«Yanskercn«.
et halvugentlig Nyhetw og Oplyös
uinggblad for det danste Folk
i A m e r i l a ,
udgivet as
DAleH LUTH· PUBL. HOUSB,
Blaik, Nebr.
.Dansteten« uvgaar hvek Titmg og Fredag.
Pkis pr. Vorgang
l se Ins-med- Stam 81.50, Udlandet 0200
Bladet betales i Fotstulk
sestilling, Betaliug, Idkessefotandtlng og
endet augaaende Blut-et Macht«
DAleH LUTkL PUBL. UOU8B,
Blatt, Nebr.
Behalt-u A. M. Andern-h
Alle Vivrag til «Dansketea«s Judhold:
Abrundung-h Korrespondamet es Aktiklexs
If enhver Akt, bedeg adkessetett
A· M Aal-ersah Blatt-, Nebr
sateked at tlle Post Oslce at Blei-. Neb«
Is Mond klas matten
Advektislng Rates made know-s usnn
sppllcstioth
»danskeren«
sliver sendt til Substribenler, indtil udtryl
selig Opsigelle medic-ges as Ubgivetne, og al
Gelb er bekan, i Ovecengstemmelse med de
For-liebe Steuers Postlove.
Naat Læfmte hear-endet sig til Fall, der
avetteret i Moden enten for at lobe hos dem
eller for at faa Oplysniag om bet avettetede,
Oel-ei de altid omtale, at de faa Umrisse
mntet i bitte Blut-. Detvil me tkl gen
Idig Nym.
—
Tit Pkæstemc
i den forenede Kitte.
Kære Embedsbrødrek
J« Dag git jeg til Stufer og tog
ud Parochialrapporterne for at be
gynde Arbeit-et med dem, men jeg saa
da, at der var kun 32, eller en Tredies
del. Da jeg intet kan gøre for Eeg
sagt Rapport fra alle, maa jeg alt
saa vente til de andre to Ttediedele
faak i Sknde at efterkomme Samfun
dets Beflutning. Der er meget Ak
bejde med disse Rappotte1, for de kan
sendes til Ttykieriei. der snsier dem
til 1. Maj; og dette Arbejde maa jeg
gste imellem, at jeg pas-set mit Me
nighedsarbejde, faa der vil medgaa
mange Dage vertil, men for hver af
eder vil det tage omttent 10 Minut
ter at utyfylde Schemaei. Kunde J ikke
no! oer saa megen Tid for at den
For. Kitke kunde faa en god Stati
stik? Kate, gør nu en Kraftanstren
gelsri
Wuupaca, den 2. Maer 1905
L. Johnson, Sel.
-——-.-..
De lærde kan feile.
J »Danfteten« for 28. Februar d.
A. set vi Unber Lverstriftem »Ist-II
levs Lærebog« nogle Tanker frem
holdt af Professor N. A. Lotsen, der
er det danske Ministeriums Raadgirer
i Stolesaget, Junker, meb store Fezl
i, vg som kan føte andre Mennestir
ind paa Vildspor. Professorens Tan
ker er, at det er nødvendigt at faa
Balslevs Lærebog affkasset fom Laste
brg for Born i Religion, og saa fca
en anden Bog i dette Fug, forfattet on
indført til Brug. Kan itte dette lade
sig gøre, men Valget tun bliver mel
lem dette enten at beholbe Balsleos
Lærebog ellet ingen Bog at have, saa
mener han, at vi vist not maa fore:
ttække det sidfte. Han kluger over, at
Biskopperne ogLandemoderne, der hat
med Autorifation af Lærebøget i Re
ligion at gere, betragter Balslevs LE
rebog som ,,staaende Full-kommende
den ncer«. oq at det derjor et dunste
ligt at faa den afsiasset. Han menek,
at Balslevs Lærebog er betegnet paa
at stulle leeres udenad, og dette hat
hart meget imod den sor. Jeg ved not,
at der er Prasser i Danmark, der til
Dels faldet samtnen med ham i Tan
ietz men jeg ved ogsaa, at net-kommen
de Preester tager feil.
J vor Tid river og siider de lØkde
i alt, der lcrer i fuld Dionen-stem
melse med Biblen, ja endog i felve Bi
belens Jud-hold for at faa det af
Beken. Man hat gjott det femme fer.
J Icaüonalksmens Gormsfttweny
cito i Anbringen If bei 18. sg den
first- Del af bei 19. Ausbund-rede sit
Im he geb-, grundska Sol-ne
W NR nd If sittetae i ande
thIpIM,ig-mansikden
TUW »was-seiest Sle ins
I W fu, tm Willen sog fuhmm
iwn X MW ved Zuges
If 1
Damnark med Undtagelfe af de EgneÅ
»hvor de Mennestet bot, der kaldes »de:
;fiærke Jyder«.
l Det et da naturligt not, at man
Ii vor Tid kiver og slider i vor god:,
sgrundlristelige Lærebog i Troslæte
for Born: Valslevs Lastebog Men
zdet er da i sin gode Orden, at di rei
jser os til Modstandog strider for at
»in-holde den. At give eftet for de mag
tige og lcerde vilde vcere Synd. Det
vilde være at ftygte Mennesker meke
end Gut-.
Da jeg var et Batn, leerte jeg
Balsleds Leerebog udenad. Dei var
ikke nogen duelig, troende Later, der
undervifte mig iden; men det, jeg las-·
fte i den, gjotde alligevel af og til et
ftcerkt Jndtkyk paa mit B.atne«hjerte.
Da jeg faa siden kom ud i Verden og
medte saa man-ge Mennester, der vilde
fotføre mig til Synd, og jeg inærkede
Sondens Magt inden i rnig se«lv, da
var det netop, ved Siden af min Mo
dets Fokmaningek, de Skriftftedet,
der er i Balsleds 0cmbog, der holdt
mig fra at falde i de store Synder ok:
Laster. Det, der var levende i min
Hukomrnelse ud af Balslevs Leu-eon
kom altid i mine Tanket, naar Fri:
ftelferne modte mig, og dette var min
Ltfkte. Jeg bar hptt flere vidne om.
bvotdan det havde værnet dem, at de
havde detes Bornelcerdom i Hukoni-«
n1elfen, og at det blev Aarsag til deres
Vækkelse og Omvendelfe.
At Mennefker, der hat taget dereä
Studentereksamen, vil sige, at det er
Uret at fordre, at Born skal leere
Balslevs Lærebog udenad, dette it
xaa ingen Maade ret; thi disse Mens
nester ved netop af Erfaring, her
meget en Dteng med almindelig Be
gavelfe tan lære, til han er godt 18
Aar gammel, naar han vlejer at ende
sin Gang i Latinikolen med Studen
teretsaniem Hvem kan.f. Eks. klare
sig i Latin i denne Eksamen, uden
han hat maatet lære meget mere si
denad fta den latinske Grammatik end
det Leerestof, der sindes i Balslevg
Leerebog? Slet ingen. Ved Siden .-f
Latinen skal leeres en Masse mere for
at klare sig i Eksamen
Hvorfor vil dog Mennefter, der hat
taget Studentereksatnen og siden Ets
amen i Levebrsdsfag ikke lade vcete
med at tlage oder, at Born med al
mindelkge Evner sial leere Balslevs
Lærebog udenad2 — David vilde ha
"Ve Mennefker til at grunde paa Gurts
Ord Dag og Nat. Se hans føriic
Salme! Han var ikke imod,"at Men
nesier siulde atbejde paa at faa en Tel
as Guds Qrd ind i Hutommelsen, saa
ftørte og ftørte Lys kunde gaa oh der
ovek, idet Tankerne ins-lebe med det,
der laa som en Skat forvaret i Hu
kommelsen.
Den 1. Marts 1905.
A. J. D a h m.
Hvad der hat Vwrd.
.,Ziarakter beslaun Vi tager inlel
me: og ind i denne Verden, Vi Lan
intet taqe ud of Den. Vi gaar dort
med alle de Tendenser, Vaner oqqun
sicher, fom vi bar fouan samtnen, nq
Aarene hat bragt til os. Vi sporqu
terfor selv ved berømte Mcendå Gro.
ve ikke just nm de ftore Arbejber, de
hat fxxldsprt og om, bvorledeg de bar
bragt fig felv E Verdens Erindrina,
Hengivenhed og Agtelse, men hoc-edit
gelig onl, of hvad Zlagg de vore,
bvilken Var hanå ngang? Omgik
Les hcm med de gode, de fande, De ced
le? Hvorledes var hans Fothoid tii
Universets Uendelige Einber-, tilMen
nesiehedens milde Stabet.«
Disse Ord, udialte af Biftop An
drew ved McKinley Boote, er, om ikte
ny, saa dog evig fande. Med andre
Ord, der kommer en Tid for enhver
as os, da Gud spstger om, hvad ri
hat gjott de mange Aar, vi hat i
Berden levet, spsrger am, hvokleves
vi hat aagret med de Bund, han hat
betroet os. Skaj da den, der bringet
det dobbelie af· det, han sit, komme
stolt og hovmodig frem bei-med. Jn
genlpndh hvor var da Revision? Alt
af Rande i Kristus Jesus saavel for
den« som hat arbede den san-sie Dag,
som for den, der tun lunde sige: her
re, ten-i paa mig, naar du kommer
i bit Näge. Men Gud txt-ver Tro
stab as den Sie-L sum er pmvendt
og km paa hom. Der man Met ve
tc mellem ham og den Stal, hsn vil
Miso-, sagen SM, tagen Mittka
viellghed, intet af det, som htter At
vesseuden M. Brit der et det, om
d Mem-seit nat-trüge Eva-r og
II
, se san holde bei ybte Slkn af
’ , se WJSC widest-Hu
dte Liv, Livet stjult i Gad, det, htm
fra al fand Kraft og Stytte kommen
tstres bott og dlivet sont en tvm
Tpndex en Slnl uden Kett-ne et da det
Menneste bleven. Et Etsempel sen
det daglige Liv: For adstillige Aar
siden levede der i en as vote stsrste
mest befoltede States en fremtagende
Sagfsket. deltendt i den volitiste Ver
den. Han havde betlcedt slete Einbe
sden vcetet Gnvernsr tv Terminen
»Da der stulde vælges en Senatvr, tvg
’et af de stskste Dagblade i Staten
»hc:ns Sag op. Den flere Spottet
» lange Artikel fremhcevede hans
’Vcerd vg Fortjenester vg sluttede med
de Ord: »Was paa for J. H. ban med
lrige Evner, vi vil here sra heim-«
sJeg tæntte med et Sul, da jeg lceste
idet: Det ster ncespve. vatforZ Jo,
bjemtne i denne Monds Spisestue stvd
der en Flaskr. Den var den ferfte,
'hnn søgte cm Motgenen det sidste vm
Aftenen Jntet almindeligt Glas ka
Whistn, nei, et Vandglas, halvfuldt
cllet heit, ligesvm det traf fig. Han
havde en elsielig Husttu, en Prieste
datter, tte dejlkge Bern, riqt begavedr.
Han var aldrig set dtutten, men den
Flaste magtestjal han1, lanasomt »z:
siklert sugcde og tcerede den de rige
Edner, den natntlige Kraft hort. Han
vidste det, ltan var cerlig mod sig seld
i dette: men Billien sløvedes, han pre
vede itle pna at kive sig los, passede
blvt paa, at det ydre Stin bedaredes.
selv over for sen Husttu var han nøje
i dette. Det lnltedes ikte hans po
litiste Vennet at dtage ham frem. Fa
milien tilhstte den presbyterianskeBe
kendelse. Han git tun en entelt Gang
i Kitte, medens Huftruen vg Bsrnene
var stadige Gæstek der. Det havde
itte altid vceret saa med ham, men
paa et enlelt Tidspuntt i sit Liv hav
de han ladet sig vvervinde til at glem
me Guds Bud, til at give sig heu.
og hvem tan betegne Fslgerne, orn
end lun of en entelt Gangs Tilskeds
stillelse af egenlætlig Lyst. Bel mast
te vi stælve, som Digteten siger, orn
vi vilde tænte alvotlig der-pack State
te Mænd vmkting os segne. vg vi
savne dem, synger vi. Hvad hjalp
det. svm Escias siger, at vi git singt
sonnnelige med nvget, men da di sod
te, var det Bind, ja vctre end det,
det klev til Ødelceggetse for os selv
vg andre. Hvad hjalv vvre Evner.
vvt Begavelse den naturlige Kraft, ei
var fvrlenet med, vm vi lvd vs for
lede til enten sijult eller aabenbart .·t
scette dem vaa Spil i Syndens fli
mede Tjeneste. Kunde det have stelst
en Joseph ellet vundet Paulus en
Martyrlrone? Hvem lceset med Gleei
de om Davids Fald, vm Peters For
nedrelse? Vi lovsnnger en naadia
Gud, der vptejser den faldne, men vi
stal vogte vs for at synde paa Noa
den. Da flvgter Aanden bott, vg det
er dvg tun ved dens Virlsvmhed i os,
at der lan vcete Tale vm Minister
dannelse, vm at ndvitle det of Gud
stabte i os. Kun under dens Jndftys
delse vg Lydighed mod den, lan di ret
teligen saa det sordvblet, svm Gud hat
steentet os. Han selv velsigner det for
vö, naar vi lun vil dette —- slivve alt
andet. Men al, sullee den tristne
Sid:
,
J
l
« The sssrpent rsf this Held. by Hmikk and
Ar-: wnn frmn hartnij Wirt-.
But that whjrh isssils irrt-nnd thi- Month
Oh. who hath power us channin,-,k.
lt will nnt list m wiztltimz - niL
Not- musics Vsiiises ssim Eure it.
But there it stingy Tun-verner
The htmlU1utsntt—ten(1urisit.
Nef, fvoei uocre hu1n, süui Hat til
Magt i Himmel og paa Jord, ej fcr
evig skal Den onde Fjende lede. Kænip
imod ham her,’og en Gang stal Hi
leve evig i Frev; da stal vi glaedei
ved det, fom vi i Haabet ser. Ja,
«Tcenk, naar en Gang vi uden Synd
stal leve, hver Tante ren, hver Get
ning uden Breit, naar aldtig vi be
shsver met at bæve for Muligheden of
en syndig Lys.« Ja, strid mod hom,
der dræber Livet, det er LIsenet fct
hver en SsjceL fom vil frem. Mange
herlige Ets. shar vi i Guds Ord, i
Historiem ja, vi set dem omkting os;
for det stal vi vide og huste paa, at
hvert Mnnefbe, omend sunpelt og
ringe, sctter sit Pkæg paa sin Sam
tid, ipaa sine Omgivelset. hvor gle
des bog Viertet ved at se en guvftygs
tig Mand, en from Kvinde Aax ud
og Aar ind at vandte for Gad. Hvor
san ille Santerno om et kætt Gut-g
Born, fpm vi hat staaet nor, styrte
og opmuntre ot og give os Syst til
at dritte as san-me Kildes Moder rg
Habe vs over vanstellge Stehn-. Og
hvor can hinkt stille i Bebt-wiss
over et fe wenden matchevc hen over
I YI
l
dem, som vi maaste havde ventet mere
aß se dent llgge under for hans List
og Magi, here detes Smertes Raub.
naak de et i hans Volk-. Ja, san
delig hvert Menneste sver sin Ind
flydelse bevidst eller ubevidsi, og
Bottkaldelsen kan sie naat som helft
og da var det for sent at begynde
fotfra. En Sygeplejerske fortalte om
to Mcend, hun bavde plejet, begge to
Landsmcend, begge ældre Mand.
Hun gik fra den enes Dsdsleje til den
andens Sygeseng. Den fsrste — ja
hvad er der egentlig at sige, hun Iwa
lede tun nødig derved. Alt det, der
havde faaet Lov at ndville sig i bunt
i Aarevi3, ligesiom eksploderede paa
det sidste Sygelejr. Noget saa helt
igennenI fotdæwvellgt havde hun div
til aldtig hort, fta det kaldtes han
fkem for sin Dommet. Den andens
—- ja det tan figes med eet Ord: Jud-,
saliggøtende Frev. Gravens Sing
ger kunde ikte ssjule den, Stilsmisfen
fra Hnsttu og Born tundc ikke for
mprke den, Tanien om Tommedag
tundeikk formindsie dnn Legnnris
Pinsler tunde itte sorftnrte den« Den
er Dækd at eje.
E. Klnver.
—"—- »
Japan i Forivarstilftand
Vers Foraaretg Beanndelfe vil Kri
sen : Liten begnnde oaann, men Vil
taarene, Der etgifterede for et Aar fi
den vil vcere aldeleg omvendt
Tet Vil siae, atJavan, der hat Dun
Dei alt det begnnbte Krian for tan
»D: n onsteg, befcktte de vnndne Ztillin
:an ag forfvare disse. ;
i Japan aik i .K: ig for at dttve Rus
«l:.nd fra de manchurisie Knster. Vette»
er cpnaaet. Den tussiste Flaade et
ist-klagt Det japanfte Han, Korea
oa Manchnrietg Knsiek og den for et
Aar fiden uindtageliae Fæftning Post
Arthur er i Jsapanernes Besiddelse.
Den russsiste Hm et bleven trængt
over 200 Mil ind i Landet, hvor For
itæktning oa TElførsel udelultenre
maa fte over en 7000 Mil lang En
teltfpor Jernbanr. Lin Japanerne
snfter det, tan de befæite de Vnndne
Etillinger, oa afvente muliae russifle
Jlnareb paa Land eller Band.
Port Atti-use Fald satte Japan i
Stand til at benytte fin Hckr og Flaa
de, hvok den ttængtes haardest. Mænd
ca Belejrinxssmaftinen Der lsennttebxs
til at indtaae Festninaen, udbkeder
nu Tab oa Neberlaa i de rnssifte
lRasllcr ved Hun oa Sbakhe Floden
Fa Flaadm der bevoatede Havnen,
er nn til Tjenefte andre Stcder.
iEl laaftibene forbeteder ssa til at knøde
Irr en rugsifle Zliekspflaade, oa Fern-»
He rne vnfnappex Daalia Handel: ftibc
Lvaa deres Vej til Vladivostot.
» Fta Kyften til Hun Floben ton
»tral1ererer Japan Lanbet, fra det ja
’vanste Hav til det tinesiste Hav er det
LHerre paa Hader
Lad 05 forudsaette, at Japan vit
teiia vilde afoente et Angreb paa sin
steckte Stillina. Ruåland maatte i
faa Tilfælde geste, hvad Japan aim
de for et Aar fidem angkibe en Hast
stattt befæstet i Stillingen, den selv
band-e valat, angribe en Flaade i deres
egne Fatvande, og som tunde gaa i
Havn i Tilfaslde af mulige Repara
tioner. Og Dette maatte Rusland gis
re Tusinder af Mike fra Hjemmet, og
ingen Havn for LE, for Jndtagelse af»
Kul, eller for Repatationer efter atj
bave fotladt Sataan i det linesitlel
.Hav.
Denne Maabe at angkibe paa er
kostbar paa Landjotden og sarlig pa:
Havet. Endsisnt Japan tunde gøte
dette imvd en til Dels uforberedt
Fiende, faa var det bog tun med cot
fætdelige Tab af Mennesteliv, og med
Tab af mange Skisbe. (
Nu et Japan grundig forbeeedt
paa mulige Angab, og sen tussiste
Flaade maa msde den ovetordentlig
ntjagttge Kam-mild og de stiulte SI
nitner.
i Skal Ausland seite, da blivet dxt
tun ved Widende Styx-Ie, ikie cle
ne i Untat af Soldaten men t Dyn
tighed, Sntldhed og Tat-M till
Laufs es ttl Band-, og met- en hctj
vg Fland- udeuftet beim end bit-M;
Og bei et der tkke syndetltg Udsigt
ttl,naat man betagtes dets tut-respe
bot-d ined sine Sntgmwtd Oprte og
Arbeiderntollgheben
h J. conten.
EIN Idsm km Uri
muswsssz M
Wände- W
ist-W
L
Billige og gnde Bogen
Vogel-, udgivet as Kitte
lig Foeening sot den
indre Mission i Danmark.
Fta dek msrte New York, as S.
H. Hadley, ovetsat as Premiers
løjtnant V. Krohm 160 Sider
i Omslag. Pris soc.
Under Faderhaand. Konsirmationks
gave as W. Petetsem 64 Sidersp
J Omslag 1()c. Jndlx Böc. - ’
Hvad tykkes dig om Krisiuss As
F. Bettex, oversat as M. Wolfs
96 Sider i Omslag. Pris 40c.
Ved Afrikaö Floder. As Annie R.
Butter, vveksat as Chr. Stricket,
Lege.
Fra Kapstaden til Uganda. En
Missionshistorie med manae
Billet-et og Kort for de unge.
Med Forotd as Generalsekketær
for K. F. U. M. Olus Ricard.
152 Sider i Omslag. Pkis 70:.
Synnove og andre Fortcellinget for
Bern. As Margrethe. 116 Sider
i sint Omslag. Ptis 40c.
Ei Liv i Sandhed. As Robert E.
Speer. En Biogkasi as Hugh
McAllister Beavee. Autvrisetef
Overscettelse as K. Reder med
Fotogtasi. 208 Sibet i Omslag.
Ptis 80c.
Kaptajnenö Hustru. As Lauritz Pe
tetsen. 148 Sidet i Omslag 40:.
Jndbunden 75c.
Den tristelige Studentekbevægelse as
Knud Heiberg cand. theo. 29 Si
der i Omslag 10c.
Hvad Bibelen sortalfr. Meget stærii
anbesalet. Paa Dansi ved Pastok
Matthiasen. Jnkolx i elegant com
Ponetet Bind 90e.
Prcestegaarden i hatzen og Indien«
As A. Vollmer. 327 Sidet i
Pragtbind. Ptis s1.00.
Solstin og Styer. En Ægteskabss
historie. Paa Dansk ved Pastot
Matthiasen. 214 Si’ver, sim indb.
80c.
De spanste Btsdre. 582 Sidet.
Varmt anbesalet as Provst Bluts
me. En Fortælling sra bet 16.
Aarhundtede, ovetsat sta Engelsl.
; J Omslag 90c., indb. 81.00.
Fka Uvenstab til Venskakx As Matie
Maihiesen. 252 SiOer. elegant
ian Pris soc.
»Gennem ers til Krone. 666 Sidet,
» elegant indb. Ptis 81.40.
Genspejling. En kristelig Fortælling
srsa Engelst. 272 Sider, sint indb.
Pkig 65c.
Hele Livet for at vinde en evig
Krone. 166 Sidek, elegant subb
Ptig 70c.
Zybel Garth eller: Lan-i as Gub.
251 Sider, smukt indb. 60c.
Godt begyndt. Af Spurgevn. For
kortet vg bearbejdet af Vilh.Rasch.
266 Sider. Jndb. S1.00.
Havets Sonnen As C. T. Hoh. 158
Biber-. Jndb. 90c.
Herren er min Tilflugt. Nogle af
Davids Salmet fta Abfelons Op
rørs Tib. 154 Sidek. J Omsiaq
50c.
Stille Timet. As Sognepræst A.
Juel. Andagt for sygr. 88 Si
der. Jndb. 60c.
Dei første Blad i Bibelen. As Fr.
Bettex, oversat af M. Wolss. 80
Sider. J Omslag 40e.
Derude fra Landsbyen. Foktælling
af Emil for de unge. 157 Sider.
J Omflag 40c., godt indb. 70c.
Teltmissionen med Bidrag as Dr.
med. Fri. Matie Halst, Frk. Molk
!e, Lic. theol. h. Ussmg, Rava
Læge Joh. Brodes-few Lyngby. 98
Sitten J Omslag 15c.
Gjort til Symp- En Gennemgang af
vor Frelfets Libelseshiftorse ved
Johanne Nyholm. 94 Süden J
Omstag Ge.
De sblide Batndomsdage. Tke soe
tcllinger as Kristme Monat-kl. 72
Sidet i Dmilag. Pri- 20r.
Fortællinget og West Ils D.
L. Moode 320 W i hinflog
» 81.00. Gebt subb. 81.50.
IVyeu vev Sky. As D. Its-ch. Pa«
! Dunst ved N. P. Mit-New M
’ Süden J Omsiag Soc. Just-.
81.20.
Magst op. Sterligt til de unge- If
Th. Meplajsen, Lem. 40 Sider.
J W We.
Ei dummes Konsimatiousgnm
ved R. Wen. 62 M. J
Omsiag. Brit 15c. Mut subb.
Zör.
Sighardug, hpvedtmansden ved Dok
set, as N. Schmidt, paa Dunst ved
Pastvr R. P. Mvdsem 302 Si
der. Fint subb. 81.20, i Omslag
90c
Alpernes SM. Af N. B. Pack
Dunst vcd Pastot N. P. Madfem
236 Sivek i Omssiag soc. Jud.
90c.
Esset Nied. Af Pansy. Paa Dunst
Ved N. P. Mai-few 250 Såbkr.
J Omstag 60c., inw. 90c.
Sorte-Klippe. Af Rolph Contr.
Bau-Dunst ved N. P. Maer
248 Sider. J Omsiag 60c·, inw.
90c«.
Fortællinger af hesba Streite-L
Pan Daan ved N. P. Mai-few
456 Sider. J Omsiag 90c., Endb.
» 81.20.
Gennem et Naalesjr. Af Hesba
; Streiten (fra de unges Bibliotek).
j 878 Sider. Fint indb. 81.20.
’Lampepudseken. Af Marie S. Cum
mins (fra de unges Biblivtek).
531 Sider. Fint indb. 81.60.
Hvxsd er Kristendon1? En kori Frem
stilling af den kristne Troslærr.
Af L. C. Petetsen, Sogneprces.
229 Sitzen J Omslag 90c., indb.
81.20.
Ruth. Paa Dunst ved N. P. Mad
sen. J Omslag 90c., inw. 81.20.
Vor Frev. Af M. von O. En Nu
tidsfottcelling. Autotiseret Ova
sccttelse besprget ved N. P. Mad
fen. 639 Sider. Godt indb.
82.00.
Din Broders Blod. Af M. von O.
Paa Danst ved M. N. P· Mad
fen. 174 Sider. J Omsiag 20c..
indb. 40c.
Fta Skovvejen. Af V. L. elegant
udstytet med site helsidige Bille
det. J Omslag nedsat til 25c..
indb. 50c.
Gennembruvet En Fortcelling fra
Luthers Did. Paa Dunst ved
Pastvr N. P. Madsen. 509 Si
der. J Omflag 90c., indb. 81.20.
Jeknbanesttuationen Bed V. L. J
Omstag 50c., insb. 80c.
Larss Fortælling af V. L. 294
Süden J Omsiag 50c., indb. 80c.
Nutidsmartyten Af A. C. L. Gtove
Rasmussem Jndb. 90c.
Ptæsten. Fortælling af B. L. 162
Sidet. J Mag 40c., inw. soc.
Stitset fta Kobenhavw As V. L.
J Omsiag 60c., insb. 81.00.
Tevdys Knop. En histotie otn m
rast Dteng. As Amy C. Fern-re
Oversat fra Engelst af H. J. F.
C. Mathiasen. Jndb. 40c.
Wilh. Becks Evinbringer fm mit Liv.
Godt ins-h 81.00.
Beet paa Rrjsr. Af V. L. 144 Si
der. J Omslag 80c. Juw. 81.00.
Naar Deklet falder. As Gntrude
Almquift. Jndb. 30c.
De helligeö evige Vvile. Atf Richard
Baxtet. Oversat as C. Mate. J
Omstag 81.00, startt og sint indi.
82.00.
Beck: Min Kosnämsationgfotbew
helfe. Jndb. i sint Bind 81.00.
En Pilgrims Vandring. Af Bunde-.
Oversat af N· Th. Jerne. Fin!
indb. 70c.
Jydske Smaaskrifter, af N. Chri
stianfem Niels, Pier aa Wolle,
Sauen gik e te, Staktels Heile,
vaneraadsfsorhandkinger, »Some
msd, De Ia si swot, men blvw
godt. 50c,. for alle i Ontslag, 10c.
pr. Hefte eller 90c. for alle 6 Hef
iek lud-b.
En Kristens Jndtægtet og Udgisier.
J Omslag 15c.
En Markedgdag eller Jene og Ma
ken. J itsde Mund-ert. 31 Si
der. J Qmsiag 10c.
Fike Fortellinger. As haus. 48
Sider. J Mag 10c.
Fra Bill-. Becks Besen-den« 80 Si
der. J Omslag 200
J Stilhed. Af N. J. Irdis. J Om
slag loc.
bebst-nich As O. Glut-bracht Pac
Danst ved Elle-. J W 20c.
Den-en et mit Stirn-. 123 Sider.
I Omslag We» sw. Oe.
hyrdedtengew Fa- sny ved W:
80 Sfber. J W loc.
Mith. Fta Engeist vcd W. J
Mag 10e.
Kun en Timestrpigr. 47 Schot. I
MS 10ti
Lygtemænd. Hm Syst ved Esau.
51 Sider. J MS We.
thut-h Padllslsluk M.
: : Blau-. Naht-. : :