JY Mk e c M.
"-,«« LA
. W ·
J . -
,,Vanskeren« adkommer hver Tirsdag og Fredatz GIVE-d ags - zldgaULX «D(1nfkeren» kostet tun 81.50 pr. Aargang.
Nk« 19. Blatt, Nebr» Tirsdag d. "7. Marts 1905. 14. Aarg.
Præsident Roosevelts
Jnauguration.
Prcsidenten et Genitand for stokartet
Folkehyldeft·
Hovedftaden i Feftstrud.
Den 4. Matts var en stor Dag i
Washington Staden var festsmyttet
som aldrig for. Mennefter fra alle
Egne i de Fotenede Stater var sit-m
met til Hovedstaden for at overvæTe
Ptæsident Roosevelts højtideligeJnd
fattelse i Landets hojefte Embede.
Man mødte Ansigter, som vidnede om
Tilfredshed, alle Vegne· Fra Ka
pitoliet til det hvide Hus var Penn
sylvania Ave. fyldt af Mennester al
lerede Dagen forud. Deres Samm
leemne var Theodore RossevetL Al
drig for har thans Popularitet tagt
sig saa tlart for Dagen.
Syden var stark-re representeret
end felv det folide republitanste Not-·
veften. Westens mest iøjnefaldende
Repræfentanter var Cowboys og
Roule Rideks. Men hele Besten staat
dag Roosevelt paa Valgets og Kam
pens Dag.
Syden med sine militære Organi
sationer og sin Kceriighed til det, der
fængslet Øjet, var strømmet til Wash- -
ington sont aldrkg tidligere ved nogen
Lejlighed. Den gav Raasevelt ved
Jndscettelsen i hans anden Termin
den starken Hyldeft end den gao
selv Grovek Cleveland for 12
Aar siden.
Befret var gunstigt. Det finan
tegnede lidt om Morgenen, men em
kting Kl. 7.30 brsd Solen fmilende
stem over de ftore Slaker. Fta Kl.
9 holdt Politiet Fætdsien gennenH
Pennsylvania Ave. til det hvide Hug«
nahen. Al. 10 forlod Prcesident
Roosevelt og Vicepkæsident Fairbanks
det hvide Hug, fulgt af Regetingens.
Medlemmek og Jnaugukations-Komi
teen. Roosevelt var i straalende Hu
mor, og san fnnrt Foltestaretne op-«
dagede hans Vogn, btød Jubelen los.
Med en Afdeling ridende Politi is
Spidsen tog Fslget Bejen direkte til
KapitalieL Ptæsidentens Æresestors l
te bestod af Generalløjtnant Chasseei
med Stab, Aktilletimusik, forste Ein-s
l
valatiregiment fra New Yort, 30
udvalgte Medleknmer af Pkæsidentens
gamle Roule Rider Regiment ogz
fiete Hund-rede Veteranere fra denl
spanste Kkig. Rough Rider Rege
tnentet udgjokde Prcesidentens scr
lige Vogt. De omgav hans Vogn
faa fuldftcendig, at ingen tunde korn
me den for nar. Kl. 1 aflagde Prie
sidenten fin Embedsed, og tott der
efter oplaste han sin Tale. Han fagde
bl. a.:
»Medl)otgeres intct Fett paa Jor
den hat starre Grund til at være tat
nemmeligt end vort. Jkte i Fslelse
af Overlegenhed paa Grund af egen
Fortjenefte, men med Ærefrygt vgl
Taknemmelighedsfølelie mod alle go
de Gavers Giver siges dette. Han
hat givet Betsngelferne, der har Tat
as i Stand til at opnaa fasa th
Grad af Velstand og Lykkr. Det er
forundt os fom et Falk at lægge
Grundvolden for vott nationale Liv
i en ny Verdensdei. Under For-hold
som vore vilde det væte vor egen Fejl,
pm vore Bestræbelser bragte os Stuf
felse, og det Held, som hat fulgt os,
dir ikke vcelle Følelse af forfængei
lig Stolthed i dort Brny men hel
lere en dyb Ertendelse af alle de Go
der, Livet hat budt os, og e·n stark
Besiutning am at vise, at et mægttqt
Zoll trives bedsi baade i timelig og
aandeligi henseende under en fri
Jorfatning.
Men er meget os gis-eh kræves der
ogsaa med Reise meget as os. M bar
Pltgtek baade mod andre og og ser
og kan site fide fra nagen af dem.
Vi er voksei til en stor Nation og
bragt i For-hold til andre af Berdens
Nationen Derfor maa vi optræoe
som et Fou, der er sig sit Ansvar be
vidit. Oprigtigt og alvorligt Ven
siab maa bestemme vort Forhold til
andre Nationer, store og smaa. Vi
maa i Handling overfor andre Natio
ner vise, at vi er besjælede af Ret
færdighedsfslelse, anerkenlde andres
Rettigheder. Men Retfærdighed og
Hensynsfuldhed hat mest at brtyde,
naar de vises iike af den svage, men
af den stærke. Vi ønfier Frev, men
den Fred, der er Udtryk for Reisen
dighedens Sejr. Jngen fvag Nation.
som rhandler hæderlig og mandig, der
have Grund til at "frygte os, og in
gen Stormagt bør nogen Sinde blive
i Stand til at udvcolge os som Gen
stand for Krænlelse.
Praesidenten gii saa over til at din
tale Landets indre Forhold i Almin
delighed. Vi staat over for Opgaver,
fom vore Fabre itie kendte til oq
ikie kunde tende. Her omtalte han
saa fortrinsvis Landets ftorartede
industrielle Usdviiling og de Farer,
den medførtr. Men alligevel siulde
vore Opgaver loses i samme Aand,
hrori Washington og Lincoln modte
deres Tids Opgaver.
Dei har saerlig verret fremhcevet
ved Roosevelts Jndscettelsr, at han
siylder ingens uden sin egen Politik
sin ftore Popularitet, og det er sil
tert sandt.
Racektig.
Det meldes fta New Or«leans, at
en bitter Racetrig et udbtndt i Se
natobia, en By i Mississippis Sto
ve. Det berettes, at der er dræbt 5
Mennesler, og et starre Antal er
saarei.
Aarsagen til Udbtuddet af Fjendt
lighederne var et GadeflagömaaL
hvor en Neger flog Boston Hyde i
Ansigtet med Nerven og lnufte hans
Ncesr. Htjde sprang- strals op og
dwg en Revolver og fytede los efter
Negeren, sont flygtedr. Flete as hans
Race fluttede sig til hom, og ligefaa
sluttede flete hvide sig til Hyde og
forfulgte Negrenr.
En Snes desperate Negke havde
ved sidste Betetning derfxa buntfa
deret sig i en Hytte faa Mil fta Byen,
del fotsynede med Rifler og Ammus
nition, og de hvide er beftemt paa at
dtæbe dem alle. Der er fyret flere
Hundrede Stud imod bem. Dei paa
staas, at de i fleke Maaneder hat
slrælflaaet Countiet.
Kobenlx paa Kryds og Tværs.
Efter Malerin og Original Teg
ninger. 3 Samlinger i ei Bind,
flere Hund-rede sine Billet-et fra KI
benhavn. Denne elegante Samling
et en Slai at eje færlig for dem, som
hat befugt Kobenhavm Disfe mange
Billet-er vil forftiste Minderne fka
Ksbenhavn vg genlalde mange Erin
dringer fra Danmarls flsnne Ho
vedftad.
Prisen paa dennc Samling er over
nvdentlig billig da den sendes Por
icftit for 75c.
Ftimærker modtages som Belaling.
Kun et lille Oplag haus.
Daniel-I Publishing Hause-.
Blaikx Nebr.
Gut-S Frev.
En Huspostile of A. C. L. Erober
Rasmussen Sognepræst ved Alletup
og Davinde. 686 Sider godl indb.
Prier er nedsai til BLOO Netto. De
som maatte Miste denne Bog bedes
snarest mulig indsende Besiillkngen
for samme
Dmisb Puls-listing Haus-,
Eins-U Nein-.
Den norske Regering
resignerer.
Ministeriet Hagen-up tagek sin Assked,
iordi Kronprtnfen optmdcr egens
mægtigt i Unionsfagen.
Den alvotligste poltttfke Krise,
Not-ge hat aplevet.
Følgende telegrasiske Meddelelse om
den norste Regerings Afttædelse hid
Iættes efter Dagbladet »Slandinavi
en«:
Kristiania, 2.Marts. —- Den unte
nelle Krise i Norge hat fort til, at
Minister-net HagerupsMedlemmek med
Chefen i Spidsen sasmtlige hat de:
n1issioneret. Den nett-nieste Aarfag
hertil er en personlig Adresse, som
Kronprinsregenten igaar sendteStor
thingets 19-Mandstomite uden detom
at have hprt Regersingens Raad. Tit
kenne Komite, fotn overlægger hville
Slridt Norge flal tage i Anledning
af Svensiekens Modstand mod eget
norst Konfulatvæsen, sit-ev Kronprins
Gustav folgende Brei-:
,,J disse kritiste Dage sinder jeg
at burde fremholde for Komiteeng
Medlemer, at Norges Velfcerd, og kun
dette, ftadig haves for Øje. Paa
dette hvilek efter min Mening For-:
eningen med Sverrtg. Jeg anmoder
derfot Komiteens Medlemmek ipaa
det indftcendigfte om ikle at tage ellcr
anbefale noget Skridt, som vil spre
til et Brud mellem de tso Nationer.k
Kronprinsen hævdet videre, at
Kongehufet aldrig hat modfat sig et
færegent Konfulatvozssen for Norge;
men det sætter paa den anden Side
al sin Styx-le ind paa en Politik, sotn
vil optetholde Foreningen mellem de
to Lande. Han betonet den alvorlige
Fate for Rigerne, som en Opløsning
af Unionen vil medføke, og unbefa
ler, at der indltedes Fothandlinger
med Sverrig paa en btedere Basis
end de, sont nylig fortes om Konsu
latsagen.
Allerede forinden den svkige Rege
king var demissioneret, indgav Stutz
raaderne Micheler og Schenning sine
Afsledsansøgninger. De var Mini
steriets liberale Medlemsmer og gik af
fordi Flertallet i Regeringen modsatte
sig, at der stulsde tages Stridt til
sieblitkelig Oprettelse af eget norst
Konfulatvæsem
Rygterne nu gaar ud paa, at Mi
chelsen vtl blive anmodet om at danne
et nyt Ministerium
Asf den senere Tids Pressa-violet
fer sial vi videre meddele folgende
Brudsiyller, der givet nok faa godt
et Jndblil i Situationen:
Fka Not-ge
»Dagbadet« (Venstres Hovedors
gan):
»Na da alle hat set, hvorledes
,.Bate-Forhandling«-Politilen hat
fsrt til svenste Spelulationer i norst
SvagOhed, og hvotledes diöse attet hat
fristet den svensle Regering ud i Brud
paa givet Ord til Fornægtelse af
Norges Ret som suvercen Stsat — nu
lan vel ille længer nogen være i Tvivl
um, at det alene er ved en afgørende
Beflutning i Konsulatsagen og dens
ter folgen-de rast og konfelvent Hand
ling med alle Eventualiteter for Øje,
at vi kan faa vaslet Lydrigets Slam
af os.«
,,Aftenposten« (H-jre): »Den nor
sie Follevlllie hat denne Gang intek
ved sig af det, der stiftende bevasget
sig »i siygtig Stemnings Bind«. Den
et modnet i haarde Erfaringets Sko
le. Den set sine Maul klatt for sig,
og den shar optaget Mit-lerne til den
nsjesle, den mest samvittighedsfuldc
Overvejelse. Den hat hverken Btug
for heftige Ord eller forhastede Sktidi.
Den ded, hvasd det er, som leiser-kas
deligt er afssutfei. Og den er betet-L
paa at tage Ansvaret for det, som
kommer, og som det gælder at forde
rede.
Paa bedste Maade, enigt, loyalr.«
,,Folketanken«, Risør (Venftre):
»Det er uu erkendt af Sverrig ng
bekcndt ude i Europa, at vi hat Ret
til vort eget Konfulatværk. Gemm
førelsen heraf er strandet paa svcnste
Rrav, sotn overalt udenfvr Sverrig
vil blive stemplet som utimelige, bare
andre Rationer faar fuld Greie paa
Fnrholdet. og dct faat vi prøve at
staff-: dem. Fortsætter vi da vort Ar
kejde for at foa Konfulatsngen gen
nemført, faa vil vi have alles San
pati, selv om vi nødes til at scette Sa
gen paa Spidsen. Alle fornuslige
»Mennesiek vil se Sagen sotn en nnd
vendig Konsekvenfe af vore rimelige
og retmcessige Krav.«
»Motgenbladet« (.H-jre): ,,Jngen
lbist binde sig i det relatin underord
nede Valg af Linie, faasandt man
er enig om Maolet, det Maul, som
af Regeringen gennem Stiatsminister
Hagerup er udtrykt saaledest »helt
eg uafkortet at faa gennemført Be
tingelserne for, at Norge kan indtage
den stats- og folkesetsliqe Stilling,
der tilkommer det som snverwnt Ri
ge.« J famme Erklærinq hat Re-«
geringen lovet ved Samatbejde med
Parterne ,,at give vore nationale Be
ftrcebelfer det Eftertryk, som ligger i,
at Nationen strider frem i samlet
«Fylking.«
Fka Svettig.
Provinspressen reitet
stærle«?!:i-,1reb paa Mini
! sterieiBoftrøm
t Flere og flere liberale Provinzle
jde flutter sig til den i de lideraleStoct
-holmgaviser ,,Dagens5 Nybeder«, »M
;tonbladet« og »Sdensta Dagblade1««
ludtalte Opfatning, at Ministeriet Bo-!
strøm og fætlig dettes Chef, Sims
minister Bostrøm, ikte hat dredet cer
lig Spil under Unionsfotshandlingep
Ine med Norge. Bl. a. striver saaledes
»,,Nyafte Kristianstadbladet«, at fort
tden unionelle Enigheds Styld bildet
det itte oaete urimeligt, om Sverrigt
’gav efter paa de omtvistede Punktes,
Hscerlig fordi det itte tan beftrideiz, at!
sde indelkolder svenffe Oderhojhedskrav,
jsom Nordmckndene tan have Aarsaa
Jtil at modscette sta.
L »Vestmanlandg Lang Tidning«
jftkioey at hvis man — som Unions
tkongen netop hat udtalt — anset
lFokeningen for at date den sitrestez
IBotgen for den standinaviste Halb-Jst
’og de to Folts Tryghed og Lytte, daj
træves der i Øjebliktei en andenj
Mond end He. Bonrøm i Spidsen for»
Sveriges Negering, hois man da ittes
vil fotfpilde enhvek Ret til at kaldeT
vort Land et tonftitutionelt RigeJ
thvor Miniftrene staat til Ansvar fort
isine Handlinger.
Højreptesslen i Provinserne ftaar;
overalt paa Regeringens Side. ;
»Nya dagligt Allehanda« (ydersteJ
HHøjre strider, at med den nu vundneY
tbitre Erfating i Minde vil den spen
Fsle Nation-z ledendc «,toeiid og Reprees
Isentanter not afstaa fra at tage noget
nyt Jnitiativ og fraat komme med
nye Tilbud i Unisonssporgsmaalene.
Den Velvilligste Mening og den
eerligfte Strahlen efter at komme
fornuftige norste Krav imøde leder og«
maa lede, det ved vi nu, til nye st
mygelser for os sselo, nye Misfon
hold inden Union og nye Uvenstabet
fta norst Side. Hvert nyt svenstl
Tilbud modtages paa en Maade, som
gsre det til et Splittelfens st- i
Siedet for en Bro ttl Enighed De
haarde Leerdomme, vi dedsi hat ho
stet, bot detfoe idetmindste tunne gi-:
Staget raser endnul
Udfaldct fynes at maatte bline et ftort
Rederlag for Rai-ferne !
Utmre ftoce Tab paa begsc Stdn-.
Det synes næften, fom det Slag,
der nu har taset i over en Uge paa
Shakhefloden og ind imod Mulden,
stal komme til at stille Slaget ved
Liao Yang i Slyggen· Det har i
flere Dage set ud, som det snatt munt
te komme til en Ende, men Udfaldet
er endnu usittert.
J Løvdags heb det fig, at Gen.
Kuropattin havde lidt et knusende Ne
cerlag. En japanst Heer paa 260,000
var brudt igennem hans venstre FløL
oq denne var afskaaret fra Hovedstyr
ken, og samme Telegram meddelte en
Melding fra Kuropattin, at Japa
nerne marchetede imod Mulden, og
hans Stilling var yderft farlig. Al
lerede da paiastodes det, at Kur-mat
kin havde lidt et knusende Neder»lag,
og Tabet var uhyre paa begge Sider,
Russernes ansioges til 80,000 og Ja
Panernes til 40,000.
Det eneste nye, der meldtes i SM
dags, var at Russerne fremdeles
gjorde Japanerne haardnallet Mod
ftiand, og Japanerne havde besat Sin
mintin si Beft for Mulden med en
Stvrke paa 10,000 Mand.
J Gaar til Morgen heb det videre,
at Japanerne under General Olu
helt havde staaet Nussernes højre Flsj
fi Best) tilbage og truede deres Jen
Ibaneforbindelse nord for Musden.
Oftpaa rettede Kuroki et voldsvtnt
Angreb med svoert Artilleri imod
Russernes steerkt forstandfede Stil-«
linger. Kuropattin antoges at famle»
stor Forftærtning imod GeneralerneY
Kuroki oa Noqi. Der har altsaal
veeret ftcerle Flankebevæqelser, og
Rusferne er bleben drevet tilbage paa
begge Fløjr. Deres Centrum har
General Nodzu med sin Herr angre
bet, og her synes Russerne at have
holdt deres Stillinger: men man ved
-ikke, om Japanernes Angreb her bar
veeret alvorlig ment, eller det kun har
været for at hindre Russerne i at
famle deres Styrle paa III-jene
J Aftes lom der saa atter nogle
Meldinger, som tilsammen viser, at
Slaget fremdeles fortsættes, Udsig
terne er væsentlig uforandrede, og
Udfaldet er uvift. Stærk Kamp fo
regaiar i Veft sog Nord-Ast for Mut
den. En Melding, som imidlertid
itke er stadfæstet, siger, at Gen. Nogi
hat vundet en vigtig Stilling og af
staaret Kuropatkins Tilbagetog. Vi
dere siges det i en Melding fra Mak
den, at Nogi var ncer ved i Gaar at
føje en ny Triumf til sin JndtagelseI
af Port Arthur. Ved forceret March(
i feks Dage viste han sig pludselig 5
Mil fra Mukden og leben-de et Slashl
som neer var blevet kronet med Held.
Men det lyltedes Kuropatkin i sidste
Øtjeblik at drage saa stor Forstærks
ning fra sit Centrum, at han reddede
Situationen. Nogis Fremmarch er
st«andset, men Stillingen er meget
trittst
Frei Tokio meldeg, at Marschal
ve os Forftaaelfen af, at Jnitiativexw
maa overgao til Not-ge !
,,Vort Land«, Stockholm, (konser-H
vativ): ,,J Løbet af disse to Aari
hat man merk end en Gang her i
Sverrige besvcetet sig over en Gen-i
tagelse af den Eftergivenhedspolitihs
som hat udmærket vori Forhold over
for Norge. Med Gliede hat der-for«
dei svenste Folk msodtaget Budskabet
onn, at Sveriges Regering denneganq
hat indtaget en fvenst og kraftig
Holdning. For den Uro, som det
hat maattet udstaa, iscer under det
Lagctheimsie Regime, faar det nu
trsste sig med det gamle Ordsprog:
j«Naar Enden et ged, et alting godtIU
Oyama hat saa travlt, at han itle
bar Tid til at sende detaillerede Ef
terretninger. Men han siger, at Ja
panerne hat taget umaadelige For
syninger af Levnetsmidler ved Wan
changpao og et Klscesdesdepot ved To
hant-ai, men han hat itte Tid til at
anders-ge.
Det samlede Jndtryt af de sidste
Duge Meldinger er, at Kuropatkin
atter bliver nsødt til at ttækte sig til
bage, til Tieling eller Tie Pas ca.
35 Mil Nord for Mutden. Men de
"første 3—4 Dage vil not vife Udfal
’-det.
Czatens sidste Manifeft.
J Ftedags Eiftetmsiddags kom det
slcenge bebudede Manifest fta Czaten,
jhvoti han etklaeret som sin Hensigt
tat sammen talde en Nationalfotsam
«ling.
! Eftet en Jndledning om det tus
sisie Folls Loyalitet siget Czarem
»J mit eget og i Kejserindens
Navn sendet jeg Dem alle Vor hinte
ligste Tat for Detes loyale Ønftet sog
Følelser, som i disfe alvotlige Ti
det et saa meget mete velstotnmen sont
et Udttyt for Folkets Villighed til
eftet min Kaldelse at samvikke med
mig under Gennemføtelfe af de Re
former, som jeg alletede hat behu
det, og som et ganske og aldeles i O
vetensftemmelfe med mit Hjettes
Ønsler.
,,«Jeg et befluttet paa for Fremti
den med Guds Hjælp at samle om
mig Landets bedste Mand, de sont
hat Folkets Tillid og som dette want
te udvælge, til at deltage med mig i
Arbejdet og Ovetvejelsen af lovgiven
de Foranstaltninger.
,,Med Blikket aabent for Fædte
landets scetegne «Stilling, Mangfol
digheden af dets Folteslag og i visfe
Dele asf Landet Borgetnes tinge Ub
vikling, hat Ruslands vike Herstete
indføtt Reformer, efterhaanden som
Fotholdene hat vcetet modne herfot,
paa samme Tid under Hensyntagen til
den histotifle Ovetleveting og til
Nødvendiaheden af at bygge en ftoerk
og vatig Nutid paa Fotbindelse mcd
Fortiden.
»Jdet jeg paataget mig at gennem
føre betydningsfulde Reformet, er
jeg overtydet om, at lokale Behov og
de i Livet høftede Etfaringer, del veje
de og cetlig udtalte gennem folkevalg
te Mænd, vil sikre en frugtbar Lav
givning til Fremme af Folkets fande
Velfcctd. Paa samme Tid er jeg it
ke blind for Vanstelighederne ved It
saette en saadan Reform ud i Livet
under absolut Bevatelfe af Kej«fetti
gets fundamentale Styteform.
»Jeg hat Tillid til mine Raadgis
veres administrative Erfaring og
Dætdfasttet detes Fotvisning om, at
cn Folteronsfetence vil fremtne Rus
lands Bedste. Beete det da best·emt,
at en faadan stal mit-de under Rau
dets Fotsæde.
»Man Gud velsigne denne gode
Begyndelfsr. Maa Gud hjælpe Edct
til at fremme det Folts Velfætsd, som.
Forshnet hat betroet til mit Styre.
Nicholas.«
Waren nnderteqnede Resiriptet med
Ordenet ,,Jseg er billig til at udgyde
mit Blod for mit Folks Bedste.«
Ssom man vil lægge Mir-sie til,
betyder Manifeftet ikke, at Rusland
nu stal faa en Konstitution, en lod
givende Forsamling eller i det hele
taget en ny Styreform. Men paa
den anden Side er her udialt Aner
kendelse af Folkeis Ret til at blive
hørt overssot Lovgivningen gennem
follevalgte Repræsentanter. Dei sy
nes at vcere et Skridt i Retning af
Samen-beide mellem Landetö Selts
hetster vg de forstellige Messer i
Folket uden Bureaukraternes Mel
lemkomss Det tør mnligt betegue et
bVendepunkt i Russland- Historie.