WKisaisti Eftierfølgelsa
Af Thomas a Kempis.
(Fottfat.)
R. Hvorpaa lan jeg altfaa haabe, hvokpaa kan im
sæiie min Lid uden Paa Gudg store Barmhjeriighed og
Rande? Thi om jeg end set mig omgiven af gode Men
nesier« fromme Brot-m irofafte Vennet, eller lan lcese gu
delige BogeV opbyggelige Prædiiener, Salmer og minde
lige Vifer - bei hjaslper anstimmen illex mit Hjetie lau
sitt ille glcrde sig bei-very dersom Gubs Naade er vegen fra
mig; da fidder jeg bog ene, ovekladt til mig selv og min
egen Faitigdom Men- - jeg gentager bei s-- der er i den
ne Tilftand ingen anden Hjcklp, end tcmlmodig at bie paa
Gudg iilbagevendende Naade og ydmygt undettaste fig
bnnåi bellige Villic.
7. Jeg bar endnn alt-risi, selv blandt de frommefie
ca helligfte Mennefter, fundet ungen, fra hvem Gudg Noa
tie ille stundom veg hort, oq i hvig Jnvre Nidickrheben
for Gabe Rige ikle nu og da keine-des Baade for og eftik
be Henrnklelsegiilfiande, hvotover de hellige have gladct
im· have de maatiet qennemgaa Fristelser; thi ingen er flil
let til at se Guts, fom itle er bleven foksøgt i Trængsel na
Anfasgielie (Sir. 2, 1). Men Trwngsel og Anfæaielic
rlcje aliid at være ei Forbud paa nckrforstaaende Trost,
cg vi v«de, at tun dem, fom finde-Z tro i Fristelsens Time,
» den himmelsie Trost forjckttet. »Don som sejrer, siger
Herren, bam vil jeg aive at ckde nf Liviens Tra« («Jol).
Aal-. 2, 7).
K. Den gubdommelige Trost gives Dis-, for at vi stullc
lslive fickrle iil at bcrre Modgang: Frifielsen sendes over
ei i ei ille mindre velsignei Øjeined, nemlig for at vi iike
flulle blioe hovmodiqe i2. Kor. 12, 7). Jngen af Delene
lunne vi 1mdvckte, ih? Djævelen sover itle, og del er endnu
lonqi fra, at vi have ovewundci vort egct Kød og Bied.
Væt verlor itedse rede til Kamp, km ille op med at raste
dia, Hi Vaa alle Tiber er du omringei as Fjender, fes-i
celdrig hvile!
t
Tiende Kapitel
Oni Tatnemliabed for Sind-Z Naade
l. Hvorfor segn- ru saa meaet efter Hvile, da da
dca er født til Arbejdek Eva bettete eftet Taalmodighed
til at holde ud under alt det Arbejde og Mva fom er
stadt for et Mennefte, da bei-ed dig mere paa Kotfet end
paa aode Dage. Zelv Verdeng Besen vilde søae eftcr
aandelia Hvile oa Trost, derfom de tendte den; thi den
everaaar lanat alle Verdens Werden sont enten ere for
fanaeliae ellek uædle, mens de aandeliae ere rene oa Edle
da ftantede af litud til de fromme Ein-le, som ftrasbe est-er
at vandre i et helliat Levned. Men innen tan til enlwer
Tid oa efter eaet Bebaa nndc aandelia Hvile aa Treit;
taddanlia Vater det itle lange, for den assoer at Mel-je
Da Anferatelse.
2. Hdad der ofte hlndker Studg Naade fra at betone
re, er vor Selvtillid ca Lnit til at raste voke eane Herrn.
nied den detaf splaende tltatnemmelialted imod Herren
Guts aør del imod osj ved at aive os sin Trost da Naadcx
men vi aøre ilde imod os fett-, naar vi ilte, ved at tatte
l.am derive, aenaive baut, bvad bans er. Thi netop fotdi
ri ete ntatnetnmeliae imod litnd oa itle lade bang Gadcr
tnnnne tillsaae til del-es Itilde, derfor bliver der en Stand-:
nina i den Naadeftrøxm sont tan aekne vilde flulle flnde lse
fund-a still iaennem vore Hiertete Den derimod, sont
set forftaar at tatle for modtaaen Rande-, bam ftantesj
den itedie paa nn: den taaecs fra de itolte da aives til Je
vdmnae.
st. Men lwrsr aetne iea end ønfter Gilde Trost.
laa stiller iea doa itle, at den aanfle ftal lage Anaeretsg
Smerte nd af min Ziel: ja, jea vilde hellere undvcere
den titles-de, iea nvder i min Betraatninas og Hentytlel
fes bedite Timer, end favne et ndmnat Hierte Derfmod
er jea altid alad over enlwet Naade af Gut-» iom hjæltser
mia til Flidnmabed da Eelvfornceatelsr. Ten, der bar
etiaret, baade hvad det oil siae at have Gudg Naade Ia
at lavne den, han dil ilte tilftride fisa seid noqet ttlodi.
men betende sin eaen Fattigdom oa lslendiglted Nin
Guts-, twad little er, oa tiltlriv dia selv, lwad dit er; tat
Gud for hans Naade oa tilftriv dia selv alene Slnlden,
detfont den tøver med at betone dia, tlf du bar inket
fortjent nden Straf.
—l. Satt dia ielv nederft, faa tsil du faa den øvekstc
Vladgx Det pveklte lan itte bestaa uden det nederlte.
Te for litnd ftørfte belliae m smaa i del-es eank Lin-U
oa ja mere de forhekliaes, des mere ndmnae de ssslt til
tom oa fotfænaelia TWre er der innen Plads i den-S, af
Guds Storhed da Herliahed opfyldte, Sjcele; taadden
Frnat Hndmod oa Stoltkled, lan itte findes paa der-IS
List Tra, ttJi det bat sin Rod i Gut-; deres lwielte Vlt
traa er, at Gud maa areå og prises i dem og alle dereg
Brodre oa Sollte.
5. Vcet talnemlia for det tingeste fra Gut-, da ital
han give dig det stsrftex lad bint date dig ligesaa dyn
lsart sont tsettel Da se vi hen til Giverens Storhed, hvots
ledeö lan da nagen Gave fotelomtne os ringe? Hvad
den allerhsjeite givet, et altid stott. Ja, var det endog
tunge Strasse han paalagde os, vi burde dog vcere tat
nernlige detfot sotn for gode Gavekx thi alt hvad Gud
tilladet at komme over os, tienek ttl vokt bedfte. Hvo
sont snsier at beholde Guds Naade, han Vase talnemlig,
naar han hat den; og naat den ftatageö hom, maa han
viere taalmodig oa bede indetltg, at den maa gengtveshacm
Ellevte Kapitel.
Mangeltrtltne,menfaaVennerafKristi
Kurs
1. Kviftus hat manae Belendete, sont gerne ville re
gere med dam, men taa, sont vtlle beste Korset med dam;
mange, sont ville trittes af hom, men faa, som vtlle ltde
med hamz mange, lom vtlle gaa med ham ind i Gefiel-abs
huset, men fau, som vtlle folge ham ud l Ortenens En
tomhed Menge folge villtgt med Jesus til det Sied, hvot
Bindet sbeydes (Lul. 24, 26), men faa gaa med ham der
den, her Ltdelsetnes Kalt ltal uddtttles (Mat. 20, 22l.
Menge pttse han« Undetsetningen men faa vtlle dele Kot
—
sets Forsmcedelse med hom. Mange elste Jefus i Med
gangs Dage, rose og velsigne ham, saalcenge hans Naades
Sol stinner paa dem; men naar han en liden Stand for
tader dem, eller der Iommet en Sky for Solen, saa blsoe
de for-sagte, og der er da ofte ingen Ende paa deres Klaget
2. De derimod, fom elsie Jesus for hans og itte for
der-es egen "Stnld, de velsigne ham i Smekte som i Glcedc;
naar de cengftes, ille mindre, end naat be trostes af hamx
ja, de ville vedblive at velsigne hom, selv om hans Trost
gansle udeblev. Saa meget formaar den tene Kcerlighed
til Krissus, fordi den ikte er blandet med nogen Eaennhtte
on Egenkærliashed Ln hvor forstellige ere ikke de, der san
ledes elsie Jesus, fra dem, der bestandig spørge efter Trost,
bestandig tun tænte paa Deres eget Gavn og Vindinxh lige
sont Daalejem der kun arbejde for Lonnens Stint-. Men
tan man vel spørge -- - hvok i Beiden finde-Z det Mcnnesle,
sont er villiaf til at tjene Gnd for intet? Findes et saa
Vnnt Mennesie, da er det en Sjceldenhed. som tan ligness
med en kostelig Perle, der maa hentes langt borte fra med
stor Ulejlighed.
2 Qm et Mennesie end aiver alt sit Gold-« bott, Dei
er des-a intel; am hnn aar streng Bod, det er aog kun lidet:
om han har Alverdens Kundssabek, dej bjazlper ham ittex
om han ndnwrker sia red de ftørsfe Dyder on inderligste
Frcynhed, han manalek bog Ineget. HvilkeR Det ene for
nnd-ne. Og hvad er Vette? Dei er, a! han, efter at have
forladt alt, oafaa forlader sig selb, naar bort fra fig felu
og ikke tager Inindste Egenkærligbed med fig, og at han,
naar han hat ajort alt bette, ertender, at han dir-g intet
hat nim, eftet Herren-:- ert »Nam- J have gjort alle de
Tina, der erc befaledc eher, faa fiaer1 vi ere unhttige Tie
nere« fLuL 1T, Im. Naar et Mennefke aør bette, da fø
let han sia vel saftig on siner med David: »Im er enfmn
oa elendig« sSalme 2:"s, 1s5); men alliqevel er innen einem
innen 1næatigere, innen friere, end han« fcm hat forlart
alt, siq felv med, oa Tat sig nedersi.
Tolvte Kapitel.
Lotsen den tonaeliae Vej til Hinilern
l. ,,V:l nrnen lomnie ester miq, ban sorneate sit-« seht
ksa taae sit Rot-J Da snlne sitin,« siaer Herren tMaL ist, Lit.
Tette tntlecs mange at oære en l)aard Tale: nten noor ine
get lxaardere oil det itte viere at børe de sidste Ord, Jesui
oil tale til de vantro: »Gaar dort, J forbandede, til den
eviae Jld, som er beeedt Dicedelen oa bang Ennle!« lMaQ
ils-, th. Nu belwoe doa innen at foriasrdess over den baar
de Tale oin den eviae Fordommelse naar de villiat børe
den milde Tale om Lotsen lndiat tage derek eaet Fean op
da ndmngt eftersølae den strre Korkdraaer. Tbi naar lian
tommer iaen til Tom, da slal storsetik Tegn aabenbarek
naa Hinllen lMaL 2·t, Mk oa alle Korsetg Venner, sokn
have strasbt at csterselac Kristh, stiille da trcede sriniodirle
for Dommeln
L. Hvorledeg tan du doa olrre banae sor at tafxe
Kot-set naa dia, da den, sont berrer det, saa sitlert ffni
aaar til Gudg ltirninelsle Riae J Korset er Ver-en mod
Titevelen oa alle Fjenden i det er Frelse on evia Zalizt
lkedz men nden Ftrrsel er der inaen Frelse for Tierlein
intet Haab om et ediat Liv. Taa dcrfor dit Kors paa tg
føln Jesus-, saa stal du indaaa til Lioet. Lider du med
Fleistils, da slal du onsaa lterliaaørezs meo hain tRoin N,
l?).
Il. Korset er allevezine fasrdiat til dia Da venter VII
oneralt. Ztunrsom nil In snle tin sorladt af (ttnd, stun
dom scktter din Illceste dia i Prooelscng Stole, oa stilndoxn
dil du vasre bia selv til Binde-, nden at tunne finde non-II
Middel til Trost da Hllsoalelsex nien saa lcenae Gno Vit,
maa dn holde nd. Tet er haan Villie, at di oasaa stille-:
lasre, hoad det nil sine at sorae nden at tnnne finde Iris-it.
Daa det vi aanste stillle unterlaste oH darn.
4. Men better du villiat th Flor-Z, da Vil Jtorset til
Genaæld bcrte dia oa søre dia til det lasnaselgfnldt at
traaede Maal, hvor alle Lidelser villc ophøre; inen dette
Maal findes itte betriebe. Brerer du derimod risrivillict
Kot-sei, da sordolsler dn selv din Bnrde oa desvaerer dil
endnsi niere; da doa inaa du holde ud. Tit lan vel last-— et
Flor-Z sra dia, men sillert vil du finde et andet, sont inaastc
er endnn tnngere. .
I. Hvorledeg tror du at lnnne nndaaa, hvad inlsst
rindeliat Menneste hat tnnnet nndaaa«? Hat der været no
gen Helan i Bei-deri, soni ittc bar hast sit Rote-? Vor
Her-re Jesus siristng var selv aldria noaen Time her pu-:
Jorden uden Lidelse oa Smerte: det bnrde ltann sotn lxan
selv stark, at lide oa derester indaaa til sin Herliglied tht
Ist 2())· Hele han«- Liv var Flor-:- on Treenasel, on dn M
have Fred on Glasoek Du liedraaer dia selv, dersom In
tror at tnnne undaaa TraknaseL esterdi bele dette jnrdiste
Lin er fnldt af Elendiahed: ja, jo stnrre aandelia Frei-:
aann du anr, des tnnaeie Florg oil du ssnde paa din New
tl)i jo meee Lænaselen efter det bimrnelsle Fadeeland til
tagen deiz niere piner den ncerværende lldlændighed da.
6. Don er det Mennneste, sont saaledeg tmnaeE,
itte uden Trost og Hnsvaletsez thi paa det Kors, som beereci
i Taalmodighed, vvtse de herligste Frugter. MedenJ
Nennestet oilliat bøjer sig under Lotsen sorvandles nun-Z
Sorg til Glæde, hans Mishaab til Frimodighed, og jo
mere Asdet ssvcetles ved Lidelse, desto mere stntles Aan
den ved guddommelig Trost. Ja, det tan endvg ste, at
et Mennesie tan blive saa stæktt til at bære Modaang Un
Bei-helfe at det itte en Gang attraat at befries derfra, af
Ftygt for at blive mindre behaaeligt for Herren. Men
detteopnaar ingen ved sin egen Kraft; det er alene Guts
Naade i Krista, sotn formaar at udrette saa meget i det
stribelige Mennesle, at det tomrnet til at elste og attraa,
«hvad det as Naturen hader og afslyen
7. hold dig sont en god og tro Kristi Tjenee rede til
mandig at beste den Herres Kors, som as idel Kerliglied
til dig, døde Korsets D-d. Bat fattet paa at bcete megen
Modgang og mange Planet i denne elendige Verden, thi
du vil visselsig ille undgaa dem, hvothen du end vender
dig; der et intet Stjulested, hvor du itte sinder dem. Dct
enefte Mlddel til at udholde dem, et at biete dem med
Laalmodighed Tom med Glaede herrens Kalt, dersom
du vil verre hans Ven og have Del i hans Rande, og over
lad til Gud at trsste dig, naat hanö belejlige Tid kom
men Din Sag et det tun at taale og itte agte den mer
Vcrrende TidsTrængsel mod den Herlighed, som stal when-:
bares paa dig (Rom 8,18).
8 Du bør være fuldelig fotsvisset om, ai det sande
L·v be staat i at dø, i daglig at afdø fra sig felv og fra
Verdenz thi førfi naar et Menncsie saaledes dok, begynder
han at leve for Gud. Der er iniet i denne Verden saa
frelsende for et Mennesie, kniet, der saaledes gar det stil
ket til at opfatte de himmelste Ting og gribe det evige
Liv, fom Kors- og Lidelfe for Kristi Slyld. Og stod det
til dig selv at vælge enten at lide Trængsel for Krifii
Etle eller at vederkvæges med Kristi Trost, saa burde du
foretrækle det førstez thi derved vilde du gøre sikrerc Frem
gana i aandeligi Liv og naa til størft Lighed med Krisiis
oa alle hans hellige.
O. Endelig bør vi være ovetbevifte om, at dersom der
aaveis nogei for oor Helliggøtelfe og Frelse aavnlige:e
end Karg og Trængsel for Kristi Skyld, da havde vor
Frelser disselia ikie undladt at lære os dei baade med in
deliae Ord ca ved sii Elsempel Men saavel Disciplens.-,x
der allerede date i hans Folge, som de andre, der Vildst
følae ham, hat han givet den udtryklelige Anvisning, sit»
de stullc bære Fiorfei. ,,Hvo som vil komme efier mikH
lstal forneate fta seld og tage sit Kors op og folge mig
ani s-, L-) Naak vi derfor have gennemforslet alt DA;
genuemlæii alt faa bliver dei dog derved: »Bei bar as ai!
indam. til Gnds Rige gennem manae Trænafler« lAN
Gek. H, 22). E
-———( O )———
Tredje Bog.
Lin den indre Trost.
Borste-Kapitel
Lad Gudalenetale til os!
l l. Tal, Herre, din Tjener hørerl Jeg er din Tie
ner, undervis mig, at jeg maa lende dine Vidnesbyrdl
ll Zank sk, Il; Solme 119, 125). Bøj mit Hierte til dine
Ort-, og lad din Tale falde som Tun paa min Sjæil
Jeneliterne fagde en Gang til Moses: Tal du
til os, aa oille vi hørez inen lad Gud itle tale til os, thi
san do vi tZ Moseb. 20, 19)· Saaledes figek jeg til-J,
Herre, nei, itle sauledes; men som din Profet Samuel,
bedcr jeg ndmygt og inderligt, at du, Herre, vil tale til
mig, iaa vil jeg, din Tjener, horc. Jlle Moses, ej heller
notien anden af Profetetne tale til mig, merk du, Herre,
min Gild! Thi du et Profeterneå Los du hat indgivet
dem, lwad de have talt; du kan alene, nden dem, give mig
en fuldtommen Undervisning, men de tunne uden dig slet
intct ndrette. Ordene lunne de vel fremspre, men Aanden
tunne de itte meddelez deres Tale tan Vel klinge lifligt,
men naar du tier, tan den -·:kle antcknde Hjettei. De lcere
Bonstavem men du leitendeer den. De fremspre dine
Hennneligbeder, men du bicelper os til at opfatte dem. De
fortnnde og rine Bud, men du give: og Kraft til at holde
dem. Te vife Vejen, men du ftnrler den fvaqe Fod til iit
vandre den. De vande, men du giver Verka De raabe
i Tret, men du giver din Aand i Hjektet til at fotstaa,
hvad der rat-thes
2. Lad derfor itle Moses tale til mig; men du,
Seite min Wild-, du evige Sandhed, tale til m-?g, at jen
itle ital do oq blive uden Fragt, hvillet visielig maa ste,
dersom Ordet tun hat lydt for mit Dre, men ikle antændt
tnit .Hjerte! Tal du til mig, at ilte det Ord stal blive mig
til Tom, fom jeg hat hort, men ilte handlet efter, ten-di,
:nen ilie eliket. Tal dn derfor til mig, Herre, din Tjencr
ktørerx tol, du hat det evine Livg Ord; tol, paa det min
Zicrl tcm vorde trostet, mit Hier-te forbedret, og dit hel:
Iige Naon looet og pkifet i al Evighed.
Andet Kapitel
Gnrsssrbereliflige, menljjtanqeville
ilte høre dem.
l. Ulin Zon, ltør mine Ord; de ere lifltge oa bei
l ge oa overaaa lanat de lærdes Ftløat on de vifegs Vigdom
Te LIE, im taler, cre Aand on Lin (Jot). CZ, t";.«sl), og kun
ne jtle dasnmesk eftcr jardtfle Vigdolnskrealer, ej heller maa
de mjcitnuneii til fcstfastmelia llndcrlwldninkL men der
flal oasre Zttlhed i Ejaslen og from jJZannqbed, naar de
slnllc her-III Eaa sinkt Herren: o-( jea fvarcn Ja falta
er den, fom du undervifkr, o Muh, oa lærer din Lon, for
at stafsc lmm Hole fra De Onde Tage, saa han ille m
Tnnrjter Um Jortscn
Z. Tot er min, vedblivcr Herren, sont fra Benutle
sen af bar lasrt Brutman hvad de flulle tale, og indtil
bettl- Lojelvlil lmrer jen illr ils ul lale tIl alle Mcnncssees
men manae have døve Tun na forhcrrdede Hjekter. Man
ae beste hellen- Vrcden end Wut-, folge hellem hvad der be
hager der-gi- zløtx end hvad Der behager Gub.
Verben lover rlnae timelige Gover; og alle kap
per om at tjrm Den. Jeq lover state evige Gover; on
Menneflenes Hierter farblivc fløve og ligegyldige. Er
der nogen, som lyder hg tjener mia i alle Ting med faa
ftok Jver, som de lyde og tjene Verden og dens Herre?
For en ringe Fordels Stle løber man langt, men for
det evtge Livs Styld vil Inin neppe løfte Faden fra Jor
den. Om nogle faa Stillinget sttides man, for en abe
tydelig jokdisl Ting anstrender man sig ofte Dag og Nai;
men —— o Standsell s-- del dyrebareste Klenodie, det ufors
gcengelige Gode er man for lad til at atbejde en Time for.
Skam dig, du dovne og udsuelige Tjener, at Verdens Born
arbejde langt mete rastlos paa deres egen Fort-erwele
end du paa det evige Liv, jage med meget starre Jvet efter
Forfcengelighed, end du efter Sandhed. Og bog ere hine
ofte blevne stussede i deres Forhaabninger, men mine For
jættelfer have aldrig bedraget nogen, sont scettet deres
Lid til dem.
3. Jndsltiv derfot mine Ord dybt i dit Hjerte og
ovetvej dem flittig, thi i Provelfens Time vil du ikke kun
ne beftaa uden dem, og da vil meget, som du nu ikke for
ftaar, blive dig flatt. Paa tvende Maader plejer jeg ct
besagt dem, jeg elster: ved Trængsel eller Trost; ligefaa
formaner jeg dem paa tvende Monden enten ved at straf
fe dem for deres Syndek, eller ved at opmuntre dem til at
vokge og forfremmes i Hellighed. ,,Men derfom nagen ht
rer mine Ord og foragier dem, saa har han den, sont
dømmer sham paa den yderste Dag« (J-oh. 12, 47——48).
4. Saaledes taler Herren til mig, og jeg sparen
Ja, du alene er god, hellig og tetfaerdig, o Gudl men hvad
er jeg, at jeg vover at tale med dig? Jeg er den ringeste
af alle Tienere, en ussel Orm, langt ringere og uglere,
end jea kan udsige. O, kom mig ihn, Herre, at jeg iniet
er, intei hat og sintet formaar! Du alene er alt, hat alt
Da formaar alt; o fyld mit Hierte med din Naade, lad iike
din egen Stabning gaa ioni dort fra dit Aafyn! Hvotlei
ledeis ital jeg kunne kcempe mig igennem dette elendige Liv,
dersoin din Naade og Barmhjertighed ikke gasv mig Kraft
da Sthrke dertil? Vend ikke dit Aashn fra mig, tøv iike
med at drage ind si mit Hjette, lad ej din Trøst udeblive,
at min Sjcel ikke ssal liane Jorden, naar den er uden
Rean Last mig, o Herre, at vandre ydmhg og stille for
dia: du er mit Lns og min Visdomx du alene iender mig.
fom jea i Sandhed ek, og har kendt mig, før jeg fødtes
til Werden ia før Verdens Grundvold blev lagt!
Tredie Kapitel.
Hvdiledeg Gud lærer os at væretaalmo
diaeog atkæmpe mod de onde
Begærligheder.
i. Herre, min Gud! Som jeg fer, er Taalniodig
hed inia saare fornøden (Hebr. 10, 3i3); thi deite Liv er
fnldi af Gcsnvordighed, og hvor meget jeg end sirceber ef
ier Fred oq Hvile, kan jeg dog ikke blive fra for Kors cg
Flamn
Z. Ja, saaledeg er det min Sønl Men jeg vil hel
ler inacnlunde, at du her paa Jorden skal søge en Frev,
som er fri for alle Pwvelser; derimod vil jeg, at du dg
saa ital iro, at du besidder Fred, naar du Prøves i Kurs
ca Trasnafei. Sig ikke, at du ej kan udholde de timelige
Irrt-nassen ihi saa spørger jeg dig, hvoriledes du da tan
ker at tunne udsholde de evigeZ Af to Onder bør man altid
doelge det mindste; sirceb derfor at udholde hine, for at
undgaa dksse. Tro ikie« at Verdens Born have tun iaa
eller smaa Lidelsserl Du vil finde det Modsatte, ser om
du underspaer de res Liv, svm tilsyneladende leve aller
lnkkeliafi.
P« Men, siger du maasie, de have faa mange Glaeder
da leve saa ganste efter deres egen Villie, at de ikke læage
fmiderlia Mærie til deres Lidelfer. Lad værel men hvor
lcknge mener du, at deite vil vate? Se, de, det leve hver
Daa i Heriiahed og Gliede, fotsvinde som en Røg (Luk.
M, M; Salme :?6, 20), og ville i Evigheden ikke en Gang
i Erindksinaen kunne nyde de fvundne Dages Gbceder. Ja,
allerede liernede nhde de ingen Fredt ethvert af deres Gle
»degbceaere er blandet med Malurtdraaberl Og dette er
iikke andet end Retfaetdighedz thi da de tun spge vilde da
steilegløse Glieder, saa kunne deres thelser iike vcere uden
Blitsel Da Bitiekhed.
! 4. Dei-for, min Son, lad dig aldrig lede af dit
H eriegs blinde Begcerligheder, føa ej din Glcede i Verden,
Ifersniaa al dens Forfængelighed og Tant, faa stal du
finde en ria og uudtøminelig Kilde til Trpft og Gliede-.
Da jo mere du forsmaar den Trost, Verden given desto
fukdcre oa saliaere Trøft vil du finde hos mig. Men det
Jil ikte falde dia let saaledes ganske at opgide Verdens
Trost; det vil koste dia manan Kamp og mange mismo
Idiae Time-U den gamle Bank vil fætte sig derimvd,n1en
den kan overvindes ved en m) og bedre Vanez Kødet vil
jfttide simod, men det kan befejres af Aanden; den gamle
kSlanae dil lckaae dig uiallige Hindringer i Vejen, men han
itan fnrjages ved Bøn oa Paakaldelfe af mit Navn, og ved
Ivirtiomi Llrlsejde i min Tjenesie kan du sparte ham Ad
iannam iil dia.
« « . « Smme .«
».—.—-—«
. — — -- ...... ,-»————4--- —
Gode Bogen som anbefalest
Mikjam Rosknbllum. Eis Fort-ums m ipvistc Kredi
125 Sidek, «- Omilag, 25 Gent-, indbuaden sc Semi
.Maktykcu i St. Audkklvs. ei via-dem sen ftp-ie
Kh·ke. W Give-, i Omflag V Seins, iudbunden 40 Tuns
Maktykctne i den lutherste Kitte. Omspk m
«Iysk. 224 smaa Sidey ins-banden i Chitttngsbind 40 Senkt
Bcn HUL En jstethndik Joktclling fes Krisis Tib. Eu
Amerikos bedste Liset. If Les-is Wollen II Dunst IS
Bill-. Mitten Pris, Inst indbuudeu, III-.
Din Brodes-H Blods c- Iottcllins, sou- siilbret Rief s
Oriemen, sengstenbe es hinreisen Pan Deus us R. I
Madsen. 174 Sum, i Omstsz 40 Gesti.
iHecken et mit Skjvld. e- katkaiug, spm stitvkek s
ktistelige Liv i Ausland lso S» i Omfh Zör, kahl-. soe.
Alle Bøqer sent-es vortofrit. Bett-sinnen pedes indiendt san met
med Vesiillmgetk Ftnmkikei wahrnqu vom IBeu1nng.
Tantih Luther-an Publjshiug House, Blau-, Nebraska
Vend om og se sidex
Der kmdek De en Amon
ce om salmebsgek, som
der beratet sig erlese.