Kristi Eftskføtgetse.
AfThomasaKempts. I
(Fortsat.)
4. Heere, min Gud! Lad vsed din Rande det blive!
muligt for mig, som af Naturen er mig umuligtt Tu:
ded, hvor lidet jeg formnat at beere, og hvor let en ringe
Ttængfel lan gøre mig forsagt og mistrøstig. Hjaelp wig
ved din Nandes Kraft, at enhvee Øvelse i Taalmodighed
enhver Trængfel for din og dit Riges Styld maa blive
mig lett oa dyrebnrx lad mig aldeig glemnie Forjcettelsem
Glasder og frydee eder, naar J bespottes og fotfslges for
min S«lyld; thi edetg Løn stal Vcere meaen i Himlene
lMat. 5, 11—--12).
Femtende Kapitel.
Den mennestelige Naturs Syndighed og
det joedisle Livs Elendighed.
Herre, jeg vil belende min Ueetfceedighed og Stre
tselighed for dia. Ofte lan en ubetvdelia Tina gore nsiq
mole oa bedkøveL Nnar jeg stundom forscettet mig at
stride allermodigst, bliver jeg overvunden af den tinae
Feistelse Oa mangen Gang, naar jeg føler mig tryg og
rolig, kaltes jeg omluld af et svagt Vindpust· Herre, m n
Gub, gaa ille i Rette med mlg for denne min Strnbeliq
l)ed, som du lendet meget bedec, end jeg felv. Forbaem
dia over mia oa tøft min op af del Dt)nd, hvori jeg er
funken, at jeg ille stal synte endnu dybeee ca evig for
Inbeg. Det smertek mia inderlig cg jea blues over, at jeg
er saa spag oq saa let faldee for Fristelsetne. Og o::1
jia end ille altid hell overvindes af dem, saa bedrøver dei
min doa saure, at de allevegne forfelae m":g, oa at Leg
overalt flal liaae i Flamp med dem. Hdor stoe min Svags
hed er, set jea Fedft deeaf, at de urene Forestillinger baue
langt leitete ved at komme ind igennem mit Hiertes Tor
end ud deraf igen.
2. O du stætte Jstaels Gild, alle tkoende Sjceles
Incegtiqe Vierge, se i Rande til min Elendiahed og Møjirx
udtuft min med himmelll Kraft, at itte det gnmle Meutre
fte, mit fyndige Kod, som endmt ej fuldelia et betvunqet
af standen, flal komme t'?l at sejee ca herste. Jea ved det,
at foa lcenge ieg levee og anndet, stal jeg vedblioe at lieu-«
pe imcsd mit Kød oa ofte friftes jea til llnaende at ndsbrndc:
»Hm-d er dog rette Liv, hvori dee altid findes Trænafel
og Jammer, og lwoe Fjenden spwnder sine Snarer alle
venne, hvot denene Lidelse uafadelig afløses af den an
denk Qa hvoeledeg tun nonen elsle dette Liv, der hat san
mange Bitterheder og er san fuldt af Møje og Futede
ja, hvoeledes lan man give det Novn af Liv, som avler
sna megen Død cg Fordætvelse!'«
Jä. Alliaevel elstecs dette Liv bøjt of manae; ja,
mange søae deri deres eneste Glckde. Underliae Mndfp
qelse: man dadler Verden, föedi den er fnld as Forfcenge
liabed og Bedraa; on doa vil man saare nødka forlnde
den. Aar-lagen til denne Modsigelfe er imidleetid let at
finde. Det et Fledeth Lyst og Einenes Lnst oa Lirets
Ostsee-binden fom bringet os til ot elste Vetden og hænne
ved den; men naat den hat lsnnet vor Kerlighed med
anm og Plage, saa fyldes vi of Had og Lebe til den.
Sekstende Kapitel
Hvile i Herren, det hojeste Gove.
l. Jlte i nogen nf re fladte Ting man du fege din
.5»1vile, min Ein-l, 1nen i Herren alene; thi han er de hel
link-J eriae Hvle· L milde Jesus, aiv mig Rande til
at agte Hoilen i bin hsjere end alt andet paa Jorden -.--«-1
i snmlen ( højere end Helbred, Zlønl)ed, Magt og Aste-,
ltsjere end Bidenftab, Lcrrkam og sinnst heim end at
Meer-e, Trost og Liedertvcegelse, sotn hernede tan stcknteg
os; lisjere end alle tinalc on Erteengle oa hele den him
melste Hækftam in leere end alt, Mond der ille er dig,
min titndl Thi du, o Herre, er den ene Mode, den ene
Fuldlomne, den hejeste, den Inasgtigste; du alenc er nl
Elsnhed5- og Mermide Milde, den lJelliaste cg den her
ligste. Terfor lan intet af alt det, du ellers forjættc1·,
clabenbarer og sterntetz ftlle min Sjcele Trang, derfom dn
itte giver mig dig felv.
Z. O du himmelsle Brudnom, dn reneste stærliglyed
Alftadninaens Herre, hver finder jeg de Winger, tyvorined
ieg tun fvinge mig op til dig og finde Hvile i dia? Naar
flul del forilndes mig, fri og leg-reden fra alle jardåfte
Tinq, at lnnne hvile alene i dkg og se, hvor stor din
Mitdhed og Naade er? Raar stal jeg tunne glemme mig
selv og alt, hvad mit er, og udgyde min hele Sjcrl i dig,
san jeg intet foler uden din KcerligheM tFndnu futtee
jeg cfte besværet; thi i denne Jammerdal er der inange
Onder, som gøre Init Hierte bange og omtaage mine Øjne
som adsprede og optage mit Sind og holde mig saaledcs
fangen, at jeg itte har fri Abgang til dia, itte tan klwile
ved din Barm og itte synge med i de saligeg Kor. Vend
dia itte bort fra mig, Herre, naar du herer mit Sut og see
mig vante om vaa Jsorden med mit Karg og min Kum
wert
Z. O Heere Jesus Kriftus, du Gnds Herligheos
Glanz, du min arme elendige Sjæls enefte Trost! Oder
for dig forstummee min Mund; tun min Tavshed taler.
Leder lcenge tsver min Heere med at komme? At, nt
han tilde komme til den fattigste blandt sine fattige og
gsre ham eig;.at, at ban vilde udmkte stn haand og ri)e
mig elendige nd af mit Hiertes Angst. Kom, o to:n,
Leere, nden dig hat jeg itte en glad Dag eller Time; thi
du er min Glæde, og uden dig er mit Bord tomt. Elendig
er ieg og lænlebundem indtil dit Ord vederlvaeger miet
ldin Sandhed feig-r mig. Lad andre sege deres Gier-de
og heile, hvoe de ville og i hvad de ville —- mig bringet
ii.tet Glcede og Hvile uden du« min Gad, mit Haab og min
·Jrelle.
4. Saa talede jeg, og her-ten spat-ede: »Se, her er
jeg, ieg tommer til dig, fordi du paatalder mig; dine
Baum sog din Sjeels Langseh din Mmyghed og dit
studertnuste Hierte have fett mtg til dig!« Da vendte
jeg mtg med mtn Tat til Herren, sigende: »Im hat taldt
paa dia, mtn Gad, og Inftee at vcere has dig; jeg elster
intet uden dtg. Du hat selv valt Længselen eftee dig i
mtn Stal. Ucr lot-et og prtset o den-e, for al den Naade
—I
I-—
og Barmhjertigshed, svm du hat bevist din Tjener. chid
bar din Tjener at sige dig andet, end at han, i Følelfen
af sin Synd og Uværdighed, ydmyger sig for dig af sit
ganste Hierte. Der er ingen, som du, o Gud, i Himlen og
paa J«otden; dine Gerninger ete fuldlomne, d«3ne Domme
Ietfcerdige, og dit Forsyn styrer og regerer alle Ting.
Derfor slal mit Hierte og min Tunge lode, prise og cere
dig, og den hele Stabning slal iftemme.
I
Syttende Kapitel
Talnemmelig Jhulommelfeaquds
niange Velgerninger.
1. Herre, oplad init Hjerte for din Lov og leer mig
at vandre dine Vejel Giv mig Naade til at eriende, hvad
der er din gode og velbehagelige Villie, og til med hellig
VErefryat at betænke dine mange Velgerninger iinod mig
og slllslabningeih paa det jeg vcerdigen lan lakke dia derfor.
Ak, jea ved saare godt, at jeg ilke formaar at ialle dig nol,
end itte for den mindste af dine Belaerninger. Jeg er
Irinaexe end al den Misknndbed og Trofasthed, som du hirI
bevisi din Tjener il Mesebag ::2, 10), og naar jeg betraij
tcr den, synler jeg i Støvet for din Storhed·
2. Alt hvad vi have, til Sjæl eller Leaeme, i Itsi
eller udenfor os, af Naturen ellek as Naaden, det er alt I
ianimen dine Naadegaver oa priser dig, du milde Give-ils
ILg om end en fik niere, en anden mindre, saa er det dog
I alt dit,o.1 nden diq vilde «ngen af osZ have det allerringeste
ITen, sotn hat saaet niere, lan derfor itle rose Iig eller hæveI
sig over den der fil allercnindsi. Den er den fiøtstr ca
Ibedste, sont tilslrivcr ssa Ield det inindsie og ydmyaft tat I
let dia derfet; da den, som anfer fia selv ringere og uvch I
diaere end alle andre, er ineIt siitlel til at modtage .-eI
Ifiørste Gader
IX Aldrig man den, soin hat faaet mindre, bli!)eI
ntilfredg oa bedredet eller misnndelia Paa den, der sil mere,I
men «l»,::1 flal betcenke, at baade det inindste og det størsteI
Ier ufortjent, og talle dia, som uddelek dine Gaver udenI
Pers-Ins Anseelse. Du alene ved, hvad der tjener enhver
»bedft; dersor tillomnier det alene dig at bestennne, hvilki
Gar-er enlIver flal have; dekom lunne vi ille have nogen
IDoinx os tillomnier det kun at talte. I
4. Lan-sit fra at veere misundelige pan andre, som
sii større Gaver end vi, bot vi agte del for en fior Vcl
Herning ikle at besidde meael, som bringet Roxå i Vetdenss
Zjne; ja, naar vi betragie vor egen Rinahed og Amanl
ler vi ej alene Elle vcete bedrohede og llaae detover, men
Itvaerlimod glæde os ved Tanlen On, ai det altid Iaa bar
Ivcrrei din Stil, o Gub, at vcelae dein, soni vare fattige,
tinae og uansete i Verden, til dine Hitsfceller og Venner
IU Kor. l, 26 fl» Jal» 2, 5). Vidner hekom ere dine
Apoftle, fom her paa Jorden vandrede ydniyae og enfsol
Zige, forfxnaaede hvad Ver-den elfler, og vare glade, naar
’de agiedeg vardiae til at forhaanes for dit Naan Slyl’:-;
thi dem hat dn sat til Fnriter over al Jorden (Saln1e
»4:’3, 17).
5 Jntet bør faaledeg qlcede den, der elfler dig,
o Gild, og overvejer dine manae Velqerninaet, som at
dn Villie sier nied hinn, og at alt frsa Evighed as er
ordnet efter dit Velbehag. Liaesom dette er hans bedfte
Trost da den dybeste Grund til hans Tilfredshed faas
Iledee Vil det daan qøre lIam billig til lige saa gerne ai
Ida-re den mindste, snm andre ensle at vcere de ftørste, liqe
Iian gerne at være ubelendt da ringeagtet as Ver-dem som
Iat vxsre Ilot og oEslIøjei ibl andl Menneiienr. Thi din
HVillie oa Glasden over at prife oa fotheriiae dit Nat-n
Iknaa verre ham mere end alt anbet, meke end alle de Vgl
Iaerninget, som enten ere ham q?vne eller i Frerntiden
»limne vorde ham til Del.
thtende Kapitel
FireT inq, fom brinae megen Fied.
l. Min SM, lnd miq nu oise dig den Vei, schn
fester til Fried on fand Frided: »Es-g hellste at nim- en
andeng Villie end din egen! Ønft hellere at have lidst
end meqetk Vcklg helle-re den nederite end den overste
Mode-! Bed stedfe, at Wild-:- Villie fuldtonnnent nan
Opfyldeg i cig ved din!« Den, soin gar fanlede5. hatt er
paa Vejen til Fredenszs og Hvleng Land.
Z. Herre, din Tale et lcrt, tnen siger meget. stunk-e
leg rette miq efter den, da oildc der ille let opstna ler Da
Angeft i min Sirt-L O du, sin formaar alt og hat din
Gliede i, at Menneslene ans fretnnd pack din Vei, lysg ins
mig med dit tlnre Lyg og fokjag alt Møtte of min Sjaeb
stnr mine mange vidtomfvckvende Tanter, at de itle for
virres of Bett-eng Dnnrstab, og hold stcette Feistelser horte
frn mig· Strid for mig mod de onde Lidenstnbeh san icg
ved din Kraft lan vinde Frev, og din Jubel tan genlyde
fm mit Hiertes Helligdom Bis din Magt wer an og
Stornu sig til Bplgem vær stille! og til Notdenvindem
blcrs itte! —- da flal jeg sinde Frev.
It. Send dit Log og din Sand-bed, Herre, at se
stimne lyse over Jorden, thi jeg et et msrtt og øde Land,
indtil du oplyser mig. Udgyd din Rande ovenfrn, index
tvaeg inin Sjæl med himmelft Dag, vced mit Hjekte, der
ligner et øde Land, med din Mundes Rildevceld, at det lan
blisve stillet til at bæte god og fuldtommen Fragt. Let
mit Sind, sont et nedtrylt as Syndens Byrde, lad altio
min Hu og Foklængsel viere vendt mod de himmellle
Godet, at jeg tan fmage dekes Saltghed og glemme alt,
lwad den forfænqelige Beiden given Thi Lintet af nlt det
Stabte tan stille min Sirt-IS Længfel og mætte dens Hun
ger. Knyt mig evindelig til dig ined Kærlighedens unp
loselige Betaut-: tun i dig hat det elstende Hier-te nol, uden
dig er alt tomt og forfængeligt. Amen.
Nittende Kapitel
Lad dit Hierte ilte belværes af
timeltige Sorger!
1. Herre, tun den et en fuldtoinmen Mand, som
hat fuldendt Kampen med sig selb, foin beftandig tan
holde sit Sind fast ved Betragtning af de himmelste Ang
og som lan vandre uden Sorg gennem de mange Sorger,
der omgtve hanc Jeg beder dtg, min Gut-, bevar mig,
at jeg itke stal besværes af Sorg for timeltg Nie-sing eller
befnæres af fanselige Lytterz hold alt det vorte, sont hin
—I
drer mig i at gøre Fremgang i HelkIghed Forvandle
alt det, sont den fotfængelige Verden saa begærligt at
traar og saa inderligt glceder sig ded, til Bitterhed for min
SjasL Lad Rød og Blod aldtig orervinde mig, lad ej
Beiden vg dens lotte Herlighed bedtage mig, lad chevelen
aldrig mere hilde mig i sine Snarerl Giv mig Styrle t.l
at gøre Mai-stand Taalmodighed til at lide; giv mig i
Stedet for al Verdens Trøst den Helligaands Salvelsez
oa i Stedet for Karlighed til Verden fylde du mit Hjerte
med Kætliahed til dig vg dit R«ge.
L. Se, Mad, Dritte, Klæder vg hvad andet, der
tjener til dette Livs Næring vg Nsedtørft, er the til Be
svaer for den Aand, der brænsder af Kætligshedltil dig.
Last mia at bruge disse Ting med Maade. Ringeagte
dem tot jeg jo ikte, thi de ere dine Gaver til det naturlige
Ldg Qpholdelfe; inen at begcrre, hvad der er overflødiat
ca blot tjener Lyftem det forbnder din Hellige va, fordi
Kadet da leitete vilde gøre Oprør mvsd Aansdem Herre,
tad din Haand styte og lede mig, at jeg heri bevarer del
rette Maadehvld!
Tyvende Kapitel. I
J Sorgeng Dage.
1. -Dit Navn vare lovet og priset, o Herre, oafaa
i denne Stund, da det hat behaget din Godhed at lade
Preiselse ca Sorg tomme over mig. Jeg lan itle undfly
Hen, men henfly tan jeg til dia, som ved at lede alt for mig
ttil det adde. Herre, min chel er dybt bedrøvet, disse
Iiiaervasrende Lidelfer tynge haardt paa m·«:g. Hvad stal
zjea irae-, leereste FaderE o udfri mig fra denne Time; dog
Idekfor er jea trmmen til denne Time (Joh. 12, 27), for
;at du stal vorde forherliaet, naar jea, efter at være bleven;
Indmngen frelseg ved din almægtiae .Haand. Herre, ladk
tret behage dia at udfri miax selv lan jeg elendige intet
Hat-Its der er heller ingen anden, soin tan, uden du· Giv
Iniig Taalmvdiglied ogfaa denne Gang; hjaelp mig, min
»Nim, da vil jea «itte fvrfage, book timg end min Byrde ek.
2. Dog, hvad stal jeg sige? Herre, ste din Villiel
»Ja-a hat vel fortjent at angstes og bedrø«ves. Det bør
mig at bakre min Trængsel; at, at jeg maatte gøre det
med Taalmkdighed indtil Uvejret er gaaet over og Stor
men hat laat fig. Din almceatige Haand er ftærk not til,
naar det behager dig, .ogsaa at jage denne Trcengsel fra
niig eller dog at mildne dens Vitterhed, saaledes som du,
hat gjort saa mange Gange tilforn, du min Gud og For
liarmeri Saa fvasct svm det falder mig at lide, saa let
salder det d·«g at hjcrlpe, Herre!
:"3. Ja, mit Barn, jea er Herren, som stnrler i
Utvdaanas Dage; du aør vel i at paalalde mit Navn;!
thi ftulde ncget viere vanfleligt for mig? Vær modia
Da taalmvdia; Trosten flal komm-: til sin Tib. Vent
paa mia; jeg stal komme og helbrede dig (Mat. 8, 7).
Men dn maa dcg itte mene, at du altid kan have den
aanveliae Ttøft, som du ønsler dia. Mine hellige have
itte altd haft den, men verimod ofte Trænasel, Ans
fcegtelse og ftote Sorgerz dvg bar de alt med Taalmvdigi
hed og ftolede i alle Ting paa mig alene, vel vidende, at
den nærværende Tids Lidelser intet ere at agte miod den
Herlighed, fom stal aabensbares paa dem Mom. s, 18«).
Du vil dog vel ilte have strals, hsvad hine først opnaaede
efter manae Taarer og tunge Kampecck
En og tyvende Kapitel
Vi fottjenc itte at ttøftes, men at
strafsez as Bind.
min med dn Trestx du kandlet tun tetsastdia, naar du
ladet mig Unsre udcn Osasld og Trost. Kunde iea endk
ndande lige sna manae AnaetsstanteL sem der et Band-!
rtaabet i Hab-It, jeg dled dog liqe snldt uvoerdiq til at:
ttøsteizi as din· For niine niange og stote Enndets Slnldi
sottjenet jea itle nndet end Straf og Plane. Men dinl
nandine on batnilsjettine Gnd da Faden vil itke, at dines
Hænders Gerning stal gaa til Grunde; tdertimod vil du
anbenbate din Hetlkahedgs Rigdom paa vg, sont din Bann
lijettinhed taldte til Live. Dersot datdiget dn din Tie
net Trost nden noqu ffottjenestc srn bang Side.
» Ja, uden noncn Fnttjeneste, Herre! tbi hvad
l. Herre, jeg et itte dcrtdig til, at dn sknl des-Ege·
l
hat jea gjott, at du stitlde besøge min med dkn Trøst oa
lHnsvnlelseTZ Jeq ded slet intet godt, men nienet ondt,
Ijeg hat njott. Sande jeq andet, da dildc du staa op imod
jmikx on innen knnde sotsvate mig. OR Swad hat seg for-i
ltjent sot det onde, jeg ltat gjott, sot alle mine tngnge Inn-,
Fer, bund nndet end Heldede og den evige Jld? Saa tunat
Idet end saldet ntia at maatte vspdne dette om mig sel.),i
Isaa vil og tan jeg dog ittc undlade det, Paa det jeg desto
.fnarete tan finde Batmhjettiqhed
! B. Jeg tan ikte ined Sandhed bringe andre Otd
’-cvet niine Lcebet end digse: ,,Jeg hat syndet, Herre; jeg
hat snndet, sotbatm diq over mig og giv mig Rande.
For-und mig endnu en ltden Stnnd til at begtæde min
Elendighed, føt jeg gaar bott til Mottets og Dødens
Skyggers Land, hvvtsra jeg ilte vendet tilbage«. (Job.
10, 21). Men jeg ded, at du likte sotlanget mete as et
staltels syndigt Menneste, end at han angetfuld stal ydmy
ge sig sot sine Ovetttcedelsets Styld og antaabe dig om
Forsbatmelsr. Da sødes Haabet attet i den bange Ssjcel,
den Engstede Samvittigshed saat Fred, den tabte Naade
vendet ttlbage, og Menneslet findet Ftelse sot din strenge
Veede; ja, da mødes du, o Gn«d, og den angetgivne Sjæl
i helligt Ins-.
To og tyvende Kapitel.
Fuldtommen Hengivelse vg fuldkomtnen
Ftihed.
1. Min Son, sotlad dig selv, saa stal du finde mig.
Syst-get du, hvot ofte og hvotledes du stal forlade dig
selv, da svater jeg: al Ti-d, kwet Time paa Dagen, i det
smaa, som i det store; jeg undtaget slet intetl Hvotledes
tunde du vcete min, og jeg din, naat du itte i alt as
fsrte dig din Egenivillies Jo hurtigete du du get det.
desto bedre vil du have det, og jo oprigtigere og suldtom
nere du get det, des stssrre Velbehsag vll du sinde hos mig
2. Nogle hengive sig til mig, men gute det ikke gan
ste og uden Fiorbeholsd; de sætte ikke hele dereö Lid til mig,
f
fordi de mene i nsogle Henseender at kunne ftole paa sig
selv. Andre hengive sig l Begyndelfen ganste til mtgz
men siden efter, naar Fristelfekne indsinde sig, vende de
tilbage til detes eget og bcete derfot ingen fuldksommen
Fragt. De derismod, som hengive sig gansie til mig og
daglig bringe scg selv til Osser, disse komme til den fuld
komne Frihed, fom kun sindes i fortkoilig Omgang med
Img.
Tre og tyvende Kapitel.
Raadfør dig med Gud alene.
1. Stkæb med al Fl«kd, at du paa ethvert Sted og
ved enhver Handling, du foretager dig, kan vcere fri i
dit Jndre og dig ser mcegtig, saa du lan være Herre over
Tingene, og de ilke over dig (1 Moseb. 4, 7), fom den«
der er gaaet over i Guds Boan Arv og Frihed. Disfe
staa højt over del nærvcetende og stue ind i Evigsheden, de
beiner siq ikte o-» det forgængelige, men om det uforgcen
gelige; af de timelige Ting hendtages de ilke, men hersle
fauledez over dem, at de maa tjene til deres Bedste; hvil
let jo Dqsua var Guds, den store Bygmefters, iØjenIed, da
hatt i Bekwtldelsen ordnede Tingene i Verden.
2. Ved all. hvad der møder dig, maa du aldrig
madfgre dig med Kød og Blod, men gaa fom Moses ind
i Tabernallet og raadspørg Herren; da vil du ofte er
holde et qlcddommeligt Svar og vende tilbage belært om
weg-It as det nærværende og det tilkommende. Moses
havde jo itedse fri Abgang til Herrens Helligdom, hvor hein
fik Løgninq paa sine Tvtvl og Svor paa sine Spørgsmaal
Cz Moseb. IIITU og naar Farer eller Forfølgelser truede
ham, tvg han stedse sin Tilflugt til Bønnem Saaledes
nxaa du ogsua henfly til Helligdsommen og anraobe Gud
om Hjælp, at det ikle sial gaa dig, fom det en Gang gik
Jpsva oq Jsmels Born, der bleve overvundne af Gibt-o
niterne (Jofva 9, 3 fl.), fordi de itle raadsputgte Herren,
men letsindig lode sig bedanke af forstilt Fromhed cg
falsle Ord.
Fire og og tyvende Kapitel.
Mennesket hat intet at rosefig af.
"l. Hdad er et Mennesie, o Gud, at du kommer det
i Hu, eller et Mennesies Barn, at du bespger det? (Salme
s, 5). Hvormed hat Mennestet fortjent, at du stulde vcere
det naadiak Tør jeg klage, -om du forlader mtkg? Eller
bar jea noaet at sige til min Anbefaling, naar jeg onst-It
Hjaslp as dia? Ak nej, naar jeg vil blive Sandheden tro,
saa maa ieq siaet Jeg er intet, formaar intet, hat intet
nodt af uqu selb, men er afmaegtig og fattig paa alt; hvis
dinstraft, o Herre, ikke stytker mig, og dit Lys oplyser aug,
faa dcdblider mit Liv at være kraftesløst og mørtL
2. Du, Herre, er altid den samme; du bliver i at
Edialsed and, retfærdig og hellig, og din Visdom og Naade
got alt godt, retfærdigt og helltgi. Jeg derimod, som er
mere tilbøjelia til at aaa tklbage end fremad, bliver ikte
altid i den famme Tilstand, men er foranderlig fom Vei
ret. Tet kan tun blive bedre med mig, naar det behager
din at udrcette din hjcelpende Haand, thi du alene kan styrke
min, saa jea itte stal vakle, og lyse for mig, saa jeg ikte
stal dandre i Max-ke.
R. Tattet være du, fra hvem alt Godt kiommer over
mig! Jea er idel Forfængelighed, intet for dtkg, et uftadigt
da svaat Mennefkr. Hvad kan jeg altfaa rose mig af, eller
hdotledeg kan jeg attkaa at blive rast af andre? Maasse
fordi jea intct er? Det vilde dog vcere det allerurimelia
ftc. J Zandhed, forfcengelig Aste er den ftørste Daarliac
bed, fordi den bringet os til at glemme den sande Ære
ng berøver os den himmelsie Naadez thi saa laenge et Men
neste behaaer fia selb, mighager han dig, og faa længe han
jagek efter menestelig Ras, findet han aldrsig den guddom
melige.
4. Der give-:- kun een fand Ære, det er, naar et
Menncfte roter sig af dig, Herre; og tun een fand Glæde,
naar det alasder sig ved dit Navn, ikke ved sin egen Dyd,
on tun for din Stle sinder Behag i de siabte Ting. Dit
Navn være prifet, ikke mit; din Getning fortherliget ille
min. Ville Menneftene tillægge mig nogen Ros, da v··-il jeg
strakg lade den fnlde over paa dig. Du er min Ros og
min Glaedex i dig vil jeg fkyde mig alle mine Dage; men
af mia selv vil jeg ikte rose mig, uden af mine Skrøgbe
ligheder (2 Kor. 12, 5). Lad andre tage Ære af hoc-can
dre indlsnrdes, jeg vil tun føge den Ære, sotn komme-:
fra dia, Herre; ch i Sammenligning med denne Ære er
al mcnnesselia Ros, al timelig Ære, al jotdisi Højhed tun
Forsasngeliahed og Daarsiab. O du, min Sandhed og
Barmhjertiahed, min Gud, hellige Treenighed, dig alene
være Lon, Brig-, Ære og Magt i al Evighedt
Guts-tits)
Godc Bøger, som anbefales«
Nklkthm Nvfknballm. Es sen-mag m miste Lieds-«
125 Sidet, i Dmilag, 25 Sein-, indbmmu 10 Leut-.
Marthko i St. Andtkws. vom-mi- dcu staa
Mxkr. 93 Süd-c, i Omslag V Sims, ist-bunten 40 costs
zMartykerne « den luthekfke Kitte. Mis- i-.
Tyst 224 fmaa Gibt-, tat-bande- l CIWMD 40 Eint-.
Beil Hut. Eu mai-ad- zpktcaiug m tritt ins. s-«
Amerikas Miste spie-. If Levis Wsllsu fis Dunst III
Bild Msllm Iris, Ists its-noch Its-.
Din Brodccs Blcb. s- Imksnw sp- sum- III-«
Orient-u, spitz-sub- II ästmsisst In VIII Its I- I.
Medic-L 174 Stdn, IOIIIII 0 M
Herren er mit Skjold. s- zmssi»., m- ost-»- i
kristrligs Liv i Bis-M II) C» i Sma. we, insb. Ide.
Alle Vorm sendet pocmfkiL Bekomm-a bedes indimst iqsnmm
mev Bemühtmh »Im-Ia - i sundtmüc -o.-. .·«k;.« ug
Danish Luthcmn Vublislxiug Dunst-, Mosk, Nebraskq
