YUMÆMWC
»Danikeren«’ udkommcr hver CirSdag og Fredag. Tlrgd U as - xld g cika »Danskeren« kostet kun BLZO pr. Aas-gang.
H
Nrf 15 Bluir, Nebr» Tirsdag d. 21. Februar 19()5. H. Aaka
e. Wfizt qumordt RuslanM
Stokfntft Sctgius3, ,, ,dcn nicst lmdcde Mund i Russland-Z
durves i Moskom
l
Enigmokch zxärrdcr sig over, at yans Daad lykkcch. z
Fredng EftermiddnJ Fil. s drcebs
teg Storfyrst Sergius, Czarens Far
broder og Svoger, »den mest hadede
Mand i Ritgland«, indenfor den in
dre Fæstnina stremlins Mute i Mo
ftov naesten lige under det historiste
Tunrn, hvorfra Joan den Stræites
lige san pun, at hang- Fjendeks Ho
veder faldt for Øtsen, og mindre end
et Stentaft fm Mostovs store Wolle-.
J det Faituni, at dette Snigmvrd
folget saa tæt Ffter Mordet paa
Soisalon Ssoininen General-Pro
taeator i Finland, ier man Tegn pcsa
en Kcmplot knod Embedsvasldet i
Rusland for at hcevne Blodbadet den
22. Jan.
Storfyrsten tøkte nd fra det min
dre Palads i Kreknlin for at gaa til
en gammel Embedsbngning i Ther
flaja Gade at taqe et Bad. Det var
fotste Gang i ilere Uger, han var tørt
nd nden at vcere fnlgt af Forstinden
Aarfagen vak, at han git til Bad.
Sxokfnrstens Karet tørie i en g«.-d
Trav den over Senattorret. En
Slcede huldt i en Tnnnel, lwar Kore
tøjet stnlde farbi. Der var to Mund
i Slceden, den ene of dem var tlædt
fotn Arbeidsmand Da del finste
lige Koretøj nænnede sig, gjotde
Slceden en Bewegele sont vilde den
give Stotfnrsten Leflighed til at kom
me forbi Just sont Kareten iom paa
Siden af Slæden, reiste en af Main
dene sig on taitede en Bombe under
det paäiercnde Anteil-i Der paa
fulgte en Etspiosiom sont hortes over
hele Mission Vinduer tnuites i 600
Fods Afftnnd Køretesjet Minne
des, og Ssnrfnriten drcebtes sieblit
telig. Hans Hoved var flilt fra
Kroppen, hans Legenie var bogsta«
velig isndektemmet, og hans cheder
var revet i Trævler. Kasten var saa
ilde tilredt, at han døde, for han
tunde blive fort til Hospsitalei. Om
heftene siger en Beretning, at de var
ustadt, en anden, at de lob et Styl
te og styttede om og dsdr.
Storfytstinden havde været sys
ielfat i rede Korses Hovedlvarter, og
da hun horte Etsplosionen, forlod
dun sieblittelig sit Arbejde og ler
te uden Hovedtsj og Overth til
Scenen, hwr him anl-om, som Poli
tiet holdt paa at opsamle hendes
Monds isnderleinmede Legeme. Hun
saldt paa Knae ogsuttede ved Synet.
Om tort Tid iørtes hun dort. En
enden Verstaqu siqet, at hun be
foimede
Politibetjente sttpmmede til fra
alle Kanten da de bitte Etsplosios
nen, og de luttede strals Portene til
memliin iaa Mordeeen itte tunde
unt-M Der beretteö ogsaa soc-fiel
ligt om Morderenö eller Mut-deines
Paagtibelte, men alle stemtner over
ens om, at en Mand, sont Politiet
greb og atrestetede, frvdede sig over
sin Sueeeg, og udtalde sin Tilfreds
hed med, at han havde vieret i Stand
til at drcebe Storfyrsten vg( staune
Storfyrstinden.
J St. Peter-does vagte Radstei
bet om Storsyrstent Drab den stetste
Sensatton Tragediet var i Birke
ltghed ingen stor Qverrastelse, da
man vidste at Tetroristetne siden 22.
Jan. havde.dstdsmt Storfyrfiem
Da Budstabet naaede Czarem havde
General Grinenberg iust Audiens
des dam. Dan blev steats ladt ud,
og den tejierlige Familie blev sam
mentaldt. Dei Mes- at Kejseten
fuldt i Als-nagt -
Cerchi-, som eveve stoe
Jndslydelle net W, befragtedei
baade fom den mest reaktionære af
den leiserlige Familie og tillige som
Regeringens »Hjcerne«. Der siges
endog, at han ligefrem lunde hyan
tifere Czarem Af digse Grunde var
lyan den meft hadede Mand i Rus
nøren i St. Petersbokg, Trepoff, ar
ver denne Tittel. Der er en lcengere
Liste af Tyraner, fom endnu er nd
fet til Eisekution. Fra Paris mel
des der: J revalutioncere Kredie
Her modtog man i Dag (18. Febr)
llnderretning om, lhvad Kammara
terne · Rusland hat i Sinde.
Fokholdsvis større No ventes at
ville Folge Sergius’ Død. Krisen
venteg til Foraar i det aabne Befr.
En revolutionær Bevægelse for Al
oor er umulig nu paa Grund af Sne
cig IS. Jsmidlertid vil Striler ded
blive her og der med delvis Genop
taaelse af Arbejdet med afbrudte Mel
lex-krum.
Jtihilisterne hat udfet Storfyrft
iVladimir som deres næste Osser, der
cfter lommer Treposs, General th
vernøren i St. Petersborg, siden Po
lkiedenostess General - Prolurator
for den hellige Synode. Man ven
lec i Paris, at Nuölands Regering
vil gkibe til Reaktion og tillade store
»Reform» for at spare fremragende
Mcrnds Liv.
Samuel Horden Ssn af W. R.
Hart-er ved Chicaao Universitet, der
nylig er kommen tilbage fta Rus
land, silng do thdstabet om Ser
gius’ Dem mediwa at han var den
meft badede Mand i Rusland, oa han
gil i ftadig Fryat for sit Liv. Bidere
sagde han, at ket var fortalt, at Ser
gius nylig flyatede fra Mostvv, idet
han krnatede for Vold, og da han
lokn tilbaae til Byen, holdt han sit
Jndtog stjult i en Melfæt Han hat
vaeret Mostovs Generalguvernør,
men af Frygt havde han frasagt sig
denne Post.
land.
Nu mener man, at Generalguver
)
Dek hat flydt Blov not.
Jdet ,,Tbe Novofti« af 19. ds.
strivek om Snigmordet paa Stor
fyrft Sergi11s, siger dei: «
»Lüge«-Z Ofre gc«ar op i de Ti
tufinder. Et Hundrede høje Ofsice
m er blandt bigfe Oste. Folk misser
deres Liv paa Gaberne i Ruslands
Byer. Vi tan itte leve lcengere under
faadanne Tilsssmdc ! Folkets Lnkske
ckssulde ikke kobes med Bind· Barmi
tratiets Komprnmisser kan ikke rek
de Situationen Nok as dette Blod
og RædseL Kejferen maa attigt vg
for Aler mode Foltets Haab paa
Halvvejen. Tronen maa mkke Fol
tet Hoand intod Bureaukratiet. Det
te er- den eneste Frelse fra Stattha
redømmet, som teuer med at form-k
ke en nær Fremtid.
Ei Opmab af en Revolutionist.
(,,The Jndepenbent«, Chicago, som
ossentliggør folgende Opraab, siger
om dets Forfattert Han er ikke en
vild, letsindig, uvidende .Fanatiiker,
men en rolig Gentleman med sin
Dannelfe· »Hast hat lidt Landsfsor
visning i Sibetien, hvotfta des wi
kedes ham at flygte til et Land, hvor
der er Frihed og Sitkerhed for lands
forviste. Hans Anstuelser er yderlig
gaaende, men beles af mange, hvad
Mr. Swinburneg Digte vkser).
«Nedsi«agtning af ubevcebnede
Mem-, Kvinder og Bsrn eftet Cza
vens Otdre for ingen anden For
·brydelse end en fredevig Summen
tomft i den Hensigt at overrælle hams
et Bønsirift hat tilsidst aabnet Ver
dens Øjne for det Faktum, at den
rusfiste Regering er en ureformable
lincorregible) assiatisl Dis-doti. Mcd
een ushæderlig Undtagelse hat endog
tszaneng uzdenlandfle Presagenter
standset deres Tale om fredelig Re:
form. Det indrømmes universalt,
at uden Talefrihed, Pressefrihed,
uden Ret til at holde Forsamlina,
uden Ret til at give Ansøgning, —
da lan intet uden en Revolution fri
Ruslands Befollning fra den bru
tale Regering, som Bureaulratiet te
prcesenterer.
Men i vor tonventionelle Verden
er der en rigtig Form for Revolution
sont for alt andct. Det revolutio
nscere Ritual forestriver bevcebnede
Pøoelhobe med det rede Flog i Sin
sen eller smaa Guerillakomvagnier,
som ftjuler sig i Skovene. Det var
ille, førend nogle faa Hundrede for
tvivletæ Ulrbejtlere reiste Batriladet
i St. Peteksborgs Gader, at Ankla
ne talte om, at Revolutionen var be
ayndt Terrorist-Organisationen-Z
Kamp, sont hat ledt til den senere
Tids offentlige Demonftrationer, blev
ftemplet som »Anarli«.
Haabløst vilde det i Sandhed va
te, om den rusfifke Revolutions Suc
ces afhang at en populcer Sejr over
Czatens Tropper i reaulaer Kamp.
En veldiscipleneret Hast, udruftet
med Kkiaens Redflaber, vil være en
hver revolutionær Opftand af Mas
serne overlegein Hvad da? Skal Fol
let evendelig bøje sig for en uansvat
lEg Autolcati? Te russisle Revolu
tionister siger nejl Barrikaders og
Guerilaens Tid er forbi, men den
modetne Videnskab hat opfundet m)
Vaabem fom medforer ny Former for
revolutionær Krig.
En Revolutions Hensigt et at oms
ftyrte·den beftaaende Rigering. Hvors
for da kcempe imod Tropperne, fom
lun er est Redslab i Czarens Rege
rings Hænder, naar det tjener Hen
sigten langt bedre, og tillige et let
teke, at flaa dem, der bruger Redlic
betZ Bomben, der kastedes eftek von
-Plehve, gjotde Ende paa hans Heere
’d-smme, ligesaa eftertrylkeligt, lom
Tom han havde ocetet styrtet ved of
erntlig Opstand, og en Kacnp med
yTroppetne vilde have kostet , Juliu
lder af Menneslelio, medens denne Af
Efcere tun kostede to døde og to saare
de. Sillert —- fta et humant Stand
punlt er Betroristernes Metode at
fcretrælkr.
Forfatteren imødegaar saa det Ar
gument, at det nytter ille at nedsiaa
den enlelte, da der ftrals sættes en
cinden i Stedet. Det holder Stil
i et Land, hvor Folket vælget Re
geringen, men ikke i Rusland. Der
et det modfatte Tilfældet, da Rege
ringens Politik bitteres crf Hovedet
lfor Administrationen. « Det historiste
Bevis«han leverer .fot dennePaastand,
forbtgaar vi. Kim steil vt ncevne, at
han paastaar, at den Konstitution,
lom Leiter Alexander den Anden var
sved at vtlle undertsttktve wen Dag,
han blev drcebt, var lngen ftivillig
Gabe, men en Alt, der var ham paa
tvungen ved en Dynamtteksplosion.
Eftek at have beklaget, at Pttns
Svisatopolfl - Mtrstys Embedgtid
varede saa kort, sintter Forfatteten
med at hcevde, at Revolutionefterne
bætmper for et Ideal, og deres Kamp
mod Bttreaukratiet er en Kamp af
Mattyeer mod ,,gam’blerg«. Bureau
traterne lan Male sig bag Soldaten
nes Gevceter mod Psbelopstand,
men tntet lan siærme dem tmod Tu
sindee af usynlige Fj-ender, der kann
pee enleltvtg.
Flerc Zusamt-tu
Der bereitet-es i Sondags om nok
et Psar Snigmord i Rusland, det
ene er en Distrikts - Embedsmand i
Jgdytz der er myrsdet af Atmeniere
i Lordags af politiste Grunde, og det
En Bekendelse.
Von Plehves Morder afgiver en
stkeven Erklæriug.
Vi læsek i et af Dagbladene af 18.
ds. folgende fra St. Petersborg: Sa
zoness, von Plehves Morder, hat i
Fængslet strevet en Bekendelse, som
giver Detailler af Revolutionisternes
Plan. Han siger:
»Vi venter ikke at omstyrte det um
sværende System ved Snigmord. Vor
cneste Opgave er at hcevne de Unt
færdigheder, lhvorunder Folket lider.
Da jeg lastede Bomben efter vonz
Plehve, tcenlte jeg ikke, at det vilde
ltyste Regeringem Jeg dræbte ham!
for hans utallige Forbrydelfer. !
Vort Parti hylder i Birkeligheden»
en fredelig Fremgangsmaade. Det’
er kun, naar Minsistrene afslaar osH
Reiten til at tale i menneskeligts
Sprog, at vi bruger et andet Slags
Spro«q. Flun naar andre Midler er
udtømte, betaler vi Død for Død og»
Tortur. J
Revolutionens Anklag. :
Det er den voldelige Undertryktelsl
se af folkelige Beftræbelfek, der erj
Grunden til vor Revolution, — fordi
Regerinqen ikke tillader Presse-, Ta-?
le: og Forsamlingsfrihed, saa vi kan
vrcedite om Nødvendigheden af m
Forandr«:ng.
Vi sendes til Sibekien, stydes og
fcrdømmes som Forbrydere uden VII-l
flyttelse af Loven Derfra stammers
visfelig Vold, men ikke vor.«
Videre sagde han, at han, medens
«han var Student, blev Revolutionist,
fordi Regeringen lagde an paa at
standfe intellektuel Vcekst og Ade-be
handledeE urdenternk
»Jeg blev fcengslet, fordi jeg stut-:
tede mig til Socialdemokraternr.
Der faa jeg ofsiciel Brutalitet, og jeg
undflyede. Jeg san altid et blodigt
Scepter hos mig, fom sagde til mig:
Du man gaa for Plehve.
Jeg gil. Ved at dræbe ham hat jeg
gjort, hvad min Samvittighed dik
terede mig.
s———A—-——————v—
Adams-Peabody Kampen iCoL
Dct meldeg fra Denoer i Gaar, at
man Lørdags var færdig med at ho
tere Vidner i AbamsPeabodyiSagen
Sagen med de foreliggendeVidnesbyrd
ril nu blive ovcrgivet til en siomite,
som »General Assambly« Vil udnæv
ne i denne Uge.
Guvernør Adams syneg at have et
Ovcrtal af omkring 9000. Unverst
aelfeglomiteeng Rapport vil blive
cvergivet til Fellestonventionen den
2. Marks. Til Dato hat denne
Sag kostet Skalen 860,000·
El Forslag of ,,building ö- trade
council« om at demonstrere i Fronten
of Kapitoli-et den 2. Marts i Adams
Favøh hat ilte GuvernørensBilligel
fe. Men man merken at der trodö
banö Ønsler vil blive holdt Deman
strationer andre Stcdcr den Dag.
»Im er ikke forbaufet«, sagde Gu
vernør Adams i offentlig Tale, »ober,
at Faren for Balloten og fri Rege
ring vilde rejse Follet, men det er en
Tid for Stilhed og ille for Amon
strationer.«
,,Jngen cerlig Man-d, fom har lceft
Vidnesbyrdene, lan Pfor set Øjeblik
belvivle min Ret til Guvernørposten.
Dette er san llart, at jeg er villig til
a,t pverlade det t·-:- Legislaturens
Jntegritet og føler ng ovetbevist om,
at dereö Retsfans vil besejre al Pak
tssllhed.«
Guvernøren fluttede med nok en
Hensiilling om ikle at holde Msvder
den 2. Matts.
andet Borgemesteren i Vagarshapad,
der blev studt og i Kishness hat der
af en ukendt Mund været gjort At
lentct paa Politiprcefektew
Sidste Nyt fka St. pe- ]
tersborg. !
Studenterue gar dristige Fort-ringen
Taleftiljed, Samvittighedsfkihed,
Presscfkihed, et Parlament.
sit-ed mkd Japan
i
Lige før Bladet gaar i Preser, i
bringet Morgenbladene følgende f:1
St. Petersborg:
Med den Beftemmelse af Studen
terne ved det ftore Universitet i St.
Petersborg, at Studierne skal suspen
deres for Reiten af 11niversitetsaaret,
er noesten hele Stolesysteinet i Rus
land gaaet ind i en Periode af Stag
nation ved den russifke Unodoms
Protest imod det bureaukraiiste Sy
stem og andre Regeriiigs-Befværin-"
ger. Andre Universiteter, Gymnasier,
ja endog Grammar-Skoler i Rus
land Var allerede paa Strike, og Mi
litceret hat paa forsiellige Siedet Va
iet nødt til at bruge Magt for at
holde de yngere Elever fra at siutte
sig til den almindelige Vevægelse. !
St. Petersborgs StudentermødoeW
ipvori over 3,000 deltog, fornden ntj
de Vcesientliq enstiemmig bestemte ati
suspendere Studierne indtil 1. Seth
vedtog en Rcekie pnslitiiie Mefnlistioq
net, der fordre-r en tonftitntinel For-!
famling og tarakteriserer den five-i
flaaede Zemsiy Zobor som uadcekoat
for Tilfceldet. Resolutloneme, ef
ter at have omialt Ruslands fremad
skridende Demoralifation under Ind
flydelsen af den absolute Regering,»
erklærer sig for Talefrihed, Presse
frihed, Samvittigchedsfrihed Ret tili
at holdeForsamlinger og gøre Strike,J
hvilke Fordringer bestrives sin» its-d «
vendige Betingeiser for Ruslands
videre Fremstridt
Modet vedtoq ogsaa enftemmigt at
nnsbillige Regeringens Handlinn
csverfor Atbejderne, fom den 22. Jan.
forsøate at forelcegqe Kejseren deres
Petition, og udtalte sin Sympati med
Ofrene.
En stor Faktion ftIemte for et
standse Krjzien Der viste sia en stært
revolutionær Følelse i Mødet, et rødt
Flag hævedeö, og ,,Marseil«atfe« og
andre rsevolutionssere Sange bled sun
get. Et stort Portrait af Czaren i
Universitetets Aud7torium, hvor Mo
det holdtes, biev redet i Stykker.
Politiet lagde sig ikke imellem.
Mange Professorer oa Lærere over
vcerede Modet, og de flefte af dem
var i fuld Sympati med Forfamlin
lgens Opgaivr. To Faaicerere og et
»mindre Antal Studenter, som ønskede
«at opnaa at faa deres Diplomaer
dette Aar, føgte at vende Stemnin
gen, men til liden Nytte
Landsmqnd beguar Schutt-nd
Dei here tech- i Gaar fm On-.ahi.1,
at Hans L. Hausen Sondag Efjer
mide log sig felv us Tag-c ded
Hccngning paa sit Kammer i Pacisic
HinteL Paa et Stykke Poij der
fandtes i hqns Bærelse, havde han
strevet: »Farvel allesammen. Die vil
nok være saa god at huske min Moder
med de Penge, jeg har, hun er faa fut
tig.« Som Aarsag til den MJZXTHI
Handling angives Llrbejdssøshed og
akut Melankoli. Hei-. var 28 Aar,
txgift, havde været her i Landet i to
Aar, og han var assureret i »Daan
Vrodersamfnnd« for 8500 den 12.
Jan. 1904, tilhørende Ruskin Loge,
hvok han før har ophosdt sig.
VeryLow Rates to lnauguration
of Prcsident Rooscvelt
at Washingtoqu c.,
Vla the North-Weser Lilie-. Eva-ur
slon tiolcets will be sold on Fab. 28 and
March 1 nnd 2, limited to extonsinn to
tot-um until March 18, indusva Apply
to agents OnicagoäNorthsztem UT
En frygtelig Mineulykka
Omsk hundred-e Meunestet leveude
hegt-ach
J Gaar Eftermiddag stete der en
Nsplosion i Verginia Minerne 18
Mil sydvest for Birmingham, Ala»
hvervcd melleisi 110 og 133 Mit-sear
I·-cjdere bicd lebende begradede, og
man frygter, at de iikke tan reddes,
men maa Xide en srygtelig Død Der
cr dog store Skarer i Feer med Red
ningsarbejdet.
Llarsagen til Eksplosionen menes
at være Anfamling af Støv. Men
km Arbejdernc alle er Mänan vil
den virkelige Ast-sag Oel aldrig bliive
kendt.
Kamp imod Olietrusten.
Kansas Guvernør underskrev san,
som man ventede, Olie - Biller saa
den nu er Lov. Kampen fortsættes,
vg, som nedenstaaende viser, taget
man fat med -i flere andre Stater.
«- gg si
Jknldiana Qlie-Producenter orga
niserer sig for at optageKampen imod
Standard Oil Company og vil til
slynde Oprettelsen as et Muts-Rossi
naderi.
sie «- «
Tcras har allerede et Forskag for
Hase om, at Staten stal aniægge
,,pipe links« til Brug for uafhængige
Producenter, og man diskuterer om
at taqe Skridt i Retning af at op
rette Stats-Rassinaderi.
si- - s
Jowa telegraferer til Hans-as Ke
gislatur om Ksopier as deres ny Vlie
lcv, oq Sekrefcer Walsh as den de
mokratiske Notionalkomite konsererer
i Topeka med Præsidenten for Kan
sas Oil Producers" Association
si- n- s
Missouri er ifølge Kansas Legis
latorers Paastand i Færd med at
vrservefe RemediesLovgivning, sigtet
mkd Standard Oil Company.
si- t· si
Oklahoma hat under Overvejelse
Tilraadeliqheden af at oprette et
Stats-Rasinaderi, og et Forslag,
sum tvinqer Korporationer til at
.holde femme Pris over hele Staten,
jvfl blive infroducereL
Seed com Special, Fcb’y 25. ’os.
see-d Dom spmrial tmin will be tun
over Chi.. st. l’.. M. ä- (). Ry Neva List-h
stoppinxx as- Blair from 6. p. m., to
isz 35. p. m» giving free loctnkos by pro
kessors from Nat-s University on the
subjecsts of Pun- Seed Com, Ilow to
lel the-, Land, The Madjcxition of the
Iskssior l«’ly. and other important mat
uxrs of indstosh i-» Um tin-nett
Z. ig. ;vl()iit-:s, Axt-.
Lykønskningskott.
J Anledning af Vennexs og Slceg
1ers Fødsclsdag, Bryllupsdsag, Kon
firmation eller andre Lejligheder er
det Paaskønnelse at tilstrive Lylønsb
ning og vedlægge et Kort passende til
den Lejlighed. De kan faa sine Kett
til sank-unt Brug fra Danish Luth.
Pub. House, B.!air, Nebr» for 5, 10,
"15c. Stytkci.
De kan spare Penge ved at sende
Frimærker. Køb nogle Stykket, at -
De kan have dem, naar de ønsteö.
Dunisb Publishing House,
lkinitx N(-hr.
Frelst ved en Salme.
En god Fortællin-g. 96 W. J
Omsiag 15 Ceni5.
Mit Publisbing Hause,
Bleir, Nohr
