Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 27, 1905)
»O an skeren«. L halbugentlig Nybedss og Oplyss umgöbtad for det danske Falk i A m e ri t a Ist-most as DAdell l«l· HI. Pl Bl« Aussic Nah, Ncbn Dausiereist udqaak hvek Iiisvag og stdag III-is- pk.21atgang ists-Hemd( Steuer s l .50, Udlandet I2 00. Bladet buntes i Fort-tub Besiilling, Beto!iug. spregseforandring og ander ongaamde Bhdst erwecken-In l DARISU le l’ll. PUBL. Huldka i v Man, Nebr. Nebst-ou Pl M. Izu-denen Mle meg tit .Dauikeken«s Jndhotvx Afhandlmqnx meponmucer og An k e i as enhvec An. bedcs adkkgfeket II R Pl dessem Plan-. Nebk l Ente-»u! nd Ums Pugt csssice at Blau-, N«-I-.. us nennt-i ish- ««i:t«r. ( han«in-um kein-s made knows up » Ipplitsk«1«-I1: 1 ,,Danikeken« ? Iiiver habt ul S.;vthib met. mdtil udmzk ; keltg Opfsgelfe movinqu af lldgivekne, og at i Gasld et heran i Lockensftennnelse med v For-« stehe Sc- uns Vom-we sjicmr Lasset-ne beaoend k fig M F lk d r Nennen Bl im, einen for at køde tin-J Dem ellet for at san Oplnszniug om tset av--nerede. hoch de altkd omcalc, at de san Aveniei smmt i dem- Bmd. Der vil oæke M gen sidig Ryttr. Refokmvcvægcljcu idlluslaud Saaoan Eil vi lalbe de lltxiligbe de:, som : de sioste Tage er brudt ad. Thi del et ille et sieblilleligt Oprøt. Beoaegelsen hat sine deder langt tilbage i Tiden, den er ud sprunget af Trang til Reform. Vi sisal itle prøve paa at sprec Jsorholdet mellem deUtoliaheder, der lebte til Eniqmordet paa Keil-r Alexander den Anden, Nihilistbevæ aelsen i Halvfjerbserne og F-·rferne. de senere Sniamord af hejstaaende Embedsmcend og saa Bevaegelsen i den fenere Tib, men lun pege paa, hvab der et utvivlfomt sandt, It alle bisfe Bevægelfet silletl et sprungne af faknme Kilde: en be spotist Regerings og Embedsftandz Unvertryllelfe afBondeftandem A: bejdetllasfen og kott saat alle de be hersiede. Delte miaa tages med i Betragtning, naar man Vil bedemme den nærvaerenoe Opftand. Man lommek naturliat til at strang Mon dog ille Timen siul de flaa for det stallels undertryle og fotluede Falls Forløsning? TED ligete Fokfpg paa Reform er ble ven walte, stal ogsaa denn-. blic: walt? Eller et Forboldene nu gunstigere end under toligere For fsg? Det kunde synes saa. Og faa volset Trangen sig vel ogsa: med Tiden stærletr. Qplnsning om Forholdene i andre Lande traknaek ind i strdse videte Krebse, og flere geil-es af den Fslelse, at de Ists hocd, de regerede Klasfer leoer un der, et utaalelige. Det et not muligt, at Opsianden for Tiden kan lvæles ellet dass-! peö med Politi ngilitærmagt, man Bevægelsen der detfor ilkr. Man betænle denne Bevægelles Ejendom melighed. Maasse der itle lan pas viseö nogen besiemt Forbindelfe mel lem Zemstvo-Forspget og Arbejd5 steifem Men attet her er del Elle Ianstelig at se, at de begge er sprung ne af famme Kilde: Trang til Re form. Da begge disse Bevcegelset but videre dette tilfælles, at de et begyadt fredelige og med Agtelse for den besiaaende Regeting. De hat begge henvendt sig til Czaren med Haab am, at Landets Fadet ellek »den lille Fader«, som de nævner Czaeen, vilde siasse dem Ret. Men den Maade, hvotpaa de et bleven mit-t, hat vertet stillet til at over sevife selv de fredeligsindede sm, at der inlet lan opnaas ad fredelig Vei. Zemstvoisterne bad em, at sollet staat-te faa en lovgivende Fusan-sing Der var saa stillet i Udsigt, at del stulde faa en term ienlatlv raadgkvenbe Stemmel i Lande« Regering, wen ogfaa del« sähst-. Oele Udfalbet blev non ce Smalet af Leistung ekle-Gutestu stattetz Rande. Grundfotholdel Nie-o afotandtet —- .Avbejdeenes Grundstein-ins gis l sammt RetningJ Ren Wgangimaaben var feststel Uz W Btnsitift til Czaren gi! nd paa, at han maatte staffe dem M werfen dere- Underttyllere, W dem Hebte Ledeviltaah men . M W Des-ringen m m Wenigen- Wunde Fulamling »Diss var det, de- fortangie It· Id- W I est-! Wen —- som; E fkedelige, ubevckbnesde Bokgete verek-l hpjefte Regent« Enehersteten, og face-l lcrgge ham der-es Sag. J Stedet fo: modigt, folteligt at imødetomme drttk Foklnngcnde siygter han og sen I rer Soldaterne med Kuglet, Bajone: ter og Sahter imod de usiyldige. ntevasbnede Stater af Mand, Kvim der cg Born og anrettet et frygtelisgt Blcdbad paa dem. Dette Blodbad i St. Petersbotg, Sondagen den 22. Jan. 1905, vil sent eller aldrig« glemmes af det russiste Falt. Og det er just stittet til itte alene at nuste til de gamle revolutionckre Gnifter, der saa længe hat ulmet uns! der Asten, men tillige t"l at beide·l band-e Zemstvscisterne, Arbejderne eq: olle de revolutionckke Elemente samtnen til Felles Modstand modI Reaekingen. Tet et jo alletede of · fentlig erllæret, at det tussiste Falk inan Ezax hat lænqere, der eindri-l uftyldigt Blcd mellem bam og Foltet. Og Bevckgelfen manglek itle dun» tiae Mænd Den hat Mænd nied Beaavelse. Lcerdom, Anseelse cg det lnle taget Dvatigbed til at gri be Ledelsen. Giv date Tid, til den fnar sig organiseret og samlet. Der et vistnct ingen, der endnu tan be dvmme dens Styx-tu men alle synes at væte enige orn, at den vil vaer stært not til at stvrte Ren-ringen ern den blot var bevæbnei. » s Men hoordan vil Heeren stille fig. sngen tan forudsige det. Allerede ei SIndagg i St. Petersborg nig tede jo et Regiment at siyde paa iszlrbejdeine. Siden hat der værct Meldingek fta andre Steder, at’ Soldatetne hat studt i Luften, -g n de befalende itte rigtig ftsoler pr» andre end Kosatternr. Men endnu flan man dog itte stønne, hvordtxn Heeren i det hele og store vil stllsR Isa. Vi bar bsrt den Tante n) ( talt, at Officetetne tilhptet som ReJl get de hpjeke Klassen vix unsac- neu-l ji«-ed Atistottatiet, og de vil viere i stand til at holde Haken under Di sciplin Maasse. Men der blev jo nylig bereitet, at de unge Oisi ceter, som vendte dient frn Port Ar thut, var Revolutionifter i Hierm, dg Støssel faade: Lnd dem snat te, de bar vers deres Kamv for For drelandet fortjent sig Rct til at hats en Mening og udtale den. Og St : linzqen i Manchutiet er sillett itse Rittet til at give hvetten mensgt Evldntet ellek Ofsiceierne i Feltr Kætlighed til Regeringen Dei e. -c-n Ting at tæmve inwd Japan-erns men det et nsonet helt forstelliah naar de ital til at vende Vaabnene imod dereg egne. Var det bare en Flot Utost"ftere, der gjorde LU lstand ellet var det endda blot Pøb ;len, saa tunde man tænte sig. a chtren tnnde staa faknlet ixncd dirs-, men en Bevktgelfe, der gaat san it irae gennem hele Falsch den fla. man itte state paa, at Regeringen tan nedlægge med Vaabenmagt C: itte Negetingens Udgydelfe as usiql digt Blod Undstyldning not for en Soldat til at bryde hans Troste-lis ed mvd en saadan RegetingZ — Maaste der stulde saa meget til — sprst den siygtilige Ktig med Ja pan og saa Borgertrig open par-, for at det stattels Folc, der saa len ae hat suttet under Aaget, tan faa Lindring og Ftihed E Zeichen-sechs Smaa kristecige Fottcllinget,l samlede af L. J. —--— her er Udgi-s verens Forotdt »Den Velvillie, hvotmed den fsrste Samling af Fortællingernk ,,Kildevæld«, der udkom i 1899. blev modtaget, hat indgivet L. J. Mod til at fremkomme med stillsc væld 2, en bedre og stsrre Sam ling af Smaafottællinget fst Birn. Der er stadig Trang til ny For taellinger i Sindagsstolem i Hieni met og ved Ungdomzmidet, og det er vort Herab, at disse Foktcllinger spm smaa Væld fra Livet man ves ke for-get Lyst hos unge vg gamle til at drage Band med Gliede If Ftelfens Kilbet.« I Bogen et paa 70 Sider og Iosterl indb. 25e. Send for den —- Ist-I market modtages. Durst-II Ptihlscss-·-» · »Danfleren" ndgaar hver Tit-s bag og Indag og kostet Inn 81.50 Im Aar-et Ptsvemtmte feudeg ftik m Forli-irgend l En Ptæditen af Paftok Chr. Falck. Raar der hat vceret sitevet baade til Angreb og til Forspar angaaende Bestyldningek for falst Leere i vore Bl,ade saa bat det undket mig, at der aldrig bleo hentydet til en Ptcr diten, fotn finde-Z i »Dansl luthetst Kirteblad« 21. Marts 1900 « Det undeede mig ilke, at note Anllagere lod denne Preedilen ubsrss nyttet, felv om det lneb med at finde noget, som liqnede folst Leere; zthi for det førlte bnvde Bladets di terrende Redattst reddet Situatio Jnen ved en Etjetne og en Smnle Paatale for llcverenöftetnmelfe med ·Luther: og derncelt var den Picde ten — twor ntroliat det end lnder under-streben Chr. Joch l Men det undkede mig, at ingen pca den anden Eide henindede til nsxvnte Prcrditen; thi felv otn man vistnot bot stumme sig for at jage FW andres Uns ::,enektter otn det dcg itte finlde lntlec at otfptre n gr, Wer mnnfte tunne totnme til at se «nd sont falst Laste, saa ital ittctxi T.,s» nllinevel naa satntre Tid itte iic ::. tlt, bond der bndes vore bot-klebte slllleniqbeder sont Lckgedom on Na sting txt -Eja-lene. Og siden det nn sinkt et Vastor Falst, sont bat stødt «.«-n isnod den rene og rette Lcere na tet endoqu n i den Grad, at nmn bebnrer hverk en en Ennodeprwftg starve Blit fck at ovdaqe Vildfatel-; lerne, ejbeller. sna vdt jeg stønnens LSauls Ruftninq« for at tnrde vone« «lia imod dem saa vil man sitlektH bnlde min tilaede, ot feg ask ov tasrtsctn nun nogle nf dem. Jeg onster itke at maale .neo det. Maul, man hat beugt, nanr det nicttdt at tilmnnle oH ncgen falsl Leere-; men jrg mindes, hvad en af niine Lætere en Gang svarede Vaa en Undstnldning for noget galt i en siteven Prceditem »Jeg holder mig til hvav De hat streben, og itle ti!, hvctd De muligvis nmatte bade ment«. Lg naar nn Paltoe Falct stri cer en Pkcediten i »Danfl luthetsl Airteblad«, at ,,ingen er retfceedi»:, selv orn ban er døbt og staat i sin Daadg Rande, hat Gesunder-For !cdelse,Liv i Gild, Lnst til at tæmpc imod Ennden og Kraft til at over c«nde den«, san mua jeq vel med god Grund spprge: Hvad mon Postvr Fall vilde have gtebet til, otn nagen af es havde fremfat en saadan Lee« re om en SundersRetfærdiggoeellet Mon itte til at totse siq og til Pen nen for at strive noget i Synodens Blade om »ulutbertte V·ldfatelier" i vnrt Zasnfundkt Eller mon tncn bnkde ockre nniv not til at tcrnle, nt Post. Folct vilde have fluttet of Sammenhængen sont saat den tcete Brodek menet itle noqet galt? Men vendet vi saa Bladet og fortsættet med satnme deiten, saa bar vi en Ledestjeene, svtn angiver Stedet. hvor »den garnle Fjende led'. fit narket den ellees saa fotsigtige Fest fattetn Man overveje blot dette til en Begyndelse: En af note Redattstkr — som Past. Falct vil vcete den sidfte til at bestylde for Pedanteti paa LærensOmtaade — hat mattet unholde den viktelig pedantisie Pa stot Falct for Ulutherdorm Det maatte næsten væte not til Forstw elfe af, at her maa væee Bitt-Tant sek af geovete Att. Bot luthcrste Krieg Betcndetse, Augb. Conf. Aet. 9 toten at »Dau ben er npdvendig til Salighed«, og den fordern-net dein, der ,,paaflaa, at Born blive falige uden Daad.« Men Pastet- Falcl leerer i «Danst luthetst Kitteblad« for 21. Marts 1900 Side 180, at Banden et tkte nidvendig tilSalighed, og paasiacm at Bsrns tun blive salige udenDaab. »D-. smaa tan jo ej gm for, at de itle blive dpbte«, og man san ,«ttsstig holde sig til, hvad David lagde Tom sit Denn, tvtn djde Degen fst dets Omsteetelse«, sag at del Bam, som dst uden Dank-, fordønp mes ,,ingenlunde«, striver Pastvk Falct. Men det et almindelkg Selt tnaner: Istft arbejdet For-nisten sig fretn med noget, sont Gud ttte hat nebenher-set og som vor Beken delse derive hat kabudt os at sige vg strivex og been-est set man ftg mkting eftee et Striftsied, Tom ved en Smnle Foedtekelse ellee bit-brin gende Tisgstavtieneste kan ttene for Anlednlngem l l l J sin Nidtakhed for den eneste rette, rene, luthersle Rittelcete ocn Daaben anek Past. Falct vel not itte, at han ded disse »Pennesttpg"' stastrirer sig et godt Stytie »Lu therdcm". Men hvein can ellers net-re blind sor. at han er inde iSet ,tesni-53 Platsorni, paa en Straaplan. isom tan søte ind i ntroliae Ting vaa Larens OmraaDe. »Te smaa tan je ej gore for, at« sAdam snndede. Bern, sont spdtkizss iAartusindei ester Syndesaldet, tan jda nmnliat viere under Fordmn «!nelse sormedelst det ene Menneskcs Ulndialxed Her maa da ngaa Pa Istdr Falck Isølge ssn sornustige Und zslnldningsteori aentage sit: »Zukun :lunde«. Da paa Strissteder er der singen Mangel »er stal biete sin Denk-n Bin-de«, som det oasaa heddek i sn·1:rr:ePrcrditen iForliindelse med. ·.1t »de smaa tan ej aøre sor«· »Ein HSssn stal itte been sin Fadens Miss lcernina«, staat der oasaa strevet. »wer ftal aere Gnd Neanstab set lsm sein« o. s. v. Men liaefom vor xVeteitdelse slaat en tnt Stieg orer Vastnr Falcts Linie med Hensan n- at retscerdiaaøre døde, udsbte «darn, saa slaar oasaa Striften en Hut Stieg ·orser Konsetvensen as ssamme da vaastaar, at alle Menne ssler tain under Fprdwnmelse Ved jdet ene Menneste Adams Fall-. Vor Betendelse sordømmek itte d·: Bam, som dar nden Daab, pen» Taalægger heller itte stitlens Be tendere at sotdsmme dem; men naar Etristen siaek, at alle et født anders Fordømmelse sorgt-edeln Adamzj Fald, oa naat Sltisten ilte hat aakenbaret es noget med Hensnn tH at Born bliver saliqe nden Baale saa vil rot Betendelse have, at Kirtens Tienere ftal lade være at .,mastaa« noget i denne .L)enseende. Den dil lcete es til at vcere smaa Proseter liaesom Jenas, der dva trgds alt er ægte littderst, idet han ladet sia noie med at vkcedite, hvad Gub- hak aabendaret eq befalet, oa aennner sine egne Baatanler soe Ha feld oa sin Gad; den dil, at vi st-:l aate oasaa et saadant Guds Osd som dette: »De stfnlte Tinq er for Herren dar Gndx men de na henbare er sot vs oa dore Botm« Tette burde vel vix-re not sot u vise, at Past. Falct sidst af alle bnrde strive imod os need Bestle ninger sot salft Laste; men der er endnu et Pat Ting, som jeg bar paatale, fordi det et ude as sin Or den at tale vg strive saaledeg i vore Menaljedet og Blade anaaaenbe Salighedssagen. »Naat et Gudel Batn synder, sak; salder det ud as Naaden, ud of Samsundet medJesus«, sttiverPasL Falct i sammePrerdilen Og vidcse beddet det, at »Galaterne date sa!d ne ska«; thi Paulus strivek til den: ,,1nine Bern, hvem jea attek sede: ined Smette«. »Den-ils dede i sein« og »Peter stasagde sia Forhold til Jesus«. Hvad et Sandhed i alt detteJ maa man dog vel spiege. Pastor Falck taler ja, sotn om Peter havde talt sandt, da han paastod, at han itte hadde noget med Jesus at gere. Dei et virtelig sokvirrende at tale Im Simon Janus Sen paa den Maade. herren hadde bedet am, at Peters Teo itte stulde aflade; wen at lade dette ude as Betragt Yning og fremstille en ttoende Ds Tcipee som btot ved et Bin im Mesteren brinaes til bittetlig at be græde en Oderilelse, at fremstille ham som skasalden og som Etseni rel paa, at et Menneste lan studen des, det gaar da virtelig ilke an og behsveg heller itte. Man bsr ogsaa lese Galatetbt-.-l vet, ssr man givet sig til at stutte smn saa: »de vat altsaa saldne nd as detes Randepagt«, og itte sont Past. Ialct nsjes med et eller blot et halvt Berg. Dersom det ene Ord: «Mine Ofen, hvem jeg attek ssdek med Smerte«, slal bevise, et Galatekne er saldne nd as Rande-I pagten, hvad bedisee saa disse Otd as sammt Apostel vg dkl sammt Ga latet i santnIe Brev: ,,J ere Endg, seen-, »F epe alle me t Wq ,,men eftetdi J eteSsnney hat Gud udsendt sin Sang Aand i edetg Hjettet«, men vi, Brit-m eee For icettelseng Born,« »saa ere vt da Btsdte« itte Tjenestekvindens Been, wen den stiskvtndez«· »Staae detsok saste i »den Feihed, hvoemed Kristns dar frigsott os, og ladet eder ttte atter holde under Trældoms Aang Jo, de beviser igen, at Past. Falcl hat misbrugtSttisten paa alm.nd-: lig Setttnaner, saa tonnner han til at vide mere og sige mere end Pan lus, der dog ladet dem staa i Naai den, nxen see ,,en liden Surdeig «Tblandt dein, set dem standsede i de reS gcde Lob itle liggende i Grøsten eller helt ude as Besen —— brorfok lsan ikte heller stempler dem soin stajaldne, men: »je51 er tvidl kundig oin edee,« siger han. Og der sorn ncaen lod sig omslære, dersom nonen Dilde retfcerdiggores ved Lo pen, da stnlde saodanne vide, at de llIavde intet nsed Kristus at gere. wen var saldne fra Monden Endrsdere der man ogsaa merkte sin: bric; Galateene, som var blevne vbelaatiae i den Hellinannd Kap. Z. L. Hvis de, som havde smaqt GndH nebe Ord i den Grad, at de gerne ilmbke ndredet deres egne Øjne da sit-et Ordetsi Forlnndee dem, som »Ah-dek- ea Talnemlinbedsbevks, 7bvig de var nnset as Paulus sons snldne fra, san Vilde bnn not il·e »New daa at oznvende dem, oa han Dank det beller itke, men sogee at dindre Frafald oa faa dem til at Linn sreini Aanden. Tln knan bot ·r.el leller itle ved at sorveeenge Or ktet presse vaa at nwdbevife det Gudz ier sein fegen at ,,det et umuligt. at de, som en Gang ere dlevne ov lnite ca have smant den h«nnnelile ·(stave rg ere blevne delagtiae i den jHelliaaand oa have smaat Guds anstl Yde Ord oa den tillommende Ver-i dens Keekftet og snlde sta, atterl kenne fornnes til Omvcndelse.« Jen. lan itte heller indse, at det heb-veg for at saa den Sandhed stadsaestet at et uomvendt, vekdsligsindet, vat lro, døbt Mennesle lan ninvendes. Oa endelia tan jeg ilke indse, at vor Kirtes Betendelse vil have os til at leere dette: at et omvendt Men nefte, en fand teeende Jesu Disti :sel, et vielels«at Guds Born salder nd cis Naadens Vaat, naae det over ileå af noaen Mast, som s. Els. at feenceate ssn Heere ellee nogen an den L«verilelse. Saa lange Gudg Batnet itle qivet sig den til nt »amte« Sond, giver sig hen til nt »vedblide i Synden«, saalænae de! virlelia forsaaee llgudelighed oa d-: rserdslige Begcetinget og hclder st; sit dennkinmhen »i hvinen Gu: daalin forladek al Synd t·gelia«. svm det heddet, saa bot vi itte nceg te den, sotn betendet Synden, as kave Del i Kristuz selv om vor Belendelse bruget Ordet vaendelse oa Stkiften ligeledes for at betegne ket Sindeln·a, lzvormed den bodsasks tiiae Snndet stedse paany tlynger fia til Naadestdlen Med disse Bemerkninaee vil jeg anbesale Post. Fnlel at lasse sin e nen Prediten aodt iqennem, seette den i nsje Forbindelse tned Rom. L, l7——21 og ledere og bedee Bedi ser for agte lutbeesl Leere, fee ban antlaaet os t Den forenede Kette inen. P.P.Thotebd. If f sc Tet hat slet itte undeet os, at innen hat taget Qssensiven imed Past. Fach og det stulde tlte undte :oL, ern det havde meet bedre et la Jde hanc— Prcediten ligge. Lad »Den Inoesle Synode« væte ene om den tisivlsomnse Aste at gaa paa cht tetjaat blandt Brødte, at sinde Stcei Ver i Besseres Øjne. Blivee de ene km det, saa tabek det en Del as km Interesse Desuden —- lad as tren te nna Etlisostelen Jakobs Ord: »Mi ne Bredrek itle ers-Enge as edet blive Leerere, bit-ende, at vi slulle sna des stsete Ansvar. Thi vi stsde als« le an l mange Ting; detsom angen. istte stsdee an i sin Tale, han er en suldtommen Mand«. Vi ttor sokvisl itke, at Pastvr Falcs er en suldlvm-« men Man-d. Heller ttte vi et det.1 Men naar nagen lommet ttl at si de an t Tale leller Stetst), saa vat« det bedee estee Apostelens Fort-sanften at hjælpe en saadan ttl Rette medl ,,en sagtmodtg Aand«. « Og hvad sceltg »Den notsle Erz-, node«s Beslyldntng mod os for salst Leere angeme, da mener vi, at den ee baade mvdbevtst og tildagevtst es terteyltelig not. Vil Synoden saa alligevel fastholde den og trot, at den kan fotsvake dette oveesor Gud on Mennesiee, san faartvt fandeng lade det veree deng egen Sag· Ali bat andet at belier end at tckvles med dem demn. » Red. It Urs- Kommtuset do- Om. Oe vom-me l vmst til-ej Uddtag af Essen Hr. Paul Peterer, Danish Luth. Publ. Honch .» s« Blair Mist-»O -. ..- »- «! s . Først fpler jeg Trang til iu- fak lkjertelig Tat for Dansietm, sum DE : san venlig sendet mig Aar eftek Mr . Naar ieg hat læft den, gar-r den rundt til andre, fom fetter Pris paa den og over fauledes en stille M-«Ssionsvikksomhed. Gud vet signe den-J Gang umbt Imtking iblandt vott Folt Dcrnæsi hat jeg en Anmoduing til Dem, som jeg umser Mek cui-I web at fremkomme med. forbi dequ iOpfnlsdelse medforet Arbejde, hvoraf De i Fordejen bar mere end not. iDoa det kan indssmntes til at sen sde nig to Vldresfer paa et Brevdom nemlia gzens Direns oa -s-— -—— — jJens Dir-en dar io des-at Anstatt icn, og feg sinkde meaet ønske at dess. le noqle Breve med bank, om mu Hat faa bam til at holde wonqu fct os over sin Reife. l I Mcd brodersig Ellen «- . . Red. san twlvfe boade Btevsskfve km og andre, som memtte saste ct komspondere med Jens Dimh at Breve adkessereder Latimet, Iowa, ristnok vil treffe hom. s--—-- -«--. Os.—-— Referat ·fta Trinitatis Semis« rsäums Hedningemigi sionsfotenings 2det Blatgmsde afholdt pag Stolen 21.Jan. Mødet aabnedeg med Sang on Lxsningen of den 96. Same, der efter Bon, lebet as Ncrftfokmqnden, sim begtnndct van Formndenk Fraun-r ledede MedeL J Sekketæreng Referat, sum blei oplæft og godken·ot, derettes bjankt nndet, at Foreningen i det fvundnis Aar er votset rned Hensnn til Med lekncsantai. san nt den nn stell-si 148 Mediemmen ätusserereng Rappe-It :««is·!e· nt der rot 861497 i Küssen If willen Zum det dlev besiemt at give to «Trediedele til Japan- og en Tredie del til Jndinnermigsivnen Tereftet foretoqes Vase-. Prof. J. P. Jenfen dled holst til Fotmand og Prof. C. X. Han scn blev genvalgi til Kasfetet.« Tit Revisoret valgkeö Studenterne A. Hofgnatd og P. C. Voulfen. I. Modet bessuttede: nt give Fo: csns"naens Kassetet Ret til omtrinq HXd 1. Mai d. A. at uddetale us iden damkende Kassebeboldning to thediedele til den as vote to Wiss neuen Jndianek- ellek Jus-unwi Ifronen, fom ved den Tid et meft »tkcrngende i peknnicet henfeende. oc. »den øvtige Ttediedel til den, sont er i mindre Trang. Kendelsen desan kmaende stulde afgives of Satnfun dets Kasseter. — 2. Foreningen ansiaffet Bisse-. som omhandlek Hedningetnigsionem til enVætdi itte overstikqendesläosl samt at Styrelsen sorger for at fu«-. Braernr. den ene Halvdel i det en geme, den enden i det dansie Sprach sk. at Nesnltatet af Modet ossent liggøkes I« »Dansseren«, og at For eninqens Sest. fortsættekKonespon danken med Hedningemi.ssionsfor entnqu i Kenmate N. Dakota, famck at Modet sendet en hiler til demn Fokening. 4. at, ncmk et Mediem i 2 Im ikte hat indbetalt sit Kontingenh skal sannne Medlerns Navn udflet tes af Foreningem hvovimod, om vedkommende igen maatte Inste at blive Medlem as Foreningen, lau det sie, naat de fokssmte Kontiugew tet endete-les. Der valgtes en Newsletter-Abwi te, bestanende of Priester-ne Kr. In ter, h. We Bpndo og J. Magnusfen Eftet endt Fortdrag blev Msdet bckvei. J. P. Christianfem Set. Sktøbelia, bog steckt ·.(kkiftelig Foticklling for stvre og smaa, af M. v. O. Dvetsat fta Tysi ved M. Blei-del DOnne Boa er anbesalet og udgtvet of Krisiella Forening For indre Mission i Dan mark. 80 Sidek, Ptis subb. 25c. Send for denne udmcerkebe Boa — Ftimckrket modtaoeg.