Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 3, 1905)
Den lyse GudJ ("l’lle Falk (1’-0(l«.) Roma om Mexikos Erobring. Uf cewis Wallace. part Vansk ved Vilh. Motten lFortsat.) Bring so blev henrytt over lldsigten til Krtg :-g» Kamp, og Reaktin drillede ham med hans Ungwdom heni « des Spiig og Latter fertryllede Hitalpa i den Grad, at hatt forelsbig slet tlle havde Tante for anbet. Prinsesse Tula maotte endog ligefrem fpørge ham onn, hvem Vlom sterne var bestrmt til. Helt forvirtet undslyldte han sau. stn Glemsomhed: »ngaa hjemme i Tihuacano«, forllarede ban, »der-ruhte det mtg tidt, naar jcg stod og saa’ ud imodI Solopqanqem at leg fuldstcknbg glemte, hvad jeg hande» for-« » Tula lo og stottede forslagen hen til Nenetzin »Soleni set venlig ub", sagde hun; »den tilgiver uden Tvivl, It man tilbeder dens« ; As be Ord sorstod Hitalpa, at Prinsesfe Tulas starpe Øje havde opdaget hans Hemmeligl)ed. Men da han saa’, at Nenetzin smilte, steg hans Mod, og med nogle ærbsdige Ord overmtte han da ogsaa hende sden Staal Blomster, han havde med fra sig selv . . . Nenetzin saa’ fmilende først paa Tsula og lau paa Hunlva; bereitet tog hun Blomsterne og bøjedse Ansigtet dybt ned over dem· Strats efter toede Baadene hver sm Vej. Og nu first kefmdede Hualpa sig tigtig paa, hvad han havde hart am Kttgeknes Afmarfch til Chclula. Han toede ind til Tenottitlan og lod Xolk fortcrlle alt, hvab denne vidste om TageL Sent Paa Aftencn aflagde han Tin Guatamo Vereining om, hvad han havdc erfaret. Og bele den Nat vandrede Guatamozin rastlos frern og tilbage, dels inde i sit Arbejdszvckrelfe og dels nede i sin Havr. »Hm-Z det slaar fejl,« gentog han atter og attcr for sig felv, »saa drager Malinche ind i Knottitlan sont en Gut-l" tx. Blodbadet i Cholula. Ratte Morgen meint tidlig -— Stjernerne blintede endnn i Ost! steg Mitalor op ad Trappen, som fstie til Spidsen af det gamle Tempels Taatn. han iastede Braut-sei i den stote Urne dekoppe og kodede op i Jlden, taa Flammerne flog højt tildeer Saa git han ned paa det fiade Tag, btedte sin Kappe nd, og lagde fig til at Iove. Noget eftek tcm en Mand, tleedt i en Bomuldö VaadensStjorte og vcebnet med et Kastespyd, ad den store Teappe op paa Tagen ,,Hvad! sovet Gndens Tjener nu? Reis Dia, Mualox! Jeg fagde Dig i Aftes, at jeg vilde komme, for Sol stod op, og her et jegt« Munle havde teilt sin, og stod med bøjet Hoved og foidede Heender. »Gudernes Velsignelse over Montezu mat« sagde han. ,,.f)vad forlanaek J af mig, Konge?« »Du hat i den sidlte Tid siddet i niit Raad; Du vidfte osn Toqet mod Cholnla; Du var tiiftede, da jeg bestemte mig til at angtide de Fremmede . . .« »Og jeg modsatte In7g det!« »Ja, Du spaaede, der vilde folge Ulytte eftek. Retov derfok et jea tomknet derben. Viis mig nu, ont Du talie som Profet!« Malox leite-de hovedet og saa’ Wærisomt paa twngem faa godt som dem iunde i dei flattende Lns fta Baalei dekoppe. Saa svatede dan: »Da J ialdie intg blandt iere Raadgivere, tccnite J, at maafie tnnde jeg tra de tmelleni Edek eg Queizalg Bredet Og nu tommer J og sorlangek et Tegn af mig! J trot, jeg er Quetzalä ildsending, oq alliqevel vil J som Konge befale over mig og denytte mig, i Siedet fee at teo mine Ord! · . . Lad Fremtiden i Fied, Heere sinnge! den ee fyldt kned Sorg oq Smerte for alle, som holder as Edek.« J Oft begnndte det at lysne, one lidt maatte Solen staa osp . . . Kongen stod tavs et Ziel-bit saa sagde dan, hurtigi og ligesom undsiyldende: »Bei var Guatamozin, sont fii mig iil ai angribe de Feemmede.« iMualox fo’r sammen og saa’ forbavfet og spergende paa KongenJ »Om ham hat Du jo felv sagt. si han er Queizalz tto Tjener. Jeg lod mig ro nd til dam, og Jan beviste mig, at de Fremknede tunde itte veece Gut-eh han taadede mig til at angribe Cholulaz tun dil de dan havt, at jeg stulde have sendi hundred tusensd Kri gere derovet. Nu er Befalingen givei; naat Sol staat op, begynder Kanrpem Min Lylte betoe paa, hvad denne Vag vli bringe. Mualoxt feig mig, bvad vil det veete Iet, nnae Aftenen tommer?« J det iamtne lsd fvagt fta et sjerni Tempel en Uægtees Raub. Mualox bsrte det, han trat feem under sin- Kiortel en Singt Raube-; og taabte ind i den lang ionit og dsiiideligi: »Morgenen tommet! Morgenen kom Iieki Til Templerne, J Troendei til Templetne!« »Et Tegni Ei Tegn!« for-langte Kongen hidsigt Mualox geselle Raadecen igen, og saa’ colig paa Wezunia. »J taget mig for en Spaamand, J itor. ieg iotnIaar at se ind t Solens Halleri« ivarede dan. ,,Men jeg dtivee tagen Spaadoms-Kunsiet, jeg en Guts Queyals itofaste Slave . . . Hvad jeg ian geee for Even Ial teg stie, —- siden J mdelskg vil det! Folg medi« Og niedens Seien stod op, git de fra Taget ned i tempeigaaeden og detfta ind t den gamle Tempel-Hyg icinq. Med en Lampe i haanden fette Mualox sonnen Ienneen Gange og ad Team-eh indiil de toen til Siedet, hvoe siebstigen laa fastgfoet til den store Sten. Muaiox Mede Sttgen ned genuem Aabningen og steg ielv speit ned ad den. »Als saa nied«, gentog han, »siden J endeltg vsi l l« Nontezuma klaitede langsomi hats-steh og dlev san af..Mnalox ledi den til den underiokdiste hal. Da For dienget deogez ttl Side og Lyset af de mange Lampek sog dam tin-de, blev han ovetrastet staaende. Som om lian itte vilde tw sine egne Feine, stikeede han paa Fug lene, spm floi otn deeinde, paa Blomsietne og Springvandet ig Billedeene paa chgen, paa hele den vidundetlige Ifteeltgning as Vetden oven over. Dei altsammen fotes hin hatn saa Eventyrligi, faa aldeles umuligt, og uvils taatitgi udbrsd han: »Quetzals Polizi« »Nej«, svatede Mualox, »itle hans Bolia, blot hans Tempels Jeg hat sørt Jet herritt-, for at J tan faa at vide, hvad der siet i Dag i Cholula. Men hast, jeg siger Jer sorud, at Cholulanerne og Edets iyve tusend Krskgere vil i i l e tillaenipc sig Sest; Astenen vil tun bringe Eder Kval og Angekl« Han tog ltongen ved Haanden sog sørie ham hen til Springva"det. Og aiier siandsede Monteznma fotbavset, tg det undslap ham et højt Udbrud. Han havde set Tecetli Hun laa paa szbænlen, med Rvagen stottet tnod en høj Pude, hvorovet der var btedt en Esset-Kappe Hnn var llædt i en hvid Dragi, nden Spsot as Pynt Hirn derne var foldede i Siødei; selv bvilie hun der saa sin, saa strøbelig, saa uslyldia siøn, saa Moniezuma tænktc, hnn maatie vate et Versen sta en anden Vetden. »Blot jeg ikte hat vcellei hende!« Inumlede han, og tænlte paa det Forundringcsilldbrud der var nndsluppet hain. Mer. Mttalot smilie oa svarede heit: »Ktigslarinen as alle« Ebers Hære vilde ilte lunne vælle hende!« Svatet sotsitrttede Kotigen-Z overtroisie Betaaeihed.1 Ei levende Versen, hvem ingen Sin lunde valte?! . . . Aldrig havde han høri ellet lassi om ei saadani, —— og han var sra nu as sorlwredt paa ali, beredt til at tto paa alt. Jmidlertid var Mualot gaaet hen U Løjbænlen og havde bejei sta« ned over Teceilx han ioa hendes ene Haand og stitrede laenae paa hende. Saa drejede han Hovedet om mcd Kongen, —- og Monteznma sindsede over hans Udsci ende: der var et mtrgtigt besalende lldttyl i hans Anstat; bang Øjne siinnede. »So-i Jer, sinnge, og her ester!« sagde Munlon ,,Gennem sit Barn vil Queizal tale til Jer ag sortaelle Edet,l)vad Dagen bringet Cholula!« Der paa vendte han sig aiter om mod Teceil cg sagde noale Ord. Og san-— medens Springvandet blev ved at plaste og nu oa da en Fnal tvidrede —- begnndie Tecetl at iale, i lorte, asbtudte Scrininget. Kotigen lyitede som til et ovetjotdist Bndsiab. ,,J»eg siiger op i Lusteni« sagde Tetetl, »Bjergene sorsv·ndet under mig, seg set en anden By. Der et et Tempel, og der et stote Husr. Liae oversor Templet staat Stillelser i lange Raetler, detes Dragier stinner, de hat sSijolde Og mange lange Spyd siddet paa store Uhytet, sont spendet Jld as Øjnene og rnsier Jotden med dercg TStampen.« Mualox drejede Hovedet halvi om mod Kongen: ,,«’forsiaat J? hun taler om de Fremmede!« Tetetl sorisatie: ,,Midi sotan dein holder En. Han taier, og de andre lyiter. Hans Ansigi er hvidt, hansØjne sorte, han ihat Stæg oni Kindernr. Han peget paa Byen tundt oin Teinplet, og hans Stemme bliver vted og tru ende.« s Kongen hvislede spstgende: »Malinche3« — Og attet vendie Mitalcx sig halvt om itnod ham og svarede med siasmmende Blitie: ,,Tjeneten lendet sin Gud. Dei et Q u e sz a l i« »Na hat han talt," sortsaite Tecelt esiet en Pavse sog sta nu as lom der lengete Mellemrum melletn Stei ningetne). »Han vintet med Haanden De andre spre des. Hist og her siilter de Jld paa. Portene staat aabne, og der bliver flere as dem.« »Nædnede hun Stedei?'« spntqie Montezutna, da Te eelt aiier tav. »Don destriver so de Fremmede, Konge,« svatede Mualor, »og er de ille -i Cholula? Desuden nævnede hun so Tentplet.« — »Ja, det et sandt!« mumlede Kotigen "sotinyt. »Malinche maa have boet i Templet i Nat!« Tecetl degyndte igen. »Nu set jea ned ad Gaden. Jeg set en hel Matngde komme. Mange as dem hat langi sSlceg og lange hvide Ksoriler paa.« (,,Det et Pabaetne lsra Templernel indslod Mualot) »Og bag ester dem tommet der net endnu. Se, hvot stolt de gaar, deres lFjetbusle danset!« — — »Bei et de iyve tusendl Krigss herrenl« sagde Mualox. ,,Nes,« indvendte Kongen, »de beeret so itleFjetbusiel Dei maa date Fyrster og Hsvdinge, sont gaar til Temp let.« hans Blil siallede hvilelosi og hsælpelost om. ,,Hvot lan Krigetne vctte blevet as? De maatie nu være inde i Byen!« mumlede «lsan. Men Mualor næsien siteg imvd hom: »Haad tlle, Konget Prasierne og Kazsslerne gaat i Dsdenl Hirten tilde bloi saa Blodstrsimnen til at stige!« —- — Og Mon iezuma dssede syndetlnust hovedet og stjulte det i sine hunder »Det et sler, der er Heri« sagde Tetetl i det samme. «De et npgne oa lotnmet ille i Ralleri« (,,Slavetne!'· sorllarede Mualox, uden at tage Øsnene dort sta hende.) ,Og der mnldrer Folt stem, sra alle Tempeltaarnene sti ger Rjg i blaa Sollen Men alt et stille ellers. Se! der lonimer — paa et as de stsore Dyt —- Gudenl«l (Quetzaii« mumlede Mnalot.) »Der et sitaalende Stillelser atniting ham. Hans Ansigt et blevet hvidere, hans Osne møtlerr. Slsold hat han paa Atmen, hvide Fset vaser over hans Hoved Han talet til Matndene med de lange Sie-g og i de lange hvide Klottler. De Vlivet sotstraeklebr. Ei Pat as dem kna let ned og bedet til hant sont tle en Gud. Andre vender om oa lebet den nwd Potten . . .' Der totn lidi thtne i hendes Kinder, hendes Stem nte blev gansie svag. Mualox tog sta Springvandet en Smule Band i sin hule Haand og dadede hended Bande Hirn drog et dbe Sul, og sortsatte: »Den lhse Gud . . ." »Dir-et J, hange, hurer Jst« udbktd Mualox. »Den lyse Gud taler ille mete. hatt vinler med hatt-idem og en as han« Fslge, sont staat paa Tempel ttasppem svatet med et Rad-. Sei en Strom as Jld — og ei Bran, sont naar det totdnee, —- og tyt Rig! hele Madsen . . .« »Videtel videte!« desalede Mal-ex utaalmodigt. »Bei er ei Slag. Du set . . . Ovadset Duf« »Gyseligtt« hvtftede thun. »De mange Mennesier styktet assied, —- men de dliver saget tilbage sta Potienr. Mange ilatter op paa Mutene, — men de siyrtet steigende ned igen· htt, hvor de steigert de steigert Og mange as de m med Fserene og mange as d e m si de hvide Kjortlet lligger paa Jvtden — habet-its, — og de er revne i Styl ter. —-— Oa der saldet flete, —- og Jotden dliver tod, — "tsd as Blod . . .i« Hirn tav igen. Montezuma pressede handerne lndl mod sme Øjne, som var han bange for ser at komme tils at se, hvorledes hans Undersaatter Inyrdedes. Men Mun-. lox badede paany Tecetls Pande med Band. Hans Øjne. straalte as vild Begejstring: endelig —- endelig fuldbyki dede Quetzal da sm Hævn! »Videre! vivere!« streg han barst. »Hvor er Gaben-Z Falk henne? Fortcel om dem!« »De — de staar der Paa Trapperne ude Ved Murenel og foran P«ortene. Jngen as dem er saldne. Fra dem tommer Jlden og Tordenen.« ,,Hører J, Konge?« spurgte Mual-ox. »Nun Paba erne og Høvdingerne mitkommen Hvem tør satte sig cp mod Quetzal?!« —— Qg han saa’ om paa Montezuma og gottede sig over hans Angst og Fortvivlelse. »Videre! videre!« befalede han saa TecetL »Hv·or ser Du den lyse Gud?!« »Jeg ser hang hvide Fjerbusk Ende mellem mange Spyd. Nu er han udenfor Templets Hovedport. Han taler. Og Jorden ryster as nye Drøn, og fra Gaben lyder nye Stria, oa han fører sm Skare frem gennem Nagen. De sidder paa vilve Dor, —- se, hvot Dyrene rentiert Og ve starter ino paa VJXenneske-Massen kg hugger den med dereå Spyd, og Dyrene stamsper den ned msed detes Ben, og Blodet flyder, — flyder. Stjoldene er tøde dems, vet drypper sra Spydspidserne —« »Not! not, Mualox!« raubte Kongen og sprang op. »Jeg vtl ikle høre mer! . . . Kom, sør mig bort shersra!« Mualox saa’ om paa ham med et lldtryt, som om han lom til sig selv efter en Drom. Han rejste sig lang somt. »Vil Kotigen itke blive og høre Slutningen?« spurgte han. — Men Montezuma svarede: »Tror Du, mine Cholulanere er mia som vilde Dyr, saa jeg kan glcede mig ved, at de bliver sl-agtede?! Not as Blodbad! Jeg vil bott, —- sør m-«g op paa Taget!" Mualox bsjede sig ned over Tecetl og tog hendes Haand. Den var islpld; hendes Øjne dvbt inde i Hul ningerne, Lceberne var blodløse og blege. « Atter tog han Band og badede heades Anstat, me dens han mumlede: »Tecetl! Tecetl, mit Barn!« Saa lagde han blidt begge heades Hcender op over hendes Brvst, og vendte sig om til Montezumm ,,.Hvis Konan »vi! folge med, er jeg beredt!« » Langsomt steg de op, og vandrede gennem Tempel lbygningentl bugtede Gange. Jnacn af dem talte. Kon »gen var nedbøjet as Sorg. Vel havde han intet hørt om sde tyve Tusend Krigere; de var, lod det til, ikle naaet til Cholula og havde ilte deltaget i Kampen, saa ver va: jo alt·d Mulighed for Sejr endnu. Men han havde Juning intet Haab. Hcm twede biindt paa, hoc-d hiut lvvernaturlige unge Versen havde fortalt, —- og hvad Haab lod hendes Bereining tilbagels . . . Mualox paa fm Side ssvcelgede i Hans-, i Haabet om, hvad der nu vilde lommr.s sNaar Quetzal havde fyldt Cholulas Gader med Døde ogs ima.-ttet stn Haevnlyst, saa vilde da alt —- alt falde ham tili sFodel Paany siulde hans Ophøjethed over alle GudetJ blive anerkendt af alle, paany slulde bang gamle Tempel ifyldes as Troende og Priester, og som Templets ypperste LTjeney som Qentzals højre Haand stulde han, Mualox. leve oa herste, i Guvens Navn · . ·! Oppe paa Tempel-Taget, da Kotigen gik ned ad Trappen, tnmlte Mualsox og sagdex »Gid Montezuma stue op til Qeuetzal for sin egen og for sit Folts Stole lDörtil giver Mualox Jtr sin Velsignelse, Konge!« l t l X. Erobreren nærmer fig. Der git saa sigen et Par Uger, ddor Montezuma kvatlede og sendte Bud paa Bud og holdt Raadslagning Leftet Raadslagning; hvok de Adelige ait i Tvivl og Be jtymring; hvor Præsterne anstillede Ofringer og Cereino: inier; cg hvsot Follet var betaget as Angst og Forbavselse. Der blev saagodt sont itte talt om andet nu end am Spa nierne i hele Anwan Alvekden spurgte vm Nyt fra Cholula, den hellige By, som stadig husede sine Voldsi nicrnd. Mødte to Mennestek hinanden paa Gaden, tunde man vaere sitter paa, at den ene begyndte med at spørge om, «-hvad vel Malinche tsom Cortez almindelig taldtes) hav de i sznde, og at detpaa den anden spurgte om, hvad monstro den stoke Konge tMontezumcy taentte at gøtr. Det frygtelige Blndbad t Cholula havde hjulpet Cor tez’ Planet et godt Stytte stein mod Virteliggørelsr. Det havde gjott ham til en Skræt for hele Riget, og det havde aabnet harn Bej til Tenottitlan. Man var blot itte riatig vis paa, om han sogsaa turde komme. Men endelig saldt Afgørelsen En støn Dag tom en Lober farende op ad Hovedgaden i Tenoktitlan og op til det kongelige Pa lads. Malinche havde om Morgenen sat sig i Marsch mod Tenottitlant Altsaa tom han virkeligl ban var under Vejsl Fra nu af indtkas der saa at siqe hver Time Bud, som meldte om Spaniernes Fremrytning. Man sulgte sprendt bvert Sttidt, de gjorde. Attet og atter blev det opreqnet, the mange Ryttere og hvor mange Fodsolt de svatx atter og atter stildredes, dels med Pensel og dels smed Mund, hvorledes hver af Anførerne saa’ ud; og zVaabenmcertetne paa detes Stjolde og dereg Vimpler blev "l)esttevet ombyggeligt. Unægteltg var disse Æventyrerez Rustntnger ttie saa straalende nu, som den Gang de drog assted fra Cuba; detes Stærf vg Fjerbuste var sal-» lmede og plettede, dereg Hielme og harntster rustne, vgl Hdetes Heste var magtet as under de store Sttabadser og ved! suttlsttætteltgt Foder. Men i Beretntngerne, sont udsptetkI tes om dem, var Spanierne alltgevel s aa straalende ag» sttaetindjagende, saa de syntes fuldstcendkg at svare til den? Spaadom, der var gaaet sotud sot dem. l ) Befoltntngen tundt omkktng stræmmedes op ved Mel-! Idtnger om deres Fremmatsch og ssgte i Forvejen til ho lvedstadm Fykssek og Stam, Max-w og windet og Born dtog ned ska Biergene og styndte sig ad Landevej.ne vg koede over Sinne. Dag og Nat var Torhe, Gader, Templer belejtede as Falt. Det hed sig, at de Fremmede var sra Landöbyen Jscalpan drtsttgt matscherede tnd i Bjetquagsene og havde valgt den ltge Vej til Ayotzinco, ten lille By ved den Istltge Bred as TezcucosSøen Som li Mbtgen tunde de vcere t Jztapalapan, og saa var de jo næsten alletede i Tenottitlan. Korn de altsaa virtelkg med Quetzals Hatt-m vilde man nn itke behøve at vente spenge Paa den! En Soldat slentrer lzen ad Gaben i Tenetttlas. Strats liest-armes han as nogle Borgerej »Ihr-ad Nytf Hvad siger Guderne?" »Jngenting.« starrer hem. ,,Osserdyrenes Hierter er ligesom stumme isor Stier-um« s— ,,Men har itte Ktigsgnden Huitzil talt sorgtngen Nat?« --- ,,Jo,« og Soldaten smiler, »han befalede net Præsterne at sige til Kongen, at man maatte ikke modkæt te sig Malinches Jndmatsch; for her i Byen kunde Huihit bedst dreje Halsen am paa de Fremmede!« Da Dr: gerne Inumler i Kor: ,,Lovet være Huitzil!« --— Sol daten aaar ridere, og lidt tangere stemme trwsser has cn omänet Kammerat. »Kommet di saa til at fsre tote Stjolde ud i Staget, Broder?« spørger han — ,,Re1",« lnder Sonret, ,,itte for det sarste; foreløbig skittec der blot Gesandtstaber frem og tilbage. J Dag draget Zenit Cacama as i suld Puds for at hilse paa Malttche og byde ham vettommen.« --—- ,,Hvad siger DnFyrstthamaJ aa han stal so have raabt højst blandt dem, der siemte sok Kriq! Haar har han nu leert Kræmtner-Raabet on: Fred?« - —- ,,IJtaaste i HnitzilsTemplek, Dut« — Den fol ste Soldat ryster belymket paa Hovedet: ,,Saa er der alt saa tun to Anferere tilbage, som Krigekne tan seette dereS Lid til: Guitlahna og Guatomozin!« —- ,,Cuitlahua2 Rei, Broder, ban tager prægtigt mod Malinche i Jztapalas pan og aiver en stsor Fest i sit Palads der, til Ære for de Frem-m-ede! Nef, nu er de: tun ’Tzin Guatamo tilbage, . og b :r sowkst!« ——- »Ja, han er sowist!" —- De kyster begne paa Hovedet, og de se paa hinanden med et meget sigende Blit, og gaar saa hver til sin Stde . Det betymrede Udtrht i deres Ansigter afspesler, hud heke Besnllningen føler . . . Da Spaniers-e endelig var naaet til Jztapalapan. bleo Ophidselsen i Hovedstaden udestrivelig. Der var sort af Fall, hvor man saa’, og alle syntes at vaeie i uafbendt Bevasgelse Naeste Dag sitxlde Cortez holde sit Indtoa i TenoktitlanS Den Nat sov saa at sige ingen, alle var paa Benene fcr at here Nyi. Henne has Xoti var der i den tredje Fierdedek af Natten aanste oversyldt Slaver ilede frem og tllbage. bragte de tomte Bcrgere ud og tom ind med nye Bægekk sulde as pulcshe. Et Psar Sangere havde sundet Til hørere blandt de m, der oar for søvnige til at snatle mer men itte for søvnige endnu til at dritte. Nu og da kom en Gæst til; og hvis han tilfældigvis havde hakt-et i Jztapas lapan, undte man ham hverten Tid til at hvile sig eller til at sorsriste sig, sør han havde distet op med alt, hvad han havde hart og set. Sent paa Ratten tom ogsaa Hualpa og Jso ind i Drittestuen; de havde deltaget t det Fest maaltid, svcn Fyrst Cuitlahua nys havde givet for De Fremmedr. Maxtla, som sad med et Par Benner heu ne ved Xolis eget Bord, sit fat i dem, og nysgerrtge Til harere stimlede øjeblittelig samtnen om dem. »Ja del saa’ jeg Malinche," sortlarede Zwpo ,,jeg hat sitte bestilt andet hele Estermiddagen end at se paa ham og hans Folt. Dei maa jeg stge, . . . stal de taldes Guder, saa er ogsaa jeg en Gudl" —— ,,Hvordan opfsrte de sig?'« —- »Som om alt, hvad de saa’, tilhsrte dem! Da Fyrst Cuitlahua ester Festmaaltidet visie dein om i sin Have, stoltserede de om dernede, som om Hat-en var deres og Fyrsten blot en Slave. der passede den« »Var ·thn Guatamo der?« - »Nei, men han havde vaetet oppe paa et af Templernes Tage, da de marscherede ind i Byen. Jeg tan fortælle Je en Historie em, hdordari han vilde have hehandlet de Fremmede, hvis han havde havt Magt. En as de:-es Præster kom. samtnen med nogle as der-IS Falk ind l et as Temtlerne; og saa tog en af de Fremmede og huggede sit Spyd i Gudens Billet-. Raha erne stratte Handerne i Vejret og streg. Men THE-I Guatamo, som var tilstede, greh den vanhellige Slhngck og sloengte ham hen over Osserstenen og raabte litt Pol-a erne: »Slnnd Jer, Ofret er beredt!« Saa vilde de andet saataldte Guder styrte ind paa ham; men deres Ums lagde sig imelletn og sit dem afsted. Selstabet billigede højlydt Guatamozins Optresderk Xoli sorsøgte at faa et Ord indfsrt »Siig Intg engang min Son,« sspurgte han hualpa, »hvad opvartede m Fyrst Cuitlahua de Fremmede med? san plejet at forstas Jsig paa Mad, gar Ihrst Cuitlahua!«' —- Men Maxtla bed ;ham af: »Hold Mund, Chalcaner,« sagde han, »so-ad :bryder vi as om, enten Malinche hat ædt Bagtler eller Ulve Fader!« — Og en gtaahaaret Hardtng, som stod bag ved Iso, tilføieda »Lad os heller høre, hvad Maltns che sagde!" —- Hualpa rhstede paa Hovedet. »Samtales lgit tun sinaat, « sortlarede han. ,,Alt blev sagt ved Tolt I» . et Fruenti: mmer fra Provinsen Patnalla. Malta-he tspurgte en hel Del om den store Kvnge og om thet os Jom Tenottitlanx oa han sagde, at hans Herre, Verdens !Beherstet havde destittet ham hid Han fortalte ogsaa ew lget om sin Tro, og det vilde jeg gerne have hart, hvad var; inien mine Ynen hlev døvede as den megen Buben-Ras "len n. -»Hvad sor noget! git de beveebnede til Botdsf spurate Maxtla » »Ja de"t var endda itte det barst-T sagde Jo hidsigt; »men Ihrst Cuitlahua maatte ved det samme Bord fodre en hel Bande forsultne Tlascalanev Hopdinge Jeg i hang Sted havde hellere ladet Jungen rive ud as Monden paa mig!«' (Fortsættet). Ven trofafle Iotiættet sinnst-singst til hvetdag i Munde-. Insmksstoaxmjic Jus-b M. J Shininqibmd Zo. gröndagøsholetemkkn Udgwet as den fort-jede hauste welk-M sitt-· J Oule Uc. 62 Fortælltnger og enkelte Uddrag of Gad- Ord. Sau-lebt of Th. M,WIMI. J Omllag 20c. Judi. Me. Bisse Fortælliuger m nye es u Iodt Uhr-als for Sin— dnqositvlelækeke. Halmebog for HöndagsskoleL Udgwet of litkelig Founing for Jahre-Mission t Ich-abson Kostn iudbanden tun 25 Lenkt DANISH PUBUSHlNO HOUSE. aus-d Neste