Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, February 17, 1905, Page 5, Image 5
f-? dem til at sind-u M p-. Kkigeu togk ham bott, og det er tvivlsomt, vm ri; nagen Stände stal se hanc i vor Tie Vom er itle underlig. Selv .hjemme, hvor de. fotstellige Kitteafdeltngee er htstotisle, og hvot teologtsste Forsteb ngheder vctdsættes. vilde det sitert være vansteligt for en eller to travle Præstet at formaa fremadftmbende unge Mænd til at modtage detes Ub dannelse fra dem. J vi! da let tun ne fotstaa, at en saadan Fremgangs maade i Japan, hvor Kitteafdelinger itte er historiste og ikte er Refultatet af teologisie Lærekampe (det vil sige: fette her) er de kirlelige GkænsckF nier ikke faa tydeligt demarkerede. Gode Missionsstoler, tikhørende an dte Kirkefamfund, spger Studenter, cg næften alle Missionet Inster Til !æg til deres Evangeliftstykte. Under disse Omstcendigheder hat vore Fotføg paa at uddanne et inb-’ fpdt Tjenekftab (ministry) vcetet out-? trent totalt Inislytlede. Hver enestel Mand, vi nu bruget, tom fra andre! Ritter, og ftpnt de itte blev antagnel uden yet-kommende Ritters Saintyt-’ te, vedbliver det bog at være enl Kendsgernina, at de et itke Mænd uddannede af os. Endvidere: met-eng det i Begyndelsen var nogen Und styldning for at bkuge Mænd fra an dre Missioner, hat vi nu ingen Ret tsl at forblive paa Matten og fort fætte denne Plan. Det tan ogsaa til føjes, at nu er det omtrent umuligf at faa tilfeedsftillende Mænd fta an dre Samfund, fer vm det havde var-z tet snsteligtz de tilttænger felv hveks Mand, de hat, og man fokdsmmet med Rette en Atbejdömaade, som til-« ladet en Mission at bortlokte en anq dens Evangelistet undtagen i saeriigel Ttlfcelde, saasom bott, da vi be-» gyndte. neste. « Denne Stilling af Japans« Ung Det er da øjenfynligt, at der er tun to Maadek, hvorpaa Evangeli sier tan etholdes. Den ene, selv at uddanne dem, er for os den eneste loo lige. Den anden, at tillokte dem fka andre San1sfund,tanikte længeke tillndeg os, selv om den var tilfred5 stillende. Den forste og enefte loo !de Maade Lan tun realifeeeg ved en Forandring af den hidtil fulgte Ar-: bejdsmaade. Dei vil sige: dersom i-i stal uddanne indspdte Arbejdene, man di have det ydre Mastineri for Arbei det (»eftablish facilities for fhe work«), fom kun san tilvejebringes ved at opkette en sprsterangs StoIe nsed jeologisi Afdeling. Jfølge vor Mening et dette nødvendigt ikte alei ne for Missionens funde Verka men ogsaa for dens passende Fortsættels fe. Kkndsqerninpkkne vedrøkende vor Erfaring i at uddanne Mænd burde gøre det indlysende. Oq skendgs gerningerne vedrørende vor nuværens de Akbejdsstytkes Aldet og Tilstand burde overbevise om Nødvendigheden as Qurtig Handling. Yamanouchi i Saga er allerede i start Aftagen. Bliver han asiagt, hat vi ingen at etftatte ham med, undtagen det stuf de vcete Naomatu. Saa vilde Ku mamoto blive vakant, og det er et Sted ikte mindre v«igtigt en Sana. Hverken Wusa ellet Ueda vilde vckke i Stand ttl at odektage enken den ene ellet anden as diöfe Steder, og for Wasas Bedkommende vil Alderdoms fvoekkelsen sandsynligvis meget snart begynde, da han er omkring ved 80 Aar. Vi hat mange Beviset paa Guds bevarende Drin-u i note Akbejde, men dersom Herren en Gang i Feekntiden stulde tilbageholde sin særlige Bel signelse vaa Grund af Kitlens Ef ietladenhed i en nuvcekende soletlak Pligi. da et det selvsagt, at vi vilde befinde os i en meget fortthlet Til stand. Selv om di nu havde Mond at uddanne og alt det nsdvendige (facilitbeö) for Uddannelsen, kunde vi dog ille fordekede dem til Arbejdet paa mindre end fra 3 til 8 Aar i henhold til Maalet af detes sprud gaaende Uddannelse. Fta dette vil J iunne foestaa Grunden til vor Oe tymting og Grunden til, at vi saa paateeengende fremholdee denne Sag. Jdet vi assluttet denne Odersigt over den almindelige Stilling, gIr vi ppmeetksonhsaa at vor Mission er ikte den melde« der hat haft cignende Erfaringetx De sydlige Presbyterii anere begyndte Akbejdet med den ea benlyst extleetede hensigt, at det ade lutkende stulde vare evangellsiist, men de sivre Brandes-Weh sont hat fun det Sied, tvang dem til at opgive den ne Plan og fvrene sig med de nord L lige Presbyterianere og de hvllandst Reformette i Stoleatbejde. Det blev dem øjensynlig, at fslgende den gam lc Plan lunde de tun btuge Mand, som havde mete eller mindre For plkgtelfe til andre Samfund. Der næst vil vi gøre opmærkfom paa, at vi Lan itke tage nagen anden Plan alvorlig under Overvejelse end den, sorn godkender Brugen af uddannede Arbejdere. Dette synes endog mere magtpaaliggende end i Amerika, for di der her et et veluddannet Heden siab at bekæmpe, og Størftedelen af de Ting, som man indrømmet hieni me, er her videnskabeligt omdistute xede. EnPlan. Hvad lan der da gen-Hi Kirten hat ilte Penge til at grundlægge en Ud.: dannelfesanftalt, og felv om J date i Stand til at sige til os nu: Vcelg jer Byggepladg og opfør jere an ninger, lunde di dog itle gøre det nn, fordi vi ilte har Mænd til at danne et Fatultet. Men dersom Kirlen i Endstaterne for Alvor vilde optasge dette Problem, og gøre det snart. saa fotelommer det os, at der er intet Snørgsmanl om, at et fnadant Ar beide lnn fnldferes i Lebet nf de nas fte R a 10 Aar. Dersom vi efter et itle langere Tidsrum tunde se solite Stolebngninger med en lille, men -F. sittin Fatitltet, da vilde vi tcente, It di bavde gjokt rosvcerdigt Fremstridt, on at vi havde tun lille Grund for Klage. Og fornden Omtoftningerne ved Bygningernes Opføtelse, vilde lidgifterne ikte blive saa scerlig store. Dersom vor Kirke tunde underholde 4 Missionæret — en mere end hid til ——- udncevnende en til Stolen, og den fotenede dansle Kirke lunde blive forniaaet til at ansætte en Mund ved Stolen, da lunde Arbejdet dlive gjort for Udlcendingernes Bedlomnvenlde. Ei japanfl Falultet vilde blioe bil ligere og i nogle Henseender mindre vanstelig at sammensætte. Men det brændende Sporgsmanl her ek: hvorledes slal vi fortsætte vor Tilvcerelse og Vætst indtil en faadnn Institution tunde etableres? Vi trot, der et tun een brugelig Munde, nem lig Jndflrrenlet Samvipi ie n. Vi trot, dette tan lade sig gore uden at sætte noget lutherst Princip daa SpiL og vi bede eder indtmngen Hde om at overveje oq godlende en« Plan lig den folgende. i En af de allerbedste BUT-sinns lloler i Japan og omtrent den eneste,« som det vilde ver-re forfoakligt at sinn-l »:-rbejde med, er Meije Gatuin, en Ipresbyterianfl Stole i Totyo. Den er en af de celdste, bedst udstykede og iniest konservative. Undek vore nu vcrrende Omstændiglxeder lan vi itte se nogen Grund, hoorfor vi itte tun de druge denne Stoleg atadeniifte Afdeling. Dersom den lutherste Kir le E Eydstaterne itte bavde sit New berry, Ronnote ellet Lenoir, vilde det« ;da være fotlert for den luthersie Yllngdocn at spge til en god, om end »itte lutherst Stole (college). Bi vit ide dersor ansætte en Missionær i To ityo sammen med en Evangelist og ifotventh at de stulde drage Omsorg for vote adspkedte Lutheranere dek, log udspte san meget evangeliftisi Ak «bejde som muligt, men han stulde dog isceklig paatage sig teologisl Unber ’visning, og gste dette til sin Hoden igerning Vi vilde da sende vore un ige Mand til den akademistc Afdenng paa Meiji Gatuin, og eftet som de iudeksamineredes detfta undervife idem i Teologi. Vi anfet det for nnd ;vendig, at denne Undekvisning gives ji Tokyo, og at en Mund bliver nn-l Jfat der kned dette For-need i Sie-. »den for at bringe dem tilbage til seyn-; shu og undervise dem her. Fotuden sde Grunde, som gives nebenfok, but-» de Msissionæren for al Ting vcete i Berning med de unge Mand, me ldens de et Atademitere, for at ndøve den stotste mulige Jndflydelse over dem og holde dem tro mod deres Maul. Det gælder dog ikte alene om at faa Abgang til Muligheder for Uddannelse sttnkz sont ovenfot tote llaaet, der et desuden to meget vtgtige Grunde for at aabne en Station i Tokyo, fom man ovekvefe3. 1. Sendelsen af en Mund til To kyo og tndftreenket Samen-beide sont ovenfoe stitferet butde viere et meget verdifuldt sprberedende Stridt benimod Optettelsen af vor egen nafhangige Stole og vtlde sammen need den indvnndne Erfattng me meget vceskdtfulde Kapitalee at deswi de nied. «2. Sei-v om tntet Stoleardejde dar r i Udsigt, vilde det dog være til-made ligt at aabne en Siation i Tokyo. Den er Nationens store Magnet, vg vore egne Kristne dtages uafladeligen derben Samlede samtnen vilde sde nu udgøte en respektabel lille Kitle —- omtkent hver syvende af alle vore Mel-Immer Da dort Arbejde et indsitaenlet til Kyushu, misie vi hele Tiden noaet af, hvad vi vinde, og modtager intet Tilfkud andet steds fra. Ei Akbejde i Tokyo vilde mod tage en fior Dei af vore sptedte Med lemmer og samtidig iilbagegive et vist Maal af Næring til vor Ar bejdsmari i Kyufhu. Vi er saa smaa, at vore bestandige Tab er en fior Hindrinq for Fremskridt og en five Aar-sag til at iabe Modet. Vi anmoder derfot Missionsbe styrelsen lthe boakd) paa dei ind ftcendigfie om: l. at godkende ovenfor anførie Plan, L. at auiorisere dens Udføreise, saa snart Antallei af Mhssionckrer herude mnliggør dei. J denne Forbindelse vil vi paa der alvorligste fremholde Betydningen us at sende en anden Mund ftraks, faa at han tan erhverve sig nogen For ftaaelse af Sproget, fnr min Hjeni: rejfe tommer paa. Og vi beder paa dei indftændigfte Bestyrelsen om et fende en fjerde Mund omtking ved Tiden for næste Synodecnøde (Aug. 1906) eller lige straks efier. Der som vi aabner en Siaiion i Tokyo, Vil en ny Mand tilirænges i høj Grad. Der burde aldtig vckte min dre end 3 Meend i Japan, men und tagen Bestytelsen iilstaar os 4, vil det ofte hænde, at der er tun 2 paa Arbejdsmatken, da en as dem heref ter gerne vil være ftavcerende paa Gemaij Naar J saa endvidere iager i Beitagining, ai i de sidsie 6 Aar nat en Trediedel af falle) Mis sionæterne her i Kyushu vætei nob sagde til at forlade Landet, enien for befiandig eller paa uiidig Hiern tejse paa Grund af nedbtudt Hel bred, saa vil dei blive endnu metei indlysende, at dei vil vaete iilraadeJ ligt at tilfiaa os en Mand mete. Omtoftninget ved at aabne en Un Station vil befiaa i Udbetalingen af" en Husleje, fiøtre end vi hidtil har betalt for et Missionckrhjem i Knu-« sha, Flytteudgifiet og maaste nogle faa mindre Udlceg. Vi dedek Besiykelfen otn at drøfie deiie Spvtgsmaal og handle saa hur iigt som mulia fat an early date) Vi bukde sende to a tre unge Mænd til Stole saa snart fom muligi Ia soeberede dem iil teologist Studium. Maa Kiriens sinke Oderhoved oa Høstrns Heere iede eder i alle eders Raadsiagningetl ( ! Paa Missionens Vegne C. L. B r o w n. chendc begravct z eller En Vintet i Zdahos Bicrgc. ! Udtog afen Trappers Dan-: bog. j (Chas.Mengel.) ! J digse Dage set det helt velhaven: de ud hog os· Udenfor oed Jndganz gen til Hytten homger vor (eller sont jeg holder af at lalde den: »min«) But. Huden blev omhyageligt trut tet of og opbedakei. Den siulde der jo laves Snesio af; men da det som bekendt tager en hel Del Dyrehud til at lade et Psar Suest bestuttede vi, at Niels flulde have det førfte Pats En anden god Grund her-for var, at Niels var den snildeste paa k·’5ingrene,i naar noget flal laves, sasa maatte han: holde for. AfVidier og optrevlet Reb; hat rhan allerede ladet nogle primitive Snesto, sont vi hat maattet brugel htdtilx dog nu»l)aa·bet vi paa bedrc Tider. —- Mels og jeg hat taget mangen en Slcedetur ned ad Strau ningekne uden nogen Slcede og dag efter repareret Staden med Naal og Traad George holder sig hjemme. Han hat tabt Lysttn til at trappt. Han synes ogsaa at have opgtvet at fange Ulve paa Fistekroge, som han fortalte ios om, tnden vi begav og ind i Sloven og er nu tilfredd med at tyge Tobak, love vg bage Brod. Meld kig jeg that vertet ude og sat nogles Ttappw Nu, da vt hat Dyrektd til Madding, kan Vi nol udrsette noget. Vor Sptseseddel er betydelig for andret. For Tlden lydet den paa r ———I Dyretsd til Morgen, Dyretjd til Milddag, og Dyretød til Asten, og bliver vi sultne imellem Maaltiderne, saa tager vi os en lille Bid ——Dyte tød. George siger, hans Mave tan ikte døje det. Hart har faaet sin Me dicinflaste freni og begyndt at dom rere. »Det har stam itte noget at sige,« fortlarer Niels. »Tag du dig en gsod Dram Calisornia Brandy og lidt winger (Jngesaer), saa lommer du dig vel not.« Jeg trot, han har fulgt Raadet; thi om han end ilte sortcerer saa store Portioner, sorn vi andre to, saa tager han dog godt for sig as Retterne. 5. Dec. —- Forandring fryder. — Hej! —- Hvillen herlig Forandring! De smaa, støvlignende Snefnug har veget Pladsen for store, sotnnierfugle lignende Uhyrer af samme Kød og Blod. De har Hastvaerl nied at insg ge op, hvad Regnvcjret nedbrød Ja, ja, om de end tun lignet Sommer fngle, saa er det dog en Stags For naelse i Dyreverdenen. — Dog, vi lsar Myst, vigtige, veritable, store Mya, Steinfelsen der flagrer om mel lem de saldende Snetlatter og bor un der de tcetteste Grene paa smaa Trac er. Det rynkede Ansigt ved Siden as mig tilhører Niels. Han er ved at stille sin Besse ad og se den ester. Han er meget optaget af sit Arbejde. J sin Jvrighed rynter han Banden, oa Piben gaar ud. Pludselig saar ban en genstridia Skrue til at passe, tommer til Bevisthed igen og ser sig om med en vis Tilsredshed over at have vundet Seit, og til Belønninq tander han Piben for sig selv, Seit herren. Georae liager paa Sengen vg duster Rzlgskyer op mod de flcektede Cedarstammer, som er Lost og Tag raa e«n Gang. 8de Dec. — Et stort tørt Tra«, som vi fceldede sorleden Eftermid dag havde nat gjort det as med vor .Ht)tte, thi det faldt i en anden Ret ning, end vi havde ventet og fandt Hvile i Snemasserne lige bag ved ,vort .Fængsel. George sidder soran Jldstedct og stirrer tantesuld paa de slammende Brendestytten Niels for bedrer sine Snesto. Han snakter no get am en Tur over til vore nærmes sie Naboer, sen-. slal befinde sig i m Hytte ved Goldcreet, en halv Snes iMil borte, ovev Bjærgryiggen, som danner Vandsiældet mellem Gold creet og Hugshes Fort. George toa sig en etstra Snaps i Gaar. Niels havde holdt Vasledag og i Mangel as andet varmet Band i vor Guld pande, et temmeltg stott, tundt Bat .ken, hvis Bestenimelse oprindelig er at tjene Guldgraverne, naar de vaster Guld. Efter at han var ble vet fcerdig, satte han 'Guldpanden hen paa Brændestabelen, medens han haenate sit renvaskede Tøf Paa en Snor soran Jldstedet. J Hat-amor ket tog George sejl, tcentende at det var rent Band, og slyllede nogle Sturte ned, inden han rigtig sit smagt paa det. — Det kan not være. det løsnede paa hans Tungebaand. Dei ene Ord smuttere end det andet vceldede frem, hvor Scrbevandet var ssorsvunden Dec. 12. —- J sorgaars kom Niels hjem med en pheasant (Fason). Vi hcengte den om Natten i Tretet uden for Hytten. Den maa imidlertid ha ve lugtet godt, thi, da jeg i Gaar stat Hovedet ud as Hutten, saa jeg en Maar (Martin) i Færd med at gøre Wetendtsiab med den. Mr. Martin sit imidlertid en paa Peltsen, vg dsd var han. Nu have vi dog Beviser for, at her er vilde Dyr. Vi stsdte i Gaar paa Spor af Mountainlions CBngløvey Dyr og Capibouhjorie, men tun Spor. George liggee paa Sengen det nieste as Dagen, naar det undtages, at han staar op og bager et stort Beet-, hvorester han lcegger sig ig-en. Han havde en Hjaertelammelse forleden Nat. Lykønstningskott. J Anlednkng af Venners og Slceg ters Fsdsielsdsag, Bryllupsdag, Kon sirmation eller andre Lejligheder er det Paastsnnelse at til-strive Lykønfb ning og vedlægge et Kost passende til den Lejlighed. De kan faa fine Kort til saadant Bkug fra Danish Luth. Pub. Hause, Blatt, Nebr» for 5, JO, 15c. Styllet. De lan spare Penge veb at sende Frimasrken Køb nogle Stnkker,’ at De kan have dem, naar de ønstesp Danish Publishins Hause. Pla r. NIT rszIsa lll llkllllklls llkllllllllkll ZUM ANGAAR Its-im IÄIIBR OG UBJUKUDT HOLDES AF DBN FORBBDLBDB L. s. SIEAU sIPAlIATlllI THE WORLD’8 GHAMPION DAIRY BUTTERMAKER Alls llovedpmmlet as slle do txt-is est-z Pkwmlek for hiemmelach smotsl do ils-e ssbno Konkumncgk ved Vol Consuckstillingea l St. Louis, 1904 Nov« glvoo tll samt- luvot of U. s. sepsks-; tot- Fløtse. »U. s." Kvslltetets Watte-. The Worlcks champion Skimmek U. S. Okpam sepnstor hat- ubostklss selig og bestes-It vlst, at den er etc-n mai-St sltummendis sepnksmr l Yes-· don. I 50 pskm hlnamlcsn folgende -« Lob ofterlod den l Gjptmemsnit lex-» .0138 afl Psocmt sk smarsbos i Skums mocumlkeh IKKE OPNAAET AP NOCSN ANDEN sEPAKATvIp Dlsse Rokortlpr lsplzsilek noget for DEDL Lsdr tit- vlcle hmä. — Transfer han«-s sn Chiusi-« Minnen ils-» Omsl1.1, l-- c s V · Kansas Tity. MI-» llussitl i. N. Vpld J J nle vlsq pokus-Nil ucq » Ein Frsncisccu Tal . Minister-il sitt-l Shcks ljnmkq Quc., llzmnltcsnv Om. Alltlresss all letters to llellows Falls. U Essig-TIng « Mr A« M-: U UND-L « J- .-..«.. -...-J. LW’·"" « ’- M " « «" JJM " « LÅ«M ’ ’ NO sum-I- M:1.EmsM.-MLMUÆ« 4MMWMaWMWiJ M I naar De esnsker Bog- og Iobsckylming scsccscscsasprövos Vi udfører al Stags Trykning tilfredsstillende; net og pænt Arhejde leveres burtigt til rimelige Fräser-. VlslTKORT. Ell-LETTER. REGNINGER. sKRlVEPAPlR. KONVOLUTER. PRlsLlsTER. KATALOGER. PLAKATER. PAMFLETTER. PROGRAMMER. — Bog-Arbejde paa Engelsk saavel som Dansk er vor specjaslitet. Overslag gives gravis BOGBlNDERlET udfører alt til Faget henhørende paa kort Var-sei og til rimeljge Fräsen smagfulde og solide Bind leveres DANISH LUTH. PUBL. HOUSE. , A IMM, NEBIL og Krisientm Af Pastor L. P. Larsen, Missionær i Madras. Jeg hatte en Gang afdøde Msoody fortælle om en ung Mand, der kom for at tale med ham og faa Raad hos han1. Den unge Mawd begyndte med at sige, at han følte sig desværre äkle lcengere i Stand til at tro. ,,Hvem er diet, De ikle kan tro«, spurgte Moody. «Nej, De misforstaar mig«, sagdes den anden og prøvede saa paa at give: en ncermere Fortlaring, der alter end-T te med, at han kunde ikke tro. Og Moodys Svar var igen betret ,,Hvem?« Dette gentog sig endnu nog-« le Gange, inden det gik op for den unge Mand, hvorfot Mooer blev ved at sige ,,hvem« i Siedet for’ ,,k)vad«, saadan som det efter han s! Tanlegang sittlde hedde. lld fra del-? te Synspunlt — sat Kristentroensl Grunsdspøtgsmaal ikke saa meget drejek sig om,hvad jeg trot, men førsl cg fremmest om, hvem jeg fættet min Lid til —- prøvede Moody faa paa at hjoelpe den unge Mand til Rette med hans Vansleligsheden Denne Forstel mellem »hvetn« og »hva«d« overses lun altfor tit, naar Talen er som Ksisientroens Genstand. Fowdi der saa hyppigt kun tænkes paa, hva d der skal tros, bliverVan stelighederne for Trosvished meget mindre, end hvad Jesu Okd og Liv leerer os derom. Naar Jesus koste den tsomersie Officer for hans store Tro og bebrejdede Disciplene i Stor men paa Spen, at de var lidettroende, et det let at se, at Tw for Jesus ilke fstst og fremmest par et Spstgs maal om Trosartiskler men om pet ’sonligTillid·,l"lke »hvad« men »hvem«. IHøvedsmundens Trso var ikke stor, Jfordi Xhan ttoede faa —-megel, men lfordi hang Tillid var saa regte. Kcudsgcrningek Lad mig ikte blive misforfbaaet, som om den her betonede Fotstel be tød et Angxeb paa, ellet dog i alt Fald Ringeagt for, Trosartitler el ler Dogmer. Paa ingen Maade. Men der maa ikke gives dem en for tert Plads, ellers fører det til, at Troens Versen stæbnesvangert fort-an stes. Kristentw et itte Undersirift paa Trosartikler, men en fast per fonlig Tillid til Gut-, hvoraf baade Følelfer og Handlinger bestemmes. Vi tan have Grund til at verge os« niod Misforstaaelse, naar Vi saa stcartt betoner dette. Men vi maa prøve paa at faa det sagt faa inde ligt, at alle kan forstaa det; der tren ges faa stcerkt til det. Der er en ung Mand, der stal til Eisamen om nogle Maaneder. Jud meldelses-Pengene stal betales inden Løcdiag Middag. Han hat gjort sie re Forsøg paa at faa stasset de for nødne Rupier, men alle forgæves. Nu er det Dust-as og han ved Me, hvovhen han sial vende stg om de Penge. Han er begyndt at blive ura lig ved det og tan ille samle sine Tanter, naar han prsver paa at lasse. Saa tommer der andag Ef termidag et Brev fta en gammel Ven as hans Faden hvori der blot staat: »New Lørdag Morgen Motten ni, saa stal feg give Dig Pengene.« Den unge Mund kendet Haandstriften saa godt og sendet Affen-deren Mittei tekigt til at vide, at han tan ltde paa bang Løfte; faa han tror ham selb følgelig. Og hvad bethder saa denne Tro for han« Er det dare, at han i dette Stykte nu hat nogle andre Tan tet end spr? Nei, Forandrtngen rek ket meget vtdere. Nu ta- han arsejs de igen med sine PMB-sey Pengespsrgsmaalet states-Use tangere i Vejem Men han hat io da tlte faaet Pengeue entsank-sin- ssstsu stoler paa den, der hat lovet at give CSlntteg paa Stde 8.)