" ..Yanskercn".
et halvngentlig Nyhedss og Oplyds
singst-lud for det danste Folk l
i Amerika,
udgipet ai
DMlsII LlJ'l’H. PUBL. HOUSJT
Mai-, Nebr.
»Da-litera- udgaak hvet Tixsdag og erdag »
- Brit pr. sorgtmg
ist Fort-nd- Snm Its-T IXle Ism.
siedet beut-s i Zerstob
sesiilling, Betaling, Idtesfesokandtiag og
endet angaaende Blut-et adkesferes:
DAN ISH LUT11. PUBL. UOUSE,
Plain Nein-.
Redaktsu A. M. Any-rieth
Ille Bivmg til «Danstekta«s Judholbz
Abnutzung-L Korrespondancer pg Aktikln
If tnhvek Art, bedes adtesieken
A. M Anders-n, Blan, Nebr
Ztneked at the Post Office at Blut-. Nek-»
II second its-s matten
Advent-ins Rates wide know-s upon
spplication.
»Danskeren«
blivet seadt til Substkibenm, iadtil ubtrvk
selig Opfigelse modtages af Udgiveme, og at
Geld er bekam i Lockenssiemmelie med de
Fotenede Statut Postwa
Naat Lasset-u dem-endet sig til Folk, ver
spertetet i Blut-eh enten for at kpbe hos dem
cller for at san Lvlogning om det apum-de,
sei-es de altid nmtale, at de saa Unwisse
Isentet i dem Mad. Det vil Iære ttl gen
Idig Nym.
-f
.
t·
- net ind i Batneis Bevifthcd.
, - funkleude met at bemerke, at Bals
IQM til at M Stundlag for Sam
Balslevs Latebog m. m.
J mit fidste Ztntte angaaende Re
ligicnsiunksflab gav jea Haab om me
te. Nu giver Dialelsen ons-. Balg
levs Læredog ska Tanmatt i »th.«5
sidsie Nr. mig en scrrlia Anledning.
Jeg oil faa ad fra denne Anleh
ning begnnde med at sige, at Mini-»
sterietk Konsulent i Etalesager, Prof»
N. A. Lassen, tror en god Del mereJ
paa Metoder, end jeg ast. Haan
Udtalelse sluttede med en meget aH
fejende Dom over Balglevs Lærebogq
»Siu1de det efterhaanden vife sig, a
der intet Valg er udenfor deitez Bals
levs Bog eller ingen Ting, maatte
Aan viftnot foretmile det sidfte.«
Men man hat jo Lov til at have en
forsiellig Mening fra felv en Konsu
lent, færlig her i Amerika. Lan ban
affætdige famtlige Bifloppers
ning, som han got-, ja, ja — saa Mer(
ban jo ogsaa tun ei Mennefie og man(
tegnes med til de Ufuldiomne Vij
lægger imidlertid Markte til, at ban
iniet hat at udiætte vaa Bogens Jnd
hold. Hans Kritik gælder udeluiiens
de Undevvisningsrnetoden E Bogen:
,,Ethvert Tilløb til at fortælle cr
ganste opgivet. i Siedet der-for mo
der man den i en Lærebog ganfke for
dpmmelige og dumme Spsrgefotm
samt for-neigt biege, fatvelpfe, ab
strakte Desinitioner og Fortlaringer.«
,.Fremfor alt imnger vi til en Bosti
der simspeltben fetter sig det Formaal
at fortcelle om, hvad der efier evange
list-luthetsi Opfattelse er trifieliaIro
og Moral« Han vil altiaa fastlwlske
den evangelisi-luthersle Opfattelfe .:f
ltifielig Tto og Moral, og det vkl ei
ogsaa, og dermed tan vi fe bori in
den Side af Sagen som noaet di er
enige om.
Saa Metoden. »Foricelle om«
,,Gtundlag fo: Samtale«. Nu vel,
vi fotiafter ingenlunde For-teile- og
Samtalemetoden. Men det synes os,
at saa fuart man ital til at iamtale
med Birn, iaa er man saa halveis
inde paa ai ivsrge oa spare. Fortd
lemei-oden, hvorefter Lauten abso
lut maa blive luttet Mund og Disciv
len lutter Øre, er itle tilsttæltelig.
Der tunde jo ogsaa tænies den Fejl
Ved den« ai Læreren itie fortalie in
teressan oa fænaslende nol. og Bor
nene var itte opmætlfomme nol. Den
maa underfisttes af noget andet. Man
maa se at faa Rede paa, om Barnei
faat neiget af det, der fortwlles. Her
et dei vel sau, at Samtalen sial tra
de W til. Den sial give Leere
reu Klarhed over, hope meget as den
esaW-lutherste Opfaitelse as
Ort-selig Tw vg Moral, der et kom
Wen fst vi gaar leugne, lisget dei
Ists-abweist stetilleee saa ilde
Mitin saustuldeuæs
inhaltr- Umwand-sendet
L j
s
Moral. Qg stal vi det, saa et den
dogmatisie Jordring ellet Fotdring
paa et vist Otntids af Lærebegtebet
fastslaaet. Vi tan ikle nsjes med blot
histotist Religivnsundeevisning. Men
et det fastslaaet, da got vi absolut klo
gest i at holde ved Luthers lille Koti
kismus med Bist-pp Balslevs Fortla
ting til, tndtil nvget andet hat be
ftaaet Prjven i Livet og visi, at det
kan afsette bedre Refultater i Ret
ning as at bibtinge vor opvoksende
Ungdom vor evangelifl-luthetsle Op
fattelfe af ltistelig Tto og Matal
For Reiten flal vi ihellet itke væte
altfot hastige til at fotdpmme »Uden
adslæren". Det er visselig godt at
faa baade en Del Striftftedet og vis
se Desinitionet indpmntede i Hintern
melfen i Vatndommen. Lignende
maa jo til i and-te Kundstabsfag.
Hvotdan mson det siulde gaa til at gi
ve et Batn Kundftab i f. Ets. Gram
matik uden en De! DefinitivnerJ
Hvorfot ital det faa gotes fordpmmes
ligt i den ltistelige Undetvisning at
indptænte Batnet visse Lateformer?
Dei et netop een af Batnets ellet
Batnealdetens Ejendommesighedet at
tunne tilegne sig nvget i andresf
Sprogformer. Og hvad Bibelen an
gaar, da et den jo til alle Tidet den
samme. Deus Definitionet kan oi
ilke fotandrr.
Og detmed et jeg faa tomtnet til,
hvad jeg vil sige tilsidst. Jeg ttot
itte iaa ftcetkt paa Metoder, men me
get mete paa at gaa paaog holde!
ud eitet de Metodet, vi et lendtT
med. Vi hat Katetismen med den
nætmete Udvilling i Lærebvgen, og
faa hat vi ved Siden deraf Bibelhi
stotien. Lad os drive paa med dem,
særlig her hos os, hvot vi itle hat
nogen uddannet Latetftand til at un
dervise i Sondagsstolenz De gaxmle,
som ital undetvise, tan bedst gste det
tc eftet de BIget, de selv hat lcett fon
Bstn. Dersom der faa et levende
Tro, beaandet af Guds Aand, i de
tes Hinten det underviiet, saa vil
Undewisningen jo flet ilte blive en
tot og bleg Udenadslæten. Der lan
godt baade fortcelles og samtales med
ncevnte Voget foin Grundlag fcr Un
detvisningen.
Men faa et der endnu vvte Sin
dagssloletetstet at tage i Bettagtnina.
Jeg tror ille, de bst fottmnge hon
ten Lætebvgen ellet Bibelhistotien ftp
vor Kriitendomsundervisning. Der
imod ttot jeg ndt, at- det hat mtet
en Mangel ved denne Undetvisnina.
at Bstnene ikte hat faaet direkte
Kendskab not til Bibelen. Bibelen e:
dog vor hojeite Autsotitet angaaende
daade Ttv oa Moral, og vote unae
Ktkstne btr faa faa wegen direkte
Kendsstab til den, som det et os mu
ligt at hibtinge dem. Dettil et San
daasfloletekftetne et godt Mit-del Og
lunde der iaa ikte fortsættes med
Kraft i Bibelllasfet for Ungdamtnen?
A. M. A.
Hvad ieg itke lau lidr.
Ziden jeg tom til Amerika, hat
jeg sleke Gange hprt Folt thale stg
om de tirtelige Fort-old i Danmari
paa en Munde, fom jeg ifke liber.
Lfte hat jeg bog faaet den Opfatte!
se as disfe lldtalelfer, at Vedtoms
mende mangler Kendftab til de danfke
kirteliqe Forholdz men undertiden har
det forekommet mig, at det var
Hensigten at fremhæve den haust-:
nrnerikanfke Frikirke paa Foltetirkens
Bekoftning.
J Danmart er ver Co fom betendt
P- Reangek indmfor Folkekirten.
Grunvtvigkanismem Jndkemisfwnen
og den højkirtelige Retning (,,de u
nævnlige"). Angaaende disfe tre
Retningets aandelige Liv, Stand
punkt og Birkemaade kan der være
meget at sige, hvillet jeg aldeles it
ke sial indlade mig paa het; thi dis
se Udtalelser, jeg hat bitt, hat net
mest angaaet Jndtemissionen og te
Ptæstet i Foltekitkem svm stutte sig
til Mission-m
Der er bleven sagt, at det active
lige Liv derhjemme et fygt og staat ·
langt iilbage for Livsbevcgelsen her
over samt at Judmnissionen et pat
ttft Disse et sum betendt to gamle
Fabier, der Mc engang er W at J
anholdr. Men saa siset det, at de «
indmisfwnsie Preserr stock k ««
,,Siaiikitien« for Stimm- Skyld, og «
atdettlenssithadetwjat
sige Sauf-M sent-M Dei Mc
WMUMOMPMot·
Physvayme
erq »Mit im «
INMUE
l
dømme i den Sag; thi Pastor Moe’3
Stilling i detie Tilfcelde var ganste
enestaaende i Danmarls Historie si
den Reformationens Dage. Dei var(
en Dyst imellem Lyset og Mittels
Rige, en Kamp imellem den vantro
—- ja ugudelige Presse og den levens
de Guds Menighed, en Styrteprøve,
der bei-d woget, en Variel for de
kommende Tider. Men vil man en
delig fastholde en saadan Udtalelse,
da lan det vel viere lige saa berei
tiget at fpsrge: Tor de dansie ame
rikanste Priester altid sige Sand
heden rentud i alle Styller og straf
fe Synden, som den fremtraeder
iblandt oort Foll vaa denne Side
Haveth Ncerer de aldrig nogcn
Frygt for, at de for Sandbedens
Slyld stal blive sultede ud, fendt
bort eller efter mildefte Bebandling
aflnappede i deres Lsnninaer. Jeg
tror not, ai Faren i saa Henseende
Jan Være ligesaa stor i den ameri
ilansie Frilirle som i den danfle Fol
ltelirlr. Og saa med Hensnn til den
Anle. at de indremissionlie Priester i
Danmari ftaar i Follelirlen for Lon
nens Styld, saa tnrde den dansse
amerikanfke Lønninasmeiode maafie
rsasaa have sine svaae Sider. Jen stal
aldeles ille gøre mia til Dom-net i
disse Sager, da de aldeles ille ded
lominer mig; jeg oniler kun, at en:
liver flal vedersares Rytfarrdiaben
men der er adff7lliqe Tina, fom bar
ftodt min, oa derfor navner iea den-»
Lin Sondag, jeg davde været i
Ritte, bleo jeg indbudt til at spise til
Middaa hos Prælten Med Glade
modtoa jeg Jndbydelsen, baade fordi
jeg badde langt hjem, oa fordi jeg
gerne vilde have en Eamtale med
Prakstem hvilken jeg ogsaa sit og var
meget glad ved. Jea ventede derfor
Paa ham i Kirlen til han var fcrrdiz1.
Jmens jeg ftod der udenfor Sakra
ftiet, lom en Mand, Faderen til et
af de to Born, som den Formi:
dag var bleven freinbaaket til den
helliae Daub. Han fpurgte: »Er
Breiten derinde?« ,,Ja", svarede
jeg. Han flpd Deren op nden
at bante paa, traadte ind oa spurgie:
,»Hvormcget stylder jeg, Hr. Pastor·?«
Jeg faa at en let Rødme gil den over
Prastens Ansigt »Jeg har ingen
Pris paa den Slags Forretninger«,
fvarede han not saa afmaali· »Wel.
De maa bellere sige, hvorineget det fiel
)vare, for noget flal De naturligvis
ihave for Deres Uleilighed Jeg for-»
langer itte, at Te sial dsbe mit Barn
for intel. hvormeget giver andre-Z«
»Daaben toster intel, men vil De yde
et lille Offer i Anledningen, saa giv
hvad De vil, Te hat jo beflemt dei
i Forvejen«'. Manden ftod nemliq
med Vengene i Haanden »Ja. vcer
faa god da«, lagde Monden, kalte
Haanden bag nd i del lian ail og
gav Prcesten en Dollar. Eiter at vi
var kommen ind i Præsteboligen og
havde fat os til Middagsbordet lon!
den anden Mand, sosin havde faaet
sit Born dobt, og spurgte Præsten:
»How much is the fee?« Jgen saa
jeg Præfiens Forlegenhed, inen han
svarede med en noget tillæmpet Ver
dighed. »Aa, giv, hvad De selv In
fler«. Ja her bar de en Dollar, er
De faa iilfreds dermedZ Jeg maa
slynde mig, min Familie sidder ude
paa Vognen, og det dar begyndt at
reqnex men jeg vnflede at,faa Sagen
ordnet med Dem ftralsx thi feg hol
der itle of at have gamle Regninger,
jeg«. Manden gil, men i Deren Vend
te han sig om vg sagde: »Saa faar
leg M M Attesix thi jeg snster nol
at have det saaledes, jeg lan bevifr.
at niine Born er dtbttc fVastoren
lan jo like ud og bessgesxiyig en Dag
og lage Attelten med, ffa sial han
faa en Seel Havre med hjem iil sine
besie. Not hsrer ieg ikle til Wenig
heden og er norst jeg, men lan laa
pas godt lisde at Preesien fee indom
en Gang tmellem. Tag Mes. og den
lille Iente med nd, ,,My«.
Heu pas Eftth ist-W
fes et Par Gange forsæves paa at
komme i Tale med Priesters om den
Maade at ofre paa, men han- vilde
icce ind paa Sagen. han fotstpd at
dreie Semelen den paa andre Sing.
Eiter ei Pasr Man-redet- Jorlsb dlev
its WU M Wenig-Iebtest Hok
nrand, en Miene-de og nieset pral
llst Zorne-. Plandt andre Zins
J
dissfe udensorftaaende sittett pgsaa
give noget; thi de nydet Menigshedens
Goder i mange Maader og betaler
sont Regel ilte en Cent dersor til Me
nigheden.« »Men hvokdan better
Menighedens Falk sitz da ad, naar die
faa titlelige Handlinger udfsrt?«
spurgte jeg. «Vi giver ingen Ttng«,
rat Sparen »Zum J saa heller in
gen Attestet", spurgte jeg videre. »Jo,
jeg hat en Daabsatteft for hvert as
mine Born«, fvarede Formanden
,,Det hat faa været en Udgift for
Præften hver Gang, De hat haft »:n
lille«, føjede jeg til. Jntet Spar.
Vidre fpurgte jeg bam: »Men hvoefoe
ofrer J itle, lige som vi gjorde hiern
me i Danmart; thi saa var baade
Foltene og Prmsten ille udsat for at
tomme i den Fotlegenhed, som Til
fceldet nu ein« »Nei, tat«, fvarede han«
,,vi er itte i Statslirlen og snfter iH
le distestatstirtelige Former, tilnted
oed jeg, at del oil ftode inange i Me
nigbeden, oin Ossetingen blev indsørt
ved Brnlluper og Baknedaab. Jeg ved
not, det bruges i adstillige Meniglze:
der herovre, men sont sagt, det vil
blive vansteligt at indføee det has os.«
lVi stiltes og hver beboldt fm Mening.
s Dei andet, som jeg itte ret fyneg
"om, er de faataldte ,,fnrprifepar
tie-J«, der ligeledes, er — undetforg
ftaset — en Munde at lønne Prasten
paa. Jeg hat vceret med til et Par
af den Slags. Prcesten bar ved beg-»
ge digfe to Lejlighedee holdt en Tale;
sun i begge Tilfeelder gjorde mit!
Hierte godt, men det, som jeg itlel
lunde lide, var, at mange af Falle
ne stod og samtalede — nogle end
vgsaa gansie hpjt, imens Præsten
talte, og Bornene legede »tac«. Jeg
fokstod not, at det slulde vate, hvad
man talder amerikanst Fris,ed«. Fcr
mig var det en selvtagen Frihed til
at baane Guds Ord a Mangel VII
Opdrogelse. «et tutde maaste ogsan
vckre et SporgsmnaL hvorvidt det
pag andre Omraader er heldigt at un
derbalde Prceften paa den Maade.
Der er bleven svaret mig, at Pras-«
sterne i Reglen er saa slet lsnnede, at
Menigheden er nsdt til at give dem en
elstra Gave en Gang intellern ved leer
lige Lejlighedet og at faadanne Sam
mentvmiter tjener til at fammenbindc
Præsten og Menigheden. Lad vere,
jeg ital itle bestride det; men jeg trat
alligevel, at der tan findeg en bedse
Maade at lønne Præften paa og be
dre Midler til at forene Prceft ca
Menighed· Historien bevidner, at det,
hvor Embedsstanden sorfaldt, var
det fotn ottest pag Grund af, at den
lvat fristet til at tage Gaver for at
lex-holde Livet. Dei-til lommer at
JlUlenigheden ofte give sine Penge ud
til noget »Flittetstads« Splvtøj el:
let andei lignende, sont jo lan verre»
godt not i og for sitz. Meningen text
vcere got-, men Pressten lan ille betale
fin Regning has Kpbmanden med die-.
se Sagen Somme Tider mangler
han maaste endog en Plads at fette
tei. Jeg bat has en dansl Petest her
i Amerika set Sslvtsj, der hat kostet
over 8100, men han var i Gceld on
boede i et Has, sont i den tolde Tid
var vanstelig at holde varmt. End
videee tan en Pecsts beendet let bin
des ved Gavet — vi et jo alle Men
nester, Ptæsten ogfaa. —- Raar der
fok Synder og Laster stal revses,
maa han jo viere sorsigtig at itte
»Mutter behjælpelig«, sotn er Supep
intenden sor »surpriseparties« ital
findes; thi sag tnnde Peteften jo pas
sende sont et Bei-erlag ved nieste Lei
lighed farbige-net
Ja, det var nu det. Jeg naaede
endelig at faa mine Tanter nebsteevet
paa Papst-et Jeg ved ille am »Dan
fleren« vil optage dem. De se mag
ste lidt nnderlige nd i dei ptattifte
Amerika; men jeg elstet de hellige i
Danmatt vg de troende Breiten ser
vm de sta- i sollekietem og ieg elster
ogtaa den danste Fristede i Amerika,
hvot ieg hat fanden mange tæee tw
eude swdte og nvange nldtcee, ente
ltae og Mttge Petestry men jeg tan
itle libe, at Frikikken i Amerika stal
stemhoves paa den den-sie solicite
tes Wag. De dar begge stne
site-te, men esse-a sine sittbeltge
Give-. Indem-sitt
1
Mission-use iAlbertLeiy Minu.
J Dagene fta 6.-—13.Matts v.
A. afholbes — om Gud vil -—- en
Miitsioniuge i den hauste ev.-1uth. «
Menighed, Akbett Leu, Minn.
anet indbydes hiertellgt til at
komme og deltage i Mtdernr. ·
Pan Meniwddns Begne
O. R. Dls en.
W
willen Typet
Jeg shat nu saaleenge luket paa, at
dngtiIete Penne end min vllde fel
ge »Dansteten«s venlige Jnddydelst
til at dtnfte Spsegsmaalet om For
andrtng af Typek fta ,,gothftle« M
,,latinste«, at jeg ilte langer tot ven
te, at Jndbydelsen vlil blive sulgb
men at det gaar saadan helt igen
nem, at den ene ventek paa den anden.
Jeg bar egentlig tun lidt at sige vm
Tnpe-Sagen, ihvorvel jeg ogsaa ofte
bar hsrt Ungdomimen before-te sig over
de gothistr Typnn Jeg teoer itte,
Klagen er rigtig artig, thi naar de
unge lommet ind under en Brit-kraft
dek er steekl not, saa spillet Thverne
inqen Rolle, f. Els. naae der leeres»
Tnsi i de hpjeke Grader af vore
..Public Schools«. Jeg mener derfoe,
at der behsves en ftættete Drivlkaft
end blot Foeandting af Amen nein
lig Interesse, vg her tommer vt to
laa tilbage til det gamle Sted, bvvr
Ster ttytter, nemlia: Hvorledes stal
Interessen verlies? Vil man slaa
noget tilbaae, maa man js gac ind
i det Terrain, lwori det befindet ftp-,
lunde vi dekfok komme laa vidt, at
vi var i Stand til at give note Born
lidt flandinavist Læsntng paa
enaelfl Sen-da oa da felvfslgelig
med lotinste Tnper, Side om Side
med det dansie i vote Blade. saa troer
jea, at naar Barnet saa noget faa
godt, at dets Lust til at lceee meee on:
fm Fedeenearv nd af de andre funkl
lede Ord, vilde haresi Verlies
Fattigmand ;
Ktcdsmndr.
MedenstaaendeRefetot tdmmer no
act ieni, hviltet bedeg undftdldu
Fra ZEI. Zept.——2. th. holdt Jl
lenoigsFredS sit Efteraargmcde i Get
semane Menighed, Chicago, Jll·
Menigheden betjenes af Pastok P.
Nielsen. Dens Lirte ljgger i Chi
ragos Notdvefttdartet taldet Mante
mood, en Bydel, hdot der sindes man
ge af dore Landemaend Menigbeden
har en dejlig Ritte, sont bled bngnet
kg indviet i Fior; den ligger daa
Faitfield Ade. tcet ded den store,
ftsnne Gode ——— Humboldt Botmme
Mpdet aabnedeg Lngdaq Aften
med Anbningsprcediten af Past. L.
H. Itjøller tIetst D. Zol. 2.'.:) J
de folgende Tage drsftedee E:.Inerne:
.,Lmoendelfeng Fokhold til Tanden«,
»Abenbnringen 12, 1—43« og »Wie-si
cnen Ap. Gern. 1, 8«.
Alle Kredsens Præiter vare samles
de, og der var livlig Deliagelfe i
Fothandtingen Vi bavde den Gla
de at have Past. J. Th. Land, Hamp
ton, Nebr» med til hele Moder Me
ngheden navde indbudt dank fordi
han var den speft fast ansatte Mis
sionspkæft, iotn Siloamg Meniglyeru
(5hica»ao, havde ansat i Madlewood
Pastor E. Provensem som var den
ncest ansatte Missionspræst i Maple
trood dar ogsaa indbudt: men det var
i den Ttd, han lige dar flyttet til
Racine, hdilket fotbindtede heim i at
komme. Der var tiltejfende fta
Dnight ved Modet og god Deltagelfe
fta de andre Menigshedek i Chicans.
Oder Aften holdes Gudstjenefte, dvor
nogen of Pkæsterne praditede
Sendag Foemiddag peæditede Pa
ftor Limd i Getsemane, medens de
andre tilkejsende Prasstee preditede i
de andre Menighedeks Ritter. Om
Efteemtddagen fokhandtedes Entnet
,Missionen Ap. Gern. l, 8« og otn
Aftenen holdtes Stutninggnudr. Der
blev ved Bisse to stdtte Mede- oft-et
omt. 70 Dollats til Missionem
Menigheden og dens Peeest hat-de
gjtnt att, hvasd de tunde for at get-e
Msdet vellytket, og de viste stot Gesi
fcihed og Beredvillighed under hele
Mit-eh baade i dient-mem, hdor de
fremmede, boede dg ved den sinnne og
kigelige Fellesspiöntng, fvm var an
kettet Studag Aste-I i Ktrkens Kent.
book Mgeltgt det dog var at dele
sande de nandelige og ttmeltge Gavet
med hvetandrr.
Mentghedens velsvede Sangkor
Hleedede Msdet med at fynge klete
sinnne Sange; den bedfte af dem alle
m ,,Fadervot«, et Stytte, bot- Jud
svelse hat ten-net nieset Art-ein« men
det« hat ltnuet sin; tbt det et forde
tes sinnst, oq de fysse set seht
Der var sod M t M
Meer Sindsg Ist M W M
Idste Pfad-. L
siettesig Tat t W sendet M
Nest-jedem Psstvt I W Mstsz
sele WIM s «.
Wten
Lcm Wes.
In ttoenve Leu-et spges til at under-visit
Religion og Dunst i Bot erlieks Menighedi
Fetiestole, Nemah, Wis» im den Io. Juni
til den N Augqu following-h Indess
linger og Forespstgslek indlendes fast-M til
Palm- J. Sie, Rauh, Wis.
Faun til Salgs.
W god Fam, stot 80 Ams, 60 Ictes op
-ntlet. Recken Skov; god Beliggmbtd for
·-:ikt, Stole ogsanbattestution For nett
.nele Lvlqgniuget sstio lll
Johan Jugenko Lust, Wis
. - .
Tll calgLU
Beqnmdet von All-er og Sonneliqbed su
flct W m sslge min blank-son- Perris-ko
Ulngst. T ·’l-1s.-qllmmcl. vkser m H« »Es-»
fou rltml Hm v l ··I-sl--ck)«’«· bog lu »Um en
Trauerzxnegec-·-s.·vcis:1". let a: lmnwkerh
den bedite «s«--.--1s«-cttc-r’·. im leimen Te
nom- 2 Ilm lmi lum lmst ob all-. spann-C
mcd Fol: cis-. l; LZ -.l! LIZiII Van- vm sl lod
ien ma nor-sein llm l"e bang flskum het.
links: Osmu tonka:1:, cllek il,s)U0 s is Bem
Zither
Ymrledsss onst-s ikq cl- lccl c Mi::J-lklll,
III - Ein-c- «:n r emm iamlet cllkl i 2 Zell-,
. Im- acrcs : tm r- Te WI acht-. m bot wo,
has kst qodi ixkrlws suec-S- NMLF k. hu He
lsgttumenn .g::mii:1oucm! —- en Erne
ll lld kämns h jx d· 12 Ä- ’«V·::Jt150l;:s".
jkladg mi M Oft-sie rig gilt-tm- -.(-1· wen s«
Sonn Id- vin :oerl, H Man-· lot
j.lit)s.sg.’1li«slllskstsz,;«i::ma11l, .x-.s!esx-kn:«3, »Es-vgl
sted og Vog« , Im n» n; sllla·:1nsluxz,
Inn-Juwel- 12 For-«- izutdpk.«. Osmn Tor
m Ewing —- et is: dumm« u. llnskvrg
cg et Zkiislelans Why-XI m ehrt-. qnd
Blond rig Dust-molk ;’llt Landes e; jun-ek,
Inmsch LUU scklsps Mcd «Wux·c·!1 wxfr ·e-ncc"
»Du Toman heis, «- arrcs qndt Mulsa,
soin l de ntntk 23101 lkn gmn « Uc- Po m·
Euere-. T« arte- leliejbjiwd Restuc l Pral
WEIBER-res
Te auch lW acrks n sent-et med »das-d
w re’«. Was-re- ?'.S.n;d«'.—.l:1o, 110 Irrt-s
Pr:iiri(s-l)«hlnre nlco Eltle og god Pulv
mous.
Busen sok der lxsle «Il2ss acrrsd er 825 pr.
mer TM I lo blum- «l1nsen Stimu og
M 000. Lyfthaontde denke-Izu ng nl
Dank-« Melch
3 Nil lud lot Ulean Fusan-un Co» Nest-.
Froh-nich
Rot at va-» silker vaa at san de allekbkddte
gener Schelm, Greift-. Meinst-iste
vavcfm Betst-Ich Intel- o. l.. smv nl
Ein-I- s. Ame-en. sen-on. Minn.
Zu -si III-II site sendet im me Fotlaasendr.
« Danebod Højskole..
PURISko frit 20 Mart-« til IN. er Als-.
l"n(1--rv1-n 7:.: gis-« i iillc ishr-Ende
.IL·-.le«1rf;sg Is« ·. . NUZJC »k- Dituzk
l·n(1(-n»u::n;«» 1 llaitmlnrbekjtle »k:
Is.·;-.n.«.s:.k.
Zugsxg i" sukrsth -v·-r fiistsiriqksz li
--·.Ir(,- « ;J ka.sk-I -' Hund«-L
! »mil« n .--r I«t.-’«s1s.«—«jng, Ksmt »L
Iz-n«!(. est XII f--r 47 L--r.
sitt-is eiter kamst-M
Th. Knudsem Tyler. Minn.
OUIIAKD LINIEN
»Als-Ihn titsc
cstkssls o PUCK-IN
tadelt-riskant 0)0 Nod »So su, ,000k» kr.
III-II
väsäs IIIII t, IXUI zip-u West-steh
»das 120 Kost
hinein-neune 600 Fol fass-. 14 150 Ist.
Tit »l- e, scheints-kath- DIE-Mit
csso s- 6·6 »Ist lass, 21,000:II.
csskssls mutet sssaiss), fl7s Its
lass-; l 0001sa.1» est-et,dkkut·ed1utilan.
Quant- Lttukss Ist-ed
keep, ITimeh 23 Mluutteh
f. c. Wut »M. Ist-. pessbcmsssmiosph Ghin-I
elle- Einsicht-tut net-It.
Før De købek Billet
; til eller fn
jstRIGE
NORGE.
DANMARKOS
FlNLAND
: tilsktiv unckektesnede elle- ask-neue
Asentfok
EAMEHCAN
; DOAINION og
kwnmi sTAR uNEs
« Vasmikume Oplysmiuger tax-as
ssmis Essig-km Biiierpriser m. m.
f sendet pr. umgetachc
I Money - unter-. Vekslek samt
« Travelcnz checks usitedes til hil
« Uer Frisch
FKANcls c. BIXOWN,
vor muss-. Aas-tu
M. Durham st. Ohio-go. M.
DANMARIC KORI
stsrkelse UIZS Ton-mein Ton l
fokskelliss Pan-eh visek Ilskt Jem
hsnek, Zyez Kodas-der ok Plain-eh
unt tlle hetyetelise Luni-ber sein-e
Gast-de os Zither-.
Tit-endet i en Papa-Ue poktofkit for
tsc. i Iris-erben Enhver cis-Il- Usncl
but-de eje et Kot-L If Dann-seh
DANISU WIN. PUN- UOUSE
Blau-« Nebr
r—
»Aus-UT M per tits
vag og sung-es Mex- kun 81.30
Im Unter VII-W suchet fett
W- Verlange-la
Dunish Publishiug hat-se
Mai-, Nebr.
