ÆKkisti Gier-folgern
As Thomas a Kempis.
Første Bog.
Formaninger til et lristellst Levned.
Fprste Kapitel.
Om Kristi Estersølgelse og Foragt for
Verdens Forscengelighed
1. Hvo sorn ssslger rnig, slal ille vandre i Marte,
siger Vorherre og Frelser (Joh. 8, 12). Han vil rned
diese Ord paarninde os om, hvor nodvendigt det er at
esterfolge hans Lid og Vandel, dersom vi i Sandhed ville
oplyses og bestieg sor vore Hiertes Blindhed. Dersor
bør intet vcere og saa magtpaaliggende som at nedscenle
os i from Betragtning as Vorderres Jesu Kristi Liv.
2. Hvad Kristus har leert os, er as et gansle andel
Jndbold, end hvad selv de srommeste Vismcend have las-It
eg; og hver den, som under den Hellig Aandg Vejledningi
grunder over han«-: Leere, Vil derk finde den sljulte Manna,
bvorom hnn selv taler i Johannes- Aabenbaring (2, lle
men nden Vejledning as denne Iland Vil et Mnenesle orn
det end not saa oste lreser og lwrer Kristi Evangelium
ille feile noqen Virlning dems. Ten, sorn snldstcendig vil
ferstaa og lunne glcede sig over Kristi Ord, maa lcekue
Vind part at ligne harrt i hele sit Liv.
Fl. and nndner det diq at anstille dnbsindkge Un
dersegelser om Treenixsdem dersoin dn Elle er i Be
siddelse nf den Vdmnghed uden lwillen inan lan beharre
den treenige Grle Zank-selig dnbfindige er note itle
et Menneste helligt og retsaerdigtx men et gudsirngtint
L Levned er losteligt sor Herren. Jeg vil hellere fø le sand
Auges end time i Stand til at findet-, hvoki den be-!
staat Lin du end lunde hele Bibelen udenad on vsdsle1l
alt, hvad de vise have sagt, men ille bavde Gudå Karligs
ded og Naade, hvad gavnede det dig da? Det var idelI
Forfrengeligshed Thi alt er Forscenqelighed nden det at
elsle Gud og tjene ham alene: men den bøjesle Vigdom er
at sorsage Verden og tragte ester Gudg Rige.
st. Dei er Forfcengelighed at tragte ester sordiste
Rigdomme og satte frn Lid dertil. Det er Forscengelin:
hed at tragte ester verdglig Aste on ophpje sig selv. Tszt
er Forsængelighed at folge Kodets Saus og have Lnst til
Ting, som en Gang ville føre haarde Strasse ester fig.
Dei er Forscengelighed at pnsle fig et langt Liv, naar man
ille belnmrer frg om at søre et gndssrygtigt Lib. Det er
Forseenqelighed at tcenle paa det nasrdcrrende Lib, men
ille vaa det tillonimende. Det er Forsængeligded at elfle
de Ting, der fare sorbi sorn en Slygge, Og ille ile didhen,
hvor Glceden bliver evindelig.
5. Tænl oste paa det Ord: »Viel bliver ille meet
as at se, Drei ille as at horc« lPrad 1, 8); og strcrb
at losrive dit Hierte sra de synlige Ting og vende det
mod de usynligel Thi de, som folge deres sanselige Lns
ster, besinitte deres Samvittinhed og talse Grle Rand-.
Ändet Kapitel.
O m Y d m y g be d.
l. Ethvert Mennesle er as Naturen videbenoerligk
men lwad gavner al Viden uden Gndssryth En ndmng
Bande, sein tjener Gud, er i Zandhed menet bedre end
en stolt Niemand, som lender Stiernernes Gang, Inen
ej lender ssg selv. Den, som virlelig kender sen
selv, unser ssg selv ringe og belnmrer sen ille
orn Mennesters Rotz-. Dersom jeg havde Foritand Daa
Alverdens Eing, men ille bavde Kerlighed hvnd navnede
det mksg lige over sor Gild, som slal betale enhver ester
bang Gerninger Nor. R, L. Rom. L, 6).
2. Vcer ille begcerlig ester at vide meaet; thi Vis
dom er altid sorbunden rned megen Bildsarelse og Stuf
selse («Prced. 1, 18«). De, sum vide meget, ønsle gerne,
at andre slrrlle se op til dem og lnlde dem vise (Math. W,
7)· Der give-Z meget, som Sjcelen har liden eller innen
Nytte as at vide; og det·er i Sandhed en stor Daarslnb It
ice-nie mere paa saadanne Ting end paa dem. sorn tjene til
Frelsr. Mange Ord meette ille Sjælen. men et gndssrygs
tigt Levned vedertvceger den, og en god Samdittigbed gi
srser den Fkimodighed over sor Gild·
3. Ja starre Kundslab og Oplyszning du er i Besid
delse as. desto strengere Denn vil der gaa over dig, dersom
dit Liv ille dar svaret dertil (LUl. 12, 47). Veer dersor
ille stolt as det, du lnn eller veed, men frygt snarere poa
Grund as den Kundslaly som er dig betrret. Lin du end
snnee. at du veed og sorstaar rneget, san glern dog aldrig
at der er meget mete, som du ille veed. Vase iklr hovntss
tig as din Visdorm men betend hellere din Uvidenhsd
(R-om. 11, 20). Hvorledes tør du anse diq for større Ig
bedre end andre, da der doa gives mangsoldige, som baade
er leerdere og Inere ersarne i Guds Ord end du. Vil du
leere noget ret get-verliert, saa leer at være tilsreds med at
leve et ubemcerlet Lisv og at agtes ringe as andre.
4. Dei er den højeste og nnttigste Bisdom at lende
sig selv ret og agte sig selv einge. Den, der seetter sig selv
lavt og andre heit, han roher stor Visdom og Fuldlorn
menshed. Om du end ser nogen synde aabenbart og salde
dreht saa maa du dog dersor ille anse dig bedre end hamz
thi du veed jo ille, hvor laenge du ser lan blive staaende.
Vi er alle svage, men du gsr bedst i at anse dig selv sor
den svageste as alle. .
Tredie Kapitel.
Om Sandhedens Leere.
1. Saligt er det Mennesle, som bliver undervist as
den evige Sandhed selvz thi den undervlser itle ved let
glemte Okd og Billeder, men glver sine Disciple sig selv.
Vor egen Forstand og Klogslab ser llle langt og bedeager
es ofte. Dvad nyttee det at gruble og granste meget over
sljulte og hemmeltghedssulde Tink? Paa Dommens Dag
vtl lagen dlive strasset, orn han ille veed Bested derom.
Det et en stor Paar-floh as os, deesom vl foessmme at
teeale paa det til Saltghed ene Fern-due, soe at gruble
over Sing, sorn tun ttlsredssttse en torn Nysgerrighed og
verho- oste luune bllsve os sladellgr. Men vt have Oer
es des se vt tlles
F—
2. Hvoefor spilde saa megen Tid paa leerde Unber-l
søgelsees Den, til hvem det evige Oro taler, strengen
ille til dem; thi alle Ting have deres Udspring fra dette’
ene Ord, og alle Ting aflægge Vidnesbyrd om det; ja
dette Ord er det, som var sra Begyndelsen og nu taler
til os lJoh J, 1—8; 8, 25——32), og uden hvilket ingen
kan sotstaa eller dømme rettelig om nogen Ting. Det
Menneste, sor hvem dette Ord er et og alt, som deri see alle
Tings Udspring og Kilde, han alene lan bevare Bestandig
hed i Trer og Fred med Gud. O, Herre, min Gu·d, du
som et Sandhed, lad mig blive Eet med dig i Kætlighedk
Jeg ledes oste ved at læse og høre saa meget, da jeg dog
i dig ejee alt, hvad intn Sjcel attraae og sorleenges ester.
Saa lad da alle Leerte tie og alle Slabninger forstumme,
at du alene lan tale til mig!
3. Jo mere et Mennesle gaak i sig selb, og jo ringere
Tanler han ncerer om sin egen Jndsigt, desto bedre vil han
nden Møse sorstaa de højeste og dybeste Sandheder; thi
lsang For-stand bliver da oplyst ovensea. En-ren, enfol:
dia ca stadia Aand adsptedes ikle, om den end maa deltage
i niange Enden thi den ndsører dem alle til Guds Ære
oa er stedse i Ztilhed snsselsat med at sorjage al Egert
tærlighed Hvad tnnaer og plaaer bin mere, o Menneste,
end dit eget Hiertes syndige Lnster? Et sromt og aud
lienaioent Mennesle overvejer nøje enhver Tina, forinden
lian ndsorer den; da soeledes han ikle til at folge rit Hjectes
snndiae Tilbøjeligheoer, men lan udrette sine Handlilrger
eftet hvad den as Gndg Aand oplhste Fornust tilsiger
l:am. Hoem har en heftigere ziamp at bestaa end den,
sein strceber at odervinde sig selts? Og »ette stulde bog
enhoer as ozs betraate som sit Lios egentlige Opgave;
intet burde liaae og san meaet daa Hiertet sont daglig at
blioe mere lJener over os selv og qøre Fremskridt i hvad
der er aodt og ret for Gild.
4. Enhoer Finldlonnnenhed, som opnaas i dette Liv,
er sorbnnden med megen llfuldloinnienhed; derfor ville
selo de dlsbsindigste Granslere itte undaaa at komme til
at staa. over sor manae uløste Gnaden Ydmyg Erlendelsc
as sin egen Ufuldtomtnenhed er en lortere oa silreee Vej til
Geld end.videnslabelia Granslninx1. Alligeoel maa man
innenlunde laste Braa Paa leerd Tannelse og almindelkg
Kundslab; tlsi i oa for sig er Oplysning og Erlendelsc
neaet Godt, som Gud hat besalet og at efteetragte. Men
en god Samoittighed og et sromt, kristeligt Liv maa dog
i oore Øjne have lanat støere Værd end Alverdens Latr
dom. De, som mere steck-be efter Visdom end eftee et gut
stngtigt Leivned, sare højlig vild, og deres Livsttce bætet
innen eller tun unioden Fragt.
Z. At, dersom Mennestene vare lige saa ufortrødne
i at udrydde Lasten on indplante Dt)den, som i at anstille
videnslabeliae Undetsøgelsee, saa vilde der itle findes saa
megen Slethed oa Forargelse i Menigheden og saa megen
Tøjleloshed i Klostrene Paa Dommedag ville vi sillect
ille blive spnrgte onl, hvad vi have lcest, men hvad vi have
ajort, ikle om hvor smult vi have talt, men hvor kristeligt
o? have levet. Sig mig, hvor et nu hine Herrer og Mestre,
som udmeeklede sig og var saa oel belendte, mens de levede?
Dereg Embeder og Leerestole indtages nu as andre, som
manste noeppe mindes deres Foracengere En Gang syn
»te—:« de at oære noget stott; nu gaae der lnapt Sagn om
’dem. -
! ti. Al, hvor hastig forgaar Verdens Herlighedt Had
Jde dog hine Menneslets Lid svaret til deres Lærdotn, saal
havde de i Sandhed haft Gaon as hvad de havde liest og
leert! Men hvor mange gaa itle sortabt, sordi de er saa
opfvldte as den foracennelige Visdom at de itte belymre
sig otn at tjene Gndl U Kot-· 1, 26---53"1). Fordi de hef
leke ville viere store on ansete end sman og ndmnge, saa
blive de forsænaeliae i deres Tanter Mom. 1, 21). J
Sandhed stor et tun den, som hat stor Fiærlig«heo, som er
den i sine Tanler og som agter al verdslkg Berømmelfe
ringe. J Sandhed lun llog et den« som gerne lider Tab
paa alle jordisle Ting sor at vinde Kristus lFil Z, 8). Og
i Sandhed vel oplaert et tun den, som gør Guds Villie Ig
opgivet sin egen.
Fjerde Kapitel.
Om Forsigtiqhed i sine Handlinger. !
l. Man man ille tro ethvert Ord eller enhver Aand,s
nsen omhnaaelig og samvittighedssuldt for Gud overvese
alle Ting. Thi desvcerre teo og tale Menneslene snareres
ondt end aodt om hverandre; saa syndiae ere vi. Dersor
er det et Kendetean paa en erfaren Mand, at han itte fee-I
ster Lid til alt, hvad han hører; thi han veed, at Maine-l
stene ere tilhøielige til det onde og lettelig sejle i der-est
Tale (Jak. S, 2). . i
2. Det er en stok Visdom itle at veere for hastig til«
at handle eller at holde for ltcektt vaa sine egne Meningent
Ogsaa detttl horee Visdom, ille at anse ethvert MenneO
stes Tale for Sandhed ej heller steals at fortælle til andre,
hvad man hat hørt og maasle antaget for Sandhed. Hat
du en forstandig og samvittighedssuld Ven, saa raadsor
dig med ham og sølg hellere hans Raad og Vinl, end hvad
du selv har udteenltl Gudssryat gør Menneslet viist for
Gud og rigt paa Ersaeing. Ja mere ydmyg og gndhengi
oen du er, desto mere viis og besindig vil du ogsaa vaere i
alle dine Handlinger.
Om den hellige Strists Lceisning.
1. J den hellige Sileist stulle vi spge Sandhed, ille
Vettalenshed Den hellige Strist maa lases i den Aand,
hvori den ee streben; og vi bot ved dens Læsning meee give
Agt paa, hvad der tan tjene til vor Fred og Frelse, end
vaa Oedenes sSlInhed og Dybsindighed En Bog, der er
stteven i et fromt og enfoldigt Sprog, der være os lige
saa tar, som en, der et assattet med Lcerdom og Skorp
sindighed. Lad dtg tkle bleende af en Fokfattexs stoee
Navn og Anseelse, og lad dtn Dom vm ham ille ashaenge
af, om han hat strevet meget ellee lidt; tun ten Merktghed
til Sandhed bar bedage dig til at leese hans Strifter.
Sperg tlte am, hoem der hat sagt det, du leeste, men lceg
neje Meerke til, hvad det er sagt.
2. Mennestene sorgaa; men Sandheden bliver win
deltg (Salme 38, 7), og Gud meddelee os sin Sandhed
paa mange Maadet uden at tage Henshn til Personer, om
de ee leeede ellet nlceede. Foeseengeltg thelyst stadee os
)
Femte Kapitel. »
ofte under Lotosningen af den hellige Strift idet vi ville
forstaa og udgrunde Ting, som vi simpelthen siulle gaa
forbi. Vil du ved din Lcesning gore aandelig Fremgang,
saa loes med et troende, ydmygt og enfoldigt Sind, og
ille i den forfoengelige Hensigt at erhverve dig Navn of
Lærd. Spørg dig gerne for og her stiltiende eftet, hvad
hellige Mennesker sige dig. Kast ikke Brag paa de Gamles
Lignelser, thi de ere iktefremsatte for intet, men have en
dyb Vetydning.
Sjette Kapitel.
Om uordenlige Begcerligheder.
J. Naar et YJtennefle huser uordenlige Begaerligheder
i fin Sjæl, saa er hans Fred dorte. Den ftolte og den
aerrige lende derfor ingen Hdile, men den ydmyge og den
fattige i Aanden have megen Frev. Det Menneske, foin
endnu ikke er afdød fra sig selv, fristes let og overvindes let
end-sog af ubetydelige Fristelfer. Og den,’ som er svag i
Aanden, lødeligsindet og tilbøjelig til sanselig Lyft, har
meget vanflelig ved at løsrioe fig fra de jordisle Ting; han
clsler dem saa l)øjt, at han endog bliver bedrøvet, naar han
ftnndom hat maattet losrive sig fra dem, ioa harmes paa
den« der hindrer liam i at nyde dem.
2. Naar det sanselige Mennefle shar opnaaet, hvass
han«-( chel higede efter, saa folget straks Samvittighedens
Klage over, at han adlod sine Begærligheder, fom itke
l)jalp han! til det Maal, han eftertragtede. Betænk dette:
ilte fvaa Efteraidenhed mod dine Lyfter oa Lidenslaber,
men traftia Llltorstand imod dem, er den Vej, ad hvilken
dit Hierte tan finde den sande Fredx i et tødeligfindet
Hierte lan den itle bo, ej heller hos det Mennefke, l)vks«Hu
staat til jardifte Tina; men lws den, fom er brcendende i
Aanden
Syvende Kapitel
Fln forfaengeligt Haab og Stolthed!
l. Det er Daarflab at satte fin Lid til Mennefter
eller noaensomhelft flabt Tina. Jngen ber stamme sig ved
af Kastliahed til Jesus Kristns at varre andres Tjener
s2 Kor. 4, F-) oa at holdes for fattia og ringe i denne
Werden Forlad dig ikte paa dia selb, men fast dit Haab
til Gud alene! Gor hvad der staat i din Msaat, saa skal
Sind komme din gode Villie til Hjcelp. Stol ikke paa din
ean Vigdom eller paa noan Dodeliqs Klogslab, men
alene paa Guds Naade, fom staat de ydmyge bi og de hof
fcerdige im-od.
2. Ros dig ikle af dine Rigdomme, om du besidder
nagen, ej heller af dine Venner, om de ere not faa makgtige;
men ros dia af Gud, ssom giver dig alle Ting og iseer gerne
ril give dia felv. Vier ille ftolt af legemlig Styrte eller
Slønhed, thi ved en ubetydelig Sygdom lan det stcerle
blive fvagt og det flønne haesligt Find itle heller Behag
i dig felo Paa Grund af din Dygtighed og Forftand, at
du ille derved skal blive mishagelig for Gud, der hat stem
let dia alt, hvad Godt du monne eje af Naturen.
Z. Anse dig ikle bedre end andre, paa det du ikle
sfal blioe anfet for ringere end andre af Gud, som veed,
l)vad der bor i Menneslet. Bliv heller itle stolt af dine
gode Gewinan thi Gud dømmer anderlcdes derom end
Menneslenes hvad der behager dem, mishager ofte ham.
Finder du, at der er noget godt ved dia, saa tro, at der
endnu er mere godt ved andre; det vil hjælpe dig til at be
vare Ydmvaheden. Det stader intet, at du anser dig
felv for rinqere end andre, men det stader meget, om
du anler dig felv for bedre end noaen enefte anden. Kun
den Ydmyae har Fred: i den Stolteå Hier-te bor tun
Misnndelle ca Biede.
Mttende Kapitel.
Vogt dia foraltfor stor Fortrolighed
iOmgangmedandreMennesker.
l. Lad itle enhver se ind i dit Hjerte; tun fromme cgz
andijsfrnatiae Mennefter maa du slcente din Tillid. Onl
gaas varlemt med de nnge oa fremmede Personen SmiÄ
get ilke for de rige og vær ikte paatrænaende overfor de.
store. Søg hellere ngang med ydmyge og enfoldige,
fromme oa audlienaivne Mennesker oa tal med dem om,
hvad der tan tjene til gentidka Opbyaaelse. Men i Sakr
deleshed spae du Omgang med Gud og hans hellige Eva
le, og for at du kan dlive ret fortrolig med dem, faa und
aaa altfor ftort Bekendtflab mcd Mennesier.
2. Karliahed stal man habe til alle, men Fortrolig
hed til alle er ikte aavnlig. Det ster ikke fjcelden, at vi hol
lia benndrer et os personlia ubelendt Mennesle, om hvem
Rnatet hat fertalt ftore Ting, men at Beundrinaen taber
lia, naae oi komme til at se bani nsær ved oq daalig omiH
aaas ham. Omvendt indbilde di os ofte, at vi ville tunneT
behaae andre, naar vi tom i nærmere For-hold til demz!
men det modsatte bliver hnppigt Tilfældet, idet de dervedI
faa Lejlighed til at leere vore Fejl og ftore Strebt-lia-!
heder at tende. I
Niendc Kapitel.
Omatadlyde oa under-ordne fig.
l. Det et meget gavnliat for et Mennelle at være sat
i en Stilling i Livet, hvori han maa adlyde andre og have
forelatte over sig; men det er farligt at være sin egen
Herre. En Tjeners Kald er langtfra udsat for saa mange
Fristelser og Farer som en Heeres. Mange vise Lydighed
af Tvang, ikke af Kerlighed; at stulle vcere lydige, er for
faadanne en Plage, som de oftete knurre over, hvorimod
den Lydighed, som di udvife for Guds Skyld, got sos glade
og vel tilmode. Du tan tage Tjeneste hos hvem, du vtl, du
bliver ingensteds tilfreds, for du leerer ydmygt vg— gerne at
adlyde diine foeesatte. Lyst til at stifte Herrer og for-an
dre -O-pholdösted hat hast fladelige Folger for mange.
2. Enhver vil helft leve efter sin egen Tislbpjelighed
og S.mag, og navnlig have vi alle melt Lyft til at omgaas
Mennesier, som dele vore Meninger; men derssom Gud ag
saa heret til vor Omgangstredö, saa opgive Vi gerne vor
egen Mening, for at Freden tlle ital foskstyrreT Da in-«
gen er laa viis, at han fuldsteendig forftaar enhver TingJ
laa er det meget urigtigt, naar nogen bestandig fastholder
sin egen Mening og ille vil here paa andres. Ja, selv om
min Mening var den rette, men jeg opgav den for Guds
Stle lunde det dog dære mig gavnligt.
S. Jeg har ofte hart sige, at det er bedre at modtage
end at give Rand. Derfor bin vi, om vi end ere not sag
silre i vor Sag, gerne høre andres Mening; og det er et
Tegn paa Stolthed og Stivsindenthed ikke at ville gaa over
til den, naar fsornuftige Grunde tale derfor.
Tiende Kapitel.
Oin at vogte sig for unyttig Tale.
1. Deltag ille i alt for megen Selslabelighed og
Samtale som rent verdslige Ting, hvillet altid virler for
ftyrrende paa Sindet og ofte frister til Forfængelighed.
lHvor afte har jeg ikle ønstet at have tiet istedenfor at have
talt, at have vceret ene istedenfor i Selslabt Men hvor
for ere vi Mennelker saa talelhftne og fnallesyge, da vi dog
ofte have erfaret, at vi have taget Skade paa Samvittig
heden derved? Fsordi vi paa den Maade søge at underhol
de og adsprede os eller at lette et af tunge Tanler besvaeret
Hierte. Zcedvanlig tale vi jo om det, vi eler og attraa,
eller om det, der trhkler og bekhmrer os.
2. Men ak, hvor langt er det ille fra, at vi ved dette
eller lsfanende udvortes Midler ospnaa nogen indvortes
Trost! Stiarere komme vi deroed dort fra Trostens rette
.tildevald. Lader os derfor vaage og bede, at vort Liv
ikle flal henrinde i saadan Ørkesløshed, og aldrig af flet
Bane eller Ligeahldiahed glemme at holde vor Tunae i
Tømme! Vil du endelig tale, saa tal hdad der kan tjene
til Opbhggelse; og til Opbhggelfe tjener det, naar Menne
fter — helft saadansne, som ere trosenige —- forsamle sig
i Herren oa tale om aandelige Ting.
Ellevte Kapitel.
Søa om Fredog jagefterFremgangi
detGode.
1. Der kunde vcere meget mere Fred iblandt os, end
der er, dersom vi vilde lade vcere med at befatte os med an
dre Mennesters Tale og Handlinger, som for det meste flet
itke vedtomme os. Thi det er aabenbart, at det Mennestes
Fred snart maa forstyrres, som grrber enhver Lejlighed
til at blande sig i andres Anliggender, og at han sjcelden
ellcr aldrig faar Tid til at tænke paa sine egne. Nei, saa
prifer jeg dem, der, som Apoftlen siger, tage Vare paa de
res egen Gerning (1 Thesf. 4, 11); de ere ikke saa let ud
satte for Fredsforstyrrelse.
2. Hvorledes er det blevet muligt for nogle af de
Hellige at aøre faa stor Fremgang i det Gode og opnaa
en faa dyb Erkendelse af Gud og Jndsigt i de guddomme
lige Tingls De have stræbt at afdø fra alle jordiste Begra
ligheder; deroed have de vundet Tid til alvorlig Selv·pro
velse og ere blevne i Stand til at hcenge ved Gud med der-es
hele Hierte. Vi derimod lade os beherske af vore Begærligi
herder og ere altfor sysselsatte med forgeengelige Ting.
Derfor er vi sjælden i Stand til grundigt at udrydde blot
en enefte Synd; derfor ere vi faa kiolde og lunknez dersor
spores der saa fjælden has os nogen varm Jvet efter cxt
gaa frem i Hellighed.
J. Derfom vi vare fuldkommen afdøde fra os selv
og de jordiske Begærligheder, da vilde vi lunne forstaa os
paa de auddommelige Ting og allerede hernede erfare no
get af det, som de salige beflue i Himlen. Hvad der ene
og alene hindrer os i at gøre fand Fremgang i Hellighed,
er, at vi ikie ville losrive os fra vvre onde Lidenskaber
oa Lyster og gøre alsvorlige Forng paa at betræde Hellig
gørelfens Vej. Saa snart der møder os den mindste Mod
gana, blive vi striaks forfagte og, istedenfor atsssøge Styrke
og Trost hos Gud, søge vi den hos os felv eller andre
Mennefker.
4. Anderledes vilde det fiaa til med os, sderfom vi,
som tapre Stridsmaend, vare fast befluttede paa ilke at
viae tilbaae i Kampen; da fkulde vi visselig se Herrens
Hjaklp komme ned til os fra Himlen. Thi han er altid
rede til at fende de Stridsniaend Hjcelp, som fætte deres
Lid til hans Naadex ja, han selv bringet os ind- i Kam
pen, for at give os Lejlighed til at fejre. · Dersosm di tro
at kunne gøre Fremskridt i Gudsfrhgt alene ved Jagttai
gelse af de udvortes Stille, saa bedrage vi os selv, og det
vil snart væsre forbi med al Fromhed. Nei, Ster maa
lcegges ved Roden, dersom de onde thter og Begærlighedet
flulle udryddes og fand Fred opnaas. ·
5. Kunde vi hvert Aar udrydde blot een and Lyst,
saa blev der meget udrettet; men nu ster tidt det modfatte:
naar et Mennefte mindes sin aandelige Tilstand i Begin
delsen af sin Omvendelse, maa han ofte tilftaa, at han den
Gang var renere og nidlærere end mange Aar derefter.
Vor Nidkærshed for det hellige bnrde med hver Dag blive
stinkt-; men nu bliver det ikle sjcelden anlet for noget stott,
naar noaen tan bevare en lille Gnift af den førsse Rettig
hedg Jld Naar vi kun i Begyndelsen vilde laegge lidt
Vold paa as selts, da wilde fenere al Gudfrygtsigiheds Øvels
se falde os let at stane as idel Glei
(Iottsættes).
Gode Boger, som anbefale5:
Miriam Rosenhaum E« spukt-ins m »w- Mi-.
125 Sidec, i Omflqg, 25 Conn, inbbundeu so com-.
Mllktyth i St. Andkcws. Etwa-ma- deu statis
Kirke. 98 Sidet, i Diving 20 Etat-, indbnudeu 40 Eint-.
Maktykeme i den tuthcrfke Kitte. M» sk.
Tyik. 224 imaa Süd-k, inbbunden i Chirttnssdinb 40 culti
an HUL Eis saeclum-it Hawaii-g ika act-i Tit-. ou «
Amerikas liebste Bissen If Levis Wallace M Dunst III
Büh. Mjllm Pris, seht tat-buntem Il.sb.
IDin Bruders Blei-. s« syst-um« sp- sank- am
Otienten, fangileude og interessant. Pan W seh R. I
Madien. 174 Stdn-, i DmilcY 40 costs
HAko ck mit Skjold. Eu zum-um« im flmm m
skisietigc Liv i Russland 150 S» iOmc soe, saht-. soc.
All Roger Irndeg poktoftit. Bekomm-n Windimdt femme-I
med Beitillingew Ftimmkec moving-s Vom Betalmsk
Danish Lutheran Publishing Hause, Blair, Nebrasks