, upanskterrw
Kwugentlig Nuhst s- ug Oplyss
singdblad fo. Dct d..:s.sk·: Folc
iAtner.k«..
uhkn «
DQNISH 1«I"l ll. H -«.. sinkst-L
Blut-» HEL—
.ks«1·afker«eu« udgam hver i-. gdug oz »Er-dag.
Weis pr. Aakganq
Ost kennest Stank s 1.50, Udtaadu 0200
Moder buntes i Frikaar-.
Destilling. Bemling, Adresdefomnmmg og
Inder angemende Bude-I m wirke-H
DAN lsll LUTlL PUBL. llULkle
Blatt, Nebr.
Redaktou A. M. Ande nn.
Alle Bitms til .Vanskeren«s Jnddold:
Ifhsudmtget, Zorkespondancer og Artsktex
Ii enhoek Akk, heb-s adresferet «
A M Indes-fett Wink Nebr.
kniete-l at Use Post Oikius St Wink. Neb«
II see-mit klug matt-q
Aelvcrfikiing Rates made know-« upssn
spplicsnuth
,,Danskeren«
Ilipek iendt M Subfkribinkek, indul udmxk
selig Opsigecse modcages as Udgiukme, og u
Geld u bemit. ! Evetensstemmelie med d
Formel-e Stand-s ’Boittooe.
Neun Leser-ne beut-endet fig m Fle d-1
Meter iBmdet, einen for m kobe hos den«
tset for at faa Oplygning om du avcnexckse
jedes de alud onus-le, at de saa Avemgsks
Itmet i dem Bind. Der vit viere m gen
Mk Nym.
Kund-statt
For noqle Aar siden saa man en
hel Dei fireoet om iZlcind on
Kundstnb. Men man strev om
disse to forn et kämen-Ellen ja
nassten som om Modfætninger. on
man ordentlig sokstuterede om,
hvilten of dem det ftulde
verte. Nogle hcrmdede, at Kund
ftab er Magt, andre, at det er
Aand, der et Magt. Hvad Re
sultat, de disiuterende tom til, hu
ftet jeg itte, ---- de sit sagtean intet
Resultat af den Diskussion Thc
allerede den Omftckndighets, at sams
kne Krav tunde gøres gældende ans
gaaende begge, teder Tanken hen
paa. om itte Aano oq Kundstab
hellere stulde betragteö fom et
Bade-Ost end som et Guten-Ellen
Altsan » jeg fer paa Aand oa
Kundstab som et Baade-Lg. sont
to Kvalisitationer, der helft stuldc
tummeH ved Siden of hinanden.
Ovad jeg saa særlig tænter mu,
det er RH tenbomstund
Hat-.
Jeg var glav ved at læse om
Sondagsstolemsodet i Cedar Fall-Z.
Det var et Tillvb, og jeg tot vel
not sige et Sltidt fremad Emod
noget, vi trænger saure baatdt til
indenfot oort Kirtesamfund. Lænqe
bät vi haft Sondagssioler og Ferke
flolet, og ofte bat der vceret ftkevet
om Nodvendigheden af triftelige
Stolen men der er langt fremad
til den Dygtighed, disfe Stolec
butde nan. Der et ogsaa oft-e
hasche talt og streoet om, at 1-i
butde faa itte alene Sondagsstole
og Fetiesiole i vore Menigheder,
men rigtkge Menighedsflolet, hvor
Bitnene lunde faa hele deres Un
dervisning, og Tanken er jo Immer-r
ket. Men hvnd et der bleoet If
beu! Pan gansie faa Undtagelset
tust er den praktift uigennemforlig.
Wen da gcelder det om for Aloot
at benytte det, oi hat, og som
praktisi tsan gennemfsres —- vore
Sondagssstoler og Fetieftoler.
Der sindes Menighedet, hvor det
gennem disse to Stola i Fotening
er gjort et foeholdsvis bygtigt At
befde —- strnt der staat meget til
bage at luste. Men —- det er en
-;:- sfkgeltg War-ing, der dar frem
styndet disse Linken Bote Born
og unge Menneftet et mange Ste
dex fotbavlende uvidende i krtstelig
Almauakkeu »Dummk« 1905
Jllustreret Familie- -Almanat
«Danmakt« indeholder: Kalender
for 1905, Statslalender for Dan
matk, For Landmanden, Haandbog
for Hus og Hiern, J ledige Timet,
Brvgede Jndtryk, To Fortcellingek,
Matkedsfottegnelsr. Bilag "1: Iz.
Extra-: En Anmger-del. Bilag
2: Simon Simonsen: En Kyllinqs
hone. Bilag 3: Malthe Engelsiedz
Tit M- hos Jnspektsrm Bila
M er Ane, sætlig »Er! Amagets
MPC 30by34 Dommer. Selve
« Mmcnaken er paa 48 Sider i Om
"Isg, Since-Ist 8by10 T» vg kostet
.-· frit kitfendt — meb Bilag 40
seit-.
DANISH PUBL. HoUsE
Ikzuc Nikmx «
s—..
Henseende. Dei hat bebt-ver mig
at iagttage bette. vg det bot paatale5,
for at det kan blive andetledeg.
Gnd ske Lan for, saa lanqt vi et
Utmnen, men ikte mindre for, at
Jan ladet es se, twad vi mangler.
Li xiiaa komme til at lasgge Moor-E
lig Vind paa at meddele vore Born
Kundstaber, Kendftab til Kräften-II
dummen. Thi hour tun de komme
tjl tigtig at elste det, de tender lidet
eller intet til? Vel kender jeg
Grundtvigs Spørgsmaal orn, ,,hvesn
»Ing er bleven, paa hvad han sprft
»ej havde kær.'« Men det et heller
)
ikke Meningen her at gaa ind paa
et Einen-Ellen ej heller at opstille
et føtste og anbet, men tun at sige,
at baade Kæriighed og Kendsiab til
Sagen maa feiges ad. Begge vil
aabenbart gensidig støtte oa frem,
hjcelpe hinanden.
Denne Gang stal jeg itte komme
ncetmete ind paa Midler og Maa
dek til at meddele Ktiftendoms
kundstab eller paa dennes Omfang.
Det iommer maasie en anden Gang.
Men endnu et Pak Ord om Kund
stabens Nishvendighed. l
Paulus siget, at ,.·8iundskaben;
opblcesek, men Kastligheden whan
ger« (1. Kot. 8, 1), men vermied
et det jo ingenlunde bang Mening
at vtage Knndsiaben Tet er tun
den aandlose oa tærl.ghed51.-fe
Knndssab, hoiszs Vcetd han under
Lenden Tet kan oi se as hanå
LIW angaaende Johann ,,De have
(
Nidkærbeb for Gub, men itte med
Kunvsiab« (Rom. 10, 2). Her scet
tes Kundsiaben meget heit, faa hsjt,
at Mangel paa den vil blive dete
Fortabelsr. Da den allerhpjeste
Pris, snneg jeg, Kundsiaben ellec
Kendskabet faat, naat vor Ftelfer
since: »Dein et det evige Liv, as de
kende dig, den enefte fande Gild.
og den, du udsendte, Jesus Kri
fins« (Joh. 17, 3).
Dei er for Resien en Sandheo,
der ikke behjver lang Refonnement
for at gpres indlnsendr. Den ir
jo ertendt paa alle vetdslige Om
taadet. Ja bedte et Mennesie ken
der det, han arbejder med, des
bedre Genau-i bar han for at at
vejde med Held. Man fættet Prxs
paa at Lende et Foltg Literatur-,
og det et Ptis verd. Men alene
fom Literatur betragtet er Bibe
Lens Boger umaadellg langt op
højet over al anden Literatur. Men
hvot langt mere er den saa iktc
rærd fom Guds Falls Historie ng
scim Jndbegtebet af Gnds Aasenba
ring for Mennestene. Sandelig —
vore Born bsr have Kundsiab pas
dette Omraadex A. M. A.
----. -
J lang Tid bar vi ønftet at tunne
pive vori- Læsere et lille Loertslit
ccex der-. relig øse Tilsmnd i Front
rig, eller i det mindfte et Lille Jno
blit i den. Men Det var vansietiqk
at faafaaledeg fat i det, Der mon«
ftadiq er i Udoit!ing, at man fund
fatte fig fort oeroin ozq entba gice
Lceferne nogen Forstaaelfe of Sagen.
Folqenbe Artikel, taget fm »Kr.
ngl.«, oil sittert i det mindfte lce
fes med Interesse, og den qirek da
cigfaa en Zmule Jndblit i For
holdene.
st- ye st
Det Looforslag out«,,«21dsiillelse
mellem Stat og Kir!e«, som den
fransie Ministekpræsibent Combes
hat forelagt Kamret, End-ehster m
Rette Beftemmelser, der, om de ven
:age5, vjl umuliggsre en fri, evan
gelist Kitte i Frantrig.
Medeas dette Fritæntetministekk
um af Had til den tatolsie Kirte
er bleven dtevet til at fokellaa Kon
totdates Ophævelse. bar det san-.
tidig —- aandeligt uforstaaende fein
det et —- anlagt sit Lovfovsiag sau
ledes, at der aldeles ille kcm bli
ve Plads for et frit Iristent Sam
fund i Franirtz
Det er det sidste Udstag af den
hsjtstemte franste Ftihedösnat.
Natmlig vaforsiagkts Paragraf
8 vidnet om, at enten hat Hr.Conp
bes sikte Gnift af For-stand paa
den evangeltsteskirkeotdntng i »for
merte Lande, ellet ogsaa maa han
have til Hensigt med eet Slag at
knufe enhver evangeltst Kitte i
Frantrig.
Artikel 8 bestem-net nemltg, at
«Usse Fountnget (aisociattons)
kqu organisa- sig i Samfauv mai-(
ons).f « Dtcfe Sinnan maa ttke
zovetstrkkdt et Zwitter-Lenkt Grenseth
f
«
—
Hvis denne Bestemmelse vedtages
maa der altfaa dannes et Kiste
tamfund for hveet Departement i
Frantrig. — Men det er uinuligt,
da de evangeliste tun er faa og
sinaa — og det er ftridende imod
at anden stirkeopfattelse end net-:
ed den tongtegationaliftiste. Frem
for alt fttider det imod baade den
tuthekfte seit-te og den presbnterian
sie synodale Kitteordning.
Lovforflaget indeholdek desuden
flete Bestemmelser, fom lægger Kir
ken, der ,,fllle5 fta Stuten", fuldi
stcendig i Lænter.
Jlte not med, at Dannelsen af
en edangelift Feltelirte i antrig
iiinutiggoteg, men Stateng Repres
fentant ital have Ret til naat sont
helft at «inspicere« en Gndstjene
fteg tldføtelfe; med Undtagelfe of
seit-ten maa ingen Bygninger, der
echi af de tieleliae ,,’foreninger«
bære »religiøse Tegn vg Emblemee·'.
Korfet stal banlnses.
Biber-e: Jntet retignst Zamfund
nun gere sin Refervessnd its-n
end en Ttediedel as den san-lebe
anklige Jndtiegt Qi Priesekten
tat red enbvet Lejligksed Tit-It ts!
at efterse deres Pavirek, bvoiespzi
ban Lan lade Menighedeene ellee
Znnifimdenes Formænd ftkafch
med Pengebøder fra lts til 100s1t
Trancg eller Fee-anet i frei 6 Dsa
ne til 1 Aar, bdiå hnn findet Los
Oderttcrdelsr.
Lovfotstagee paadycset ogsaa, i::
de kirtelige ,,Fpreningek«5 Direk
tøtet ellet Formænd stal viere af
stanst Nationalitet —- en Bestem
inclse, der ogfaa tan blive ubehage
tig for de evangel.ste Zamfund,
ioin staat i ncer Fotbindelse med
iefotmette Zamfund i Udlandet·
J »Chrii·iianignie au Zttse siecle«
hat E. Gautier offentliggjott -t
mndigt »Hm-nnd til det evangeli
fte Fclk«. Han træver hers. sit
der give-I de evangelifte Kirtee il
hastig FrThed til indbyedes at dan
ne et foltetirteligt Samfund med
essen Organisation og Centraltlas
se -- og alle evangelifte Kristne
i Fknntrig opfardres til, saa vin
de tan, at Dirte hen til, at Com
des" Lovfokslag tan fnlde igennenn
Der er san nieget ineie Grund tit
at otganisete Modftand mod Lov
fckstageL tom de Henftillinger, de:
fea Frantrigs 104 Konsiftotiee er
blevne Indiendt til Knltusininiste
ten, itte engang er blevet aqtet et
Svat vcerdig.
Gautier flntter med de stammen
de Ord:
»Meine-neue Liitheraneve, Med
temmet as den irie Ritte: Resul
tatet af ten Beoasxielse, fein vi fort
flack, vil faa Jndflndelse paa DE
alle. Fremfor alt man vi opnaa, at
Combeg’ Projekt fortafteg ellek for
bedtegx thi hvis det gennemfsres«
vil vore Kietefamfnnd ilte tangere
lunne lede, ikte lcengete tunne uds
folde sig frit. Tilbagetaldelsen af
det »Nantit·te Editt«, ivcetlsat ai
felve Kongens Dragvner, for-meta
ede itte at ftmensme vore Fædte
Friteentetiets Truslek nu om
Dage kan paa ingen Vis- hindre os
i at fotfvate vote Kittesamfunds
Ret. Den religissse Bevidfthed la
det fig itte tneble. Layalt got-ten
det vi ,,Adstillelsen«, nien vi for
dtee, at den flal sie i Dverensstenis
nxelie med Ftihed og RetfæedicF
then
« Bett med Lenker for Ftiheden,
boet need Tvangen over Personen
Sivner af Huguenottetne, tom
tad os organiseke Modstanden.«
k Afdøde Pmsident Krügckg
politifte Testamcntr.
! Ved Zorgehpjtidelighederne i
Pretoria i Anledning af fothenvæ
rende Præsident Krügers Imde
ftelse oplæfte General Botha den af
bødeg politiste Testamentr. Dette
Dokument foreligger E Form nf
Svaret Paa en Henvendelse fka den
i Maj 1904 i Ptetoria afholdte
Boeriongres, og det er eftet Krü-.
gers udtrykkelige Ønsie, at Offenb
liggørelsen findet Sted paa felve
Begravelseädaqen Dritt Testament-.
indeholder bl. a. folgende:
Jeg hat den LEre at anerkende
Modtagelsen of Deres Kabeltelei
gram af 25. Mai og det senete
modtagne Btev as 29., der over
btagte mig Hilsener fta den i Da
r —1
gene fka den 23. til den 25. Mai
i Pretoria afholdte Kongtes. Mivt
i al min Sorg og under alle de
Lidelser, under hvilte mit Liv heu
gtideh hat disse Bud fra edck
fyidt mig med Trost og Tatnemtne-;
ltghed, og as mit gansie Hjette
tatker jeg alle, fotdi de under Rand
slagningeme angaaende Nutid cg
Fremtid hat mindedes ver-es gamic
Statsptæsident cg detved visi. at
de ikte hat glemt Fortidm Tettc
glceder mig saa meget mete, for-di
;de, der vil siabe en Fremtid, ak
Hdtig maa glemme Fortiden. Sog
Ldetfcdr i Fortiden alt, hvad der sin
IBeS as godt og sinnt, vyg ver-If
Its-ders- Jdeal og forng at vieleligi
igøre dette Ideal i Fremtidem Vel
ler det sandt, at manat og megkt
Taf, hvad vi hat reist, nu er til
Iintetgjorh pdelagt og styrtet i Gras-,
men med fand Eniahed i Ebers
Befttæbelset Vil det blive nmligt at
aenopbygae. bvab der er nehm-act
Det opfnldet mit Hierte med Tat
netnmeliahed at se den Enighed,
Idee raader blandt Eber. Glem ai
sdrig den alvorlIge Jst-moving der
11iaaee i de gamle Ord: »Eniabed
»am- sisxri«: naak dette altid folges
tslandf Eber, vil vor Nationalitet
loa voef Zvroa stedfe bevareg os1
Iblomftre.
Hvor meget af alt dette, Leg
endnu oil opleve, staat i Gudg
Haand. Sigm født under engem
Flog ncktet jeg bog intei Ønsse Inn
at do under bette. Jeg hat gansse
Vist itte forsonet mia med den bitte
Følelfr. at jeg stal Wie mine Zjne
i ei fremmed Land, i Landsingtia
bed oq gansie alene, adstilt fra
Zlægtninge, fom jeg sikkert aldrsa
sial genie, lanat boete fta Afrikas
Jord, fom ieg aldrig mere ftal be
tmde, langt borte fka det Land,
som jeg hat ofeet mit Lin for at
aore det tilgænaeligt for Eivilih:
tionen, oa i hvittet jea saa en Na
tion opvotsr. Men Venne Bittekhed
mildere-H saa lange jeg kan fast
holde Overbevisninaen om, at Ereig
hed vil bevate bette Vert, og det
fyldet mia med Haab og Fotvent
ning uni, at dets Gennemsprelse vil
1ykkes.
Af bele mit Hjekte hilser jea
Eber alle. Krügen
—s——--—.O.-—--s --
Tak!
Its-rede Achan-L
Jen« oil gerne ner Derei- Til
ladelfe gennem ,,J)anskeren«g Spal
ter bringe en hierielig Tal til bem,
Tom tmr send-i osJ Penige t7l et nyt
Oraes til Ebenezer Metiiqhedg Zer
kaasfwle her i VOLK
Zimdaggstolen bringet ogiaci tm
Tak. Te elstek Musik og Sang on
fixnakx en bel Del, endffønt dej itte
oltid er saa melodist.
De, som bar ndet til LkgeleL er:
Nazareth May Ungdomg
forening, Cedar Foll5, Ja» IMM
Mifgs Emma Zolwlrm Hauseig,
J T. . . LU«
Vers «zngcbotg Annker ftu
Blait, »Keer
Prof. ts. X. Haner . . . . 30
Eigurb Anker . . . . . 50
Misg Marie Jensen . . . . I«
Mise Anna Nielsen . . . . ZU
Dr. Matie Nielsen . . . . 50
MIS. »U· Es. Vig . . . . 50
Misås Jngeborq Anker . . . 504
Mk. Paul Petetfen . . . . 1.00
Wiss Magdnlene lkhrfstensem
Nacine, Wie-, . . .1.0·«)
Ved Cato Thomson fra
Spencet, Jowa:
Miss Eary Thomson . . .1.00
Mifs Thore Beet . . . . . 1.00
Miss Mollie Larfon . . . . 1.00
Mr. John Larson . . . . . 1.00
Ved Dprihea Jensem
Flaxioth N. Dak«
Miss Christine Jener . . . 50
Dorthea Jensens Bibelklasfe .2.50
Miss Dorthea Jenseit . . .4.25
Matie Christener, Oakö, J. T. 4.25
Pasior N. L. Nielsen hat lovet at
betete, hvad det maatte koste at faa
Orgelet deutet fta den « nctmesie
Station her til. Sau en venlig
Hiler vg igen en hfettekig Tak.
Ebers
Matie Christensem
Dass, J. T.
»Da-Renn« udgaar hvet Tit
dag og Frevag og kostet tun 8150
om Waren Ptovenumre sendeö ftit
paa Fotlangende.
I s
Wien ins Miss. Wiuttief
stamme, Japan, 8. Dec. 1904.
Man den Gut-, sont itte vil no
gen Synderg Ded, og som til vor
zkelse hat gioet cr- sin enbaarnc
Hen, for at yver den, som : darn-l
tig Tko annammer Dann maatte faaY
Untier-ice Redeweise« Liv og Salig
tjed, maa han væte mcd Læserne
ca stasnte hear-e ever og ob altid get
leoc Ved oa i yam, men oglaa for
lJainI
gib-Ende as Hooedpine og New-sit
tei, fein for en Del var paadraget ded»
en Fortnlelse, besluttede jeg at holt-e
Seins-en i Tag for om mutigt desk
sanrere at komme over det. Men al
letede tit. St lom en ung Mand, sum
cnstedc at san mig i Tale angaaends.«
uoale Epøragmaat Vedrerende »Lee
ren«. Jea tom op og fandt en Mond
paa en Znes Anr, sont nu fortaltclJ
min, wartete-J han en niaanelngsl
lesten ljsavde fnndet en lille Bog!
lxaa osd et aiimnielt Tempel; l):n·«
toa den on oa sandt, at det var ktt
wert-reckt istszemplar af Lukasi
titumaeliet Ved at·læse den havre
lisan rneb Forundtina stiftet Be-«
Ists-rund med de llndre, som der
Anteile-. xltu Dat- han selv i For i
teaented txt mistede at san at VideUJ
Hortedexts man tunte saa denne
nnsitiae Jesus tTl a: hicelpe sich
FJan nur sog nu va nieste intct
Iitnan th man stulbe tro naa Je-»
suc-, lavde han selv sitndet ud ded;
It We Da, twad mere var, ban
stinteg at have forstaaet, at selrie
Iter var itte nogen god GetninkH
liisormed man liaesoin sonnildede
Mid, eller iit han« til at hjcelpe set-is
jnaa lstrund bei-as. Pan mit Zwerg-etl
jxnaaL Om tian nu oasaa tresede, -..l
ttwad ban ande lckst, Var tilforladeij
stin· Eanrlten svnrede ban et libe-;
ttinaet Ja. Jea talte da til bainz
cm Jesn Maat Da Kretliabed, book-!
lede; han Virtetig ait omtrina her
net-e Da tijaln alle, sum led ildesp
on viste bam, at Jesus Kristus v"r ;
telia er Den sannne alle Daae Gebt
1:’., H, saa nied Hensyn til tkvne
var der intet til Hinder sor. .1t.
Jesus endnn i Tag tnnde udspreJ
et saadant Unbei. tjt andet
Etsorngmaal var det san, om vi
altid selv Didste, bvad der tjente til
Fort tstavn Lspsnldelsen af notel
t-1reste Tnster tunde maafte endoaz
brinae os ubodelia Stabe. Jeg
viste ham Z. stot. 12, 7 -10. De
stmtee at give hani en god Del stj
lernte paa: der var noget oigtiaete
end at saa et taert Ønsie opsyldt,1
selv oin det maastesi on sor sägt
selv var et saare gebt Lnste. HVaD
Herren attid gerne vilde gve Is«
Im Matt-, tiisimneng Naade it(
at ovbnlde os, Rande der altiksl
rat Hjcelp i betimelig Tid thebt
it. its-. Jeg talte da med baut
ein, at maafte var denne andom
sendt hani for at tninde ham am,
at lian inaatte betede sitt til at
mode sin Gub, og at Hovedformaas
let tned Jesu Komme til denne
Werden oar itte at helbrede vote
Leaenier, inen at tense vore Sjcele
sra Zyndein talde Syndete til
Otncendelse ca give oH Magt til at
were Gile Bern. Saa lieste vi
Gudg Both hetlige Trsftebtev i
,Matth. G, 25——84, hvoki ogsaJ
Betnaelsen for at ekholde alle disse
Naabebevisninger ttaet udtales:
seget sprst Gnds Rige og hans
Retter-minnen Vi taltes ved endnu
n rum Tib. Han tsbte sig et
helt Natestamente on lovede, at han
not siulde toniine flittig igen, hvors
estee jeq bnd for hom, atshan
frem for alt maatte sinde Liege
dom for sin Sterl, vg, am det saa
var tjenligt sot dani, ogsaa for Le
gecnet. Da han git, efteelot han
fig et Btev, hvoei han omtalet, at
den Sygdom· han tidek af, itte
alene givet ham stote Smerte:,
men at den ogsaa get ham ildeset
af alle hans tivligeee Kammeeater.
Stattels Mand! det er sitteet Spe
dalfthed, som hat angtebet dam:
For Reiten gav Bkevet vgsaa Ind
tkyt af, at han ettendte sin Synv,
idet han bl. a· udtaler, at bet alt
tannnen tun er Fslgn as han
Synd, og at han i Bietelsigheden
fortfener mete. hvvt nieget der et
i saadanne Udtalelset, et itte let at
sigr. Rimeligvis et det en Stegs
logtst Stutntng, han dragek fta sin
Syst-ou at hvoe der ee en faa
haaed Skcbne, der maa sillett
viere nvgen fertig Synv. som inca
svneö for ellees steasies.« -De tqentee
Horn Discsplene one den bllndfjbte
s
—-«
Han gjotde et dybt Jndtryt paa
mig, og jeg vilde gerne, at J, læke
Vennek, rigtigt vilde omfatte hakn
med Bonnens Arme, saa at han
maatte sinds, at Jesus i Saul-heb
et en Lceae over alle andre Lager.
Tser er saa mange« sam begyn
der, men igen bot-Der vp, idet de be
snasrcis as denne Werden-J Ina
Jfasr sotetomnxek dct mig, at vt
tm en nnmadelia Mangrse af dem
Nr i stumme, bvor vi hat ilte
nlene en Mnnndh sont en Gang var
Taabsztandivater. der iqen blev
trnlne tilbaae, men ansaa manqu
fmfnldne Alt-inne beriblandt, endoa
et Par Evangeliften For den sidfte
Zlaass er der næften tlte mere Oaats
tilbagez de snnes at have tabt ot
lsvne til at oveweje de himmeltte
Zins-« og flete af dem er envoq san
laan nde i Solen at de derved
er blevnc veltenkte Hvad de ferste
onqaar. er der mere Haalz Manne
af dem Haar nemlq hetmneltgt
overbevifte; de eklendek strittendons
mens Sandbed, forstaat, at nden
Tro er del Innnliat at lselmge Gut»
ea.fo1ndser, at den vilpe give dem
Kreis i ijrtet oa Stnrke mvb Syst
ven, on von - bog aaar be on
lrinn nden Mod til at lage vet as
norenoe -Ztridt. Som oftesi et det
Familien, tiammemtet eller LeVe
brodgsporqgmaai. sont hindert
lmorfnr manne af dem oqsaa ofte
bliver dobte, faa snart de tonnner
et andet Stedg Den. At saadanne
Forlwld er meaet nedslnnende, er
fetvsa,1t. Naar man hat glceoe:
sia ever at se en eller anden blire
mete og mere interesfetet, faa knere
sog Inete Klarhed over de evizae
Ting, ja stundom endoq fortsndree
at se, book det dages, da er det
dobbell socrrt at fe, at de lidt ester
liht draaecs dort af andre Zinn
at de blkver banae for at komme
eller for at qenlendee af en ved it
tilfæloiat Mode paa Gaben, do san
Der riatignol smcttc. lkllcr der
oant»0111tre11t paa lianende Man
de ller fern i tstalatiem en oa anden
lommer meo et andet Evangelium
draqer Linde-te dort fro KristuS.
faar oem til at fette Fornnften i
Etedet for Guts Aabenbaring un
lser Paaslud af, at det et det rigtikte
nn otn Tuge, alt det andet er for
aldct, fordnmmende oa dersor for
lasteliat Tøjeri. da fort-am man
den fmerteblandede Jndignation,
der lomnet til Otde i Galaterbte
ret, da for-staat man aqsaa, -:.t
Betten oa Djævelen er endnu nfor
eint-rede og at bei mennefteltge
Djerte er endnu det samme: -Ilt,
lnn itle Kristust
chan, det var nogte af de Ton
ter, som pnatkængte sia min. da
ten unge Mond var aaaet: jeg
vilde soa inberlig gerne lcde basn
ben til den Falsch som han fcu
banrdt mengte til, og sont saa gerne
vil modtaqe hom, men -- toxnlte
jeq — oil det lylleg, eller flal han
ogsaa ligefom saa Inange andus
strande paa et nf de utallige Sim.
og aldrtg naa Frelseshavnen Se,
da Var det, jeg snstede at faa edex
alle, sont tan bede, til at omilynge
bam med Bonnens Atme, am han
dog maasie lunde komme lyllelia
igennem alle oe manae Faten Jeg
til han«-« Adresse, saa om han
ftulde udeblive, tan jeg opsoge band
baabee jeg. Muligvig vil han vente
det, do han saa godt som hat faai,
at han er spedalsi.
Men vet tunde un ogsaa med
det samme Vctt Ovetgangen til
noget andet, som ies maa met-dele,
sssnt jeg lrympek mig betoeo
J hustee vift not alleNagahath
i alt Fald hat jeg meb Glcedo
fet, at de gceve Udflyttete i Nord
Datcta hat ham i oenlig Erin
dring. Som de fleste vift vll erin
dte, blev han dobt den sptfte Son
dag efter, at vi var flyttede ttl
Kumme; han tilligemed Lan-ana
mi var Refultatet of Evangelisten
Wasas Bttlsomhed her; bon for
deede dem vol-te, luden han vilde
oveegive Arbejdjpladlen ttl os, han
Var nemlig ltdt stusset over at stnlle
flytte bott, da hon hqabede, at vt
stulde have taget hom. J Stedet
for sil vt to Yoiemutm
Begge de unge Mænd havde da
gode Mal-let i Telegeaftontoeet,
hvoe Kawanamt længe hat-de arbei
det og for nyltg faoet Ragahamo
sont-ragt Alletede tte Maunedet ef
ter entstehe Nagohama imidleetto
denne Blau mestenbew vev lln eges
Fotssmmeltghed, og bog hat de
Omsteendtghebee, « fern han da Hof