Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 21, 1905, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    b
«Yans-kercn».
ex halvugentlig Nyhedss- og Oplyss
aingdblad for det danste Folk
i A m e r i k a ,
udgivet as
DANISH Ll.«'l’ll. PUBL. PURIST
Bleir, Nebr.
«DCnstmn« udgaak hvek Tiködag og Inbeg.
Ptis pr. Vorgang
c II Formel-e Statet 81.50. Udlaadet I 200
Bladet beratet i Fokstud
IMMin Betaling, Adressefotandring og
endet angaaende Blut-et adtegseteg:
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blait, Rebn
Immle A. M. Andermh
Ille Bidtag til .Danskeken·s anholm
Ifhcndltngek, Konespondancer og Amtter
If mhvet Art. heb-C ndreösetete
A. M Andeksekh Blatt-. Nebr,
Enteked at the Post Oktice It Blatt-. Neb»
so second blas matt-Ein
fädvektjsink Rates mode known upon
Ipplicstion.
,,Vanikeren«
Ilion sendt til Subskribeniet, indtil udtcyk
selig Opsigetie modtages at Udgipetne, og at
Gold et benut, i Lockensstemmelfe med de
Form-de Steuers Postlove.
Nam- Lckseme heut-endet sig til Fels, der
svettern i Waden enten for at lobe hos dem
elle- fok at faa Lplysning om det avekterede,
jedes be altid omtale, at de iaa Avektisfes
tumet i dem Brod. Det vil være ttl gen
Idig Nym.
Batnehjælpsdagm l
Ssndag d. Z. April, Bornehjælps
bogen, nærrner sig. Ten km jo væretT
omtalt nogle Gange i »Dansleten«.3
Man tunde hare centet at høre et
tiisiyndende Or fra Kitkeraadet
ellet Bornehjernsudvalget i denne
Sag; men endnu hat de itke ladet
hste fta sig. Hvad man end monne
mene om dem, der hat fat Sagen i
Bevcegelse her i Amerika, Maalet
at hjælpe ulykkeligt og
daarligt stillede Born e:
godt. Bevægelsen hat jo ogfaa sit
Udspting fra Fadeelandet, hvot man
Mc Eftetaar fejrede en Vorne
hjclpsdag med godt Udbytte.
Jeg kan ikke se bedre, end vi bøt
gkibe Anledningen og holde Vorne
hjælpsdag d. 2. April rundt vtn i den
forenede Kitte. Lad os fejre den
Dag —- itte ved at feile i de hem:
melige Foreningers Kslvand —- mcn
ved at holde Fest i Guds Nat-n pna
en tirkelig og triftelig Mande, og
heim-s Vekfiguelse vit itte-uveh1ive.
Jvar Marias Hausen.
Ghicago, Jll.
«- - s
Siden dette et sitevet, er Immun
bens Tilsknndelse jo fremkommet.
»Dsi.«s Red.
Er det Spøg ellcr Alvotk
Saadan Iæntte jeg, Da jea losste :
,.Tansteren« Nr. 1:—;: Gode Raad øn
sies, fra Shennington. Thi jeg :ænt:
te nemlig itte, man oilde Lamme saai
aabenlnst til Tkrvs med fine knien-i
dige Tanter i Den Retning. For el:
lers tror jeg not, at Zpørgeren sti
Shennington ikte er den enefte, fes-:
fysler med de Zaum-, saadan ne
faa Folt interesserede i det kirkelige
for itke at sige det triftelige. Jo,
for det er jo, ligesom Der fkal saaDan
noget cis-tm til i note Tage oq vel
sætlig her i dette Land. Lg lab oLJ
Pre rimelige og ikke vcere for ensidi
g i vor Krsiftendom, det er ogsaa
Elt. Tag nu ikte feil, jeg mener
iste, man tan vckre for alvorlig med
sin Kriftendom, nej. men for ensidig.
Saat-an harte jeg en Gang hjemme 1
Danmark, at der var nogle som itke
kunde lide, at man faadan gik fra
den ene til den anden derude ved Do
ten i Missionshuset -og kalte med dem
am at blive ftelst og spge Gud. Men
de, som saadan kritiserede over det
ke, var i Grunden kun dem, som ikte
havde Evner eller Gavet til ser paa
den Maade at viere et Redstab si Guds
haand Lige faa galt, som det et
at paatagse sig«noget, som man ille
hat Eimer til, ligesaa flemt er det
It feilen-Cz at alt stal vcete just saa
II Inn fas. Meu nu hvad det· an
mk Ied at faa en Glas Leg need
til We Met — is- find Ial
Im VI ja, M ins-de del siege
M
M Steg-, og hab immer
- studheeis.,hvaddesiotde
M W, og derive samtytlet
,,Som man raabet i Stoven, faar
man Svar«. En anden Tanke, som
jeg sit, udtrytkes i et belendt lille
Vers, ssom lyder saaledes:
Der raabes højt i List og Best:
got blot, hvad Tiden fordrer,
cg det er saamasn oist og sandt,
at den har mange Ordrer.
Ja, mon ilte man er hildet for me
get i dette, lcere Leser? sporg dig
selv. —- En anden Tanke, Rom. 13,
8. V.: Bliver ikte noget styldige uden
dette at elske hverandre.
Ja, er det itle det, man sysler saa
meget med, naar man ser paa al den
Brodersiab og de Foreninger, som
Nerven stiller ov med? Ja, saa er
der jo nogen, som synes, at vi som
Gut-s Menighed slylder dem noget i
den Retning, noget, der ligesom stut
de holde dem tilbage. Lad os tænke
paa en Sngefokening, en Hjælpesot
ening, Alderoomsforening. Man stal
jo enbelig gaa med saa langt som mu
ligt, sot der er jo saa mange Maadek,
man stal vinde Falk paa, og der et
jo mange, som hat en saadanVerdenä
kærlighed og tror, at de besidder sakr
lig gode Evner til at gaa soran mete
alvorlige vg saadan dtage i Flotte
vis store Mezigheder og store Ung-j
domssoreningå saa hat man noget.s
Jeg lider ikle disse btedkirtelige. Lad
mig stge med det samme: heller itie
de hyitirteliga Nei. hvad stytter Ver
den om, hvad Guds Fall paa den
Meint-e Lin stille ov, og hvor vansies
lig er det Ttle at drive Mission paa
den Mande. Hat du itte mærlet det
Gang efter Gang, naar man saadan
sial passe ind baade her og der, at
du var kommen til at staa i Styld
til dem? Der blev maaste spottet over
de hellige Ting, maasie bin Broder
ellers SIster i Herren blev ilde omtalt;
Jou ille alene tat-, men maasie du
Ismim 1idt, og saa mckkek du ine,
hvorledes du kom til at staa i Stab
til dem, — en saatet Samvittighed,
o. hvor slemt! Og naar jeg sluldc
ncevne noget, som jeg tror er det bed
ste Middel til at dtage Fall, og ison
der fkal til i vore Dage, saa lan jeg
bebst uottntte mig som saa: lad de:
blive ptcediket soc-han« at man tan
merke, at der menes nogei med det,
og lad Guds Fall leve saadant, ct
man kan se, at man menet noget med
sin Kxistendom Om det blot kund
kkmme vertil, at Vetden maatte siget
»Se, hvor de elstede hverandre«. Men
for manges Bei-kommende maa man
snareke syst-ge er det Spsg ellek Al
vor?
Saadanne vil jeg henvise til Es
55, 2. Lad os se at kunne istemme
med David i Ps. 66—16: »Kommet
bit-, hsrer til, alle J, som srygte Gud.
saa vil jeg sottælle, hvad Herren har
gjort mod min Sscel.'· C. N.
I
L
!
Tit A. Jøtgcnfcn og Familie.
J Det tære gamle Tanmart,
ma Inn Dct stenne Land,
Der ftod edere Vitaae,
Der jer Barndomi Aar hensoand:.
Jcen Batnetg Hiern der berste er,
hvor man end reifer ben.
Naar man Dei rigtig mindes,
man bliver Barn igen.
Lm Der er tungt at stille-H
fra dem, man haver kar,
be! stal bog faadan vere, »
mens vi vaa Jorden er. I
Fra Vuggen oa til Graden Ä
vort Liv en Reise er, !
man mødes og man stilles l!
paa Livets Vandkings-Færd. .
l
Farvel vi ever byde,
nu J stal rejse bott.
Ti Aar J her hat levet —- »
den Tid tun synes fort. !
Vi eder Inste Lykle, i
hvor i paa Jotden er·
Vi altid edet mindes
sokn vote Bennet York
J sisnne Californien,
hvothen jer Rejse gaat-,
der Vinteren ikke sendet
men altib dejlig Vaar.
Der Treet og Buße blpmstve
pg satte Fragt og Im
Gib J maa kakelig leve der
til J engang stal U
Gud Jeder jer ledfage
es aktid sie-a jer bi,
Masqu Sejer vinde
XWI Lamp og Seitd.
Neu eitet Sitib et Geier —
ig euer vi bei W —
vi alle Geier sinke
seh vor Fresser Jesus M.
Ists sen-sey Wem M
Gotifte ellers latinfte Typu.
Da Spskgsmaalet om Typet er
oppe i »Dansteren«, vil jeg fortælle
min Erfating med Hensyn til Ty
petne. Jeg man da sige, at de giotifte
er meget svcetere at faa Bptnene til
at lcese end de latinstr. Naar Belt
nene hat leert lidt Engelsl, ganr det
meget let at faa dem til at lasse Dunst
med latinste Typer, selv om de maa
lære at udtale dem paa Dunst. Jeg
havde itte Anledning til at sende mi
ne celdste Born til daan Stole, men
undervifte dem selv De begyndte
med at lcese Bibelhistorie med latinste
Typet, siden hat de felv vænnet sig
til gt kka d- gotifte i vore Blade oa
Bogen men lcenge foretral de at lckfe,
hvad der var trylt med latinsie Ty
per. Een of de yngke Born bad mig;
for et Aarstkd siden om at holdes
,,Børnevennen« i Stedet for »Wenn-i
bladet'«, da bun hos en Veninde hat-dei
set, at den til Dels var ttnlt med
latinste Typer og del-for leitete at lcks
fe. Det vilde jeg dog itte, faa munt
te jeg lcenge selv lcese Bøtnebladet fort
Bornene, indtil de sit Interesse not«
for Jndholdet til at give sig efter del
gotifte Typer. Nu er Vansleliqhedent
overvunden for mine Borns Bebt-nn
mende; men at det er en Vanfteligbed
med gotisie Typet for haust-ameri
lanste Born, lan itte ncegtes, i hvert
Feld for dem, fom itle hat Anleh
ning til at gaa i dansi Stole, og det
fot tror jeg, at hvad der strives for
Born og Ungdom hetovte, butde ve
te ttylt med latinske Tnper, da det
vil date lettere for dem at lese. De
ivil derfor lcefe mete, og dersved vil
Interessen for det danfte deckte-T og
er den forst halt, saa lommer de not
efter de gotisie Tnpet, fom de maa
finde i vore Blade og Bogen
P. E. H.
Fra Trinitatis Scminakiums
Hedaingetnissionsforcning.
Kinn og Kristrndommeu.
Linn er veliggende i den østliqe
Tel of Asien og er Jordeng ftørfte
Da meft befoltede Rige. Tet et lige
san ftort som bele Europa med Und:
tagelfe uf Rugland og tæller 4(,-(-),
Wut-W Jndbnggere, san at om end
tusinde Hinefere Das-tin blev on
rsenbte til Herren, Bilde der bog ben
gao over et Tussnde Aar Enden bete
Siina blev et triftnex Rigu men fom
det nu er, war Tier i Kinn doer Mem
ned omtring en Millicn Modeer
Einsie, uden Haab oq uden Gub, inc
i Evigtebem Hvilken forfrrdeliqTan-.
»te. Jmod del netdlige Afienss Ali-J
lande pq Højflette, er Landet fm
qodt fom offpckrrei, ibet bete spo
nestline Del bestem- as en Masse Bier
ge, genuem hvilke der fører tun nogie
sanfte faa Pagsek og Biergveje, me
Venå Landet mod Jst snnker flaoi
ned mod Havet.
Paa Grund as sin velbefæsteoe
Beliggenhed er Kina bleven afftcetmt
s.ndt"il for faa Aar siben, lig en umans
reliq Z, hvis Beboere Staberen hat
assondret fra Bewring med andre
Foltesiag. Landetg stote Novemb
hold optages i Veft og Snd of lee
Bierge og Dybe Tale, frugtbare Oaser
IF- Batker, medens fmilende Sletm
gennemstaarne as store Susme
smaa Fledet og mindre Aal-b, nd
brede sig fra Havet indover Landet i
en Strcekning af over halvttedsindcsi
tyve Mite. Dis-se Sie-Imme, der be
fragte Stetterne i vid threds kom
met ned fra de høje med evig Sne
bedæktede Bjetgr. Kineserne kalde sit
Land Midtens Rige. De mene new
lig, det vil sige Folket i Almsindelig
heb, at Jorden er sirkantet, at de selv
bver paa den svekste Flade, mebeng
andre Foltesiag, hville de befragte
som Durham-, leve paa Jotdens site
Hjtrner. ellek paa Øerne i de site state
have. Blomsterlandet er dog Mnas
Bebt-ere- mest yndede Ratm for de
Itet Mgez thi de anfe beste for vet
Istmueste Land i Verbeu.
" Bette uhyre Rige med sine mange
Millioner Jndbyggete, vegeres as en
Eneherster, der taler til Folket mev
gudtmmuelig Myetdighed, og nydet
vgsaa messen guddommellg All-edeler
Fugen vover at mer-ne sig hom, udeus
W syv Gange at have dem-i Jst-H
den med siu Baade, og alle hanc Love
ende med dMe Ort-: »Hättet ebet det
esiet vg siclverk san des syues at
M IM U W Wiss-g stott
,,DIE et M ei M k Ukvms duIeJ
end at fole sig si den tejterlige Gunsts
Straaler«.
Det linesisle Folts aandelige Liv e:
som enhver Hednings. Dei er en fta
Gud fremmedgjott Slcegt, selvgod og
vanartet. Endsløndt Alderdomnien
og Øvrigneden bliver vift ftor Ast-«
bedighed Bornene holder Forældtes
ne hpjt i Aste, ja gaar endogsaa saa
Vidt, at de øve de samme Møklets
Gewinner som de, idet den størlte
Ærc de lan bevise Forældrene bestaat
deri, at de fuldstcendig folge i dekes
Fodspor, cg medens al Svækgen ck
fotbudt i deres Omgangssprog og ved
Doinstolene --— et vallert Trcel hos
dette Fell-Jung det dog hemmt-les at
naar man sluer dybere findet man, et
risse Legenstaber i Virleligheden hat
sin Grund si Egenlæklighed Under
detes Hokngbed fliulcr de due-Es FalfT
heb. Ilndelsessnge i enhver Stiltelse
behersler dem. Vellyst og Flerloneri
er en Eædvane Ubakmhjertigbed og
Gekrighcd fnlde dereg Hinter. Be
stilleliglsed nq Troløghed et alniinde
lig i Limbedgllagfem Bedraqeri on
Lan i Fløbmandgltagsen Bis-m
dkcebeg i Tusindtul; ihi Born koste
Penge siger Flineseten Zwtlig er dei
Pigebøtnuuz fom bliner dichte-; tbi
Fiolnden er tun tinqe aqtet i Kinn.
De Faltiqe stiller ofte Ljnene nd af
sine Born i detes fvædeste Alder, for
siden at lunne betle faa meget efter
tkylieligere med dikse blinde Staller.:
Dstrene blire meget tidligt fort ind
i Æqteflabet, og foin Folge demf er
der mange Borneenlen Af Slaver er
der manqe Ud over bele dette vældige
Riqe. Paa Tsktrene indllemines
dederne saa at de san en vollende
Gang: thi smaa deder, lange Neqle
og tnlle Haarpifle gælder for de stor
ste leqemlige Slsnheder.
Hvad Undetvisningssvftemet an
gaar, naar den tun et ganfke lille An
tal nf den mandlige Befvlln-ing, rsg
endnu fcekete af den lvindelige. Me
decinsle Kvalsalvere er Follets ftørste
Plage Enftøndt den linesifle Reli
gion bestemmer en Dis Hjælp for De
HSnae og Futtige, lide de dog en und
;sige1i«q Neid: tbi denne, lom sact man
jge andre as dereå Religions Regler,
bliver itte vaa nogen Maade over
holdi. J deres Omgang anfe d:
hverandre som Sturle, og behandle
alle som saadanne.
Kineferne es ved deres nedatved-:
Stille lonfuriative paa d-;" ene III-»
W paa den anden Side ncesten uimod
taaelig for Kkiftendonimen Stil et
Lon. Bornene gøte som deres Fæi
dre gjordr. Hvad der var Stil for
tnsinde Aar tilbage qcrlder endnu den
Tag i Dag.
Hoad Lpfindelser angaat bar
Blomstertigeig Born ovektrnffet de
europæisle Folleflog. De lendie
Kompagset, Bogtryllertunften m
Krudtet leenge for vi, og deres A: ’
’· jder i Pncellaim sklfenbem Lc «
tering, Silteftosset og Guldbrode !
riet overgaat endnu de lignende’
Frembtingelser i Europa. Den-I
Sprog er- højst vonfleligt, bettaar afj
Jsinlting et Tusinde Enstavelsesordsp
Ost-ff at digle lmt en Manns-; Be-!
tydninger, hvillet slælnes ved Tone-l
sold. Sptoget hat 4,000 ngftaver.l
kvoraf man lan stonne, hvillen dein
ftelig Opgave det er for Mission
ketne at læke det.
Detes Inmlige l v er sent les-lich
Mandene dele sin Tid mellem Intel
ninget og Fern-frisch der beftaak af:
Gefiel-un Skukspih »Fykv(ekeekiek,
Thedritlen og Sptl. Kvindetne er
indesluttede i særegne huse, hvot de
tilbtinge dereZ Tid nied Pynt og To
batstsgnsing, og ille liceldent med
Opiunisrsgning. Follet er delt i site
Stauden nemlig de leerdes Stand
hvorttl ogsaa Krigere here, Indian
gere, haandvctls- og Mino-Os
standen.
Hvad deres Religion engem-, var
detes celdfte Follereligion en Tit-be
delse af Aandee og Ferse-dre, for
bunden med Naturforgudelse og
Twlddpm Gudetnes Ante-l einng
im tu at m- ag Sand-i i zip-(
den Docyghæ J deretsclpstr Sktssssj
ter Indes bog vgha MWs
ttl Iulaiellen as en enefte Ind, der
liess-de klan« eg epholdt alle Sinn
pg som hat helltg og tetfcedlgz ums
je Were man sont freut El Stdn-, is
nie-e gll depe- sudidytselse pp l MI
tuteiWse og leddonn Pan de
nieste-si- tes-e med- W
itll positiven-essender og W
IMPLI- Cchsukcc sechs KOCH
lsejnnchtmlens Jenes-tells W,
Ins-spi- qssm Isa- se Inst-m
1sey-s les te kam-e at sue mind
Tms Ismincssrr oq Inn gmnlc og unge, er
Watki115’
bcromtc Uchler
brdslk.
sst hth In · ifil lIVl
ztnnuikli nL l strhvllstls
:1-.—;«k ..: « « sc « bi( um
k-EI’-.· -"«!k k- i»-.«..
mit-V « .
Weithin-' Vanka Ylnudune Lmnnent
Womit-« Anoduuk Wurm Gute
— Wnttnth Var-Tone
· Wintan Pkiro Cfnkvo Salve
Wattixch Pelorum-u Diman « ,
Wutqu Pol-umt- Etott Mod. « :.«;-;-·
D « « 7 « ««11: gsarrkljtktks
, .,.,,.
« » »san«- .:- Izu-:
Ehssc WILNM ts
«"P.Disftt« vskksm
Lh US Nhksw
.I’t’7s’fl:3".
kr Wans- CI
.i«nI-1.HI.·—I«.
tm Te- Mka
Mmikssrsntks!.:s, .
HGB-»Hm sm-« nnskik . sc «;·
Th J. R. Wstkins Medic-l co.,-«
M. l llmrkth . U·«1s-nu. Jst-«
Txkttmr «
. ,
. .... ... — . . ..---« » ..«---i---«·--«..-·«ss—
ELSKER DE DERLS MÄND
ELLER FADER ELLER BRODERP
Hvis san. lad os fort-Elle. two-das de Lan kniest-es krir den fr-rfit.-rc1e
lige Plage Drukkesnskab. APPLETINE iejlek aldrig. ug clvO Wonne
vesd dette er at Paricn en aldrig ved nuar han kom nd as Dxikikovntmn
Behandling ng Brugsiunisning sendes pas-Ipde fssr Muc! t ig slscn as 82.
Regt-last- lDriss Os. Al Korrcsp Juki-ice fort s fur::(-1.1:.
CKEAT NOKTH AMEMCAN MF(1. co»
1083 Cates Avenue. Br0()kl)«n. N. Y.
-·
Eli!lelfer, 07 lnille Stangensks
Tragens inne ..--f«. iøjnefaldende.
L’21:lki1n; Jln «")««.J spr Krisluäs op
traadte Confucius som Stifter as en
ny Religion, som blev laldel Confis
cianismen Den et en praktisi Siebe-T
leere, som endogsaa ovetgaar de højt
lcvprifte gkæfle og tometslr. Jngen
Hedning, end ille Sokrates, hat i
sædelig Henseende formaaet at hæve
sig til Heide med Confucius. Hvor
prallist nu end denne Religion monne
vcere fom Scedelcere, mangler den don
ret aller vigligsle idet den lan ille
give Sjcelen Fred. Confucius synes
heller ilfe nl beflæftige sineTcmket Mk
hvad man flal mode paa den anden
Side Graden. Han sagde faledes da
han en Gang blev gkdet Spargsmaas
let om Livel efler Dsdsem »Lidet vi
de vi om Um, hcnd vix-e vi on- Is
den?« Confucius uifttllede fernher-sb
dndet: Kætlighed, Retfcetdighed,Hoi
lighed, Vikdom og Sandhed. Es en
tell Ord, nemlig Gensidighed, siqu
han tummer en fuldstckndig Anste
gel og fortlatek del fanledes: »Gor
iile mod andre, hvad du ikie vil, at
de flulle gøre mod dig«. Han nor floise
Kkavx men Iollel formaak ille at op
sylde dem; lhi Kraflen lan han ille
give. Dog maa del siges, at Kineserne
have opnaael at lede ei bedke moralsl
lLiv end de fleste andre Hedninger. Vi
lan allsaa sluite hekfro, hvot irr-gle
lig den hele Hedningeverden set ud.
Dei-es Gudsdytlelse hat ikle sin
Grund i Aæklighed til Gudetne og
til at leve et rent Liv; men i at de
frygle for personlig Ulylle, og i E-!
genlætl-Eghed, Ftygl for ulylkelige
Dage, Slrcel for Aander og Sppgel
let pkner næslen enhvet Kineser. J
Hiemniene vifek Confucianismens
Mangel fig, idet Kvinderne et for
inlei aglei vg de yngre Bstn maa
ljene de celdke og være detes SlaveH
Mange af Confuciuses Fortdlkere ud--’l
viklede hans Leere videre og betigede.
lSluttes paa Side 4.)
Stroh-etin fähig itska
er Titlm rca en lille Boo» fnm san-Z
i »Don. Luth. Publ. Housc« for den
lille Zum af 20c. Bogen er god at
lase baade as ung og gammel; thi
Guds Ler tommer til sin Net. Dort
i Vedeng Zer ringe agtet kmr Gud
udvalgt for at besiæmme det, fom
snneg at være anget. J skal erkende
sog lyde) Sandheden og Sandheden
sial ftigore Eber. Sandhedens sei
tende Magt i og ved den fvage lille
Carl. Carl kunde taale alt, uden
dette ene, at noget tom imellem ham
og hans Jesus. Carl elstede Otto
som Otto vak. Gud httte Catls
Bsn og frelste Otto. Det tostede
Catlz Liv. Ksb Bogen, lee- den.I
S. P. Swendsen, Albekt Leu
- ·- «
Skrtsbelig, bog statt.
Kristelig Fortælling for store og
sama, af M. v. O. Ovekfat fka
Tyst ped M. siedet Denne ng
et anbefatet og udgivet as Kristelig
Fowuing tot indte Mission i Dan
makt. 80 Sidey Pris. insb. 25c.
Send for denne udmættede Log —
Frimærtet mai-sagst
thut-h Padllshinx W.
: : Blatt-. Nod-. : :
NW Nut! Nut!
« ."-"!. «. lH Erman
;äl".s:c, if sä. .Ik:s:.i.12:’41c:isrscn. sz
Ein-r 9 LUTLfHIEnL Präc- Miit-.
hanlsh Padlishing llonm
: Blair.Neb1-. : :
Tons « 16,ooo Tons Displacementi
er Storrelsen as Scandinaviani
AmericanLinjens hurtigsejlende
Dobbeltskrue-Dampere »United
States«, »Hel1ig Glas-« og »08
car ll«. Med disse store Skibe
kan Rejsen sra Skandinavien til
New York ioretages uden Om
skiftning, hvilket jo er god Ting
i særdeleshed for Familier og
Kvinder, som rejser alt-ne Liges
Iedes bssr man komme i Hu, at
Scandinavian-Amerjcan Linien
udelukkende bekordrer Skandi
naviske Passagerer, ingen Rus
sete og Polakker medtages.
scandinavian-Amerjcan Lini
en er den enesre, hvis Dampeke
gaar mellem Skandinavien og
New York uden at anlobe frem
mede Havne paa Vejen Husk
dekre, naar De skal sende ester
Faden-, Moden-, søster, Broder
eller Hustru og Bam, og let-b
Billetteme hos Scandinavian
American Liniens nærmest bo
ende Agent eller hos
A. MOIKTBXSEN A; (10..
»Hu-tut W---t- «- I»««--(-ng--k Axt-Ists.
126 Zagt Lin-is str» chicago. Ill.
Punljtlphgv Instit-«- esIs-k--·-I soll-« Juni
»Hu rhkts «--t!lt«m--nt(sr Isl nt «-psi-«P«»ttss(«
J- nnss this-Inv- Linn-.
, — T --
- . II
f - ,
AlkblMiWM
NUKSBKI Es
Inst p m lltmntlpnz Its-Jll- .-I««l-lo-i ritt-L lcklleIO
Hin-Hm fu«-H. »Im-) »Dann-sinnst »i( tsn
lulilkkstsmlig Linn-« nl Systslslsugnnnsh its-I
lushsntsnths»in-ItsJsskillsnsrplnmsss. «l"«t-·«»il
Pudels-» ku-«· "l«;v(sr«n«t-n-". Pol-( Akko
lr;«·r »F «k(«n«1«««r-1«nj-«s.
err Frugt Hunll i. l«»s«t«ls- i »Im-Im- Pn
ti-. Muth-tm »F St, Lunis-. Yt Ins-List sum-lik
nn Hm hist-»Hol-- Vkirjphshsh »m- «-r sltih
hin-« s.-s Nun-»das »s- Xsikslxscsptisth
Kuh-lisp- -«-»(Is-.- Orit »Ju- F-«rlnts«·ss»1ts.
l)i-r x il vxssns Mir-»F i l'! nitugpn til Ist br
ljisnts Icuntl·«rm- skixsp n- n Iris-l
MARSHALL BROTHERS.
l- Di k. Ph n 4.
ZEISer ph.«0·20. MUNCTON NEM.
Før De køber Billet
til ellek sk
sVERlGE
NORGE.
DANMARKOS
FlNLAND
til-MO- umiqtesmä ell« IM
Ase-Wo
AMEnscAN.,
Dom-Mon- 03
WITH sTAa unes
Verditulcle Oplysninkit Insta
endc Reisen. Billet-drisc- Is. s.
sendet pr. entstund-.
Kot-ex - order-. Vehslek unt
Tnvelets checks act-W M hil
1jksts Print-.
FIWI c· W,
VIGV PMG Ast-IX
M, W st· W. II.
sc