»Yansl-kercn«.
sit Wagentlig Nyhedös og Qplys
uwgsblad for det danfke Folk
i A m e r i L a ,
udgivet af
DAlell LlelL PUBL. HOUslsI,
Blait, Nebr.
Auster-M ndgaar hvet Tirsdag og Fredag.
s Pris pr. Bittgang
Ue Ideen-de Stank s l. 50 Udlandet is 00.
siedet betet-s : Fpkstud
sestllllng, Betaling, Uhregsefoeandting og
endet angaaende Bladet thesi-keg:
DANISZ LUTIL PUBL. HOU8E.
Blum Nebr.
Jedem-n A. M. Anderjen.
Alle Bidrag til «Danstenu«s Jndhold:
Ifhandlinger, Korrespondancet og Amme
If enhvet Art, bedes adresserets
A. M Andersen Blatt Nebk
Isteketj at the Post Office st til-in Neb.
II second lelas mutter
Advektislas Rates made knows upcm
Ippllcxnicm
»Danskeren«
Ilion findt til Subfkribenlet, indtil udtknl
- selig prägelfe modtages af Udgivekne, o nl
Geld er bekan, i Ovetendsiemmelfe med de
Forenede Stakeks Postlove.
Nqat Læsetue henoendet sig til Fell der
Ivetteter i Blei-eh einen for m lobe hoå dem
eset for at faa Oplygning om det someter
jedes de altib omtale, at de saa Ave-mäst
unntet i dem Blut-. Der vil være ttl gen
Idig Nym.
Blut et Var Ord
for at heulede Opmcerlsomheden psxc
den ny Fenilleton, som vi med dettt
Nummer begyndet i »Dansieren"s
Tirsdagsudgave.
Professor og Prcest ved Citadettetc
Garnifonskirke i København, Johan
nes Kot, der hat overiat Striftet pac
Danst,siget om det i Fort-weh »Den
ne lille Opbyggelsesbog behøver sak
vidt ingen Anbefaling, som den hat
vieret lendt og elstet i Kristenheden «
over site hundrede Aar, og ingen
Bog, alene med Undtagelse af Bi
delen, et bleven udgivet saa ofte og
ovetsat i saa mange Tungemaal
som den. stlge en Udtalelfe af en
Franstmand i Aaret 1864 var den
da udkommet i 545 Udsgaver i dei
latinsste Sprog, 2465 Overscecktelser i
30 forflellige TungemaaL deriblandl
sinkst-it Japansk, Gtsnlandst og He
Utaist.«
Mandt al den opbyggelige, kri
stelige Literatur, vi ejet, er den noget
as det allerbedfte. Tag og les den
fta Begyndelsen og folg meb den til
Enden. Den er let at lese, idet den
et assattet i ·Smaaafsnit.
4
Gnldgruben.
Syvende Bind of Guldgruben of
Asschenfeldt Hausen et nu fcerdig og
kan faas i Dan. Luth. Pub. House
indbunden til 82.40.
Endende Bind indeholder 670 Si
der. De, som itke hat modtaget sy
vende Bind og hat bestilt det, Vil faa
det i Løbet af nogle Dage
Det nærmer sig mod Enden af
Variet og det vil snart blive sakr
stcrndigf i c. 8 Bind.
Te, som ikke ejer dette Vcerk og
kunde snsie det fuldftændigt, bedes
indfenhe Bestilling. Dei er sikkert en
af de bedfte Fortlaringer, der findes
paa Dansk over hele Biblen. Pri
serne bliver i Forhold til de i Kain
loget angivne over be Bind, fom er
udkomne «triv til
oAleu pusetssniNo not FE
,,.ps
Adlede Sjæle.
(
f
Tke Fortællinaet af Hesba Streifen.l
Denne Bog af den bekendte For
fatterinde seh-ver ingen Anmeldelse,
da alle Bigek af hende et noget as
det bedsh fern er sitevet. Bogen er
paa 120 Sider og kostet indb. 40 C.
Fttmætter weissagt-.
VIII-is Publishlnx Hause
. : still-. Hebt-. : :
St Mc sm.
If N. Früh Press. Med Jud
MUMMIMUD but-ever,
It M N task bin Krone« M
Iszsd 8,11)
Idvldz Met fts Why
END-Mastixw
Y »schw—
KERFE-Umst
Gode Rand.
Tit Spötgeeeu fra Shenuington.
Hvad bot da sie Brobres IscccaH
J komm: jammern da hat hver El
eder en Zalme, han hat en Last-;
dom, han hat et fremmed Zunge-«
maal, han hat en Aabenbarelfe,
han bar en Udlceggelse. Alt sie
til Opbyggelse2
Odensiaaende Zlriftsprog velde
rære Evar nol, men for Sagens
Stle i fin Almindelighed vi! jeg
tilføje lidt mete·
Spørgerens Munde at fremscette
Spørgsmaalene paa, fyneg It dise,
at han ille forstaar, at han hat used
en alvorlig Sag at ane. Tct er vel
ogsaa dafer, at han ille hat hendenok
sig til Ungdomsztomiteen i den fere.
nede Kirle for at faa den-J Rand da
Bistand, naar han beannder neget
nyl blandt Unadommen.
· As Styktet faar man Jndtrykkei
af, at det er en llnadomsforenkna i
Forbindelfe med Meniakxeden i Eben
nington, som hat taaet Bestem::e15e
om at flutte med Lea Da nu pnslcr It
lcksre nogle flere
Mon nogen havdse deutet at lwkse
km sliae Forteelser Enden for den
forenede Kiefe. Hdad mon det ncesse
sfal bliveZ
Føtft dil jeg sige til Sporanan
Jnaen kan tjene to Herren Lad del-for
eders Forenina blive en as Delene
helt verdslia eller hell lristelia. Ekal
der siuttes med Lea, saa lad der pa
saa begyndes med Lea, oa lad m be
le vcere Lyftighed —- saa ved nsan
bog, hvad del er, eller sial der be
anndes med Sang og Bon, saa fort
fast og flut E famme Retnina.
Hat Sporaeten. som altfaa bar
væket noget ude i Verden — baade
i Ell Horn og Blase —- nogen Sinde
bsrt, at Leg oa den Slaas Ting va:
Læaemiddel mod Tons-, Teil o.f.1.s.
Jeg hat aldrig høtt dm noget Tilfæ:-.
de. Jeq hat hprt om erældee« der
var taabelige nol til at holde Danke
stolet hjemme for at holde Bornere
fta "Danfeboderne, men Enden vaa
det blev, at de blev indovede i Knn
sten og fsgte at tilftedsftille Luften
ved alle mulige Anledningee, oa lunke
sige til Fotældrene: J hat selv on
leert os til det.
En Ungdomsforenina, der endet
med Legen og Sind, vil snart leae de
unge hart fea sig felv, fra Menkabsi:
den, fra Gub.
En Methodifipræft, i Narbeden pf
hvor jeg bot, prøvede sidfte Aar at
famle Ungdommen til Lea og lign
for rigtig at dinde den. Den førfts
Gang Vilde Kysseriet ikke rigtia acia
under Pantelegen, fordi Pressen ch
til Siede. men ban vifle dem fas.
bdorledes og sagdex Gør nu liaescs«7«
edets Wurst Resultatet Var i Be
ayndelsen ftorartett vasldige Tillw
tcrsiarer. Lidt efter lidt blev Mena
heden hjemme, saa affatte Samfun
tet hom. Ungdommen var trofaf!,
faul-enge Lampen var bedest. Snarf
estet blev de ogsaa fra Sondagsprces
Idilenernr. og den Daa neu-mer sig
Werth da Praxsien ogsaa vil være ow
)trent ene paa Legefluen.
Vor Ungdom lan ofte not have
lkaade »Spells«, men den er ikle cha
lkerr. end at den spler sig mete tiltaltj
ckf en alvotlig, vielelig Kristendom,«
end af noget opblandet, vannnelt te
ligisst — verdsligt Sammensurium.
Vor Ungdom i Landdisieilterne og
de smaa Byet er dog vift ikle vertre,
end at de not vil sidde stille en hellv
anden Dimes Tid for at hsee paa
Sang, Opleeöning, Diskussion vg
lign., sont vote Ungdvmsmpder i
Almindelighed bestaar af, dersom Le
devenharnogenctme lilatledeet
Jfaadast Wide. Ellen tunde det mea
dfke hiele pen Mmigheden vev nee
gecdzsnekshedsmjde valgte en anden
J Amt-elfen lau Lege-se music
I A
tadt Trer paa Guds Otds Evne til
at vcete noget for Ungdommen, men
jeg vil made Spptgeren til ikke at sp
ge Fejlen hos Kristendommem men
hos sig felv. Prpv blsol at komme i
Overensftemmelse med den, faa stal
del not vife sig, at den saavel ved
Shenninglon som andre Stedet lan
famle de unge, lpfte, hellige, tenie
del unge Mandflab for Herren.
Ungdomsarbejdels Opgave blaudt
os er efler min Mening — og her er
jeg vis paa, at jeg hat hele Ungdom5
lkomiteen og dort lvistelige Wenig
hedsfolk med mig —- at leere vote
unge, al Livet et ikle bare
fLeg. Hvad det gcelder for alle er.
at komme til al leoe el Liv, der ek
Vcerdi og Jndhold i, og hvot stulde
vi vel lære det uden under Leisten
dommens Jndflydelsr. Den er dog
den enesteMagt, som lan lofle elMen
nefle op til det, lom er sandt, rent,
cedelt. Alle virkelig sinke og ckdle
Mennesler, hvis Navn ncevnes med
Talnemliohed og Beundring gennem
Zlcegtled, var sande Krifmc. Telie
er Jdealer, iom dort Ungdomsarbeik
de maa holde op for note unge. Men
del er for alvorligl til at dlandee IV
med Leg. Kan vi ille famle Vor-:
unge om detle, saa et det ogfaa dedic,
at der teddes nogle cnlelte for Kik
flus, og del hcm hat Belmg i, end
at samle del bele om unget, fom in
tet et værd, og ille lan ockte Hjcklv
og Barelrafl for nogen.
David sporgen Hvokved ital en ung
holde fm Sli ren? og han svater as
egen Erfaring: Deroed, at bcm hol
der sig efter dil Ord. Man del ille
ogsaa er et godt Rand i voke Dinge.
Detsvm Sporgeren mener, at det
var godl at oploge Ungdommens
Tid udovet Ungdomsmvderne, da
lunde ban maasie —- da han jo felv
bar gaael paa Stole —- ptsve med
litetære Moder-, Aflenflole o. s. v»
thor de unge kunde leere noget ntkli
tigt, og maaste faa Smag for, at
der baade paa aandelige og timelige
thaader er noget, der er bedre
end Leg.
Naar Spsrgeren midt i al Kand
heden opfordtet lil Fotbpn for sine
unge. san gribes man of Vemod, rg
ethveri bedende Hjetle vil visi falle:
Ja, Herre! gio Spsrgeren og de an
dre unge det, og alle os andre med,
hellkg Ætefrygt for dig i Kerlighed
til dig og dil Rige til de arme adv
delige, dyreksts Mennestesjcelr.
En Ven of de unge.
W
Ficke godc Naad ønskckk
To jeg lckste Smtket i ,,Tc2nskerm«
If H, »Jeer Mode Rand Anstre, rscr
jeq qlad Verfor; He forvi Lea ha: et;
her Post futd as Te Hier-D · Hm for
:i Denn-! fxore -1«.1.,1Ilmkc-m-:-sanex
quaer rnig meael me Werte Mao
f!e vi lunde ybe hing-Arm en Hjcklx
Vers at faa Ver irr-n til ossentliq Trick
;teife.
» For nogle Aar tildage, hufter jcc
fra et ftsrre Unqdomgmøde hjemmc E
Dur-wart at netop Fette Sporer
must bzev kostet ud i Forsamlinsjesrt
Hvorledeg tan vi bebst faa et Arbe-?
i Gang iblandt de unae, ng hvcrkmn
san vi bebe faa dem til at arbeide?
En Præst reiste fm nede i For-fakt
linqetL Han sagt-e: »Vi maa have H
unsre til at tate.«
Men se, Ver gaar noget fqrud for
betre. Man mac: have noget nt We
am. Der er jo dem. fom mener, at
man kan siike arbejde for Herren ef
tet de Grundregler, man har hjemme
i Moderlandet Danmark her i Ame«
rika puu Grund of de knotige formt
brede Forholtx Maasse de i og for
sig Var Ret· Men en Ting maa bli
ve det samme, og det er Veer til»
Ftelse, den, som er engang vandret
ud fra sin Daabspagt, enten han er
ung eller sammel, maa omvende sig,
tomme som en fortabt Synder hen
til Jesu Krisis Kors, saa han (kun)
lan siue iop mob himlen med Fred
i Viertet og sige: uforstyldt as
Rande for Krisis Stle er ieg et
Gub- Bam Er det stet, Ha hat vi
apart at take ow, og da er symmet
sen giptt til at arber for herren,
fis Mc.
Da faa var der not gebt, om vi
Wiss »ung- mm tin-de faa vor
M Miit pp vcd vors Untat-mi
W. St bei illa und-rüst, at man
MWsusvwivedaitaleom bet
tt M We, W Sic
- W —- et det verdi
Wswermtste ja,sq«
W W sum
-W y? y- »sp- dass-; sei
OF
«
-
.
N
?
»
stsmie Troestiv btpmftkk saa Mi
hjemme i Daiman hvor de unge der
hat deres Samtale- ogFokbandlings
moder, hvot de ftit tan udtate, hvad
der ligger dem paa Hierse. Dei-sey
J celdre Guds Bom, som hat ople
ret mere samtnen med Herren end vi
Tom med edets Oplevelset og Erfa
tinger, ftvkk og opmunter os til at
singe sat, og jeg er silter paa, Her
ren stal ogsaa bespge Danmatks Ung
tom i Amerika, Jagdan at der stall
blive et Aandens Pinsevejr. Og ster;
bette, da behpver vi itte at fotdrive
rote Moder med Leg og Fias, men
da vil der spstges si Siedet: hvad
sial jeg gere, at jeg ton blive salig.
Der var ftp-U, om en of de andre
Unge bavde et Otd at sige, og udtale
sig km denne Sag.
Meks bjertelig Hilsem eders
M· J.
Nogle Bemærtuingcr til
Missionær Browns Artikel.
ZluttetJ
pfisirrior san Stolen ikte Mir-e her
« · .-;iii:ii« da vor Arbeits-sinnt jo do-;
ex bitt' Tenne Jndvending dar jcxi
seid qjort flere Gange, rg fra sn
Eirse set trOr jeg. at de: vilde das-re
du Dei-site men isjriindene jin-ed det
er itte uden Virgt. For det ferne:
den fsiikerende Unide drageis til
Tom-ex soweiin dil det Dir-re reitest kt
ifcia Emdenter for en akademisk Stole
der. Lg dei er en siendkgerniiw sit
et Este iidet lentai di iaadannc Eni
deiner blider hderi Llar kristne Tet
rilde faaledeg Oliv-e li,ieireni Missii
riteqrbejdex mere end det: nogle of
dem, sont iaaledeg biide vundne fcr
Herren vcetge Vgiaa at tiene bans,
idei de i Siedet im det MaaL de iids
tigere baode irr Lie, bestemnie iiq til
at Iptage en Evangeliiig Geriiini1.
Hvor de ileite Zumdenter findes,
bnrde det jo vckre leitest at faa Hold i
tem. For dei andet: det er gerne de
bedite, som iøge til .Hovedstc1den,
niedens anden oq tredie Klasse bare
nojeg med, dvad de san voa detes
eaen Fedeeem Men hvor de bedfte
Studenter isger ben, der maa di sp
zJe dem, om di ftulle fua Held i dem.
Fdr Iei tredie: Tokyo burde ver-re
der Arbeitsmark. Endnu bar vi in
kien Kriitne der, men om vi tunde ha
ve en Mond der iil at jage fig of de
unge Wand-, som begnnde at søge
Herren her, men reife til Tokyo, in
den de et døbte, da oilde vi allerede
nu hat-e en itte iaa lidt ftørre Stein-.
Fri- det finde: en Mission iom ittsk
» repmsfenteret i Hoveditaden er at
iid udiat for Mistante of den lang
re Klasse, Edet de tcenier, at derfrni
kei er umuliat at væke i Hovedfiaden,
Jan er det daailiat Kram. Men bvor
lder er Mistanie, er det vansteiigt at
udpke nogen Jndfivdelie. Jeg b.:.s
smange Gange sei et mediidende Swii,
ncmr ieq paa Spsrgsmaalet,om hvok
Tod-r »Rodgrund« sHovedstationi er,
spat ermattet spare. at den er her i
Kutumex »der et siktert noget gott,
rsersein de itke tør dvcele i Keisetens
EsttmgF et den Tante, der sprit op
’tomwet hos dem, noat de here det.
: - Dei er, som man set itke uvigtiqe
Grunde, der tan opregnes fcr at be
gynde der. J Madagastar dar Nord
Imændene ogfaa set sig nediagere ti:
at optage Arbejde i Hovedstaden, An
":ananarivo, stritt deres Arbejdsmari
er langt detfra, og Hovedstaden liq
get i det til London Mlåsionen af
staaede Territotium. De fandt det
nsdvendigt at begynde dee alligeveL
«.-:g det LeseutLig as spenior nævnte
Grund; saaividt jeg huster, var den
rasentlige Grund den, at Madagass
ferne troede at det som ingen For-.
Bindelse havde med DronningerU
Stab var enten verdilift eller dranth
De hat endog deres Ptæsieseminats
der (se bl. a. R. M. T. 1897, Side«
243—245).
J evenstaaeude hat jeg nu fotftgt
at paapege Werkstan af et
Sawrbejdr. Mk. wan hat nd
ttth Villishwen ira deres Side.
Wen der et je endda andre Elemente
i Wghedenz thi man lan jo su
jse stg en Uns not saa heftigtz tm
ge til den set sac hautvt og bltve den
tillmdt not faa Wmst,uden at man
des silb- betzvenmie sig'til at mod
tcs den, föth den et san taugt fis
cisvcvetiswmsnsæcee
Lan-II sent- WWU est-n at
zapfte namens It sink-«Wr.
M et Unst- det WJI M
Vieh at m heitwa end
wiss-eisi- wiss-Wo
i
gaar, tror jeg at tunne svare for
den. De Mcend, som denne Kirle hid
til har sendt, hat helt igennem vætet
Forsterangs Mand. Dr. Peery er
jo ncesten verdensberpmt ved sin Bog
om Japan, og herude er han keddt
af alle og højagtet af alle, Japanere
fom Udlcendinge· Der er Haab om,
at han vil komme tilbage nakste Aar,
oa i saa Tilfælde, vil det uden Tviol
blide dam, som tager til Tokyo. El
Zkrci dlider det Mr. Brown, som er
en as de allerbedstr Prædilanter mel
leIn Missioncererne her i Japan, er
lcrrd, arnndig oa dertsl en meget be
sindig Mand. Hvad deres teologiste
Standpunkt anaaar, da ved jeg endnn
ilte om den mindste Afvigelse fra den,
jea selo indtager. Te ere alle tre
afgjort konfessionelle on lider itte :.f
den itle saa lidt ndbredte falste Unio
niöth Tr. Peern dar gansle vis:
nddannet vaa Gettnebura rnen han
Eider virtelia ilte af den Aandsret
nina, di sont Regel forbinde med den
Stole-. Mr. Bromn er en ccgte Eis-n
af Mk. LIer Da Mr. Lipper af St)
len i Cl)icago. Hvad dereg aandeli
ae Ljv angaar, ra stal jea itte soc
Ieae paa at odtrakde sont Tomtner,
dct rnaa dcere not med at siae, at ri
er meaet alade ded dem, oa de i alle
Mander leder er etkemplarisk Lin.
Hermed dar jen, disk sagt alt, der be
»Dann at sigeg am Tnsteliahed
! Jnden jea slntter tunde jea bade
Dust til at fremsætte nogle faa Tan
ler onl, lxdad der need Rette lan for
fdreik af en Mand, der ensler at aaa
nd til Japan smn Mist-sinnen idet jeg!
antaaer, at der dil være nagen, soknj
red at læse om Tranaen til flerel
LUtiszssionIrer beruhe, vil raadføre scgJ
med ssn Livg Gnd, am lworvidt manj
burde ana, og der vsl sittert ogfaaj
rcrre nogen, som vil være villtg til at
kijaslpe noaen ud, men som itle ved
tet hvad Slags Mennesler, man tan
Lade aaa. Som et lille Fingerpeg
for saadanne stal jeg her pege paa 4
Betingelter, sorn man lunde lalde
Grundbetingelser. Jea vilde talde
dem henholdsris den aandelige, ten
logiste, mennesteliae og sproglige Ve
ftingelsr.
l. Liv i Gub. Det er abso
lut npdvendigt,om man itte flal tnld
lejle herndr. Vi have flere forhenv2r
rende M7gslonasrer, som nu ere haar
de Modstandere: de saldt for den He
denslab, de sinlde have belasrnpet Der
var itte nagen i dem stprre end den,
der var imod dem. J Fjor maatte
en teolcglft Professor singte sra Ja
pan, sordi nogle as bans Studenter
band-e opdaget, at han var falden for
den Umoralsthed, sotn desvcerre end
nn tætt løfter sit Hoved Der maa
en solid Ballast til for at bestaa l
clle de Storme, der møder en ber.
Ten gamle Fabel, om at en Missio
ncrr er et mere helligt Menneste end
alle andre, at han leoer ncermere sin
Rud, end den der lzjemme staar i et
bellint San1sund, er vel saa orntrent
etsploderet — ellers burde den vcere
ret « jeg tunde næsten fristes til 1t
siae, at det er paa Missionsmartem
at Inan rigtia leerer Syndens grerss
seliae Maat og Djervelens fort-erde
lige List at tende, og stal man itle
butte under i den Kann-, som stadig
maa kamt-T da maa man have en
Ist-Irre oa stcerlere til at stride for si«q.
2. Vished orn hvad man
kb« ern og leere. Hjemme tror
sman saa ofte, at i Hedenslabet er der
Jintet andet end den bare Elendigshed
svtaar man saa tornnrer til at se ester,
sinder man ofte rigtige Verler. hvad
’stal man da tænke? Er Kristendow
’men tun en af en Ratte Religioner.
lin mere lededvgtig, men ellerg ttte
versensfotsielligt Jgen: her arbejder
alle multge Selter, og man tan tlle
undgaa at se, at de dog t det aller
veesentligste holde sig ttl Sandhedem
Er Lutherdomrnen da tun et System
lig de andre Sekterh der vel bar
Grunden saa nogenlnnde klar, mac
ste lidt klaren end de, men ellers
ltg dem fortert t mangt og megets
Saadanne Swrgsmaal ankommen
da de irr-ver Spar, og tan de ttke at
vet t Mensstemnselfe med herren
Ord, da maa man t det W Ul
seelde nunbgaaeliat ind i et hell
sten-Hundert fein bete-get Ortstra
dommen al Saft og Kraft, og t an
det Als-the en yakeltg Unten-me,
der Jammer-blendet Mentllgt pg
»uMentltgt, Its-er Sltp pas en Sand
heb after en andeu. gedient-er en Gal
M efter en gewen. M have besser
re alt for mange af den Claantss
neuerer IM- lctltq t denjallsammene
neue-ye- nmmcewnsinne se
«WM7 Mem-»s- svss is
Lærck føgcs.
En tkoende Lin-er sog-g til at andern-se i
Religion og Tanfk i Vor Kaisers Meinqbedg
Fettestolr. Nemah. Wis» im den M. Zum
til den 20. August Astfpgntngec Anhäu
lingek og Rockwtrgsler indieudes make-sc til
Pastok J. Ste. Reenqh, Wis.
Før De køber Billet
til ellek kks
SVERlGE
NORGE.
DANMARKOZ
FlNLAND
tilskklv undertegnede ellek Ist-muti
Asentkok
AMERICAN-.
DomNtoN og
zwkiiTE sTAR uNEs
Mord-fian (!p’.)-.-nin;:cr angan
--m1(- R(-j-.·-n. Rillssthriicr m. in.
—
scmlesttz«-nz;.-.-1(-n(!(-.
Mosqu - tin-tots. THE-Hier »Er-ist«
vaclprs (""ht-ck.si udstcilcs UT bis
, Ijgstc Frist-r
FKANCIS c. ZKOR«N,
Lin-r- PAIF Amsmri
90—06, Durham st» chicqa Ist
-— - »s— -.-- -«-«- -.
DRIKKEVANEN
kurprsss sur vorigt
A P P L E T l N E
Kur for Drudkonskish
Prisvtsksnntum nzx RI«11H-stin«i.si
uinx tilssrnchskd puriisfrit sur
Mmlmgsshusu as SICH-l
For fuld Bebsndling Sz.00.
OKEAT NOKTH AMERchN MIC. co
1083 Gan-s Av» lkruuklym X. Y.
formette fta Lancastek Gewinst og
de tumberlanbste Pkegbykeri.1nere.
Vil man beftaa i benne Lands-« da
maa man vide, hvad man troc, og
hvorfok man tror det· Man snaa
tende sin Togmatit, itte saa at man
tan sige, at saaledes leerer Noah
Tonning, saaledes Mattensen, Haa
ledes Lindbetg o.s.v., men saa at man
stack for hver Paastand: der staat
strevet, vi lære faaledes, ford: Bibe
len leerer saa. ·
B. Et bannt Hinte, itte
blot en toldt bekegnende, siarpt tri
tiserenve Aand. Beage Dele tan not
tittmnges, men hvok det varme Hier
te mangler der vil Japaneme Eet fra
ftvdes, tbi til Trodg for den Kunst,
hvormed de forftaa at undertrytte
deres fis-Zellen er de doa ndprægede
Følelsesmennester, der »Mit det paa
Folelsen«, twab man i Virteligheden
er, uden at betmnre sig om,bvad man
ndgiver sig for. Det er et Hinte, der
,,yntes inderlig« uden at blive neb
vandiget til ftolt Nebladenhed. Sel
ftabeliched et otnackngeligt Besen,
Deltagenhed i smaa Sorget o.f.v., vi(
aabne Vejen til mange Hinten
4. Sptogtalenter, saa
man let tan tilegne sig fkennnede
Sptog, det vil sige udtrytte sine
Tantet i fremntede Spkog. Dettil
trceves gode Fatteevnek, saa man
faar Tag i de frennnede Qrvg kürte
tige Betydning. aod Hsreevne, sag
man tan opfange den rette thale
tved at undervise Japaner-ne i Engelfk
hat jeg nie-d Forbauselse denke-klet,
hvor sjctlden denne Evne ek, jeg tror
itte at 1 af 10 tan stelne mellem
,,wsalt« og »wokk«, ,,-ptay«« og ,,play«·,
fom de udtale aldeles eng — det er
attsaa en Evne tit at stelne mellem
forftellige Lyb, et Slagö musitatst
DIteevne, vg maa itte forveksles med
almkndelig hinkam og gade Tale
prganer, faa man tan efterabe en
hvilten som helft Lytt. For vet ja
pansie Spec-as Bei-kommende er en
til-F Stemma en Stegs »Ist-ils
handfte« - Stemme, inwendig Det
te et begrandet t Fallekakatteken,
som unt-Haar faa vidt sont mutig at
talde en Spat- vev Ht rette Rat-n
TSlunei paa Side 4»)
« e kqn amd være sma, naqk
De has en Form-stack as
Wassms Msnstktthdmnet
isuier Rot anivakligtchnt
m Msgk Tsm med M Das
ntidkek fra voll incdwmsse
Laboratorium m Viktor
Umij Dass hssklvec Inn
at Ipsre Doktors-mitnqu
Wem-sc »Oui«-ge« ng so
s zuqu l«lslllustt«21bes
I enka Im estek ruhvek Alm
Ir. Smn Ihm«
The J. R Ihnan MU: «4!
»Um Inz.
67lubeklysl.»th»n:i Maus