Om Præsidcnt Krügen
(Smaa«lpistorter fra hans Præsidenttid og Ungdom.)
Sie antnes Ltvewrigt, den Gang Minister for of
fentltge Arbejder i Kapistoloniem soktæller orn en Hering,
der lod sig presentere for Krügen Hertugen var ellerä
itke egentllg indbildst, men manglede aldeles dkplomatiste
Talegaven Samtalen —--—— otn man vil talde den sauledes
sps-s blev sprt ved Tolt og lød sont folger:
Hertugem »Fortcel Prcesidenten, at jeg er Hertug af
O. M. og er kommen for at hilse paa ham.·'
Krüger giver et Grynt fra sig til Bemme
Efter en Pavfe siger Hertuqem ,,Aa! fortæl Prcesi
deuten, at jeg er Medlem af det engelste Parlament.«
Aretiner ryger paa fin Pibe og giver endnu et GrnnL
Atter Pavsc.
Saa siner Hertugem »Form« ham, at jeg er Medlem
af -—,« han nævner et meget fornemt engelsi Selslab,
der tceller tronede Hoveder mellem sine Medlemmer.
Krüger nitler og grynter attet.
Hertugen betcnter sin; mon Kriiger endnu itle hat
en Jde um« lzvad det er for en Gest, han hat-? Tilsidtt
stger han: ,,Mac1fte det tunde interessere Prcefrdenten at
horc, at jcg har væeet Vicetonne.«
Endeltg siger Kriiger: »Hvad er en Viert-Inge?«
Heringen sparen »En Vicetonge er en Slags Konse.«
Krüget ryger t Stilhed, Vender sig saa til Tollen:
»Es til Englanderem at jeg hat verret Knxgbnrde.«
Samtalen var endt.«
En Ameritaner, Mr. Binelow, formellen at da hnn
fsrstr Gang vilde htlse paa Krügen betragtede denne ham
first lange og indhyllede ham i Tobatssiyen Krügers
fsrsie Ord fom Svak paa Hilfenen var just itle, bvad
man lalder hvfligc
»Er De en sf disse Ameritanere, der løber til Dran
ningen, saa fnart der et lidt i Besen?«
Frn samme Haand fokeligger der en Bestrivesse as
, Rritgekg Person. Der ganr det Ord om hom, at hon
ltgnede en Ko, naar han hvilte sig, men en Live, naar
hau reiste sin.
Hvis man ønsier at vide, hvorledes han san ud, cnnl
man ternte sig et sammensat Vllede af Abraham Lin
coln og Olivek Cromwell med lidt Lighed efter John
Bernh omlring Øjnene on Benjamin Frantlins Mund.
Krüger bnvde et temmeltg smalt Hoved, høje Stnldre,
var 6 Fod bøi eg havde nalrnindelig lange Ven.
Heft. Dette beviste han en Gang ved et Væddemaal; det
loder neesten utroligt, men blev betrceftet as ham setv,
sisnt han meaet nødig talte om sine eane Bedrifter. Han
var 15 Aar den Gang. Ved en anden Lejttahed lob han
ont Kern med npate Kasserhsvdinar. Der var udtat ftore
Prckmter as Horntveea oa Heste.
Lobet git iaennem stere Landdtstrittet, sorbt ntanqe
GrænsesteL blandt andre oasaa Krügers Indus.
Krüger var saa meget sorud, at han ask tnd ho-:
Faderen for at saa en Kop Kasse.
bang Fader blev meget vred over, at han lsb genneui
Landet nden engang at have en Bssse med; det var lsge
ved, at Faderen havde atvet barn en Dragt Prygl i Stedet
for Kasse than tod sna Drenqen taae et ladt Gevær
med sig paa det sidste Stylle Ves.
Kriiget itede vtdere; Kasserne var tomne et godt
Stvtke ind vaa dam, men han havde snart vundet et
stort Forspring iqen, og da Dagen begyndte at hætde,
var han sna suldsteendtg Herre over Situationen, at han
beanndte at se siq orn ester en Antilape, han tunde brtnae
need hienn Han saa oasaa noget gennem det høje Gras;
inaasie var det et Daadyr. Han tog State, ttytkede af,
neen t Stedet for varten rejfte stg en stor Live, der var
bleven forstnrret as Skuddet. Løven gloede paa Krügen
og denne igen paa Løven. sten trat sig et Par Stridt
ttlbage, og Krüger git lige saa mange stemad; saa be:
gqndte Krüger tangsomt at gaa et Stridt tilde-ge, saa et
andet og et tredie. sten sutgte Strtdt sor Stridt og
holdt stadig samkne Asstand.
Denne Metode er meget beugt, men ogsaa meget sak
lig, særlig da Ratten var ved at bryde stem.
Langsomt og sorsigttgt hævede Krüger Geomet, tog
Stgte og tryttede as. Jgen et Fejlstud, og Krüger stvd
nu der Ansigt til Anstgt med en ste uden andet Vaaben
end en ubruaelig Bisse.
Det sidste Knald ophidsede Dyket, saa det gjotde et
Spring sternad og satdt ned saa nær ved Krügen at san
sit Jordttumper op t Ansigtet. Han tsftede Gevaeret so:
dog at steige Livet saa dytt som multgt, men i det samme
veg sten for hans faste, stitrende Blit, der itte stap den.
set-end den var ocnttent 20 Alen sra dam, saa satte den
paa en Gang assted ei rasende Fort og var i nasste Nu sor
svundet bag en Hei.
Krüger vendte gtnd titbaae sra Labet, medbkingenve
de udsatte Beamten
Je stn Unadom tunde Kritqer lobe om Kap med
t
Enqcmq blev Kriiget forfulgt of en rasende Bøssei.
oq det endda niedens han fad til Heft. Kkiigers Heft var
elers ubmasrtet, men ved denne L·j;«iabcd var den atmet-(
tot, scm Besten bmvnbte at vtnbe ind kma den« (
Det sua nd til, at dekme uliqe Jaat vilde endi- ssrqe I
liat han« for Heft m Mitten Besten kmn Iærmere oa1
nastmete oq vilde snart spidde baade Heft oq Rottet paul
sme frnqteliae Horn. Do vendte Kriiqer sig i Sadletu
lsftede fin Basses oq toq rolig Sigie, mens Hesten var i
fuld Galop. Possen faldt, stndt Iige tvcrrs igennem Hom
det.
En enden Gaan havde Kritger opdaget en Bøffei.
Med hævet Vøsse red itriiger Iige hen tmod den, do pludse
ttg det ftoke Dyr med det ene Forben traadte ned i et
Hut og faldt om vaa Her-ever Kritger var der i samme
Øjeblth men Besten trat hans Heft med sig ned i en swr
III. Kritqer samlede sig hurttgt, sprang op paa« Homäet
Of Akten, greb tat om dens Horn, og met-end Dyret laa
Mc Siden, drejede han dets Hoved ned under Bandes og
drehte det saaledes. Men han sagde selv, at det var et
seget strengt Arbejdr.
Der fortan-h at Kritger som uns var en set-tm
»
.·—-—
Elefantjæger. Mr Bigelcw mener, at Krügerg Bedrifteki
lunde gsre ham vcerdig til at regnes mellem Fenimoreg
Helte
Selv talte Kriiger aldrig om sme Bedtifter — og
naar nean saa ham i Kiefern tænkte man nrcrmestz Han
der sidder i et eller andet Embede, maasse som Praest
ellek Degn. »Kr. Fltbl.«
set-—
En Fritanters Omvcudclsc
Jeg er født i Ncerlxeden as Birmingham, England,
on lom i Latrc has cn Knappefabritani. J min Lætetid
var jeg meget silttig og sparsommelig. Min Mester var
dersor vel tilsteds med mig, og havde foresat sig at staa
mig bi, naar jeg selv engang stillde blive Mester. Denne
gode Begnndclse glckdede mine Fortder som altid aau
mig aode Raad, og for hvem det var af stor Betydnina szt
besokdre init Bel.
Eiter at Laketiden var forbi, arbejdede jeg en Tid
som Svend. Da jeg nn sit slere Pers-ge mellem Handerne,
begyndte jea at sage et tlzckrtshuT hvor hver Aften flere»
Haandvertgsvende tom sammen for at lasse Aviserne,
Paines «Mennesteret« oa andre saadanne Strister.
Jeg sil snart Lyst til politiste Disputcr, og da jeg af
Naturen var notsaa veltalende, lnnde jeg oftere udtales
min findende on over brændende politiste Sporasmaats
Senere udgav Pai»e en Bott, som han kaldte »Form«-: !
i
tt
teng Ttdselder « an som indeholdt de vigtiaste as hanJ «
vantro, andsforncegtende Ansltselser. J Bcgyndelsen gjox
de jea Jndvendingek, men jeg blev snart overtalt til
læse dem, og til min state Sorg maa jeg betende, at jeIJ
blen en ligesaa stcr Venndker af hans politiste som reli «
giøse chnte made-. Jeg beliebet vel ncrtppe at tilføje, it
jeg flet itte ajorde mig nagen ilmage med at undersøge
dem sller raadføte Inig med min Bibel, inen antog alt,«
hvad han sagde, for Sandhed Hvad der egentlisg gjorde,
at jeg antth hans System for sandt, var, at jeg ansiede,
at det maatte vcere Sandhed Thi jeg tæntte: Hvig Bi
belen itte er sand, saa er det det samme, enten jeg lever
itaudeligt ellek gudfrygtiat, retsiassent eller lastefnldt.
Mine tidligere fra gndsrngtige Forældre akvede Ansiuet
set og Grundsatninget taldte jeg Fordomme.
Mannen Gang skygtede jeg vel sor, at den ltistne
Religion var den fande; doa ifær engang, da jeg var stig.
oa ttoede, at der tnn Var et Sindt mellern mig og Døden
Da begnndte jea at spøkge mig selv: Hvorledes stal det
nn gan, isald Bibelen er sand? Og Svaret blev altid:
Da er du nlnktelig i al Eviahed Men saasnart mine
vantro Kammeratet koni, lo de ad mia og forjog ira mig
alle mine indbildte Grillen som de taldte det.
Da jeg Var bleven frist igen, var jeg endnu letsindi
gere end føt, og da jea arbejdede tun gansle lidet, com jeg
i stor Penneforlegenhed Jeg fortalte en as mine Venner,
« hvilten Nod iea var, ag han sagde, at han tnnde hjælpe
mig, naar jea btot Vilde love ham itie at fotraade en
Hemmelighed Jeg lovede bam det, oa sot omtrent 5
Daler tom jeg ved hans Mellemkomst i Besiddelse as fal-l
ste Penae til et betndeliat Bei-ob. Min Fangst behagedel
mig sortrcesselig. De salste Penge lianede den i Stor- T
bettanien brugelige Mynt san godt, at jeq uden Betcenle- (
lighed tunde give dem nd sot agte Jeg sandt det dogs
tandeligst at viere foksigtia og blandede dem ofte meds
rigtige Penge, for at have dem paa rede Haand, isalds
nogen stulde gske nagen Bemærtning derom Da jeg
itte havde met-e iaen stassede jeg mig et nnt Forraad vaa
saensme Mande. !
Min Fortrolige opdagede snatt, at jeg passede godt til
renne Assoeve og foreslog deksor et mete indbkingende
Arbejde for mig. nemlig at ndgive salfte Betsler, som jeg«
sit paa meget billige Viltaat. Jeg iagttog de samme
Foksigtighedskegler ved at anbringe disse Vetsler som
ved de falsie Penae; men aw gevel var jeg oste naer ved at
blive apdaget.
Tilvisse var jeg ofte urolig over, at jeg stulde vcete
sortabt saa meget mete, som jeg saa mange Retter itte
kunde saa sove. Og naat Sonnen til Sidst overvceldede
det ndinattede Legeme, syntes jeg oste i Dromme, at Ov
tigheden fokfulgte mig. at jeg blev sat ind i FangseL stil-»
let for Domstolen, dsmt, fort til Galgen og bangt, hvors
paa jeg pludselig vaagnede, og til min state Glcede erfa-«
rede, at alt tun var en Dis-m Min Sjals Uro gav sig
rste tiltende i mtit blege Ansigt og mine stcelvende Hemden
isar een Gang, da en af mine Kamerater blev greben na«
overgiven til Øvrighedem thi jeg var da bange sor, at»
han siulde angtve mig og mit Falstneri, og jeg taaledesI
stulde blive fokkaadt. Jeg soresatte mig ofte, at jeg vilde
bedre entg og for-sorge mig ved et cetligt Oaandvaeth InenH
nu, da jeg var saa vant til Øttesløsshed og Laster-. blevw
alle mine Forscettet fragtest-se
Havde ieg nu veeket saa tlog at ssille mig sra mine
ngudeltge Braun-, saa havde jeg formodentlig meget for;
foeladt min onde Ves; men da jeg altid stod i et godt For-T
hold til dein, styttedes min Uaudeliahed endnu niere. »
J Begyndelsen af Aaret 1802 begyndte jeg iaen at:
betymre mig om Religionen, og en Dag gjorde den Tante:»
,,kanste den bespottede Religion alliaevel er sand,« et mesI
get stckrlt Jndtrnt paa min. Jeg besinttede nn at handle;
som en forftandia Mand, idet tea stillede mia paa et sit J
lett Ztandpuntt
Anden Paasiedag dette Aar tunde jea tte modstaa aH
overvasre en Henkettelse i Washde UHeath Jeg naer s
mede mia det flrastleline -ted med Frygt oa Bei-dem oa,I
da jeg lom lange iør de nlvtteliac Fort-endete, fit jea An
ledning til at betet-nie mit henmnsdne Livs manae oai
stratteliae Spenden Jeg følte noget, som jeg itte tant
bestrivr. En lana Stnnd kunde jeq itte se op. Jea slog’
mia for mit Bryst oa sagder »Gud var mig arme Svnder
naadig.« -Da Fokbrndernes Antomst blev ttltendegivet
spukgte jeg mig felvt «Hvorfor er feg itke sblandt detes
Tal? Jea bar jo i Sandhed ogsaa fortjent Galgen-"
Jeg tunde Iitte give mtg noget andet Svat end dette: »Bei
set Heraus megen Mistundhed, at vi ikle er forderte-du
thi hans Barmhjektigheder hat ingen Ende.« (Jet. 4,
22) Jeg fattede da den Besintning, at jeg vilde vmvende
mig pg, saavidt det var multgt, at gvdtgsre den Uket, som
ie- bcvde Wust
hjem igen. Paa Vejen traf jeg en gammel Bekendt, fom
spurgte mig, om jeg itte længer drev det samme Ulrbejde
som han. Jeg vidste, hoad han mente, fvarede derfor
nei, og sang, at jeg allerede hadde faaet not deras, og
at jeg havde besluttet mig til at forbedre mit Liv. Han
horte taalmodlg paa mig, overbevist ani, at det vist var
bedst for os begge. Strats jeg tom hjem braendte jeg op
alle mine falsle Veksler, der beløb sig til mere end 50
Pnnd Sterling. Jeg slog min Bibel op, ng mine Øjnc
faldt paa disse Ord: »Den llgudelige forlade sin Vej,
og beer, sont gor Uret, sme Tanter, og omvende sra til
Herren, og han slal forltarme sig oder ham« (Es. 55, 7),
oa dettc stnrtcde mig i mine gode Forscetter.
Den nceste Dag gik jeg til mit Erlige Arbejde ogH
besandt mig bedre derded, end jeg hat-de gjort i lang Titus
l
’ Efter at Henrettelsen var over gil jeg meget bedrtvet
Siden glfk jeg i Kitte, hvor Prcesten just talte omi
Bønnen, om dens Natur, Virtninger og Fordiele. Da han;
talte om Bonnens Velsignelse, nævnte han Syndernesi
Forladelse og bemerkte-de, at den var den største evige cg
timelige Velsianelse· Han bediste as den hellige Strift,j
at Vejen til Syndernes Forladelse stod aaben for enhverJ
bodsærdig Synder. Han dvcelede lcenge ved den Sapi-l
nina i den engelsie Kirles Ritual: »Don benaader ogl
tilgiver alle dem, som aor sand Bedring og nftromtet
»tror hans hellige Evangelium.«
s Jeg blev as denne Prcedtken overbevidst om, at mine
Hkynoer tunde blive mig tilgivne. Jeg søgte Tilgivelsa
jbos Herren, og det var i Sandded itte sorgæves; thi ing
tsundt spart Forli-sung i Kristi Brod, i hvirket arme Sykis
;derneH Forladelse sindesl Jeg begyndte at lcese i min Bi
!bel, som jea i lang Tid baode sortømt, og saa nu den
!trs"stne Religion i det nye Testamentes Lyk. Jeg betrag
itede Bibelen som indblrrst as Gud oq indeboldende Sand
«i,eder, som er dens store Ophavsmand vcerdig. Jeg havde
Paines ,,""fornuftens Tidsalder« og nogle andre vantro
Eiristet, men en Akten besluttede jeg at brænde dem op,
efter at jeg havde last folgende Sted i Ap. Ger.: »Mein
mange som bavde befattet sig med ulovlige Kunster, bar
Bogerne samtnen og opbrcendte dem for alles Øjnex og
de beregnede deres Værdi og befandt dem at vcere halb-z
tredsinstyve Solvpenae verd« (19, 19)· Da jeg overle-«
derede dem til Luerne, bad jeg til Gild, at alle antitriste
lige Bøaer snart maatte saa samme Skran !
Jeg læste nu daglig to Kapitler i Bibelen, et i detl
gamle og et i det nye Testament, og begyndte baade Mor-!
gen oa Aften at bede med og for min Familie. Jeg tand
te Nu, da jeg hat laert Gud at tende, er det ogsaa min
l
Pligt at tjene ham i mit Hirs, og jeg tattede ham vorig
tig, sordi han havde sat mig i Stand til sremdeles it
oirte for mit og min Families Bel. Da jeg hidindtskl
via en saa iiammelig Maade bavde forsømt mine Borng
Opdraaelse, sendte jeg dem nu i en Sondagssiole, hvor de
leerte at læse i den hellige Strist, frygte Gud og cere SO
tigheden.
J min sorrige ugudelige Tilstand havde jeg sat mig
i Geld-, sont jeg nn begnndte at afbetale; men for at tunne
rette, maatte jeg arbejde flikttig og leve sparsommeligt.
Men mit nødtorstige Brod, helliget ved Guds Ord og
Bon, var mig lifligt og velsmagende. Jeg erfarede snart
Sandheden af Pauli Ord til Timotheus: »Gudfrygtig
hed er nyttig til alle Ting, og har Forjcettelfe for det Liv,
som nu er, og for dct tiltommende« (1 Tim. 4, 8).
Forandringen i mit Liv var saa stor, at den title
langer tnnde undgaa mine Kameraters og Naboers Op
mærtsomhed Manae sagde, at det var glædeligt, at jeg
hadde indseet min Vildfarelse og sorandret mit Liv; mer
andre forfnlgte mia med Spot og Forbandelse og sagde:;
»Halt er oversvckndt og gal.'« l
Jeg fattede den Beslutning at erstatte alle dem, jeg
havde bedraget, men jeg havde givet ud mange salste Setz-I
ler, og det var derfor itke let at faa Rede paa dem. Jeg
kendte dog nogle, der af Sparfommelighed havde beholdt
de salite Penge saa «lcenge, til de itte tunde giveg ud mere.
Jeg tendte ogsaa to Person«-, fom havde faaet salfte
Weis-let .
Jeg sendte dem rigttsge Penge tilligemed folgende
Brev:
»Mi» Herrerl
J findet her en Note paa en Guinea. Jeg tan nu
itte sige eder mete, end at jeg har bedraget eder for
denne Sum, og at min Samvittighed itte tan blive ro
lig, found jeg tilfulde har betalt den. Guds Naade,
som hat vtrtet en grundig Forandring i mit Hinte, og
sotn bar omstabt mia til en arlig Mand, hat J nu at
tatke sor, at J faar igen, hvad der med Rette tiltom
mer eder.
Jeg er eders vdmnge og bodfaerdige Tjener.
Brevttriveren."
ist halvt Aar efter at mit Sind var bleven forandreH
indtraf en sorgelig Tildragelse, fom gjorde mig meget
ondt. En as mine gamle Kammerater, den, som talte tili
mig, da vi git tilbage sra Henrettelsen i Washwood Heatlh,j
var bleven greben, fordi han havde udgivet en falst Seddel.
Efter at han var bleven tagen til Fange, stred han et
meget rotende Brei-, hvori han bad mig om at besoge
sig· Jeg fandt det raadelligt at opsætte mit Besog, indtil
Forhørct var ovre. Han fandtes at vcere siyldig og blevs
domt til Døden som en berngtet Forbrvder. En Dan
senere iit jea folgende Brev sra hamt :
-,,Min inderlia leere Ven!.
Det, fom har bragt dig til at opscrtte dit Besokt
hog mig, er nu ikie lcengere til Stede. Dommen over
min er nu nemlig falden. Der er nn intet Haab merc
l om Livet for mig. Havde ieg blot sulgt dine gode
Rand, saa var jeg itte kommen i denne straltelige
Tilstandl Det er forsaerdeligt baade sor Legeme og
SjcrL Min ensomme Celle og mine tryitende Lenker-»
er stræteliae. Men det er dog et Styggedillede af dett
evige Marte« de evige Lasnten O, ieg arme Synderlt
Hvad stal jeg gere? Laufe, Bommer og uigennemij
trcengeliige Mute forbyder mig at flygte. Jeg maa tale
om min Tilstand, og dog er den uudsigelig. Jeg dederz
dig indtrcengende, des-g mig fnarest muligt. Lad mig
i det mindste endnu en Gang faa dig at fe« inden Boden1
for evig stiller oö ad. Jeg huster oste paa de gode Read»
tom tm gav mtg pag Beten sra Mittwoch heute-.
Summe Aften git de mig til Hiertex men da tes stehe
Dag tom samtnen med mine ugudelige Kammer-riet
igen, glemte jeg dem, og mit Hierte blev faa fothætdet,
sont det nldrig før havde verst. Mit Livs Ende met-.
mer sig, og Døden, Retfaerdigheden og Evighedm dom
nker mig med Gru i Mede. Jeg venter dig med staat
medighed og Frygt. Din arme Ven o. s. I.«
Da jeg havde liest Brevet, bestuttede jeg straiö at
fuldbyrde mit Fortset. Vort første Mode var ubesttvv
läg korende. En lang Stund tunde ingen af os fise anget.
Da vi var noget beroligede, fagde han:
»O, cnin kære Ven, du sinder mig i en Heim-mi
tende Tilstnnd Jeg er for entgt fortabt!«
Da jeg noermere havde ertyndiget mig un han
Sindzstemning, fandt jeg, at den grcensede til Fortvtvlelk
Jeg fortlnrede ham Jndholdet af Evangelietz Budstab
oq afmalede for hant den Herre Jesus Kristus sont
Synderes Fressen Jeg tilftyndede ham at tro paa Sim
derneg Forladelfe, paa det at Gud lunde tage ham til
Rande. Jeg bad ogsna tned ham, og da jeg fort-d darn,
søgte jeg at forvigse ham onl, at »Gudg Lam« bar haaret
nlle Verdens Synder. (Joh. 1., 29).
stort Tid efter blev han henrettet. Men jeg hat itte
tunnet fan at vide, om han sit en forhaabntngsfuld Død
cller itte. Han var ofte bleven advaret, men havde altid
forhcerdet sit .Hjerte, indtil han tilsidft staanselslss blev
tagen af Dage.
Men jeg vender tilbage til mtn egen Historie.
Jeg havde ofte bedet Gud om, at han ogfaa maatte
forandre min Huftrus Hjette, fom han havde forandret
mit; tbi hun Var, om end itte i det ydre faa ugndelig
sum mange nf hendes Naboerster, dog tlte omvendt. Da
jeg først talte til hende om denne vigtige Sag, indsaa hun
itte Nødvendigheden deraf; men det behagede Gnd snarts
at overbev·se hende ont hendes Synd Hun ertendte, at
hun var en fortnbt Synderinde og vendte sig i Troen til
den Herre Jesus Kriftus, og jeg haaber, at hun ved hanc
Blod er bleven retfærdig og hellig for Gud. Hendes Om
vendelse forøgede min Lytta Nu lunde jeg fortrsstnings
fuld og glad gaa min Vej fremad med Gud, nein Frelser,
og dagligen berømme hans Retfærdighed Dei var miq
oste en overordentlig stor Glæde at høre mine Born lcese
i den hellige Stv«ft og fynge aandelige Sange, cost de
havde leert i sm Sendagsstole
O Det er let at forftaa, at min nuværende Tilstanf
er langt at foretrcette for min forrigr. Siden jeg har
taget Krifti Aug paa, følek jeg Trang til at vidne em, at
det er lifligt, og at hans Byrde er let. Og jeg tan ogfaa
forsitre mine Lassen, at jeg nyder saa megen personltg og
husliq Hygge, at jeg itte vilde bytte min nuvcerende Til
stnnd for hele Verbeu- Jeg nyder saa megen Trost og
Vetsignelse i Herrens Has, at jeg heller vil være Dennogter
der, end at bo i de ugudeliges Paladfer. (Sal. 84. 11).
Det er mtn Sjælefryd at omgaas med Guds Vorm jeg
hat megen Velsignelse af Omgangen kned dem, og jeg hat
besiuttet at leve og dø tned dem. »Ja, deres Falk stal
Viere mit Falt, og deres Gud ital vkeke min Guts-« Muth
1, 16).
Da jeg hat lidt stor Sjælestade ved Thomas Paines
politiste og religiøse Anstuelfet, faa advater jeg mine Lee
sere paa det alvorligste og kniest indtrcengende for alle
vantro og ugudelige Stifter. Jeg hat i en Tid af sets
Mnaneder tcenkt paa den detlagelfesvcerdige Tilttand,
hvori mange Fritænlere befindet sig i den sidste Stund,
navnlig paa en, sont feg var meget godt tendt med. Jeg
vil fortcelle noget om hnnsoDsd, sont jeg var til Stede ded.
Da jeg traadte ind i hans Biolig, blev jeg meget for
ftrcettet over hang forfcerdelige Udfeende, og dog faas dei
tydeligt, at han havde sin fulde Bwidsthcd· Paa mit
Spprgsmaal om, hdorledes han levede, svarede han:
»Jeg er over al Besttivelse elendig og ulnttelig.«
For at blotte den dedragelige Løgn i han- Troj
syftem -spurgte jeg hatn: »Men stænker eders Form-ft
religkon eder ingen Trest i eders nierværende Redi«
Han benægtede det med et saadant Eftertryt, at jeg
itte tan glemme det. Efter at han havde ligget stille ev
lang Stund, fagde han
»Jeg var i Sandhed den stprste Daate i Bett-ein sont
saaledes lod mig fort-te af falfte, ugudelige Mennettert
J Kraft af Loven bliver jeg tastet i Helvede, sont jeg
for hat leet ad.«
Da jeg mindede hatn ont Guds Barmhjertigbed mod
arme Syndere, afbrød han mig tort og raabte:
»Men jeg er udodfækdigt Jeg føler ingen Gnade
sorg i mit forhcerdede Hiertr. Frygten for den evige
Fordømmelse er bleven valt i min syndige Sjcel, og den
er et Pant og en Forsmag paa de fort-Mutes Kvaler. Den
evi’ge Jld! den evige Jld· hvem lan ndholde den evige
Jld! Jeg bar itte Mod til at di, og dog maa jeg d-.
O, gid jeg bare havde en eneste Dag igen at leve, — men
mit Ønsie lan itte blive opfyldt; og otn det tande, faa var
det dog til ingen Nyttr. Jeg maa gaa fortath Jeg
maa søge at gske mtg fortwlig med denne Taute. Jeg
dor! jeg dsr!«
Efter dette gribende Udbkud lagde hans Stirbt
bevcegelse sig noget, og jeg denyttede Lejligheden til at
stande mig hjem for at heute en tort Beretning on Rache
fters Dad. Da jeg tom ttlbage, sagde hans Tjener, at
han havde vceret weget værre, medens jeg var dorte. Nu
var tmn bleven faa rolig, at jeg tunde lasse Bereiningen
for bunt. Min Ven fnntes at vcere meget opmaerkiom,
mer-eng jeg læstc, men jeg hat-de næppe endi, førend hatt
leeu mutet umtEg Med et gennemtraengende Steig raabte
dan:
»Ze! se! See J det ttte! —--- De tommer for at hente
mig. Kreis-, frelg mig! Jeg maa til det Sied, som er
beste-m for mig! Gud hjælpe mig! Hvorhen ital jes
fli) og ftjnle mig? Jeg fyntert Jeg gaar herfra —- for
dømt — fordømt - evig fordsmt!«
Og idet han udtalte det sidfte Ord, døde han med es
Helvedes Angest afspejlet i sit Unstgt .
Binde-We Kriftusforneegtere og andre Synbm
frygte on bæve, naar laadanne frygtelige Etsemplet stille
dem for Zie. O, gid de dog vilde bete-nie Guds straf
fende Retfcerdighed og ttte glemme, at han er en »Meis
tende Jld for hver den, sont dllver nbodfastdtg indiic
Enden«. Gebt 12. TR. ,
I W M W«.) , J