Wl
Yed Zärnen
Hund Slovseen gemie.
V set er vist en Bog, der heddet
fanden. Jeg trenler nu imidletiid itleJ
paa Bogen; jeg hat ilte liest den, ag:
jeg twr not, det er en ganste almindeq
ligRoverroman Jeg icentee tun paa»
denne Titel: ,,Hvad Slovspen gemte'«.l
J saadan en lille, dyb So med Mc
sebund, midt inde i den mprle Stolz
kan der ligge mange mætlelige Ting
gemt. Der kan ligge mange heilige
Ting. Mange Roser og yndige Plem
mer er i Tidens Lob sunlen til Bunds
deri. Der hat maasie siddet en Rid
derdarne i en lille Baad og hat ladet
sm Haand glide gennem Bandet «
og hun hat tabt fin lostelige Rina.
Maaste hat rcedfelsslagne Falk i Kri
gens Tid gemt deres Kostbarheder il
Seen .De: ian ligge mange her
lige Ting paa Slovspens Bund !
Og der kan gemmes mange fryg «
telige Ting i saadan en lille Slovsø. 1
Der ian vcere begaaet et Mord, oa den’
inytdede tan ligge indsilttet i Band
planternes Fangearme. lJea trot, dets
er noget saadant der er Tale om ij
Romanen.) Fortvivlede Mennesier(
kan have druknet sig .De: tan ligqel
mange frngtelige Ting paa Skovfø .
ens Bund.
Men der findes en »Skovsp«, book
der gemmes endnu mærteligere Ting,
og den hedder Mennesiets Hierte Derl
ligger gemt.en Mengde herlige Tina,
alle vore fagrefte Dromme, som al-:
dtig sik Virtelighed eller tun sit detj
i en langt fattigere Stilkelse, end oi
have drømt om —- alle voke l-edste Be
stutninget om, hvot godi og stsnt oi
vilde leve, hvorledes vi vilde bringe
»Lys og Liv og Lyft til siore og til
fmaa«, og det blev tun til saa lidt —
Tusinde stønne Ting, ·om vi hat høet
ca læst og tantt, men som siden gled
ud af vor Bevidfthed . . . Der ligaer
mange herlige Ting gemt i Hieriets
Skolast
Og der gemmes mange frygteliae
Ting: Mindet om alle de onde, egen
iætlige Ting, vi hat svet — og alle
de grimme Ting, sont dukiede op i
ps, men heldigvis aldtig blev udferL
En fransi Trenker hat sagt, at hvis
alle de Jndskvdelsee, det duiier op i
as, blev vieleliggjort, saa vilde Vi alle
sidde i Tugthuset. Jeg trot, han hat
Reiz jeg vilde i alt Fald sidde det, ljst
alt det, der er duklet op i mit Sind,
var bleven udfsrt7 men heldigvis blev
det steakö standset, saa sniart det tom
for Bevidsthedenö Dvmftpl (bchsvede
maaste iike en Gang at komme for
Samvittighedens OvetreV — blev
strdt tilbage sog deutnet. Men det lig
get dog der nede . . . Der ligget mange
frygtelige Ting gemt i Hieriets Stop
h.
Og baade de herlige Ting og de
frygtelige Ting, sotn gemmes i hier
tets Siestri-, voldet Ufted. De stin
ne Ting sukier som Fanget eftet Fri
hed, og der lydet fcete Spjrgsmaal »
til es i den stille Nat: hvotfor maaite
vi, dit Hjeetes stsnne, lyse Bien, iile j
leves hvotfot lod du ei d-? hvvtfoe "
man vi ilke naa frem til Virtelighei »
sdens Liv? —- Og alle disse Spjth- »
maal og Sul we sos urolige i Sindet,
vi ved ikke selv shvotfon J
Og de onde Ting tsrer sig der nede «
sein dunkle »So-gessen og midt i Li- »
seid Lys og Travlhed kan det lige- z
Im faee en Stygge af Msrte og Angst »
stimmt os, og vi ved ille, lwad der er
i Beim med os, Dei et de fette
Spsgelsee, der rteet sig paa »Sie-v- J
beist- Bund.
Men for begge disfe Akte-e af U
sted ved Bothetre Jesus Rand — og
jeg tret ingen anden vev det.
swetx Ost AUnuw uw hntva
M, at de ital leve ap og naa Vit
hligded Der var ingen Fetd i den
M: disse hetlige Ding pas dit
W Bund, dem Ial du med Tiden
M fca held til at glatte-—- nei,
mdetetseedtdentcmäetalle
dMe Grimme og Bestatninget og
. W. sont segnet-, de shl dlive
Wort langt hetligete, end de
Iqss IRtheshvtsnsl
sp« CI str de W M dcd denn
M, U te ital d- i- Missetat-.
«I IsieeIUIiumUhsickssisUs
Oeksvedet
ji«-mitg
Mn n wog
«Ikiu—Vii-imtfmeuw
Ise If vsr ubmækkede Sam, fom hel
bteder det allermste Tilfælde af
Dndsygk — Stesenson Medicine
Co» 2508 Riverside Ave» Minnen
Tpolih Minn.
ve dem kvit, thi felv om det faa ud,
Isom jeg glemte dem, saa var de dog
Iscn Del as min Bevidsthed, otn de vg
Haa laa i Sjælens Natsidr. Nei, in
sgen anden kan stasse mig Fted for dis
Ese onde Spøgelser end han, fom sigeu
Ijeg tager dem fra dig, jeg dtukner
dem i mit Blut-, jeg slaar mit Kurs
over dem, saa de ikke kan røre sig
mete!
Da kan vi synge en herlig Afters
sang: Fred hviler over Hiertets Skovs
sp og alt, hvad den gemmet.
K. Bjete i »Dsi. Fltt.«
f sp. -.-»« «
sHvad Ungdommkn bar lækc.
Fattigdom er en bitter Tingz men
den et ikte saa biitet som Tilsiede
dckscelsen af rastlos Tomhed og fysist
moralst og intellektuel Slaphed, hont
til de Mennestet dømmet sig felv, der
vælger at tilbringe al fm Tid med
den srkeslsseste as alle priesløse Ov
gaver —- Jagten efter Forusjelser.
Den Mand, som kan atbejde, men itke
gsk det, hat lige saa lidt som den
Kvinde, der selv bcem Stylden for
sin Uftugtbathed, nogen Plads i ct
fundt og traftigt Samfund. Läge
som den Kvinde er Quellng som hat
fsdt og opdkaget mangf sunde og
friske Bm, saaledes et ogsaa den
Mund lykkeligst, som i sit Liv hat
arbejdet haardt og med Held. At
bejdet kan date gjort paa Tusinde for
stellige Monden med Hjærnen eller
med Hendekne, i Studekekammetet,
paa Matten eller i Atbejdsværksiedek
men detsom det et Etligt Arbede
erlig gjort og vel vætd at gere, da
er det alt, vi hat Ret til at forlange.
Hver eneste Fadet og Moder vil hand
le visselig ved at leere sine Bstn itte
at svige for Banstelighederne, men at
mode dem og overvinde dem, itke at
ssge et Liv i Uvitksvmhed, men ·at
sttæbe at gpte sin Pligt first og frem
mest miod sig selv og sine og siden mod
den hele Stat. Og denne Pligt mag
uundgaaelig tage Formen af Arbejde
as et ellet andet Stagö.
sPtæsident Roosevelt.)
Den dansie Mission paa
Ktigsstnepladsew
(Af L. D. i »N Æssionstidende.")
Kriggsluepladsen i Osten et, fom
vi alle ded, Manchuriei, hvis sydlige
Dei er Halvøen Liao-:-tung, paa hvis
Sydspidse det belendte Port Arthur
ligger. ,
Paa denne Halvø og videre mod
Nord og Lst til henimod Yalufloden,
der stiller mellem Manchuriet og
Korea, hat vore danfte Bvsdre esi
Mission, som Gud paa en forutcderlig
Maade hgr holdt sm sicermende
Haanv over midt under Kseiigens
Rædsler.
Dei dansie Missionsselsiab, der
icenge hat arbejdet i Indien, hat
siden 1892 ogsaa optaxi Missisns
Irbejde i Kina. De havde first taget
Sigte paa Provinsen Hem, og deces
fsrfte Mission-sent flog sig da furc
lsbig ned i hanlom Mit alletede
imod Sluiningen as 1895 flyttede de
sm Birksomhed i Kinn over til Licio
tunahalvsen og begyndie for dei sie-sie
ai arbejde i Port Arthur. Senere
hat de anlagt flete Statt-net langer
mod Nord og Øst (Dagusan, Sjus
fang, Sah-disk ved YaluflodensMum
ding, og dei fta Reigen fcm bete-die
Fong-wang-iung).
Dei saa i Begyndelfen file saa lysi
ud for dette Arbejde; thi det SNELL
livot de havde staaet sig wed, var Ig
et et Stridens Æble. Undee Reigen
mellem Kan og Japaner-ne 1894 —
95 indiog de sidfte Port Atihms eg
besaite den nævnie Halb-. De stnlde
ved Ftedssiutningen ogsaa fauei be
bolde den; men faa Dom Rusland, der
xsgfaa sik Tystland og Franks-is med
sitz, og Dem-ede, ai den stulde iilbages
leveres til Mut-, hvilbt Japaneme
pgsaa blev utdt Ul at sieebe sig i, am
W not fptfwd at Mulsant-, fom
havde lage sig intelleny havde egeni
W W. Dei var i Birke
Tcligheden ha, Stunden lass-es til den
Reiz fein ins easet i M.
EYMIILHUCMUHMLMD
Ist, Mud IM; M alletede i
1898 tmg m Zeit-a in at ovekiapes
sig Port Atthue og efterhaanden sit»
det Hemdimmet i»tke blot over LiaoH
tanghalvsem men over hele Maria«
riet.
Da det er en betendi Sag, at Rus
land i Reglen ikte tilladek andre
Ichamfund end den graste Kitte at
«drive Mission inden dets Koloniek,
Ivar Udsigterne ille gode tot den nye
Idauste Mission i visse Egm.
Dei fynes dog at vcere totninet den
tilgode, at Danmark staat i et saa
igodt Forhold til Rusland, ligesom jo
ogfaa de to Landes Fyrftehuse er be
svogrede. Man synes at have lullet
Øjnene for deres Akbejde og iilladt
dem i al Stilhed at arbejde viderr.
Oa Gud hat velsignet Atbejdet saa:
jedes, at de nu hat omtrent 120 Krisi
ne vaa denne nye Mark.
Og dette Akbejde hat kunnet fort
’»skk»es sokhosdsvis »f.»siykket ser mi
under Krigen mellem Rusland og
Japan. Ja, hvad mere et: det bar
just i den aller sidste Tid gjoet den
«k«u:tigfte Fremgang. J fotrige Aar
Etunde man optage 30 i Menigheden,
sog i Aar hat man vist allerede ind
lcmmet omtrent lige saa mange i den.
Jngen af de ttigfstende Partei- hat
tilfojei Missioncerekne noget ondt.
Bistnot hat de tildels maattet sende
Ifme Famä liet fra sig og i enkelte Til
fælde ogsaa felv for en Tid maattet
f rlade Arbejdsmarten Men naat
undtages Port Atihut, fom de indtil
bideke —- som kimeligt var — hat-I
maattei opgive, saa hat de forsvtigH
kunnet fortsatte sit Aedejde og endogj
atter besatte Steder, foin de for enl
zTid havde maatet fokladr. Paa«
JStationetne Sahotse, Fong-wang
Jtung og Sjujana bat dog Missionee
»reine faaet iite lidet at se af Krigenh
Radsiet, og paa sin Flugt fta Poef
fArthut var Kristiansen visselig i be
tydelig Fare Desuden hat jo Den-I
Itiden og de ukol ge Forhold selbstl
sionslivets Ttængsier for alle Arbejst
dere. Men af og til hat de ogsaa
" nidt under Reigen set uventede Los-I
zliint Saaledes forteellet Missio
nar Lyttesaaard, at han blandt de«
japanste Militare hat trusset flete
fKtistnr. og deriblandt en ineget insg
gelig og alvoelig Ofsiceiz som ved sin
Aftejse sendte hain et Bren, hvoti dem
udtalte det Ønsie og Bock-, at de
maatte genses i Himletn
hemn von-e fremd-ice i Naave siaj
Haand over vore kecke danfte Bridrel
og dekes erdens Gerning, hvok Kri
gen taser.
Siden dette blev streut, er Jok
doldene baade i Poet Urthnt og paa
Liaotnng Hain-en jo forandtede gan
sie betydeligt til Gunst for Mission
arbefdei. Vi hat dog illt endnn teuf
fei at se noget fra den danfte Missi
ons Arbefdsmakt siden Port Itthurs
Jndtagelfe.
M«—«—C.-—- -.-—-—.
»Den gute Inn-:
J Bladet »Der Togc der Idgives
as den beleckt-te tysie Bladfmäaggrt
Scheel, sindes folgende lidt spydigt
iLttileh der er reitet mod den megenl
Tale om den faalaldte gule Fore.
Attillens Fotfajtet hat nndetvegnet
sig sont Karl Engen Schmidh Paris:
»De Gute et endnu meget mere
tkderdmgtige end man trot. Da de
ille mere dil« etsbkes af Europa, for
beteder de sjg tue blvt pas selv at un
detlasse fm liele Europa, sg de hat Elle
blot den llfarfsammethed at nddelel
Sttyg til Rassen-h der kencpet fsk
mropæifl Eirikisntion, at nei, de date
detes Nenltt og Kneb midt ind i Eu
ropas Vierte og det pa- en Mande,
san der er· a! Grund til at tnste, dæve
sog stvdfex For det fsrfte hat de pr.
Luftballon lendt en Torpedobaad den
lange Bei fea Japan til Besterhavet
for hekt at sdelægge den tussiste Flan
de. Men heldigvis var Rusferne paa
deteg Posi. De sisd det ffendtlige»
Fort-i saa aldeles i Sank, saa del gikx
lunder med Mand og Mus, og at man«
lsiden da lyvetten hat hsri eller set no
get til det. Deepaa gav Japanetne
sig i Lag med en ny Plan. De sendie
ille mindre end 45 Millionet Rublek
til Ausland, og ved hfælp as denne
anlellge Sum, hvoktil der dezfoenden
stal viere lommen nogle engelsie Mil
cn gatantetet Kur for
scmoerdolder. ist-ende, ind
vendlge, W ellet fees-Indie.
M Mcse fw Wen
pls »Has- Wxnent« like leerem
is til 14 das-. soe.
fltoney tndgsd Japanetne de tusstste
Arbejdete en saadan Dfdsfvragt, at
de i Huj og Hast dtog op fotan Kei
»fetens Slot og lod sig styde ihjei. At»
wisse Millionet hat txt-net til Stede,;
sdet svaetget Russetne hsjt og helligtk
Jpaa. Der et altsaa itte nvgen som
lhelst Grund til at tvi-vle, lige saa lidt
Pfom om Totpedobaaden, fiot hvis
Elsistens den tussifte Regering lige
ledes garantetet.
Men det, som fotsltcettet mig aller
;meft, det allervætste, det tomsmet til:
jsidsn Japanerne hat ilte blot atbejs
Tdet i Besterhavet og i Petetsborg, be
Ihm ogsaa haft den Dkistighed at dkive
detes usine Fremgangsmaade i selve
det tysie Fædtelattd. Der staat nu de
aode Folt baade i Rigsdagen og
Landdagen og ttættes om, hdem det
egentlig beerer Stylden til Streiten i
Kulatubetne ved Ruhme-dem Jeg
ihm »Es-tret det her i Paris-J erfatet
Idet af en god nationalsindet Ruslet
jselv.
l Sagen et saa simpel cg ligetil sont
lalt, hvad her et tussisl og national-.
jstift Her et det attet japanfte Mil
;lionet, der hat vætet paa Spit. Min
HIemmelsmand dar ille i Stand til
ak siae mig, hvem der bavde faaet
Millionetne, om det var Grubeejetne
ellet Arbejdetfstetne, men een Sag
et sittet: De er totnne fta Japan Ag.
blevne uddelte i Ruhtdistrittet. Aar-l
sagen til denne japansle Pengeudde
ling ligget paa Haandm Der losm
met Russetnes flenne Flaade ved
Madagastat og lan ille komme vide
re. Maaste Instet den ilte at komme
videte. fotdi den ikte hat til Hensigt
at nætme ftg de fapanste Stibe alt
for nieset Men det et jo en vptstft
Tantel Nej, den tan ilte komme si
dete, fotdi den itte hat Kul. Men
Japanetne hat en gtulig Angest for
denue Flaade. De ved meget godt,
at det et fotbi med detes hele Hetligi
bed, naat de lomtnet de Russete paa
nætt Hold, som alletede i Vestethavet
hat datet saa sejttige. Detfot spget
de i detes thelthed og Undetfundigthed
at afstæte Flaadens Livsnetve fta etj
Baghold. De sprget for, at Wasser-I
ne ilte tan faa Kul. Af den Grund;
hat de sat Sttejlen ved Ruhr i Scene.
Nu blivet Kullene sjceldne og gysellgt
»dyte. Russetne hat itte Raad til at
tsbe nogen, og detes Stibe maa blive
liggende i Hat-nen. Med Rædsel vil
den cetlige Euwpæet af denne Frem
ftilling ettende, hville afstyelige Kerl-»
ttinget de Gute et, og med Tilfteds
stillelse vil han læse mu, at deteSRæna
tespil et til lngen Nytte, at General
Trepvss hat vunden en gltmtende
Seit i Petetsbptg og at hanz Kolle
ga Kutppattin nu i leengete Tid ikte
mete hat faaet Ptygl i Manch-riet
Aue disse Ting destyttet Haabet am,
at di endnu denne Gang slippet for
de gnle Statets Jndfald; men man!
vil dog fot Ftenttiden gtte vel i at
tsære fordetedt pas det verste.«
Et Sptoggeni.
Kardinal Giuseppe Mezzofanti
s1774—1849), hsis Navn et bleven
typisi for en Kendet af mange Sprog,
behersiede 58 Junge-staat hvad vil
bog dette sige mod en nulevende Bi-!
denfkabsmand, sont hat tilegnet sig
næsten 500 Sptoggtuppet saa grun
digt, at hatt hat kannet adgive gefüg
ne Vierter am der-f Stadium og otn
Sammenligsringen mellens dem! Deu
ne moderne Mezzofanti et en Semina
sialleeker i Cnneo, Professor Trom
betti. Nylig vandt han den kometsie
Limri-Akademis Ptis for Fitologi. og
ved denne Leflighed fortalte Professor
Ascoli om dans mattelige Uhr-it
Lug-ganz
Trombetti er fidt i Bologna 1866z
hanc Fotckdte og Wende vat sna
sattige, at Ber maatte sent-e dem paa
Tiggerasylei. Alletede i Sydeus
alveren kalte Trombetti Franks og
Infl; begge disse Sprog havde han
tilegnet sig If gern-le Laub-ger, som
tilfældig vat faldne ham i Bande-me
Jndtit sit 18. Aar atbejdede han af
vetsiende som Bam,Bakber ogGuld
-smed, tnen bestæftigede sig i Frist-U
merne iivkig med Astronomi og Mute-»
matit og med Stubiet as dsde og
levende jeweveopæiste Spros.
J 1883 fkemsiillede TrombeM stg
for den betendte Digtet, Professor
Catduch og undetkasiede sig paa
Foranledning af denne en Prsve for
en Professorkommisstom hvorved han
med fotbanfende Gitter-heb foetoltede
og etytnotogsst analysmbe graste, la
tinsie. MI- vg eng-M- Tetstetx sm
tidkg gav han Mes- paa sine frem
Blege Iwindcr - Skrantende mødrc
Sygclige Diger
vil finde Smtdhev og Stdn-te i
D r. p c t c r ’ i
Kuriko.
Iithl lsm bmat »Hm um i nnnkn is
mnkkkzqk zkspn FJ » H. 1.«k zm m I·-«« «-«-«k—« --. u I: « Iktnh Du- n
thr iHn«;«. (»1«1d««;:1.: 11I.11«1!-«i r«:.«.1««st««-H . :«i l!
thut owns-us muswa H ««n: .n«-« mll tnuxkt I « c siixtu w lm
Ns !1-I«»«1H!U!’«l.
DR Pkfck o Kurtko tun uliirksmspcwlh .i«,1«t«1«:«1 kinhs
srkx «x««1-nt«1n1«n.»Um III
Dr. Pan-r kahl-any. 112-1H N, HOYW AUE- THE-»W
Testte gmnl«-,1«U«—1«II««
Ul.
æFFd
W Wc
n Vog
wck«
M
s uns-U
O
ragende Kundstabek i Franst, Spanft, «
Portugisisi, Hebtaist og Amt-ist By
en Bologna tilstod ham nu 600 Lire
aatlig til Fortsættelfe af sine Stu
dier. 1891 havde han afsluttet sine
Universitetsstudier og wertog en Post
som Gymnasiallæter for at tunne for
sørge sig og sin Familie. J sine tat
tige Vetter bestceftiget Trombetti sig
hovedfagelig med Samsmenligning
mellem de sorsiellige Sptoggkupper.
Don soger fremfot alt at paavise alle
Sptogg Monoqenesis, vet vil sige, at
de hat en felles Oprindelse. Efter
haus- Anfluelse fstet en Vej fta Ban
tu Sprvgene til desemitiste Sprog
gruppet og derka til de kaukasiste
Sprog: benne Vej streifer ogsaa Jn
panst, Kinesist og de malayist polyne
sisie Sptog.
Appetitoste.
s. I. III-est eaefle state stand-schic- III-Mist
fes-sei speist- ssk 1 Dom-c m S tust-h oq It lenke
QM NO m sia satssdkti«k1903m d hvet Aufs-.
send ice I Inn-»Ur soc I soc o! schen-vitell.
I. M. JLNdEkvt,
M Akt-Maske Ave» - . - cblcskm 111.
Skshqudler
m si vist Dem den ny
M
IIW Wk IWMdek
Dei er ou per-fett Sko, det ende
lige Resultat as mange Aar-I Et
fating s Sto·Tktvl-kniug — nyves
cis tenhvet Rettung, sinnst formet
est-r di npefte Msnfttez meget mo
derne, ualmindelig komfottabte
og smdeles handle-Den repre
senteket den hsiefte Type paa
Cwsipalitet items-ragt under
Unvn og Daten-Erke. Hvis De
suster bei meste for Detes Benge,
for-lang »Beste-m Lady.«
Deus Stabe-thut dar ellet lau
san Myek »Wenn-n Laby« cis
sit Dis-; send es Isan klap- es
Indus vor Glis-um up Moda
bes.
sc Mosis-r sqsds Matth
sslbinqtosW cic. sen Utic
mcktke er ttytt pas book int.
f. IAMI IUM s- sllllkclh
III-WORK M
»Danstekeu« War to Gange am
Ugeu. 81.50 Mis. Ist-usw« sitt
WHWJILES of Hi wmiui
U-!
mer 1 Buqu
urx L- -ts1«s
LEIHH ist-mumqu III-r W is k-« Fxm Gaume- Ists-:
I«c « ced Zur-i Musik«-km Anstaunen i kmada
»Ur-wo ksscsms « Hm . »Wu- .I ( U E. SM- nd
V«.41, ji«-: » most Maiw- -iuns-e sehntku for Fassu
ct tu nshsfssajs im- )i.««!;q,·;ss:skr1st.v Om.
cchoo chuE CWMNL
M. 294 290 Jan-« nie-. Wem-, m,
Yltevxklalericr - -
og andre Kunsnnaleriet, fom Vorm-steh
Momsm samt Landstan oq Manne
Scenn ein« um«-m jrunlk oq billigt. Wed
sie og stme nnpnnetede Kamer. Ruhe
dolose-, »k; umsan canvus bmmtes. - -
Vesmlsngn um .az»e.- pxm Lqumgn m M
tenammek ow. H· JENSEN«
ZU. Rrsdssslwny. can-tut Bluts-. los-s
Diana-r
og Orgtctn
z -· kjjx .·, Knn Hin nch Anleh
. z« -·-- i« , ninq til m give Os
An.: k- - r- Inzwileummaeude
M z- . " Pnju og Bemhuqss
. ·
s H· sue-«
.--'.-««Z-·« « s- . Jkl
qhw » MJ vi..ch, og nat- a
.-—- —.-·—TT« .».« sinds, at tnam hat
bedke Bitmchec at
kitbodr. Oplvs Mut
Te ihm-r, band De
Insta,
Bis-no ellek Orgel.
TME
i DE
· »Es-E II
i ; 1.; I-, . C .
« ; ’ « sonnt wessen-i
Ach-c nun-E.
CIPI Kandan »Ist-.
must-s- x--.--.,
Ninus-Apisti-. Hin-h
AllsIllIsllsllllllllllltlltlllllllltllllllllllsstll
shonhandin
20 Lassons.
Försts Lsktic fri.
Absolut den most fuldstsndise os
mai tidssvakeatle Methode
Plads samtnen-.
Als- lettssss sk. Post
lakoa Muts-ingri- I mutet Akbcsdc.
lage-I Ums-Winden Atti-L let ers ionmclltzt
dabei-set si jede-Oele
slalemM ledmäc NyMM
Mut sc Tit-ladet Of crust-M Wu
Adresse
W—
compsign of Eckucstiosh
In fass-satt MI»
NEW YORIL
W
citat-s for svage Mændl
Sich-Mc sslis M
» N sum-m Zeus i Verdu.
! For st svektesce win- lpr ey Este-eitle sont
P Ist-»m- Csm Illi- strclem bvot ds- It
u Halte. srmlek vi ruht-eh vom tust-sit
riet-M. et us eilt-e bit-list sbsolui Iden
km lot Roms-sten
vene es et not-et Tuba-l It it sonst kli
m-. Seml ins-en For-sei set ist-II- Ute It
nemlls en Cis-ts
biimklek Do l.lvhltrust. er Erst o soc
slsset. Its-Mo- os new-h lu- ml U
immme Cis-us- w« mit-et for Miit- s Is
mel. Usek De ss syst-merken dsskl « ok.
CI esse C blodkonsenttmnvc us ä- ckst
se le eine taten Nytto I
äilttvßehlelbk ei vstl It dresc- Jersey
f c .
VI set-. It De vsl dllve heldkeckst os I
bei-le von holte M statt-c o-. tut-do
vi bltvs erst-net lot von Triv M Ucl
W meins amw lind vl itzt-. M oi
m Nsvn o Adresse nnd onus-by as
duldet vsl b v set-di Mu- satt-.
JERSBY sPEclAL TY. co»
320 A fetten Ist-. Jersey city- N« Y.