iO
Den lyse GudJ
»Hm Pult- (i0(1«.)
Roma-. om Mexikos Erobring.
As Lcwis IVallace. Paa Dansk ved Vilh Zitesllein
tFortsat.)
Lilien faldt ned, Ryttereng Visir blev studt til Bein-.
,,Hallo, min Hint! det var liae i Rette Tib! Et Zetund
seiten-, - da du hadde daket i Pakatisl« Don Alva
rado lo. »Hole er det for et Pfaebam Tn hat der? . .
Yiaa ja. se lilot at slivpe afsted, leb, leb, -- vi jaaet de
Hunde et Zthtte langere bortl Bi lidt! Pilene svirrcr
vierte end i Helden-, Da du har inan Rustnina: taa mit
Stiold -- iea brnacr det ille alliaeoell Saa, —- afsted!«
Han spranate didere.
Leteanilla satte Tecetl ned paa Jokdem toa Stjoldet,
ca stat sin Arm ind under dets Beile. J det samme siar
et stinarende Stria ind i Dret paa hinn, - nvillaarlia
Leitede ban Sticldet for at daclte sia sclo oa Tecetl For
sent! Tecetl sloa plndsclia beaae Llrnie op i Vejret ok:
startede lspkacrer oa ltaore nat redet hani nied i FaldeL
»Wind tr der nn? brad et der nn.’-« raabte han paa Zpanst
»in-it Tn nn set mod Zolen iaenk La lian bøiede si;1
ned oder l)ende. »Helliae tstndg Niederk« slrea han Ja
tat samtnen. Hnn dar bledet raint as en lltil i Halsen,
Blut-et strsnitnede liende nd as Munden Han lieftede henkc
on da bar hende tillsaae til Tempeltranden oa laade hente
nisd Dir. FIan fcrsxseate at tale, nien tnnde 1lte. Med et
icastrerie ljstm Lin-me vidt op: det saa’ nd, sont naar man
lnlter Vindnerne on til et nbehoet Hug, — hun Var dng
Orteanilla tnaslte nisd ded Ziden as l)ende. Hans
Vtit saldt paa Rosentransem alle dens Perle-: var tade
as lienkeg Vilod nndtaaen en, — en Bøn havde hnn ikke
faaet bcdt fastdia paa Jokden, tasntte han, men hun vilde
vel faa bedt den i Himlenl . . . Saa sit han i det sann-se
et Pns nied Stastet as en ZtridksHlsQ da sprana for
strattet op. ,,Filodr?an! Er Du aal?!« taabte Don Alda
its-do, smn dar vendt tilbaae, »er Tn hör endnu? Elynd
Tin, eller jeg slaar af tristen Barmhiertiahed selv Hode
det itn paa Dig!« —- -- — »Mir-« Somer linn et liae
rivd for mia!« statnniede Orteanilla, aldeles sortinnlet. —
.,«.Itaa ja ia, det er nieaet dient, meaet deent as Dia, min
lttnt at Du itte oil lade hende liaae, nien --s- ——-!« Han
reiste sia op i Stiabøilcrne, ined opslaaet Visit, oa sein'
tildaae: »Se! Gaben er proppende snld as den Helvedes
NnaeH Hot, hvor de via-ler! Lsp paa Hesten nied Dia.
lsaaoed mig! VI maa assted, alt hvad Remmer og Tei
tan holde!«
Okteauilla saa’ tildaae oa nden at oske stallels
Teeetl blct et eneste Blit mer areb han den Haand Alva
ndo kalte ned iinod ham, da sdang sia cp baaved ham paa
Hesten De Vantto haode aiort Linlkina on maldrede
freni paan1), alle Veane sta! J lttalap ioa Alvarado on
ad lttaden, over Broer, soklii Paladsek og Terminen Den
Lilidelina lidorined lian var tnttet nd as Paladset - Vue
Mitten Erldater med Lnntelssncsset oa noaet Artilleti, —
bar-de allerede tilteaadt Tilbaaetoaet. Han indhentede
den, og red hen til en biedstuldret Mand, hvis araa Stag
iiana lanat ned oder hans Rustnina:
,,.f,)eida, Mesa!« saade l«.an, ,,de Hunde hat blot villet
spille oZ et Bildt-, nu rytter de frem iaen! Slnt Tsu ai
lsaatill ieki tle steni i Frcnten og se, at vi tan hnaae cis
hen til Poeten! . . . Tet er sandt! taa ham her med Dig!«
Da han pntfede theauilla ned af Hestem »di tan ille bin-Je
vaabenlnse Folt i Fronten! . . . Det er en Frie, smn :i
troede. tiannibaletne badde steat oa ckdt inde i et as den-s
Tenipler, — Potter maa vide, hvordan han er sluppet sta
dunk«
Tcn strudttnaaede Naicrka sdareder ,,Men er de·t nii
oqsaa ciatiat, EcnorI ter Ftriitne taae til sta, hvad Te
Vantto hat scrsiiiact3« Ha alle saa’ paa Orteauilla ca
lo. Bisse soroovne Vlsventyrere havde en Spag oa en
Latier paa rede Haand under de største Fam. Men
sbedst soin de lo, ioin der et nnderliat, dumpt Dien, oa
igen et - —- onnot et, - — da de stndsede. Det lkanede iile
Drønet as Kanonslud, ille heller Tordenbrag, det liaesorn
drenede on sra Jorden, hnlt, sont naat en anlan brydct
les. ——- »Hdad et det? hvad er dei?« spurgte man hinan
den.
»En! to! tre!« talte Alvarado, — »kan J hete: en,
to, tre! Ved alle Helgene, det maa viere Trommen i det
stote Tempel! Fremad, Kammerater, vote Vennek er i
Faket gaat det dem galt, saa et ogsaa vi soktabtl Fremad
E Kristo Jesu Naan« —- Og sra Baatrnppen lød det nnd
Kermpetssh «Slut Geleddetnel Klar med Luntetnel
Marsch!«
Den Afdelina, der var marscheret nd i Gaderne, havdt
lbele Tiden tnnnet here, at der blev lampet ogsaa henne
soean Amtias Palads. Nu saa’ de Tempeltaaene og Ga
detne besatte med Vantko, medens ngllyet. der steg til
Beits oa lanasomt trat bott, meldte am, hvorledes Palad
sets Besætnina soksvarede sia . . . Plndselig reiste Alba
tado sig i Stigbøjlerne: »()lnl hvad er dem« — En
Trup Aztetet, bevæbnede med mckgtigt lange Spyd, kom i
Lob srem imod dem; de holdt stg i ypperlig Orden og
spandte sra den ene Side as Gaden til den anden. —
,,Dem stulde Mesa have Lov at komme srem og spille et
Stytte sot!« mente en as de tristne thtere. Men Al
varado saa’ tlareke: »Nei, nei!« udbwd han, »vi hat sti
ste Fjender i Ryggen paa os. Hest og Øtse i sorteste
Rettel svtater de. saa steni med Sthtsetl« Og han slog
Vtsttet net-. «-Fcetdth . . . Saa Øtserne parate — stem
ads Ohr-ist« y sontiaswsp
Alle Ratterne reiste stg pp i Sttgbsslerne, btsede stg
stemover, stærmede Btyst og venstte Slde med Stjoldet.
list-de Stttdsstsem og under Anat-eh ctiristo y seinet«
sgotstyttede de tnd paa Fjendeu, sont Jene-Seine pas
Deste as Jem J sannne Ntz udstsdte de Bantro et Mag
rende Steig og sank ned paa Knie og sttatte Spydene seem
set stg. Spydene taslede og gntsttede mod bestenes Pan
ser eller blev hugget ttl Stde as Stttdsstsetne, —- der das
et staa, en Lam, en Steigen —- saa maatte Rnttetnt
vtae, iog genuem Stagtuinlen htttes et langtruttent Noah
»Al-s-letlst Al-o—lnlal« Alvarado sein« hen over Men
dens gule Spydstaster og de dünkende MessingSpyd
H s
spidser: bagved de lncelende Geledder stod en høj Kriget,
uden Sljold, med leistet nmqtmhuitl. hvis glattsskarpe
Dobbelttlinge stinnede i Solen, — den fjendtlige Anføretk
Nu sprang Anseteren frem, og en stor Stare halvnøgttc
Jndsødte sulgte ltagestek hant, presfede stg fretn tnellexn
SpydsDtagerne og soate at naa fretn til de Kristne —- ikte
for at hugae ned, tnen for at tage til Fanae: thi Aztekerne
vcerdsatte en Firigets Tapperhed itte efter Antallet as dem.
hatt hadde darbi, tnen rstet Antallel as de Fangcr, hatt
draate Gndetne sotn Gave Den sørste, sont naaede freut
til de Kristne, var den heje Hemdinzt Hans tnaauahttitl
blintede gennent Lttsten, saa lod der et Vtcel, et spanil
Litaab til titudg Moder, -— oa en Rnttet styrtede: Benet
paa ltans Heft var bleoet lntaget over. Det nceste Nu
hat-de Spanieren tnistet sit Lleold, Hestens Honed var ble
vet tnust as et nnt Hug. ,,’T,-,in Guatantot ’Tzin Gut-.
tanto!« taabte de Vantto jttblende.
,,(fn af Bote er styttet!« strea Alvarado. ,.«5temad,
fremadI Chr-ist« F Sittttitttx»!··
Lg paantt aallovpetede Eltntterne fretn tnod deddrtt
attne Men de Vantto — seltt de nbevasdncde -—- klam
tede sia fast tned Hiender da Foddet til Hestene, da blen
stddcnde liaesotn llisttet fast der naar en spanst Stridci
estse hadrc slaitet Fjjeettestallen ktu paa deut, eller nactr
Heftehovene havde spartet oa traadt detes ttnokler sonder.
EUOanae sprang oaiaa on da akeb otn Rittternes Liv elltt
ltoidt paa detegs Arme da soate at tioe dent ned. LIg fssr
like-r en Vantto, der bled slaaet iltjel, totn to - — tont ti i
ltanis Ettd ,,Hetten ratnme de Hunde-P strea Alvarcth
taten-Ie, da ltatt saa", at bang- Siamtnetater iaen ntaatte di
ae. ,..c)ttttia! buttiak Se at faa Eertano frem —— i en
Fari!« . . . Zertano dar allerede i Ftentntatseb, han totn
tned sine Luntebngser ca stassede Luft. Men alliaevel
ltoldt de Bantro Stand. Ta forstcd Alvarado, at hvis
ilte Renten-J Front ltlev bt«ttdt, set de sjendtliae Statet
btafta naaede frem, vilde alt veete taltt: oa han vovede
det ydetste oa lod Mesa tnlte stetn i søtste Linie tned Slnt
set. Tot ltleo sytet tin Gana til ltøite oa en Gang til
nenstte, -—- oa Etten! Strats eftet btød Alvarado atter
paa: oa gennetn Lilabttinaerne, sotn Kualerne havde redet
i anddtaaetnes Natter, ttasnate han fretn —--- frem, —
de Vantro slnatede, — — Rntterne jozt dem, i vanvittiat Rai
seri, fotan sta. —- Besen til PaladsetS Port var fri.
Men baa Zpanietne kam Keiner-Staren der var tals
riaete end dem, sotn de bavde brudt sta Vej igennetn. Satt
det tom alliaevel til at se nd, som otn Spanierne flyatede
oa de Vantro forsulgte. Qq der blev heller ilte forsegt
flere ltdsald fta Paladset.
Syo Detae vatede AnatebeL Kun ont Ratten rastede
tttanx saa tastede Aztetetne derei- Døde i Seen oa sanledse
tercs Saatede satnnten paa Hospitalerne Manne as de
Ittistne lntvde fothen oteret i motderisle Slaa; nten et san
dant Mod sotn bei-, en saadan Lfaeantdiahed sor Død og
Sntette, en saadan Udltoldenbed havde de aldtia trusseL
Zelv var de saa dødttaette, saa de ttods Katnplatmen —
stttttdotn saldt i Sonn paa deresz Posten Gnatamozitn
sont ettpe fra Httitzil Tentpletg Taa ledede Anatebet, stein
nede tned Tilstedslted at ltatsde Kristten end lostet en Mai-sit
as bans Landstncend Livet, sna dar matt dog naaet et
Ztnlte fretn ntod Mattlet Tlascalanetne detovte i At
anas Paladgs var blevset baade scerre og sortnntte. Hatt
didste desuden, at det beanndte at inibe tned Proviant sot
de Ftetnntede, oa ban lunde se, at de havde ntaatet btuae
Itce as selve Vyaninaen til Brandsel tfn Stande Var
det, ltdot de til Band ft-;t. Han anede ille, at Spanierne
tilsasldiqdig tPatet Bartolnmeo lodtstiste det ftden hett sont
et LUtiratelt hat«-de sttndet en stilde i Paladsetci Hade.
Nu aao lian Ltdte til at standse Vlnatebet oa nøjedsrå
nted at blolete Paladset. Der ail en tlae, bdet der ilft
statt Fodedater ellet Fodet ind ad dets Poti. Eaa aalme
des-«- en Daa dets Hovedpott, oa Prins Jo lotn nd: hatt
havde hele den Tib, Lampen stnd paa, opholdt sia bog-« stn
Fadet oa haode Gang ester Gang ltenates ud til sint
Landsmann Nu tan hatt med Kotigens Rina. »Jet;
brinaer Jer Besalina sra Moment« saade hatt til Guata
tnozitn »Konan lider Nat-, ban sulter. Han besalct
Jer at aabne Totvet igen oa at sende ham Tributen fta
Provinserne: saadan et hatts Vilje!« —— »Da hvis fee
ncegter at lystte?« — Pritts Jo saa’ op paa hom: »Der:
ont sagde Kotigen intet. Man har endnu aldrig nasatet
batn Lydiahed. Men — igaar var det sidste Dag, de hav
de noaet at spise i Paladset!«
Altsaa: enten et Udsald, en sidste Kamp — eller L
vergivelsel . . . Tin Guatctnto sesdte ingen Levnedst
tnidlee til Kongen Da da Morgenen gryede nieste Takt
stod Tusender paa Gaderne og paa Tempeltagette og udens
for Axayas Palads og stirtede nu paa det og nu op estet
Guatamozin, sottt oppe bag Btystværnet paa Huitzilg Tem
peltag spendt ventede paa, hvad der vilde ste. Pludselie
lotn oppe paa Taget til Atayas Palads et stort Opteg
J Spidsen git site Herolder nted Sølvstave, — saa blet
et Tteppe btedt ud paa Taget, — og en Baldaiin blev ban
eet stem, —— — »Kongen! Konaen!'« git det sta Mund til
Mund mellem de Vantro. Og da saa virielig Montezunta
viste sig, sank alle paa Kna. Han talte ned til Follett
om sine longelige Rettighedet, ottt sitt Omsorg for Fsoll :g
Rige, — hatt befalede alle at gaa hieni, og forsilrede, at
de Frenttnede ont et Pat Dage vilde dtage bott. Hatt
talte sotn Konge og sotn Press, med al sitt tidligere Myst
dighed, —- oa hans Otd slog ned i Sindene! Forvirrede.
sortumlede, sortnytte, næsten stamsulde gjorde Krieger
Trupperne omtring og sberedte stg til at marschere as ! . . «
Guatatttozin var lebet ned paa Gadenz hatt stilledt
sig i Besen sor dem, raabte, besalede, bad dem otn at blive
Og Kaztterne knælte ned og tygsede hanc spendet og pri
ste hatts Mod, men: -—— Kongen havde taltt Sau langt
Kotigen levede, dar han, neest Guderne, alles herre, og
at ncegte hatn Lydtghed vilde viere det samme sont at
laste og treenie Gudetnet . . . Da sotsiod Guatamoztn, at
Anahuae og Msontezuma lunde tlle leve og trives samtnen
Unten maatte Kongett eller Rtget gaa under! Men taal
sont og tlog fsjede han stg sorelsbig: »Jeg stal sendt
Proviant ind t Paladset og stattse Kttgen for en Stund,«
sagde han ttl wettet-ne »Fei- Mandstabet ttlbage ttt
dets Knattern. J Nat vtl vt saa samles hol Tlalacz as
han« helltge Mund vil vt here, hvad Sxæbne der er be
stemt os og dort Landt«
Ved Midnatstid var der fuldt af hebenske Høvdinge
i Huitzils Helligdotm og udenfor paa Taget ftod mange
Krigere og ventedr. Ofringerne varede lige til Daggry.
Entelig styrtede Ypperftepræsten med et højt Raub hen tilf
IllterBordet og kastede et Hjcrte paa Jlden, som brcendie
foran Afgudgbilledet. »Krigen stal fortfcettes!« forkynd:
te han« »Saaledes befaler den mcegtige Huitzil!«
Og bät .Hjerte, hvoraf Tlalac spnaede Gubens Vilje
Var en kristen Spankeks Hinte!
o
I
!
I
Fjerde Bog
I- Erobreren vender tilbage.
Tet var en fjorten Daae fenere, d. 23de Juni om
Itftenen J den mellemliggende Tio havde Guatamozin »s—
stont itle stetige herslet over hele Anahnac, undtagen
tot-r Vlranag Palads. Rundt om dette Palads havde han
ladet odtasle Volde oa ndsat Baater, saa inan oa intct
lnndc slippe nd derfra eller ind deri uden hang Tilladelse.
T- Sirtflne var ilde sarne. Hnis itte Monteznma haotc
getret, dilde de itte have lnnnet overstaa diese sjorten Dage;
isten han indslrcentedc sia as al Maat oa delte med sine
Benoatere den LUtcengde Forraad oa Levnedsinkdler, som
jxlerv sendt ham til hang· Hofholdnina
litnatamoiinsis Politik dar: at dente taalmodiat, oa i
jjkellcmtiden at eme oa forderede Follet til Flriaen Han
foritod saa aodt, at nn sørst vilde det vcrrste komme. Om
trent lwer Time paa Daaen sit han Eftertetninger om
Utatinibe, den eaentliae, stnateliae Most-standen som var
tun Tilbaaeoejen til Tenoltitlan med en ny oa talriaere
»in-cr. klllod ham stalde Zlaaet state-J, n a a r det blev fort.
Jlriridlettkd hadde Ginatamozin satte-r den store Taute: txt
talde hele den nn Verden lfor at tale Zoaniernes Sptoa)
til Hierin Ia ind til Riactis betønite Hooedstad drrg
itareoio de fotnemme Hoddinaes Vasaller, Mandstabet
ira Bnerne oa de omliaaende Disttitter, de saakaldte cal
rulli ellet Ztammerne fra de lnltiverede Provinser, og
mdelia Hordet sra Riaeis nlendte Gatte, fra »det store
Bildnis-C Dem alle delte han i Bandet paa 3——40l)
«.I.Itand, oa samlede saa iaen Jst-»O Bandet til en stor
’.tlfdelina, men saaledes, saa han toa Hensyn til de for
stelliae Etammers og Bhers Eiendommeligheden Folkene
ira Cliolnla f. Eis-. var stilte fra Folkene fra Tezcuco, og
lwer Stamme føtte sme eane Fanet og stod under sine egite
Oevdinae De forstellige Afdelinaer sit saa hoet sit Hverm
noale soraede for at siasfe Proviant, andre sor at tiloirle
Llaalien osv. Landetk Fllima der er mildere og stadigere.
cno Neapelg, tillod de manae Menncsler at tampete under
aaben Himmel. Paa Bn-Ziden as den Bierakcede, der
i en Halolme indfattede den destliae Del af Tenoltitlan, vat
der manasoldiae arenne Smaadale, og i dem slog Krigetne
bestes Lejr op. Desuden havde de besat alle Templer,
Hase oa Paladlet i Bnens viatiaste Gaben Mangt et
Hug var blevet forvandlet til en Siags Fastnina; paa
Taaeiie laa Vunter as Sten,som var bestcmt til at iasteIJ
ned over de Fremmede . . . Oa sra Bnen til Lejren detude
mellem Vieraene oa on oa ned ad Byens Gadet vandrede
Varder, som sang Flriasfanae, oa Palmen som fortyndte
Gndetness Befalinaer oa Fotjattelset. Vaa alle Maader
seate litnatamozin at odildne, at dngtigaøre Folket . . .
Ja saa var det altsaa om Astenen ten 28de Juni,
en ftjernetlar, mild oa stille Asten llde i den notdvest
liae Tel af den lille So laa ved Landinasjpladsen til en
c-ltj11-»nl««eller »soa-snmende Hade«") to riat sinyttede
Baade, fra bot-J Elavet der lod dasnipet Sana. En hat
titlnsldia Fallel drandte li« nedc ved Vandet: den lille
Gana op til Chinampaenås teltaatiae Baldatin eller Pa
oillon dar belaat med Trepdcr oa oplnstess af Lyater, som
trana i antene paa deaae Sider· Et lille Stylte borte
fra Fallen sad paa en Bank Htialpa oa Prins Jo, oa
nittede i Tatt med ge safJe vnaaende Blade. Fta Dagarn
havde de vasret Paa Benene, nde omkrina E Bjetadalene has
Ktiaerne, samtnen med Gnatamozin Han stod inde i
Teltet; lidt fra ham laa Prinsesse Tula i en Hængekøje,
oa paa Jorden nedensor Hænaetøjen sad den fordums
Ptæstinde Yetevr. Paa en Stol stod en Jbenholts Butte,
og paa Ballen saas nogle Veraere til ein«-litt samt et
Par Stildpaddeisteer.
»Da det er siltert, at Malinche tommet?« tpurgte
Tala, i Fortscettelse as den Samtale, de havde fort. —
«Han droa iaaar fta Tezcuco, holder Hvil i Aften i Jzta
palapan, oa matscheter i Morgen ind i Tenottitlan, ad
sammt Vej fom sidst. Guderne vcere lovet, som har undt
os Tid til at forderede os til at modtage ham!« —- Tula
suttede: »Vott staitels, stakkels Folt!« mumlede hun. —
»Ja, Tnla,« svarede Gnatamozin, »der vil falde mange
af dort Foll, naar Sslaaet endelig kommen De Fremmede
hat meaet bedre Vaaben end vi, — di hat blot Mennestes
Masser at stille op imod dem. Gadetne vil komme til at
flyde as Blod. Men ialfald stal det da itke gaa nd alene
over vote Landsmænds Blod. J ved det var dort Folks
Stil hidtil, at vi heller tog til Fange i Krig end slog
ihjeL Döt tunde date tigtigt nol, saa lcenge vi tcempede
msod Tlasralanetne og de andre Stammet; tnen nye
Fothold irre-ver nye Love, og derfsot hat jeg befalet, at
naa r det gaat les msod Malinche, stal man tun staane
de Fremmedes Vaaben og Rustninget, men ikte deres
Liv. Blod for Blodt . . . Dsoa —- det var ikte dest, jea
slulde tale med Jet om, det var om Kongen —- —
Det gav et Saet i Tula, og hun stjulte Ansigtet i sine
beendet. »Hast paa, han et min Fadet!« bad hun. —
»Ttot J, jeg hat kunnet glemme det!« thd Guatamozin
heftigt ud, »ellet ttot J, at vi itte allesammen hanget
·ved hamil Hvem tendet ham og tan lade date at holde
af hat« Selv de Fremmede, siget man, stal ved Synet
af hans Sor- have saaet Taatet i Øjnenr. Og hele
vott Folt «- er ikte t dets Øjne Kotigen det samme som
Anahuac, svm Riget? Men —- -—" Han gjotde et Op
hold, sog flog over i en anden Tone: ,,Føtst maa jeg sige
Jet, at vel hat jeg hidtil uden Kongens Tslladelse ade
vet« hanö kongelige Magi; men det ajotde jeg, fordi jeg
var nsdt til det. fotdi det galdt Rigets Falle. Jeg
kunde have vatet Kongr. Tte Gange hat Kazitetne
paa here-is Braue tilbudt mtg Treuen, stdste Gang fals
tes de endda as Udsendinge sra alle de store Byer. Meu
jeg sagde Nej. Tilbudet frisiede mig, det skal jeg eetlis
bekende. Kun for jet Skyld afslog jeg det: thi jeg tcenkte,
at saa lcenge jer Fader er i Live, tunde og vilde J aldrig
vcere . Dronning!«
Der kom et sværmerisk Udtryk i Tulas Ansigt, og
hun soarede: »Bedre end at viere Dronning er det at
være elsiet saa højtt Guderne glemmer ikke sligtz de vil
lønne Jer —- -om ikle sør, saa i Solens Boliger!«
»Eders Ord er Inig Lan not!« sagde Guatamozin.
,,Men — nn tommer det tungeste, jeg hat at sige. J ved,
at de Fremmede var alt en Gang i min Haand: da
traadte Konaen frem og befalede vort Falk at sorsøje sig
hieni· Aldrig glemmer jeg den Dag. Jeg har sagt og
jeg siaer hvert Øjeblik til mig selv: ,,al Msøje er omsonst«!
hvad der stete dengang kan sie igen; saa lcenge han lever,
ta n vi itke sejre!« Og Ypperstepræsten siger det samme.
Da jea foraanaen Nat bad foran Hnitzils Alter. kam han
til inka ca saade: «Kongenc er de Fremmedes Skjold.
Eaa lasnae han le«ver, er de uden Fare; lever han, saa dør
?lnal)11ac. Den, der nu er Fsoltets Forese-, maa vcelge
mellem Konan og Anahuac. Saaledes taler Guderne!«
Men jea ta n ilke bestemme mig, —- og i Morgen tommer
Malinche oa saa acelder det som at handle! Lever Kongen,
saa dør Anahnac; men skal Anahuac dø, hvorsor da Kam
een oa dens utallige Oste?!«
Der blev en lang Pavse. Tula grcedz Guaiamozin
forxilarede ca sortlarede. Endelia sagde Tula ganste
sagte: »F siaer, at Malinche vil i Morgen Middaa drage
ind i Axayas Palads: vil J hjælpe mig derind, før han
to:11n:c-r?« Guatamozin studsede: »Hvad har J i
Hinde?« — »Jeg oil tale med Kongen, jeg vil foriælle ham
alt, bund J her hat sagt mig, og saa . . . inaa han, som
det sotnmer sia en Konge, selv afgøre, hvem der skal blive
i Lin-, han eller Anahuac! . . . Nej, siig mig ikke imod!
Hast paa, at hvis ikke han trcesfer en Afgørelse, saa sial
J trakffe den. Og J kan træffe den saa med roligere Sind,
oa . . . jea . . . kan maasie blive ved at holde as Jer!«
Deroed blev det. »Jeg slal da i Morgen følge Jer
lien til Porten,« sagde Guatamozin, »saa J kan se og
tale med jer Faden før han trceffer samtnen med Malinche.
Eiig tkl ham, at Krig søter jeg under alle -Omstcendig
hedcrz men siig, at jeg forudser det -Øjeblik, da Malinche
——s liaesom Tonatiah gjorde — sører ham ud as hans
Vcerelser og viser ham stem for Foliet, for at han igen
stal sorvirre det. Og stulde de«t ste, saa —- enten han saa
kommer frivillig eller tvungen, . . . ved jeg, hvad Guder
ne hat paalaat mig sotn Pligt!«
For det Tilfaelde, at Malinche stulde ssorbyde Tula at
forlade Paladset igen, blev der astatt et Tegn. Hun
ait med to Stcers, et hvidt og et grønL Hvis hendes
Fader inan Besteinmelse vilde troesse, stulde hun vise sig
oppe paa Paladsets Tag med det grønne Skcerf paa: men
bar hun det hvide Stets, vilde det sige, at Kongen, om
han end ilte haode kunnet staa de Fremmede imod, dog
bilde, at ,,Anashuac siulde leve.«
Nacste Morgen — den 24de —- blev Tula fort til
«Llraya-Paladset. Dengang var alletede Cortez brudt op
ira Jztapalapan og marscherede mvd Hovedstaden. For
fein Uaer siden havde han sorladt den med et Folge of
» T« pjaltede, men med Guid og Sol-o belaessede Krigskarlex
snu oendte han tilbage med 1300 Mand Fodfoll, en hun
drede Ruttere, en aod Del Skyts samt en Haben Nase-.
lanere. Jan Inaatte vel kunne holde fast nu hvad han
liavde erckrei! Alligevel red han tankesuld og vranten i
Epidsen as Toaet. Han havde i Cempoalla soretaget sig
Tan sont sillert vilde give hans Fjender i Spanien
Wind i Zeilen-e, om de paany siulde ønste ai stade ham ho
tiejieren oa bang Hos. Han var missornøjet med Alba
rados Optrceden i Ten«oktsitlan, der havde bragt hele Els
iseditionen i Fare Og endelig stolede han kun lidt paa
sine nye Tropper. Dei var daarligt disciplinerede, trcette,
11tilfredse, tnurrende Fyre, disse Naman Lejesvende, som
tmn nn droa stem med. — »Naa!« gentog han as og til
sticn for fixi, ,,slaas de ikke for mig og den kejserlige Mak
stast, saa slaas de da vel for deres Liv!«
Han ventede, at de Jndfødte vilde optage Kampen
strakg oed Some-Poeten Da han fandt Poeten ubesat,
tlarede hang Humor op. »Viva von-patiean ad
brod han oa vendte sig om til Rytterne, ,,stik tun Som
dene ind iaen, Vejen til Paladset er fri!« Saa red han
den til Trotnpeterne: »Gla! J Dovendyt! J hat jo ikke
aivet en Lyd fra Jer paa hele Matschen! Blces nu et
Instigt Stytke, saa vore Venner derinde i Lejten kan ho
re, at Forløsningen er nær!« Og Trompeterne blceste
cp, og Ssoldaterne sang, saa det klang ud over den stille
So, — sog kort efter sendte alle Kanonerne inde omkring
Araya-Paladset dem dkpnende Velkomsthilsen.
CARLle
Gode Besser- fom anbefale5:
Viikiam Rofknbanmo Eu Fonttllius its ist-ists stehst.
125 Sud-r, i Dmilag. 25 Einn, indbuubm sc Etat-.
Marmko i St. Andkcws. eisum- iks tm stufe
Airkr. 98 Sider, i Omflag V Stuf-, ins-nahen 40 Senkt
Martyrerne i den luthekfke Kitte. okkspx m
Tyst. M fmat Sink. lohnt-des i Chiktinsslmtd 40 caus.
Bku Hm. Eu paar-kap- ickmaiug sk- skifi cit. cis-i
Amerikas bedsic Vsqer. If Levis stellen III haust Ich
Bill-. Mtllm Pris, seit into-sey Il.s.
Diu Vklldcks Ind. s- smssiup sp- stinke- M i
Orient-m Passe-de II muss-fast W Dis-f us si· I
Modinr. 174 Swa, soffs-, sc M
Herren er mit Stich-. k- z.k-«I«.9, sp-. kam- i
kkistelige Liv i Null-aus« .1I) C» i Osa. Böc, subb. soc·
Alle Voget indes pcsktosrit set-Manns des-es indiendi femme-I
meo Wen-Unmut Punkt-Im monqu stsp LI-. sung.
Danile Luthcmn Wublistjing Haus«-, Maik, Niebroslk