ooak Mut unmva » kmkkuo makng san neu Mk mission I onus-male
Anders Stubbekjær. Nogle Oplevel
ser, med to Billeder af Forfatterem
og Mindestv, af Prova P. E.
Blume, samt fra Anders Stub
kjærs Diødsleje, af Pastor Aer
Bülotv, andet Oplag, 176 Sider,
Ptis i Omslag 60c.
Sighardus. Hinedsmanden ved Kor
set, as N. Schnitt-L paa Dunst ved
Pastor N. P. Mut-few 302 Si
der. Fint indb. 81.20, i Omsiag
90c.
Teddys Knap. En Historie om en
rast Dreng. Af Amy C. Fenvrr.
Ovetsat fta Engelst af H. J. F.
C. Mathiasen. Jndb. 40c.
En Markedsdag eller Jeng og Ma
ten. J jydsi Mundart. 31 Si
der. J Omslag 10c.
Herren er mit Skjold. 128 Sider.
J Omsiag Löc» indb. 40c.
De helliges evige Hvilr. As Richard
Baxter. Oversat of C. Place. J
Omflag S1.00, stærkt vg sint indh
82.00.
Hedehufei. Af O. Glaubeecht Poe
Dunst ved Ellen. J Omslaq Loc»
indbunden 80c.
Fire Fortckllinger. Af Hans. 48
Sider. J Omflag 10c.
Alpernes Son. Af N. B. Pan
Dunst ved Pastor N. P. Mai-few
PS Sider i Omslag 60c· Jud.
90c.
Cn Pilgrims Vandring. Af Bunds-.
Ovetsat as R. Th. Jerne. Fin
indb. 70c.
Fra Vilh. Becks Begravelsr. 80 Si
der. J Omsiag 20.·.
Se paa Jesus. Daglige Staatswi
ket til hver Dag i Monat-en Fin
Papit og Bind. Be.
J Still-ed Af N. J. Fräs. J Om
slag 10c.
Host- er Nristrudoms Eu fort Frem
stilling asf den kristne Tromm.
Lich. C. Peterer. Sognqpth
229 Stock J Omslag 90c., into-h
81.20.
vansmadgfporhandkingey Samt-pl
m-d, De Ia si stoot, men blmo
godt. 50c. for alle i Omstag, 10c.
pr. Hefte eller 90c. for alle 6 Def
ter ins-To
Vor Frev. Af M. von O. En Nu
tidsforiælling. Autoriferet Oder
scettelse beforget ved N. P. Mad
fen. 629 Sider. Godt indb.
82.00, i Osmslag 81.60.
Sorte-Klippe. Af Rolph Contr.
Paa Dunst ved N. P. Madsew
248 Sidet. J Omslag 60c., subb.
90c.
Olsen i Fribavnm J Omslag,
Pkis 10c.
Fortællinger af Hesba Sttetton.
Paa Dunst ved N. P. Mai-few
456 Sidet. J Omstag 90c., indb.
s1.20.
Paa Livets Vej. Pmdikener over de
nye Tekster, 973 Sider, solidt ind
bunden Pris SZ.00.
Hyrdedrengen. Fta Tyst ved Ellen.
80 Sidet. J Omsiag 10c.
Din Bruders Blod. Af M. von O.
Paa Dunst ved Past. N. P. Mad
sen. 174 Sidet. J Omstag 20c..
indsb. 40c.
Ruth. Pan Dunst ved N. P. Mad-?
sen. J Omslag 80c., indbundeo
s1.20. «
Kitty. Fka Engelst ved Ellen. J
Omstog 10c.
Fortcellinget og Smaatræi. Af D
L. Moody. 820 Sider i Omflap
s1.00. Godt Endb. sl.50.
Kun en Tjeneftepigr. 47 Sider. J
« Omslag 10c.
Erindringer fra min Bamdom, Ung
dom og Mandomstid, af Peder
Lotsen, med Forord af Post-or
Budde Lund og Billede as Ins-fak
teren. 74 Sider, i Omsiag 40c.
Fra Kapstaden til Uganba. En
Missionshistorie med mange
Billedet og Kort for de unge.
Med Forord of Generalsekretæt
for K. F. U. M. Oluf Ricarb.
152 Sider i Omslag. Pris 70c.
Fra Skovvejen. Af V. L. eiegant
udftyret med site helsidige Bille
der. J Omslag nedsat til 25c.,
indb. 50c.
Gennmbrudet. En Fortælling sfto
Lutheks Did. Pan Dunst ved
Pcrstsor N. P. Madsen. 509 Si
der. J Omsiag 90c., indb. 81.20.
Lygtemcknd. Fra Tysi ved Elle
51 Sitzen J Omstag 10c.
Gjort til Synd. En Gennemgang af
vor Frelsers Lidelfeshiftorie ved
Johanne Nyholm. 94 Sider. J
Omslag 25c.
Genfpejling. En kristelig Fortcelling
fra Engelsi. 272 Sider, sint indb.
Pris 65c.
Tte Julefortællinger. 84 Sider. J
Omsiag 10c.
Skrøbelig, dog stockt As M. v· O.
Kristelig Fortcelling for store og
smaa. Oveksat fra Tysk af M.
BlcrdeL Pris indb. 25c.
Hefe Livet for at vinde en evig
Krone. 166 Si"der, elegant indb.
Pris 70c.
Præsten. Fortælling af V. L. 162
Sider. J Omsiag 40c., subb. 60c.
Godt begyndi. As Spurgevn. For
tottet og bearbejdet af Vilh.Rasch.
266 Sider. Jndb. 81.00.
Nutidsmartyrer. Af A. C. L. Gwve
Rasmussm Jndb. 90c.
De spanste Ost-disk 532 Sitzen
Vormt anbefalet af Provst Bluhi
me. En Fottælling fra det 16.
Aarhundtede, ovetfat fra Engelss.
J Omilag 90c., indb. 81.00.
Ei Liv i Sandhed. Af Robert E.
Speer. En Biografc af Hugh
McAllistet Beavet. Autorisetei
Overfættelfe af K. Reder med
Fotografi. 208 Sidet i Omflag.
Pris 80c.
Fotjættelferne eller Guds Naadeløf
ter til Mennesiene, med et Tillceg:
Guds Borns Rustkammer. Af V.
L. Pris indbundens30c. «
Byen ved Spen. Af D. Alcoch. Paa
Dunst ved N. P. Madsem 392
Sider. J Omslag 80c. Jndb.
81.20.
Skiifer fra Kybenhavm Af V. L
J Omstag 60c., indb. 81.00.
Et Haandflag. Konsirmationsgavc
ved N. Veto-few 62 Sitzen J
Omslag. Pris 15c. Fint MADE-.
85c.
Dei førfte Blad i Bibelen. As Fr.
Beim-, overfat af M. Wvlss. 80
Sider. J Omsiag 40c.
Wilh. Becks Evindringer .fra mit Liv.
Godt indb. s1.00.
Herren er min Tilfiugt. Nogle af
Davids Salmer fra Abselvns Op
rørs Tib. 154 Süden J Omsiag
50c.
Derude fra Landsbyen. Foricelling
af Einil for de unge. 157 Seit-en
J Omslag 40c., godt indb. 70c.
Beet paa Reife. Af V. L. 144 Si
der. J Omslag 80c. Jndb. 81.00.
Beck: Min Konssirnnsationsfotsbete
beise. Jndb. i sint Bind 81.00.
Gennem Ksors til Krone. 666 Sider,
elegant indb. .Pris 81.40.
Sybel Garth eller: Læri af Gub.
251 Sidek, smukt indb. Soc.
Ei lylleligt Liv. Af V. L. 218 Si
der, pæni indbunden med fint Ti
telblad. Denne Bog kindes i nas
) sten alle troende Hjem i Danmark.
Koffer tun 45c.
iTeltmistnen nie-d Bidrag af Dr.
! med. Fri. Mari- Hstst, F:k. Mose
! ke, Lic. theol. H. Ussing, Wald-by,
’ Læge Joh. Brodersen, Lyngby. 98
» Sider. J Omslag 15c.
«Tre Juleaftener. As A. Bolhmar,
Forfaiteren til Præstrgaarden i·
I Harzen og Præstegaarden i Jn
» dien o. s. v. 239 Sider. J Om
i frag soc. Jude soc.
thad Bibelen fortalte. Meget stærki
anbefalet. Paa Dunst ved Passior
Matthiasen. Jnsdb. i elegant com
» poneret Bind 90c.
TNaar Dækket falder. Af Gerirudc
; Almquisi. Jndb. 30c·
jSoistin og Sfcyer. En Ægiestabs
’ historie. Paa Dunst ved Psastor
L Matthiasen. 214 Sider, sini indb.
80c.
Ved Afrikas Floder. Af Annie R.
B.utler, oversat af Chr. Strickek,
Lcegr.
;Jernbanesttuationer. Bed V. L. J
E Omslag 50c., inw. 80c.
IFra bei mørke New York af S.
! H. Hadley, oversat af Ptemiev
løjtnant V Krohn 160 Sider
i Omsiag Pris Soc.
I
ISynnove og andre Fortællinger for
B.ørn Af Margrethe.116 Sider
I i sini Omslag. Pris 40c.
Laks. Fortælling of V. L. 294
Sider. J Omslag 50c., indb. 80c.
Fka Uvenstaib til Venstub Af Marie
Mathiesen. 252 Siwek, elegant
indb. Priss 80c.
A Fibiger: Ei lille KongespejL Bi
belhistotisie Foredrag over de site
Konger Hekodes i ny Testamente,
Pris indbunden 90c.1
Fra Livet i Guds Rige, 1., 2. og Z.
Priö 15c. for hvert Hefte, hvett
Hefte ca. 100 Sider.
Retfærdiggstelfe og Miso-tele 32
Sider, i fint Omslag, 10c.
Frugterne modnes. Af Emil Halt-ing.
En Fortælling. 218 Sider, i Om
slag 60c., indb. 81.00.
De Helliges evige Hvile. J Omslag
81.00, indbunden 82.00. .
En lille Statkiste. Af Wilh. Beck.
Samlet fra den ftore Skatkiste vor
Bibel. Godt indb. Pris 32.40.
To Julefortællinger. Af A. Bol
mek. 40 Sider. J Omflag 10c.
Kaptajnens husim As Lautih Pe
tersen. 148 Skder i Omslag 40e.
Jndbunden 75c. -
En Kristens Jndtcegter og Ubgiste:.
J Omslag 156.
P. E. Blumes Prædikener over alle
Kirkeaarets Lektier og Epistler
samt Fasteprwdikener. Jndb. 82.40.
Unde: Faderhaand. Konsikmations
gave af W. Petersen. 64 Sider.
J Omflag 10c. Jud-b. 35c.
Op til Herrens Bord. Fjerde Op
lag, indb· 60c.
Præstegasarden i Harzen og Indien.
Af A. Bollwer. 327 Sidek i
Pvagtbind. Pris S1.00.
Jydste Smaastrifter, asf N. Chri
stianfem Mel-Z, Pier aa While
Saaen gik e te, Stakkels heile,
Stille Timer. Af Sogneproesst A.
Juel. Andagt for syge. 88 Sk
der. Jndb. 60c.
Havets Sonnen Af C. T. hoh. 158
deexn Jndb. 90c.
Hvad tykkes dig om Kristuös Af
F. Bettex, ovetfat af M. Wolfs
96 Sider i Omslag Prig 40c.
Den kristelige Studenterbevægelfe af
Knud Hei-long cand. tshem 29 Si
der i Omslug 10c.
skriv Hier dissc gudc Bogen Frinntsrkcsr sum lich-links sur indtil PL. DFNISH LUTH, PUBL. HOUSE, BLÅIR. Nest-T
Om
Evangeliums llskiftugbilledr.
Eftet et Foredkag.
As Professor Valdeinok Ammundletn
lFoniatJ
Fra et tidligt Tidizpnntt i han«
Liv hører vi, at bang nckkmeste fandt
heim ude af sig selv, overspændt« vgl
vilde lage bit-n i Fotoating (Matt.(
B, 20 H. lian Vi itle forstaa, at Fa
kisæeme ansaa hnm for en Follefors
form og at Foltet lod iig rive med
af keins Gansle vist hat vel Spreu
P Rierlegaard Rct i, at det Mennesle
« «aldein er todt. der ene med bam sont
enlelt havde Mod til at træde ben
til hat« on spntte pua binn. Men ni:
vc.lgte de i Fell on delte AnivnteL
Fra tufinde Stkuber nresfede Nanbet
sig frem: Kot-Hierin lotssæft harnl
Vi bpr vel itle dømme haarbere om
det, end han dsmte, da bnn fta Kot
set nistelte-: Faden forlad dem; thi de
ved ikle, bvad de gen«
Nei, fandelig, de vidste ille, hvad
de gjorde. De shoth ham for en Op
tprer og Revolutionsniand. Men fra
en anden Side set var han det langt
fra.
Han nedbrød itle Familien, han
hnvde felv som Bgrn vceret sine For
celdre lydig, focn volsen tog han Del;
i sin Fadets HaandvækL Han blen»
Tommernmnd eller, fom Ordet suec-i
tete flnl oversættes, Bygningsarbeii
der. l
Han vilde alligevel ttie vmstntte
Statm Udfm de faktisie Samfundsi
soeble bed han at giveKejserein hvad
Keilerens er, og Gad, hvad Gnds er.
Selv iinddtog han sig, da man vilde
»re- ham til Kotige, og et For-langen
de om at blande sig i en privat Netz
tmtte vifte han fta sig med Ordet:
Hvo hat sat mtg til Dmmer eller
Deler blandt edet! Han var ingen
Fjende af sit Fon, han elsiede det.
Operfor den sammaritanste Kvinde
fsler han sig og hævder sig som Js
det »Vi tilbeder det, vt sent-ein« Og
da han fpaaede Jerusalems Unber
gang, var del med dyb S.nerte. Da
han lom mer til Studen, græd han
over den og sagt-U Bidfte du end paa
denne dtn Dag, hvad der tienek til
dtn Frei-, men nu et det Malt for
dine Hine. ·
Det var tkle Jesu Lyst at satte sig
ov mod de ltrlellge Autoriteter og
en litkeltge Ordntngz tveettmvd
undgil than det san megel som mullgt.
»Pa« Moses Stol siddet de stritt
tloge og Forli-verne; alt verspr, dvad
De siger ever, det gnrer og holder«.
Han betaler Afgift til Templet for
itte at vælte Forargelse, stønt han
egentlig Ded fig fri. Stønt bang
Gubgbyrkelse itte er bunden til Tid
cg Steh, elsler han bog Templet, og
ttræmmeruvcescnct, der forvandler
Gurts Orts fra et Bedehus til en Ro
verlule, oætter hanH Harme og Nit
tærhed.
Han ophævede alliqevel ille de mo
ralste Stranlet. Hcm nede-d vel
Stranterne mellem aabenbar Synd
rg stjult Sond, men Ztellet tnellem
gth og onvt satte han faa dybt og
ftarpt sont ingen anden. Der fin
des i Begynbelsen af Joh. 8. en meer
telig Fortælling om Kriftus og Syst
derinden. Den har itle altid staaet
der, vi ved overhovedet itle, hvokfra
den egentlig stammer. Men den sy
nes at ver-re gammel og rumme en
regte Overlevering. Da de spørgcr
lmm hoad han dont-net om den Kvins
de, der blev qreben i Hor, svarer han
forst ingenting. Han bøjer sig ned
og striver tned Finger-en i Sandet.
Men dernæst giver han Svaret: Den,
som er uden Synd of eder, taste førlt
Stenen paa hende«. Anklagetne er
saalcdes indstævnede for deres Sam
vittigheds Tomwa og de man trock
te sig tilbage. Jesus siger til Kvins
den: »Im fordømmer Dig heller it
ke. Gaa bort og synd ikke mere«.
Med de sidsteOrd dommer han allige
vel, sint oq indirekte, ikte hende selb,
men hendeg Gerning· Naar han ta
ler orn Sløger focn delagtige i Him:
meriget, er det Elte, fordi han sænker
Maaleftotten Nei« hun lnkver den
højt op: »Hm-r den, som set paa en
Kvinde for at begære hende, hat alle
rede. bedrevet Hor med hende t sit
Hierie.« Og han vilde ikle uden Nob
vendighed støde samtnen med den scr
dtene Religissitet. Selv levede han
i Jsraels hellige ·Skrifter, og han
lnyttede sig til dem saa meget, han
lande.
Net, than var alligevel tngen Revo
lutionsmand. Og bog var han det.
Han vilde en grundig Omvæltning»
men ikte li det ydre, ikle fttsi t Sara-;
fundöforholbene, itke fsrsi i Mennesl
stets Handllngen Det var i Menne
stets Sind, i deres Vierte, han vilsde
fremkalde en Grundfotandring. Hans!
fttsie Fortyndelse l-d: ,,Omvender
eben fatter et andet Sind; tht htm
mertget er kommt wes-« Det et Dier
tet, Personllghedem Don vtl bringe
Omveeltntng i, vende vp og ned pas
Lagene dertnde, saa Ohdsieste MI
defsprtng t Mennestet kan komme til
at rinde, ellek rettere: han vil fornyi
dct Flildevce«ld, der laa dybt nede og
var ded at udtørresz shan vil give det
levende Band sra oven, den Kilde, der
springer til evigt Liv. Ned til Bun
den i Menneslesjcelen vil han dort-,
vg sont et slarpt Bot btuget han alle
de tilspidsede udfordrende Udsagihi
sont Mennesler ilte let lan enste as'
sig, men sont kan scette sig fast og
bore og bote, selv oni de volder
Einerle.
Hnn elsledeNaturen og lagde Merk
le til GrwZset, Lilierne, Fuglene.
»Weil kwjest elslede hnn den mennc:
Hsler Personlighed og sngte at lcere
jYJtennesler, hvad de var verd, i et
!Otd, sont ieg findet soerlig betegnende
jfor lmng Fotlyndelse: »Hvad gavne
sde del et Mennesle, om han vandt den
Ebele Verden, inen maatte bøde tned
ssin Ein-R Eller hvad lan et Men
snesle give til Vederlaq for sin Sjcel?«
s Han elslede hver enlelt Mennesle
ssjæl som Hyrden, der sorlader de
LM Faar i Laienen for at gaa ud og
sage det sottcibte, indtil han findet
Jdet. Han elslet det menneslelige over
»alt, i den nudfoldede Stillelse hos
»Batnet, som han lcerlighedssuldt toq
paa sine Arme, hos de sattige, de for
trnlte og sorluede, de sorgende, soni
han indbnder til sin Fred og Hvile.
Hcm elslede det selv under Syndens
grove Sinuds hosToldere og Singen
Men han betragter ille Menneslene
i sig selv sotn særdige eller i Stand
til as sig selv at blive sondng Tvert
imod de selvtilsredse, de sont lever iJ
den Jndbildning, at de kan klare fiqi
selv, viser shan ska sig. De larsle har
ilke Leege be-,hov men de, som liders
ilde· l
Han stødte her doldsomt samtnen
med den vigtigste religiøse Retning,
Fatisceretne. J Jstaelö religiose Liv
set vi oste en Spændtng mellem de
to Sider: Lovens og Profetiens.
Prosetten, der saa starrlt indskærpede
Hiertets Religion, var den vætdisuls
deste; del er den, der er mest besieg
tet med Jesu Tanter. Men vgsaa
Loven havde hast stor Bord-i i Guds
Ovdragelse as sit Foli. Man havde
solt, som det hedder i den første Sal
me i den gamle Pagts Salmebog, at
den, som grunder over Den-end Lov
Dag og Nat, var ssom et Tit-, der
er plantet ded Bank-deckte og som gi
ver sin Fragt i stn Tib. Men i Fa
risceismen var Lodsiden bleven ene
herslende, og deu, der grundede over
Loven, var da the met-e sont Troet,
Mantels sed Mike men sont det
usrugtbare Flgentter. Moral, Religt
on og Theologi blev i Farisæismen til
Lovlyndighed, ja til Juristeri. Dei
gjaldt om at udfinde stadig flere
Pligtbud, ubforme Loven i stadig fle
re Paragrasser og at vinde sig Guds
Naade oed at opfylde dem punktlig.
Den bøjeste Fromhed blev saaledeg,
sotn man har sagt, tun nogei sorl
Virtuoser og dem, som tendte alle!
Paragrasserne Jnstitutionerne fil
en ødelceggende Overvægt, hvorunder
det personlige Liv hentørredes. Oa
Grundsotholdet til Gud blev helt sor:
vanslet derved, at det forst og frem
Ipest opsattedeg som et Retsforhold,s
hvor man havde sin qode Ret overforj
Gild. l
Hele dette System« at dele Religi-?
csnen i en Mcrngke Paragrasser, be-i
licindler Jesus som en nlmre og for-s
nnteliq Sniaalighed, bvorved man;
i Virleligheden assier Myggen og nedsi
slnaer Kamelen, giver Tiende asMynO
te, Dle o·q Kommen, men forbigaar’
de svcerere Ting i Loben, Dom oq
Barmhjertiahed og Tro. Hvor stor
cn Misforstaaelse det er at tro, at’
selve den ydre Ceremonitjeneste i fig»
slulde have nogen Vcerdi i Guds Of-l
ne, viser han ved 6 Gange at gentagei
et Ord as Proseten Hoseasc »Jeg vil
Barmhjertighed og ikle Osser.« Og sits
befriende Svn vaa Loven og Jnsti
tutirnerne udirytler han i den simple
Sætning: Sabbaten blev til forMen
nestcnes Slnld oa ille Menneftene for
SabbatenT
lindnu slarpere angriber han det,
at man pralende stiller Bønner. Al
misser og andre gode Gerninger til
Eine. Farisckeren, der luller Gud i
Templet, sordi han faster to Gange
om Ugen og giver Tiende as sm Jud
tægt, er en Skillelse, som enhver hu
sier.
Ja, overhovedet det at søge Ret
sckrdighed gerinem ydre Gerninger,
dømmer han som en sior Misforsiaa
elfe. Forst maa Træei væte godt.
saa Frugtenz man lan ikke sanlc
Dsruer as Torne eller Figen of Tid5
ler. Luther hat trusset hanBMening,
naar han siger: Golde fromme Ger
ninger gar aldrig en got-, from Mani
men en god fromMand gpr gode from
me Gerninger.
Jesus viser saaledes bestandig ind
ad, sind til Personligheden, til Men
nestetö Selb. Om den fortabte Sssn
hedder det: »han kom til sig selv. Og
verwest-stot- han op og gik til sin
Fa·der,.« De to Tinq hsrer fra Jesus
samanKai komme tilsig selv og at
kommeaktil stn FaderT
Jnde sra maa der begynde3. Men
det, der stal ske, tan Menniester ilkc
am af sig felv. Det maa komme som
en Gabe· Som Modsætning til Fa
risæeren, der praler af alle sine Ger
ninger, opstilles Tolderen, fom ilte
tan andet end sige: »Gud vcere mig
Synder naadig! Og denne git ret
færdiggjort hjem til sit Hus«. Dei
er de fattige i Aanden, fom Himme
rlget tilhører, ikke dem, som er Vik
tuoser i gode Gerninger.
Dette Begreb, Himmeriget eller
Guds Riae, er et Hovedbegreb i Je
fu Fortyndelse. ngaa Jøderne ven
tede dets Komme. Messias stulde op
rette det gennem et overnaturligt Un
der. Israel stulde faa Hcevn over
alle sme Fjendet. Men som en Ken
der (Wellhausen) hat sagt, for Jo
derne var Guds Riges Komme nærss
mest et lykkeligt Tilfcelde.
Jesus forkynder Guds Rige paa en
anden Mande; han forkynder ganste
vist ogsaa, at Messias stal komme til
Dom i Hiimmelens Styer. Men Guds
Riae er ikke blot fremtidigt, det er
ncervcerende. Guds Rige er ikke fom
et af Verdens Man-, ja det er itke
af denne Verden. Det kommer ikke
fanledes, at man kan pege derpaa.
Det er inden i eder, hedbek det i vor
danlte Oversættelse (Luk.17,21).
Da dette Ord er talt til F-arilæerne,
flal det maasie hellere oversættes: cr
widt iblandt eder. Men forøvriat er
det netop Jer Tanke, at Guds Riae
er noget indte. Det er den Tilstand,
lwor Gud virkelia er bleven Kotige,
og hvor hans Billie regem-. Det er
EFøk De købek Einer
til elle-· kks
ZSVERlGE
" NORGE.
DANMARKCgs
FINLAND
tilzkkiv gestickte-nai- ellet act-neue
Ase-stic
IAMEthAN-,
? DomNIoN og ;
MIsTE sTAR uNEs -
« Vætdifuldc Oplysningek Ins-as
,ende Rejsem Billetpkiset m. m.l
« sendes pr. omgaaeude.
J Money - order-, Vekslek samt
Travelers checks adsteckes til bil
lig-te Print-·
s
PRANcls c. IKCWN ;
VII-k- PAsS. Arn-NR
W. beschert-TO W III. i
et Rige, hvor man tun kan blivc Un
detsaat ved Personligshedens Balg.
Paa denne Maade er det simpelt 1t
komme ind i dette Rige. Det er langt
simplere, end Farifæerne tue-atte, de
res snørklede og kunstlede Lovbestem
melfer kan man gansie roligt feje til
Side.
Men paa den anden Side er det
lcngt fværere at indgaa deri end Fa
risæerne troede. Der kræveg for at
komme ind en Retfærdighed, som o
vergnat de striftkloges og Juristen
nes. Det er langt spcerere, netop
fordi det er det perfonligste af alt.
fSluttes paa Side 8.)
nthsndin
ZU lessons.
Fo« rste Lektie fri.
Damit den mestfuldstzendige og
most tidssvarende Methode.
Plads garantekes.
Also Lekties Ist-. Post
lngesn Hindringek i mutet Akt-eise.
:· V««.nike-izsxe(ler. Alting let 03 sont-stellst»
Anb. sales akslcdencle
sktolem entl. ledende Nyheclsblsde
nt ask Tusimäek at cinduantet besska
Adresse-:
Dep»lment
Compaign of Educatiom
III Towaseacl bldg.,
NEW YORK.
I I
« —-:- --—«W » sss ,- :s-. s
Als-im wm Faun-,
«-- Wuqu kamt-e Instrumentes-,
« Links-u nve Brim- oq
Llaeiaa leite Betaut-Is- slltkmy , ’
svm um« att-e:stuast«ca1u. - s
Lotos, naar Te Miser, inval- ivm l» «
Mike-. Pier-o euer OmcL
-.-- The soc-Um- suslc Muse-. . »
J cui-l Uhu-klan Ums-. "«
Als-ABC Nloollot Avnsp Ulauoujmlis, III-ti
cUlIAIXD LllIlSlI
aus«-It tus.
III-III Ists Tot-«
umarmt-» ou us est-.
tsqu- «' mnm so muss-, it. Mus
ssas II
los-. II Eis-o- Tr
- d :
E »Mit-Lä- IM Tit-IF- saht-Utica
alssssm .
