Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 7, 1905)
L · Taute Birthe. tFoe ..Nat og Morgen« af T h. R a n d a l.) Tante Birthe var smal. Med sit hvide Haar cg sine venlige, klare Øjne lignede hun Billedet af den gode Fe, der hang over Komm-oben i vort Bsknevcerelse derhjemme. Tante sttthe var alles Taute. Store og fmaa —« gamle og nnae —s- faktige oa kiae —— alle kaldte de hende Taute. Hun boede paa en stor, peceatig Guard, bei lignebe et Stat, og havde en hel Hæk af Tjencstefolk under sta. Selv iianede hun en Dronning, som hun git - ftor Ia statelig — i Hansan Grugaanae med den tnitrende Sitte-. kjole faldende i dybe Felder omtting shendeg Legeme. Som una Pige gæstede jea hver Sommer Tante Birthe paa heitdes snntkte Gaard. Og trods sine hvide Haar Da sine halvfjerdgindstyve Aar var Tante dog stadia una. Hun elskede at se Ungdom omkting sig og fsoeanfjal jede i Sommercns Lob flete state Selstaber og Havefester. Selv forlod hun aldtig sin Gamb. En Gang effe: en saadan stot, landbig Middaa nod vi samlede Rassen i den hyggelige Havestue. Udenfok begyndte Stumringen at indsinde seg. Vi ftlte imidlertid inaen Lyst til at lade Lampeene fande, det var saa dejligt at sidde saadan i Tusmørket og passiare stille og dæmpet. Plndselig sigek en af Gasterne: »Aah, Tante, fnetcel os noget! De bar sikkert aplcs vet en hel Del.« »Aah ja, saamcend!« sagde hun stille. Der blev en lille Pavse. Jeg saa Tante ftryge sig med Haanden over Panden og sætte sig bedre tilrette i Sofan ».siæte Barn«, fagde hun saa, »sta! jeg fortælle eder nvget, vil jeg fottcelle lidt om m»·:g selv.« »Aah ja! Aah ja!« led det fea alle Sider. »Der er sitkctt mange af eher, der hat spekuleect over, hvem gamle Tante Birthe paa Lønningegaatd egent lig er.« Noale Dirmpede Nej hortes fra forffellige Lieder i VetteifeL ,»f»0 is! dst tim 7717 ji«-) irrttsx at Je imqtet det"«,I dedtslcts Zaum »m) det irr da fisrkeitcn san naturlint, ai J spendeten Ltttsszrtet fertasller ji« en Tel: men ckn min, Ved Ntmtet nn ille riqt g Beitr-d Ihn siknr btandt nndet, c: jcq et et fxittini Oittebnrn, del Hei-Zier itte riqtikn tlji im det, h«:«:t: inims Forkrline dar, vzi ieg var i dereg Hug innen siin eilst-te Acr. Men, ininc Vennsr, jen lfar virrJt kin, txt-r er vasrrc end et Hittelmrm iekt bar direct Tod« Tct nnd et Zat i o—: alle Ved dem iiDste Led, ca unittniirlin stirrede vi geiinesn Jttnrtet oder pasa dei: state lieh-. sine Tanne i Zofam Hnn nillede nnd sit fine Hoded un ftnilte stille ad vor Furbavielfe »J« nor Inig del ncepde«, fnnde Inn lieb fin blide Einklang »sozi· dng er det sandt. Fcr at J ital tnnne ftritaa Inig rigtig, nil jeg for tcrlle eder min Historie-. Jeg er født i en lillc Landsbn tcrt l;erved, hvvr miu For-er var en fnttiq Trasslomand Ri var mange Seiten de da vi Inaatte nllerede t«dlig nd for at tjene Jeden. - Jeg tvm dervp til Lonningeqantd sont Gnafepigr. Oele Tagen nandkcde jeq Um pan de svibefkinnedc Marter-, on vix-. Uftenen tnni jen ind i Follestuen vq sit niin Mad. Det var i den qumle titcitgraadinse Meint-J Tage-. LIJkine erkrtdce dar l)crderli31e on gode Menneftm ten Tcnen i Frlleftuen var mindre deldig for mit modta gelige Bhrnefind Jeg indfunede en Masse dnaklixns, ufunde Princioner on Fordvmme, sont givrde inkg hadft mvd alle dem, fom hnvde noget og ftod over os andre. Det var netov i den Periode, hvot Folt i Massevis udvandrede til Amerika Karlene vg Pigerne talte aldrig vm andet end Ame xitaz havde de blot Penge, vilde de itle betænte fig længe paa at reife ever til det ,,fkie« Veften. Jeg var tun elleve Aar denganq vg forftvd vel næppe egentlig, hvad der mcnteg·ined at einigt-cre. Men et ftod dvg tlart for mig, at havde ieg Penge til at reife til Ame rika for, behøvede jeg itle at vogte Gæs hele Dagen vg tage imod Knubs vq onde Ord af dem, der ftod over mig. Det gjaldt altfaa tun om at flasse Pengene til Reisen En Dag, bedft fom jeg git on fpetulerede vaa mtn feifte Jde’, Reisen til Amerika, tom Zorvalteten hen til mig vg bad rnig lobe op til Gaarden med et Brev til Etatsraadinden. Jeg hilfte med Glasde denne Lejlighed til at flippe bort fra mine Gcrs vg ftyndte nrig at aftevere B.revet. Jeg havde aldrig været længere end i Folteftuem faa den sirlige Have flog mtg med Forundring. Lang-form traavte jeg tnd i de fmutt tevne Gange og betragtede med nceften mtsundelige Øjne de store, daf tende Rofenbede Ude paa Berandaen traf jeg Etatsraadinden. Jeg hvvde aldrig fet hende andet end til Vogns, og nu faa jeg spende fotn den, der pinte og undertryttede fine under-· ordnede, noget hun t Virteltgheden flet itte gjorde. Men jeg bavde nu en Gang fra Folteftuen faaet den Opfattelfe af de Mennefter. der ftod over mig. Med et lille Knits afleverede jeg Beet-et Etatsraadtnden bog det og fsgte fakntidig at fange mit Mit under den brede hatteftygge »de hedder du2« fpurgte hun venltgt. ,,Virthe!« fvarede jeg tort. »Sie-g en Gang den hat af, faa jeg rigtig tan fe dit Unsigt.« Jeg lvftrede modvtlltgt. »Du hat jo et godt, ltlle Auftgt«, fagde hun. ,,·dvad beftiller du her paa Lsnningegaatd?« »Jeg vogter Gesfene.« »Se, fet —- Fslg nu med ind og vent et Dieblit; du ftal tnultg have Svar ttlbage." .Jeg stubbede mine Træfto af og fulgte efter heade. Ach, hvot var der fint og fmutt inde hog heade, og hvor var hun fer sint og toftbart paatltedt. Bitter t Stnd betragtede ieg mine egne fatttge Viol I AI — ter —- og saa bom Hadstheden op .·i mig med fordosblet Styrke. Etatstaadinden tog Plads ved Strivebordet og bes gyndie at lcese BteveL Pludselig holdt hun op med Lass ningen, trak en Slusse ud i Slkivebordet og begyndte at lede effek noget. Hun fandt imidlertid ilke, hvab hun føgte, men skød Stufer halvt ind, reiste sig og forlod VE relset. Mit Blik strejfede den halvaabne Slusse og opdagede deri en Metalle-hie med flere sirligt ordnede Sirt-del bundter. Mine Kinder begnndte at brænde, og Tankerne jog i vildt strebt-lob ruth i min Hjerne. Fiun et Var af de Sedlm og du vilde staa ved bin-Z Wsteris Maul, hviflede det inden i mig. Og paa Sirt-m pesolker listede jeg Inig hen til Skrivebordet og kalte fem rede, rystende Fingre ned i Sluffen og rev tre Sedler til miq med febtilst Hastighed. Z næfte chblil laa Sedlekne ved mit Brny og jeg stod after ved min iidligeke Plads henne ved Deren. Sen kom Eiaistaadinden tilbage. Hun san bedrøvet ud, strev et Par Linier paa et Kort og puttede det i en Konvolui.» Derefter slød hnn Sluffen hell ind og laasede den af. l l Derpaa rejfie knm sig oa gik hen til mig. Hun lagde fin Haand paa min Sluldet og saa mig venlig i Øjnene. »Wer faa gov, lille Birthe, giv Forvalteren bette! Brev, og her hat du en lille Skilling for din Ulejlighed.«" Hun lagde en Guldmønt i min Haand og saa migl samtidig saa folgende dybt ind i Øjnene, at jeg maatte flaa dem neb. Som jaget af tusinbe Furier haftede jeg af Sieb gen nem Held-Im over Landevejen og ind paa Matten. Fotvalteren veniede Inig med Utaalmodighed. »Bei Stylle Arbejde var du not lcenge om«, sagde ihan mut. i Jeg trannnede sasiere ntn Guldmøntcn i min Haand oa saa udfordrende paa nam. tlden et Ord vendte jea mia om oa ,kit. Da jea blev ene, sind jea sont i en Rus. Gutdstylket snntlede i min .s)aatid, oa Penqesedleme brcendte mig som Jld paa mit Brust. Im turde itte røre ved dem; alene Tantcn ant, at N- itulde nett-, ajprde mia blea oa sit nna til at stælve. Hnad statt-c Lea ais-re? Leibe nie-d Dest samme ellnj niin Da afventr, inatil nnaen af Bat-me faade op 031 reiste-. Pludselia aav M et Eat i miax der var noaen, derl rørte Veb min stjolkn Jsxa nenbte mia am aa stirrede med? Iinhlcsae Minim- paa den starr Was-H snm vksnslabelia ftrøa sia OP ad Inia. s Tct uar den sank-e Zamoittiatiea des Vaaanede i min» Da sue-d Flamnnssirist san im for mine Tjne Trdet Inv. ! tin forfasrdclia Vlnait tonk over mia. Sth i alle; chmhsr sank j.-a rieb i Gras-set, Da Der lich jea liaaendes nrørlia indtil stlrtlcn taldte osZ lijem til Warmen Ta! slirbte iea »nia 911 tii tsjasirhen sont en aatnkncl Zwinde. Eiter en favilla-J Nat, lwmk jea tastede mia uralia frens ca tilbraks paa mit Leie, its-d jea op Da ait nd Jea havd«: fattet min Veslitttiina. Jezt vilde aaa up til citatgraaaindcn Da tlstaa bende alt samt aive henke Venaene tilbaac. « Selv om hun blev saa vred, at knm jaaede ·Ja bott, oar dct bog intet mod de Kvaler, jea havde liL" kkje den lanac Nat. Jea bat- min lille Zofter passe GiæssenQ medens Lea ait op vaa Staat-drin oa stnnote miq saa af Sted. Lpise vrd .s)av-31aaacn stod tstatgmadinden Dei var, som stulOe jea shnte i Jorden as Stam ved Synet as tiende. »Veltmnmen, lille Wirthe-'s saade liun blødt oa ratte mia sin fixie, lwioe .L)aand. »Jea bat ventet dia, min Pige.« »Ventet mia!« Jea saa forvildet paa hende. »Kon! nu med ind«, vedblev hun oa toa min Haaiid, ,,saa stal vi to tale lidt sammen.« Jeg fulgte hende villieløs som en Automat. Hun satte sig paa Bænten under det store Kiksebæks tkæ, oa jea blev staaende soran hende med Sedlerne og Guldmønten fast omsluttet as min venstre Haand. »Se saa, lille Birthe, sig ntia nu, hvad du hat paa Hiertet«, sagde hun venlizt, medens hun saa mia inb i Øjnene paa sin rolige, sogende Mande. Tavs aabnede jeg min Haanb og laade Sedlerne Ig Guldmønten i hendes Skpd. »Der, Fru Etatsraadinde«, saade jea tout-est »Det bar jeg taget sra Dem, iea er en Tyv.« »Du var det; men du et det ittc niere«, sagde hun mildt. »Jeg saa dia tage Penaene; men seg saa ogsaa paa bit Ansigt, at du vilde tomme med dem igen. Gab ste Lav, at jea itle tog fejl. Du hat min Tilgivelse, lille B.itthe.« Da var det, som en Sten saldt sra mit Bryst, og jea gemte Ansigiet i mine Heendek og hulkede høji. J det sam me droa den sine Etatsraadinde mig pjaltede Unge til sit Bryst og tyssede mig lige saa Imt som min egen Moder. Derefter git hun tnd og heutede en hat og et Schawl og sulgte mig hiem til mine Forældre. Her bad hun, otn de vilde ovetlade mig til hende, og sra den Dag var jeg Etatsraadinde Munks Pleje- pg Adoptisvdattek. Da hun dabe, arvede jeg hele heut-es store Rigdom til ligemed Lsnningegaard. Ja, mine Venner, nu ved J, hvem Tante Birthe er, og hvvrdan det tan vere, at jeg sidder her paa Anfange gaard. Er der nagen, som hat Aaksag til at viere god og hjælpsom mod sine Medmennestet, saa et det mig; thi der er bleven gjort saa uendeltg meget godt mod mig.« Saaledes endte Tante Bitthe sin Historie. Ti Aar efter dsde hun ester i sit Testamente at have bestemt, at Lsnningegaard stulde sindretteö til et Hjem soc unge ubemidlede Minder, der stod ene i Beiden. Foruden en Sum Penge atvede jeg ester Tante B.irthe en lille, tynd Guldtæde med vodhcngendeGuldmsnt Guld msnten var den samme, hun mvdtog as Etatstaabinden den Dag, hun tog Pengene as Strivebvrddstussen Paa Msnten stvd inbgmveret: ; , , »Gla- med Rette, men tag aldrtg med Urette.« l Kristcntrocn. (Chk. Richarth enefte i Verden vide, der kan trøfte dem, fom lide, der kan styrke dem, fom stride, der kan reife dem, som faldt — sjracel som i de gamle Dage, da det Verdenåkmnpen qjalvt, viLJ dig mcegtiq i de svagc! Mellem UlVe gik du Bud, svesbt i Ringhed snm din Messer, haanet af Alverdens Prwster, Dødfeng Born ved Romas Fester — mer«-Fried dnq at holde ud, slukte Løgnens Ossetkerter, rejfe for en hellig Gud Tempellwælv i Hedningbjerterk Der er lllve nok endnu, som mod Hjorden viser Tænderz der er not af løse Venner, som ved første Anskrig render, svajende i Sind og Hu — o, men Hyrden er den samme, og den samme er og du, ej du vorde vil til Stamme! Tro, sont overvinder alt, Der er not af Silangens Kalt-, som i Sjcelens Dyb hat Leie, som vil siime vore Befe, køve os vort bedfte Eje og forgifte Hiertets Muld — doq er Herren Slangens Mester, værger os med Skjold af Guld, hvor hans Annd et Hierte gcester. —- Stjernelys fra Bekhlehem straal iqennem Tidens Taage, kam de matte «2«y«enlaage, brian os alle til at vorige, og de tvivlende besicem, lns os ind i Nandestolen, led til Golqatba os frem oq bebud os PaaffesolenI ——--( . )--.--.— »Mu! nelnxnnsdc lenkte-IN tx. i ,,».l.Ikorers:«!na-»1let«s.- EondaaszbladJ »Kommet Papa itke fnartZ Hnn ocnter saa lcenge i ’Jlflcn«, noistede lille ;llora, der lna olca oa asmagret i sin taroeliae, inen rene oa lmidc Jena Hnn haode ligget der llqe efter llae den lille, nden at oer blev nogen Forml drina n:cd hende; nien i Asten flog Pulsen saa heftig, og lsnn aandede saa l)urtiat. ,,Papa tonnner sna:«t, inin lille Ven«, soarede Mode ren oa sirøa de oalre Lokter bort fra den hede Bande Nora sendte lrende et oenliat Smil til Tal Han bnrde have oasret lsjennne sor lcenae siden, den Mand, sotn Anna haode slcenlet det liebste, hun havde: en ren tlsvindes sorste, varmc Flccrliabed Hvor var han mon? Paa Llærtghnset ncitnrligoigk Men twnkte han Da itle del rinaeste paa sin Hiistru og sit syge Vater? Det var tnnae Tanler, soin nn trydsede Annas SjceL Hun niindedeg saa aodt sit Barndomgltfen1, hVor der altid het slede en lristelia sund Aand. Hnn erindrede ogsaa, hvor ledeg den unge, oatre Mand sra Byen vandt shendes Hier te, og hun toni i Hu, hvorledeg hnn trods Fotckldrenes Protest oa Bønner giftede sig med hatn. Hun tænlte jo, som saa mange andre tænter, at lsun gennem Bøn til Gud oa ved at vcere hatn en aod Hnstrn stulde saa ham til at slaa ind paa en bedre Vej. Og hun haode gjort alt, hvad hun sont Hnstrn on stritten lunde gere: men alt var lige sont ajort forgæves. the en Gang lille Nora, der ellers havde stor Magt over ham, haode lnnnet formaa ham til at slutte med sit rninerende Udeliv. Medens Moderen stod og taenlte paa alt dctte, faldt den lille i en neroøs Zøon Da sank Anna paa Knæ og opsendte en brcendende Bøn til Gud for sin Mand og sit syge Barn, som lsnn saa gerne oilde beholde, hvis saa var lttnds Villie. »Er Papa ille lominen endnn?« sspnrgte Nora halot oaagen oa balvt i Sonne. ,,Jtle endnu, lille Ven«. svarede Moderen og lyssede hende Hint. O, hvor del var tungt at svare saal Det var ncesten nmuligt at holde Taarerne tilbage; men hun var nødt til at være rolig for Barnets Slyld. Doktoren traadte ind; men han standsede bare nogle Minutter. »Hvorledes er det?« spurgte Moderen fortvlvlel. «Jeg frygter det værste Hun lan knapt klare del til Msorgenen«, fsvarede Lægen mildt. han lendte godt til Annas sorgelige Ægtestab. Der var noget, som brast derinde i hendeö Btyst; men hun tun-de ille grade. Nsoget unaturligt haardt val tes til Liv hos hende. »Papa, Papa!« bad den lille. »de vil du Paspa?" spnrgte Moderen og bsjede sig ned over det læreste, hun ejede paa Jorden. Det fled og steed derinde; men Nora sit intet at dide derow ,,Jeg hat noget at sige Papa . . . ferend . . . jeg gaar til . . . Himlen«, hvislede Barmi. Moderen lunde ilke holde sig længere. Hun sprang ud i Kommt, og Taarerne randt «t stride Sttsmme ned ad hendeö magre Kinder. J det samme lom hendes Mand ind. Han var sont 'fædvanllg beruset. « «va er her paa Færde?« spurgte han hvast. Anna fvarede tlle, men pegede mod vaelammeret. ,,Hoad vil det siges Kan du ikke spare, naar fes fpørger?« Anna rejste sig op, drevet af en ukendt Magi. Hun flillede iia fcran sin brutale Husbond og saa ham starpt med taarefyldt Blik ind i Øjnene. Hassvde sikke en granselnz Zora vlaget l)ende, saa -hadde hun mindet om en Løve i fjn majestatiske Vrede. »Vort . . . dii Barn er ved at dø derinde«, sagde hun i m Tone, fom vidnede om dyb Foragt for ham, som stos Ved dendeiti Side. »Vapa, Papa . . . hvorfor grceder Matna2 Er du sicm oed lnnde igen?« lød en svag, mai Røst imsod hum, da han aabnede Døren iil Noras Vcekelse. Flatl blev ligbleg. Rasen forlvd hain som ved et Trnlleflaa, Da han faldt ned Paa sine Knce ved Siden af Sengen »Ein lille Nora . . . Inin lille Ven«, sagde han rsrk ca greb hendeg magre, hvide Hemden »L, Papa, jeg havde ventet saa lange, saa lcenge paa dka i Aften.« »Na er jeg jo her; hvad vil du Papa, lille Ven?« sputaje han, ude af sig felv af Fortvivlelfe. Han var i al sin Zvaghed en Mund med rige Følelser, og det var del kgsaa dette, som hadde ledet shans Fod ind paa urette Veje. — »Im vil bede dig om en Ting, Papa, før jeg gaat ind« til Gud . . .« Den stcerke Mand brast i Grau-d. »Du maa love mig at . . . blive god mod Mama — — — —— naar jeg er dorte, og hun ingen anden hat at elsle . . . fig. Du ded, at du itke hat været gvd fin. — Vil du love tnig det? . . . « Han saa paa hende med taarefyldte Øjne. »Ja, Nota, ja; men du maa ikke dø — —- — «Gud vil det, Papa . . . og saa faar du Lov til at gaa med Mama til Kirken og blive glad i Gud. Lovet du det?« « Faderen skjalv af Angst. Der var nsoget mægtigt, som brødes i hans Jndre. »Im sandt hjælpe mig Gud, jeg lover det«, sagde han. — Jmedeng var Moderen ogsaa kommen ind, og de sank i since samtnen ved den syges Seng. · ,,Bc-d for mig, Anna«, hulkede han. La del var en Ben, sont hurtig blev adlydi. Siden fad de ved hinandens Side foran Sengen, Time efter Time den lange Nat igennem; men henad Mor aenen banledc Dødens Engel paa deres Dor, og da han forlod dem, bar han en ren, frelst Barnesjcel hjem til Guts-I lnsc Rige. » »Und krævede et stort Osser af msig for at aabne mi ne Ijnc«, faade Karl og strøg de guldgule Lokker dort fra sit døde Barns Bande Men i det samme vendte han sig nnod fm Huftrn, tørrede Taarerne bort fra hendes Kinder ca aav hknde en nn, den sidstc For«sikring, at herefter stulde han ikle mere stuffe hende. Oa det holdt han. —- Hver Gang Fristelsen til et nyt Fald kom over ham, fteg lille Noras rene Billede fkem for hans Blik, og enhver ond Lyst var ligesom vejret dort. Da kunde han udbrysde for sig selb: »Min velsignede Engel! Vcern om mig, til mine Kampe er til Ende — tkk jeg kan msøde dig igen!« Gode Bogey som anbefale5: Mjkjllm Rcfcilchm. Es Fort-am- fxs imst- kredit 125 Siv·k, i Diana-, s- enkt-, ins-sausen so Eint-. Marmko i St. Andtcws. tut-med- fks tm stam itictr. II Süd-t, i Omilog D Stati, isbbundea O Ents. Martyrerne i den lutherfke Kitte. M-» Tyst. M staat Utah dastund-u i Chirtinslbiud 0 Cau BkU Hub Es status- imcaius fu- tkifi tit. c-- « Imerikas sehst- sqer. If Sest- Wallaee m haust sei silb. stillen sei-, sue Entsinnst-, ils-. Din Brodcts VII-« II Hut-link ios skilbtet sie-« Orient-u, Dassqu is interessant Pa- DIII us R- I Madicm 174 Gibt-, l Dass-, 00 criti. Herren er mit Skjollh usw-« pas-im « Iristelige U- i III-M ls I» i M sit-, W. Ue. Alle dsgec sendet pomftir. will-jet- bsdes YOU san-mu med Bestisinseu. Its-tecta sahns-s im set-IN Daaiih Luther-n IWU M, Its-. W. ggrden og Sammet As E. S. Ocounbetg. En lille Bog for Bom. 48 Sider. J Omilag 10 Seins. 100 Zortaellinget nl Brug vkd Bskitegndstjeaestek og de uns-es Midn II H. J. F. c. Muthes-m Jndb 70r. chdygs xnmxn En Historie om en rast Deuts. Von Daaik ved D. J. F. c. III-Mein Jisdb.40k. Yraaber fra Yivetg Ylod. In lille Flatktftr. med ktsibelsptos es et Beil til Ivtt Dis s Ins-It If »Um-m Hause-« Mit For-m- al Pastrk Bill-. Ies 390 SideL Fint subb. We. En vassknde Bog ioat Its-mit M Ists i Sssdaqsstrles. 62 Fortællxnger og eulelte Uddtag as Guds Ord· Sau-led- cl Id. Ins-. Manns-Um J Omsiag 20c. Zahl-. soe. Diese Fonæuingu en aye es u gebt Udoals in Spu bagsstolelirkete. Hakmebog for Höndagstocer Udgivet af knkellg Forening for JndredMiöfiou i Its-abson Kostek indbuubea tun U Ist-Its DANISH PUBUSMNC MAY sum. Nest.
