Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 14, 1905)
HIckisti Estekfølgetse. E Af Thomas a KempiQ (Fottsat.) Tyvende Kapitel. Om Kætlighed til Ensonihed og Stilhed 1. Tag dig oste en stille Time, i hvillen du ufot styttet as Vetden tan onigaas tet fotttolig med dig felv; og tænt da alvotlig paa alt det gode, Gud hat gjott mod dig. Giv dig itle as nied nnyttige Grubletiet; lass i den til Bein og Bettagtning helligede Time ikte saadanne Bo get, som sætter din Forstand og Jndbildningsttaft i Be vægelse, men saadanne, som i din Sjcel tunne vcette Be drpvelfe eftet Gud. Lejlighed til at anstille fromme Be ttagtninget vil du not finde-, detsom du omgaas spatsomtl med Tiden, vogtet dig fot al overflødig Tale og undgaat Selstab med Futt, som tun ville sottaelle oa here Nyhedet og Rygter. Det have Guds hellige altid gjott og detved viindet Tid til i Stilhed at otngaas med Herren. 2. En viis Mand (Seneta) hat sagt: ,.Saa ofte jeg hat oaetet blandt Mennesiet, hat jeg :a-tet mindre Menneste, naat j:·-1 o-"«·.cst! tilde-at fta odtez Selstrili·« Den samtne Etsating tunne vi oste gete; thi det et leitete at tie stille end at holde fin Tunge i Jamme, leitete at Vaage over sia selv, naat man et hjemme, end naat man et ude. Vil du detfot gøte aandelig Freingana, saa nnd dtag dia ofte Mcenaden, som Jesus gjotde lLuL 5, til-; Joh. 5 1::). · ft. llden Fate lan tun den tate, som gerne tier;; tun den vise fia offenlig, som gerne et ene; tun den vate« den føtste. sont aetne vil være den sidste; tun den befale, som hat leert at adlnde. Mcn uagtet diese Betingelset for Ttyghed og Sitlethed fandtes hos de state Helaenc, levede de dog beitandig i hellia Ftygi sot detes Salighed cg glemte aldtig, at de bat detes Ligaendefae i strahelige Kat t2 Kot. 4, 7). As en ganste anden Beslassenhed et den Sitlethed, hvoti de nandeliae henleve detes Liv: den ovtindet as Stolthed oa Hovmod oa endet med Selvbe dran. 4. Dei et ofte stet, at 9J«tennestet, som i andres Øjne stode allethøjeft, ete saldne alletdybest, fordi de stolede paa sig selv. Detfot et det dedst tjenligt for de fleste, at de itle blive fti fot Fristelset og Anfwgtelferz dewed deoates de fot at hensalde i syndig Sittethed og Hovmod og for at lade sig nsje med vetdslig Trost. O, hvillen god Sam vittighed vilde det Mennesle have, som ilie sagte sotgaenges lia Glcede, men bevatede sig selv ubesmittet as Vetden! tgoilten salig Fted vilde den eje, som kunde besiutte sig til at bottlaste al sotfængelig Betymting, ene tcente Paa hel lige Genstande og scette al sin Lid til Gndi 5. stun gennetn Hjettets Sonderlnuielfe, gennetn sand Anget oa Bod, tan et Mennesle tomme i Besiddelse at Guds Naades Trost og Husvalelse. Oa vil du alvotlig angte dine Syndet, da gaa ind i dit Lonlammet og lut din Der iot Verdean Latin, som det staat sltevet: gaa i Rette med dig selo paa dit Leje ca væt stille tSalnie it, 5-). Thi i Lsntainnietet toinmet Taatetne lettest ftein, de Anaetens Taatet, foin genneinvædede Davids Leje iSalme fi, 7); det opgaa Troens Hemtnelighedet for Sitt len; jo mete den blivet stemined sot Vetden, desto fortro ligete blivet den med Gud; jo fjaernete den et sra Vetdens Latn1, desto inete naetnie (itud on de heilige Engle sig til den. Saaledes vil du i dit Lvntammet finde, hvad du tabte udenfot i Vetden, oa jo oftete du gaat detind, desto tietete vil deth Stilhed oa Ensomhed votde dig. i;. Hvotfot vil du med begcetlige Blitle se hen eftet Vetden oa dens Lust? Naat du hat deltaget deri, nydt deng Adsptedelset oa tomme Glædet, hvad Udbytte hat du da detaf?- Altid et adiptedt Sind, som oste afløses af en besvætet Samvittighed Hvot tidt et itie en lystig Ub gang bleven fnlgt as en bedtovet Hjemgang, en lystig Nat as en bedtovet Morgen! ,,At tødelig Lytt, som inangen med dpdelig Lethe hat tyst!« 7. Hvad stokt tan du se, naar du teiset ud, som du itte ogsaa lan se i dit Hieni, hvot du tan se baade Himmel og Jord? Kan du noget Sted under Solen op dage noget, som et bestandigt, noget, sont lan mcette din Sjael oa give dig Hvile? O, om du end opnaaede at tomme til at se alle de Ting, som ete i Vetden, du havde lun set Iotgeesngelighed og Fotfeengelighed iPtasdiL 1). Lad det fot de Fotfængelige beholde detes Fotfængelixkhed for dem ielvx men gat du ind i dit Lønlaniinet og tag Jesus, din Siæls Ven og sotttolige, med dig; opløsst saa dkne Øjne til Gud i det Høje og ded i Jeiu Navn om dine Snndetg Fotiadelse — da stal du finde Ftedl En og tyvende Kapitel. Otn den sande Angek. l. Detiom du vil gote aandelig Fremgang, saa be var dit Hjette i Guds Ftygt; se stemfot alt til, at du lan blive indetlig bedtpvet over din Syndt Sand An get et et Kildevceld, hvotsta ftote Godet udsptinge, men naat vi itle vogte paa os selv, bortsiylles de snatt as Let findighedens Strom. Tag dig derfot ille for mange Fri hedet, hold altid dine sanselige Lystet i Tsmme og deltag eldtig i ussmtnelige Glieder! 2. Det et sowndetligt, at Mennestet tan glæde stg saa meget t denne Bei-den« da hatt dog veed, at han her ilte hat noget blivende Sied, og allevegne er omttnget af Sjclö og Lege-us Farer. Men paa Grund as vor med fidte Letsindighed legge di ofte slet ilte Matte hvetten til forestaaende Fare ellet næmkende NId og le, hvot di hutde grade. Lasd os dog betonte, at der ttte gives nagen ten Gliede ellet fand Ftthed uden i Den-eng Feygt og en god Samvittighed. Salig et den. der listivet sig fva alle Forstytrelfet og alvotltg tausagende fttgee ned t stt eget Vierte. Selig et den, der forsagek alt, hvad der lan be smitte og besvcete Samsvtttigheden Øv dtg vedholdende dettt Baue ovetvindet ved Baue. Z. Lad andre Mennettet væte i No, saa ville de vg saa lade dig viere i No til at tage vate paa dig selv. Vland dtg tilei andres Sagen iseet ttte i floee Vetters Unltggender. Leg fremfot alt Mist-te til dtne egne Heil og tet mere paa dem end paa andres. Beet itte bedrsvet, om du maa savne Mennestegunstz men dersom du stier, at du savnek Guds Naade, fort-i du ikke hat levet sont det svmmer sig en Guds Tjener og from Kristen, da vær dybt og inderlig bedtvvet. Det er saure gavnligt forvs ikke at have meget at twste os med af jordiste Ting vg b-: der-for aldrig bedrvve os; men derivm vi heller ikke have den guddommelkge Trost ellet tun sjcelden fsle den, da have vi hvjlig Grund til at bebt-mö; især da det er vor egen Skyld, naar vi favne den, thi vi have da ille gan ste givet Afkald vaa verdslig Trva og i fand Anger vg Bod føgt Herren. 4. Dersom du oftere tænkte paa din Dvd end paa et langt Liv, saa vilde sikkert din Helliggsrelse ligge dig mete paa Hinte. Og verfom du ret alvorlig tcenite paa den store Trængsel og Smerte, som de fokdvmte maa gen nemgaa i Helvede, saa vilde den Trcengfel vig Smerte, som Anger vg Bod medfvrer, fynes dig lille. Men fordi Ver den og dens vat mere fylder vor Sjæl end disse Tanker, verfor ere vi kolde og ligegyldige. 5. Nackt dette vort Legeme vaander sig og klager over sin Trængsel vg Smette, saa er det for det meste Mangel paa en villig og lydig Aand, fom er Aarfaa deri. Bed derfvr ydmygelig til Herren, at shan vil gisve dig denne Aand, fom ikke vcegrer sig ved at cede Tkængselsbrvd vg gaa igennem TantedalenZ To og tyvdnde Kapitel. ! DenmennefleligeElendiahed. I l. Elendia Da ussel er du, hvor du end er, nass« dn itte er hos Gud; elendia og Ussel, hvorhen du end venver dig, naar du itle vender dig til Gud. Hvorfor bliver du saa mvdfalden, naar noget itle gaar eftek di! Ønfte? seender dn da noget Mennefle, hvem alle Tini aan efter Zusic? Jeg lender ingen, hat aldkig høtt tale vni noaen, fom var fri for Trcengfler oa Nod, ille en Gana en Konge eller Pave. Men jeg holder for, at den bar th bedst, som befidder Kraft vg Styrle til at lide, lj«vad han flal libe, for Guds Stle og i Guds Nat-n 2. Man hører ofte de syae eller de fattige udbryde: »Dort er doa dette eller shint Mennesle lylleligt; han er rig, stor, niæatkg og anset!« Men dersom vi itle blvt se paa de sonliae Eing, inen ogsaa paa de ufynlige (2 Kor. 4, 18), san ville vi etlende, at hine timelige Goder ere intet eller doa ineget usilre og altid til Besvæe for Eier manden, sont aldtig lan besidde dem uden Frygt on Be« »tymring. Nei, et Menneftes Lylsalighed heftaat ille deri, »at han hat overflødigt Gods (Lut. 12, 15), men i Gudsi Yfkngt med Nøjfdmhed (1 Tim. S, 6). Jorden er fuld af Elendighed og ond Møje (J—vb. 5, 7), og jo mere aande ligsindet et Menneile er, desto tlarere see han det, vg destri lettere opdager han sin egen og andres Gent-innen , II« Der er megen Elendighed uadstillig fra Livet i denne Verden, megen Nød og TrcengseL sont xlagcr det aandeliasindede Menneste, og som det fuller eftet Befri else fra. Ve dem, der the føler denne Elendighed og dvbbelt ve dem, der endog elste den! Og med hvoe mangc e: dette itte Tilfældett At, der gives Mennelter, fom heb det su teste Arbejde eller ved at tigge for Hvermands Dnr nippe tnnne ftasse sig det allernødvendigfte, men alligevel hænge de ved dette Liv, elfle dets Elendighed saa heit, at de slet itte vilde spørge efter Guds Rige, detsoin de tunde faa Lov tkl at blive her til evig Tib. « 4. O, de vantro Daarer, som ere san dybt nedsasn tede i de jordisle Tina, at de slet ille have Sans eller T into tfor noaet andet! Naar Enden tommer, stnlle de Me, hvor toint og nsselt alt det var, sont de vandt Tieres Hier ter til. Hvor ganer anderledes levede alle Gudg hellt-Je, alle Kristi fande Venner og Tilbedere: de glasdes ilte Ied Kedslyst eller Lijenlyst eller Livets Hoffærdiahed; men Il deres Lyst og Haab stod til evige og uforgænacliae was der; al dereg Længfel var ufravendt tettet mod det ahn liae, at de ille flulde faa Krerlighed til noget snnliat og drages nedad mod de jordisle Ting. Z. Føler du end, min Brodee, at du manaler inexiet i at ligne disfe hellige, saa maa du dog derfor illc ovaive dig felv: Naadens Tid er endnu ilte udlpben Men bvrt med al Opfættelset Stat op og begynd fttats: nu er det den belejlige Tid til at handle, til at taempe til at rette og soebedte dig. Hat du i Øjeblillet Modgana ca Tuns sel —-— nuvel, det er en belejlig Tib; fotspm itte at drige Fordel deraf. Man maa gennem Band og Jld, føk man tvmmer til Vedertvægelsens Land, og ingen overoinder Synden, uden han ovetvinder fig selv. Men hvoe meget vi end læmpe, maa vi dog ilte tro, at vi nogensinde, san lcenge vi bcere paa dette flrsbelige Legeme, tunne være uden Grind og altsaa heller itle uden Modgang og Smerte. At, hvor gerne vilde vi itte udfeies fta al den Elendighed, sont Plager os; men fordi vi ved Synden have tabt vor Ustyldighed, have vi ogsaa tabt den sande Lytfalighed. Ter for maa vi have Taalinodighed og vente paa Guds Barm hjertighed, indtil det onde gaae over og det dødelige op sluges at Livet (Kor. 5, 4). 6. O, hvot svage ere dvg vi Mennesiet til det gode, og hvor tilbpjelige til det ondet J Dag betende vi en Synd og i Morgen begaa vi den atter; i det ene Dieblit foresætte vi os at vcere aarvaagne og i det nieste handle vi, sont om vi aldrtg shavde twnlt paa at satte dette For-frei Vi have altsaa gnldtg Grund til at ydmyge vs og til ltte at have stote Tanter om vor egen Dygtighed, vi, som ere saa altadige t vvee Foesætter vg, naar vt ved Guds Naade have opnaaet et Gove, laa strsbeltge ttl at bevare det. 7. hvor tolde vtlle vt tkte blive, naat Aftenen koni mee, dersvm vi alletede ere «luntne om Morgenent Be ost Hvad flal det bltve ttl med Arbeit-et paa vor helltggsrelle deesom vt lagge vs til Hvtle, fee der endnn er Spor af Delltgthev i os! O lad es begynve fette-i Tons gove, leer vlllige Disktplez da lan der maaste endnuz være noget haab am, at vt tånne ftaa ved Maul-et, naar Aftenen som met. Tre og tyvende Kapitel. Tantofte paa Dtdent 1. Fuge, laate sage ttndet Ttdem snart er Time gladset udltbetz i Dag ded, t Morgen bot-. Betaenl bette, o Menneste, og oveevej din Tilltanv. menZ tset endnu er tTtdl Wange glemme sdet bemerke-; tht det mennesteltge Hierte er fløvt og ligegyldigt, tænter tun oaa det Nerve rende, men det er ubekymret for det iiltommendr. Bier i Tante, Tale og Gerning, som om du i Dsag siulde do. Den. som staar i Pagt med Gud, frhgter älte for Døden, sager itke at undfly den, men seger at undflh Synden. Dersom du ikte i Dag er rede til at do, af hvad Grund stulde du saa vcere det i Morgens Den Dag i Morgen er desuden uvis; du veed ilke en Gang, o:n du oplever den (J-at. 4, 14). 2. Hvad nytter det at leve lange, naar man ikte lever vel? At, Udbyttet af et langt Lisv er ofte, at Mennestet er blevet fort langt bort sra Gut-. Kunde vi blot sige, at vi en eneste Dag havde levet som det femmer sig Guds nd valgte! Der er dem, som med Stolthed tcesllse efter, hver mange Aar det er fiden de ornvendte stg; men oilde de ogfaa give sig til at tcelle efter, hvor mange Frugter dereö Omvendelse har baaret, hvor svar da deres Ros? Mange frygte for at da, men de burde overveje, om dei itte tut-de viere farligere for dem at leve laengere. Lyksalig den, sont altid har Døden for Øje og hver Dag beredet sig til at gaa den -i Mode. 3 Tænk hver Morgen, at du maaste itke ser nagen ?lften, og hver Aften, at du maaste itte ser nogen Morgen niere; og lev sanledes, at Døden aldrig tan træffe dig user beredt. Mange dø pludselig, naar de mindst tcenle derpna, og dei Ord gaar i Opfhldelse paa dem: »Mennesken—5 Sen tornmer i en Time, da han ikte venteB« (Lul. 12, 4t)). Jiaar din sidfte Time tommer, da vil bele dit tilbagelagte Liv staa for dig i et ganste andet Lys end forhen: du oilt te alle dets Forsømmelfer og Osvertrædelser, og de Billet finerte dia dhbt. j 4. Held den, der strceber at leve faaledes, sont Zum · fin sidfte Time onster at have levet! Og hvorledes ville di i vor fidste Time ønfle at have levet? J alvorlig Strie ben efter at indgaa iaennem den sncevre Port (Luk.13, 24,: i Lydiqhed og Selvforncegtelfe; i Forfagelfe af Berden; i Korsfæstelse af Kodet og dets B.egcerligheder; i Taalnwi dighed under Kurs og Lidelser — alt for Kristi Karligbeds Styld. Beghnd strats derpaal Ssaa længe du er tarsl. tan du arbejde Paa din Saliggørelse; men naar du er shg og tvag, er det uvist, om du formaar noget· Finc blive bedre ved deres Sygdom, ligefom faa blioe helligere ved deres Pilegrimsrejfer. 5 Stol ej paa dine Slcegtninge og Venner og op scet itke at tænte paa din Sjcesls Frelse i den Tante, at de en Gang i Fremtiden stulle hjcelpe dig med Arbejdet oaa ldin Saliagørelse. At, Mennesftene glemsme os hurtigere iend vi tænte. Derfor er det bedst, at vi felv arbejtx og bes nytte den belejlige Tid, mens vi have den. Derscm du itte Lfelv oil benytte den Tid, du nn har, hvorledes kan du da hande, at andre siulde hjcelpe dig at benntte Fremtidensck Øjeblittet er toftbart; »se, nn er den behaaelige Isid, nu ier Frelsens Dag« (2. Kor. 6, 2). Men ve dig, at du ikle bedre anvender Frelsens Daa til at famle dig Etatte, bvoraf du lan leve evindelig. Tcr oil komme en Tib, da zdu vil anste, at du havde en Dag, ja biet cn Time til din lOmvendelse og Frelse; og jeg ved ikle, rsm denne Tilgift lil blive dkg slcentei. ti. Se dog, tære, hvilken Fare du kunde blive fri for, hvilten Angeft du tunde undgaa, naar du altid vilde have IDøden for Die. Strceb derfor nu at leve saaledes, at du «i din Dødsftund fnarere lan glcede dig end frygte. Lær nu at do bort fra Verden, faa du evig tan komme til at leoe fammen med Kriftusk Lcet nu at losrive dig fra alt, hvad der holder diq tilbage, saa dn en Gang ushindret kan vandre til Herren. 7. Daarligt er det at hengioe sig til den Tanle, at man har et langt Liv for fig, da man dog itte tan sitre sig en eneste Dag. Men der har oceret mange Daarer, som paa denne Maade bedroge sig selv. Hvor ofte høre rt itte, at en er falden for Svcerdet, en anden drutnet; at en er død ved Spifebordet, en anden ved Spillebordet; en oms kommen ved Pest, en anden ved Reverhaand Men om Døden tommer fauledes eller anderledes —- den tommer siktert og den lommer snart; »thi et Menneste, født af en Jivinde, lever en statket Tid, han gaar op fom en Blomft og afslceres, han flher fom en Stygge og bestaar ikte« (Job. 4, 1——2). L. Hvor mange ville mindes dig, naar du er vandret heden; hveni vil bkde for dig, naar du er i de dødes Riges Atbcid der-for felv og arbejd strats paa din Salsiggsrelsex faml dig uforgcengelige Statte, mens du har Tid dertil; lad din Sjcels Frelse fremfor alt ligge dig Paa Hierte, hvad der bører Gud og hans Rige til viere din stadige Tanke. Glem ingensinde, at du her Paa Jorden er en fremmed Gcest; bevar dit Hierte frit for verdsliae Bekymringer, at det stadig tan ver-re oendt mod Gud i det høje, hvor dit rette Hjem og blitzende Sted er; lad dir-e Vønner og dine Saite hver Dag fare didop, at din Aand kan komme bag efter, naar Døden en Gang luller dit Stie. Amen! Fire og og tyvendc Kapitel. Guds Straffedomnie over Synden. 1. Tænl paa Enden, i hvad du end foretager dig; tænt paa, hvorledes du en Gang stal beftaa for den ret fkerdige Dommer, som tender alle Ting og itte lader sig bestitte ved Gaver eller føre bag Lyfet ved Undflhldninger. Elendige og fortabte Shnder, hvad vil dsu spare Gud, fom tender alle dine Misgerninger — du, fom tan blive bange, naar et Menneske set paa dig med et vredt Aashn? —- Og hvorledes tsr du forsømme noget, som kan hjcelpe dig til at beftaa Paa Dommens Dag, hvor det ene Menne sie itte tan hjeelpe det andet, men enhver af os stal gsre Negnstab for sig selv (Rom. 14, 1.2). Endnu er det Tid; endnu tan du svente Fragt af at arbejde paa din Frelsez endnu kan du haabe, at din Von i Jesu Navn vil bltve hort, og dit Sui trænge frem til Guds Ore. 2. Det, som i Helvede piner og plager de Ugude lige, er deres Synder. Jso flere Shnder, desto storre Pine; jso mere du folget dit Kpds thter, desto mere Brande samler du til Jlden i Helvedr. Det, hvori Synderen her har fsgt tin sttrste Lytt, deri vil han hisset finde sin tun gefte Straf: Den Lade ital stiktes med gloende Pile, og derved jages« fra et Sted til et andet, for at han aldrtg stal finde Hvtle; Fraadseren og Drankeren stal plages med Hunger og Tsrft7 den, der splede sig i Vellhst og anden Urenhed, ital over-fes med Beg og fttntende Svovl; den stolte sial idelig udftettes for Slam vg Skændfelz den gertige føle Armodens haardeste Seht (Jef. 34, 9. Lus. 16, U. Joh. Aabenbat. 21 8). Kutt, der er ingen Last som jo i Helvede stal have sin foekegne Plage. Og een Time i dette Pinefted vil voete fvoerrere at udholde end hundrede Aar, tilbragte her paa Jvrden i uafbtudt Anger og Sorg over Synden. Ej et enefte Øjebksii finde de for dyzmte Hvile og Trost, faaledes som hernede, hvor dog fer den størfte Møje stundom afbtydeö af en Hviletime, den its-erste Sorg af et trsstende Benneord. R. Saa vaagn da nu op, se den truende Fate og sørg over dine Syndek, for at du paa Dommens Das tan vcere si Sitterhed og glkede dig med alle Guds Hellige. Thi paa den Dag stulle de retfmdige i Krifto faa sto Frimodighed; ja, de, som her ydmyg underkafte sig Men neskenes Domme, skulle da selv viere Dommere (Mat. 19, 28)· Og da vil det blive aabenbart, at den var i Sandhed vis, som hernede lod sig kalde en Dante for Kristi Skyld (1 Kor. 4, 10). Da stal enfoldig Tro frelses, men dan tro Visdom fordmnmes. Da stulle Guds Born juble over enhver Trcengsel, som de taalmvdig have lidt; men den ugudeliges Mund tilst-oppes. Da stal mangen fattig Kjortel stinne hvid, og mangen Purputlsaabe blive grau; mangen Annods Hytte prises, og mangt et gyldent Pavlun for bandes. Da stal den, der foragtede Rigdom, das-re tigere, end den, der ejede Alvetdens Statte. 4. Bcer derfor dine fmaa Lidelser med Tro og Taalmodighed, for at du hisset kan undgaa de stotte. Gvr her Prøve paa, hvad du siden vil være i Stand til at beere. Detsom du her paa Jorden allerede klager over en forbigaaende TrængfeL hvorledes ttor du da, at din Klage vil lyde over de evige Pinsler i Helvede? 5. Og betcenl endelig, hvad det vil tunne gavne dig, om du lige til denne Dag havde levet i Vellyft og Herlig hed, uden det at elske Gud og tjene ham alene; men den, som gør dette, han ftygter hverken Ded eller Dom eller Helvede, thi denne Kcerlighed driver al Frygt ud (1 Joh. 4, 18). Den derimod, som endnu sinder Gliede i Synden — intet Under, at han frygter for Døden og Dommenz hans Samvittighed siger hanc, at man ikle hernede kan tumle sig i Lyfter og Nydelser og hisset herste med Kristu3. Men hvor megen Grund vi Syndete end have til at frygte for Helvede og dens forfcekdelige Pine, saa er denne Frygt dog ikke i Stand til vedvarende at afholde oB fu det Onde; kun fand Karlsigshed til Gud formaar dette; uden den fal de vi fnart tilbage i Djaevelens Garn. Jkke Hebel-esseng men Gudsftygt frier fra sdet Qnde. messen-ex s Gode Bogey som anbektks Mikjam Noscnbaumo En Formlling fes isdiste Krebs-. 125 Sidet, i Omilcg, 28 Satt-, indbunden sc Gent-. Mllktyccu i St. Alldtcws. mein-dem im ftp-st Kirkr. 93 Sidey i Omilag V Tenn, iudlmndeu 40 caus. Martyrerne i den lutherfke Kitte. omspsk sk Tyst. 224 smaa sit-et, ins-bunten i Siikttngsbind 40 conti BcU Hub Ea sue-Im- zpkkcsiug m kam Tis. Eiss Amctikas bedstr VII-r. If Levis Wall-m III Dunst seh Bill-. Mpller. Pris, todt tat-bunten, III-. Din Brodcks Blod. E- Fqktslling, iom stildtet Live- i Orient-n, fingst-III- os interessant. Pu Dank III R. I Madim. 174 Sider, i Omslaz 40 Ents. Herren er mit Skjoldo Es Iottclling, iom still-set set kristelige Liv i Mailand 150 S» i Dunkl. stic, indb. soc. Alle Roger sendes pottofrit Bekomm-n bedes indsends sammt-I med Vesiillinqen Frimkrskci modmgeg vom Betoling. Danile Luthcran Publijhing House, Blair, Nebraskc giyrden og Yammet As E. S. Stounbekg. Cn lille Bog for Bom. 48 Sidekx J Omilag 10 Etuis. 100 Zortaellingrr til Vrug ved Borstegudstjesustct og de armes Mpdek If H. J· F. C. Motyiessr. Jndb 70c. Tcdkvuø xmnzn En Abijtorte om en raik Dreng. Bau Dunst ved H. J. F. T. Mxihiesm Jndb 40r Yraaber fra givets glod En lille Elmlifte, med etBibelspkog og et Veto til over Das i sam, II Vengm hause-h Med Form-d as Wstok Bild. Beck 3911 Sidek. Fim IndiksiOL ca vagfknde Zog is- Irmis til Lin- i Zinses-stetem Den trofafte Zotsættnx sungtningn til hier Das i Mann-dem Im sorka of saft- sai. sit-. Saht-. We. J Sbiktingsbind so. Yöndagsskoletekstew Ubgivet af den form-de dunst- es-luth. Zirke. J Omsl loc 62 Fortællmger » Inseln Uddns as Gibt Ord. Swlsss is Id. ID. MI. J Omasg goe. Im soc Disfe Fand-Magst m m is It Ists Uhr-is ist III dagsstolelceterr. Halmeöog for Höndagsstiolec Udgivet as strittig For-ums for Juba-Mühn i Mithin Kosier indbuadm but Is caus. DAlekl PUBUMMC III-E ) M Ness