Yed c»Ur-neu
TreTing.
Først et Hinte, Livsens Rod«
dth i Barm, som under Mulde,
fass og fnldt af Spiringsmod,
varntt iVerdensvintrens "?Ulde —
tctte Hinte, Livsens Rod!
Saa en V i l l i e, stammerrant,
plantet stio og stkid i Blcesten,
fund i Marven, frels og frank,
aldrjg ftottet op til Nersten —
denne Villie, stammerrankL
Sidft et T a n t e n s Kronehvælv,
lkftet op i Sal og Syner,
frochr are-Ut, som Livet selv,
med en Werkst, som ingen styner —
dette Tankens Kronehvæle
(E. Blaumüller.)
—., - -«.-. - »
Om ing
Te: Var det, han sagde, den unge
Mka da han kom hjem fra Miti
iærtjenestem ,,Det var ikke faa farligt
at vaer Soldat, hvis der ikke havde
været Dette her »om igen«!«
Te førfæ Gange hat enhver TIng
lenhedens Interesse; men naar det
saa gaar om igen, saa blivet det fede
ligi. Tet er not imidleriid faadan,
at der just er ved dette »om igen«, at
man Eærer Tingen, d.v.s. leerer den
saulebes, at man ikke blot ved lidt om,
bvorledes Den er, men hat faaef den
nd i Nerverne, saa vi kan udfkre den«
ligesom vi flytter vote Ben, naar di
gaar.
Min gamle Latinlærer sagde al
tåd: »Det kan ikke hjcelpe, at J kan
jeres latinske Grammatik faadan, at
J sial huske jer om mellem hvert Ord:
Arno — he hem —- amas — he
hem, a m a n t, nej, men faadan, at J
kan staa paa et Ben og lade det finde
fka jet ligefom en vis Ting fra sper
de Kalve — saadan: ans o, am a s,
amat, amamus, amatis, a
m a n t — uden at irække VejteL Sau
glernmer J det aldrig.«
Og faa maa man endda tage dek
meget tiere om igen, naar der ille er
Tale om noget der stal leere B, men
om noget, der stal leve»3.
Og aller mess, naar der et Tale
okn det dybeste Liv, Kristendommew
Deerr strev Streu Kierkegaard
ogsaa en Bpg om ,,Jndsvelse i Kri
stendom«.
Og det er maasie for at unt-erstre
ge den samme Tause, at N gamle hat
fat Evangeliet om Jesu Jndtog til to
SInsdage i Aaket. Neiop Jefu In d
to g. For Jesus maa holde sit Jub
tcg, ikke en, men mange Gange, for
at han ret kan komme ind i alle vore
Tanker og Dromme.
For nsogle Aar siden blev det si den
meget omtalte Bog af Amerikaneten
Sheldon fremftillet fom det htjeste
Mai-L at vi ved alle Ting opkasiedes
det Spsrgsmaalt »Ob«-d vilde Jesus
have gjort?« —- Men det hsjeste et
aabenbart det, at man flet ikke behi
vede at spsrge om bet, fordi Jer
Sind var gaaet ind i vore aandelige
Nerver, saa vi stet ikke heb-hebe at
sptrge vm bette, lige saa lidt som jeg
Geh-ver at granste over, Dattel-es jeg
stal faa mine Fingre til at sttive dis
se Bogstaver.
Dei ee Maalet. Deriil stal Ind
tvelseng »ein sigen« time.
Wen det er noget, som ille just er
moderne i vore Dage.
M herer og lese-e faa neubelig ne
get, og vi syneg, at naae vi lau faul
ke mev om aandelige Spiegsmaah saa
et di med. Og naat vi sendet en
Danke, faa ee vi fertig need deu·
Der-for fortanger vi af Talere «pg
Sie-Denken at de stal femme wes-»ne
Tantet«.
Gnaden som Monden sagte ved et
Mit-et »Der er bog for galt at statt
s to Timee og here paa, at Jesus et
vor Frelsetz dei vidste man da not«
s- Ja, summ, men bei limde foJ
Ist W, at Monden trenng M, at
Mut Gilde inne kaut steifer me-1
dilen; naar jeg fer det, stal J faa enk
ny.«
Han havde ikke helt Ret, fordi man
ilke ftal komme med de samme Tan
ker i gamle, Udtraadte Slæber· Tor
densijolds Zoldater var not ftadia de.
samme; men de gjorde deres Virknina1
ved at komme i en nn Gade. Det gale
der om at forftaa ,,GentagelsensHem-Y
meliabed«, fom Mattener saade.
Men den aatnle Prceft havde Ret i
det væfentlige, og bans Tanle hat
Ærinde til os.
Dei er ilte saa meget nye Tan
ter, vor Tid trænger til. som til det
te: »Um igen —- dybere ind!«
K. B je r r e.
-——-s-—-0— -- -
Om
Evangeliums u kiftuizbilleda
Eiter et Foredrag.
Af Professor Baldemar Annnundfen.
Det evangeliske Kriitusbillede hat
til alle Tider Vaeret Kirkens dnrszise
Minde, ja et Minde, som er mere end
noget forbiaangent, en Mant, sen-.
fremkalder Liv i YJtenneitesjaele
Historift set kender vi lun den trift
ne Menigbeds Billede af Jesus. Vi
hat ikle Etrifter af ham, og hanc—
Ord har Vi itke ftenograsifk genaivne,
men overfatte fra Jer aramaiile
Modersmaal tilGrceft, ofte sitlert las
revne fra deres opkindelige Sommer-.
haeng ag formcde paa en Mast-ade
vifer vedkommende Evangelist-Es Irr-.
præg.
Vi har heller itte Efterretninger
om Jesus af nagen Vcerdi i hedenfte
og jødifle Kilder. Det enefte, der
her kunde være nagen som helft Grund
til at ncevne, er den lejlighedsvifc
Notits has den romerske Historieflri«
ver Tacitus, at Ophavsmanden til
Navnet de kristne, Jesus Krkstns, un
der Tiberius’ Regering blev strasset
med Døden af Landshøvdinaen Pan
tius Pilatus. Man det er nraen Til
fældighed, at jødiste og bedenfte Kil.
der tier om dam? Dr. Geng Bran-:
des hat nylig lt »Bei nne Auch-« s.rl
15. Oltbr. 1904) udtalt sin dybe Be
nndring for den sine Kunst, hvormedl
den franfte Forfatter Anatale France1
i Novellen »Judæas Proturator« scktz
ter Kristus paa den Plads, han vir
selig havve i heimste samtsdigks Be-!
vidsthed. France ladet nenilig Pila
tus helt have glemt Jesus nogle Aar
efter. Jngen ved, om denne Stil
dring af Pilatus er rigtig. Men hvis
den er det, hvor flaaende bliver da ilke
fplgende Qrd af en triften Fotfatter,
Ord, som sorIVkigt i hvert Fald be
holder deres Bergt: ,,Nogen stulde
blot have fortalt Pilatus, at denne
Konges Navn siulde bcere hans eget
med sig til de fjerneste Steder og
fjerneste Tider fortalt harn at Aar
tusinde efter Aartusinde stulde en
Summen apftige fra al Berdens Kan
ter: print under Ponting Pilatus, pint
under Pontius Pilatus. Men Pila
tus vidsie det ille.« (F. L. Østrupt
Gennem Jorderig gaar Himmelrøsten
1901. S.172).
At hedensie og jsdifte Kilder intet
melder om Jesus Krtsius, siemmek
forwrigt gvdt med den Tavshed, der
ogsaa"i den netmeste fslgende Tid
er prn Kristendomrnen i den klassi
ste Literatur. Den hedenste Verden
anede ritte, hvad det var for en ny
Zank-Magd som her var kommen
frem. Man mindes. uvillaarligt
Panli Ord om Gudg stjulte Vigdom
som ingen af denne Tids Hersiere
ersendtez thi holt de havde erkendt
den, vilde de ikke have korsfcestet Her
lighedens herre.
Nei, det er ingen Tilfældighed, at
W og jjdiste Kilder tier am Je
sus. Sinn en moderne Theolog siger:
»Hu Sang hat Herren vaeret erin
dret ogfaa af saadanne, som itte
ttoede paa darn, vg -der,har været
talt og fortalt am ham as sligegyldige
og vantw Mennester. Men tun den
troende Erindting er bleven bevaret;
tun den hat sat Fragt i en fast og
’fhmmenhcngende Overlevering, Tom
hat givet sig Udtryt i Skrtft vg er
bleven en Mast t hist-orien. Zorstaaeq
di tkte vgl-a, at just saaledes maatte
sdet viere, saaledes og tkke ander-leterl
stukde det Haa. Kun as Allen-la tun
af ttoende Lande her-ten eetndtes og
Miste-, som dem vie-selig var. Kun.
en MS Obertevettng, udsptungenH
jin-se its-Mk W MS Landeltc
Wiss-IM- W st
IscM WMÆMIM
Ists-« Mist-s GIVE
Iij
Dei er nltsaa tun gennem tilbedenJ
de Disciples Siildring, vi tender Je
sus. Vore ældste Kilder her igen er
Pauli Breoe, socn er vigtige sor den
ældsie Menkgheds Helhedssyn paa
Kristus, inen jo tun meddeler saa
lsnteltbeden omend disse saa ostesi
neion er fwovedvnntternr. Det bliverl
i det væsentline de sire Evangelier.l
en Siildring as Jesus Kristns man
bngges Paa.
Som Forarbejde ntaa soreiages en
tritist Undersegelse as Evangetierness
Tilblivelsr. Det er utiltalende sor
mai-ge trisine mcn i sig selv notwen-(
digt Jesus Kristus er selv gaaei inds
i Historien, on ingen ian inge hams
nd dems. Og den strenge historisteH
Undersøaelse as Rilderne maa sraH
tristen Side itte bloi tnales, men irae-s
ves, san sondt sssm det er Jesus sele
sem bnn dirielig vat, vi dil finde inds
til. s
Men bei er scn sior Missorsiaaelses
at trittst Undersmelse on negatioej
Resultater siulde viere et og det sam
li·ic. (
En s.isi Locklevering om, hoetns
syorfatteren er, gaar ved mangej
as det nye Lesmmenieiz Strister opi
til der forste eller de sorste Slægtledt
esier veotommende Forfatiers Tede
:Jtidensor et LidSrum cis du Aar sal-«
»der Jlsfattelsen ns san godt sont alle·
erisier i del He Testa.iiecite. Tit-i
net i sie-»e· TrU nar- Llndcrsegclsen s
Te kir, :c;·:.::1:c;-.:l;gc Skxisters Assaiis
telseistid niest ijent til at beirceste
Traditionen Tet er stet et stori
Bleibt til Filarinq ded Llneriendeli
sen items sra de mest forsiellige Sider
i den allernneste Tid. Ei ondet beid
deligi Skridt til Klaring er siet ded,
at man ligeledes sra de mest sorstellige
Zider indes-mitten at end itte vore
allerældste Kilder viser es et Krisius
billede, der lnnde betegnes soin rent
mennesleligt og naturligt. Der bli
rser da itle den himmelvide Asstand
mellem Motiusevangeliet, sotn man
qe med en vis Sandsnnlighed anser
for det celdste, pg Johannesevangelieti
i Silldringen of Jesu Person. For-«
stel dlioer der pelofoigelig i det be
stemte Seins-punkt, hoornnder Johan
nes stiller Jesu Historie som dei kod
blevne Guds Ord, og i den srie Gen
gioelse as Jesu Taler. Men naar
man ardejder viderc og itle, som det
nylig er stet herhjeinme (P. O. Ny
berg Hausen: Evangelierne som Kil
der til Jesu Liv, 1904s ved Stil
dringen as Johannesedangeliets Kri
stusbillede oversptinger saadanne
Staat-trieb som at netop Joh. betet
tet, at Jesus dar tret, at han op
rsrtes i Aanden og grad ved Laza
russ’ Grav, vil man vistnol mere og
pnete komme til at se, at Endeden i
Evangeliums Stildring as Kristns
langt overgaat Fotslellen Som en
danst Forsatiek ersarede, da han pro
vede at sretnstille hvert Evangeliums
Kristusbillede sor sig. ,,hvot sor
stellige end Evangelierne baade i En
keltheder og i Helheden diser sig at
vcere, og hvor starlt end Forstellig
k-ederne nndersiregedes, blev det dei
samme Kristnåctnsigt, der uvillaar
ligt ssjede sig samtnen ester dets en
telte Trcet under Læsningen as hvert
Evangelium.« (A. Andersem Menne
stets Son, 1894. Forord).
Om nn dette evangeliste Mistw
billede rittelig gengiver dam, sont han
var, eller om der sorud sor dort cldi
ste Evangelium allerede ligger en
Legendedannelse; one Evangelisiernes
Skildring as Jesus er et SpejL der
gengiver en vielelig Stillele elle:
et hulspefL der sorsisney det kan
den historiste Bidenfiab ille spare as
gsrende paa. Vil man viere meget
sotsigiig, maa man nsjes med at fast
slaax et endet Kristusbillede tender tsi
i hoert Feld itkr. Der er adstilligt
rent historist, sont taler for Evangeli
stetnes Paaliidelighed. Der ligger
lun 30—40 Aar mellem Jesu M
og det eeldsie Evangelium. Dei er en
celdgammel Oderlevering, at Mar
tns opstred estet, hvad hun bitte as
en as Jesu allernærmestH Peter. Og
Forsctteren as det finde Evangeli
um, som paa vigttge Punktes sengt
vee en Form as Ovetleveringen, der
hat stor indre Sandsynlighed, tret
ver asgjott at ver-e Dieuvtdm ttl
Jesn Visierte, Mest i semdelsen
as sie-sie Johannes-up Ost-ad der
var stc Weis-h dvad di hat
"wnnaupgw9,suvesinc
ninger; de ded, at intet et saa viel-«
ningsfuldt som felve den Historie, de
hat at fortalle.
Men de rent tildetritiste Oderve
jelfer for-er os aldrig til Bis-bed.
Kriftusbilledet, som den aldlte Me
nialied oderleverer os det, stiller frg
fkem til Pala. Gaar man nd fra
det Dogme, den ubevislige Fund
fætnina, at Jesus ille paa den Maa
de lan have hævet sig over Mennessss
sslratens almindseliae Historie, sont
her fortalles, da laldet man den ælds
ite Dverlevering om bam en Leaendr.
Tet er blot i saa Tilfaelde itle tilde
lritifte Underføgelser, nien en Slaas
filoiofiil Verdensbetraatnina, der
afanr Sagen for een. Føler man sig
omvendt i den Grad llaaet af dette
Kriitnsbillede, af dets Maat til at
ndmnae oa forløse, at man forvisses
om der Jkle at ftaa vverfor Diatninq
pa Fantasi. men den fuldefte Birke
liabed da tror man paa Jesus Kri
fms, skm ban er os siildret i Evange
lierne oa cela-des over at bade Plads
i lsanö Meniabed, bdor dette düns
Pillede anerleveres. Ud fra det sidkte
Innspnnlt er den følgende Udvil
lina strebet
ljsvangelierne giver os ilte Materi
ale til at kunne stildre Jesu Livsud-l
riklina. At der hat fundet en Ud-»
tätlikig Eted hos Jesus-, taler Bibe
Im Wie-txt om: Lut. 2, 52 siger, at
Inkn ait frem i Bis-dem og Alder og
Naade hos Gud ogIJlennefler, ogHebtj
I, S siger det mcertelige Ord om, at:
hart larte Lydighed af, hvad han ledJ
psjien Evangelierne giver os ille syn-«
derlig Jndblit i denne Udvilling; de
aiver os Hieblilåbillcder af ha1n, fom
man bar sagt (F. Tonn: Evangeliu
ne soin Kilder til Jesu Liv 1904 Si
Ltm En Beardejdelse« en modernel
Elildrlna af Jesus, kan derfor aldrin
erstatte silberne, som jo er tilgc1311:«l
Feliae for enhver. Alligevel lan det«
Være berettiget at prøve at sammen
stille Hovedtræltenc af Evangeliernes
Zlildring af Jesus. Et Forng her
kaa ital ask-es i det folgende, men
Eva-de af Pladshensdn aa af andre
Grunde nden noget forn helft Krav
tsaa Fuldstasndighed Man tnnde til
føje meget, ogfaa tage andrelldgangs
punlten
J sm Samtid blev Jesus opfattet.
fom revolutionarx mange satte, tolige
Fall og Antoriteterne mente, at han
vilde omftnrte Familie, Stat, Ratten,
Kirle, Moral og Religion.
Han syntes at ville oplsfe Fami
lien. Han talte om, at han var lam
men for at sætte Splid i den« ja om
at hade Fader og Moder for hanä
Sinn-. Og Staten. han laldte He
rodes en Rav, talte ilte mildt om
Foltenes Konget og de store, sont
brugte Magt ogMyndighed. Han talte
om det nye Nige, han vilde optette, g
naar Peter mente i hans Tjeneste .1t
slulle ilaa til med Svaerdet, var det
da saa mærleligt, at Øvtigheden an
saa ham for en Optstet?
Han syntes at vaere en Fjende af
sit eget Falt, naar han talte em, at
Rigets Born stulde udtaftes i Mot
let udenfor, hvot der var Grund og
Tanders EnidseL vg naat han vors
lede, at Jerusalem flulde blive lagt
flet sde og deres Bsrn i den. Han
fqntes at rejse sig mod al lirleligi
Ordning. han stemplede det lod
strenge Parti og de sversie litteltge
og theologiste Autoriteter, Juristen
ne og de strifttloge sorn hyllere; han
kaabte Be over dem Gang efter Gang.
Han bot-d Sabbatgvedtagterne og til-l
lod sine Dilciple at satte sig nd over
Fastebestemmellernr. Han talte am,
at Jerusalem ikte var Stedet, hvot
km nun-e arm-, js tm met-de
selve Templets Untergang, udmalede,
hvorledes der ltte siulde ladet Sten
paa Sten tllbage as den.
san syntes at neddtyde de mo
ralste Stranler. Selv levede ban it
te med den astettile Forstgttghed, man
ventede af en hellig Mand. Se, en
Fraadser og Vindranter. hed det orn
hom. han valgte ille sin Omgans
blandt det gvde Selstad, ja han schn
gede de cerdare Meere llge t An
llgtet, at Toldere pg Sksget stulde
gaa fotan dem lnd t Himmerlgei.
san syueeg at mdvkydc Gunstng
ten, naar hau strd de onIVyggellge
Renlelfet tll Stde og dsmäe daardt
om ·de lange Binner. Da mai hau
gierde sig lelv tll Guds Sm, la Sud
Ag. Mie- bsm ct ast- sia IWC t
den grueltgsie Guubelpottelfe der
timde tæntes for en Jst-, spu- Me
at dass sub tunede over CW l
sie West-e .
« csoresettey :
d »Ein It ,« hanc-l sont for Imman Tin n· gob ish
r Or cn - c. L Nat uns imstan- swlL Inm oxxma nn- Vorn,
Og man cr alxid irr-q, mun man lmr en «?,m"hmnm, m
Dr. pctcr’
Kuriko.
Im hrkhrmrr Dmy Wut N ik unt »Hm-« Imfn m jun-M "«h«r«i M .
ask-: dun II-: ki. m n-l«inn. Jsx u «:- .- k: Listnlimhfiusjr : ! w! sum-si
an nic-- !- j--:-- Tsss isisuiuss ’!-·.«.x«-:· «:1":t «-«.««E—:·: «. .
til tmnnlm F—u!si·-:s.1us « «:-z .- ": '.i kan IS« s1«.
tin-kn,misnkunntuswch.«.k;«1i1uu:us·:«k:1is!:«:.-»1«--!—:kip
DR. PETER FAHRNEY.
Its-tu so. Hoyne Ave. cHchti0, fu«- , «
Os. c. P. PMSSE Meddcsl S«-p«l.
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO
special «Bargain counter«
Billigt Udsalg af danskc Bogen
Tizsjc Vumik «- 1idk «shelfw0m" oq scrlgcgs xil ipcricllc Priscr. Bi
hat kun enkrltc Ckscmplarcr af huck. Vesiilljng bede indscndt fnarcsL
Bibeltundfkab.
Fortlaring over de vigtigste Styl
ter as det ny«Testamente af den hel
lige Strift og Jndledning i de bildet
sle Boger. As Robert KybeL Dr. og
ord. Prof. i Theologi, oversat af
Paftor GodaL med Fotord af Pastot
Gustav Jenfen. 378 Sitten i Betst
bind. Tidi. Pris 32.00, scelges nu
for 81.00.
Dr. Martin Luthers lldltrggrlfe
af Johannes Evangeliums forste Ka
pitel, i 17 PerElener; oversat af F.
L. Minister-. 386 Sider, indb. i
Verlslbind, tidL Pris 81.20, serlges
nu for 60c.
Fothaabninger.
Otte Stitser, af forslellige Forfat
tere; famlede og udgivne as »Ung
dommens Ven«. 226 Sider, indb. i
Shirtingsbind, Pris 35c.
Om Kristi Opftandelfes
historisie Virlelighed. Af A. Chr.
Bang· 168 Sider i god Tilsiand,
indbunden, Pris 70c.
Hiemlandslangr.
Flerstemmige Melodier need Telit,
samlet og bearbejdet for Menigheder
ne i Amerika af M.F.Gjertsen,Præft·«
Musilten as Jonas Engl-erg. 162
Sitzen 232 forslellige religisse San
ge med Melodien Salges for 75e.
Udvalgte Styltek as den helllge Strtft
til hver Dags Morgen og Atten,
lnyttet til Ssndags-Evangelter,sam
led af Jakob Halm. Bogladepris
90., selges for 50c. Bogen er paa
240 Sidet og tut-banden
Det nye Testament
llaldet Altenburger Testament) med
Fortaler og Anmærtninger af Dr.
Martin Luther og Sumarier. Bog
ladeptts 82.50, sælgeö for 81.50.
Phtltp Strsugs sinkst-stelle
Af Clhad Sheldon, oversat fra En
gelst af en Præft. Bogen er paa 224
Sider vg tut-banden- Bogladeprts
81.00, sclges for 50e.
Missionilmden ,
Aargang 1897. Seelges for 40c.
Livets Alt-ot.
lldoalgte kristelige Fortckllinger,
samlede af E. O. 318 Sidet, ind
lsunoen i tomponeret Shtrtingsbind.
Prisen hat for verret 81.20, scelges
nu for Goc
Rormännen i Amerika
Svensk Udgave, historisi Afhand
lin·a, af John A. Enander, L. L. D.
70 Sider, indb. Prisen var spr 50c.,
saslges nu for 25c.
Jerusalem m Kristi og Ave-Wo Tib.
Af Frants Buhl, Professor i
Theologi. Med Kott over del gamle
og det nuvcerende Jerusalem, Gene
saret So og dens Omgivelser. Tib
ligere Pris 81.50, sælges nu for 60c.
Gknnvris til Theologien
eller en Ratte Forelæsninget. Jude
holdende en klar Ooetsigt over Theo
logiens Hovedlcetdomme, fauledes fom
de leeres i den heilige Strift, med
passende Spsrgömaal tnuttet til hver
Forelæsning. As C. M. Ralston, o
vetfat fra Engelst af C. Willerup.
520 Sider, indbunden i fuld Last-et
bind, stelges for 81.25.
Luther-sc Folkebibliotheh
Udvalgte fuldstændige Strifter uf
Dr. Martin Luther, til Nytte og
qun for det lutherste Kikkefolt.
B. Bind, 310 Seher, 40c jnbbunbem
J stumme-.
Fortælling af Wm. Ager. Forml
lingen dreier sig om Dritte-Judex
190 Sidet, indb., scelges for 40c.
De Diens, vi feel-d — og de him,
vi sandt.
Mindevætt om Norge og Amerika.
Fint ill» 500 Sidet, stort thmai.
Bogladepris 82.50, sælges for 81.25.
Den Jahre Missionc Tibeudr.
Aakgang 1896. Swlges for 80c.
Keistelige Sanesen
Ausgang 1908. Sælges for 60e.
Und-I « M cmä costs-d les-im
Ovet 1700 Sibet, meget full-stan
dig Udg. Wen nu nedsat til sI.75.»
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
sum. Nessus-«
l OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO