»Danskeren» ndkommer hver Tirsdag og Fredag
kcwæn
X1«rdngs—zldgax1e.
O
,,Danskeren« kostet kun 81.50 pr. Aar-gang
NL 1().
Blair Nebr, Frkdagd. )4. Februar 1905.
14. Aarg. «
T
Rojestvenskys Handling
retfærdiggjort.
Det er Kommissioncns haldtsoffieielle
Kendelie i Rotdiusscerm
Engelite Bladc er indignerede.
Om Astenen den 22. ds. meldtes
folgende i Paris- angaaende, hvad
Stutning den iinternationale Kont
misfion er kommen til:
»Hull:.ttommissionen inødte i Mor
ges i Udentigsministeriet og igen i
Eftekmiddag for endelig at under
spge de Diolumenter, hvotpaa den ens
delige Slutning ftulde dygges. Rap
psorten er lang, ointring 10 store
Eidet. Deus dæsentlige Forfatter
et Admiral von Spaun af Osterrig,
men alle Komnislssioneng Medlem
mer km: arbejdet med paa dens Af
fattelie. Kommissionen figer intet
din, enien der var japansle Torpedci
baade i Nordspen eller itte, men er
tlnter blot, at den russifle Admiral
aabenbart troede, at hnns Eiladre
var i Fore, og at hnn under disfe
Omstændiqheder havde Ret til at
handle, som han pjordr. Kommis
scrkerne tefererer til Riiglands For-l
xligtelse til at vederlæge Ofrene forl
det sorgelige Tilfcelde. !
Rapvorten ivl blide sendt i Moel
gen rieb særlige Siendebnid til den(
cnaclsti og den sussisle Regekinlni
ille ictdi den tun blive gjort tili
(
Genitand for Fomndring — Kam-—
missionenk Lendele lan ilte appelle-»
res —« nien Acmmissasrerne ønfterl
itte, at de vedlommende Regetingers
stal nsies mcd Pressens MeddelelserT
ow Nesnltatet. !
Den ossentlige Session for Oplæs !
ninq as Kommissionens Konklutionerl
vit fsokmodennig otive hotdt LøkdagJ
Men Embedsmcend, soin hat haft(
Lejlighed til at tende Kommkgsionens
Slntninqer, mener at det meddeltel
er vcksentlig lot-rett.
Den engelfte Presse et meget in
digneret over den halvt-ofsicielle Rap
port. »Dam) Mail« gaar saa langtT
som til at sige, at Kendelsen et et
Dsdsstod for Voldgift. ,,Mvrning
Pol « steil-en ,,Et nyt Dogma ans-l
gaaende international Lov er saalesq
des etabletet, under hdillen en trigSLi
forende Flaades Komme-»der mani
angribe og Idelægge neutrale alternd-«
mde Ffartssjer uden andien Paul-e l
raabelse, end at han undfangede
den Jde, at hans Stils muligvis var
si Fau. Denne Doktrin ek saa mon
strss og faa ubegtibielig, at vi lan
Blot endnu haabe, at den offtcielle
Napport oil give en forstellig For
siaaelfe.«
Andre Blade bebrejdet Regeringen
for at denne Sag nsoqen Sinde stut
de blive odergidet til Voldgift, me
dens Regeringsorganer koldt troster
sig med, at Ktig med Rusland paa
den Munde blev unt-Sauen
J Parlamentet spuegte man Pre
mier Belfouty om der var gjort noget
for at bestytte Fisteene paa Doggen
Dankes-in naae den B. russiste Pari
sic Estadte flqu passerr. Deetll
svaeedes, at Ausland hat formt-eh
at de not stal væte forsigtigr.
l
Ny Jernbane mellem Omaha
og Lincoln.
Dkt meddeleg sm Lincoln, Nebr.
den 22. dg» at »Es-he Ross Construl
iion Co.«, af Chicagso sial bygge »the
interurban railway«, som stal for
binde Lincoln og Omaha. Dei kund
gsres, at Arbejdet paa Banen vsil be
gynde med 1000 Arbejdere, saa snart
Veiret vil tillade det. Der stal bygs
ges Staalbw over Platte Riner ikte
taugt nebenfot Burlingtonthem
Man antager, at Bauen vil blive
aabnet fst am et Aar.
Konfulatsfochandlingekne
mellem Norge og Svercig.
Unionen trncs med Oplösning.
J længere Tid hat denne Sag
verret slcenlet stot Opincerlfomhed is
sær derhjemme og da ogsaa i danste
Blade. —- Det saa ud, som Norge
stulde opnaa at kaa sine egnc Kon
suler i Udlandei, men pludselig stand
sede Forhandlingernr.
Ved Aabning af det norsle Stor
things Møde den 8. Febr. holdt
Statsminiftet Hagerup en Tale for
sfuldt Hug, i hvilken han oplyste, at
lForhandlingerne mellem den norske og
-svenste Regering om Oprettelfe af
sterstilte Zionsulater for de to Lande
er assuttedesuden at have ledet til no
get Resultat Dernæst hævder Mi
nisteren, at de fra not-sc Side var
aaaet ind paa disfe Forhandlinger
cfter fvenst Initiativ, forvisfet om, at
en Løsning maatte kunne findes paa
det ved Communiqueet og December
vrotopollerne af 1903 gione Grundlag.
Det norsle Folts Stusselse over, at
Fokhandlingetne ilte hat fort til det
ønsiede Resultat, er stott, og her staat
riet norfle Foll oa dets Regering e
niat og beendet-, at Not-ge iile ved
Rigsakten er bundet til det faitift be
staaende Fællegflab.
Ministeren udtaler et levende Lin
fte om, at det frevelige Forhold til
det me besiegtede Nabofoll maa ke
vareg, men siger tillige, at den itqu
tende unionelle Tilstand er 11holdbar.
Opaaven maa være: helt og uafkottet
at faa gennemført Betingelfekne for,
at Norge tun iudtage den ftatö- csg
foltetetslige Stklling, der tiltonnner
det fom suvercent Rige. »
Kan dette tile opnaas, slutter Mi-t
nisteren, under den bestaaende Stats -
fotbindelse mellem Norge og Sock
tig, maa det komme under OvervejH
elfe at forberede nye og frie Former
for Samvirken mellem de to Falk til«
Fremme af fælles Interessen l
Efter Ministerens Tale meddelesi
saa 6 Tvistepunkter. Vi sial anføre
de forste to Punkten ;
1. Dei førfte svenfle Krav gaa:’
ud Paa, at der sial tilkomme den«
spensle Udenrigsministet Ret til at
udtale fig om Anspgere til udelukiende
nokste Konsulater. T
Hei-til benmttter man fra norst Si-?
de, at for Bescettelserne af den Art er
det det norer Departements Chef, te
presenteeende det norsie Statsraad,
men ikke den spenste Minister, der
bietet det lonstitutionelle Ansvar, og
en Udtalelse fta sidstnævnte vil lette
lig tunne berede Vansteligheder der-J
ved, at Undladelse af at befolge san-«
dan Udtalelse vil væke egnet til ot
fremkalde Misstemning melletn norsl
og svenst Regeringsmyndiahed Prak
tiste Henstm taler heller ikke for den
fokesiaaede Ordning.
2. J det svenste Forsiag § 3
ltæves dernæft, at ogsaa i norsle
Konsulerg Displomer sial i Kongens
Ditulatur Sverrigs Navn sættes
foran Norges.
Dette er, hævder man fra norsi
Side, imod den longelige Resulation
as 1844, som at Norge stal ncevnes
fsrft i alle Dokumentee, sont mitkom
met Norges indte Anltggender. Di
plom er kun et andet Udtkyk for Be
stalling, og Udfcerdtgelsen af en saas
dan, der i Henhold til Grundlovens
§ 31 stal tontkasigneres as norst
Statsmtntlter, er t og for sig et rent
indre Anltggende.
Svenfternes vorige Krav gaak i
famme Retnsing —- at spie Ttlsynj
med, at tiltale for Forspmmelset, il
visse Ttlfcelde suspendere norste’
Konsuler, og i viöfe Stater holdes.
der paa Fallesksosnfulat.
Not-ges Fotdring er fuldstændtg satt-(
stilt Donsplatveesen uden nogensomhelst.
sue-ist Dach-then og vi m seiest-sinkt
retten, end Not-ge er i stn godeRei.
l
Tilstanden i RuSland.
Hcle Kantafusdiitrittct i Oprør.
Jeknbanefitiken standfer Tcasitten.
Trasiten paa Mostom Kiess og Vo
Yronegh Jernbanen er indstitlet paa
'Grund af Betjeningens -Strike. En»
delvig Jetnbanestrite er udbrudt vaa
Bladilatazbanlem Arbejderstriker er»
erklaeret i Saratoff vg J-ochun. (
Fotnroligende Meldinger kominer
om Situationen i Kautasus-Egnen,»
som erllceres at befinde sig i fuldtom-l
ment Oprør. Arsenalet og Vaabens
«fabriliet Plyndres, og Anarki raader(
Halle Begnr. Landejere og andre del-l
iltavende Jndbyggere et myrdet il
Jliængde Fta Balu meldes, at Or
denen trædes fuldstcendig under Find
der. Lovlydige Folt er strcekslagne
Embedsmændene er magtesløse, cg
Politiet er bange for at vife sig. Ol
l
jelilder og Huse er tat ibrand, og
Slagsmaal og Røveri gaar for sig
overalt i Byen. Mord og Drab bo
rer iil Dageng Orden.
Gemme-« sidfte Rand.
Den innrdede Storfyrstes fidfte
Rand til Czaren indeholdes i en Stri
velse fra ham, fom Fyrft Schakmas
ioss hat overbrantx dets Jndhold er
i to Dro: ,,.-5taa fast!«
Zergnsz Mord-er er fremdeles et
szlysterium ior Pol-lieh hvad hans
Jdentitet rings-an Han erllcerer, at
for Sei-gings endnu er begtavet, vil
andre vcere falbet som Ofre for Fol
tetg Harme. Mordet paa Sergius
stete, figer han« som Udslag af Inter
esse for Folkets Bel. Siorsyrsternes
Tyranni. Forlstndelfer med Staten
og Stamlgshed mnd Foltet vil ikke
lænaere blive iaa!i. Czaren er »en
viljcløs on lettroende Person, bvis
Liv man ikle eftertragter, fordi han«
naar førit Storfnrsterne er tyddet af
Besen, lige saa let vil kunne got-es
til et Redsiab for Folkevillien fom i
Baaftrævets Hemden
Storfykst Paul, som hat været
landsforvist, fordi han i fin Tid ind
git Ægiestab »under sin Stand« med
Mmc. Olga Pistollroå, er officielt
taget til Rande, hat haft Foretrcede
for Czaren og et indsat i sin gamle
Vatdighed iArmeen sokn General
løjtnanL
— Fka Warsaw meldes, at Tra
fiten paa Wien-Bauen er fuldftasndig
suspenderet siden den 22· ds» paa
Grund af, at hele Arbejdsftyrken, Te
gtafiftekne iberegnede, hat sluttet fig
til Striten. Jtte et Tog gaar ud fra
Marfaws store Terminus. Telegraf
og Telefvn-Tjenesten et ogiaa stand
iet
Politiet hat arresterei den frem
staaende pulste Publicist og Digter
Andkea Nsiemojexvsin
Krig —- eller Frev.
Der hat igen i de sidste Dage tm
tet Ftedskygter"i Lasten. Man hat
paastaaet, at Czarcn nu paa Grund
af de indre Uroligheder i Riget vil
have Fred med Japan for enhver
Pris. Japan sinlde faa Lov at be
holde Port Arthur «og Licio Tong
Halb-en samt Overhøjhed over Korea,
TUkonchuriet gives tilbage til Rina,
Vladivoftok blive en gaben Hann, og
vilde Japan-fordre Krigsstadeserstat
ning, ssulde det faa det. Men imid
lcrtid stulde Kuropatkin gøre en her
kulist Anstrengelse for at vinde dog
et Slag, saa Rusland med Aste kun
de trække sig tilbage.
Saat-an lød det sidste Fredsrygte.
Men det var jo da ikke iofficielt, hvad
det naturligvis heller ikle kunde være
paa dette Tid-spunkt.
Om der saa er nsoget i Rygiet,
bliver man ganste naturligt ille klog
paa, spr det er nogenlunde Wert at
Wafhingtous Fødselsdag.
Rooievelt on Wilhelm dekoreres.
Washingtons Fødselsdag fejredes
ved Philsadelpshia Universitet paa en
ret imponerende Maade. Præsident
Roosevielt var indbudt fom Festtaler.
Han ialie fiøni om Dagens Heli,
,.Landetg Fader«, Washington J
cn lille Sammenligning mellem ham
og Lincoln fagde han: Hver af dem
var saa fri for den Last at ville ty
ranisere som fra Demagogens Last.
Med Proesidenten fulgte den tyste
Ambasfadør von Stermberg fom den
tyste Keiferg Repræfentant. Univer
sitetets Fakultet becerede baade Pra
sident Roosevelt og Kejfer Wilhelm
med Graden Dr. of Law eller den ju
ridisie Doktorgrad.
Fra Ulykken i Virginia Minen.
J Ongdagg meldtes der fra Bis-T
mingham, Ala.: Ki. 8 i Aften var;
der btagi 75 Lig frem fra Verginii1-;
Minen., hvor den frygtelige Eis-ple
sion fandt Sted Mandag EftermidJ
dag. Man mener nn for bestemt, atl
der var over 150 af de bedste Mine
arbejdere, som vmkom i Ulykken. De«
fundne er saa ilde tilredte, at de erl
nceppe til at genlende. 1
Redningsmandstabet arbejder frem
deles krafiigt og trofaft, og de Lig,
de findet, efierhaanden som de naak
laengere ind, er vcerre forbrcendi og
lemlcestede end dem ncermere Udgan
gen, saa man shar opgivei Haabet oin
at finde nagen i Live. Der fandies
3 Max-nd i Tirsdags, hvis Hierter
cndnu flog, men de opgav Aanden,
saa snart de kom i Berøring med
Lnfien udenfor.
sDer er allerede gjort skønne Be
sircebelfer for at hjcelpe de berøvede
Familien Der er i den Henseende
hoidt et Massemøde i Birmingham
diftriktet af Falk fra Birmingham,
Linsley oa Pratt GEW, og der er sub
fkriberet flere Hundrede Dollars i
Fiorsicedernr. oa Birmingham Com
merciel Club har reist mere end
MDOA for de nødiidende.
Alabama Distrikt Nr. 2 af United
Mine Wiorkers of Amerika voterede
i Onsdags at give 35,000 til Udde
lina blandt de Familien der er be
redet deres Forspraere
En Stoledrengestrikr.
Eleverne ved de flefte yøjere Stoler
og Mellemslolet i Russist Polen, hat
beiluttet ikle at indfinde iig i Sto
lerne. før de of dem ftillede Fort-prin
ger er blevne opfyldte. De fortanger
bl. a» at Stolerne flal varre national
polste, og at der tun maa ansættes
Leere-sc af polst NationaliteL Jngen
Disclpl naa Sortkaes fra Stolen af
polilisie Grunde, og ved Optagelse
maa der ilke tages Hensyn til Reli
gjon og NationaliteL Skolernes
Leierraad slyar udcluiket alle Alta
gere i Streiten fro Stolerue og fore:
spurgt Forældtenc om de billigede
der-es Bøtns Optrcedenz i mindsat
Fald vilve del blive Børnene befalet
nl vende tilbage til Stolen, hvis de
augrcde deres Optrceden. Eleverne
uDsanle derpan Flyvosllade i Zustim
vis, hvori de opfokdrede Forteldrene
til itle al rette sig efter Sskolemyndig
hebernes Opfordting, men lade Ele
verne blive hjemme fra Stolen, til
deres Fordringek var opfyldt.
der vil blive Frev. Jmidlertid havde
Bxladene i Gaat faaet fat paa et ätle
lidt forslelligt Rygte fra St. Peters
borg, nemlig, at General Kuropai
Rasch-viere Flanke var bleven omgaa
et, faa han hasvde set sig nødt til at
trælke sine Tropper tilbage fra Schal
le Floh. Nygtet holdes imidlertid
for upaalideligt.
Nebraska i Kamplinien.
Statcns Legislatut ladet sig ikke lobe
as John D. Rocke-feilen
Staten Nebraska agter at tilbage
vise Standard Oil Kompagnis An
masselse og bistaa Kansas i sit For
søg paa at feig-re sig for Rockefel
lex-Plagen. J Jnsdags indgav Mr.
Hunker af Cuming Co. følgendc
Forslag i Legislaturem
»Da Folket i Kansas hat optaget
en Kamp for at afgøre, om Standard
;«il Trusts Loo er den afgørende
»(fupreme), og
,, da Ranfasfoltet i deres patria
tsiste Bestræbelse hat faaet det natio
nale Reprcesentanthuses Endosse
meni og hat de Forenede Staters
Præskdents Sammbejde, saa
» besluties, af Nebraska-Z Reprce
frntanthu5, at vi paa Nebraska-Fol
kets Vegne udtaler vor alvorlige
Sympati med Folket i vor Nabostat
i den Kamp, det nu kæmper imod
den største af alle Monapoler. Vi
ønfker Theodore Roosevelt, de Fore
nede Staters Præssident, Lykke og
Held i hans determinerede Bestre
belser for at besiytte de offentlige Jn
teresser mod Monsopoil-Anmasfelse.
J Betragtning af den Kendsgerning,
at John D. Rockefeller har bidraget
visfe Summer til Opførelse af en
Bygning i Forbindelse med Nebrastas
Statsuniversitet, ønster vi, at det
sial vides, at Nebraskas Modtagelse
af John D. Rockefellers Bidrag til
Universitetets Tempelfond sial i in
gen Forstand betragtes som en Apo
logi fra Nebkastafolkets Side for de«
forkastelige Metoder, som RockefellerJ
Monopolet benytter sig af. Vi on
ster, at det sial udttykkelig forstaas,
at Modtagelsen fra John D. Rocke
feller af en betydelig Pengefum, som
sial benyttes til Opførelse af en Uni
versitetsbygning, skal ikke over for
Verdens Rationer tjene som et Tegn
paa, at Nebraska har nagen som helft
Sympati med den uærlige Praksis
og de ufotstammede Vorder, for hvil
ke Rockefellers ftore Monopal er
ansvarligt.«
Det er at haabe, at Legislaturen
enstemmig eller med sovervældende
Majoritet viil tilftemme dette For
flag.
Opium til Philippinerne.
Under Debaten i Kongressen om
Revision af Tariffen for Philippiner
ne hat Kongresmand Hitchcock fra
Omaha stillet Fotslag om at fotbyde
Jndførelfe af Opium der. Skønt bet
nplyses, at Tsolden paa denne Jud
sprelsesgenstand anstaas tils1000 om
Dagen, saa mener Hitchcock alligevel,
at de Forenede Stater bør tage dette
Onde fra P-hilippinerne, hvis Bet
ger de er. Selv under Spaniernes
daarlsige Regering var der ilke tilladt
Opiumshandel paa Øetne. Paa den
modsatte Side ræfoneres der, at bei
cr med det som med stcerke Drikske her
af der lægges høj Skat derpaa for
at hoknnme Ondet.
830,000 for Quails.
Just som Herman Beck, en del
fmaende Former, holdt paa at aflces
se en Del Kassek, der tilsammen inde
boldt 2000 Onails, ved Stationen i
Elk Paint, S. D» ksom Stute Game
Mathem James Holiday, til Sym.
Beci singtedc og efterlod sine Kontra
bande-Onails. Der affendtes en
Betjent efter Beck. Mulkten for at
styde Onails Udsenfsoir Sæsonen er
810 Stykket, faa Regningen m-o-d
Bsck bliver 830,000, bvad Game
Wmden siger, han vil komme til at
betale.
Lærer af Danmark.
Nyt Andelsmejeki ved Athens, Wis.
En Mejeriforening er nylig dannet
i Atl)ens, Wis» hvor man vil arbejde
efter det danfke System.
Foreningen Vil leje en erfaren
EUiejerist, som hver Maaned skal pre
Ve Mcelken fra Køer tilchørende 26
Farmere si en Omkreds af 5 Mil fta
Athen-z Hvert Aar sial Kredsen nd
Vide5. Mejriften vil tage en Babcock
Maelkeprøve med sig og en Bægt, og
vil tikbringe en hel Dag hos hver ene
fte Farmer. Han stal prøve baade
Morgen- og Aftenmcelken. Resulta
tet af hver Maanseds Prøve vil blive
csffentligajort, faa Farmerne kan stille
sig Ved alle de Køer, fom ikke giver
rig Mælk.
Fioreningen flal betale Mejeristens
Lon, faa Formerne ikke faar nogen
Udgift. Det ventes imidlertid, at de
skal give ham Kost den Dag si Maane
den, han er hos dem, samt Befordring
til nceste Farn.
J Danmark betaler Bønderne selv
Udgifterne ved at· holde en saadan
lTlliejerist, og man iror ogsaa, at Far
»merne her i Landet vil finde en sau
-dan Mands Tjenefter saa værdiful
de, at de vil betale hans Udgifter.
Dr. W. R. Hatpers Operation.
Dr. Wm. R. Harper under-kaste
des saa Operation i Onsdags i
Presbyterian HospitaL Chicago.
Han havde selv fosrud udtalt, at han
troede ikke, han overlevede den. Des
uagtet var han ganste rolig og fak
tet. Han arbejdede paa Vcenkey som
han vilde have afsluttet, lige til Af
tenen forud.
J Gaar Morges modtoges But-sta
bet om, at Operationen var vel over
fl"aaet, og en B.ulletin, som udftedies
Kl. 1 Onsd. Eftm., lød: »Dr. Harpen -
hviler godt; Pulsen 72, Respiration
og Temperatur normal. Han aander
naturligt«.
Dei vifte sig, at hvad han led af,
var en Kræftknude i øvre Ende af
Colson. Det fandtes umuligt at
fjcerne alle de angrebne ,,tissues«, men
der udtales Haab om, at Sygdommen
muligvis kan standses (may be checked).
sEt Telegram fra Chicago i Aftes
paastaar, at Harper Vil komme sig ef
ter Operationen, men at han allige
vel ikke vil kunne leve mere end 4 a 5
Maaneder.
To ny Krigsfkibe.
Det blev Resultatet af Repræsen
tanthusets Behandling af Flaade
Billenx De Krydsere, Torpedojagere
og mindre Furt-ich som Flaadeboar
den have anbefalet, blev af Husets
Komite strøget af Listen, og det saa
iud, som der ikke fluch blive bevilget
mere end et nyt Slagslib. Flete af
Republikanerne gik imod Prcesidenten
og Flaadeministeren, men til Gengæld
stemte et tilsvarende Antal Demokra
ter for Forflaget om at bygge to ny
Slag»siibe, saa «det blev vedckagsi med
144 Inod 121.
De forenede Staters Krigsflaade
tæller nu 25 Slagflibe, enten færdige »
cller under Bygning. Englands
Flaade tceller derimod 52, fcerdige el
sler bevilgede, og Tysilandö tæller ialt
88. Det ser fauledes ud, som De for
enede Stater ikke hat ødslel for meget
paa sin Flaade i Fothold til de ento
rceisle Stwormagter
Men Flaade-·B.udgettet et jo ikke
færdigt entmu. Det kommer nu an
paa dets Skæbne l Sein-ich Man
feygfek for- at flere af Sokrates-tut
Eil benytte Lejligheden til at tilfsjs
itdmiuisirattouen et Mal-ag.
»«A «l ,