k— -—
Eu srygtelig Antlages
(En Forbtydets sidste Tale. Estet
,,The Notthland Weetly.)
»Hm De ingen Ting at sige, Fan
ge, med Henshn til at Dødsdommen
itte stulde vaete sceldet over Dem«?
Der blev stille i Raadssalen, hver
eneste Pers-on i den tcetpatkede For
satnling bsjede sig over i aandeløs
Spænding i Forventning as det Svat
Fotbtyderen vilde give paa dette as
Dommeren rettede Spørgsmaab
Med værdig Stilhed asventede
Dommeten Svatet. Der var Døds:
stilhed i Salen, Situationen var pin
lig tryitende, da man saa Fangen
begyndte at bevæge sig. Han løstede
Hovedet, lnyttede Ncevetne, og det
blege, ssotgptazgede Ansigt stiftede
Fast-. Tandetne vate sast samtnen
satte og icjnene slod Lyn. Pludselisg
rejset han sig og udbtydet i en lav
bestemt Tone: Jeg har, deres Oste:
De har tilstillet mig et Sporgsmaai.
og nu begætet jeg, som den sidste
Gunst, der vises mia her paa Jorden,
at De itte asbtydet mig i mit Svat
til seg er scerdig.
»Jeg staar for denne Domstol, et
tlætet sinldig i bevidst Mord as min
Husttu. Sandhedssulde Vidnet hat
aslagt Vidnesbykd :i den Sandhed, at
jeg var en Leddigactnget, en Dranket
og en Usling; at da jeg vendte tilbage
sra en as mine sædvanlige Sviteture,
var det, at jeg sytede det dødelige
Stud, der drasbte den Husttu, jea
havde lovet at elste, etnaere og besintte.
Da jeg itte hat nogen Jhnfoxnmelse
as at have beaaaet denne frygtelige
umennestelige Getning, hat jeg ingen
Grund til at antlage ellet sordømme
den Kendelse, som disse tolv gode
Meend, der hat handlet soin Jury i
denne Sag. hat asgivet; thi detes
Kendelsc et i Overensstemmelse med
Bevislighedetnr. Men om det behager
denne Fotsamling, da snsler jeg at vi
se, at jeg et itte den eneste ansvat«
lige for dette Mord paa min Husttn.
Denne ovettaslende Paastand stem
laldte en uhyte Bevægelse. Domme
ten lænede stg over Dissen. Abt-via
tetne vendte sig paa detes Scedet ined
Ansigtet mod Fangen, Jurymcendene
saa paa hvetandte Incd Forbavselse,
medens Tilsluetne tnapt lunde tilda
geholde detes uhyre Bevægelsr. Rog
le faa Setundet tavFangen, men fort
satte derpaa med den samme bestemteH
tlare Rost: ,,Jeg gentager det, Detesz
LErvætdighed, at jeg et itte den ene-;
ste styldige i Motdet paa min Hin-«
sttu. Dommeren paa dette Sæde,s
Jutien i Rummet, Advotaterne i den-s
ne Net, og de sleste as Vidnerne ere»
ogsaa siyldige sot den almægtigeGudH
og vil komme sot hans Domstvl, hvot
vi alle vil blive domt tetsærdigt. ——-j
Hvis inve Mand sammensvastaet sig
i et Mord paa en entelt Person« da»
vil deite Lands Lov arrestere d-: 20,»
oa hvet enlelt vil blive sothøkt, domt
scg henrettet sot et belt Mord ng itke
for en Tyvendedel as en Fotbtydeltr.
—- Jeg er bleven til en Drantec oed
Hjælp as Loven. Havde ilte disse le
galisetede »Saloons« været her i vor
By, ta vat fes-, aldtia bleven til en
Dranket. Jeg rflde da lkte have vts
ret het. fcetdiq trl at Last-IS ind- i
Evigheden. Hasode det itte vatet fot
disse menneslelige Snarer, udsat med
Regetingens Tilladelse og Bisald, da
vilde jea hasve verret en cedtu Mand,
en tto Arbejdet, en god Fader og
Husbondz men i Dag staat jeg kned
et toelagt Hjent, hat mytdet min
Hasttu, mine smaa Born — Gud
velsigne dem —- ete lastede hen sot
den tolde Vetdena Battnhjertighed,
medens jeg ser stal mntdes ved den
Stats stcerle Atm, som jeg lever i.
Gud tender det, at ieg prsvede paa
at sotandte mig, men saalcenge sotn
-den aabne Saloon laa paa min Vei
da var jeg itte i Stand til at mod
staa den fthgtelige, sortcetende, pin:
ltge Tsrst estet Spiritus. Ttlsidst
ssgte jeg Beitr-itele Omsorg og
Sympati i Jesu Kristi Kitte. — For
et Aar var vor By uden agben Sa
loon. For et Aar var jeg en cedtu
Mand; for et Aar var min husttu
og Born ovetnoaade lyllelige, og vott
hiem var et sandt Paradis. Jeg
Ovar en as dem, som understrev de
Advatsler mod at genackbne Salt-o
nerne i vor By. De halve as Nat-ne
ne as denne Jurh ian sindes paa den
Uns-anim, der sbevidnede, at disse
Ssptwutsælgetes vKatastrt kvar got-,
og salsceligen ertlcrede at Spiritus
Udsalg var en Nsdvendtghsd spt vor
By. Den anklagende Inldmægtig i
denne Sag, er en as dem, der saa
,veltalenbe, iillige med Reiten (The
»Court) anmodebe om Bevilling (licen
ce), og den Dommer, fom nu indiager
detie Seebe, og som nu har tilsiillet
smig det SpsrgsmaaL osni jeg hat no
get at sige, fsr Dsbsbomrnen udtales
sover mig, var ben, som bevilligebe
Anmvdningen. Dommeren gjorde her
en Bemgelse, soin vilde han fort-in
bre Fangen i at iale videre, mebens
Taleren siynbsomi udbrød: Nej, nei,
Deres Velcerdcerdigbeb staan itke
min Tale. Disse ere de sibste Ort-,
jeg stal Udiale her paa Jorben.
»Jeg begynbie min nedadgaaende
Lebsbane veb en Saloon-Slænt, le
galiserei og bestytiet af Staten, som
aarlig hat modiaget en Pakt af be
Blodpenge, som den faitige og be
dragne har maatiei beiale. Efier at
Staien havde gjort mig til en Dran
ier og en Morber, isog den mig for
en anden »be: r« — Reifcerdigshebens
DomftoL ved ben famme Lovs Magi.
som opretiede den første »bar«'
(Steenl). Og nu vil denne Lang
Magi lebe mig til Retterstedet, og
flynbsomt bringe min Sjcel ind i E
righedem Jeg flal stebes for en an
den Net -—— Gubs Dom-stol; og der vil
oasaa J, som har legaliferei denne
Handel, blibe fremftillei meb min.
Tror J, at den høje Dvinmet vil
holde mig ——- fatiige og sbage Byiie
for denne Handel —- alene anfvarlig
for Morbei paa niin Hustru. Nei,
jeg i min herniede, vanviiiige, user
svarlige Tilstanb, hat niyrdet en;
men J har meb fri Villie vg Oder
lceg myrbei Ebers Tuiinde — og
Morbmøllerne ere i Dag iVirtsomiheb
med Ebers Tillabelse.
Enhver af Eber lender i Hieriet,
ai disse inine Okb ere ilte Raseri af
en forsiyrrei Hjerne, men Gabs, den
Almeegiiges Sanbheb Denne Nati
ons Udstcenlning af Spiritus, er
Aarsag til nceften al dens Blobub
gybelse, Mord, Oprør, Fatiigbom,
Elendiaheb, Nedrigheb og Sorg. Dei
sbelcegger Tusinder af lyktelige Hjem
lyveri Aar, bringet Husbond vg Fa
der i .Fængsel og Galge, og jager u
iallige af Møbre vg Born ud i Ver
ben for der at libe og do. Dei er
Aarfag iil ncesien alle be kriminellei
;Forretninger, sont denne Rei lCouriH
bar med ai gøre, ligefaavel fom en«
»hver anben, oa saar ethveri Sam-;
fund, det berstet, iil at visnr. «
Denne Helvebes Trafii er legalifes
rei og beflyitei af Pariier, som J un
fbersisiier veb Ebers Valgsi"e"mmer. Og
alligevel hat nogle af Eber Mob til
at paasiaa, at J ere i Favør af ai
ovhæve benne Handel, sgcntibig, soin
Ebers Stemmer gaa Haand i Haanb
jmeb disfe Spiritusseelgeres og Lan
jbeis vcerfte Elemenier i Favsr af at
jforisæite denne Forreiningi Hveri
iAar giveg der Eber Anlebning
fiil at stetnme imod denne baade for
,L-egem og Sjasl forbætvelige Fort-ei
nina, og to Ebers Hænber for al
Ansvar af denne Spiritus Handels;
frygtelige Resultaten Men i Siedet«
for tilkenbegiver J for Gusvernemeniei
ved Ebers Balg, at J er fuldkommen
tilfredse tneb den nuvcerende Tilftanb
J legaljserer de »Saloons«, der hat
qjort mig til Dranler og Morden og
J ere mine medfiyldige for Gud og
IMennesiek for Morbet paa min Hu
Hinr.
Deus Vækvighed, jeg ex fkkkdig. Nu
er FeJ fcerbig til at mobiage niin
.Dom og blive lebt frem til Retterfte
bei og myrbei i Overensfiemmelfe med
denne Stats Lob. J Vil slntte ined
iai bebe Gub bade Barmhjeriighed meb
min Sjeel; jeg vil sluiie med alvorli
aen at bebe Gud aabne Eber-Z Øjne
for Sand-heben, for Ebers egen indi
viduelle Anssvarlighed, et J vil ophsre
med ai give denne beloedsføbie Han
idei Ebers —- Unbersisiielse«.
»Bube Times.«
(Irii oversat for »ansteren«).
C. Krogh. i
Guldgruben.
Syvende Bind af Guldgruben af
Asschenfeldt Haner er nu fmdig og
lan faas i Dan. Luth Pub Hause
indbunden til PL. 8(). Syvende Bind
inbeholder 670 Silber-.
De, som ille ejer dette Værl vg
tunde Inste det fuldstandigt, bedes
indsende Besiilli»ng. Dei er fiklekt en
of de liebste Fortlaringet, der sindeö
paa Dansl over hele Biiblm Pri
serne blivet i For-hold til de i Kata
loget angivne over de Bind, som er
udlomne. Striv til
Dank-h Publishing Konse. -
Blatt, Nebr. !
Fra en Danmarkskejle.
Det interesserer mig altid at læse
indfendte Stykker sra de forskellige
Pladser og ilke mindst Nyhederne fra
Danmatk. Eftersom Aarene gik.
tom det ofte i mine Tanler: mon jeg
stal have den Gleede nogen Sinde at
gense det keesre gamle Danrnark. En
delig, da vi naaede April 1904, syn
tes jeg, at Hindringerne kunde over
vindes, hvis det var Guds Villie;
men der kan jo ikke andet end frem-»
komme adskillige Betænkeligheder, førs
man tiltræder saa lang en Rejse og
ladet Familie og nndet, som er een
tcert«. tilbage, hvorfor jeg ogsaa over-i
lod det til Herren, l7vis ikke det var;
hans Villie da at lcegge HindringerJ
i Vejen. Jeg afrejste da om Aste-i
nen den 22. April og naaede Neth
York om Eftermiddagen den 2)
Fra Ehicago gik Reisen over Grand
Trunk Banen til Bussalo, derfra over;
Leyigh Ballen Beinen iil Nein Yorl.J
Her maatte jeg da opsøge en Fargcj
fom kunde tage mig over til B.rook-s
lyn, da jeg havde bestemt mig til unii
der mit Ophold der at bo Paa del
danfke Missionshjem paa Profpel
Ave., hvor jeg fandt venlig Modta »
aelfe af Paftor cher og ban Huftru.J
Den næite Dag havde jeg da Tid til;
at faa ordnet til Afrejle med Damit-;
ftibet, som slulde afgaa den 27. Den-»
ne Daa oprandt med Regnvejr. Ring-z
le af dem, som opholdt sig paa Mis-»
sionshjemmet, havde Arbejde i Byen,3
andre sagte Beskæftigelse. Efter at
Hjemmetg Beboer lhavde oaeret sam
let til Morgenandagt, betalte jeg
for mit Ophold spaa Hjemmet,
(soan jeg syntes var billig, efter
som jeg fenere horte nf andre, som
havde vceret udfatte for Optrcekkere
paa Hoteller). Da jeg havde en Dei
Reifetoj, sik jeg en af Hjemmets
Folk til at ledsage mig over til Ho
boken, hvor Damperen Hellig Olav
laa, som jeg stulde rejse med. Nu git
det med Sporvogn baade paa Jor
den og i Luften, og til en Afvaekslinq
med .Fcergebaad. Jeg hufket næppe,
hvormange Omfiiftninger, men det
tog i al Fald ikle lang Tid. Efter
at jeg var kommen ombord og anvist
en stahl-L besteint for fire Personer,
kom en Mund paa noaet over 70 Aar
nammel, ledsaget af fin Son, som
vilde hjælpe den gamle til Rette, faa
han lom vel ombord. Jeg kunde fe,
at det gil dem til Hinte, da de stut
de stilles, vift mest Sonnen. »Na
Fader«, sagde han. ,,har J jeres Bi
bel hog jer?« »Nei, sagde den gamle,
den er paktet ned i Kusserten«. »An«
den burde J have has jer«. Det er
rel Tilfreldet med mange foruden den
garnic. Maasse er vor Kriftendotn
for meget lagt i Kussertem saa den
ille kommer til Syne og blioer an
vendt, fom den siulde.
Nu kom da Tiden. at det lod: »Be
sogende flal gaa i Land«, vg fnart
gled vi ud af Havnen. Den gamle
fortalte mig da a’dstilligt, som jeg
ofte hat tæntt paa. Han var elleve
Maaneder i Forvejen kommen til
New Yiorl i den Hensigt at henleve
sine gamle Dage hos sin Son, som
«han i enhver Henseende koste, og som
var i god Stilling. Men der tun
jo vcere Familiefothold, fom de gam
le ikke tan finde sig i. Den gamle
onrtalte mig nogle af fine Oplevelfer.
sHan havde i sine yngere Dage faret
lilsøs med Sejlfkibe paa Langfart.
Ja hoorlidet kender de til Hjemmetg
Hygge fom fcordes paa Seen i Aar
og Dag uden at se sin Familie. Vi
gled altfaa fnart ind i rum So. Vi
var itte meget paa Deelket den Dag
paa Grund af Regnnejr· lsllers hav
de di behageligt Vejr paa hele Simi
sen, lun med den Forfkel, at det blev
noget koldere, da vi ncermede os Skol
.land, og da vi tom ind til Million
sand, splte jeg, at det var bedre nede i
Rumene end paa Deklet Det var
omtrent Aften, da vi forlsod Kriftian
land; den næste Formiddag var Son
dag, og vi gled op gennem Dreiund,
hvor vi kunde se Soerrig paa venitre
og Sjællands stovklcedte Kyst Pan
hsjte Side· Hoor var der da meget
for os at se, fom bragte Tanken langt
tilbage i Tiden, færlig da vi passen
de helsingsr og Kronborg. Henimod
Middag lagde Skibet til inde i Fri
havnen, og vi sit straks Lov at gaa
i Land. Nu farvel du gode »Helltg
jOlav«, sont havde beratet op over de
istore Bande, og dets Mandstab, som
Idchandlede os foa oel. Og faa far
vel til vore fvenste Moor, sont vi
ihavde levet i god Forstaaelse med’
;de ti Dage vi our ombotd
j Nu var Vi altfaa kommen til Kon
gens Kobenshaon Hotelveerterne var
!da faa venlige at tage imod os —
naturligvis for Betaling. Den nee
ste Dag rejste jeg saa til mit Westens
melsested, Herning i Jylland. Men
hvor forandret efter tredive Aars
Fravær. De for saa tendte Egne er
nu snnrt ulendelige. De fleste uf
mine gamsle Venner var borte, og de
faa, som var tilbage, var ulendelig
for mig, og jeg for dem, men- jeg fandt
inig snart tilrette og befandt mig vel.»
Dog «Kliamaet, den fugtige koldej
Luft, de to førfie Uger jeg var der,
syntes jeg ille om. Men det glcededel
mig iscer at se, at der var meget nun-i
deligt Liv paa de Egne. Der var no-;
gen Vækelfe for omtrent et halvhun
drede Aar siden, men da det paa den
Tid itte fandt nogen Stotte hos
Præfterne, tom der snart ufund Lee
re ind, hoorved opstod den saataldte
Dommefett. De har nu omtrent alle
sluttet sig til Kirlens Jndre Mission.
Jeq lmvde her manqe glade Sammcn
loinster med Guds Born Ved at over
være et Kredsforeningsmnde tom jeg
til at tænte: Her er Vift noget If
Gilde-sengt med Nejsomhed, da ogsaa
Folk med smaa Midler stottede Mig
siongsagen Ligeledes Ved et Mode
af triftelig Forening for unge Mcend.
Hoch meget bedre vilde det itke vcere
for vor Ungdom, oin det var deres
Gliede at stotte Herrens Sag, end sont
ofte Tilfceldet er, at de anoender Pen
ne til der-es eaen Fordærvelfe. Jeq
var ointring i nogle Sogne i Homer
um Herred og besøgte Iogle Slægts
ninge og gamle Venner. Mine For
oeldre Var forlængst dode, og som jeg
"baalier nu er hos Herren. Jeg tunde
tnn beskue deres Gravhøje Paa Snei
berg Kitkegaard J timelig Henseende
tunde ieg ie, at der var gjort adsiils
lige Fremftridt, og for enteltes Bed
tommende endog storartet. Jeg fik nu
at vide, at jeg endnu havde nogle
Slcegtninge i Lysgaard Herred. Jeg
besluttede da at bespge dem i Wint
sen. Hos min derboende gamle On
tel havde vi en lon lille Feimiliefest,
na det stonneste var, at da vi igen
-ftulde stilles, tunde oi stilles med de»
Ord og den Foroisning: Herrenst
Venner inqen Sinde modes stal for
ifidste Gang Ru, Tiden git, sog den
«,1). Juni hiZode ieg bestemt at rejse
ltillmqe med Damperen »United Sta
tes«. Min Broder havde dersor be
stemt en Afftedsfelt og indbudt Krebs
fsoreningem Vi haode da et Opdyg
gelsesrnøde, hvot en af de tilstedevw
tende talede Guds Ord for os. Min
fBroder sluttede med nogle Qrd udfra
iførste Mofebog Kl. Kap. og 49 V:
Herren stal se til imellem tnig og dig,
thi oitom hoerandre af Snne. Jeg
stulde da rejfe om Aftenen med To
gei. Nogle Venner haode indfundet
sig pan Bancgaarden for at hilse til
Afsled. Nu maatte jeg, i Stedet for
at rejse tiqe til Kobenhavm gøre en
Afftiller til Lolland for at besøge der
boende Zlcrgtninge og andre, som jeg
haode lovet at bringeHilsen fraSlcegt
on Venner i Amerika. Paa Toget
traf jeg en celdre Mand, som lort i
Forvejen vorkommen fra Amerika
for at se de gamle tendte Egne, om
jeg huster ret, sagde ban, at det var
45 Aar fiden, han havde Vceret der.
Da vi, lidt for vi naaede Nat-stoo,
tiggede ud af Vinduet, sagde han til
fin Leiter-, fom ogfaa var med: »Se,
her er det, vi hat leget, da vi varBørn.
Ja, der er teere Minder fra de kcere
Barndomsdage. Nu, vi naaede Nul
stov og saa Farvei. Min Svogcr
modtog mig paa Banegaarden. Jeg
var en Del omtring i de Dage, jeg
var der og fandt venlig Modtagelse.
Jeg hasvde tilliae Anlednina til at c
vervcere et Mode i Øfter Slovsby Mis
sionshus, hvor en Jndre Missioncer,
Matthiesem og Stedets Præst teilte.
Dei varede ille mange Dage inden
Stibet stulde afgaa. Da jeg igen konc
til Kosbenhavm traf jeg min Brot-ers
Son, som var kommen for at des-ge
nsogle Benner i Hovedstaden, og til
lige shilse paa mig til Afsted. Om
Eftermiddagen 15. Juni gled vi da ud
af Frishasvnen under prægtigt Solstin.
Den nieste Dsag var vi i Christiania.
Eiter nogle Timers Ophold der dam
pede det igen affted. Eftet at vi hav
de anlsbet Christianssand og tom ud
i Nsordspem hervde vi temkmelig stært
Modvind, og nogle blev ssfygr. Jeg
befandt mig dog vel hele Ttden paa
Spen. Bi passerede nord om den
bekendte Rock All. Osm Sssnidagen
vhat-de vi Gudstjeneste paa Stil-ed
dvoven danst Præst preedikede. Jeg
erindret Vlandt andet, at hart paamink
dede de mange, fom nu Taode forladt
Fiorcldre og Wende, at de ille
maatte blive ligegyldige for dereIY
Sjæles Frelse og heller itke forglemme
at strive til veres Slægtninge, isan
Fotældkenr. Det er et fptgeligt For
hold med faa mange af vore Lands
mænd, at de bliver saa amerikanste,
at de snart itke hat Brug for danfk
Sprog, danst Slcegtning, og det ver
»ste af alt, ilke hat Brug for Guds
Ord og Kristendom Hsvilten umn
derlig Arv hat vi ikte medbragt fra
Fædrelandets, faa mange af os, fom er
kommen under Kristendoms Paar-iet
ning der, naar vi her set os omgiven
af al Slags Lærdomsvejr. Spreji
sen gik gadt, siønt oi havde Modvind,
og et Par Ncetter Taage, men Kaptaj
neu og Ofsicerer var nok forsigtige.
En Ting hat vi, som kom over med
United States, at mindes; vi var lyk
selig og vel kommen i New-York
Hann, da den sørgelige Ulykke, Nor
ges Undergang, indtraf. En af mine
Medrejsende havde bestemt at rejse
med Norge, men Ventetiden syntes han
blev» for lang — mon han ikke bog
efter følte sig lykkelig. Det gcelder
faa for os alle at forvisse os om, 1t
vi er ombord paa det S«ki·b, hoor Je
sus alene er «den, som kan føre os
gennem Storme ind i den himmelste
Harm.
Hermed Hiler til ,,D-anfkeren«s
Læfete.
N. P. Nielfen.
Blooming Prairie, Minn.
ff
Boger til net-sattev Prier
Vi har modtaget mange gode billige
Bogen fom ikle er opført i vort Kata
log. Summe fælges til nedsat Pris,
saalcrnge Oplaget varer. Priserne er
netw, og Bøgerne sendss portofri-t, til
Oplaget er udsolgt, i den Orden. som
Bestillingerne indlsber. Slriv met
det samme, inden det er for sent.
lWiss-gerne bestilles efter Nummer.
112. Minde om S. M. Streu-feu,
Katelet i Køgr. Død den 4de April
1878. Ved Frederil Jungersen.
128 Sider i Omslag. Nedsat fra
60c. til 20c.
123. Mark-Prcedilener, af Charles
H. Spurgeon, oversatte fra Engelst
af V. B. 295 SideriBind. Red
sat fra 52.20 til s1.40.
115« Til Forfvar for Kriftentroens
Sandhed. En Haandsrælning for
Lcegfoll, af Frederik Jungersen,
Præst vcd KobenhavnsVal-gmrnig
heb. 109 Sider i Omslag. Red
sat fra 40 til 50c.
124- Bertel Elmgaard: Hjemftavm
Billeder fra Jylland i Somrene
1885——86. 310 Sider i Bind.
Nedsat fra 81.90 til 81.20.
125. Fra det svenste Kirleliv i de
sidfte Hundrede Aar. Nogle Per
son- og Tidsstildringer af Richard
i Peterer. 809 Sider i Bind. Neb
i sat fra 8220 til 81.70.
»126. Ved Sengetid. En Moders
! Ord til Verlang af Augusta Mon
; rier, med Forord af Sogneprceft
i
i
Thomas Rørdam. 129 Sider i
Bind. Nedsat fra 81.00 til Soc
127. Richard Petersen: Fire Livss
bi.lleder: Werner Abrahamson,
Ludvig Tuch Moritz Arndt vg;
hans Forhold til Daumen-L Paul.
Møller 235 Sider, indbunden. i
Nedsat fra 81.70 til 81.00 !
128. H. L. Martensen, nyt Bidrag til
en Karalteristil af danst Predileul
det nittende Aarhundredes fidste
, HalvdeL af B. Nannestad, Sag-ne
prcest. 154 Sider indburiden.»
Nedsat fra 82 20 til s1. 00.
»130. Fra Købstadslivet i gamle Dage,
! af Vilh Malling.128 Sider ind
bunt-en Nedsat fka 81 00 til 70c. i
i131. Kriften og Jude. En Fortcellingi
) fra del 16de Aarhundrede af Karl l
» Heinricl Caspari. med et Forord
s af Slotspræst Lic. ih. Poulfen.
I 244 Sider indlnmdem Nedfat fra
! meu.m
f182. Dagny. Et Livgbillede ij
dramatisl Form, af Wilh. Malling.
152 Sider indbunden i sint Mal-.
Reds at fra 81.80 til soc.
133. Port-toter fra Kirlcm D. G.
l Montap, C. Hollrup og N. Fri
) modi. Bidrag til en Karakteriltit
I af daan Præbkken i det nittende
l Aar-hundreds sidste Halt-del. 172
! Sidek mir-undeu. New tu
? 81.30 til Soc- «
.134. For html-rede Aar stden, Skiser
af Livet i Danmarl 1788, as
Richard Peter-fern 178 Sider ind
. Hunden. Mast fra 8130 til Soc.
Isc. John Palmn-Milller.·« Men
nestetz Komebie. Dramatist Dist
» ning. 201 Silber i Omllaz Red
sal fra si.00 til Zor.
M. Religionsphilosophi, as R. NU
fenss 587 Sidet t Omslap Red
sat fra 83.00 til 80c.
138. Religion, Religioner og Kristens
dom, Bidrag til Religivnsphilosps
Wien, af M. J. Manard 509
Sider i Omslag. Nedsat fta 82.40
til soc. · ,
189. Kong Frederil den Syvendes
Regeving. Ei Bidrag til den dan
fte Statshistorie fta 1848—1863.
Ved Axel Thus-se Fsrfte Bind,
760 Sibek, andet Bind, 1102 Si
der, begge i Omflag. Nedfat fra
88.00 til 81.60.
141. J. M« Thiele, Thomldsens Bio
grafi. 1., 2., Z. og 4. Bind
Førfte Bind indeholden Thor
valdsens Ungdomshistorie 1770
1804. Eiter den afdøde Kunst
ners Brevvelsling egenhændiseOpi
tegnelser og andre eftetladte Pa
pirer. 271 Sider i Omflag.
Andet Bind indeholder: Thor
valdsen i Rom 1805—1819. Med
et Porttcet af Thotvaldsen. 441
Sider i Omflag.
Tredie Bind indeholdet: Thor
valdsen i Rom 1819—1839. 617
Sider i Omslag.
Fjerde Bind indeholder: Thor
valdsen i Rom 1889—1844. 285
Sider i« Omslag.
Alle site Bind i Omflag nedfat
fra 810.00 til 82.40.
142. Schrøder, Ludvig, Forstander
for Folkehøjstolen i Astov — Ole
Peter Holm Lassen: En historist
Forstælling om det gudetige Liusrsse
hos det wenig-e danste Folt i dette
Aar-hundreds 252 Sidee i Dariqu
Nedsat fra 81.45 til 50c.
144. Gamle i Guarde. Fortcellinger
af Jens Slytste. 181 Sider i Om
flag. Nedsat fka 90c. til 40c.
.1.45. Benner af Ide kristelige Forenin
get for unge Mem-. Udarbejdet paa
Grundlag as Biskop K. sit-umwa
chers »Lebensbilder« med enlelte
andre Tilsføjelser af can-d. theol. H.
L. Larsen. 100 Sitten Nedsat ffa
40c. til 15c.
146. Om Stabningen, med et Tillceg
om den hellige Strift, af Dr. Clsaus
Harms, Sogneprwft i Mel. Paa
Dunst udgivet af Lauritö Christian
Ditlev Westergaard, Sognepræft til
St. Hans Kirte i Odense. 132 Si
der. Nedsat fra 40c. til 15c.
147. Fangen paa St. Michel. For
tælling af Mad. Eng-. Betstu
Med et Billede af St. Michel. 265
Sider. Nedsat fra 81.40 til 40c.
»148 Engene og deres Pasniwg. Af
A. H. Andersen, Lanldinsspeltøn 32
, Sidet. Nedsat fra 15c. til 8c.
149. Jøder og Kriftne. En Overfæt
telfe af Rabbiner Lichtensteins Bog:
Jsødedom og Kristewdom. Med en
indledende Afhansdling af H. E.
Meyling, Sognepræft. 92 Sitzen
Nedfat fra 50c. til 25c·
150. Til Overvejelfe, i Anledning af
Prof. Høssdings Vog om S. Kitte
gaard, af N. Teisen. 33 Siderx
Nsedfat fra 20c. til 10c.
151. Guds Nawdr. Tanker i stille
Timer, af S. M. Mafftvøw 95
Sider. Nedsat sfta 60c. tisl 10c.
152. Palæftina. Af C. C. J. Kwhm
Sogneprcest for G. Aabye og Aa
strup Menigheder. Med et Kort
over Palcestina og et Grundris af
Jerusalem. 95 Sitte-n Nedsat fra
80c. til 10c.
158. Sømandsliv. Gotte Raad,hen
tede fra Livets Kilde, til Opmuns
tring og Vejledning for unge og
gamle Sømæn-d. Eftet Dr. Reh
hoff, ved A. Th. Jacobsen. 137
Sitten Nedfat fta 50c. til 20c.
Danish Publishing Hei-se
itwär. Nein-.
GODT FARMLAND
: TIL LAVE PKlsER :
Ieriom De mutet pqa at csbe et ask Ost-I
ellek nahm-ge VII-me- laa et det Ildru oq e
kes Lejliqued til as sahe godt Land til en lud
Pns s m non lsqe Wisconsin
Ny Fort-suche Of »Da-li- M".
Fra Irre Lqu aokdsfl ma bat eintritt 50
Mtl Null-ans quvakt ch Ideang Itl sore
Landsttiktnmch Tkn ualmiskdeliqe XII-Ist of
alle Sla C sue-, Doktflud ai keax Bank-, gfl
Laut-et Zum for Kvaqovl os Mexeridtiit —
Der III-O cost of DIS, plus-, Ins etc. der.
»Um-Weher- Excuatoa W«
Iqa tshes ver s in ri. Ursqu i hvek su
ned for ees kit-« r iJ W for es- Utic
qeteifm til sind-- n s. nei- sit Dipod
co., Nile-. vao d. i. au Fortekttelir.
Insuepde kamst-tm m. v. OW
·k. w. TM
costs PMZIHAZI s«c. PML W.