Yed girnen
Hjemmenes Opgave over
for Bienene.
Foredkag af
H. C. Nelsen - Svinning.
Med Bornenes Komme i Hjetnmes
ne lotimer der Alvotstanlet has de«
slefte Menneslen De spler mere l-»
let mindre bevidst et Ansvar, sont stil-:
ler tirao til dem. Deres Blil ven "
des mod Fremtiden. has alle al
vorlige oa gode Forældre magner
Instet oni og Trangen til at kunne
bekedc en lys og lyttelig Fremtid for
deres Born. At se sine Bprn som go
de isg !nttelige Menneslet er dsg den
dnbefte Higen hos alle Fotældre, sont
fortjenek dette tige Navn. —- —— ,
Tettc er en god og ptisvcetdskn
Streit-den« men den bliver desværre tit
fch kettet, idet man sættet sit Maal i;
unget, sont tun er et tvivlfomt Godej
og Vers-or heller ille bliver den bedstes
Arti, ja, maaste itte engang bliver enj
god Aw. Det gceldee her om at værek
ret vendt, oin at have Øje for de sande
Barbier, at tende den rette Maule
stot fBr ftort og fmaat, for Guld og
Glimmer, for Kerne og Stal, for Eg
te oa uægte.
Naar der i Almindelighed takes
Din, at et Mennefte hat faaet en gab
Arn med ud i Livet eller hat en god
Arv i Beute, saa tæntes det herved
udeluttende paa timeligeVærdier, paa
Gods og Guld vg alt, hvad der hat
Penges Verd.
Mannen en fsler sig maafte nedi
trytt ved Tanlen om her at maatte »
statt tålbage og itle lunne give sine
Born synderligt i den Retning.
Men jeg er her i det heldige Til
fælde at kunne trsste bande mig selt
oa andre med, at der er en Arb, som
er bedre end denne, og sont vi alle lan
give vcre Born, om vi virlelig vil.
Men lad os et Øjeblit se paa, hvad
man i Almindelighed mener med en
akod Arb, og det bedfte er ilte for goot
f.r vore Born.
Mange Penge, store Rigdomme et
for de flefte Mennester det, der tan
tes mest Paa, naat der tales om god
Arn, men mange Penge er dog en tet
tvivlsom Arv at give Ismene med ud
i Livet. Penge lan ganfle vist viere
til Hjælp for et Mennesie til at com
me til den Gerning, fern han et del
stitlet til og vil file sig glad ver-.
For at naa en tig og aandelig Uh
vitling trænges til en vis stonvrnisi
Belstillethed, men det et dog et stvtt
Spstgsmaal, om ille ofte de Benge,
fom Forældrene af Kætlighed til des
res Bann spger at eftetlade dem, er
til Fordcerv for Bstnenr. Alt bliver
lagt saaledes til Rette for dem, at
de flaar sig til Ro med at veete detes
Forældres Born. De faar aldrig den
personligeDygtighed og Seh-standh
hed udvitlet, og faar detfor heller itte
Agtelse versor, men tatseret Fall ef
ter Penge i Siedet for eftet Menneste
verd. De syne5, at derez Vej ligget
faa lige afstultet for dem, de seh-ver
ekle at lcere noget, de kommer not
gennem List-et Penge tan klare alt. .
Penge et Lykten, det vil sige Nabel
fe. De bltvee derive let enten Ode
lande eller Digenigten Det gqmle
Oed siger jo ogfaa, at efter en Sam
let lommer en Spiel-et Men det
wette af det hele et bog. at de faar
en falft Alen at male Ltvsvcrdier
met-. Pius-«- btkvex ver-z Gut-, ve-«
ees Trost og «Stttteftav, og Penge er
en falst Stettestav —- let tosnne og
let geta. En streute Dag et der bar
Hund t Kassen, sog im et der tagen
sag elendigt stillede W sont
dem, dee tun for-staat at beuge de
tes Fowidres Peuge og ilte lengete
hat dem at holde fis til.
Knudstaber ee san en euere folid
Urv, der itle swledei lau for-des.
Kundstnb er Mast, men Magt fttftet
qltid til at ttæve mere Mast, fern
saa øfte fteee til Mist-eng betref.
Keins-sind kan emvehdes lige saa
gebt t det endet sont tdet godez
Zinses-s- Manqe W on kund
EI« Ist inzteeset see sie-J
s . site-e Miss
Tag
Wine of Cardui
Hicmmc.
Lider Te ai nagen Summen-«
Hur Wegen iutct ttumet udrcttef
Bilde Te itte neuere under-koste
Dem Benundling Hjcmmk ;
Nkrnisn ynlvnndcn Million mun
dcr nnr findt Wim- oj Exkrdni Uns
Mooren-Irre un hnr sank-des tun-m
iig few mennnk af saadnnnc Zng
domme sont Emer 1 ibid-sinkst Uq
Vcnqcstokkciikz cis-In Hutdu Risxsdbbnrns
lnsyetx Newusxsysrs, EVEItstIhs:uct-,
swalmc on :’-i’s.-dsr:nu!nsd, innlkc var
Folgen as tinnoehz Inn-Mut
Tiefe Ziszxdomnns or nie listtks trt
, Musme nun this-«- of Ein-Im beme
kcc dem-, nenn- Uiszkkr must wrmnnr.
Wink- Uf Uns-Nin under iksc Lun
msrnc. Belinndlinqsn er fmksrtssiri.
Medicmen bsimar ni l.1s«:.—13dks, sent
iende uq lnsibrcdssndxs Istan on kr
m for surrte un voldfonnm Mcdtini
TIMWL TM lnfstx fordi den virlek
Pan en naturqu Mund-n "
Witte- oi Onrfnt inne-:- Zsssis AUGUS
kerc for en Tollnr Finstern m Tit tun
begnndr Behandlingcn s:ra1««. VilDe
provc den?
H—»-—« —
HVIF TO fknlde bei-sw- iöpeuiel :Iie1-.1.ndiinq.
do ikrlvtilskvindemads ? k- lsks mit s : Uhnk
Unvoannd-reine Co .ikhats-.1n:2.1 is Tennes
ee, og angw alle Stigdomsrekzn
sie Arv, naar baade Penge og Kund
staber kan vcere tvivlfomme Gover.
Ja, of det hidtil nævnte er Dngtigi
bed langt det bedftr. De riqt udviti
lede Evner og den kraftige Villie er
en værdifuld Arv at tage ined nd
fra Hiennnet, og det er Værdier, sokn
ikke Lan scrttes over Styr ved Brugen
ude i Livet. Men mange as de daar
liqfte Mennefker i Verden Pan vi do-;
ikie fratende Tygtighed, rigt udvik
lede Evner rg en krasiig V"llie. Ast
dette bliver førft noget ubetinget verr
difuldi, naat det fnar Moniens tex
t- Pren, naar det tages ind und-m
Eixrrliqbedens og Zandhedsaandenz
fdrcedlende Magi.
Blandt alt dette mere eller mindre
værdifulde, som hidtil er nævnt som
Arb. er dog ikke det bedste ncrvnt.
Den rigefte Aw. et Hjem kan giue
Bornene med ud i Liver, et gode
Minder, en god Natur, et godt Sind
og gode Bauer.
Et godt, gammelt Ord siger, ct
Barncmindet er langt, og det gælker
iætlig de gode, lyse Minder· De
dlskver mere sttaalende, som Aarene
gear, medens de msrle Batnemindcr
ligesom fortoner, flyder nd i Taage.
Te lnse og gode Minder vender Sjkes
len sizq imod og ligesorn fuger Nor
1ing of. De gode Batneminder bar
for mange vceret den Haand, Gud hat
rnkt til Frelse i Fristelfens stark-ne
soangte Stund. De gode Minder er
som gsde Engle, der usynlig fplger
os paa vore Beje og skærmer as mod
onde Magter on vinker os frernad til
det rigefie og heriiqfte, sorn Livet ejer
til os.
Af de gsode Minder er en sqsdan
rig Art-, fremgaar ogsaa af, at den
bedste og rigesie Fader gav sine Born
denne Arv med ud fra det bedste
Hiern, fom Svlen nogen Sinde dar
stinnet paa, fra Paradis. Slcegtens
bedste, rigeste Arv er Paradisminder
ne, som foder de dybeste Mennestei
længsler i vor Sjcel, saa vi ille Mjeg
med at leve vort Liv i det lave, kan
Mie- rned at keavle Livets dssigt
Gang, nnjes med en mere eller mindre
behagelig Dyretilværelse —- men need
de dybe Lengsler vel betendk, tun
fyldestgjoet as Glans fra Evigheden.
Bi hat Minder orn et Liv med Entg
hedsglans, med himlen gaben over
Mennestets Færd paa Jorden. M fo
ler i Kraft af Minder-ne, at vi er cef
Gudeæi. Derfor kan vi ikke nøjes
med mindre end et guddomsfyldt Liv.
Vi har det som Ørneungen der
fra Reden paa den hsje Fjældtind er
falden ned i Øggledammen Den hat
Mindet vm sog derspr ogsaa Langs
len efter den Top, hvorfta den er fal
den og atter stal op. Vi bar vor Nod
i det hsje og kan derfvr ikke nsjeg med
Hei Liv i bei tade. «
Maasse J vil sitze, at dei kan viere
meget eigtigt og sandt med, at de gvde
Minder er en eig og verdifuld Urv;
men her-erlebe- lan vi give voee Born
denne gpde Gm. Der er tun en ene
ne Bei at gea; seen den er ogsaa gan
Ie läge til, one ikte let. Livet Ia
MMUHM Mcsviivptehjem
sann-en nnd me seen jener et regt,
ji«-n » W Mut-. sc
Kcerlighed er den Luft, svm Bsrnene
i Varndomstiden drager Aande i, gi
ver vi Bernene denne den rigesie Arv.
Og Kærlighcd kostet itke Penge, saa
den har vi alle Raad til at fylde vor-e
Hjem med lige faa vel fom nied Sol
lns. Men netvp fordi det er faa lin
til, blot at ieve det, saa falder det
es saa fvcrrix tbi det er netop en af «
Syndens ulytfaligeFølger, at det na
turlige falder os besvsckrligt Dei ni
turlineh er dsvg for as Mennesser U
leve fuldt vq heltx men afte nøjes Di«
med at sicebe os gennem Livet iStedei.
for at Ievk det. Og denn-m vi ikke seer
ejer, kan vi heller ikke give vvre BAU;
men vi bar jo netop de gode stelle-Z
Barneminder, og om de er levende on
virkende i vor SjaeL saa aiver vi da »
saa vore Born dem i Arv. Gudsi
Ord, det er vort Medeas-Es det siai
vozt Aftoth vere!
Det, vi alle mer eller mindre Hizxeri
eitel-, er at eje Lotsen at have Gla
den og Freden som blivende Gester i
vor SjceL Men hvor meaet III
«.7.7;’u:nesse.-, Ekasgi est-r Sie-rat, End-«
Ufer Fu des ch «--fta-1r Lykken itie
I nraet udvortrs -- : iaa megen Jvtd
——-— faa mange Penzc s— faa god Ili
arøde ——— de bedfte Køer — den bedi: .
dnrtede Jord. Alt dette kan, naar det
have-Z- paa rette LUiaade, asre Lytta
følelsen mere ncrrværende, idet det
talder vaa Tatnexnlkabeden Lykken
er vg bliver dvg en indre Sindsti«·s
stand, fom bar sine indre Aarsager.
Da man, svm VEventyret fortwi
ler, gik ud for at sinsse den lykkelia
ste Mands Etjorte, saa viste det sta,
at den lntkeligfte Mond var en fattig
Tiaaer, fom ikte en Gang havde en
Zijorte paa Kroppen Mindre ian
man da itte have af de udvvrtes Go
der. oa dvg var han den lykteligste
Mand; thi ban bavde et frejdigt, glad
rg taknernliat Eind. Hans var vet
f1:nde, livsfnfke vg livsfyldte Legeme,
bang var den friste Bind, den rislen
de Kitte, den blaa Himmel, den var
me, milde, lyse Luft.
Hele Verden stvd ham aaben; thi
yan tvg mod alle Guds rige Gaver
med Tat-am end ikke i Ord, saa i
juvlende Livsglæde og i frejdig Til
lid, saa ban lcd hver Dag have not
i sin Plage. Han havde en frist vg
ufordærvei Barnenatur, og derfvr
navde han ogsaa rige Barneglæder.
En god Natur, et godt Sind er
Grundbetingelfen for Lytten. Den,
sont er gvd, er glad, hvordan san
hans Kaar end i Verden er.
Men vor ejendommelige Natur er i
en færlig Grad Aw. Her staat vi
over for Begrebet Slægts-Arv. Dei
var overmaade betydningsfuldt og
frugtbart, om Opmcerkfonheden var
mere henvendt herpaa, end paa det,
fvm man iAlmindelighed Denker paa,
naar Talen er om Art-.
Tanken orn Slægtsarv er saure
langt fra nagen ny Tanke, den er saa
sammel, at den endog hat fundet
Udteyt i de gamle Ordsprog, saa der
siges: ,,Æblet fakder ille langt fra
Stammen«. Her siges, at Bornene
immer til at ligne erældrene, tager
deres heldige og Irdeldige Egenstaber
i Urv.
Tanten et altsaa itte ny: nien den
er dog for lidt levende. Den er ikke
pas alle Weder trængt isd i den
almindclige Bevidsthed, vg man for
fiaar langt frn denMcekkevidde. Tan
ken er taget alt for udvortes sg over
sie-disk
Men det forstaar heller ish, one si
vgsaa naaede til en atmindeiig For
stnaelse af Arvekighedsssanken fsa
ven- vi ille deer fæedige og kmme
sige, at denne Tanke var levende not.
Nei, dette tan first siges, naar Steg
ten er sasatedes gennemtrænnt as den«
ne Tause, ai den faar destemrnende
Indflydelse paa vor Fee-ed vg fiele
IBEremaade i Livet.
Paa nogle Dmraader tun dette stgei
at viere Tilfældei i vove Dage; nun
det er, fom com denwe Danke maa cr
bejde sitz tgennem ude fra og indqu
medens Lipets Vej ellers er inden free
og udad.
«) »Bei naturlige« — ja, naar vi ved
det natnrlsige for-staat det sit-einbe
1ige, det medsiabte og det i Banden
genisdte Menneilet Natur« san er det»
rigttgi. Vg, san rei di stsnner, er
dei det, Forfatteren Unter paa.
,,Dst.«s Red.
W
Fort-Ieise hell-redet
san en Vas. M Matt-e sep
mo W WI. M M
Iss st- ellt WI- W its
.M s s. WI Um pi
set-ius- Isi
Ziiødre
Bank eilte Ath- deitmdet sit-. Om- dei given-.
dttde tax Ver sei-de Zeitgen. In- gtspesz en its-Uma
tienel Haksan hktior. og Iea Mit tenpe Coek en kindis
num dem en entett weinmcdehaudlmk iam den-sedeb
Iu But- os san-se andka
Mes. G. sont-seng
Zot U. Not-e Dame. lad.
Pan alle Omraader af L isdykops
trcet og Planteavl dygges der paa
Llrdelkghedgtantem som den siike
tsirundvold, og ogsaa over for de le
gcinlige Egensiaber hcs Mennesiet
regnet man detnied. Man venter, at
Bornene af Udfeende ital ligne Sing
ten.
Man regnet med, at legemlige
Evasttelsestiistande Ujkodtageliahcd
for visse Eygdomme gaar i Arn.
Livsforsitringsselsiaderne svørger itte
Hot, om man bar lidt af denne eller
isin »Er-ngm mrn egiaa om not-sen
af enH Elceat har lidt af digfe Eva
rinan Vi andre regnet ogsaa med
en saadan Warsagsfammenhcrna
Jiaar et unat Mennefie bliver anato
ben af Tubertulose, faa fpørger vi
itrats, er der nogen i Familien, sont
hat lidt af denne Sygdom
Men naat vi foksiaae, at vi lege-n
iiat tan aive vvre Born Sundhed
kllek Zyadom, give dem et snndt et
ler sygt Legenie i Arn, saa maa vi na
faa føle Ansvar for den Arv, vi der
given «Et sundt, veistabt og veludi
vitiet Leaenie et Joedklodens ftøtste
Stat«. Men en fund Sicel er doq
mere værdifuldt end et sundt Lege
me; ihi den hat Evighedsvætd.
Men fom di tan give legemlia
Zundhed eller Sygdom, faa tan di
lige faa fuldt give sjælelige Ejendoms
meiiabeder i Arn. Vi tan gkve bande
lytte- og ulnttebringende sjæleliqe
Ejendommeligheder i Am
Lyttelig det Menneste, der som
?er modtaaer behersiede Lidenikaber,
et tcktligt, gavmildt Sind, en ten og
traftig Villie da et dekaf folgende
lnfi Syn paa Tilvceteifen. Det er at
viere født vaa Livets Solside. Men
er der noaet, som tan ialdes at vcere
fvdt paa Livetg Nordside vg Iwane
side, faa er dei at vaeke fsdi med en
daarlig Staatsam. Med daarlige
Lidensiaber og Lyfter, som hat voi
set sig starke ved at have frkt ubeher
siet Lob i Slægten. Ei vildt, hei
tiat og ustnrligt Sind, en svættet
Biuie. Fædtenes Synd hjemspges
paa Bornene Bi tender jo den ulvki
telige Stegtsarv som Arvesnnd. En
Art-, hvis ulyiteiige Folget ingen
Mennesteitaft mægtet ai befejke,
hvotfot rgsaa alle Kampet dst seer
lose.Hvo1-fvr det ogsaa heddet »Er
de overvundne!«
Men denne Arv tynger haardere
paa nogle Mennester end paa andre.
Skal denne Arv tynge haardt paa
vote Bern?
Men jeg tan jo itte give andet i
Ato, end hvad jeg ser efer. Hat
feg et sygt Legetne, saa maa jeg vg
saa give et sygt Lege-ne i Atv til mi
ne Bern, og hat jeg en fyg Sjcei,
faa maa jeg vgsaa give en syg Sjæl
i Atv til mine Bern.
Dei et rigtigt, jeg tan ille give an
det og mete, end jeg hat. Men det
feg har, er det. som jeg hat modtagei
tillige med det, ssm feg hat erbot-weh
ellek det, jeg hat tildage af det, jeg
hat Waget esiet at have sat nqget
af Art-en til.
Man beredet den Art-, man vi! gis
ve sine Bern, seetligt genuem det Liv,
man tevee i Ungdomstiden. hvet
Seit over Frsstelsek er en Velsignel
se for de kommende Slcgter. hvet
Gang, vi bei-erster vore« daatiige Ly
stet og Libenstabet, gsr vi det tettere
for note Bikn at betetmpe de femme
daaetige Ausleg. Oder god Felelsr.
Tause, hvet ten Belliebesiutning og
heftig hsndting settet san dybe
Spor i tm Sieh at der ogsaa dra
ses Liniet dersved i voke VII-nd Sich
Men ogsaa hvett daatltgt Ord, des
spieee i Sjckten sont kren Tause, ef
tetladet sig san dhbe Spor, at de
tendeg igen t Bstnenes Liv.
x Hvext Fald i et letsindigt Ung
domsltv er en Ulytte en Fort-endet
fe for Bienene.
Her tiggek Vansteltgheden ved as
faa Forstaaellen af Amltghedglvves
lebende not, idet bemie Taufe stuldt
fveftaas fertig af de unge, fein end
nn ttte stænthomlduopgaven syn
detllg atvotllge Santer. Der mag de
ste en Ændting Der man vielle- ei
mete lerende Inswtsftlefr. De un
ge maa fortlau, at Joreeldmpgavei
et en af Feemtidens tnesi Mitggend
og Wirstan W. O
Mit-, sont immer de M si
dee, wen essen det tut-Ieise Inst-as
Ozet ei en see-M man man Ia
flkliiskiiss-.:;TI.T::...
Eos sKlN DISEÄSES AND GÄNGER
ftp-. ssut I »Ist-.
Ihn-« E. ’ I s· z .s«. ’ll si - . u«
imIIiIJxIIIsgLIwh III M-»-Il..ini--II(-s—1--xIIin«-.;- isiisii l· .-. ti» LI- -li'«
its-« i.IIIi. HIl «isi«II luiisurxiithl IiI:--.u.iI«. ’.iiiIs-««- II. »s» - I-- tut-c
iKspisisniI J»X us Hori- l-ssIIiII·-I xsr ««I-.:i-- sog -is- --IIIIIII« s-«III o- r ist« lsi t. s » ix s: s« s« te
text-lik- txiiisiins HIsiUiuIIx--II-»I»s.i-.k-«I1s-«l: iksrtlss XHI i..s;»«I sm- il
Insls I..II IHI -,.: :III«lc( sinn- HFH II fis-»Im isxisI J-- l- ir —tucl»r« « I in-—« « l I—is·- its-n ist-I
sts-I. XIIIVIH Isvsiiiiiiii Ist-« kIIIsnr xi llunsiss sI-r III Iltnkxgiissnspnlsxolink us
Inn-tu nl H-« i« liinciuh iciln IIiI I « I Nku III- n i. Hin-ist« il si-.( . Il. « ins-»U. « so
tlnck Si (iI»«I«-». ssiziIJusXhH Bin-l ;—» «i.ici.I-i—--Ii;J-iiI-I Fichte-zur.l’»)--H,i»U’L
A. Einige-« hoc-. l.-.(t« ..II As . h is, .i o il -«i--«iII-IinnciI-·.
thi- l« lII It uI-,..I«I ilmik ).; l.-II- t. i- LIII H- Ii.i ist«-im dein-m ng Ii vil sctule Dem
vor sin- ( ieilc Uns Trit. D i link Lit« uslut i Je piIIOII(iitII—ui.-Ie spros.
The Finsen LiglIt lnstitute of America
Dpco I 78 STATIT STUlsleTI calchcå0
ILPSISUCII ZTÅTI IAIUOF OUICACC ( HAUCAI A- IJIOCKIIH IAIIO
vel fort-seht ind til. Alle andre Ger
ninger sotbereder man sig til; men
Opdragsergerningen, Forækdregernins
gen, den tan man tilsckldig dumpe
knd til gennem Letsinbsportem dre
ven blot as Lyster og Lidenskaber.
Der maa takes alvorkigt med Je
unge om dette Forhold og det maa
saerlig blive Hjennnenes Sag at gis
re det.
Dei var gebt, om mange unge hav
»de saa klar Forstaaelse as Ansvaret
over sor den Aw, de kunde komme
til at give deres Bern, ssom det stem
git as en ung Piges Udtalelse, at
»hun hande.
; Hun bavbe været forlovet, Forba
ävelsen var bievet hasch Da hnn var
ten gvd, alvorlig Pige, lunde man
vente, at·hun havde en Grund, hope
for hun havde gjort det. Hun spa
rede, at hun ikke runde forsvare sor
sine Born at give dem en Dranker til
Fader. Naae Slagtsarven saar saa
stor Jndslydelse paa Mennesier, san
er bei ogsaa fordi. at den opdragende
Jndviekning i Regkien fnlder sam
men med og gaar i samme Retning
som de atvede Anlag. Der shar va-:
tet Strid am, om Barnesfcelen kan
Isignes ved en belltevet Tavle eller en
ubestrevet. Der er medsødte Anlaeg
og Mitiigheder i Barnesjcelenx men
den er i mange Maadee mere at liane
ved et blsdt Bots, der kan præges
gennetn Paavirtningz gen-nein Op
dtagelse. De daaelige Linier, som
arvesigt er indeistet i Sfaelen, stulde
udvistes og andre Linier drages; men
dette er vanfteligt, ulige lettere bliver
bet, naar der er gode arvede Linien
saa Opdragetgerningen bis-ver at nd
dybe disse Lin-iet, da san det lettete
iyktes at faa dem klare og une
Opdragelsens ssrste Opgave er at
give Bernene got-e Baue-, vg denne
Getning begynber, sa snatt Lerne
ne er ssdt. Lad as ad alle diss
Veje stets-be at give Bornene en got
Aw.
IL8x.sks11igt.,..
Tro. En Mond kom rq fagoe
til Moodm ,,Tror Te Historien om
Syndsloden; alle lærde Folk siger, It
den er nteningslss.«
Moody svarcde hettil: »Im ved,
at Jesus taler om Syndfloden, ug
saa tror jeg ham tvodg de lckrde·
Nogle teot heller ikteForiællingen om
Sodoma og Gomorra, sinnt den et
stadfæstet i dek ny Testamente. Je
sus talet selv om, hvorledes det var
i Sodomas og Gomorras Dage.
Mange teor heller itke Foktællingen
vm Loibs Hustru, siønt Jesus siger:
»K-om Loths Huftru ihu.«
De siger ogsam at Jenas umuligt
tunde ftp-ges af en anksisi, da Svkkls
get var for lille. De Sternum-, at
Hvalsisten, som der staat-, var deesil
besiitket as Gud.
Som Neaerkvinden sagdu »Gud
san besilkte et Menneste ttl at sinke
en bot-Hist saa kan han da sagten-I
bestilke en Hvalsisi til at siuge et
Mennesie.«
Gud hrldee sine Lsftet.
To jpdiske Skriftlcerde reiste til Je
rusalem. Lige for de lom til den
hellige Stad, saa de en Rcev lobe
over Sions Hof.
Rabbi Jsofva sik Taster i Auen-,
men Rabbi Elieser fmilede, da de
saa dem. "
»Hm-esse geredet Dus« spurgte
Rabbi ElieseL
Den anden sparedet »Fort-i jeg set
ok. »w- MEIH muss-W
INDIRIIMIOMMMII
III-M Miene-, Ist-mu- seit-Is
M WIUIIUY Wiss-d W. Miso-.
WI- isefles Osts- flcr Ists- ss Ists-lade
IIOI W IstkaIisser. I M I WI« In
Ists- eter fests- Of
pe. MS Mal co» W lockt-o
Ttuslen opfyldt, at Sions Bjetg flal
væte ode, og Rceve lobe om deroppe.«
»Just verfot smiler jeng sagde
Rabbi Wieso-, »fo: naak jeg End egne
Lijm fer, hvotledes Gud opfyldet sine
Trug-ler, saa er jeq vis paa, at han
heller im vil lade sme Fotjckttelfer
uopfyldte, thi han hat mere Lyst til
Barmhjeriighed end til Dom.«
Dei lotteste og det leug
str. Rogle Venner sad samtnen
Nytaarsaften og ventede paa, at
Motten siulde staa tolv, og det nye
Aar begynde.
For af fordrive Tiden gættede de
Gaaber og besvarede forstellige
Spørgsmaat
Lange fothandledes om Spørgs
maalet: hvilket er det Icengste Ord
cg hvilket det kaufte-? En celdre
Herte svatede: »Bei langsie er »E
Vighed«, og det korteste et »nu«.«
IKU 0UZN«Z
THE lllc IAIUL
Vordikulde sahst-.
ZEIUMUHIUML stam- liilt Hir- Hnnosllup o
MMI Ins Juckt-(- Rtgkkmt Its-(
I« I- u 0 l s O n -
Nu UT West Ustn Ein-eh Ray-onna N. J
Psls Isc
fru Ohr-M it Aalsc- csk uslmerh d for linmslmsr.
hyl lut. Ist-le Ihm-. Gaum-« Ehren-« du«-u- hkyi
Instinkt-» frei-Um alle Ins-Im du«er-summ
lslpmsu tun Alma-ket- iu sen-le for sit-( sog sagen
Amt-L
TU enfswr. com lnrlsenilct 25 rem- stimmt-seh
vsl vl sen-tu Ruhe-i seit-·
Bis-. Vlies-«- Linn-many
sk Ein dicker Kur tm- leummjsisns. swlms Psal
flcr. ou-. UmwmentNitslgtssdas km Maul Ust
sende- Qhoo »s- H vll deutsc- cket tll stem.
Okatts for svage Mændl
Eltktklik chla Mc.
Dei Indus-u Sclu I VW
km It svekusse von-Jersey steckt-le selt
u du«-re dem alle stecke-. bvot de s
ukvudtasemief vie-sinken sum »Da et
dectiil.etnss.clisse hat«-It sdsolut used O
sitt ck o( users-m
Dette et et not-et Tuba-Ist st solicit Ils
m-. set-d takes Pensez M ist-to bslce u
net-Ists en (-sve.
» san-Ist De Lin-kam » tust oZ soc
i sit-eh htnitlss o- nekvss. hst ans-te III
« tlommens Cis-de as bllvec los tldll Ist
! mel. »der Do sc leycsmektehdsskl s soc-«
Esel-o o lplodkovsvstioaet as et List If
It »Es-le eme raten Nyue s
bllve both-e et seit It bis-so set-ej sho
tttc bel.
l
VI vee1. in De vil Uva helbtedet o- so
beksle vors betteln untre osz sssledes fis
vl bist ern-net km von Jriv Möge Udls .
VI mens- ans-v hvsd vi Ingr- eos o
nst-Rufst Nin-esse metl citat-ist« os
Neun vtl h ve sonst vom Instit
. IERSbY sPEclAL TY. co»
320 A Veldon Mk» Jersey city« N« Y
Standinavifte
Mæud og
Kviudcr onst-es
tit u Esel-e pq oclaqc crdnr for Nivvenvigdeuomfs
let, ver lau Urqu mqnqe Gange nl himm- Essmilir.
Ein-trun- til Lange-»I, qoo Arnosmeste » status Ie
ftsmqelse hel- Itotet rund-.
Ists-neuesten over tot- th. ,
For me Its-per oa most-r uns-mask- visit-w
· I. G- Mm klafft-erst
Dem. Wi. Fort Wonne, Ins-.
HUD SVGUOMME belbtcdcs.
DI. l'aim- «Sl(ln can-« liest-reitet det al
- lernen-iu- Tillwme M listing-gez ones-Deko
Prnse inetL II (.’t-—. kn. XII-du« ji«-linker July
Imn·«skit. sbrtv ist«-c lsi Froh-. sung-ou
Mic. c0.. 2506 Alt-ersieh A» Ninnupcslh Maa
thevxkkalerier - -
og andre Kunstsnaletiey sum Ponmmy
Blomftet samt Lassvskabss og Mariae
Scmer oiv., udfokt inmkt og billigt. Bed
iie og jin-it- inwortekede Ferne-· Gabe
Gott«-U og prepaieb tmqu beut-net- - ·
Bestillmger modtagcs paa Trgnmgn til At
tecmmmet ow. H. JENSEN.
522. Its-su-1wssy.Nun-cis Inans. law-.
LUTHER cOLLEcE.
Rache, Wis.
Dunst Zwist Ac. demje- Normal- (.«»:
lose- Buslnoss- spoqu — Den l. Novem
her nah-us speciel Latini ist fanden-m iom
ach-id- pu Landst
Ckriv efm Katalog.
c. u. »mva
(