Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 14, 1905, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    UUJKEXEM.
,,Danikercn« udkonnncr hner Tirsdag og Fredag. »Er kda As - äldgllv k. ,,Vanskeren« kostet kun 81.50 pr. Aar-gang. «
Nr. M- Blair, Nebr» Fsrcdag d. H. Apxil 19()5. H. Aakg.
—s
JngaS Sag skal nu
undersøges.
Niels Juulg Resolution
oedtazeg i Illinois Senat.
Jntercssant Debat.
Seit for Juul.
tEftcr ,,Sland.« af 12. April.)
Springsield, Jll. 12. Aar-il. Jnga
Hausen-J Zog dleo behandlet i Illi
Isois Senat i Gast Fokmittnm Den
af Senntor Juul fremlaitc Resolu
tion onl, at Guyet-nor Eins-. S. Den
een anmodeg om at und-siege den«
nicertvasrdige Satz cg deretter trcesse
te Fotanstaskninger, som ljm mont
te sinke Naturw-L blev oknnbt Klot
km 1s).10. l
Sagen hat valt dyb Interesse i4
Sptimsield. Den uvgjorde det ch?
fentlige Samtaleeirne fra Morgen til
Atten. J Hotellernes Forhaller stod
s- an «o og to eller i Etrupssisz on, hupf
tcde Zagen Noale Var wele Refo
lutkonsm Andre var fo: ken. De
beste lenbte millioens liokgs til Sa
gens Detaillek ca søgte lln«ekretning.
tom de ogsan til (
J Senatet, føs Modetsfs Aabning,
drpftekses JmslsResclutiomn Mund
op. Mond imsllenn J Tfsegyndelsen
fem txt notfcia merkt uk for dens
Tals-wend- Dc flefte Senkt-tret lob
til at se steptist W Sagen; men efter
som Lscnne blsv nrsrmere alte-det, lys
net-e net.
Ell engeW Nebuktionsaktitel i
,.Skan«o.« for M-»d«g kn- 10. April
l-.ev ivtikt Ruder-i- ikte alem of Sc
Mtokerne ins-« ogkaci as des snange an
tke ttlftedevckrende, Tom tu: ttcnlt in
ixsressetet i Ton-» Dem» Akt-M i
Jokbindelse Wd CenStOt Junls ftore
siksonligs Jstsilvdslke wüste Stem
skngeie fnr ROsnlLFInem I
Rescintsonerssk Moditanpere flog
spm sidfte Hist-ei nm sig med, sit den
»hele Zog Nr et kalcp If News
mpet Dictation’«. sncn » til Svar
paa Ttltale of flere Senatorer, fom
hwivdebe, at det Blatt, som havde ta-’
get sig as Sagen. lendte bedte til
tens Detailler end Senatoretne. ;
Juni beg1)nder,(latnven.
Debatten tog sin Beziynvelfe 101
Minutter effer Modus Aabning. Sc (
nator Junk-fotllarede Hensigten med
sin Resolution i en vcmn Tale, scm
Hintre et fiærtt Jndtryk paa Jedem-«
lingen. Flere Damet i Salen og paa;
Galleriet havde Tautet i Øjnenr. (
Senatot Juul fortlakede .()s;)ensigteni
ins-d sin Resaiution i folgende Ord:
»Hvis denne Sag itke havde været
af en saa mærkvækdig Kamme, scm
den er, saa vilde jeg ikke have frem
tommet med min Resolution. Men
Jnga Hansens Sag er af en saadan
Natur, at en Underspgelse som tmveH
i min Resolut«on, er ikke alene bespi
et. men ogsaa paakrcevei.
Hensigten med denne er ikke paa
nagen Maade at dadle hverlen den
fordensvctrende eller den nuvcekende
Statsadvelat iCook Eounty. Jeg
trot, at baade Chas. S. Deneen eq»
dans Effetsplget John J. Healy er!
Mand, som gier, hvasd de ttot er
Ret uden Frnqt og Persons Anfeelfc.
Men spm Forboldene bar von-et, cr«
ille Forsvarets Side totnmet til sin
Ret, cq paa Grundlag af de fremd-im
ne Bevifet var der tanste ikke andet
at gøte for bvekken Dommet ellet«
Paatalemnndiabed, end at lade Jnaa
Hanfen blitse den-L Dei et umuligt
for den valate Statsadvotat at fslge
twer ene«e Sag i Detailler.
At Ulnkken fandt Sied, er noget,som
alle ved. Der er fort Vidner vers-ot.
Oa naar man folget Saaeng Gang,
saa sindet man, at Anklagekne heu
gaaet ftem vaa en i hsj Grad desha
detllg Maadr. Dei bete see nd som
en Forsplgelsp
Naar jeg siger Anllageren i denne
.Fokbindelse, saa mener jeg Chkcago
City Railway Company, som saa at
sigc hat repræsentcret Staten i dennc
Vog.
Mehlemmerne af Senatet vil faa e;
Jndblil i Sagens Sammenhceng,
naar jeg oplcesek et Bren, som jeg net
cp har modtaaet fra David K. Tone,
som af »Stand.« er engagetet til at
føre Sagslravet op til Statens Haj
ctterei. Dette Brev er lortfattet og
grejt.«
lBrcvet var en lort Redeaø1e17e for
Zagens Sammenhckna, Lasseme alle
tede foklcknaft er betendt med.)
Efter at have læst dette Brev, fort
satte Senat-It Juul:
Jnga Hausen forfulgt.
»Sporvognsbolagets Foll og den!
agsisterende Statsadvotat paaftaar, at;
Jnaa Hausen fotstiller sig. Og for;
at faa dette «bevis ", hat de bkugt Tu-«
findet af Dollars ifølge Paaftand, som
er fremtommet fra paalideligt Hold.
Den ulylkelige Pige hat været Gen
stand for be værfte Forfølgelser. Man
havbe og hat ftemdeles til Henstat
at brnge hende til at statuete et Ets
empeh som Elbe afholde andre fra
lat anlægge Stadeserstatningssag mod
chrvoansbolagene.
Og de valgte sig et let Osser —- en
Pige uden Midler og med faa Ven ;
net. Hvig J itle selv hat set det, saai
bat J i al Fald lckft i Aviserne o:n,’
hvorledes hun blev haaret ind i oaI
nd af Retslolalerne i en Rulleftoi.i
Den enefte Maade, hvorpaa hun tun-«
de flntte fig, var at tulle sig frem ag
tilbage i denne Stol. Stolen havde
hun lobt paa Afbetaltngsvilkaat has»
en Kob-nand; men nu er den oafan
fkataget hendr. Som Grund derfIrJ
anaives, at hun ilte lunde betale Af-;
dkaaene. !
Tette et et Elsempel vaa den si«
nancielle Still«na, hvori det af Chi
mao Citn Railmay Company udfete
Offer besindek sig.
JntetLttace-3Pørgsmc1c1l.
Nu vil der muligens blive sagt, at
Lea gar Fort-g paa at bringe et Rate
Spørgsmaal op i Stateng Overhus.
Dette vil jeg paa Forhaand proteftcre
imod. -
Jnaa Hausen er norst, og de Folt,«
sont nu hat reist sig for at trwve en
Icel Sagsbehandling for den ulykteli
ge Pige, er riqtignot for det wette.
-Stansdinaver; men der er itte fra no
get Huld gjort Forsøg Paa at gøth
Sagen til et RaceiSpørgsmaaL Detj
let imidlektid let at forftaa, at hend.-å’
egne Landsmænd oa Landsmcendiw
der stulde ver-re de fsrfte til at tage sig
of Sagen.
Jeg gentager, at det itte et Hen
sigten med denne Resolution at øve
Kritik over Coot Countys nuvæeende
tller soebenvætende Statsadvotat Det
er en vanstelia Sag at fette sig ind t.
Det vil fnlde hvem som helft haardt
at sige, at Jnga Hausen er styldig
selv paa Grundlag af de Beviser,som
nu haveö for Haandem
Men det paaltaaeg, at hun itte er
blevet givet Anledninq til, og at hnn
ilte ved egne Midlet bar tunnet stasse
til Vefe de thner, som tunde have
talt til hendes Fordei.
Oa de bedlte Elementer sinden de 3
standinaviste Nationer tror itte alene,
at bendeö Saq itle er bleven fort Vna
en ttlbøelig Mande, men ogsaa, at
ltnin er sei for Styld efter den Tillu
lebetlutntng, hvorpna hun blev dom
fceldt.
Senatet bsk handle.
Er det da for meget fotlangt, at
denne Forsamltng henltillet en Erbo
dtg Anmiodnlng til Statens Gutm
nsr om, at han vtl anders-ge Sagen
og treffe laadanne Foranltaltntnger,
som han vtlde sinde passende?
Gunst-ice pqa Side 5.)
Mod Skilsmisse-Ondet.
Frastitte maa itte gifteJ
før om et Aar.
Styldige maa vente
laengere. l
Med iØnste om delvis at hcemme
Stilsmisseondet hat Underhufet i
Statglegislatuken i Springsield, Jll.
Tirgdag i ·denne Uge pas-sent en Los-U
der fokbydek frastilte Personek It
gifte sig før et Aar efter, at Stils-!
wissen bevilgedes. Det bestemmes Vi
;t-ere, at en Person, mod hvem Stle
jtnisse er bevilget paa Grund af Hor,»
ptte maa qifte sig fsør om to Aar. Der
ier bestemt Tugthusstraf for Overtrasi
stielfe af denne Lov. .
; Billen pasferede i Hufet med en
icoervceldende Majoritet, 114 Stem
kmek mod 2. Man anfer det for faa
Jgodt som givet, at Loven ogsaa Vit
iblive vedtaget i Senaiet. Saa siger
iLederne Loven er foresiaaei i Hu
set af dets Konnte om Lovsager som
Substitnt for tre andre Forstw, der
var inbgivet til Komiteen.
Da Forstaget tom oP til Dtsftetfe,
fortalte Repræsentant Walter M.
Provin fra Tailorville, at der var
100 Stitsmissetilfcklbe aarlig i Ebri
stian Eounty, og at der beviliges 6000
zStilsmisfer aarlig i Staten udenfor
IChicago· s
J Folt i Chicago, sont et interessekede
jfor at faa Stilsmigse : Longivnngen
Hforbedret hilfte den m) Lov som en
fnsulig Forli-bei for Kamp imod
vStilsinisjssevnbet Den betegncs som
,,et Stridt i den tigtige Retning«.
;En Undtagelfe fra de nævnte Bestan
-melfer er, at de to ndstilte tan faa
»Lov til at genforenes tibligere.
k En Dommer Ravanaah i Chicaao
yudtaler fom sin Mening, at Loven
moar altfok fort. Han mener, at den
Part, som i en Stilsmisfetendelfe er
dømt Midia, flet itte flulde have Lov
til at gifte sig igen.
L 100 Mit i Dimen.
s
Lokomotiv nf en nn Typh
Harriman Jernbane System bit-.
;efter en Plan, der et tagt for f( re
JMaaneder siden, ordret en nv Loto
Jmoiidinpe, som er bekennei paa at
Hinlle iiinne lobe 8000 Mil, efter
1100 Mil i Ticnen, uden at sinnt-sc
! Der-fein dette Lokomotio bliver en
Eueres-, vil det revolutionete Trans
periation i cndnn højere Grub. end
Gasoline Motor Cars loder.
Lokomotivet vil blive helf fotsteL
ligt fta alt, 'hvnd der hidtil er Ton-»
-strueret «i den Retning, og Bekostnin-:
gen ved at operete det vil blive min-;
dre end Halvdelen af, hvad det ko-?
stek at opetere en af de hidtil kendie!
Lokomotivet. ;
Mastinen vil blive, hvad man kal !
der en ,,fcur stroke cncle«, ssq den stat;
drives med Olie a 2—5 Cents pr !
Galon. Jngeniører menek, nt Masti- !
nen kan gøreg praktist. —-— i
4
Guv Beethan og Peafideuteir.
Vernør Beckbam for-leben Tag into
kucerede Præsideni Nooscveli, saqde
han:
»Im trot, at det liqger i denne
siore Monds Magi, der fremfor en
hver anden Præsident siden den stor
hjernede og storhjertede Lincoln hart
sit Falls Hengivenhed og Taltro, —
jeg siger, jeg trot, at det et i haus.
Magt frenifot nogen anden Monds
at esiablere uomivisieligt det Faktum
at der iniet Norden og iniet Sydeu,
intet Osten og intet Besten er i detie
Land.«
J bei Kentuckns demokratiske Gn .
I
Rockefellere state Gover.
Vaptisterne faar 8200,000,
Den store Oliekonge Rockefeller er
jo en af Dagens fremtkcedende Ein-net
Stal han blive berygtet eller be.
i ø m t I Hvor«or mon nu de to
Tissg slnak samtnen — at han sur
folge-H for sit thraekteti i flere Sta
tek ja endog af vor Forbundsregering.
;og iaa at han stænter saa store Sums «
Hnek til Missionen? Er han saa sitt
en Stall, at han vil skjule sit uretfar:
dige Værk ved at lægge store Gsaoet
paa Herrens Alter? Der turde ocere
acd Grund for den bitte Protest in
denfor Fiongrenationaltirken imod at
ltaqe den liberale Gabe paa 8100,l)00
sfra ham til deres Mission. J Son
Idaas lodPrcesten ved Plvmoutthurch
E New York, Dr. Newell Dwiaht Hil
lis, en nieget siarp Kritik falde over
Rockefeller oa da særlia over hans
ynqste Son, der til Forsvar for Trufts
stnl have ladet folgende Ord falte:
,Den amerikansie ,beautt) rofe’ med
sine 1000 Finopper, lod Garineren of
nappe de 999, saa den ene, det vsr
tileners, tnnde ndfolde sig til en stor:
artet, Pragthld Bloms.« Dette Ar
gument, btuat til Forspar for Trost
enes Odergreb, var Dr. Hillis’ Grund
for, at han iike kunde ncere Taknem
melighedsfølelse for Rockefellers Gaue.
En temmelig qrov Satire mod Ro
ckefeller var beugt i en Artikel, jom
aik i flere Binde forni)lig. Artitlen
cnbefalede Modtanelfen af Gaben, da
Missionen før havde modtaget Gavir
fra lige saa nværdige Personer, end
og fta Menedere, og den var und r
ftreven ,,Satan«. Meningen blev Jo
altsaa, at Satan anbefalede Modta
gelten, soin han havde anbefalet faa
Inanqe fes-. Man mente, at Mart
Twain var Artiklens Fotfatter.
J die-se Dage stal det« komme til
en Afgørelse, om Gaven stal modtis
ges eller itte. ·
Men medens der distuteres saaledes
i Kongregationaliirlem kommer der
Beretnina om en Gabe paa 8200,000
til Bavtifternes Mission, American
Baptit Missionary Union. Halvde
I
)
len af denne Sunt modtoges sidste
Fredaa, oa Kasferer for ncevnte Mis
sion, C. W. Perlins, oplnser, at RGO
000 fta samme Kilde staat til Rau
dinhed Pengene ital udelutkende bess
nyttes til Opsprelfe af Missions-Byg
ninaer i fremmede Lande. Mr. Per
iins saqde, at der aldrig havde været
Vedtaget noget om Modtagelse af Ga
ver, og man havde fulgt aammel Stil
ved at modtaae Rockefellets Gove, fi-!
Den der innen Jndvendingcr forelaa.«
Han erilcerede, at Komiteen var tat
nemmelig for Gaven.
si- -i- si
»Prudential Committee« af Kon
gregatisonalifternes Kirke hat endelig
vedtaget, at Rockfelleks Gave stal mod
tages, og der ftal ilke tages videke
Hensyn til »Proteftanterne«.
La Follette vil maafke afflaa.
ilne ncrrmeste Venner, at hvis ille et
Lovfoisflaq, der staber en Jernbanes
spommisssinn i Staten, væfentlig spa
rendc til Beftenmtelseme i sidste Balg
platsyrnk lsliver vedtaqet, san vil
ilmn itte fanltionere den, men appellci
Yrc til Follet paann oq afslaa Valqet
ktil Forenede Staters Seite-tot
i Lin hel Del Ændringgforslag ca«
Snbftitutter for Forslaget er stemt
med, og i Dag lFredag") stal selve
YForslaaet op til endel"g Afstemning i
Jlnderbuseh og der udtales Sand
;synlighed for, at den vil seite. Men
»man frygter for, at den egentlige
;Kamp vil komme til at stack i Senatet,
ihvvr der vil blive gjort Forspg paa
Ændring og Kompromissering.
Det er den Slags Kernelatle vi
ttænger til ved Roret i Staterne.
, Guvernøt La Follette hat meddelt
)
Stille paa Land og Sie-.
Sparfomme Esterretnins
get men des flere
Gigninger.
Opmccrksomheden rette-;
atter Vaa Bladivoftoi.
Sidcn Ftedgunsigtsetne attet støs
des nd f det uvisste fjetne, hat der i
diplomatiste ag nnlitcere siredse het
flet en nndetlig Spænding med Hen
syn til Krigen. Man hat en Fotudi
felelse af, at det Stille, der for Ti
den raader, en Forbud Pan Storm.
Men naar oa lrsvot vil den btyde
los?
Der talteg for nople Tage stden
højt om, at ifltarschal Oyama sen-die
ftore Torppemasser til Vladivostot.
Men faa tav det Rnate for et andet,
Jet git ud paa, at Japanerne havde
beantde en ny Flankebevcegelse øft
tm den russisle Stilling Z Retninq
af Ritin Begae Rygter havde do-.1
det tilFælleH, at Bevæaelsen i begsie
Tilfoelre aik i nordøstlig Retnina.
Fotøvrxat holdtes Japanetnes Verm
(.elser Ha Planet .aa hemn elige som
.nnliat .;sngen nvedkommende ved,
hvetten hvad der fotegaar, eller hvad
der fortsetedes.
Siden Rusiferflaaden viste sig udst
for Sinqapore, er Opmærkfomhedkn
hovedfaaelia draget hen paa de to
fEendtliqe Flaaders Stillinaet. Men
det er Ikle meget. man ved, hverken
tm des-L- Stillinth eller deres Be
1-te·qe1si.sr. Estettetninaen fta Sing
-.-.vote tm de 47 russifte Stibes For
Lklejlina synes unojagtig, i det der
f.den paastaas3, at nogle ak Rojeft
ocnstys fornemfte Skibe Elle var i
Flaaden Der gxttes faa paa, at de
et feilet gettnem Sundafttcedet mel
lcm Sumatra og Jana. Hsns Flau
de stal nu befinde sig et Steds i dct
indisie Heu ndstsr den malayisle
Hauses, de fidfte thtettetninaer siaer
ked Anasnbaøerne en Gruppe i nord
Ntlia Netnina fta Sinaaptte. How
jdt den et samlet, bar man inaen
selarhed erer. lkst Rnate ever Hol:
land Dr et Var Daae siden vildc
nide, at der allerede hab-de fundet est
Træfmnc Sted, men man antog det
for Vildt.
Toaos Flaade bat man end min
dre Rede paa. Man menek dog, .·.t
tans Hmedstation et en hel Del læns
aete notd vaa i Nærheden af Øen
Formosa Msen de skibe man hat
set i Nskrheden :.f Singatote, var
Um So idetfartøjet. En lille Asde
linn Te rpedobaade siqu at folge
Rusferflaaden dels for at ingttage
denne, dels for at se Lejlighed til et
Natanarxlx
Nu spekuleres fet jo i bnade hvad
Flaadetne og Her-rette vil. En af de
keneste tislisningen vi hat set, er,
ct Oyssma virlela hat i Sinde et
maribe Bladivosiskk og indtage den
fta Landsiden, før Russemes Flasc
dc ellet en Del of den mnligt lan
nan der til og brnytte Hat-men der-.
Vladivufiot er ftaerkt befaesret mod
Psøsiden men tun svagt mtd Land
siden, idct man siet ikke bar vent-:t
ellet tun-It sia Muligdeden af et An
greb fta denne Side. Ja, lwem ded?
—- men det vil del fnatt We sig. —
Der hat ogfaa de sidste Dnae været
pnastaaet at Japan snart Vil bave
en Heer paa 1,00«.000 Mand. Maa
Ite de c.’lerede bar not til at operete
sised das-de tmod Bladivostok og Hat
bin.
Oasen den Taufe Hat pcetet udtalt
fotnylig. at Gen Ltnevitefi snart vl
nngtibe Japanetne
,,Dansteten« udgaat hvee TM
dag og Fredag og letter kun 81.50
qm Aatet. Provenutnre sendet feig
vaa Fortunens-e
Dantsh Publtlbing hause
Blatt, Nebr.
Ptæsidenten paa Just.
Dræber en Klapperslange
og fanget en Ulv.
Fra Frederik, Okla. fortcelles om
Præsidentens Jagt. Her sprst i Ugen
tcm han i Kost med en Klapperstange.
Den laa snnnnenrullet i Grcesset og
sprang site Gange efter Prcesidentens
Leg. Mien den Inaatte give op for
hans Ridepisk. Summe Dag fangede
han en Ulv. Drevet ind af Hundene
overgav den sig saa spagt til Predi
dentens Tag, som det kunde venteö
under Omftændkghesdernm
Dagen forud faa Præsidenten, ut
J. R. Abernat«hv, en kendt Ulvejæger,
fangede og reddede en Ulv lebende, og
saa lovede han, at han vilde dobleke
Vedriften. Jngen af Selskabet wid
lede om hans Mod, men da de saa
Prcesidenien efter en haatd Jagt
springe af .L)eften og gribe den term
pende Ulv, fom Hundene omgav, ap
plauderede Selskabet lystigt. De hat
bdtil fanget 12, 13 Ulve.
,,The rnitles« blev taget af Klap
perslanqen «og heb-ans ssom en Tkofæ.
Selffabet gaar snart ind i Col-Ita
dio piaa Bjøknejagt, om de ikke alle
tede er der.
Jernbanernes Taktik.
Jkke mindre en 26 Forstag, der
pm en eller anden Maade var reitet
i.nnd Jernbanekompagnierne, inno
duceredes i vor Statslegslatur i Aar,
og lige meget blev det til. De mange
Forslag var Band paa Lobbyens
Mølle. Man mener endog, at flere
af de temrnelig usiyldige Forslag var
bleven til efter Lobbyens Tilsiyndelse.
Virkningen blen, som Lobbyen ven
jede. Menge af Lovgiveme, som vir
kelig gnstede at gennemspre nogle Be
stemmelser mod Jernbanerne, W) sur
i de mange Forslag, Vg ved Siden of
rirkede den personlige Ambition hos
Forslaqsftillerne, saa de vilde virke
for hver sit Forsiags Gennemførelse i
Stedet for at enes om at qennemføre
nnaet ktcekkeligL Netop de mange
Forsiag ftod Lovgiverne i Vejen for
xzt organisere sig for at scctte sank-an
ne Bestemmelser igennem, som der
trcenates haardest til. Det var samme
Taktik, som Jernbaneaqenter hat
brugt overfor Board of Equalization
eller Statteligninq — forvilde med
en hel Sky af Arinmenter. Men mon
det Vil arbejde i Længden? Kan it
te Lovgiverne leere af de andre kloge
Herrer?
Jugen Cigarcttcr.
Blandt de Bills, ssom Guvernøren i
Nebraska, Mickey, har underfkrevet, er
H. R. 72, fom forbyder at fabrikete,
scelqe eller bortgive Cigaretter ekle-r
Cigarette : Papir til Personer af
lzvilken som helft Alber. Der er sat
850—8100 Mulkt for Overtrcedel
sen af denne Lov. Dei er en Skcers
pelse af en tidligere Lon, der ftatuerei
de samme Forbud i Forhold til min
bteaariqe under 18 Aar. Loven bli
ver da vsTst ogsaa lettere at fe over
holdt i sin slcerpede Form end i den
tidligere.
Kobknh. pan Krde og Turm-.
Efter Malerier og Original Teg
ninger. 3 Samlinaer i et Bind,
flere Hundtede fine Billeder fra KI
benhovn. Denne elegante Samling
er en Slat at eie scerlig for dem, som
bar bespgt Kobenbavn
Prier paa denne Samling er over
nrdentlig billig da den sendes Por
tofrit for 75c.
Ftimcekkek modtages.
Kun et lille sOplag habes.
Danish Publishing Haus-,
Rlsfk Nsbr