Yed Zrneit
Sneftotmen.
It Tut fra Nybnggerli
tett Amerika.
Rervcerenve Trcet fra Nybynqer
lebet j Amerika har Post· Jensvn
flirrt ipfamlet ei eller endet Stets-z
her-ou og saa nedsirevet Vet svr
»Kr. ng!.« Det er faa virteksgs
dedötts og saa sympatetist, at mars
qe If os, som var med i den fto
re Snestrrm den 12. Jan. 198«",
the kan andet end- gIXDe es ovxr
ist kcfe det og fele os. tgknexnlkg
rnos Post Jensen, fordi bin For
jienret os dette ene Troet kkankt
MJunge andre l:gnende, der Etextes
rsg Iæstes om i den forkte Tid ef
Ler Stormen ths Red.
L
,,Jeg hor altfan ikke nfvist ban
gftertrnktelig not«.—— Det Var Mfs
Pol-terr- førfte Tonle, da bnn sn
den unge Farmers heje Ztitkele
flat- henne i Døkem
Hun lob scm innen Tinzr m Fest
satte Undervisninaen med de san
fmaa Born, som til Ttods for Den
didende Kulde var komne til Sto
Tee i Dag.
sehn Tiling — Former-en -— lcr
sie hendeg Tanke, og en merk Rot
mebolge siyllede over hans Annn.
Mes saa beqvndte ban, tortthnubs
lende over Ordens« at melde sit LE
finde.
»B? tun vente en Sneftorrn bvnd
Meblik det sial vere. Jeg tom for
di med et Lces Halm: Heftene bandt
jes herude i Lcesiden. Hur de
Mdsel not hetinde, for det Inn
He. at hverken De eller Bornerte
san komme hiern, inden det brnkser
III
Mist Palmer havde løftet Hv
vedet — men hun saa itte psa
W. »Det kan vel ikke blive sag
farltgt«, mente hun.
Endnn var hun ttte vis paa
ct han mente sit Ærinde.
Tiltng maatte bide sig i Lieben.
.cu Snestorm paa bis-se Egne tan
viere meget farlig.'·
»Ja, ja, —-— hviö det san for«
W Dem« — hun Vrisfede pag
Ordene —- »kon De jo godt heute
Ding nvget mere Brende«.
Ue paa Fuchse-Treppen to
vede Tiling endnu en Gang. Hans
Olik gled underspgende hen over
Himlen J Syd var den tlar blas
— men i Nordveft jog en graa, starp
Muset Skymasfe sont en svulmens
de Kiempebølge ind over det lyfe
plat.
Orn et Sieblit vilde Solen blioe
dcllei.
Ttling saa over mod den nenne
sie Form, — hans egen —- der var
sen lille Fjerdingvej dertii.
Skulde han hellere tsre hiern; det
dar der i hvert Zald Tid not til
—— mm — —
Saa gik han ned til Ottenhe
fturet Da han tom tikbage der
frq need Favnen full- af Brande
Mee, lagde han Meerke til, at
»Um var bleven uwlige — cg
Idet hun drejede ern Histnet, greb’
set sindsisd hern, og han blev i et(
Eis Iynget over mod Stolehusetg
Tropen
Illing bijede sig for-mer« satte
Brendet pp nwd chgen og stagede
Hg fanlebes frem, mens Stormen
bed i W Han mactte bore sig
genetn Iotstuen vg et tznende
M tnd efter hem.
han hat-de lasset Btændet vev
og lau pp for at byde For
U »das-de han« at Mist Palmet
M Flehen bieg.
Luft-et list-r sth raubte hun
qsmyg ap sit-neue tumlede
medskrtg tnn mellem have-andre
og mass M Osten
»F bitt-et her« tptdnede John
ZEIT
Z
J bei sama-e for en Tente dein
M W: »poet- bltver der
Jst- dec var for sent. Sterns-en
»Diss- II tir iratte Stils tnd sur-erhu
Un gutantetet Kur for
mustrhoider. Kloende, ind
« ruhige, blpdende eller fremskudte.
Mbage ftu Avothekerem
II »Von Okntment« ikke kukerer
s C M 14 Dage. soc.
.
It todt-c.
Vsnk ef» Prn s. Haut-der rtfe O! s’ bet werde
mildem-Linn tude Sonnen T» in » en kommu
tmiej Akksitsi hoff-It os: jsa ita: se7«de C« isr on Hin-Z
aum non en entett dient-nebenanduns. iom heldusdede
Im Vorn oq Inn-e »vor-S.
Mas. G. sum-mens.
Box D. Rotte Dame. lad
aabnede Kæloerlemmem »Hu ned
rrsed jer allesammen«, kaabte han.
Lzererinden jog Bornene fckan
fia og lob san selv ned ad sikkldek «
trappen stt tom Tiling. i
Er Zelund efter loftebe Storneni
Hufet op fra Grunden og tev bet«
dort over deres Hoveder. l
Bornene sad sicelvende af Aant
oa Kulde ca trnttede sig op til LE-;
rerinben Vindstedende sta: ned til
kern, oa blindendeEnemaLsset hvirr:«
lebe samtnen om dem.
Tilina foritob, at det maatte bli
De den visfe Tot-, bois de ftulde b·i
Ve der under aabcn OimrreL Tot
tunde itte ennana tænteå, at der
tunde komme Hjæm Frlt tunde
ikte End-e Vej i det Befr. Tanlen
prn Heikene fo’r atter asnnem dannl
Jikknn krob et Var Trin op, fisa
lssn akkurat sit Hovedct frem over
Kælkserkanten Storknen var nu ble
sen Zxrtsn on itodiri. Den rev Hnen
n7 kWn, faa Haaret fttittede t"l alle
Sitten Jan maatte miåsfe nseo
Tini-ne der blev fulde af Ine.
III-I tunde tmn endelia faa Ka
over mod Lcesiden, bvor Heftene
barde ftaaet.
! »Au« — det lob sont et Jubet
ssrta Han san, at Storrnen itte
bavde tunnet lofte det Hjorne bott.
pVasabraedderne var blevne solintteke,
red, at Loftet brød naa dem, men
tse tiod det. I
« Oper Praxde oa chklteftumrser
trat-lebe ban der ben: Jo, der stxo
«:«.irtelia Hatmlcesfei. Pan Grund If
Lsxssetz Trnt var det væltet om Paa
Siden. Heitene var bortr. Maasse
sbnvde de siidt sia los af Seletojet
og faaet tncettet Stanaen. l
» Men derinde —- i Halmlcesset —
naatte der tunne blive Ln og Var
me. «
Tet toa itte lang Tid inden alle
Boknene — i en lana Natte, thin
rende ssa til hinandens Hemden
nied Tilina i Spidfen oa MifsPal-i
mer baaefi. naaede over til Halm
læsiet i Læ bag Hjornet.
De mindfte —- sammen med Lee
rerinden — maatte bore sig dybeft
ind i Halmen Saa tom noale
ftorre Deenge. De var godt dast
ktede alle samtnen. Kun til Tilina
rat der tnap Plads. Han tunde illa
faa Foddeene ind under Halmen. i
Han forstod not, hoad der ven
tede hans Fehden for der tunde
jttte tæntes paa Hielt-, for Snestresg
lnven horte op. Saa trat han Bes!
nene faa tret op til sig, fom ban
tunbe, og sogte at holde Foddeene
i Bevægelse. Men det hjalp itte.
Lcenge eftet, at de andre — nd
mattede af Angst og Tanker —- var
faldne i Sonn, laa han vaagen
greben af en stor, spinnt-erng Gier
de, fotn han ttte formaaede at givei
noget Naon ellet vende noget Stedg
ben
Hyoad gjorde det, at hans Fsddet
foklængst var blevne fslelseslsse nf
Froftbiddet. naak han bog tunde
ligge der — som i en stor Ssstende
seng og hore Rande-breitet fra le
bende Mennester. En barneglao
Tatnemlighed fyldte hans Sind,
fokvi im tynteg, hcm hat-de faaet
Lov at vcere ltdt til Rotte.
Og dybest var Taknemltgheden,
idet han fotstod, at nu stuloe hun
aldrig mere kmme tause, at han
var kommen for at ttænge tnv pas
heut-e, til Ttodz for, at hun havde
afoift han« Ketttgheo Nu ßulde
hun tun tænte paa ham sont en
Ven, en hjclpet — en, hun godt
tunde lide, forvt han —- en Mant
uden Ist-der —- allwig were tunde
tndbttde sig, at hun tnnve bltve hans
hattet-. Og hots han siden heu.
naat Isddetne var bleven amon
teteve, alltgevel tunde bltoe nogens
lunde stetig, saa stulde han vel faa
Lovatsehendeogtale medhende
— som to Stsiende latet web hin
anden, foedt de bat haft Ltvsfleelme
ttlfcelles.
Reste Morgen blev de keddede t
aod Beholtx Der var tun bet M
Ttltnas Mon, seen der var gaaeti
Lokal-rann t. Man maatte biete
Hain pp i Streben og feeaae ham paa
Banden Mka Palme-.- fad oa holvt
Hans Hoved vone, for at det ttte
statt-e gote ondt, naae Sieben In
rede over Ueij Mem-heter
Z.
Det varede halvandet Aar, inden
John Tiling blev udstrevet fra Ho
spitalet. Legerne havde vætet for
medlidende første Gang, og Kolds
branden havde bredt sig saa meget,.
at de til sidst havde maattet scettI
begge Ben af op til Knceet. Der
blev sat tunftige Fsdder til Stum
perne —— og nu kunde han virteltg
gan. Ijten de korte Ben til den
Velvcksne Kwp tlckdte ilde.
Mens han laa, havde han regel
mcessig faaet Brev fka Miss Pal
men J den senete Tid havde han
oasaa selv kunnet strive. J tolige.
iævne Udtryt— som over for enSss
ster, han holdt meaet of —- sikev
ban. La med samme Fslelse las
fte han bendes Bteve.
En Ins, vatm Sommetdag blev
ban udsirevet, Og Miss Palmer ben
tede ham i Vogn. Da Hospttals
tarlen baode bjulpet ham pp i Vog
nen, aned han sig med et stille Smtl
til Rette i Sirdet ved Siden as
bende. Oa Zmilet blev en Smule
lnfeke, da han opdagede, at hun ist
rede sine Øjnr.
»Ja. det er io bleven et Par sklle
Summen de Ben«, fagde han« »an
Ben er det bog.«
Hun svarede itle, famlede tun
om efter hans Haand og trykkede
ken.
Saa satte hun Hesten i Trav.
Men da Nybnggetne nogle Daae
senere holdt Fest for deteg Borng
Redninasmand, sputates det, at han
— Krablinaen — fnatt stulde gif
tes med Misg Palmen
For hun havde sagt hom, at hun
tunde tlte leve uden hansKærlighed.
hvis Livsslckbne var bleven tnyttet
samtnen med hendes.
Og inde i den By, hvokhen de
flnttede —- hun sokn Læterinde, han
soin Strivet paa et Kontot —- men
te FolL at det Snn: hvorlebes den
siante, fmutle Kvtnde hvet Dag
fulgtes til og fra Atbejdet med den
trivvende Mandsling, var en hel
Aste for Mennesseslekgten.
sOg Jokin Tiling tcentte det sam
me. Hatald Jensen.
»so-— - -- -s—
Vor Natur.
«
,,30m bekendt s— , saadan
fkal man altid beavnde. Der IV
rser saa flot, som om man »nele
der« sig til at tale om noaet, der
er Laserne bekenbt -— fom om man
reanede det, man siget, for Smaas
läng: man kunde let siae noaet merk
tmrkeliai. Det var noaet as det.
der — i mine unae Daqe —-— impc
nerede mig meft has GeoraBrankes,
tienne Flotbed, bvormed ban saade
,,som betend-F eller »som De vers«
orn Tina, som ingen af os hat-de
mindfte Anelse om. Saat-an kuntse
det omtrent Inde: »Som bekendi op
boldt den poler Diater Jmeritinsii
siq i Sommer-en 1897 paa Slottet
Varcw hos sin Ven Grev Potowi
sii«. — Der var naturligvig ikke en
enesse af os, der vidsie dek; men des
mere fette vi as imponerei.
Altsaa: Som beten-di levede der
indiil for nogle faa Aar siden i
Amerika en Tænker ved NavnErner
son, en brav og idealisiisi Mand,
der hat strevet mange ksnne Tätig
men som har saaet en ganste ejen
dommelig siks Ide, nemlkg den, at
der ikke er nogef til, der hedder
Synd. Han fsrer kigefrem en hef
tig Kamp imod Synden, d. v. f.
ikke irnod selve Syrian Magi, net
op itke det, men kmosd Ord »Synd«.
Det, han hat as indvende imvd
Kristendommem er just det, at den
taler am, at vi er Syndere, og at Isi
sial angre og Mat. M stal netoo
leve i Overensstemmelfe meb vor
Natur. As tale em. at des eller der
i vor Natur er ondt, der er umringt
lsstt naar der er vor Natur, saa ssal
vi leve efter det. »Hm du kalder
min Natur vjævelst, svarer jeg: nu
hel, saa vkl jeg lebe djævelsix thi
Livet og Lyllen bestaar i at leve
i Overensssemmelse med sin Naturs«
Karte Leser-, nu maa De virkelig
Me feje wette of med at «sige, at de(
er nvaet Stadt-en for M er just
Iden aller nyesie Vigdom Og ganste
Fortstelse belbredet
vaa en Dag. Tag Larative Bro
mo Quinine Tal-leih Penqene M
baae fra alle Apothekere, hvis ikke
bklbredeL E. W. Gtove’s Navn paa
spet Æsie. 25c.
I
.e seicht- enktsvs II -
Full liess zwewa Art-Elt
nme sit Dank sk nuosrcqwkwdk -
JrEvknsons nEoIctNE co. ni- l
nift kunde man være lilbøjelig «il
at se paa denne Erllasring om, at
der ille er noget til, der hedder
Zynd, med del lamme overbckrende
ZmiL hvcrmed man lasset om, at
der en Gang holsdtes et Mode, hvok
man vedtog Ined Stemmeflerhed, a:
der bereitet ilke siulde være noget
Helvede til. —- Men det gaar nu
som sagt ikle an.
Studentersamfundet i Kjbenhavn
bar »som betendl« opreltet en
Sondagsllole i Modscklning til de
Srsndaggfkoley hvorBørnene under
riies i Krisiendom Og en af de
unae Mænd, som bar med den at
ais-re —--— ieg vil ille nævne hans
Narrn del er »Snnd«: ban kan godt
blive ei meget fornuftiat Menne
sie en Gang —, han bar just for
llaret, at Nerven i den nne Son
daasflole er den Einerleiser The
rri om, at der innen Snnd er til,
rsn at det gælder om at folge sian
tur.
Helt vittigi svarer Dialeren Jo-;
bannesJøraensen beriil: Alilaa stcl
Lærerne i denneSkole liae lom faci:l
»Du, Peter, er en fliilig og cerligl
Trenax del er nu dinNalur, og der
for sial du site-be at blive mere vg
frnere flittig og ckrlig. Men du,
Gang dn er en doven og »Situating
Drena: del er nu dinNalur, og der-l
for sial dn strebt efter at blive nie-;
re og mere doven og leqnagtlg« —’
i Ja, men hvordan ian Maine
-sler dog finde paa saadan noget«
GallimathiasZ — Jo, del er like
saa lasrt endda. Sagen er den, at
i og for sig er Theorien am, at vil
·slal leve i Overensliemmelle med»
vor Natur, fuldsiændig riatig. Jn
iet Versen kan blive lylkeligl nd-n
neiop ved at leve eflek sin Natur-.
Mensporgsmaalet er verlor just:
bvad er Menneslets Natur l Grun
denLZ Dei er Knudepunllel i Sa
gen.
Her lvarerKriliendommenx Men
neslets Natur er egentlig godnnens
ider er siei et Syndefald; der et
kommet noget ondt ind, som er frem-?
wed for vor Natur. Hvis de ni;
sTiendedele as et Mennefles Besen!
er Løgn og tun en Tiendedel Sand-!
bed, faa siger vi: den ene Tiendedel
Sandbed er bog bang Natur — og
det er hans Lvlle at leve l Ober-I
enslremmelse med den,
; Men vil man intet vide af Synd
ellerSyndefald, saa bliver man nsdtj
til at reqne alt dei, som i Ziel-lik
let foresindes has Menneslet, med
til hans Natur-, og saa maa Leise
ren tale til Bornene saaledes, som
Job.s Jsrgensen Tiger-. —
I Dei er mærleligt — jeg ved like,
om vi san være del belendt —, men!
feg trot, at vi enfoldige Mennesier
der sidder omlring i Kragene, syneg
at der er mere Mening i den gam
le Bereining vm Syndefaldet end
i den ny Bisdonn K. Vierte.
-»..-.—-.--— - - —
t
Bl minnt
En Mund i Ambaw paa Mada
gaskak var plndfelig bleven blind.
Han havde siedse veret Kristendomss
men fjendst, stønt han of og til hav
de hatt lidt om Gwd. Nu hskte
hem, at per var en Leach der kunde
hell-rede ved Bon; ham sendte han
Bud, Vm han kunde bebe for hom,
at hans Syn maatte komme tilbage·
Lærkten bad, og Manden synteg,
at det begyndte at kyöne for haas
Oft-Ie, men da Lamm en Mauned
eftet tom igen, var Monden frem
·deteg blind.
»Du er ikte bleven seende, fort-i
jdu hat drutket Brander-tm og for
di du hat keholdt dine Ufgudet.«
—- Nej, det bavde han flet itle
gjott. —
»Tilstaa oet tun, du hat gjorf
det·«
«Aa, ja! naak han siulde sige(
Sandhedem saa havde hcm drullets
lidt Brandes-im men Afgudetnes
havde han btændh han hat-de kun»
beholdt»et Stylle Blaatm, som al
tid hat-de vist sig som saadan en
skcerk Gut-; det havde hcm ille nen
net at stille sig ved, men havde faaet
sin Stifter til at gemme det.
Man-den kom paa Hvspitalet og
Mev opereret. Da Bindet senere
blev taget af hom, og det visie sig,
at han kunde se, spukgte Leg-n
hum
ffifcil nggngskvinaert
THEfl1!(-Z(I.Isssfi«s.ss«ssiu ist Zu«-«I-«-(«M cis Unilcksisstnffkkla
Sendu- jssjk Muth-ji fiis s ir IU lmspg lksshmscilinxz us spp Him
prlchtninckur -«»xd«p1-cp»«ishqi1hhwu4pl»-Jslxpgæ
Mos.Ht«ic»-n --r lnllkzx m: h ulJlspliJ sur ullss ful« Js«l"u« Häus
Uvmmlcrs Lidclsssn hrn Imr l-«Hn(1(—t usw«-;- mange- lu
Hin-los and owpsistskl·«1«—ts«?«s luinkh r. Zum Izspnnrm Inln An
b»s-"suskwu«»tni1»h FO-««t«ng«-ptk»41wpck«d« qursmu
UND-s onsl »Hm-»- N us th Ess- (--,- Hiln Uhu
MRS. R. D. 1«-"f-TE"I«TER. Den-»in Mich
« « LI
- nmxxzk
III oo nunm,
wiege Icvjndcr · Smantcndc wo
Spgclige lpjgcr
vil sinds Simdhkd og Smrkk i
D r. p c t e r ’ g
Kuriko.
Trne gunsle, oelmmxsde Mibdcl bin hinkt Eselshn IZUff I mongl »
ulokkeltqt III-Jn. TH U nun Wut-m n« Inn s.: Ei( Hi Nu «.«!"·kml"-I« »Um «
Habt-r i jxxesmsl Wmh Wust W Mund-um iskaJrL1.s.«1111:n«. Ist hcl
bnlscr pmndnsk Duvcdpmu mutgmcr tobt Nimm Fuhr muss .·(1 trugme ·
op ljcle Cum-Unl.
Dr. Pest-AS Wut-Ko can crholdsiks m« specile lexinnr «.l» bit-im
im Aadtitannssh Sinn til
ok. not-Or kshknoy, III-III SO. Hoyms Ave-« Cui(··«;.:0, Ul.
H
»Naa, trot du endnu paa Blas
tmet?«
Et lunt Smil trat op over Man
deng Ansigt, da han svarede:
,,Nu er Doktoren mit Blaattæ.«
Men nogle Uger senere sod han
med sine siote Hornbtiller pcm i Am
batovinaly Kitte og bei var tydeligi
at se, at han var helt med.
Do han fmete kom for at sige
FatveL sputgte Missioncknm
»Er Doktoren ftemdeles ditBjaai
tm's«
»Nej.«
»Hm-r et det da nu?«
Han pegede opad. Dekeftet sag
de han Farvel og drvg hiern.
Jnlestietuen 1904.
Vi hat endnu en Del Julesijer
net, som vi kunde Unste, vote Ven
ner vilde ksbe af os, fotdl vi net-,
M vil bringe Julegfkkde M deres
Hjem at faa en dejlig Jukng med
to saadanne smukfe Billet-eh com
folget med Julessjeknen i Aar. Pri
fen et 50c. Billet-eine et det vcrd
alenr.
Dauish Pol-listing Dense,
Paul Peterseth Besiyter.
P.S. Tidllgere Vorgange feiges
nu for Boc
Judicmissious Almauak l905.
Kpb en ordentlkg og god Alma-;
nak med kristelige Fortallinger. Jn-;
dre Missions Almanak hat vundetw
stsne og ststre Udbtedelse bat-de i
Gemmqu og Amerika. De Lan ille
være belenbt at bkuge de simple
Medicin-Almanaktet, sont ubdeles
krit. Dei et ingen ordentliq Als
manat at bruge i et hie-n.
Jndte Missions Alma-tat kostet
iu« 20c.iItimetket-1
oANssn pu Ists-Wo non E I
tszLÅuc Ir« P:’
Almauokken »Dasmqtk«f 1905.
Jllustteret Familie-Material
»Danmott« indeholbm Kalender
for 1905, Statskalendet for Dan
mctk, For Landmanden, haandbog
for has og Hiern, J ledige Amen
Btogede Jndttyt, To katælliugeh
Mattedöfortegnetsr. Bilag 1: J.
Exner: En AmagerstyL Bilag
2: Simon Simonfem En Kyllingi
hone. Bing Z: Malthe Engelsted:
Tit MI has Jnspektsten. Bila
gene et Kne, fertig »En Ame-get
del«, Mbystt Tom-net Selve
Almanaken er paa 48 Sider i Om
sstag Stsrtelse 8by10 T» og kostet
— frit tilfendt — — med Bilag 40c.
Dank-h Publlslslng Haus-,
Eli-. Neste-M
l Julckofcr.
l Vi hat nogle faa Etscmplarer of
den bekendte kigt udstyret i Dan
mark udtommende Julekofe for
Him. Pkis 65c.
Ausgang 1903 Priö 50c.. A :
Igcng 1902 Pris- 50c. Julealbum
for 1903 Ptig 50c.
Danish Publishing House.
Blair, Nebr.
DANMARKS KORT.
Stett-ehe 23828 Tut-uner. Trykt i
fosskellige Pan-eh vjxcr Matt Jers
bsner. BycIJ Kot-Manier us Mit-Many
samt alle isctydelipze l«undsidyek, stott
Gasirde os( Kirken
Time-mirs i en Papruuk kxwtofrit ins
(5c. i Prjmassrkeh Loh-Nr anlt MIMI
but-de ej» et Kot-( If Ums-uni
OANISH i.UTti. PUZL HOUSE
Bluts-. Nun-.
Moder-wadet.
Svolso l St Ub. its-se
isg sknvollsnsh ad
- arbojdot St Bist-til
. Anker. Mi- no i
»aus two-sag no
128 sieht-, taub.
ts- Pris we. «
Alls Betrübt-For
- Mo- na Moos-cult
Dsntsd Publqu
ll use, som mu- ovokumot Ruhms-got
»g Ist-Ia Forli-odiosen It Wo Ums-—
llgo Bog
Nervesyge Mænkll
! Akslcklst sc et texts skimilnsvlslt
! Hex-ein sende- Ikit tll Mit-ach son
! del-an k Hin-Ip. lagen c» 0. c) elle
J Pkavosmedicsnsflunvhux. II- Les
) den-as Must- tll hattet
« Nu wiss-Ju- kr. It ch- Uscnch klet- som Ist i
! »- nwkhms s-» muss-» -»« nennt-de ·
! km( Is--ls-n«(1. vill t as til mit Icsmts »- holst
up m- et m exk) c met-tun- ists-(1.,Pssvemsi
) sti« tun-U Helminthum-« »so-her u.-.v. Ins-I
uilhulnsnx passiv-as « sue-Unsinn sisdis
, M wag-« s dich- t minnt-r Fokssjclscss,
» s ruhte-r tiIs1««-Uselts syntkstmet ok sie-sys
«I»mm--I-I ulusldssnsdrlix
j-« tm- mssv i ftp-e » us Pol-me It
Ins-d sssssytmäsh nun-»n- KristapichNsti
e«nvuklse(i.(luskli.« Hast-mein lseJsssscss s
g nltet1.ttilst dls Urian-, Hlyhsrh Disticho
såsmsrtek klug-sein« slmimleli Zwist
». I. v . o: ju- v««s Cum ans u It soc-C
Splcdsllptesn ZU te ok Usemieideb seien
ilus tu Ipliws nokct liess-. Tll Ists-I sey
»i« til Si ektlk o- mais-ne mi- ser me
(«« its-auswande- l.tese·. tin-Ie- tsvis se
««-·- link je-« lass-staunst hemmt-desi
Ie·-(—·-pt««n.dumm«-lesus Dunst-komm
sFotv--ksns. »s- cls iec II pfui Esset-M
list-eins v-d. »vor vom-Ic- sst des es II
Mike hgseskt tust-l Utah-h list Pf bestsit
««t sc molk-e unsre. hvotfok jess U sah-sk
qym vil hur- kes. o- smn Ists-het- UI III-.
»mi» en Uslu » sc des-ne pecept Ulll o
mHI nennen-« e kamt litt t als-anei-- s
tis Ist-wohn III-end I Lin-let- sorsselbk
»He list iulkt mst Rund oik kommst de e
L- seu les-spl, ms »s- lssk l damit-defi- If
"I’sl(m-mligss«lslskeve. sum sehr-sieh si
clr etc list-wie huren-de keu- ten irrte-Its
vtsk osn Kinn-sonstwo ss statt sc- meu do
ufaclssss Dies-lichten on ils-n H- naudsn Ihre
v--t, IO cis-c Iwnkdnsdss Ist-n its-- til en tin
I» s-« po« H kmn A »Ein-In nm De skul .
»te- Ide ts- c mmt ones Ahlnin It Recep.
kosts. muntre mls til m tin-limit- lagstmlcilft
sie-r Ich-ca o. t-- · sem- jes slet «ek»e.locuci—
sm- ht ist shklltlis dran-ask met
-lseks iltltc Jpq pøculek lnmsntimt c· O. D.
Im- isssen ..s«-lseme" s- nnng- slsss for Z
Umaer- mi Pengss out-I- Imstvlmces Med
--i»ek. simn Ite v« have-, » mutet De mls
ist-se asrlikk o-( nett-ni- lsl e Upnseesndch
imst- (1 Use-m kri sur at til-lon- cni iden
Avir. Blei-h- il).»k. Issl den-so Nots I list
»s- sske ilrlus Ivnlls met-e. us De- slml Au
at iltlte sue ers Be sk« ers. Kruste-soc .
Is. ist«-now sox M. tut-Lea lu.
