Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 17, 1905)
ssyanskerknss It halvugentlig Nyhedös og Oplyss III-VIERTER ZTti kgnsetzolk udqwet ais « lell Ll"’.lll PUBL. UUUSE Blau, Nebr. — « site-II« udgaar hvek Tit-pag sq Inbeg « VIII pr. Vorgang segnete-Stank II 50 Udltmdet 8800 - Wobei-Pudel O Just-O MIIIW Betnling, Idresseiotandkiug og . ander eng-wende Bladet adkessekeN DAdldU LUTiL PUBL. UOUSE Butt, Nebk -· schalt-n A. M. Undene-h Ille VII-sag III «DaIIsteI-II«I Jndholdn Ifhaudlmgeh Iomfpondancek vg AIIIkIeI ci eudoek Arc, bedes adtesfeket « It M AndeIsen, Blum Nebk Unten-l tu the Post Office at lzlajt Jus-« ’ Haku-nd klug matten -AdwkIII-Iu« bestes made know upin Wticutium ,.Danikeren« Mut IuIdt ul Subsktibeniek, Indtil thrnk trug DmIgeILe moomges as Udgioekue og at j Geld et bewir, i Ovekenssiemmelse Imd de! Immer-e Statut Posilove. j Naar »Ja-Inn- benoeIIdet fig tIl Fdlk b I; III-mem- i B1«det, eIIIeII for at lobe hoc dem Met for at san Oplnsning oIII det aveIIeIedIH W de alIId omIa1e, at de saa VII-misse Mtet i dem Mod- Det vil være ttl gen M Nym. Z:——— Dommen over 3nga Haucht Jnga Haufen blev altfaa denn styldig i Menelx Zet er en Eng, som er del værd at tænle npjere one-« Er fandhedgkærligt Menneske kan jo ilke ønfke andet i en saadan Saa, end at Retsfærdigheden maa sie fnls dest. Men er den siet fnldeft i den faldne Dom? Der er, saa Ret oi kan se, Grund til at noere stærleTvivl ? Taa Henfeende. « Lad os give rimelige Jndrommel set. Lad os indwmme, at den rige og den fattige lan være lige ærlige og lige ftcerlt friftede til Uærlighed. Lad os indrømme, at der et mange. svtn benytter sig af de siore Selslaber og uden gyldig Grund lceggerSag on imod dem for at afpresse dem Penge. Og lad os videre indrørnme, a: Sporvognsselsiabei i Chicugu sei-J trot, at Jnga Haner virlelig er siyldsg i Mened. Der klarer ikle Sr: gen. Paa den anden Side maa del indtsmmes, at Fristelsen til at ere en uretfcerdig Sag igennem er langt sinke for en rig, et stort Selssab, end for en sattig. De rige er jo vant til at lunne lobe sig frem alle Verm-. De kan jv leje Advolater og maafte ktbe Dommer eller endvg Jury. Tet san en fattig sont Jnga Hansen ille tæule paa. Dei er itke sandfynliat, at hun, hvis hun ikke ved Sporvognöulyklen var bleden alvorlig stadet, slulde vcve at anlægge Erstatningsfag imod et. saa mægtigt Selsiab og saa ville fø « re sin Sag igennem ved Mened. Hen des ligefrermne, klare Vidnesbyrd i Sagen gav heller ilke Jndtryl af, at hun ltj. Flere af Vidnesbyrdene ty dede derimod stcrlt paa, at Sp-c: Vognöselstabet hat brugt Kunster og Bestilleller for at fsre sin Sag igen M Der er flere Grund-. svm taler sterk for, at denne Sag bsr ern-elle reQ Fsrft for Netfasrdighedens egen Styls-. Og dermed bange-r det ntje stimmen, at man maa snsie at se den fattige og ringe forsvaret over for den mægtigr. Og endelig for Jnga Han sens egen Skyld. Slulde hun lide nretfcerdigt, fordi hun ille hat Raad til at fsre sm Sag. Dei er glerdeligf at vsde at her-. des Landsmcnd hat lovet at bistaa heut-e baade i jutidist pg sinanciel Ernste-we Men vi vil sige,. at del et en Sag, sorn burde ligge færlig en hver Standinav nar, og om det stal Mi, lcom-de vk alle vcte med at hiclpe til, at hun san faa stne vir selige Bidnet stem, hvor i Beiden de Ton Indes og i det hele taget faa en reife-this Behandling. Der hat va tet talt om for Selstabets Bedkoms ist-de ei fette et afsttækkende Eli « M Wen det tunde maaste lige s- ssdt seh-ve- at wie et wick III RW for« SelIsieL CI » U IIMIQ Ist W W sit-W le Jus-« heulen seit-W Ez« New WMVM « ? Petefwenl Noofevelt og ; de indvandkedr. l». F- .-«- . » ! Denk-at een Äng, vi kom til at inenie paa ved akslxkfe Ptcesident Rod -sedeth Tale ved den luthetske Kitkes kJnddielfe i Washington, og sont di likke vil lade gaa ubemærket hen. For en Tid siden fotekotn der fle te Attitler i ,,Dannevirke« om, at Præsidenten stulde vcere alt for stcert inde for at faa de indvandrede ameri kaniserede i hast. Man saa saa galt en tkuende Fare i saa Henseende. Naa, vi kam aldrig til at lese den paaankede Artikel as Præsidenten og stal faaledes afholde os fta at dpmme csm, entenhans Udtalelse der var bes dømt rigtig eller illr. Men af hans Udtalelset ved ncevnte Kirkeindvielse maa man komme til den modsatte Slutning· Jlle alene stiller han sig venlig o verfor den lutherske Kirle og Inst-r den Fremgang, men ban hentydek netop til Jndvandterne og fremde-den at de, der kan dei, bot taae sig af de lutherste Jndvandrere· Der maa »b folut bag ded denne hans Udlalellel :«m at imsdetomme Jndvandtete af· de fotsieuige Nationet ligge en Ind-! tsmmelse af deres Sptog og natio nale Ejensdommelkgheder, oa hang« Judksmmexse of dckes Rst til at has-! de·paa dei bedfke er jo udtalt i klarel Ord. Man vil tnaasie spare, at faadatn vil han, der stal tages paa Sagen! netop for at faa Jndvandrerne ameri«l tanifetede. Lad vate. Hvad vilde man vel i Dantnakk sige otn en Statsmand ved Rout, fom ikke var dansksindetl Sau maa vi vel ogsaas l tillade Roofevelt at være amerikanstsp findet, ja endog bekomme ham dekfoH Og heller ikte kan der med Rimeliekj hed fortanges, at de fvrenede Sta-! ter, at de stulde give JndvandrekneI Del i Landets Goder og Rettig-heiser,l hviö de ikke vil blive Ametilanere Men hvotom alt et: Bi hat i dette Land fuld Religionsftibed, og vi bar Lov til at bevate alle de Godet, di sit med as sotn Fædtenearv heriiL dort Sprcg og de Stalle del gemaer etc. ved Sxden as vor amerikansle Borgetket, saa lange vi felv laster, vg vi stsnner ikle tettete, end Roosevelt ifslge sine Udtalelser ved Jndvielsen et fuldt nd med paa at lade os oa Jndvandretne fra andre Lande nnde faadan Fkihed. U Den stotc Væfkclfc i Wach. Om den fpr ber i Weder ornthus traftige Vcktkelfe i Kalei, Eng. strj ver en Korrefpcndent til »Lmah.1 Tailv New5" fm Sotdisi den 11. Fehr.J Evan Roberts, en ung Evangelist med fvrundetlig Magt, hat bevikket m religips Revolution i Wales. En lege of religiss Begejstking gaar som en Lobeild hen over Landet. Lovprksninggssalmer fnlber Luf ten. Fvlk af alleKlasser forlader dereg Arbejde og Forretninqer for at over væreVækkelsesmødet og vidne om den Helligaands Magi. Fejder fotglemmes og tidligere Fjender fotenes i Lovfang. Stanke stuet lulles, Fodbald »teams« ole fes. Betdslig Forfængelighed oq Omsorg ignoreres. Gudstilbedelfe gaar ·foran alle andre Ting. Man hat intet kendt, der Lan sam menlignes med denne Viellele siden ’W«esleys og Whitfields Dage. Ten hat fpredt fig fta Syd til Nord i "W"aleö, indtil det lysende Kots illu minerer alle Dalenr. Dens- Irrt-Hy delse files i England. Mange, som hat Liagttaget Bevæglsens underli ge Udvikling, fotudsiger, at den vil sprede sig ud over hele Baden. Roberts, som er denne Bevægelseö Redsiab, blev fstst omvendt sidste For-nah Han et en Minearbejder. En Akten, da han bat-, fsr han lagde sig til hole siget han, at han »die-v henrykt nd over des og Rum. Dei var Sara-fund med Gut-". Efter den m Tid verstehe M Kl. 10 om Mor genen og »blev optageu i gut-vom melkgi SelltaÆ i flete Tim, og han« Omveudelse ammebe sig. Dan- Omvendelfeshk stotke Ifwlseut Stils-d sont under et « Bittrer-Mit hvot Banden hebt-gebe » hatt vg Inn over-ev sig sit-Sud« Das We W Eis Gut- oty7 Befri elses fra sitt Senkt-, en Medeas VII gc Tom otzet has-, og Foesamlingen 1 sang: »J hear thy welcome voice«. »Im den Tid af«, siget han, ·,,lzvile de Sjceles Ftelse som en Byrde paa mit Hjette.« Denne hans Otnvendelfeshiftorie til maasie for de Vantto fynes en Sind-le fautastist, men den hat me dltket til hans MiskkediL Der et in gen Tdivl om hans Alvot og Gabs frygt. Det et sillett ille hans Un derktaft, der bringet Folt til Om vendelsr. Robetts Fremgangsmaade et ene ftaaende. Han praditer ille for Foll, men faar dem til at prædike for does-» andke. Han er Elle veltalende. Hans Kraft ligger i Magnetismen i hans Vcesen og hans frygtelige Alvor. Hans Øjne Finner. og hans An-» sigt syneg fortlatet fom of en tell-l giøs Zelots fpcendte Hengivelfr. Hand taler flydende, hans Stemme er mu-l sikalsi og lanatrællendr. Naas han» leder et Mode, er hans Ansigt, der et: void instit Vteghed, sjætsum ogj bans spinlle, new-se Stillelse her-i Ver af Passion (Bedæaelfe, bellth Jver). · Der et intet fast Program for hans Moder-. Alt et overladt t.i Aanden, sigek han. Og fauler-ei as-» læggek Foll Vidnesbytd, fnnger ellxt bedek, som Aanden titsikmdek die-H Mange as Modetne bar varet traf-— 10 Timer. Tet er ille nalmåndeligt, at et Vcellelsesmede holdes fra Kls 7 eller 8 om Aftenen til Midnat.! Saa tagek han attet fat ncesie Dag; eftet Ftolost og dlivet ved til nd paai Aftenen Eet Mode vakede fra KH 8 om Morgenen til Kl. 7 nceste Mor-; gen. Roberts Leere. »Gnd ventet, at J vil adlyde Arm-J den«, siget han. »Gkib Frelsen«,l »modtag Krlftus'«, »bed om SyndsZ fotladelse«, ,,givVidneSbytd om Arm-; rens Magt'« —- er nogle as hansi Ytttinget. Med Haanden dirigekctl hans Sangen. Om han signaliseterl Standsning as en Tone, og Folt bit-J ver ved at synge, saa smilet han, og’ med en traftig Haandbevcegelse for doblet ban Sangens Styrtr. »Den der fynges en Sang, Igl Aanden tilstyndet jer til at bede» saa maa J bede«, siger han. »Den jeg taler, og Aanden siger, at J stal snnge en Lovfang, saa sial J synge.«' Landsbyer tsrnet ud en masse for at hilse og felge hom, som de vilde folge en Lcetemester. De flattes i kolde Kapeller og Hallet for at komme under hans Jndflydelfe. Der hat vætet holdt Moder paa Botteheld i det kolde Vintetvejt. J Cardiss hat Same-nd fka alle Verdens Egne bsjet sig for denne un derlige Mands Jndflydelse, og de hat vssentllg asiagt Vidnesbytd otn dens Hjetters Forandeing. J flete Maaneder hat denne tell gitse Bevcsgelse stadig taget ’ttl i Stytle, den hat kullet sont en Tibe bslge ind over Landes. At den dil naa England er en tryg Fotudsige’le. Og at den vil flyde over vg naa til andre Lande et der siætl Sandfyn lighed for. Kildevæld 2. Smaa kristelige Fottællinget, samlebe af L. J. — Her et Ung Verens Forotd: »Den Velvillie, hvormed den fsrste Samling af Fortællingeme ,,Kildevæld«, der udkvm i 1899, blev modtaget, hat indgivet L. J. Mod tsil at fremkomme meb Rilke væld 2, en bedte og starre Sam lmg af Smaafottasllinget for Born. Der er stadig Trang til ny For tællinger i SIndagSstolen, i Hierv met og ved Ungdomgmsder, og bei er vott Hamb, at digse Fottællinger som smaa Vælb sra Livet maa vak te for-get Lyst has nnge og gamle til at dtage Band med Glæde If Frelsens Kildek.« Bogen er paa 70 Sidet og kostet inw. 25c. Senkt for den —- FA mærkek modtuges. DAMSH PU BL. HOUSE RI«U" ’· Adlede Sicelr. ’ Tte Fortællinger af hesba Sittttom Denue Bog af den bekendte For satierinde help-ver sagen Anmeldellr. da alle Blget af den-de er noget af bei baß-, fom er stated Bogen er paa 120 Sider vgl-Mr subb. 40 E. Frimctket moving-es thut-h Padua-hing lloase : : Blatt-.Febr. : : Fru Nina Beck. Fsvt 20. Maus 1834. Don 30 Jan.1905. (»Kr. »ngl.« af 31. Jan.) Saa er garnle Fru Beet fulgt ei ter. J Gaar Nat, — tort efter at « pndagens Mkdnatsslag havde fors yndt, at en travl Uge atter oprandt. -— blev hendes irætte Sjæl taget bort fra dette Lio og fort ind for Gad. Og gennem Sorgen over, at man har mistet en as dem, man holdt aller rneft af, strennner en darin Glæde o der, at hendes Time er kommen. For Fru Beet harte lnap rigtig til hernede, siden hendes Mand, Wilh Beck, for ca. Bz Aar siden, blev taldt hie-n fra sin ftore Gerning. Te to Asgtefirller var faa dnbt forenede, iaa nnndorrlige for binanden at man tos glasres oder, at de nn flal iorenes In ie-: hoc- Gut-. Frn Veclg itsnne Gernina udadtil: at vaer et praktifloirtende Forbil lide sann en Prcrfteionesjs trofaite Tel taqelfe i MandensGerning en en vidt rirtlende Nasitsribed overfor Gndi FolL liar forlcrngft begnndt at birre lWenen Frngt«. Rundt omtrng i vor-i ·L:.nd er der bleven ,,aal1ne Ver-eite «kfre" « ca de troende Prasster le rer nu i nin Bergking on Eaiiikvein med deres Eognefolt, feist on frern meii ined Gudi Foli. Fru Beil-i- cvne til anndeligt at tnnne »dele« ined sin Manb —- og till at linde- det redet-on aæftftics Zindelaq oder for de mange, der spate Vilkxl Beclå Prestenaard, var virielig fasi ster. at den satte Prerq non hele den store Gerning, soin udnik ira Præites gaarden. Den lckqger en egen vari Tone over Vilh. Beet-Z Gerning. Mens- saa innnqe of de aandelige Stormcend blev eniomnie, grubleri ite, mennefteity Filososser, scia blev Billi. Beet lige til det sidste ftaaende mdt i Menneiteflollen, jævn og na turlig. Qg for en mientlig De? slyldes det hans Huftru, der iite een, men adslillige Gange oed sin praktifte Resoluthed hjalp til at holde bang-; Zje anbeni for det ligefremme· Den forbejdsomnie sande Natur hos hende its-: gen-rein al Slags Stab-ern Men disse fmutte Egenstaber hav de Nina Bett forst faaet leert i Her IenS Stole. J de Aar, da hendes Forlovede gil genneni Den anndelige Vettelses svære Kompe, gennemgit den unge Nina Staffeldt en lignende Krise, —— mennestelig set virtet gen nern Blædelå Præditener —- og som Ægtesoll lunde de derfor fra Be qyndelfen af tage Herren rned iilsanis MU «Da Mondens- Gerning faldt san nieget udenfor Hjemrnet, paaviriedc Fru Beck i usasdvanlig Grad squ Moder sine mange Born, og hendes ftemningsfulde Sind gensindes has ilere of dein, og til det sidfte har hun vceret Genitand for en ijcklden Sm hed og Ærbtdighed fra de mange s Bprn, Slcegtninge og Venner — soin hun i Tidernes Lob knnttede neer Lil sit Vierte J de feuere Aar inden Vilh Bects Dnd fandt den flittige Priestefrue endda Tid til —— foruden Gerningen i det store Hus — at sysle med flere Oversættelsesarbejder, lig: som hun for en vcientlig Del bessr gede Redaktionsarbejdet ved,,Jlluftre ret Familieblad«. Der er mange betegnende Minder fra denne trofaite Prestefrues Liv. Dei var hende, der hin Dag, da Bill-. Beet syntes, at Vejret var for ftrengt til, at der lunde isreö til An netslirken, i Hemmelighed lod sadle to Beste — en til Priestern en til Sie-Marien- og faa tom ind i Stu dereveerelset med Rideftsvlerne. Den Dag maatte Vilh. Beet saa alligevel til Kirte — og han var glad over det bog efter. —- Det var ogsaa ben de, der stod pas Vogt over for honö Prediten —- og itte syntes oni den, naar den errang-lebe »de Tanne-, som Jesus good over Jetusalem«. » Fu- Bect var sin Mand- Seitw baen; hun var fidt i Drage ved Itz hoe, hvor Fadeten, Kammerjunker Stoffen-h varDorncnetnspeMn Ven des Mr var Charlotte Atmen Den 14. Worts 1860 blev him of »den gamle Felix-rest« Provft ldijer Miller i Gottorp Sie-Miete viet til Wilh. Deck. Wen tnndt oni tblandt Jahre Mit siwitssenner og t danke Peqiegsemf de VI man M Wsm habet Mk MW Wien-wage its-n ne sinnt-et sitt M W, W W var W og Moder, ogtskse sub for, set Dem M- Vill- Orts Side sat »Moqu Missionsatbejde l Japan. Folgende Artikel er Resultatet as en Meengde Fothandlinger om vbr lutherste KirtesFremtid i Japan. Da Mr. Brown havde suldsstt den, lee ste han den sok os. Dei dar sorn talt ud as vore Hinter« og Miss Johnson lovede at overseette den sor »Dan steren", saa alle Missionens Vennet lunde se, hvad Missionær Brotvn — en Mond med starp Jagttagelsesevne og sund Dommelrast — ansee see absolut nodvendig. Der er imidler tid gaaet over to Maaneder, og Miss J. hat ilte sundet Tid til at sordan sie den. Jeg troede da at butde prpve mit bedste sor at saa den trytt, leit. overvejet cg distutetei i aod Tid spr end Aarssmodet. Et Kopi as Orig nalen vil blive tilsendt vor Kirles Formand Selv stal jeg iilfoie non le saa Efterbemcetlninaet. J. M. T. W. Forslaa angaaende Udoidelse. Medens u. Peern endnu var pag thisfiongmaktem og igen lige bang Hjemrejie toa IJiissioncererne lernt-e Nodvendiaheden as og Mnlig anmdia Drestelse. Resultatet :s Artikel om Udoidelse, som dlev send-i til Beftyrelsen lthe wards. Denne sen as teologisl oa alademist Stolis gerning· er nu i Bestyrelsens Hander Nogen Tid ester Dr. Peerys Ofen-« sionærer den Besiutning, at en mid lertidig Ordning tun sor llndervisnings Vedtommende tunde inulggsres ved at lade Dr. Peery scette Vo i en By, rinne, og indscette bam til Peincipal oed boad man ialdet en teolcgisiStc den af det teologtite ogsaa udsore evangelisiisl Akbejde, og detncrst, de andre Missionærer stulde hiælpe i det teologisie Arbesde, alt ester som Om standighederne maatte lrteve det. Denne Plan var opssrt i den sidste Jndberetning. for’ bederne sok Arbeidets Udoidelse op til« dette Mode var lldarbejdelsen as ens Artikel anbesalede: Forst, at der blev« paabeayndt Arbeide i en as de store« Byer længere tnod Nord, og derneest, " at man tka Sitidt til Paabegynde’ . Denne Artitel blev sendt ogi rejse sattede de to tilbageværendeMiEss teoloaiii « som nemt kund-. naaes sra Sana, Kumamoto og Ku le. Tenne Plan omsattede to TingF Forst, at Dr. Peern stulde ved Si-; i l Mission-renne her forstaar natur-« jiigvis godt not, at den ssrfte Plan,3 Isaaledes som den blev sternsat gen netn Dr· Peery, lan Eile vitteliggo res med eet. Vor Hensigt var at paa xege Betydningen as en saadan Ub videlse on Nsdvendighed as nu at ta ne Stridt sc tn maatte vcete i Stand Eine fjeku Famil-. » Da Dr. PeerysTilbagevenden flog FejL er den anden Plans Udssrelse derved umuliggjott. det er tvivlsomt, orn en saadan Stole her i Kyushu vilde have Fremgang uden at væte underststtet as en ah demisl Forstole. Det er muligt, at Planen vilde shave verrei et delvis mislnttet Forssg. Bi soreslog det, fordi intet bedre torn os i Tanter. Men nu, da Dr. Peety ilie kom mer tilbage, et vore Planet bragt i Uorden, og vi er tvungne til at gen overveje vor Stilling i Japan og for mulete en delviö ny Plan for Ude- J delse. Vi er vverbeviste om. at ester ncevnte Plan hat folgende gode Punk ter: for det ssrste, den tun vitleligs gnreä i en foehnldsvis Satt Tit-; set det andet, den er stonvrnZM for det tredie, den vil have Virteteast not til at silre Missioneiis Tilveetelse og en ret ordentlig Betst-, indtil grun digeee Foeansialtningee lan taget. til at sremkalde en saadan Vcelst i en, i Dette anser Vi« dog itte sor et saa alvorligt Tab, da, Situationen. J mange Aar hat Missionsarbej- · dets Vilkaar her i Japan Undetgaaet en gradvis Udvitling, svm sætlig i de sidste Aar hat var-et meget hurtig. Den natutlige Fslge er, adstillige « Jdeet, hvilke tidligere var steinha stende, nu med Nsdvendighed et bott- « kastede. For Essempeh da vor Mis- « sion paabegyndtes i 1892 (12 Aar tilbage i Tiden), var Keiseniget eno nu meget Uudviklet i alle sine For hold. Dei tillodes vote Missio naret at bo og arbejde i Landets Jahre, men det var Use lob biemlei. Nationens Maat saa del fom Ønsiet om Stoledannelse Var begge store, men havde bog iste naaet nat saa hst Tom Tilfcetbei et i Dag. Der hat-de ikke vætei nagen « T « Kina-Japan Reig, hviö Resultater vitlede som en mægtiaSporh der gav en hidtil ukenbt Tillid til deresz Evner og Muligheder og et Maul, langt hsjeke end noget tidligere. Ja pan havde itte da opnaaet Anerken ydelse af de andre Magtet som en Stat a fstfte Rang. Denne Begivenhed, svtn «andt Steh i 1899, foraatfagede tun faa udvortes Deinonstrationek, men var i Bkrkelighed epolegsrende i dens Birkninger paa Nationen, som nu med den mest afgjorte Ækelcerihed spget at bevife sin Ret til denne Stil Iling. Desforuden et Japan for nor vakende optagen af en sejtrig Ktig med en af de storfte euwpceisie Mag ter. Selv om det berste flulde kom me, saa Japan led et endeligt Rebek la,1, saa hat man bog ydmyget cn ftok europckisi Nation, og vil verke i Stand til at trælte sig tilbage web Ære. Krigens Jndftndelie paa Ja pan Tærlig i Tilfaslde af Seit vil blive nmaadelia. Kotielig: Alle, som hat studeret Stillinaen, er enige om, at Japan hat været Sluepladfen for ftsrre Udvilling i torteke Tidsperio de end nogen anden Nation-Z Histo rie tan cvvise. Alt kiette hat medfsrt, at de tritt kne Eukigsionaerer uundgaaeligt er ble ren npdt til at fotandte detes Ar bejdsplanet eftek Tiden og Om stand? ghedemr. I Dei hat hidtil itte været vor Kik ;les Hensigt at udfste Stoleatbejde, .hvillet man ille lan forbavses over, Lda de forhaanden verende Midlet kille chat slaaet til. og voke fstfle Mis sionærer havde sjensynlig ikteØjet an bent for Missionösiolekneö stote Be )tydning. Da troede man det muliqt ;at opbygge en solld og varig Kiste »ene og alene ved evangelistisi Arbei de og ved at Uddanne japanesisie Hjclpete i Misswncetetnes Hieni. De sidfte 8—4 Aar hat bog betet Bib ne til en meaet betndelig Fotandking »i Missionaerernes Mening om dette Spsrgsmaal Denne Jotandring i deres Mening et maaste udelultende bleven ftemlaldt ved en Forandting i Arbefdsvilkaar. Denne Mening san ndttylles i en enefte Seins-g Zelve Tiloærelsen af vor Mission lkceverenforan ! » btetAtbejdsplans P Nogle saa Kendggerninger vil vift note Wie indlysende. Da Missionas rerne Zchetet og Peery lom til Saga for 12 Aar siven antcg de Mk. og «er xljanmnouchhi. soin selvsplgeli,1 havde været i Fotbindelse med andre Missionctrer. Omtkent U Aar sent re hen laldte Missionen MtNaomaru Yamanouchi. netop udeelgamineret fm et pregksnteriansi Seminar, hvor han til en DTQS Grad var bleven under ftøttet af en anden Missioncer. Lin senkte antog Dr. Peer Mr. Wafa som Sproglaeret og Medhjclperi Missionsakbefdei. han havde oglaa tidligete haft Ansættelse i en anden Mission. Ved den Tid havde Dr. Pectn begyndt at undervise Rolle i Theologi. Han tog da Wafa med i famme Klasse og supplerede faale des hans tidligeke Uddannelse. Dr. Flurume (L(ege) var ogsaa i denne Klasse og arbejdede for os nagen de bereitet, men han havde ille mange Cvner, og vi fandt det bebst at lade bam gar-. Hvorledes Keile assaldt ene og alene af Ækgertigheds Grunde er velkendt. J Fior antog vi paa M en Mr Uebu, sam indlil d bavde vætet l Atbejde for en anden Mission. han et en ubetndelig Mand, men vl kan ilke evne at lade hanc gaa. M hat saaledeö 4 Evas gelister i Nebel-oh to af dem ek 60 Aar gamle, en 45, og en 35. Japaner ne lever ilte saa lange som vi, som Regel et der en afgjoet Nedgang ef tet M Aats Aldeten. Mr. Ya knanouchi et allereve meget new-ruht As disse 4 hat 3 aldelet ingen Uh dannelse faael af os og den ene tun en belle Dette vcte nu not om de Mund, vl hat, betet Zotttd og nuveerende Stillsns For at supplere og fivqe denne Arbeit-Blinde hat Missionen nu i 12 Aar fokssgt de ivtlgste Unstrengellek l at ovektale unge Miend til at tade dennerdannelse, fom vi var i Stand til at give dem. Resultate-esse Ind til hat hakt-ej absolut nspnsgr. For liatkngen et simfel not. Japans Ungdom hat sin egen Jde om, spor ledes Unvetvlsnkng siulve give-, og den er bMtlt modfaiMlsstonenst privat Uhdannelse l Kyushw Dei hat tun e·tee nendellg Mike, at vl ende llg overtalte vor stdste teologlsie Sin