Es
..Yanfkerrn«.
it halvngemlig Nyhedsi og Oplyss
uingsblad for det hauste Falk
. i Unterstü,
udgivet as
DAlell Ulle PUBL. llOUsIsL
Blase, Nebs. ;
Musketen- Wam- bvek Tusng og Fcedag.
Ple pr. Ausgang
O de Formel-e Stank s l.50, Udlandet I 2.00.
Bleibet detales i Ins-stud.
sestilling, Betqling, Adressefomndking og
endet angaaende Bladet adtevi.sres:
DAN ISH LUTkL PUBL. UUUSIL
Blum Nebr.
Inhalt-n A. M. Unversta
Ille Vidtag til .Danfkeken«s Jndhold:
Ifhandlrngek, Kottespondancek og Irtikler
If enhvek Akt, bedes adresfetet s 1
A. M Andersem Blon, Nebr. «
satered at the Post Osiice at til-M Neh»
IS Second klas matten
Advektislnz Rates made know-s upon
spplicm ion.
,,Danfkeren«
Ilivet sendt til Substribenter, indtil udtryks
keltg Opsigelse modtages al Udgiverne, og al
Gelb et betalt, i Ovekensstemmelse med de
Formel-e Sterns Befuon
Naar Leseme dem-endet sig til Folk, der
come-er i Blut-eh enten for at lobe hos dem
scler for at faa Oplysning om det avettekede,
Iedes de altid omtale, at de faa Ave-mässi
memet l dem Mad. Der vil være ltl gen
stdlg Nym.
H. (5. Atcdetfcn-Fcften.
Tiet lakler nu mod 2. April, Hun
dreaarsdagen for H. C. Andersens
defel Den vil bliye fejret med
Fester mangfoldige Sicher, vel fakt
lig hjeknme i Fabre-landet, men ogfaa
blandt Landsmcknd her i America,
og »Danskeren« vil endnu en Gang,
for det er for silbe, minde sine Læs
sere om denne staune Nationalsag.
Hans Christian Anderer hat for
stedfe vunvet sig en Plads blandt
Danknarls betydelige Mand, ille alk
ne derhjemme, men ogsaa i Udlandet.
Dei er itle som Krigsrnand ellet
Statsmand, i det hele slet ikle gen
nem store, isjnefaldende Bedrifter,
hans Navn er bleven hemmt; det er
i det hele taget Ilet ilke ved Birk
somhed blandt de store, han et ble
ven stor: nej, det er i Bøtnevetdenen,
ved at fottcelle for Børn, han hat
vundet sine Laut-bar Men paa
dette Omraade er han ogsaa Mefter
Der gaar noget saa batnligt, saa
sympatetifbsinh faa idealt igennem
hans Fottællinger, saa de et siikkede
til ilke alene at undetholde, men vg
Taa til at forædle Barnehjertet. Tag
f. Ets. »Den lille Pige med Spur-l
stitterne« Juleaften, eller hans Sang:
»Moder, jeg er trcet, nu vil jeg fo
ve«·
Og det stonneste ved H. C. An
derer var, at han, hvor bewmt han
blen, bevarede Barnetroen, hvad man
san se ilke alene flere Steder i hans
Forteellinger, men scetlig af et Diat,
han strev kort fsr sin Ded, og fom
begynden
,.Vetden strivet nu paa sin Bis-dems
bog.
et det til godt eller til det verke?
Dei er forfcerdeligt at blive faa tlog,
man ikke tror paa vor Herre.«
Lad os da se at faa tilftillet Fe
ster til den 2. April paa de forstellis
ge Steder, hvor fleke Dunste hat An
ledning til at samles. Og lad de:
saa blive Fester i H. C. Anderfens
Bei-den, Berneverdenen Lad os
Prjve at udvcelge noget af det bed
fte, H. C. Anderer hat sitevet, til
Ovlcsning, Deklamation og Sang.
Maasse nogen tunde fottælle hans
Livshiftorie eller Trcel deraf og lig
sende.
Og faa var der jv stvevet om at
f Bade det blive ilte blvt en Birne
feft-Dag, men en Verne
hja«lpI-Dag. Det er ikle alene
es strn Tause, men en redel og pral
tisi Sankt Bote Mnehjem kan gpdt
M en thcslpidag, og der
es j- W sein«-W Refe,
Icz NO de Neste Stedet. Lad ei
7 h faa erdnet Birnefest vog steue
M til den a. Upkn mos.
Lyksnstniugskort.
J Anledtting as Vennerö og Steg
tets Fsdselödaz Bryllupsdag Kon
sirmation ellek andre Lejligheder er
det Paastrnnelse at tilstrive Lykpnsi
sing og vedlogge et Kost passende til
den Lejljghed pe san few sine Hort
til faadam M fra Danlfh Luth.
M. Honst.-sluåt, Nebu- for 5,10,
15e. Styls-is
Iris-mik- »dieses-.
Wksutswk sm
: JJM JNM
Tilflanden i Ausland
og Czatens sidlte Manifeft·
Hvein lan vel lade være at viere
cpiaget af Krigen i Osten og att,
hvad der staat i Forbindelse med
den? Qg dei var vel ilke godt, om del
var anderlede5. Thi i vor Tid, da
Jordens fjerneste Egne er forbundne
red Jernbaner, Telegraf og Telefon,
da er den hele Verden jv et eneste
start Nabolag, og vi bpr interessere
os for, hvordan del gaar vor Reste.
Dei er under denne Krig gaael os,
fom det er gaaet saa mange andre,
at vore Sympaiier ncermesi er paa
Japans Side. Vi snsier, det blev
sandt, hvad der har staaet som Oder
strift over Krigsberelningerne i de
sidsle Dage:, ,A Crufhing Defeat« for
Ruf-ferne Og dog —- vi ønster ikle
ondt over Russland —- ligefaa lidi
fam over Japan. Maafle der er
noget af en nalurlig Lyst til at se den
lille banle den store blandei i vore
FIlelser. Men laa vidt vi forslaar
Eva selv, udsprinaer dort Tmsle oni at
se Rusland arundigt ydmyael as
Overbevisning, eller i hver Fald en
Mening, om, at Russland trænger til
cg vilde have godt as en faadan
Ydmygelfe.
Ei Mennefle hat godl af at blive
vdmyget, hvorior faa ikke oasaa en
Nation. David siaert »Der var mik.
aodt, at jeg blev ndmnget Manne Na
tioner hat haft aodt af, ai de blev
ydniygede, de bar leert at vende Tan
ten indad i Siedet for udad, at eler
Fredens Sngler i Siedet for Krigens
ai bngge op i Stedel for at bryde
ned. megelfe bar lært de regerende
og Follet at fluite sig narmere sam
tnen v.s.v.
Vi ftrev for en Tid siden noget om,
hvillen Vetvdning Krigen muligvis
kunde faa til den gule Rates Vceks
kelse og Kristianifering. Men irren
ger ilke Rusland til Vaellelfe2 Dei
aaar for at være et kristent Land·
Den russifle Kejfer er den græfl-la
tolsle Kirles Oderhoved. Og der lan
vel ille tvivles om, cri der sindes san
de Kristne i denne Kitte. Men fom
ei hele betragiet —- hvor ruget den
aandeliae Dvd doa tunat over den!
Og hvori udmærler Ruslands Kri
flendoni sig for Hedenslabet? Japan
er et bedenfk Fall, men hvori staat
det tilbage for Rusland? — i al«
Fald ikle, saa rei vi lan stenne. i
Humanitel i Krigsfsrelsem Qg del
bar jo undt fremmede langi fiørre
Samvitiiakedsfrihkd end Rusland
har.
Men mon ille Gud i sin VII-darf
lunde have Ruslands Vcellelse tis
Maal for, hvad der foregaar baade i
Landets Jndre og paa Krigsslueplad
sen? Den Tante er i det mindite var-f
en Eftertanle.
Der er forefaldel marlelige Tini-«
siden Krigens Udbrud, og siden Rus
ferne overmodigt fagde, at om spie
Tid vilde foresirive Japan FredTZs
betingelserne i Tolio. Da Irr-nar
ringen blev født, udstedte Keileren et
Manifest med liberale Jndrsmmelfer
i mange Bei-ringen Men vi tcenllet
Hvor stott det ser ud, del er lunSmu
ler af Kejserens Naade. Grundfor
choldel er uforandret. -Saa lvm
Zernstvo-Bevægelsen, ftsttet af Jndre
minifter Mirsty. Man ventede, den
flulde have ledt til noget. Men al
ter det samme: ny Smuler af Kesse
rens Naade, og derved blev det. Der
vaa prsvede Arbejderne i St. Pe
tersborg at vverrcelle Czaren el
Bsnflrift Vi lender Udfaldet, Mod
ilsadei den 22. Januar vg siden lidt
Bsalfom i Saaten Dei sidfte er Ter
rorisrnexy for hvis Biddelhaand selv
Czarens Onkel maatte falde, og saa
nu Czarens sidsle Manifesl.
Den er nvgei fotstellig i Karalier
fra de lidligerr. Bel vpgivet den il
te Eneherredtmrnetz men den nnd-eini
met Fellets Ret til at sllve htrl i
Lovgivningssagen og den derer langl
mindre Praeg af tmeaulratifl Jud
flydelse end de tidllgetr. Den ladet
ane, at Sucher-steten er vaagnei pp til
Wind Cl sit Aus-m so of si
Trang til Zellen sittlich-U
Dei er for ttdlls enan ai- Ne, am
MMW III- Messe el seitde
ptmki i Unmuths Worin Ren vi«
los W and-, vilde gleede o- hier
Mist seh at f· UNan We Mk
IFW ungewisse-stund
M»
·. » f
» « ; « tiw
-: . -.- , .
, , . UT Od- - »
.. « - , ; ,
si- VI s «
Ase-U si« s
l
Til ,,Eu Ben af de Unge«. «
At han et en god Ven as Tit-Irge
ten fra Shennington, tan da enhvet
·se, det regnet jo med Kattegm lige
sont naat det regnet med Slomager
dtenge under en tigtig Totdenbyge i
Juli. Men jeg synes dog nol, at
Vennen tunde have ladet nogle saa
af sine Stomagerdtenge blive ved des
tes Last. — Thi jeg maa sige, jea
hat ilte ud af Vennens Stytte hort
hvad han degyndet med, nemlig:
Salmet, Lætdom, ftemmed Junge-—
maal, Aabenbatelfe. Udlaggelfe og til
Slut Opbyggelse. At dette sindes i
fsstste Kotinthierbtev, som Aposteleu
Paulus sktivet 14, 26, ved je,1,
Gud ste Lon. Men Kcktlighedens
Kapitel et der ogsaa ltge foran, bvad
ieg hat svcttt ved at se ovetfot min
nye Ven, da han lignek mere «Nansen
i den ftosne Verden«, eller sont vor
leere Pastot Anker plejede at udttyt
te sig: »Lys uden Banne er Helde
Kval.«
Jeg et flet itte inde for hvettm
Dans, Kysseri, Fias, Rationalisme
cllet Kaadhed, hvilte Zpogelset mit
lille Stytle i »Dansteten" Nr. lTT
hat frembtagt i Venneng livlige
Fantasi. Det lan de unge tun læte
altfot meget af, uden vi behovet at
tage dem i Stole. Vi et saaledeg
stillede het, grundet paa, oi levet uns
der smaa Kaat i Almindelighed tdog
nogle et i tet gode Qmstcendighederi
at vote unge et ude det meste af Tidcn
fot at tjene. For Tiden et de san
at sige alle botttejfte, hvottmod da
jeg strev mit forfte lille Stutte i
»Dansleten«, vat de nasften alle hjegni
me hog os. Af den Grund et det
mig umulsgt at optage et tegulart
Atbejde blandt vote leere Unge het.
Naa, vi haabet paa bedte Tiber. Set
tlementet vil om nogle Aar med Guds
Hjcelp blive bedte stillet. Dette gal
det baade fot Wartens og Stem
nington. Men nætmete til Sagen.
Vote unge tommet alle naat de et
hjemme til vote Ungdomsmsdet, hvot
Guds Otd om at tage Kotfet op od,
folge Jesus bliver oplæft og fortla
:et. Vi fanget Sangen ,,Jefus alene
mit Hjette ftal e;e«, og jeg lasset Be
ger som: De spanfte Btsdte, Mar
gety, Lygtetcendeten, o. s.· v. Alt
dette synes vote unge et tatt; men
hvad hjælper det? naelte Dag gaat de
til Dank-, og naar de hat .,Patties"
er detes Lege og Opfetlel i modsat
Netning, saa de bedrpver Guds Hel
ligaand og lammet hans Brett i Hier
tetne t at ovetbevife om Sond, Ret
færdighed og Dom, fom gaat forud
for, at et Mennesie, ungt ellet gam
melt, lastet sig ved Kotsets Fod.
En as vote Menighedsmedlemmer.
som fst hat hatt til Emmanuels
Menighed lRacinej fortalte, at
de unge der fotuden at komme sam
men, som jeg fst hat nannt, ogfaa
btugte Lege; men det var hvetten
Fjas Dans, Kysseti eller Kaadhed.
En as de unge gav f. Els. de andre
en Nod, men fagde han: der er so
Nsddet i den; det var nemlig et Bi
belsptog ogfaa. Kunde de ungeö Jn
tetesset komme til at gaa i denne Ret
ning, ellet ogsaa som M. J. udttyt
tet sig, komme til at tale, oilde det
sittett itte hetmme Aandens Brett
Vi tan nu en Gang ttte fortange, It
de Unge stal være gamle Mennestet.
ngaa gode lytiste ellet Fadreland3
fange tunde vel vcere gode. Maaste
Publ. House tunde teytte en Tel
Sange i Haftek til 5 a 10 Cents
Styttet, sont vi kunde faa sdtedt t
vrte Ungdvmssoteningen Men,
laste keiftne Vennet, lad os endeltg
tlke slaa af paa vot dytebaeeste Tro.
Leere og Liv. Men jeg lan itke se,
andet end det et tet, hvad Guds Ord
siset i Col. Z, 17. Alt hvad J gtte
i Otd ellet i Handltng, det gete alt
t den Heer-ei Jesu Rom Og lad
tot lagge os paa Stude, lwot vi itke
Ykan have Jer med at te paa os, enten
t htm, Matt, Selsialh MIdet o.s.v.,
det maa vt holde oi dorte.
Dierteltg Hilf-en fea edets ringe
Qtpdee t Shenutngton.
J. Seh. Sie-it.
Lkegebog.
En Bestrivelse af de mest atmindes
lige Sygdomme og betet Behandling.
Ei wwng af Dr. Thomas-us
— Sundhchslekditom 133 Sider. gebt
« tut-bunder Pris 50 Zenit
" De tsp spare nge ved at sesde
othiminken
Dünle Fuss-hing Hause,
Bist-. Heft-ske
Vore Varus og Unges
Bedarelse l vor Kitkeö Tto og Lcrr.
Naar ital der komme Liv i Dres
"tetfensaf dette for vort Samfund og
Kiste laa betydningsfulde Springs
Emasle Med Deus Tinadem He
Redattøn beder jea atter om Plads i
,,Danskeren« for et lille Jndlcrg i Sa
gen. Førft vil jeg dog sige: Der
hat alrrdet mig, at De ilte bliver træt
af at minde vort Kkrtefolt om denne
store Saa, ser om De stulle faa sagt
cn Sandhed iblandt, som fkurrer lidt
i Stet, som det fees af R. P. Not-re
lunds Bemærtning. Maaste ogsaa det
tunne tjene og gøre sit til at vcette
Tanten om denne store, vigtige Sag
ca talde Trostelsen frem· Det er dirg
sitlert, at her er storre Verrdier paa
Spil end Eamfundets Kirle og Sto
leeiendomme, nemlig: Tusinder paa
Tusinder af vore laere Borns oa un
aes Einle, fom vaa Grund af alt for
faa Kriftendomstundftaber on dirette
aandelia Paavirtning glider nd af
rorc Hernkerx vor Kirke oa Foll, orerj
i den ftore amerikanlte Nation uden
sendelia Grund under sine Fodder on
nkxn Evne til at lunne vælac Livetssit
T z. Hvad faa forøvriat Kirleejen
dommene angaar, da det jo net-w
vor Kriftenpliat at oplcere, Wansan
og ovdraae vor Efterslceat saaledes,
at de med de inviede Helliadomme
lunne folnes ad over i det ameritanfte
Zoll, naar den Tid engana tomtner
bevarende den dnrebare Arb, de frl
fra Fadrene, vor Ev.:luth. Kirtcs
Iro on Leere our og ren. Der er
imidlertid et ftort forderedende Ar
beide, som først maa ligge oB alvorlkqt
paa Hinte, om den endeliae Overgang
sorn uden Modsigelse enaana i sin Tid
vil komme, stal blive god. «
Jmidlertid — vi ftaar endnn i vor
Barndom i dette store Spsrasmaal
og vil forn Menigheder og Samfund
næppe vaagne til fuld Ertendelie as
Sagens Vigtiahed og Betydninn.
for Noden bliver laa stor, at Herren
nsder os at tage den op for fuld
Alvor: men da vil den siride frem»
trods al Modsiaelfr.
Med al Agtelse for det gode Ar l
beide, forn udfsres i Zondagsftole
og Feriestole, saaoel sont i den kri
ftelige Hverdagftole, viser det sig dog
tlart, at vore Born gaa nd med alt»
for tfaa og smaa Kristendvmztundsl
Haber. Sein den kristelige HverdaaL-,
stole, fom den nu drives klarer iltel
renne Sag, fordi Bornene med Nod
rendighed maa gaa ud senest i 9 Aars
Alderen for at fretventeke ,,Tl)e Com-;
mon School«, just paa den Tid da
Børnene tan beaynde at fatte lidt ai,
bdad der leeres nngaaende deres Eins
leg Frelsr. Folgen deraf iaen bit
ver, hvad di let lige for Vore Øjne
tlaerligt da iBymenigheder), at ef
ter Konsirmationen er det kneget fan!
af den ftore Miengde, der lonsirmeresz
fom Menigsheden har den Glcede at beY
holde i sin Midte. Sandelig, dei
burde vælle as til Eftertante, naar
vi tcenler paa vort store Ansvar·;
Men hvordan sial vi gribe Sagen an?
Ja, en arundig Drsftelse ftulde joj
netop lede os in i det rette Spor.
lft Var Tanter tillader jeg mia atter
at fremfcette, Hin Redattpr, til rel
villig Overvejelse. Fsrft maa Tref
telsen overbevife Samfundet om
divendigheden af«et fuldt Sto
lelætettursus i Danlt ogt
Engelst ved vor Præftestole, hvor
unae ttoende Mand, fom maatte j-:
le Trang til at ofre sig for denneGer
ninq, lunde gaa tnd og uddanne fig.
At dette er det spritr. Samfundet maa
have Øjet feesstet paa, er selvfagt,
da vi ikte lan tage vore Born ud
af den engellte Stole, med mindre
zvi selv giver dem en grundig Un
dervisning i Engelss. At de maa
tvære vel udrufdet i Engelst, baade
«l1vad Sprog og Dialelt angaar, er!
desuden selvsagt, da de ellers alsdria
hu linked-stin- det mai-, vek pict
blive stillet til dem. Der er lunz
faa Jndvandrere, der paa Grund afJ
manglende Dialekt lan fylde dette
Etat-. Nest efiet, at de hat Livet i»
Gud og las-lebet hat setlngeller for
ved den heilig Aands Wand at
kenne wartete andre, maa de viere
vel udrusiet paa den funde og sande
Leeres Omaade, da vt gaat dankte
llge M i Mit-. lom ogsaa den
komm-e W he- ppu i Feins
teu vecsrnve Wes klingt nr etng
med. ist«-s W raste-« WH
om W Beitrag-« ,MM«L M.
»Ist-Hm the-Iw- ldm M«
strick KOMOE
» dass-In- one-ens
i
l
I
s
I
SKUNLlTERATUR
Pan hrund as Ekterspokgstsl eftcr virkelig gode Ting —- Pe r
ltr i den danske Literatur —- vil vi gmmem »l)nnskeren«
under skønlitemtur angin-. en hol forskeslligc Regt-n sum
ksm regniss mul til klassisk dnnsk Literatur.
Oeblcnscdlägeks Tragedietn
Hm imlhunåen i kanns-unstet shlktinksk
hlnd used todt Rath 784 tot-polterte Sitte-.
med Xavnekoktlminsek ok andre Uplyk
Masken Pij OUIL
Oehlenschlägers Tragedier
o- Comedchk Inn-es ogsss endenva I Fol
heuclssvek til ev Pkls of 15c for enhslt os
25c tot saht-est schien-h
H. c. Andersens Eventyr og
Historie-. mecl mauce stille-dem l Mod. 352
sichs-. med EIN lllnstnitiover. elect-sit lad
bundcm Pri- HUIL -- II Bind. Gwsiäkr. med
310 lllIISLkationen elec. halb-. Ptis SUP
lngcmans historiske Romancn
Vsldemsk Feier — Eiilk Mem-ed- sskudom
Print Otto si Vsmmklt
— Kot-z Erilt es de Prall-se —
Alle il Bin-l FULL entkette- Hincl REI
Henkik lpsens import. Heisa-ek
Nuk Je Mc sag-un
202 sichsr. i OnnslggsLUL indtumelrn 51.70.
Ulle Eyolt
162 sichr. HImsliig sl.ll). indbnnilen 31 d'-0»
konstant-u
Alls shler. i Uns-las Hljlx indlsnncltso sl mi.
Its-Ic.
216 Bitten-, iOsnsms Its-II· sum-under- 31.70.
Andre as lpisensi Umge- hen-s »Es-Du
A. F. Ewalds hist. Rom-net
Den ist-nie Icvlmle pss fiele
ssuu Sscler. sont indhuncken sub
Inn-items pss Kraut-»F
ow- Bitten kudt ludbumlen Ihm
Poetiske skkistekl Udvalg.
As FI-. Psludsn dienen Dott- sie-sure
Vsrk kostet UMIL III-me sind tust-es
Sei-inn q- Adsm Some i en sagt-stritt Url
ss ve km- HELM
1. c. Heuch: Ea polsk Familie.
stitorislk Rom-m 424 sldetq Fries sodt
ladbundeu JUC
H. Heft-:
Kauz Keim bitt-k
Lykislc Draus-. Am liidbundeti. Pris JUN
Iris-Mannen
150 sldek. indlnmden Mc.
svmä dyciass tin-.
M sidek.in(1lmnden Jl.00.
J. L. Heide-»g: Elvekbsj.
bled Indledning o« Fipklklskins samt de
Its-loslasse FULL-. vom xav Anleduius til
Produktion us Zlveklmj. låsi s» todt-. UIL
c. Hostrup: Eva.
skuespil i 4 Akten 150 s» its-Ih. M.
cakit Etlan
s kam i tw.
i Ptis LIC.
Fcedtiyncem
Pris III-T
csnsehsvdiascn os brennt-gea- Vogt-auser
l’kls indhumlea 81.5.
Iris-hinab
Pcis soc
Ulae Rote-te danke kontlliozsr.
los U Bind. Pris- l Orts-lag Ast
sit-re andre Hi cui-it Ell-us dein-neue
Bis-et list-es
DRNISH LUTH. PUBL. HOUSE.
BLAIR, NEBRASKA.
ning. J Sandhev, en Aandsretning,
der tiltaler Kød og Blend
De as Samfnndet uddannede
Mann med Anbefaling af Stolens
,Falnltet«, slulde saa gaa ud paa
tiald fra saadanne Menighedet, sont
maatte have Betingelse for at lunne
realifere denne Trinke. Dernokft tun-a
oi vekre ndmnge nol til at satte Stil-I
ne efter Erne. Herren forlanger iltc
niere, end han given lun at vi ville
raste tro i det lille. Hermed vilde icc
fixie: J de større Meniaheder i By dJ
raa Land-, bvor Interessen maatte
blive oalt, og lkvor der haveg Lolale
n.t til at holde Hverdaasslole stets
eller fckrke Maaneder af Aaret, lunde
Undewisningen i Religion, saerlia
klandt de ældre Born, godt meddeles
i oegae Sprog, og dermed vilde denne
bemdninasfnlde Sag have taget tin
Beanndelie i den Meniahed og efteri
tutanden dolfe freinad Hvad det ber
færlig qcklder om for de Brrng » ei
verelfe i vor Kirte ng Menigbed, sorn
Herren har betroet os, er at dereg
Reliaiknsnnderdisninq lan fortset
tcs Haand i Haand med den almins
delige Stoleundervisning, indtil De
Paa Konfirmatkonsdagen afleegger den
aoke Betendclfe ng assluter deres
Berneflole for at gaa nd i Livet. Et
mindre Maul lan vi ille satte, otn
note Born ital faa et saadant Maal
of Kriitendomslundftaber under Bei
lednina pg Paadirlning af en retslaf
fen trnende Laster-, at de i Fremd
den, fremdeleg under god Paavirlning
i Ungdomgarbeidet, stulle blive i
Stand til felv at vcelge at blive hos
Herren og hoå os i vor Kitte. Men
her er den itore Ulytle, at der stal
sillcls stöcl fus, Takt-v Lan ’".!c! XEde
teö. Her i Racine bat den-te Sag
vætet opve lidt til Breitele meget
heldig paa en Plads, hvor Sagen
let lunde realiferes i det mindre, men
fe: en Stolebygning til mange Tu
sinde og en Leererstab med forsvaelig
Lsn var first paa Programmet, og
detmed var Droftelsen standset.
Bierget var for stott. Dtsiriktetg
Priester havde strass eftet paa et
Mtde her Sagen under Oveevejelse,
iog hvot maatte man ilfe soebavsez
over at lese Reseratet fra hlnt MU
de, at der i Raetne var en saadan
Siemntng for denne vigttge Sag, at
der allerede var Tantet under Oder-.
vejelle otn een eller siere Stole-, naae
Bands-den et, at Lauten var og ev
aldeles ny es users-W W MI
ckefvth 'sde W M f- M, J
he- atdktg ha- um et okp Just in
Desgleier « afden Sag Mk Det,
Leande, denne So et for stör, es tptf
suentiuuypknse Walz
at vl see-den sein« stack an t dktbee
stqu Diese Mk sein« end-m!
zumal-en www-v use etl at teil
I
gynde efter Evne er, hvad Herren fak
langer for at velsigne. Og Frugten,
der i Fremliden tan komme af den
Sag for vor unge Slægt og vor Kir
te, vover man itte at sige start om
i Dag, fordi denne Tankes Neuma
tion fes i et alt for mørtt Lyö.
De gjorde en Gang den Bemerk
ning, Or. Redaktpr, at de tysie Lu
theranere havde »Kolonisering sont
Forudscetning for denne Tantes Rea
lifation«, og det er vist rigtigt, men
del tan vore vidt spredte Lands
mcend aldrig faa fnaar vifrataget en
telte Pladser), her maa den triftelige
Varncssole aaa foran. At disse to
store Mærtesager ofte har vcetet frem
me, ogsaa blandt danske her ovre i
Frikirtem taler for, at de derer sam
men cg beres frem den ene af den
enden, og forbavses ikte, He. Redak
tor, naak jeg tillader mig at udtale
en saadan Tante offentlig sont denn-H
at Frugten af Velsignelsen af den
tristelige Bornestoles zremdrud
iblandt oS i begge Sprog vil
blive enSpore iFremtiden til at samle
vort vidt spredte Kirkefolt samtnen
i store Samlinger paa Land ag i By,
felv om vi assidte naturligt niot itte
oplever at se det. Bote Muligheder
for vore Borns og opvoksende Slaegts
Bedarelse hos Herren og i hans Kir
te, er saa store som hans Foriættel
fer, her ovre i dette state Land. Reis
ningen er i der meget fmaa begyndt,
idet Kolonier hat dannet sig, hdok
mange af vore Landsmand er sam
let, og ofte bar entelte Familier, sont
sad paa aandeligt tsrre Steder, bkudt
op og gaaet hen, hvor de hat ment
bedre at tunne faa aandelig Jede for
bei-es Sjcele. Men det er tun en rin
ge Begyndelfe af den few-e Rejsning
i vort Falk. Heken give i Naade, at
vi maa komme til at se denne ssore
Sag i det rette Lys og fnart faa
den sfrem kblandt os, i Siedet for at
drsste »Dansthedens Bevarelse«, eller
»Jmmigrattvnens Uendelighed", sont
begge tun er les Sand at bygge paa,
naar Spsrgsmalet er, om voee dient
og Esset-siegst Bedarelse i vor ev.-·
lutherste Mem Tto og Leere nu og
i Fremtiden Jmmigrationen san
standse, ftr vi aner det, ag een ellet
to Generationer bereitet vil »Musi
heden« faavel som alle andre Natio
naleiendommeligheder i dette Land
vasee en Saga biet. hie-stets Juno
else og vaeudelse M det- Osd og
— Inn-« sind-ersten
W’
Olivet Tit-ist
En Samfuudswmau. Gebt iud
bundens 80 Cents
known-.
Miss- sehn-U
