« YWMMW
,,Danikeren« udkommer hver Cirsdag og Fredag. LJV kdags - Ilng U!.»". ,,Danskeren« kostet kun 81.50 pr. Uatgang. X
Nr. 10. Plain Nebr» Fsrcdag d. Z. Hemmt l9»5. s4. Aatg.
En interessant Retssag
—
Chicago City Railvay Co.
mod Jnga Haufen.
Mist Hansens Seit-vib
.. nesbyrd.
In Sag. der i nagen Tid hat
verfeket for Domstvlene i Illinois,
hat vatt Interesse Landet over, ja;
ud over Landets Gransen Det ern
Ehicago City Railway Co» der harx
anlagt cag mod den norsie Pige
Jnga Hausen for Mened. Hun komj
i 1898 til Stabe ved en Spotvogngi
ulykte, og da hendes Bestadigelscr
var saa alvotlige, at hun, som en
syst Doktor udtrylker det, »en Tid«
long svTvede mellem Liv og Dad«(
is siden var »lam, dmx ftmn ag
Wen bl?nd«, saa anlagde hun1
Ssgsmaal imvd Kompagniet for!
850,.000 Hnn tabte imidlertidY
denne Sag, vg siden vendte Kcms (
pagniet sig imod hende og antlagede1
hende for Mened. Hun siulde fal
stellg have svoeet paa, at hun var
kam ellee ,.para!yzed«. Dei sank-IS
faa en Tid, fom Sagen gis bende
imvd. Spvtvognskompagniet han«-;
de jo baade Sagfsrere oa Vidnet
no! for Haanden, og ftatkels Pipep
havde tun et daarligt For-staats
Saa tog »Skandinaven« sia fett-liq«
af hende, m der blev valt Symanz
ti for hende blandt hendes Lands
inænd creralt i Landen cg der ti «
bjd sig baade fremragende juridsi
oqujknanriel Hjcelp for henke saaz
der nu er Udsigt til, at hun ssal faa«
en tetfckrdig Behandling. Om det:
ille siet under den paagaaende San- «
streife, vil Sagen blive appelleret
Cn Betetning i Cbicago Rec. Her.
d Titsdagg viset imidlertid, at def;
ikke alene er blandt Nordnkcendene,:
Interessen er vatt for Jnga Hatt-!
sen, men ogsaa dlandt Amerika-l
netnr. Det et Proceduren Dagen·
feind-, der bekettes om, ag der gi
ves et Uddrag as Mifs Hansens
himerde i sin egen Sag.
hun sad i en Jndalidstol foran
sidnesitanken og var for Reiten i
Oele 8 Timer. Bladet sigek, at en
Mailletet stagtighed tarattiserede.
Wiss Hanseng Fortcelling, l hvils
ie- hun modsagde Vidnekne paa,
Stateng Side. Kun angaaende Da-«
wer feilede spendet hukommelse.
Vin- fsvrialde vm UlyklestilfældeL
es Dvoeledes hun fakdt og dxevk
sichs af en StateStteets CableCar,
is flete Underssgelsee af SagenJ
so- vilde bevsstz at hun itte vae en«
Tentam-. nten en Ver-ragen Her et
Landstncb .-s hohes B«I«n«s’k.:rd«
Da sen Wes Ist-h p:.- Smon
nen, var jeg satt oq blau Blod sind
07 Mund vg Rasse, og mine Lemmers
Its-ede. Med Mellemkum angeebek
jep af· Lammelfe wars-Max As
II M kunde jeg ikkc gan. Jeg fab
I Sqnet paa venstreØje. Den fletste
W af Fäden Innde jeg Me tote
sein venstte Urm. Jeg dlev Mds
Ndig blind i Februar 1901, me
dens jeg gis M vors Hjekn paa
Ida lade
»soe en Tid kunde ieg gar-. Saa
Im der et Infald af Dame-Ieise
seine Lein-net var ndeugellgr. Jeg
tin-de ikke speise Jeden, for-di min
Stube var lam. J dette Aar paa
fnsgte seitdng Lammelsr. Jeg
·ioges fea Lake stqu Duset i enl
Ilspeezvogm lagdes l en »baggage
eat«, beagtes M Chieago og dlev
yenlagt hjæspesps si en Stations Ba
sagesVektelse for en hel Dag. Fta
denne Sid, og indtil jea reiste til
Virginia, kunde jeg breiten se, hete,
take, gaa ellee beuge min vensfre
Inn. Fortællknaerne om min Ak
tMtet ( Lake Bis-ff og andre Ste
dee Iommet fta en Fejltagelse as
Wssfct.« .
!
T
!
Saa afbrsdes Fothsret as Miss
Hausen af Advolat Patrict Carey
for at talde Mes. Adelaibe Team-!
br.ll frem, et Bidne imod Mifs Han-«
sen. Hun havde sitevet et Btev til
hende, tott efter at hun var fat t»
Amst. Ei Vkudstyeke as dem BkevT
lyder saaledes: (
«De er ilde stillet. De ek i Als-H
rest. Vidnesbykdene er meget ftærlef
imod Dem —— starke og klare ncl
til at lade Dem artesterr. Nu af-!
venter De Forhst for Staten JllH
ncig’ Ret — en temmelig alvorlig
Tingenes Tilstand. Staten mener
Forketning og er efter Retfcerdigi
hed —- ingen Barmhjertighed lange
re. De er i Lovens Hendetx DeY
ries Advolater lan ille spranerl
Zagens Fakta. De hverlen foreftil
llett ellet belender sig at være guds
frygtige Mcend. De behandlet hel
lge Ting med Ningeagt. Karte Jnsl
ga, ,,gaa ud fka bem«. Belend en:i
over usandhed og Stumm S« (
gen et meget stætlt imod Dein —,
med nimobsigelige Bevifer. Gius
Gib »state’s evidence«, og maner Tel
lau gaa fri. Jeg hat en god PlaVSI
«for Am blandt mine Venncr, efttrl
at De bekender.«
»Hvad tilslyndte Dem til at stri
lre til ana om at give ,,ftate’s evi
zdence"?« spurgie Advolat Careyj
ZMtEL Ttuinbull.
I »Je·q var belymret angaaende hean
Jdes Sjæl«, svatede denne.
,,Hvad indnav Dem dette Brev?«
»Den Helligaand.«
; »De var ved »Jail«en inben ssn
»Ti:ne eher-, at Jnga var bragt der
zfsa New York. Var det den Hel-l
»l«gaand, cllek var det Chicago City
Railioay Kompagnis Penge, sosn
.sen«r-te Dem bettil flete Gange?«
I »Den Helligaand.«
s Bladet stuttet med at sige, at
YMiss Hansen vilde fortsætte sitVibs
»ne"zbntd sog blive trydsforhstt If
Statut naklte Dag.
! Mon bog itle den hele Sag nu
lflulde lage In saadan Vending, at
.Sanbheden tommer for Dagen og
Haar Sporvognsselsiabet im—od. Dei
Evar jo ttle faa ueffent, om det rige
iSelftab tatst lunde bedrage en stat
Jels Pige sin Etscatning fra og san
oven i Idol-et faa hende dsmt for
«Mened og sat fast t længere Tib.
Det tilde hiælpe til at afslrcekke an
Idte til-Skade-komne fra at spge dem.
YMen om Sekssabet taber i denne
lSag. saa vtl bet jo vtse, at Elfgu
»telsen t den forste er grundet paa
»Falst, faa Mtsg Hausen maasie til
JMt lau vinde tkke alene Fritendelle
for Anklage, men tillige sin aman
llige Sag mod Selstabet.
L -..-«-»..-..--.—-——
i
l
v
s
) quqkapyee t Staaten
? A. O. Hugkhes, en Ctekt i
Statsfenatet t Topeta, Kan» blcv
beugt til Peftbutet den 31. Jan»
syg of Smaatopperne. Alle Se
natoeee og de flefte af Senatsfunt
ttonceeerne hat meet udsat for
Smtttr.
EpeuellsDammeu.
Den nye Cornell-Dæmning t
Westchestee Sonate-, New-York t sit
Stegs det ftseste Bygningsaebeide
werden, ee nu snart fakdigt Dam
men antages at tunne bttve fyldt
t LIbet as to Aar, og den vil da
danne en setzten Mit lang Judith
Arbeit-et pas Dermntngen begynd
te for tt Aar siden og bat kostet
M,()00,000.
--.--— --..
Skæbuefvauqee Rast-riet
En lang Rusltasde, hvorpaa fern
ten Born hasvde Plads, tolliderede
t Bloomingtson, Illinois-, med cn
ftot Aebcjdövogn ved en Gut-einspä
ning. Den fets Aar gamle
Carl Reynoldc btev dtæbt og
fleee alvoeltgt faaeede.
Roofeveltis Tale
i Filadelfia.
Vi stal anvendePrcesident
Lincolns Principper.
Reger«ingen stal sitre de
fmaa og de store lige
Chance.
J Mandags Aftes holdt Præsi
-dent Rcosevelt i Union Leagne i
Filadelfia en Tale, som hat vatt
Opsigt Landet over. Han fagde
bl. a.:
»Denne Klub grundedes for at
holde Praksident Lincolns Hender
oppe, da han ftvd i Kam-tun for
tinion og .Frihed. Bi hat dnfor
Ret til at appelleke til denne Klub
Regeringens eller Samfundets Side
langs de Linier, som Lincoln hat
draget. Den ftote Prcesident gav
lmange Leitier, sorn vi, der er kom
men efter hom, burde lceke. Blandt
de v«·qtigste af disse er den Littie,
at vi er uadsiilligt sammenbundne
for Be ca Bel, i hvillen Dei If
Landet vi saa levee, hvad Sam
fnndstlasie vi tilhører, og hvilken
izhaandens eller Aandens Bestæftis
»in-lie- vnrt Livstald viser vg. Lin
)coln, der mere udptceget end nagen
det ligefkenkrne Fell-s Prwsident, var
ikie desto mindre liqe saa fjern som
IWafbinqton selv fra at ville viere
jDemogoq. Med sit alm·«ndelicze
Illare Fremsnnethed saa han« lot Hi
ji en Revublit sont vor vilde den
ene Folletlasseö vakige Velftand v —
te betinget af almsindeliq Velftand
jMpdsat vilde llndekttytlelse of en
Klasse bevirie Ulylie over-alt
De Principper, Lincoln i sm Tid
nnvendte til Lpsning af Dageng
Problemet, de samme maa vi an
vende, derfom vi stal tunne vente
en heldig Lssnfng af vor Tidä
iPkoblemer, der i saa vid Uditræ!
ning et industrielle Just saa uma
ligt, som det er at udvikle en th
Moral, uden vi iom Grundlag hat
de Rvaliteter, der i det mindste
nivet et Minimum af materiel Bel
stand, lige saa urnuligt er det (.t
vedliaeholde materiel Velstand, med
mindre der bog -ved denne et et
Grundlag af eigtig Livsfsrelse og
Tentning.«
tfot Biftand i ethvert Forstg frak
and-en Præsident. vi kmr haft, vat;
Præsidenten lægget saa Vægt pac
Nødvendigheden af den enkelte Bot
Igeks got-e Kataktet, uden hvilken
iFfieqerinqen intet formaar. Saa goar
Jhan over til at vise, at Industri
jens store Udvikling i dette Land
Hnedsprer divendigheden af, at
Regerinqens Tilfvn dermed for-ges
FSaa fmek han videret
l
. ,,H-oer!en dette Fol! ellet noch
endet frt Falk vil i Langden taale
Brugen of den vælbige Magi, sotn
Tsior Rinde-m føter med sig -- sckrkig
Rigdonf i inkokporetetForm-— udsn
lnoget Steds l Negeringen at neb
’kægge en endnu sturre Magi, der
Tom Tilsyn med, at benne Magt
brugeg ille alene i deres Tjenesie,
sont sidder inde need den, men til
liqe for vg ille imod det bele Folss
Jnteressr.
Esset at han hat visi, at det kon
ttollerende Tilsyn ikke san lægges
i den enlelte Stets, men med Nod
vend·-ghed maa lceggeg i den foderale
Regerings Hemden fortfeettet han
(vi givet kun Brudstykker):
»Jernbanen, som var aldeles L
kendt, da vor Regeting blev dannet,
og da de siore Principper for vor
Retspleje blev nedlagt, er nu nas
sfenalle Vegne bleven den vigtis
sie og i mange stoke Landsstrcesninaet
den enesie Handelgvei. Monden,
som koniwllete bens Brug, san ille
tillades at kontrollere den i jin egcn
Jnteresse.«
»J nogen saadan »body« fom
Jnterstate Commerce Commissiozh
maa der i essektiv Form blive tagt
en Autoritet, fom fører Tlsyn med,
at enhver, der benytter Jernbanen,
og enhvet, der ejer og bestyter sn
Jernbane, paa den ene Side vedek
fates Retfærdighed og paa den n
den Side over Retfcerdighed. Ret
sætdighed — saa vidt del er men
neskeligt muligt at vise ogI faa Ret
fcerdigded — et vor Regt-rings
Grundlag. Vi forsøger ikke at statt
den kige Mond ned, tvert·mod,
vi vil intet Angreb paa hans Ret
tigheder tause. Vi Vrewer ikke pan
at give nrimeliqe Fordele til den
saftige, fokdi han et fattig, men iii
fix-Eber efter at give den Mand,
der bar knn smaa Midlet, akkurat»
lige saa nod en Cdance som denJ
ver has swkke Midtek.« ;
,,Vi hat ikke i Sinde, at denne
Rep!1«bl·k stal feile, som de gamle
Republikker fejlede, i hvilke der op«J
kvm Klasseregeking, der refulterede
i, enten at de fattige plyndrede de!
eige, eller de rige nndertrykte og
pan en eller anden Maade trceli
bandt de fattige. For i hviltet Til
fcelde vil det betyde «L«odelæggelse af
fti Jnftitutionet og personlig Fehll
k-ed. Vor Regering anerkender iste
Klasse-. Den er basetet paa UT
neriendelse af Jnddidet Vi er;
ikke for den fattiae Mund som san-·
dan, heller ikke for len tige Mund
fovn fanden. Vi er for hver Manns
rig eller saftig, fotudsat shan band-!
let retfmrdiat vg cerligt med sme
Medmennester, og nam- eif- Mund ist-i
M ondt ast, faa mnaReaeringen«
se til, at yan ingen Uket lider.«
Svar til meidcnten. (
Det melkes fra Nem-Yiori, at«
Samuel «Spencer, Præsidenten fork
Southern Bauen, den 1. dg. un«
ftedte en Erklæring, som maaste tan
betragtes som Jernbanernes Svur
paa Prcesident Roofevelts Tale i
Philadelphim
Spencer erklceret, at hoc-d Ra
bater angeme, er Jernbanerne, Lan-:
det og Kongressen paa Præfidentensl
Side; men han gsr opmærtsom paa·
Forstellen mellem det at rette pac!1
Mir-beugen af Rabater og det at
bestemme Fragtpriseknr.
»Derfom Misbrug findet Steh,
hvad der ganste vist er Tilfældet,
faa lan jeg trygt sige, at Landets
Jernbaner er enige med Præsiden
ten i, at flige Misbrug bpr rette-H.
Preksidenten har Ret; og det store
Flertal af Jernbanecheferne vil give
ham sin vaemefte Tilsiutning, naar
han menee, at samvittighedsfulde
Jernbanemænb bar besiyttes mod
mindre famvittighevsfulde Konkur
renters ulovl·ge Handlinger. Men
den nu forestaaede Lovgivning, som
gaar ud paa at fortene Mellem
stats-Kommissionen med Myndig
heb til at bestemme Fragtpriser, vrl
itte yde faadan Beflyttelse, men neb
vendigvis. straffe den ustyldige i
Stedet for den siyldige.«
Kvindetnes Stemmeret.
Kvinberne i Kansas vil sauste
vist faa Anledning til at ftemme paa
Preesident og Vice-Præsident ved
meste Nationalvalg. Rinde-ketz
Komiteen i Leg«·slaturens Repre
fentcmthus hat neinlig anbefalet et
Lovforsiag, som giver Rvinderne det
te Privilegium, og et Flettal af Hu
scts Medlemmer er i Favør af For
steiget- Saavidt vides, er der ein
ge Opposition i Senatet, og Guyet
nspr Hoch vil med Glæde sonstwie
ve Lovforsiaget
Czaren er atter populær.
Han genivinder Akbejdep
nes Tillid ved Løfter om
Reformet.
Stillingen betydelig
bedte
Der meldes fra St. Petersborg
den 2. Febr» at Strskesituationen
er bedredes betydeligt sotn Zkølge af
en Konference, Czaren i Onsdags
havde med en Deputation af Ar
bejderne.
Et Udvalg paa 84, reprcesentete
de de fsorstellige Fabriiker og Vers
steder i St. Petersborg, fulgteB ud
til Czarens Residens Tsarslo Selo
nf GeneralguvernsørenTrepoff og Fi
nansminister Kaido-soff De mod
toges meget faderligt af Kejseten,F
der hilsie dem: »God Dag, mine
Børn!« Arbejderne svatede til Gen
gæld: »Vi snsker Deres Majestæt«
godt Hxlbred!«
Sau talte »den lille Feder« om
de sidste Tiders beklagelige Begi
·venheder, Nødvendigheden af at bru
ge Magi, formanede t·l Lydighed cg
gav gode Løfter. Alle politiste Ar
teftanter stal blive losladh og Pres
scn stal faa fuldstændig Ftihed. Der
tales om en tussisi ,,magna charta'«,
udarbejdet as Dlgerbtugstninisieren,
cq den sial blioe offentliggjort om ti
Dage, og der stal fotetages forbav
fende Forandringer i Akt-geringste
n1en. Til Bevis for, at Czaren
menet det alvvrliqt med sine Les
ter, san det inaasie ttene, at han
hat givet 825,000 til dem, der
bar lidt under Stellen.
Desuden er der tkl den gode Fo
lclses Genoprettelfe gjsori dette frei
Arbefdsnivernes Side, at de bar lo
vet Arbejderne, der gaar tilbaqe, Be-«."
taling for bete den Tid, de bar
været paa Strikr.
Medenz Striken saa nu praktisk
er endt i St. Petersbora og ligesna
i Moskov, er der fremdeles Uro i
Polen sog andre Siedet i Ruslandj
Der et vgsaa fernvlig bereitet otn
et stsrte eeptæsentativt Isinde for
Adlen og Remsivoetne i Kbatkov,
bvor der blev vedtaxxet en Messen
til Cæakem Den indes nn ikke paa,
at alle i des rssisse Rige ladet sig
saa let isslfkedsstille som Arbejdetnr.
Kentuckys og West Virginias ,
Legislatucek støtter Rpofkvelt
Legislaturens Reptæsentanthus
i Franfurt Vedtog den 31, Jan. en
Besiutning om at strtte Ptæsident
Roosevelt i Arbejdet for Udvidelfe
as Mellemstats-Kommissionens
Magtomraade.
J West Virginia vedtog begge
Legislatukeng Hase sammt Dag Be
stutninger, hvori Præsident Rosse-;
velts Planet for Kontrol over Jan-«
banerne anbefales.
Stok Arbejdetforening.
»Assoc?ated Building Trades« i
New-York et nu et Faktum. Denne
stote Central-forening vmfatter 33
Foteningek med tillammen 75,000
Medlmmekz den bestaar af fem Re
presentanter fot hvek af de unber
okdnede ,Forenin·qet. »Board oh
Wulling Delegate3«, sont stal holdel
Mode hver Onsdag, vil beotdre
Striked eftet Bemyndigelle af Cen
tralforeningen.
9,028 falfke Stemmer.
Angaaende Underspgelseskommis
teens Akbejde i Denver meldest
Underssgelseskomiteen indberet
ter, at der blev afgivet 9,028 falste
Stemmer i Dem-er Gounty, og at
fta een til stre Personer strev dem
alle. Kommen aabnede 104 Balg
urner. Af de 29,141 Stein-mer
var 19,161 for Adams og Ale
for Peabody. 7,808 af de falfie
Stemmer var demokratisie og 1,220
repubikanstr.
Dersom Ligislaturen efteriqmmer
Peabcdys Forlangende am at for
kaste hele Stemmegivningen i alle
disse Precinctet, vilde Peabcdys
Plukalitet i hele States-I blive 7,
620. Men dersokn Ligkstatuteu
derimod kun ftatrcekker de Stemmer.
som v«tterlig er falfke, W Gover
nør Adams endda have en Plum
litet af 2,186.
Højcstetets Kendelse i Betst-usi
Sagen.
United States Hpjeftetet hat nu
afgivet sin Kendelse i Beestruft Sa
gen, og Ttusten kenbes Iyldig.
Reiten sopsurnmerer fin Dom
over Trustens sauledes: »Du Kom
bination af dominerende Stprkelfe
af frist-Kød-Handlere von-alt i de
Forenede Stater — for Mc at byde
imod hverandre paa Matkederne i
de forskellige Statut« — for at by
de Prifekne op i nogle faa Dage
i den Hensigt at faa Kreaiukejerne
H at sende detes Kreaturet til
,,stock-yard«erne, —- for at fanaa
F:.lasvrisetne og tilbageholde Foc
fendelse, naar de findet det umw
digt, — for at stablete en ensfots
mia Kreditlisie og at hofde en
,.blacklift«, —- for at tringe Jem
banerne til at give den ulovlige
,,rates" i den Hensigt at ndesukke
deres Konkurrenter.«
Disse Ting fotdxmrspet Osjestrs
ret s-om lovfiridige, og Trinken qur
at vide, at dersom den ikke reitet
sig efter denne Afgsrelh vil den
bl««ve forfulqt efter Kriminallovew
Vrcesidenten betragket Kendelsen
Dom en betegnende Seit, og baade
han oq Justitsministct Mooby
samt alle Kabinetsmedlemmerne et
enige om, at Lsoven sial absolut
hævdes over for Truften.
Deu koldefte Dag.
J Gaak Morges var bei selbe-e
paa disse Egne og fernsten over
hele Besten og langt fyd paa, end
det hat været i mange Aar.
Fra Omaha bewites der ist 25
Gradek under Nul, men Regetingcs
tetmometret viste meget lavete Tem:
peratur mange andre Siedet. der
i Blair vkste det 38 Grabes-, i Ak
lingwn Zo, i Central-Nebraska 27.
i Makesield 38, Hartington 31, Oas
land 32, Lyons 84, Freenwnt 28,
O’Neil M, Creighton 38. Dei u
den lavesie Temperatur, der et be
tsettet om fra Nebraska. Fta Byet
i Iowa: Sioux City 30 Sr» As
lanfir M, dei koldesie siden 19. Jan.
1892, da Termotnetrei ugiflrerede
88 Gr. under Rut.
Fta End-Dakota: Hur-m 30 Gr.
Dei synes altsaa, fom Nebraska
kenne Gang hat faaet sin tigelige
Broderpart af Kalben. Men hetfra
hat vi tigtignok de sieste Dorthin
ger. Der berettes ogsaa om Sue
fald ssere Steder, og fra Matt-te
nede syd i Stufen betettcs der ocn
Blizzard, ligesaa fra Kansas Eit
og flere Siedet i Kansas.
Fra den vestre Patt af Reinan
bereites der vm Tab as Kreaturen
men man ved ikke endnu, mn M er
stott.
v» Kinn-.
Ovetfat fta Engelst heb Ellen. CI
god lille Bog paa 40 Sidey gvdt
Papst og Omflcig- W«
Danish Publisbcng Evas-,
Blaitx Nebr