V II U J Cz E re e U.
»danfkeren««· udkommer hver Tirsdag og Fredag. ,Frcdll gs — äldg cl U c. »Danskeren« kostet tun 8150 pr. Aal-ganz "
Nr. 22. Blair, Nebr» Fredag d. 17. Martg 19()5. H. Aakg. «
Tie pas i Japanernes
Hemden
Rusfernes Glæde var kortvarig.
Stokiyrft Nicholaievitch stal aflefe
Kuropattin
J Fotgaars Aftes læfte man i en
Melding fka Tie Pas, at den russifle
Arme ille var den oprevne Levning
fra i YJZaiidagL-, men en reorganiseret
Heer, som var rede til haardnattet at
made Fjendens Angreb. Feltmar
schal Oyamas Lejlighed til at fort
fcette sin Forfølgelfe og tvinge Rus:
ferne til at fortfcette sin Bevcegelfe
rat forbi. Hans Tropper var nd
mattede og maatte hvile o. s. v.
Saa i Gaar Morges lcestes der
alligevel am, at Japanerne havde
gjott et Angreb paa Tie Pas, men var
blevet slaact tilbage med et Tab af
1000 Mand. Men famme Blad
bragte det gansle torte Telegram fra
New Chtvang: «Japanerne besatte
Tie Pas Onsdag Aften.«
Og saa i Aftes læste man folgende
Telegrammet, der giver lidt norrmere
Bested
London, 16. Marts. — Baron Ha
yafhi. den japanste Ambagsadør, bar
osscntli·;aj0rt folgende:
,.V«re Fortropper trænger Fjen:
den alle Vegne. De besatte Tie Paå
Kl. 12,.«-?0 Torsdag Morgen.«
Et. Petcrgborg 16. Martin —
Den midlettidige Glckde i Gaar, da
del litndgjorde5, at Fluropattin var
silter i Tie Pag og i Stand til at
tilbageslaa alle Angreb, maatte i Dag
vige Pladsen for den mørlefte Stem
ning, da det tundajordes, at Tie Pas
var erobret, ca den russifte Hcer ai
ter part Tilbuaemarch.
Det hurtige Fremstød af Marfchal
Onamas Tropper, som sagdeg at væi
re spredte, ndtrcettede og uiftand til
at benytte deress FordeL hat sat Fall
i Forbavselsr.
Nogle tror, at Rømninaen af Tie
Pas lun er en Del as Kuropatlins
Plan, at falde tilbazae til Harbin »bl)
easy stages«, gøre Brna af Bjergpas-»
ferne oa standle Japanerne tempoiz
rcert paa forstelliae Siedet-. ;
Andre mener, at den russifte Hasei
endnu er lig en Pøbelhob og udfatl
for at blive tilintetgjort eller fangetj
Dei er fandsynligt, at Kuropatlim
ordrede Tilbagetoget for at undgaa’
den Mulighed at blive omringet.
New Chtvang, 16. Marts. — En
Rapport et naaet hertil, at Tie Pas
er falden i Japanernes beendet efter
flere voldfomme Angreb af Milado
ens Tropper. Detailler angaaende
Jndtagelsen foreligger ille endnu.
Disse Meldinger tilfammen viler
temmelig llart, at Kuropatlin har
genoptaget sit Tilbagetog, fordi han
er bleven nsdt dertil.
J flere Dage hat der verret sitevet
vm General Kurapatlins Astrfer.
Man hdr gættet paa stere. Saa i
Aftes saa man den Meddelelfe, at
Storfyrst Nicholaievitch efter Mias
taadets Anbefaling af Czaren et nd
nævnt dertll. General Southomli
noff sial vcere hans Sta«bschef. Om
sliftningen stal ste om faa Dage.
General Gripenbekg er af Mias
raadet bleven frilendt for den An
klage, der i Anledning af det Stag,
han tabte paa Shathe, var reist imod
ham. Det kalter faa i del mindste
en Smule Styage paa General Ku
ropatiin
Den singe Plges hellldeTimet
Betragtnlngee ved Konsirnmttvnen
og nd over Livets Banc.
« 158 Gder.
J Wettern-bind, 40 Gerns.
W MIUSIM IIOUssi
IIIMINEII «
Guveanr-Konteften i Colotado.
Etatens Hsøjesteret har nu afgjort,
at Legislaturens Fcrllestonvention
itte tan gaa ind Paa Senator Alex
anderg Forflnn at erkleckt-, at hverten
Adams eller Peabody dar valgt og sca
indfcette Lieutenant - Gubernør Mc
Donald som Guviernoe Højesteret hol
der for, at Konteften mellem Peabui
dn oig Adams mna afnøresik
Denne Afgørelse var en Majori
tetgbestemnielse. Dommer R. W.
Zteele vilde, at Retten seid ftulde
satte Alexanderg Forslag i Kraft og
indfcktte McDionald fom Guvernør.
Fallestondentionen hat nu en en
telt on klar Sag for fig. Den maa
fiae, bvilten af de to, Adams eller
Peabodm der er valat til Guvernør
einbedet. Undlader den at afgive no
aen Ertlcrriiig, blkder Adams sidden
de.
It VI
Penbodyvinderstontefte i.
Republitanst Seit-.
Til i Morgen, lige for Bladet gaar
i Pressem modtoq vi den Eintret
nina, at »General Asfaknbly« med
55 Etemmer mod 41 hat afgjort Gu
dernørtonteften til Fordel for Peados
du, og han blev i Ganr genindsat i
sit Gntbede fom Guvernør. General
Vlssambln bar altsaa eftek Hofesteret
tens Dom afajort Konteften Men i
Virtelialteden bliver det Senator A
lex-andere Forslag, der gaar igenneni.
Thi for Afitemnkngen var Guvernør
Pcabodv gaaet ind vaa at resianere til
Fordel for McDonald, fom oafaa r:
Republilnner. og om hvi- Valg der
itte var Toivl. Afaøtelsen er altsaa
en Partifejr 70r Republitanerne.
L
Den bedfte of alle.
He. Peter Jactson, en agtet Bot
gek i Rko, Jll» underretter os om,
hvem sont vandt Seitens Laurbcet i
Vasddetampen Nævnte Heu-er stri
ver: »Mt er mig en Fornøjelse at
tnnne ineddele Dem, at Dr. Peter’s
Kuriko, som var at vente, git af med
Sejren· Vort Nabolag var i Ordets
fulde Betydning oveksvømmet med
saataldte »Patent Mediciner« i fiv
dende og fast Form, men den aller
storste Pakt et fotlængft forglemte
kg forsvundne. Dr. Petet’s Kurito
overgik dem alle. Men det er heller
intet Under. En ung svenlt Mand,;
fom arbejdede hos en af mine Naboerp
dlev pludselig syg. Doktoren, somJ
btev titkatdt, uns-rede at des vikdel
tage mange Uger, forend den sygel
tunde gaa paa Arbejde igen. Pati
enten syntes ej heller at blive bedke
under Liegens Behandling og Ungle
de Foltene om at lade ham faa Ku
rito i Siedet for Dottorens Medicin.
Han vidfte nemlig, at de havde denne
Mediein i Hufei. Men da Doktoren
fagde, at det var et temmelig alt-or
ligt Sygdomstilfckldr. asslog de bang
Anmodntng. De vttde ttte tage no
get Ansvar paa detes Stuldre, da
Lesen tonidi.,dagltg t Hafer Men en
Dag, da de ttke passede paa, stod den
fyge op, fandt Flasten med Kurito
og tog sig en Dolis. Dette gentog
han flere Gange, faa ofte Lejligheden
tilbød sig, og satte Doktorens Medi
cin til Side. Da Doktoren indfandt
sig den nieste Morgen, var Febeten
forlvundet, og Patienten fslte lig alle
rede meget bedre. Tre Dage efter var
han igen paa Arbejde, og Doktoren
forundter sig den Dag i Dagodet den
hurtige Helbkedelse.«
Ecke Humo.
En Smng otn Kktsii Ltdekle
af Bistop Thomas Mnsm Sankt
og udgtvet of astor J. M. dale
Thier-go, Jll. Weiden 20 Tenn.
Deut-h Pubtisbthk Hause-.
Blatt-. Nebr. -
Ftankrig udfætter Les-met
Jugeu flete Penge for Ausland, der
fom det vil fortfctte Krisen.
Under 15. ds. meldes fra Paris,
at Udsættelsen af Laanet til Rusland
let endelig stadfcesiei. Dette Strin
af Frankrigs Finansmænd vil sand
syntigvis veje ikke saa Iidi i Reinng
af Frev, da det er sprste Gang, de
hat vist Utilbøjelighed til atJ sende
Hjcelp, saa længe Krigen vater.
j
Folgende angaaende Udsætielsen !
paaftaas at komme fra paalidelkg l
Kilde: (
En Komite, som repræsenterede etj
Synditat af fransste Undersitivere,«
reiste til St. Petersbotg for at ordne(
Laansbetingelserne med Finanzwi
nisteren, og en Kontrakt udfærdigedes
for et Laan i Form af Skatkantmer
Obligationer, løbende 7 Aar til 5
pCt. Reuter. Kontrakten Vragtes da
tilbage til Paris, for at Syndikatets
Mænd stulde underskrive den.
Jmidlertid indtraf de forRquanb
saa ulykkelige Begivenheder i Man
churiet. Financierne kom til at spe
kulere paa, om Rusland nu vikde stut
te Frev, ellet det vilde fortscette Kri
gen. De rat næsten alle stemtes for
Frev, og Ruslands Utilbøjeligched til
F- O
Gemach-Linien« nye Dampfkib
,,Caronia«.
CunardiLiniens ny statelige Dam
per »Caronia«s Komme til New York
paaftaas at betegne en ny Epole i
Navigationen.
»Caronia« er den første af fire verl
dige Dampstibe, som vil blive iaget
i Bxug i en nær Fremtid. Disfe
site Slibe betegner et betydeliigt Frem
slridt fremfok de Oceandamipere, der
nu er i Brug, med Hensyn baade til
Konstruktion, Udstyrelfe og Beiden-.
melig«hed.
»Caronia« er 675 Fod lang, 72
Fod og 6 Tommer bred og 97 Fod
dyb fra Dæl til Kol, i det hele taget
omtrent fvarende til en 8-Etages For
retningS-»blocl«. Det hat taget san
knange Staalplader til at della-de
dens Strog, al de lunde dælke tre
Arres. Da den løb af Stabelem bei
ede den 13000 Tons-, og dens Dis
plnfement er saa stott, at naar den er
ladet, vil den tage Pladsen for 80,
000 Tons Band.
J dette voeldige Skib kan der hu
ses 2,100 Passagerer, af 3 Klaser
foruden 400 Mond Bescetning, og alle
lan finde magelig Bekvemmelighed
,,Caronia« er beregnet til at flulle
blive den hurtigste af »leviatl,sn type«
Dampstibr. Den lan bringe 20,000
A
at høre noget derom synes at have
bestemt dem til ikke at underftrive
Kontrattem hvad man ellers ventede
vilde have skct i Tirsdags. Baade
Understrivningen og de videre For
handlinger om Laanei er udfat.
Russland vil ikte gaa ded, at For
handlingerne er afbrudt, men indrsnii
mer dog, at de er «ajourncd«. Men
Omstændighedetne, hvorunder Ajour
nementet er stet, synes at vise, at
Syndilatet er inde for at vente og
se, —om dcr bliver Fred eller ej, for
dct vil gaa længerr.
Laanets Sinnele sorn her er Tale
om, er 8125,000,000. J St. Peters
borg haaber man, at Kontrakten for
deite Laan stal blive underskreven i
Lebet af en halv Snes Dage. Ogsaa
angaaende Laanet af 8150,000,000
sidfte Foraar blev der en Standsniing
i Forbandlingernr. Jkke desto mindre
menerAssocialed Press« Korrespon
dent i St. Peiersborg at kunne for
sikre, at fransie Financierer har, be
grundkt paa, at de hat saa .store-Sun1
mer udlaante til den russisie Rege
ring, presfet paa Rusland for at stut
te Fred.
Anklager mod Arbeit-eines
Ledere.
Samuel Gumpers, Præsidenten for
American Federation of Labor, hat
modfaget Klager, der stiller flere cf
de Funktioncerer, fom havde med
Sporvognssitiken i New York ai gri
ke, i et alt andet end hyggeligi Lys.
Eftcr Forlydende hedder det i Kla
gerne, at Striken blev sat fGang ade
lullende i den Hensigt, at den hurtig
stulde blive -brudt. Det paasfaag, ct
ver-kommende ArbejdersLedere sit ·eller
veniede at faa en stot Bel-nning. for
at have faaet Sttiken i Gang.
Lisette-S Kraft i Andendelfe og sele 18
".Knots eller 20 Mil i Timen.
H Om dens Betvemmelighed stal oi
Jnøjes meb at sige, at den hat 8 Deck,
Ist-m helt igennem er indrettet paa det
bedfte for Passageretnes Bekvemme
liahed —- med elegante Salonvætelser
Røgevcerelfer, Spiseværelser for de
forftellige Klassen Lcefevcerelser et:.
For Z. Klasses Passageker er der Z
Mands-, 4-Mands- og 6-Mandsvæ
relser, de sidfte for Familien Alt
er indrettet, saa man bot der saa ncer
som muilgt, som var man hjemme.
Blot Havet saa vil vcere stille, saa
bliver det bare Lyst at tage en Tut
med »Cakonia« til Europa
Hvokledes gode Sko kendes.
Der er mangc Maadcr, hvorpaa
Læder og Kvaliteten af det Materi
alc, der scrttcö i Sto, tan prø«ves, men
en af de sikceste Maadcr, hvorpaa De
kan vom vis paa at faa en godt lavet
Sko, er at se efter Handelsmærtet
Meyer Boot F: Shoe Co» Milwaukee.
Dette Kompagni hat en høj Repräs
tion for at fabrikere gode Vater. De
laver den velkendte ,,Honorbilt« Sko
for Mcend og »Westrrn Laby« Slo
for mündet-.
The North-Westem Line.
One of the most jnteresting set-fes of
articles on the subject of the greak
raslways ot the country that has appe
aked teeently, is that from the pen ok
Prahl- A. spearinan,« tecently publi
shed in the sutunlay Eveniag Post,
and since printed in book form by
set-ihnen. The chaptek disetiptive of
the chtcago and North-Westetn Ky.
hat been published hy the passen-get
Cepaktment ok that line in pamphlet
form tot several distribution, and wit!
he sent to any addres- on receipt of 2e
tot Vogt-Ie. «
W. B. ZNISKIKN, p. I.1,t.. chtessm
Over 20 Mennesker om
kommer i sinerna
Ca· 50 Mann-, Kvinder og Born
yntelig forbtændte.
Heltedaad.
Under en Jldebrand i New York
ein Morgenen den J4. ds» som Ide
lagde et 5-Etages Tennementhus paa
All-en Streck, indebrændte mindst en
Snes Mennesker, niedens ca. 50 kom
til Stabe; flere af dem ventes at ville
dø af beres Brandsaar.
i Branden havde allerede grebet be
ltydelig om fig, førend Hufets Bebo-f
kere blev Vcekket, og for mange af dem
var alle Ubgangc stcengt, inden de
tunde gøre Forsng Vaa at redde sig.
Sncfe af Mennesker blev baaret ud af
Fbet breendende Hug, og Brandmcen
Idene nbførte et sandt Heltearbejde,
Ltrodsende Flammer og Røg under de
"res Forsøg peta at redbe. Faa af Li
gene lunde genkendes.
Der var over 200 Mennesier i
Bngningen. Hierteskærende Optrin
fandt Sied, da Jlden var slukket, og
man begyndte at søge efter de døde.
Man har ikke oplevet noget lignende
i New York siden Slocum-Branden.
I
Jlden brød ud i Kælderetagen,
bvor Jsaax David, hans Kone og tre
Born boede. David havde vaerei ude
km Ratten, og i det fannne han kom
hjcm og begav sig ind i sin Butik i
famme Einge, saa han en Kerosine
Lampe eksploderede iBagenden af
Butiken. Han vækkede sin Kone, og
begge forsøgte at flukle Jslden, men
forgceves. De gav da Allarm, og en
Politimand kom til, gjorde ftraks"all
mnligt for at verkte Hufets Folk. J
nkidlertid greb Flammerne om sig
nsed frygtelig Hurtighed, og da Folk,
som sov i de øverste Etager, vaagnede,
fandt de sitl Ansigt til Ansigt med en
Mut af Flammer paa alle Kanten-.
Vilde Optrin paafulgte. Mernn
Kvinder og Born kæmpede for Livet
rg smrtede hen til de trange »Eine
Escapes«, hvor de snart stod stnvet
sont Sild i en Tønde. Somme af
disse »Escapes« var faa fnlde af
gamle Kasset og alslens Sager, at
der var saagodtsom ufremkomnieligt7
og Mænd, Kvinder og Børn blev staa
ende der og bogftavelig ftegtes tilde
de, idet Flammerne flog ud omkring
dem fta Vinduerne.
En Kvinde, hvis Nattedragt var i
Fyr og Flamme, krøb ud gennerJ et
Vindu i øverfte Etage og begyndte
at gaa ned ad Redningstravpen Hen
des Fødder blev formelig siegt af des
gloende Jeru, men hun fortsatte neb
over. En Brandstige blev reift, og
en af Brandmændene var nceften nan
et op til hende, da hun pludfelig
fuldstændsig indhylledes i Flammeha
vet og ftyrtede neb. Løjtnant Bon
ner, en Søn af forhendoerende Cbef
Bonner, steg op ad en gloende ,,sire
escape« fem Gange og bragte hvet
Gang en Kvinde og et Barn neb.
Sidfte Gang svigtede hans Kraften
Men en anden ,,si1«eman« kam til
Hjælp, greb en Knne og et Vorn,
just som de siulde falde fra Banner.
En anden reddede Bonnee, der ellers
vilde have omkommet i Flamme-»ne.
Præmier for Majsavlerr.
Embedsmændene ved OsceolaCsoum
ty Farmers Institute, Siblt« .Ja., hat
faaet en Kontest i Majsavl Stand, i
hvilken kun Farmersønnet i Countyet
under 21 Aar kan deltage. De unge
Fatmete, ssom iavlet mest Majg paa
en halv Acres Land, og de, der vife
de smukleste Majsasts ved Farmers
Institute, vilzsfaa Punktes-· Prokuri
em giveg tontani. -
Lobby ,,render« Statut«
Et dristigt Ord as Not-rasend Ernst.
Under Overstristen ,,Hvorsor upd
vendig Lovgidning slaar fejl« hat det
republikansie Blad ,,J«Iurnal« i Lin-«
coln for nogle Dage siden offenugs
ajort folgende lldtalelse af Reden-sen
tanten fra Jobnson da NemahaCoun
lies, Ernst.
Jeg blev valgt til Legislaturen
som Republilaner. Jeg hat Ti'cro
til Ptcesident Rsoosevelt ag de Refor
mer, han arbejder for. Da jeg tom
til Lincoln, sølte jeg mig overbeoist
am, at visse nødvendige Lovforslag
uden Vanskeligshed kunne scettes igen:
nem, scerlig Lovforslaget om at regu
lere Jernbanepriser, Telefonpkiser,
ordentligt Tilsyn med Bygning as
County-Broer ozq andre Forholdsteg
ler, som har Interesse for Falk i
Saaten.
Levende i sydøstre Pakt as Staten,
lhVor Tusinder as Bushels af Fragt
jblev ødelagt sidste Efteraar, paa
Grund as, at de høje Jernbane-Fr.x-3t
ttiser og den iangsomme Betiening
ille vilde tillade Affending, var jeg
interesseret i at faa rimelige Prisek
sastsat ved Lav.
Dei hat taget mia 40 Tage at
blive klog paa, hvor uistand jeg var
til at udrette nogen Ting, som For
lwldene nu er i Nebraslas Legislatun
Medlernmerne as denne Legislatur et
som Regel Mcend as god Karakter.
De har agtet at gøre, hvad der var
ret. Jkle desto mindre bar jeg set.
at ncesten ethvert iforsøg paa at gen
nemføre et Lovfsrslag til Foltcts
l-kdste, men hvorZ lrivate Jnteresser
ritt: involverede er strandet. Dei tcm
jea itte sorllare pag anden Maade, end
T— « store Anfal ,n11 Mcend, fon« er
employcrede til at spendete deres Tid
her i visse Koporationers Interesses-,
hat Var-et i Stand til at forblinde og
scrstnrre de fleste as Legislaturens
Medlemmen
Vanskeligsheden synes at være, at
saa mange as deMedlemmer, som vir
telig pnsler at gennemsøre Love til
Statens Bedste, er ny og ulendte med
Legislatureng Arbejdsmaade, medens
de Mand, soIn sendes hertil og beta
leg for at lede (manage) os, hat lang
Erfaring. Ester 40 Dage as det
haardeste Arbejde, jeg nogen Sinde i
mit Liv hat udført, begynder jeg It
se, hvordan Korpationernes Lobby
ister hat været i Stand til at hin
dre den Lovgivning, som Folket for
langte. Ved Smiger vinder de vor
Tillid. Ved Fripas paa Jernbanerne
og Billetter til Teatrene scetter de vs
i Forbindtliaded til sig. Ved djcevelsk
Snubed arbejder de sor at holde de
Medlemmer, der onster at udrette no
aet, fra hverandre og fra at komme
til Forstaaelse as de Ting, de burde
gøre for Folket. De gaar endog san
Vidt jom til at forføre Legislaturmedi
lemmer til Nedvcerdigelse ved Bin
og løse Evinder i natlige Orgiet,
hvor de ødelægger deres moralske Ka
ralter og binder deres Hemden saa
de for Fremtiden er uduelige. De
fremmer Mistillid iblandt os. M
seiler, fordi vi er uorganiserede
Men det er ilke sor sent at cendre
dette. Vi lan muligvis endnu blive
i Stand til at give Staten en Del
af de Lode, som den trcenger til, trodi
Jernbanerne- og Bro-Lobbyisternes
Modstand. Jeg lan itle vcere tilfredt
uden at opfordre Medlemmerne af
begge Hufe, som virteltg Inster at
have noget at vise for deres Winter
arbejde, naar de gaar hjem til dere
Baelgere, til at gm endnu et For
føg spaa at faa dog nvgle af de For
slag, der er for Hase, sat igennem t
hele Follets Interesse
Wunam Etuis. sj