Den l yse Gud
»Wie Falk 60(1«. )
Roma-i om Mexikos Erobring.
As cewis Wallace. Paa Vansk ved Vilh. Mellcn
(Fottsat.)
Nenetzin saa’ lun flygligt hen over Bueslytlerne og
Soldaletne need Besser-se og Slyisel og den spanste Fam,
hoillel altsammen var Genstand for andres aller dybesic
Jntetessr. Hun havde lun Øje for Rytterne, for deres
scelsomme, blinkende Metal-Ruslninger og for de Eventyrs
lige Dar, som de sad paa. Plndselig flirrede hun stivt
stem for fig, og det vat, som om Ohendes Hjette holdt op al
staa. Hun pegede ned paa Alvarado, som just i det samnie
saa’ op og maalte ined Bliklet den mægtige Tempel-Kolos.
»Tula! Tulal« kaldte hun. »Sei det er hom, jeg dthnte
einl« Men Prinsesse Tula hatte llle. Yeteve havde lidJ
scrinden faaet Øje paa den Handelsmand, hvis Foeraads
as Husgnder Slaverne var lommet til at vælle og slaa i
Stylley han stod et lille Stylle borle fra Prinsessetnes
Plads. Yeteve havde forst sei slarpt paa ham, og havde
saa visl Prinsesse Tula ham: »Se! se dog!« Netop cl
Øjeblll fqrinden Nenetzin sil Øje paa Alvarado, havde
Tnla set om efter Handelsmanden og havde i ham genlendt
— Gualainozin! Der siod han, sorinuminel og saftig at
se til, men med Holdnina ssom en Konge og med et Pat
Seine, der gnistrede af Forbilrelse. Og med et bøjede han
sig frein over Brnsivckrnet o,s, slreg: »Al ekle-la! Ahi
laln!«« saa heft, saa det hortes lange ud over Gaben.
Dei var Krigsraabet, hvormed han i sin Tid lhavde fort
sine Landsniænd til Kamp mod Tlascalanerne, —— de to
Tusend Tlascalaneke var just begyndt at matschere forbl
der nedenforl Jngen svatede hom; Krigerne, der stode
forsamlede inde bag Slangemuren, saa’ fokbavsede op eftet
ha:n. Saa formelsig slog han begge Heender op for
Ansigtct, vcndle sig hurtigl oin, lrængte sig gennem Mng
Xen, og fotsvandt. Jngen andre end Tula og Yeteve anede,
ai dei var Tin Gaumens-, soin forgæves havde sogl al
lalde Azlelerne lil Kamp.
Axayag gamle Palads laa lige over-for den veslligc
Side as HnitzilsTempleL J en af dels Sale hilsie Mon
iezuma atlet vaa Cortez og hanc-«- Ryttem og ingen af
dein glemte nogensinde, hvor venlig og virlelig longelig han
oplraadte. Om Halsen paa sin sornemste Gæsl lagde han
en sVEr Guldlæde og sagde: ,,Detie Hus lilhører Jer,
Malinche, og jere Brødte! Hvil Jer nu nd ovenpaa Mat
schen og Anstrenaelserne! J maa ikænge haatdt til Hvile!
Otn nogen Tid set jeg herind igen!«« Dermed forlod han
dem. Og den Gæsl, soin han havde hædul saaledeg, gar
sig Ijeblillelig til « at forvandle Paladset til en Fast
ning. Langs de siensatte Mute, som omgav Bygningen
udsatle shan Ziildvagler, ved hver as dets Pokte lod han
kIte en Kanon op, og han paatvang sta nu as Tropperne
en slkappere Mandstugt, end de hidtil havde lendt.
Reste-i af Dagen holdt Tenolliilans Jndbyggete oppe
ska Tenwel Tegel nafbrudt Øje med, hna der fotegil i
Paladsel. Men da Aftenens Slygger scenlede sig over
Bnen, og Fall, for de gil lil Ro, stod samtnen i Grupper
og samtalede om Dagens Begivenhedet, da kysiedes plud
selig Lasten oinlring dem as et tokdenagtigt, dtønende
Brag. Slælvende saa’ man paa hinanden. « og siden
hen laldte man disse de Fremmedes aftenlige Salutsknd
»Gut-eines Stemmet".
Tredie Bog.
l. Den offciitligc Iiieniiig.
Pagen efter Jiiotoget var Hualpa toiiiniet iid til
’Tzin Ojuatainos Palabg udenfok J«ztapalapan. Gaum
nmziii gjotde Jndtrnl af at oære trwt og nedsiaaet og
alligeoel optaget as en eller anden Plan. Endelig sagde
han: »Jeg maa til Tenoltitlan i Nat, og jeg trcenger til
Paalidelig Hierin Vil J folge nied? Men jeg siget Jer i
.Forvejen, det er en farlig Sag, jeg hat fu« — ,,Tvivler
Tzin Guatamo oni mit Mod?« svarede Hualpa.
Guataniozin git en Tid lang freni og tilbage i sit Ar
bejdsvaerelse. »Jgaat og i Rat«, sagde han, «har leg
leert at gleniine meget, soin feg leertc, medens jeg va:
Dtenq. Noget af min Tio er blevet taget fra mig. Jeg
hat jo maattet se, hvokledes vor store Konge blev besejret
uden Kamp!« Han tav igen en Stund, og fortsatte saax
»Jnde has Chalcaneren Xoli, hvot niange nf de Utilfkedse
holder til, blivei der sagtens fnattet en hel Del oin at fsre
Steig til Trods for Kotigen. Den Stags Tale talder voee
Love straft-ar; men —- under inin iiforslyldte Landsfors
visning hat jeg blandt andet like-it at forstaa, at Kongen
og Riget et itke alttd et. Bedst alligevel, oin de altid
knnde synes at væee et!« Paann tav han, . . . oa be
gyndte tgen: ,,Fnrstekne derinve i Biieii vslvei fig ind, at
naat de holder saninien, er de starken end Kongen De
tagek fejl; blot Maxtla viser fig, ganste ene, med Kongens
Ring paa Fingeken, saa vil alle deres Kkigere fare fra
hinandenk Ref, man inaa se at vinde Kotigen! Ozi
Kotigen vil vaete steint for —- han vil føle sig tv u ngen
til at fsre Reig, faafnart blot Flettallet af Befolintngen
forlanget Reig. Fortlædt som Haandvaerter dkev jea
hele Dagen ig«aae om i Gaderne og talte med Felt. Jeg
Ved, hvoisdan man e- til Stadt Tilraabte blot saaineaet
fom en enefte de Freniniede et Beltommew Sandelsig,
ftt vott Folt bliver qvervundet, vil Ssen blive fatvet
tsd af detö Bloc! Men Follet uaa bringes til at tale!«
han staut-lebe pludfelig og twndte en Lngte (det var
Aften). »ng nicht« sagde han saa. »J hat set hovedet
as den Fremmede, fein jeg flog i Nauthlan. Men leg hat
mere at vtse Jet!«
san git med Hualpa ind i et Stags Meiste-L Paa
Væggene shang fteniniede Stammes-s Banne-te samt alle
Stagz aztettfte Ruftningei. Paa en Bank henne ved et
Vindne laa en Bcl Bereit-j, paa Gulvet Ptle, Buer og
Pausen Men alt est oftede Dualpa kneipt et Blit: mtdt
« Gulvet ftod en Heft, en dtd Heft, nien faatedeg udstops
p saa den faa’ nd sin lebende. Den sttrtede hunlpa
»Se til den Tingest scetter jeg mit Haab!« fortlarede
Guatantozsin »Jeg siger Jer, vort Folt vilde sor lange
siden have lreevet Krig, hvis der itte laa ligesom en Taage
og et Trht over alles Øjne. Fra Montezutnas Palads
har den Tro btedt sig over Dalen, at Malinche og hans
Meend er Guder og Guders Sendebud Saa længe den
Tro holder stg, «vil Anahuac være Rooernes Bytte. Se,
dette Dhr tilhnrte den Fremmede, som vtv drcebt i
Nauthlan. Fsl paa det, scet Jer op paa det: tror J
dersor, J bliver en Gud?! Og der ligger den Fremntedes
Spyd og hans Sljold vg hans Rust·ning: træt det paa
altsammen, og se, hvor lidt der behsoes, for at andre stal
antage et Menneste sor at vcere en Gudl . . . Naa og
hør saa min Plan! Alt dette her vil vi i Nat stasse ind
til Tenottitlan og stille op midt paa Torvet Og vi vil
hugge Spydet ned i Jorden ved Siden as, og paa dets
Spids vil vi saette den Fremmedes døde Hoden som jeg
gemtnet deroore i mit Havehus. Naar saa Krcemmernc
imorgen luller deres Boder op og Besoltningen strommer
sammen sor at tobe, saa slal vi saa at se, hvad der vil
blive as Folts Tro paa Malinche sont Gud! Saa vil der
vaagne i alles Hierter et Steig ont »Dir-d over de Fremnte
de«, og saa til vi med Gndernes Hjcelp saa Huitzilg store
Tromme at here » ester Kongens Besaling!« . . .
Guatamozins Plan blev udsott. Om Natten blsckv
den døde Hest og Spanier-eng Hoved og hatts Vaaben slcelti
otnbord i en Baad, Baaden blev roet til Tenottitlan, on
paa den store Torveplads vlev alting stillet op iaen. Stille
og sorstgtigt git man til strtg, og der lom inaen og sor
stytrede. ,,Men saa er der en Tina til!« sagde endelia
Guatamozin »Jea tot jo itte dlioe her «i Bym Hviis
tetimod J vilde blive herinde i Nat og mode her paa
Totvet i Morgen tidlig o»a, dersont det behoves, soge stt
paavirte Folks Stentnittg, saa vilde J aore noget godt · . .
Tat! Kotn saa bagester ud og sortcel mig, hoordan alt
et gaaet! Guderne vcere med Jer!«
Hitalpa sagte ind i Xolis TothaL hvot Lttgterne al
lerede rat slutlede, og Dørsothængene trutne sor. Has
»vant, sont han var, stratte han stg paa en Lojbænl, .:a
lSpringoandets öntottiae Masken dyssede ham snart i sast
covn
Ei Raab vættede ham. Han aabnede Øjnene,
det var begyndt at daaes. Den blaa Sommerhitnmel
havde veget Pladsen sor et regntungt Graat. Regen slost
ned sra Tempel-Taatnene og dred dovettt gennem Lasten
ligesom den tnnde vcere en Levning as den svindende Nat
. . . Jgen blev der raabt hojt —- og igent Strats estet
blev Forhænget sor en as Dorene slaaet til Side, og Xoli
tom srem t Doraabningen.
»Hm-d! er Du her?! Hvent er det. der steiget saa
sdanZ Hvor hat Du oæret i Nat?« spttrgte han. — «
»Der paa Lojbcenten«, svarede Hualpa --- »Hm-d for
noaet? Hat Du ligget de"r hele Ratten? Naa-aa, Du
havde saaet ssor ntegen stritt-m- i After-? Ja. men bot
snu. Son as Tepaja, tag mod et godt Raad, sot din Faden
HStyldl Vil ntan begaa stg her i Byen, saa ntaa matt
httsle paa, at Dommeren strasset strenat Drullenslab Da
. Saal saa! nu vræler de igen derude! Hvad er der
bog part Fcetde?« Hat-. liggede ud pag Torvet. «Hellige
iGttsderl saadan en Stimmell Dir render ntin Nabo, —
!naa hvor han stnnder stgt Vi maa over at se, hvad dct
ser! Det er underlige Tiber, man lever i! Du ved vel,
sat nu er her tonttttet Guder til Tenottitlan soruden dem,
lsont vi allesamtnen tilbedet! Kottt nu, totn nu!« — »Im
er sulten!« svarede Hitalpo nted sorstilt Liaeayldiahed —
,.Spise tan Du altid bagester! totn nu nted!«
Foll blev ved at sthtte over mod Midten as Torvet;
log dörovte raabte matt nasbrtrdt i Munden paa hinanden
! - ,,Hvad er det, hvad er det?« spurgte Xoli ivrigt. ———
«Lad Chalcancren komme stem!« raadte et Par as de
»t«mstaaende, »han slal se, hvad der i Nat et saldet ned
tsra Styertte til vgl« —--- Da Xoli bleo stunt as Straet og
Forbavselse, da han saa’ det store dode Dyr og det gyseligr
Mode Hoved, som grinte ham i Mode sra Tovpen as en
lang Lanse. Hualpa sot sit Vedtommende lod, sont hatt
blev ligesaa angst og betuttet. ,,Det et jo et as Malinches
tempende Dyr!« raabte han. »Tag Jer i Agi, Borgetr,
J setter jert Liv paa Spil.« Og den let paavirtelige
Hob veg ojeblittelig tilbage. »Vi maa have Baaben!«
slreg en; «Vaaben! Baaben!« lod det i Kot sta de andre.
Umaadelia sorstgtig nærmede Hualpa sia til den dode
Dest. »Uhhret et dod’!« udbrod han endelig sorbavset. —
«Vil Du holde Dig dersra, vil Du holde Dig dersra!«
taabte Xoli ivriat til ham; »Du stal itle tto den Slags
Tingester, de ta n ttte do!!« . . . Döt var just Ord, sont
Hualpa tunde beuge. »Ja enten nu llhyret stammet fta
Jorden eller sra Solen,« svarede hatt heft, »saa tan J
sorlade Jrr paa, Venner, at dod’ er det! Hvem ved, on
ilte den hellige Huttzil i Nat har sat den Tinaest op he-«,
sor at di allesammen lttnde se, at Mal-suche er ingen Gttdl
Er der ingen as Jer, der hat et Kastespyd?« —«— hett over
den stadig votsertde Mangdes Hoveder blev der ratt hatn
et Sond. » »Gott saa en Smule Plads, Venner, og lud
mit-. Its-det« Og set noan kund-« sorhindce del, hungert
han Spydet i Siden paa Hesten. De, der stod nærtnest,
idoldt Vesret as Angst, og da Dyret itle rette sta, stirrede
de maallsse paa hinanden. Der lunde’ itle vcete Tvivl
deront, den gaadesulde Tingest var ded. »Der lan J
se,« raasbte Hualpa »Uhttret er ded’, og han, hvent Hovei
det shar tilhort, et ogsaa dodl Men Guder tan itte dot«
Hoden lod ftg overdevise. ,,Nej,« blev der raabt,
,,de er itte Guder!« —- »Men hvor er de da sta, og hvad
stal de her?« spurgte andre. — IHitalpa havde Svaret
paa rede Haand: »Ja hviö dette her, sont alt tyder paa,
er huillils Viert, saa lad os se at sorstaa Meningenl
sQet maa jo viere et Budslab til os. Er her ingen tblandt
,Ier, Venner, sont tan tyde Billeder?« — ,,Jo det tan
se g l« svarede en sra de bageste Retter. —- »Plads, Bett-«
net, gsr Pladsl Lad Monden lonrnte sreml« — Og en
Mand, sont ester hans Dragt at dsmme maatte date
harrt-demand blev pusfet stem. »Hvorsra har J jer Kund
stab?« spurgte Qual-m —- »Jeg hat gaaet i cetlruecsncsk
—- ,,Naa, tyd oi saa Budstabet!« Monden sttrrede paa
det dsde Hoved paa Lansespidsen og blev stiv·as Streck.
Forgeedes optnttntrede than ham med Tiltaalt, han tuntte
tlte saa et eneste Ord srent. Sau btev Vol-en vred og
ils) Den everste Stole i Astelernes Rige
raadte Stceldsord til ham. Men Hualpa lagde Tig imel
lem: »Stille, Venner!« sagde han. »Manden her tror
endnu, at Malinche er en Gud, dersor tan han itke faa
Ordene frem. Nu steil jeg tyde Budstasbeh og saa tan
han sige, om jeg har lcest rigtigt!« . . . Og medens der
bleo dedsstille, vendte Hualpa stg atter om mod det døde
Dor, saa’ lange paa det, og begyndte saa:
»Saaledes striver Huitzih den storste as alle Gabel-,
til Anahuacs Born, det største as alle Folkeslag. De
Frernmede i Tenoktitlan er mine og Ebers Fjender, de er
tornne sor at omstyrte mtne Altre og for at gøre Eder
til et Foll as Slaver. J hat osret til Inig og paakaldt
mig i Bønner, og nu siger jeg til Eder: rejs Eder og grib
til Vaabem «er det er sor sent! Msalinche og hans Folge
er blot Mennesker, — slaa dem ned, og de vil do! For
at overtyde Jer om, at de ikte er Guder, behover J tun
at se paa dette døde Hoved og dette døde Uhyre." Slaa
dem ihjel allesammen, ogsaa Dyrene, ssom de stdder paa!
-—— —— Noa, Ben, har jeg saa lasst rigtigt?« spurgte Hu
alpa. ·
»Saa·dan vilde ogsaa jeg have tydet Striften!« son
rede Købmanden.
»Es-met voere Huitzil!« raabte saa Hualpa. »Lovet
være oore Fædres Gud! Død over de Fremmede!« raabte
Hohen. Fra Rcette til Rætte sorplantede Raabet sig.
Hunlpa havde løst sin Opgave. Han kunde voere sitler paa,
at inden Middag vilde Historien om Hnitzils Budstab
være ude over hele Byen, og ingen vilde salde paa at be
toiole eller at Inodsiae den Tydning, som ha n havde givet.
Rolig sulgte han hjem med Chalcaneren, da denne lin
efter mente, at nu lnnde man not trcknge til at faa noget
at styrle sig paa . . .
Jo længere det laltede op paa Formiddagen, des tozti
tere blev i Virteligheden Stimlen paa Torhei, saa der
slet itte var Plads eller Tanle Inere for Forretninger og
Handel. Og alle, sont var lomne med Tro paa, at Cortez
var en Gud, git deres Vej sont oantro og som ivrige For-«
talere for, at der stulde ssores Krig.
« Noaet for Middaa lorn ogsaa en Trup fuldt bemes
nede spansle Fodsoll, sont Var ude at bese Byen, tilfceldiq
vis hen paa Torvet. Den store Masse Mennester, der
var, stræmmcde itle Spanierne det mindste. De git og
pagsiarede oa lo og kiggede ind i de aabne Boder og spei
dede med evede Lijne ester Guld. »Hellige Moder!« no
brød saa pludselig en as dem og lvlev ftaaende, »Hednin
gerne ere ifærd med at ofre!« —— »An Snak!« soarede
en nnden, ,,det er jo deres Torv her!« — ,,Ssom jeg sige:,
re er ved at ofre til en as deres Asguderl Jeg er da
ilte blevet saa bllnd endnu sotn min gamle Bedstemode:,
hun havde de Firs paa Bagen, den Gang vi sejlede sras
Cuba, . . . alle Helgene bevare hendel Kan J ilte se,s
at deroore shcenger Hovedet as et Osser?« De andre stir-;
rede i den Retnina, som han pegede i. »Jeg stulde nie-J
sten tro, at den stallels chrvel har været en Tlascalaner.l
Kom, Kannnerater! J den hellige Moders Navn! lad es
le, hvad det erl« «
Uden at betænle sig brød de stg Ves; og den ubeoceb
nede Folkemængde veg slræmt til Side for Voveshalsene
Da ne non-do nn» til Hesten saa’ de sorst paa den Ia
saa op paa det dode YJtenneste-Hoved; og ncesten i samme
Nu raabte de: »Santa Maria! Arguella! Arguellal Ho
vedsmanden!« De havde gentendt deres drcebte Kamme-s
rat on hans Heft; deres Øjne lonede as Forbitrelse, sleres
as dem akad, saa Taarerne trillede dem ned ad Kindernes
Men han, som hovde talt for-st, irettesatte dem hurtigt:!
»Stklle!« raabte han, »F er vel Soldater og ille hylende
Karlinger? Gor, sont jeg siger Jer! Pas paa de Van
tro, mens jeg tager Hovedet ned!« Han rev Lansen op
cg toa det uhyagelige Hei-ed ,,D et bringet vi til Senor
Fornando; det sial have en ordentlig Begravelse og Messer
og oasaa et Kors over sig. Hesten lader oi staa! Men
tag Rustningen as og tag Vaabene nied, — de slal rnkd
Guds Hjaelp blive saroet rede i Kroppen paa mange as
disse Helvedes Handel . . . Er vi scerdige? Saa hjem
til startereU Hold godt Øje tned de Vantro! Og den
Festste, sder bare loster en Haand eller trader Jer i Vejensp
ham støder J ned!« -
De naaede nhindret shjem til det aamle Palads, hvors
Spanietne var indtvarterede. Synet as den stakkels Ar
gellas Hoved taldte der mangen en Forbandelse srem over
Hedninaekne og tnongt et Løste oni blodig Hcevn
li. Ulvarado og Nenetzim
Tek var gaaet et Par Dage. Uvirtfomheden Ig
Usitterheden begyndie at falde de fpansie Riddete lin
trang; mange af dem ledede sig betydeligt. Oppe paa det»
ftade Tag of det qamle Palads git Alvarado og gjorbc
Løjer med Pater Olmedo. Han drillede ham med gile
forgaacn Spot, han tog i Stimm, som holdt hans Kutte»
samtnen om Live!, og nahte ham til at løbe i Lunietrav
frem Ug tilbage, — —- altsammen for at fordrive Tiden. Saa
iom cn ung Knøs op paa Taget, Pagen Orteguilla. ,,Min
Hetre vil tale med Jet, Seno!!« fagde han til Alvarado.
Vllvarsdo stap Pater-n og Vendie fig om mod Budet.:
»Sk« det vcke sinkst-« spurgie han. »Hm! Himieni
maa virus, hvad han nu hat for!« i
»Bei lunde jeg maasie nok sige Jer, Don Pedro!«
fortlarede Orteguilla. »Ser«; — den Stenbunke derovres
som de dumme Hedninge tat-derJ et Tempel, .et Tempel
for Husitzilpochtli . . .« —- ,,Hvad for nogetT Alle Helgene
bestytte mig: hvor hat Du dog det gruelige Navn fra?«’
indslød Alvarado. —-- ,,Jeg hat lært det af Dona Marinat
ieg lceker Astelisi af hende . . . Naa, men det Tempel —
Huitzilpochtlis — bar min Herre, Senor Fernando, i
Sinde at heftige; han vil fe, siger han, hvad Rædslek
der huses i det.«
J Pater Olmedos Ansigt kom der et overmaade alone
ligt og betænteligt Udttyt »Hellige Moder! styr hatt-s
Sind, faa han ille fotløber sig!« mumlede han. Men
Alvaradv blev pludselig i ftraalenbe Hain-n »Du kan jeg
l-:de, Orteguilla!« udbrød han; »fo: den Efterretning gi
ver jeg Dig en Dukat, —- hust mig paa, at jeg hat lovet
Dig den, naar jeg kommer til Penge igen! Espikitu
santol faa faat man da Lov at rette Benene en Gang,
og mit gode Sværd, fom san listige hat maattet kede sig,
kan komme til at danse lystigt paa disse Mennesteoesdere!«
Han gis hen mpd Trappen, fulsgt af Pagen. »Du gaar
vel les med Ryttere vg Fodfoll og Skyts og Tlascalanerei
og det hele?'« fpurgte han. — »Ja men bare paa N
eftek Jndbydelfe af Kong Msontezuma!« fvarede M
guilla.
Paterens Ansigt lom i de vante rolige Fvlder ist-.
Men Alvarado gentog cergerlig: »Efter Jndlbydelfefl
Picarul der hat Du din Dukat!« og han fmat med des
ftade Haand Pagen en Lussing, faa han ncer var tvmmä
hovedtulds ned ad Trappen. — —
Og« faa lød der Trommehdirvler og Trompetftrallx
og E Spidfen fsor Støtftedelen af sit triftne Folge mars
fcherede Cortez ud fra Paladfet. Udenfor var der prop
fuldt af Tilftuere. Spanierne tog fig udmætlet ud. He
ftene vrinftede og gik med fpcendftige Stridt, Mandel-e
marfcherede taktfaft og felvbevidft. Foran sdem gil Kon
gens Udfendinge, sire af Rigets Fyrfter, i prcegtige Panier
Tunitaer og med Fjerbufle paa Hielmene. J de fortei
Rytter-Geledder faldt der mange fpøgefulde Bemærtntv
ger om disfe Jndfødte. ,,Se til Din Heft, Sandodat
hvor den fnøfter!« fagde Alvarado; ,,man lan merkte, du
er en lriften Heft, den tan lugte Hedningerne!« — »Holb
jer Lanfe fremefter, Senor Kaptajn«, fagde en unbes;
«det er rart at have den i Beredftab, hvis de sire Gavtysc
vil ftnøre Hafer!« -— »Ciert()! man tunde maner des-e
faa heldia at fpidde to af dem paa en Gang!«
Toget drog hen over Tordet, hvor nadnlig Guldfmes
deneH Boder valte lebende Beundrina: en faadan Masse
Gulsd bavde inaen af de Kriftne fet noget Steds i Ber
den! Cortez felv bed ogfaa Meerke i Guldet, fløndt has
tilfyneladende nceppe vcerdiaede det et Blit. Han hand
taaet Jndianertvinden Marina med og samtalede ved heu
des Hjælp en hel Del med Kongens Udfendinge. Desudet
faa’ han fig hvert Øjeblik hurtigt og flatpt om: intet, fost
kunde Være af B.etydning, undgil hans Opincerlfomhed.
Henne ved et Gadehjørne s— og medens Marina ins
gad en Fortlaring —— blev hans Heft fly for noget cis
taftede fig tilbaae. Vel en Lanfe-Lcengde fra dem stos
fire riat llædte Slaver, formelig ftive af Skrcelx de bat
paa en Bassewa hvorover der fad en grøn Fjerbuft, —- des
var den, E«ortez’ Heft var blevet bange for· — ,,Ved des
hellige Jomfru! jeg vil fe, hvad der er i Boereftolenk
raabte Alvatado ovetgivent og fporede sin Heft fremd
Kongens Udfendinge traadte i Vejen for ham, faa han net-c
hadde redet den ene af dem over Ende; uden at lade fis
ftandse og leende af fuld Hals bøjede han sig ned og m
Bæreftolens Forbæng til Side. Men i famme Nu los
han det falde sfor igen. »Jefus!« mumlede han vg rylleU
Heften tilbage Cortez lo: »Hvad! saa’ Du felve des
Lede, eller var det maaste et Fruentimmer?« —- »En Hori»
Elfellence, et rent Vidunderi Og jeg Klodg forftrcelkeit
hende! Hejda, Marina, kom herhen ,s·g fiig til Pigebatntt
at « -— —« »Nej ilke videre nu!« befalede Coktez hin
tigt. »Ja det nytter itte, Du rynter Bande, Kaptajnsp
-— —- og forreften lan Du da begribe, at et Hedningedacs
forftaar fig itke paa ridderlige Talemaader! Fremd-P
s— Alvarados Kammerater lo. »An gid Fanden hat-de
Jer!« brummede Alvarado arrigt, ,,J hat jo ille fet, hvss
dejlia hun var!«
Fra Tot-net marfcherede Spanierne tilbage til des
ftore Tempel, som de lunde fe fra deres Kvarter, og fou
de følgelig var faa nogenlunde fortrsolige med. Da se
nærmede sig til Templet, laldte Cortez Pater Olmede
hen til fig: »Jeg vil have Dig ved Siden af mig«, sagst
han. ,,Uden Tvivl er Siedet her fuldt af Djævlens Vers
ca arg Troldom; dit Krucifix ftaffet mig mere Re- II
Ssktterhed her end mit Svckrd! . . . Hvad mener Du fu
reften: vilsde denne Bunte Sten ille tage sig bedre nd.
naar der blev plantet et Kurs paa hver af dens Taatnek
—— ,,Din JOer er rosvoerdig, Son!« fvarede Pater-n;
,aldrig ftraaler et Kors flønnere, end naar det plmäes
over en Afguds fordukns Hjem. Men far nied Lampe!
Lad os høre, om den hedenfte Konae itke ftulde have nogti
i sin Religion, der tunde lede ham over til triften M
og Tro!«
Gennem Stange-Murens Port drog, klirren-de og
tastende, hele Toget ind i Tempelgaarden, fom var bro
lagt med ftore, blanke Flifer. Rytterne ftod af Hestrnew
Fodfolket ftillede fig op. Fulgt af sine øverfte Befalingss
mænd og af Marina git Cortez faa hen til Trappen. fol
førte op paa Templets Tag. Her ftod nogle Pabaer kg
tilbød at bcere ham op, hvad Cortez dog heiligt bete-klebt
sig for. Oppe paa Taget — under en praegtig gw
Baldatin og omgiven af Hofmænd og Tjenere —- M
M-ontezuma. Han var iført praeftelig Drag, men holdt et
Scepter i Haanden.
,,Veltommen, Malinche!« fagde han. »Opftigninges
er befvaerlia, -— jeg havde stillet Pabaer ned, fom M
hjalpe Jers« Kongens rolige Vcerdighed gjorde attn «
ftaertt Jndttyt paa baade Cortez og hans Folge. »Ta!
for Vellomftshilfenem Konge«, lod Cortez fvare ved Ma
rina; ,,en Ven gengcelder Eder den. Præfterne tilbss
deres Tjenefte, fom J havde befalet. Men Kvigete mai
itte viqe tilbaae for en Smule Anftrengelfe!«
(Jortfcttes)
Gode Bogen fom anbefalesz
Mjkjam Roscnballm« Ea Foxmuiug m ist-ists Kequ
125 Sider, i Dmilag, 25 Cents, indbunden so Gerns.
Mllfmccn l St. Andkch Ethiuede ika den floss
Kikkr. 93 Sidet, i Omflag 20 cents, ins-banden 40 M
Marmrcrne i den lutherste Kitte. Du« »
Tin. 224 smaa Sidet, ins-banden i Shirtingsbiad 40 M
Vkil HUIU Eu sstektandst Fett-ging ika stimmt-. m
Olmekikas liebste sjqer. If Lewis Wallace In Dunst Is
Bilb. Miller. Pris, gebt indbundm, I1.IZ·
Din chdcks BUT en Jacke-umg, iom auka Inst-is
Okienten, feugstende og interessant Pan Mast yet LI.
Madiem 174 Sitten i Omflqg, 40 Seins
Herren er mit Skjolvo En Jota-kling, sum still-m II
kristelige Lin i Rusland. 150 S» i Durst. säc, insb. Mc.
Alle Roger sendet poktoftit. Bett-stumm liebes indienbt san-met
med BestillingeIL Frimeeskec mediuqu sont Bekomm
Danijlj Luther-an Publishiug Hunjc, Bleir, Nebrasks