»O an skeren«.
L halbugentlig Nybedss og Oplyss
umgöbtad for det danske Falk
i A m e ri t a
Ist-most as
DAdell l«l· HI. Pl Bl« Aussic
Nah, Ncbn
Dausiereist udqaak hvek Iiisvag og stdag
III-is- pk.21atgang
ists-Hemd( Steuer s l .50, Udlandet I2 00.
Bladet buntes i Fort-tub
Besiilling, Beto!iug. spregseforandring og
ander ongaamde Bhdst erwecken-In l
DARISU le l’ll. PUBL. Huldka i
v
Man, Nebr.
Nebst-ou Pl M. Izu-denen
Mle meg tit .Dauikeken«s Jndhotvx
Afhandlmqnx meponmucer og An k e i
as enhvec An. bedcs adkkgfeket
II R Pl dessem Plan-. Nebk l
Ente-»u! nd Ums Pugt csssice at Blau-, N«-I-..
us nennt-i ish- ««i:t«r. (
han«in-um kein-s made knows up »
Ipplitsk«1«-I1: 1
,,Danikeken« ?
Iiiver habt ul S.;vthib met. mdtil udmzk ;
keltg Opfsgelfe movinqu af lldgivekne, og at i
Gasld et heran i Lockensftennnelse med v
For-« stehe Sc- uns Vom-we
sjicmr Lasset-ne beaoend k fig M F lk d r
Nennen Bl im, einen for at køde tin-J Dem
ellet for at san Oplnszniug om tset av--nerede.
hoch de altkd omcalc, at de san Aveniei
smmt i dem- Bmd. Der vil oæke M gen
sidig Ryttr.
Refokmvcvægcljcu idlluslaud
Saaoan Eil vi lalbe de lltxiligbe
de:, som : de sioste Tage er brudt
ad. Thi del et ille et sieblilleligt
Oprøt. Beoaegelsen hat sine deder
langt tilbage i Tiden, den er ud
sprunget af Trang til Reform.
Vi sisal itle prøve paa at sprec
Jsorholdet mellem deUtoliaheder, der
lebte til Eniqmordet paa Keil-r
Alexander den Anden, Nihilistbevæ
aelsen i Halvfjerbserne og F-·rferne.
de senere Sniamord af hejstaaende
Embedsmcend og saa Bevaegelsen i
den fenere Tib, men lun pege paa,
hvab der et utvivlfomt sandt, It
alle bisfe Bevægelfet silletl et
sprungne af faknme Kilde: en be
spotist Regerings og Embedsftandz
Unvertryllelfe afBondeftandem A:
bejdetllasfen og kott saat alle de be
hersiede. Delte miaa tages med i
Betragtning, naar man Vil bedemme
den nærvaerenoe Opftand.
Man lommek naturliat til at
strang Mon dog ille Timen siul
de flaa for det stallels undertryle
og fotluede Falls Forløsning? TED
ligete Fokfpg paa Reform er ble
ven walte, stal ogsaa denn-. blic:
walt? Eller et Forboldene nu
gunstigere end under toligere For
fsg? Det kunde synes saa. Og
faa volset Trangen sig vel ogsa:
med Tiden stærletr. Qplnsning om
Forholdene i andre Lande traknaek
ind i strdse videte Krebse, og flere
geil-es af den Fslelse, at de Ists
hocd, de regerede Klasfer leoer un
der, et utaalelige.
Det et not muligt, at Opsianden
for Tiden kan lvæles ellet dass-!
peö med Politi ngilitærmagt, man
Bevægelsen der detfor ilkr. Man
betænle denne Bevægelles Ejendom
melighed. Maasse der itle lan pas
viseö nogen besiemt Forbindelfe mel
lem Zemstvo-Forspget og Arbejd5
steifem Men attet her er del Elle
Ianstelig at se, at de begge er sprung
ne af famme Kilde: Trang til Re
form. Da begge disse Bevcegelset
but videre dette tilfælles, at de et
begyadt fredelige og med Agtelse for
den besiaaende Regeting. De hat
begge henvendt sig til Czaren med
Haab am, at Landets Fadet ellek
»den lille Fader«, som de nævner
Czaeen, vilde siasse dem Ret. Men
den Maade, hvotpaa de et bleven
mit-t, hat vertet stillet til at over
sevife selv de fredeligsindede sm, at
der inlet lan opnaas ad fredelig
Vei. Zemstvoisterne bad em, at
sollet staat-te faa en lovgivende
Fusan-sing Der var saa stillet i
Udsigt, at del stulde faa en term
ienlatlv raadgkvenbe Stemmel
i Lande« Regering, wen ogfaa del«
sähst-. Oele Udfalbet blev non
ce Smalet af Leistung ekle-Gutestu
stattetz Rande. Grundfotholdel
Nie-o afotandtet —- .Avbejdeenes
Grundstein-ins gis l sammt RetningJ
Ren Wgangimaaben var feststel
Uz W Btnsitift til Czaren gi!
nd paa, at han maatte staffe dem
M werfen dere- Underttyllere,
W dem Hebte Ledeviltaah men
. M W Des-ringen m m
Wenigen- Wunde Fulamling
»Diss
var det, de- fortangie It·
Id- W I est-! Wen —- som;
E
fkedelige, ubevckbnesde Bokgete verek-l
hpjefte Regent« Enehersteten, og face-l
lcrgge ham der-es Sag. J Stedet fo:
modigt, folteligt at imødetomme
drttk Foklnngcnde siygter han og sen I
rer Soldaterne med Kuglet, Bajone:
ter og Sahter imod de usiyldige.
ntevasbnede Stater af Mand, Kvim
der cg Born og anrettet et frygtelisgt
Blcdbad paa dem. Dette Blodbad
i St. Petersbotg, Sondagen den
22. Jan. 1905, vil sent eller aldrig«
glemmes af det russiste Falt. Og
det er just stittet til itte alene at
nuste til de gamle revolutionckre
Gnifter, der saa længe hat ulmet uns!
der Asten, men tillige t"l at beide·l
band-e Zemstvscisterne, Arbejderne eq:
olle de revolutionckke Elemente
samtnen til Felles Modstand modI
Reaekingen. Tet et jo alletede of ·
fentlig erllæret, at det tussiste Falk
inan Ezax hat lænqere, der eindri-l
uftyldigt Blcd mellem bam og Foltet.
Og Bevckgelfen manglek itle dun»
tiae Mænd Den hat Mænd nied
Beaavelse. Lcerdom, Anseelse cg
det lnle taget Dvatigbed til at gri
be Ledelsen. Giv date Tid, til den
fnar sig organiseret og samlet. Der
et vistnct ingen, der endnu tan be
dvmme dens Styx-tu men alle synes
at væte enige orn, at den vil vaer
stært not til at stvrte Ren-ringen
ern den blot var bevæbnei. »
s Men hoordan vil Heeren stille fig.
sngen tan forudsige det. Allerede
ei SIndagg i St. Petersborg nig
tede jo et Regiment at siyde paa
iszlrbejdeine. Siden hat der værct
Meldingek fta andre Steder, at’
Soldatetne hat studt i Luften, -g
n de befalende itte rigtig ftsoler pr»
andre end Kosatternr. Men endnu
flan man dog itte stønne, hvordtxn
Heeren i det hele og store vil stllsR
Isa. Vi bar bsrt den Tante n) (
talt, at Officetetne tilhptet som ReJl
get de hpjeke Klassen vix unsac- neu-l
ji«-ed Atistottatiet, og de vil viere i
stand til at holde Haken under Di
sciplin Maasse. Men der blev
jo nylig bereitet, at de unge Oisi
ceter, som vendte dient frn Port Ar
thut, var Revolutionifter i Hierm,
dg Støssel faade: Lnd dem snat
te, de bar vers deres Kamv for For
drelandet fortjent sig Rct til at hats
en Mening og udtale den. Og St :
linzqen i Manchutiet er sillett itse
Rittet til at give hvetten mensgt
Evldntet ellek Ofsiceierne i Feltr
Kætlighed til Regeringen Dei e.
-c-n Ting at tæmve inwd Japan-erns
men det et nsonet helt forstelliah
naar de ital til at vende Vaabnene
imod dereg egne. Var det bare
en Flot Utost"ftere, der gjorde LU
lstand ellet var det endda blot Pøb
;len, saa tunde man tænte sig. a
chtren tnnde staa faknlet ixncd dirs-,
men en Bevktgelfe, der gaat san it
irae gennem hele Falsch den fla.
man itte state paa, at Regeringen
tan nedlægge med Vaabenmagt C:
itte Negetingens Udgydelfe as usiql
digt Blod Undstyldning not for en
Soldat til at bryde hans Troste-lis
ed mvd en saadan RegetingZ —
Maaste der stulde saa meget til —
sprst den siygtilige Ktig med Ja
pan og saa Borgertrig open par-,
for at det stattels Folc, der saa len
ae hat suttet under Aaget, tan faa
Lindring og Ftihed
E Zeichen-sechs
Smaa kristecige Fottcllinget,l
samlede af L. J. —--— her er Udgi-s
verens Forotdt
»Den Velvillie, hvotmed den
fsrste Samling af Fortællingernk
,,Kildevæld«, der udkom i 1899.
blev modtaget, hat indgivet L. J.
Mod til at fremkomme med stillsc
væld 2, en bedre og stsrre Sam
ling af Smaafottællinget fst Birn.
Der er stadig Trang til ny For
taellinger i Sindagsstolem i Hieni
met og ved Ungdomzmidet, og det
er vort Herab, at disse Foktcllinger
spm smaa Væld fra Livet man ves
ke for-get Lyst hos unge vg gamle
til at drage Band med Gliede If
Ftelfens Kilbet.« I
Bogen et paa 70 Sider og Iosterl
indb. 25e. Send for den —- Ist-I
market modtages.
Durst-II Ptihlscss-·-» ·
»Danfleren" ndgaar hver Tit-s
bag og Indag og kostet Inn 81.50
Im Aar-et Ptsvemtmte feudeg ftik
m Forli-irgend l
En Ptæditen af Paftok
Chr. Falck.
Raar der hat vceret sitevet baade
til Angreb og til Forspar angaaende
Bestyldningek for falst Leere i vore
Bl,ade saa bat det undket mig, at
der aldrig bleo hentydet til en Ptcr
diten, fotn finde-Z i »Dansl luthetst
Kirteblad« 21. Marts 1900
« Det undeede mig ilke, at note
Anllagere lod denne Preedilen ubsrss
nyttet, felv om det lneb med at
finde noget, som liqnede folst Leere;
zthi for det førlte bnvde Bladets di
terrende Redattst reddet Situatio
Jnen ved en Etjetne og en Smnle
Paatale for llcverenöftetnmelfe med
·Luther: og derncelt var den Picde
ten — twor ntroliat det end lnder
under-streben Chr. Joch
l Men det undkede mig, at ingen
pca den anden Eide henindede til
nsxvnte Prcrditen; thi felv otn man
vistnot bot stumme sig for at jage
FW andres Uns ::,enektter otn det dcg
itte finlde lntlec at otfptre n gr,
Wer mnnfte tunne totnme til at se
«nd sont falst Laste, saa ital ittctxi T.,s»
nllinevel naa satntre Tid itte iic ::.
tlt, bond der bndes vore bot-klebte
slllleniqbeder sont Lckgedom on Na
sting txt -Eja-lene. Og siden det nn
sinkt et Vastor Falst, sont bat stødt
«.«-n isnod den rene og rette Lcere na
tet endoqu n i den Grad, at nmn
bebnrer hverk en en Ennodeprwftg
starve Blit fck at ovdaqe Vildfatel-;
lerne, ejbeller. sna vdt jeg stønnens
LSauls Ruftninq« for at tnrde vone«
«lia imod dem saa vil man sitlektH
bnlde min tilaede, ot feg ask ov
tasrtsctn nun nogle nf dem.
Jeg onster itke at maale .neo det.
Maul, man hat beugt, nanr det
nicttdt at tilmnnle oH ncgen falsl
Leere-; men jrg mindes, hvad en af
niine Lætere en Gang svarede Vaa
en Undstnldning for noget galt i en
siteven Prceditem »Jeg holder mig
til hvav De hat streben, og itle ti!,
hvctd De muligvis nmatte bade
ment«.
Lg naar nn Paltoe Falct stri
cer en Pkcediten i »Danfl luthetsl
Airteblad«, at ,,ingen er retfceedi»:,
selv orn ban er døbt og staat i sin
Daadg Rande, hat Gesunder-For
!cdelse,Liv i Gild, Lnst til at tæmpc
imod Ennden og Kraft til at over
c«nde den«, san mua jeq vel med god
Grund spprge: Hvad mon Postvr
Fall vilde have gtebet til, otn nagen
af es havde fremfat en saadan Lee«
re om en SundersRetfærdiggoeellet
Mon itte til at totse siq og til Pen
nen for at strive noget i Synodens
Blade om »ulutbertte V·ldfatelier"
i vnrt Zasnfundkt Eller mon tncn
bnkde ockre nniv not til at tcrnle,
nt Post. Folct vilde have fluttet of
Sammenhængen sont saat den tcete
Brodek menet itle noqet galt? Men
vendet vi saa Bladet og fortsættet
med satnme deiten, saa bar vi
en Ledestjeene, svtn angiver Stedet.
hvor »den garnle Fjende led'. fit
narket den ellees saa fotsigtige Fest
fattetn
Man overveje blot dette til en
Begyndelse: En af note Redattstkr
— som Past. Falct vil vcete den
sidfte til at bestylde for Pedanteti
paa LærensOmtaade — hat mattet
unholde den viktelig pedantisie Pa
stot Falct for Ulutherdorm Det
maatte næsten væte not til Forstw
elfe af, at her maa væee Bitt-Tant
sek af geovete Att.
Bot luthcrste Krieg Betcndetse,
Augb. Conf. Aet. 9 toten at »Dau
ben er npdvendig til Salighed«, og
den fordern-net dein, der ,,paaflaa,
at Born blive falige uden Daad.«
Men Pastet- Falcl leerer i «Danst
luthetst Kitteblad« for 21. Marts
1900 Side 180, at Banden et tkte
nidvendig tilSalighed, og paasiacm
at Bsrns tun blive salige udenDaab.
»D-. smaa tan jo ej gm for, at
de itle blive dpbte«, og man san
,«ttsstig holde sig til, hvad David
lagde Tom sit Denn, tvtn djde Degen
fst dets Omsteetelse«, sag at del
Bam, som dst uden Dank-, fordønp
mes ,,ingenlunde«, striver Pastvk
Falct. Men det et almindelkg Selt
tnaner: Istft arbejdet For-nisten
sig fretn med noget, sont Gud ttte
hat nebenher-set og som vor Beken
delse derive hat kabudt os at sige
vg strivex og been-est set man ftg
mkting eftee et Striftsied, Tom ved
en Smnle Foedtekelse ellee bit-brin
gende Tisgstavtieneste kan ttene for
Anlednlngem
l
l
l
J sin Nidtakhed for den eneste
rette, rene, luthersle Rittelcete ocn
Daaben anek Past. Falct vel not
itte, at han ded disse »Pennesttpg"'
stastrirer sig et godt Stytie »Lu
therdcm". Men hvein can ellers
net-re blind sor. at han er inde iSet
,tesni-53 Platsorni, paa en Straaplan.
isom tan søte ind i ntroliae Ting
vaa Larens OmraaDe.
»Te smaa tan je ej gore for, at«
sAdam snndede. Bern, sont spdtkizss
iAartusindei ester Syndesaldet, tan
jda nmnliat viere under Fordmn
«!nelse sormedelst det ene Menneskcs
Ulndialxed Her maa da ngaa Pa
Istdr Falck Isølge ssn sornustige Und
zslnldningsteori aentage sit: »Zukun
:lunde«. Da paa Strissteder er der
singen Mangel »er stal biete sin
Denk-n Bin-de«, som det oasaa heddek
i sn·1:rr:ePrcrditen iForliindelse med.
·.1t »de smaa tan ej aøre sor«· »Ein
HSssn stal itte been sin Fadens Miss
lcernina«, staat der oasaa strevet.
»wer ftal aere Gnd Neanstab set
lsm sein« o. s. v. Men liaefom vor
xVeteitdelse slaat en tnt Stieg orer
Vastnr Falcts Linie med Hensan
n- at retscerdiaaøre døde, udsbte
«darn, saa slaar oasaa Striften en
Hut Stieg ·orser Konsetvensen as
ssamme da vaastaar, at alle Menne
ssler tain under Fprdwnmelse Ved
jdet ene Menneste Adams Fall-.
Vor Betendelse sordømmek itte
d·: Bam, som dar nden Daab, pen»
Taalægger heller itte stitlens Be
tendere at sotdsmme dem; men naar
Etristen siaek, at alle et født anders
Fordømmelse sorgt-edeln Adamzj
Fald, oa naat Sltisten ilte hat
aakenbaret es noget med Hensnn tH
at Born bliver saliqe nden Baale
saa vil rot Betendelse have, at
Kirtens Tienere ftal lade være at
.,mastaa« noget i denne .L)enseende.
Den dil lcete es til at vcere smaa
Proseter liaesom Jenas, der dva
trgds alt er ægte littderst, idet han
ladet sia noie med at vkcedite, hvad
Gub- hak aabendaret eq befalet, oa
aennner sine egne Baatanler soe Ha
feld oa sin Gad; den dil, at vi st-:l
aate oasaa et saadant Guds Osd
som dette: »De stfnlte Tinq er
for Herren dar Gndx men de na
henbare er sot vs oa dore Botm«
Tette burde vel vix-re not sot u
vise, at Past. Falct sidst af alle
bnrde strive imod os need Bestle
ninger sot salft Laste; men der er
endnu et Pat Ting, som jeg bar
paatale, fordi det et ude as sin Or
den at tale vg strive saaledeg i vore
Menaljedet og Blade anaaaenbe
Salighedssagen.
»Naat et Gudel Batn synder, sak;
salder det ud as Naaden, ud of
Samsundet medJesus«, sttiverPasL
Falct i sammePrerdilen Og vidcse
beddet det, at »Galaterne date sa!d
ne ska«; thi Paulus strivek til den:
,,1nine Bern, hvem jea attek sede:
ined Smette«. »Den-ils dede i sein«
og »Peter stasagde sia Forhold til
Jesus«.
Hvad et Sandhed i alt detteJ
maa man dog vel spiege. Pastor
Falck taler ja, sotn om Peter havde
talt sandt, da han paastod, at han
itte hadde noget med Jesus at gere.
Dei et virtelig sokvirrende at tale
Im Simon Janus Sen paa den
Maade. herren hadde bedet am,
at Peters Teo itte stulde aflade;
wen at lade dette ude as Betragt
Yning og fremstille en ttoende Ds
Tcipee som btot ved et Bin im
Mesteren brinaes til bittetlig at be
græde en Oderilelse, at fremstille
ham som skasalden og som Etseni
rel paa, at et Menneste lan studen
des, det gaar da virtelig ilke an
og behsveg heller itte.
Man bsr ogsaa lese Galatetbt-.-l
vet, ssr man givet sig til at stutte
smn saa: »de vat altsaa saldne nd
as detes Randepagt«, og itte sont
Past. Ialct nsjes med et eller blot
et halvt Berg. Dersom det ene
Ord: «Mine Ofen, hvem jeg attek
ssdek med Smerte«, slal bevise, et
Galatekne er saldne nd as Rande-I
pagten, hvad bedisee saa disse Otd
as sammt Apostel vg dkl sammt Ga
latet i santnIe Brev: ,,J ere Endg,
seen-, »F epe alle me t Wq
,,men eftetdi J eteSsnney hat Gud
udsendt sin Sang Aand i edetg
Hjettet«, men vi, Brit-m eee For
icettelseng Born,« »saa ere vt da
Btsdte« itte Tjenestekvindens Been,
wen den stiskvtndez«· »Staae detsok
saste i »den Feihed, hvoemed Kristns
dar frigsott os, og ladet eder ttte
atter holde under Trældoms Aang
Jo, de beviser igen, at Past. Falcl
hat misbrugtSttisten paa alm.nd-:
lig Setttnaner, saa tonnner han til
at vide mere og sige mere end Pan
lus, der dog ladet dem staa i Naai
den, nxen see ,,en liden Surdeig
«Tblandt dein, set dem standsede i de
reS gcde Lob itle liggende i
Grøsten eller helt ude as Besen ——
brorfok lsan ikte heller stempler dem
soin stajaldne, men: »je51 er tvidl
kundig oin edee,« siger han. Og der
sorn ncaen lod sig omslære, dersom
nonen Dilde retfcerdiggores ved Lo
pen, da stnlde saodanne vide, at de
llIavde intet nsed Kristus at gere.
wen var saldne fra Monden
Endrsdere der man ogsaa merkte
sin: bric; Galateene, som var blevne
vbelaatiae i den Hellinannd Kap. Z.
L. Hvis de, som havde smaqt GndH
nebe Ord i den Grad, at de gerne
ilmbke ndredet deres egne Øjne da
sit-et Ordetsi Forlnndee dem, som
»Ah-dek- ea Talnemlinbedsbevks,
7bvig de var nnset as Paulus sons
snldne fra, san Vilde bnn not il·e
»New daa at oznvende dem, oa han
Dank det beller itke, men sogee at
dindre Frafald oa faa dem til at
Linn sreini Aanden. Tln knan bot
·r.el leller itle ved at sorveeenge Or
ktet presse vaa at nwdbevife det Gudz
ier sein fegen at ,,det et umuligt.
at de, som en Gang ere dlevne ov
lnite ca have smant den h«nnnelile
·(stave rg ere blevne delagtiae i den
jHelliaaand oa have smaat Guds anstl
Yde Ord oa den tillommende Ver-i
dens Keekftet og snlde sta, atterl
kenne fornnes til Omvcndelse.« Jen.
lan itte heller indse, at det heb-veg
for at saa den Sandhed stadsaestet
at et uomvendt, vekdsligsindet, vat
lro, døbt Mennesle lan ninvendes.
Oa endelia tan jeg ilke indse, at
vor Kirtes Betendelse vil have os til
at leere dette: at et omvendt Men
nefte, en fand teeende Jesu Disti
:sel, et vielels«at Guds Born salder
nd cis Naadens Vaat, naae det over
ileå af noaen Mast, som s. Els. at
feenceate ssn Heere ellee nogen an
den L«verilelse. Saa lange Gudg
Batnet itle qivet sig den til nt
»amte« Sond, giver sig hen til nt
»vedblide i Synden«, saalænae de!
virlelia forsaaee llgudelighed oa d-:
rserdslige Begcetinget og hclder st;
sit dennkinmhen »i hvinen Gu:
daalin forladek al Synd t·gelia«.
svm det heddet, saa bot vi itte nceg
te den, sotn betendet Synden, as
kave Del i Kristuz selv om vor
Belendelse bruget Ordet vaendelse
oa Stkiften ligeledes for at betegne
ket Sindeln·a, lzvormed den bodsasks
tiiae Snndet stedse paany tlynger
fia til Naadestdlen
Med disse Bemerkninaee vil jeg
anbesale Post. Fnlel at lasse sin e
nen Prediten aodt iqennem, seette
den i nsje Forbindelse tned Rom.
L, l7——21 og ledere og bedee Bedi
ser for agte lutbeesl Leere, fee ban
antlaaet os t Den forenede Kette
inen. P.P.Thotebd.
If f sc
Tet hat slet itte undeet os, at
innen hat taget Qssensiven imed
Past. Fach og det stulde tlte undte
:oL, ern det havde meet bedre et la
Jde hanc— Prcediten ligge. Lad »Den
Inoesle Synode« væte ene om den
tisivlsomnse Aste at gaa paa cht
tetjaat blandt Brødte, at sinde Stcei
Ver i Besseres Øjne. Blivee de ene
km det, saa tabek det en Del as km
Interesse Desuden —- lad as tren
te nna Etlisostelen Jakobs Ord: »Mi
ne Bredrek itle ers-Enge as edet blive
Leerere, bit-ende, at vi slulle sna
des stsete Ansvar. Thi vi stsde als«
le an l mange Ting; detsom angen.
istte stsdee an i sin Tale, han er en
suldtommen Mand«. Vi ttor sokvisl
itke, at Pastvr Falcs er en suldlvm-«
men Man-d. Heller ttte vi et det.1
Men naar nagen lommet ttl at si
de an t Tale leller Stetst), saa vat«
det bedee estee Apostelens Fort-sanften
at hjælpe en saadan ttl Rette medl
,,en sagtmodtg Aand«. «
Og hvad sceltg »Den notsle Erz-,
node«s Beslyldntng mod os for salst
Leere angeme, da mener vi, at den
ee baade mvdbevtst og tildagevtst es
terteyltelig not. Vil Synoden saa
alligevel fastholde den og trot, at
den kan fotsvake dette oveesor Gud
on Mennesiee, san faartvt fandeng
lade det veree deng egen Sag· Ali
bat andet at belier end at tckvles
med dem demn. » Red.
It Urs- Kommtuset do- Om.
Oe vom-me l vmst til-ej
Uddtag af Essen
Hr. Paul Peterer,
Danish Luth. Publ. Honch .» s«
Blair Mist-»O
-. ..- »- «! s .
Først fpler jeg Trang til iu- fak
lkjertelig Tat for Dansietm, sum DE :
san venlig sendet mig Aar eftek Mr .
Naar ieg hat læft den, gar-r
den rundt til andre, fom fetter
Pris paa den og over fauledes en
stille M-«Ssionsvikksomhed. Gud vet
signe den-J Gang umbt Imtking
iblandt vott Folt
Dcrnæsi hat jeg en Anmoduing
til Dem, som jeg umser Mek cui-I
web at fremkomme med. forbi dequ
iOpfnlsdelse medforet Arbejde, hvoraf
De i Fordejen bar mere end not.
iDoa det kan indssmntes til at sen
sde nig to Vldresfer paa et Brevdom
nemlia gzens Direns oa -s-— -—— —
jJens Dir-en dar io des-at Anstatt
icn, og feg sinkde meaet ønske at dess.
le noqle Breve med bank, om mu
Hat faa bam til at holde wonqu
fct os over sin Reife.
l
I Mcd brodersig Ellen
«- . .
Red. san twlvfe boade Btevsskfve
km og andre, som memtte saste ct
komspondere med Jens Dimh at
Breve adkessereder Latimet, Iowa,
ristnok vil treffe hom.
s--—-- -«--. Os.—-—
Referat
·fta Trinitatis Semis«
rsäums Hedningemigi
sionsfotenings 2det
Blatgmsde afholdt pag
Stolen 21.Jan.
Mødet aabnedeg med Sang on
Lxsningen of den 96. Same, der
efter Bon, lebet as Ncrftfokmqnden,
sim begtnndct van Formndenk
Fraun-r ledede MedeL
J Sekketæreng Referat, sum blei
oplæft og godken·ot, derettes bjankt
nndet, at Foreningen i det fvundnis
Aar er votset rned Hensnn til Med
lekncsantai. san nt den nn stell-si
148 Mediemmen
ätusserereng Rappe-It :««is·!e· nt der
rot 861497 i Küssen If willen
Zum det dlev besiemt at give to
«Trediedele til Japan- og en Tredie
del til Jndinnermigsivnen
Tereftet foretoqes Vase-.
Prof. J. P. Jenfen dled holst
til Fotmand og Prof. C. X. Han
scn blev genvalgi til Kasfetet.« Tit
Revisoret valgkeö Studenterne A.
Hofgnatd og P. C. Voulfen.
I. Modet bessuttede: nt give Fo:
csns"naens Kassetet Ret til omtrinq
HXd 1. Mai d. A. at uddetale us
iden damkende Kassebeboldning to
thediedele til den as vote to Wiss
neuen Jndianek- ellek Jus-unwi
Ifronen, fom ved den Tid et meft
»tkcrngende i peknnicet henfeende. oc.
»den øvtige Ttediedel til den, sont er
i mindre Trang. Kendelsen desan
kmaende stulde afgives of Satnfun
dets Kasseter. —
2. Foreningen ansiaffet Bisse-.
som omhandlek Hedningetnigsionem
til enVætdi itte overstikqendesläosl
samt at Styrelsen sorger for at fu«-.
Braernr. den ene Halvdel i det en
geme, den enden i det dansie Sprach
sk. at Nesnltatet af Modet ossent
liggøkes I« »Dansseren«, og at For
eninqens Sest. fortsættekKonespon
danken med Hedningemi.ssionsfor
entnqu i Kenmate N. Dakota, famck
at Modet sendet en hiler til demn
Fokening.
4. at, ncmk et Mediem i 2 Im
ikte hat indbetalt sit Kontingenh
skal sannne Medlerns Navn udflet
tes af Foreningem hvovimod, om
vedkommende igen maatte Inste at
blive Medlem as Foreningen, lau
det sie, naat de fokssmte Kontiugew
tet endete-les.
Der valgtes en Newsletter-Abwi
te, bestanende of Priester-ne Kr. In
ter, h. We Bpndo og J. Magnusfen
Eftet endt Fortdrag blev Msdet
bckvei.
J. P. Christianfem Set.
Sktøbelia, bog steckt
·.(kkiftelig Foticklling for stvre og
smaa, af M. v. O. Dvetsat fta
Tysi ved M. Blei-del DOnne Boa
er anbesalet og udgtvet of Krisiella
Forening For indre Mission i Dan
mark. 80 Sidek, Ptis subb. 25c.
Send for denne udmcerkebe Boa —
Ftimckrket modtaoeg.
