Terfom du kundc tro.
Eis fand Tildragelsr. fortalt af J. Engelstoft.
(Sluttet.)
Med STndel suldi as Worte Tanker traadte han ind i
den stere, prwgtige oplyfte Kiste, hvok Orgelklang og
Salmesang bar ham de Toner imødc, som sprste Gang
genlsd fra Englelæbet for Hykderne paa Bethlehems
Matten
Fred over Jorden,
Mennesie, fryd dig,
LS et en evig Melker født!«
Der var Julefred over den gamle Prcestg milde Au
Nu og i han«-; danne, mderlige Fortyndelse sporedes en
Esset-klang as Hintariaszk beklige Lovsang: ,,Lovet være
Herren. Jsmels Gub, at han hat bespgt og forløst sit Folk
eg oprejst os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners HUH
. at give sit Falk Kundskab om Saliggøtelse ved des
tes Sepndetg Forladelfe formedelst vor Guds indeklige
Baemhjertighed, ved hvklten Lyset sra det høje hat bei
spgt os, at stinne for dem, scm sidde i Mørke og Dødens
Skygge, at sinke vokc Føddek paa Fadens Vej!«
Som en herlige Slutning paa bet hele brusede Me
nigbedens jublende Sang:
»Guds trete Born vi blcv positiv,
Blev paanr,,
Stal holde Jul i Himmelth
.Lmllelujn, Halleluja!
Pna Stjetnetckpper lyseblaa,
Lyseblaa,
Etat glade vi til Fiirte gaa,
Halleluja, Halleluja!
Gnds Engle der us lære brat,
Lckre brat,
th junge, fom de sang i Nat,·
Halleluja, Halleluja!
TO vorde Engle vi scm de,
Vi som de,
Gubs wilde Aafnn stal vi se,
Halleluja, Halleluja! f
Hain vare Prisz til eoig Tib,
(W«g Tib,
Vor Frelfer bold og Broder blib,
Halleluja, Halleluja!«
Den unge Kunst-mater tom hjem fka Hirten lige saa
tom og fatttg, som da han tom derind. Hvor kunde det
bog verke, at hcm i Aar itte sont elleks tunde fcjre fm
JulefefL ban. fom bog ttoede paa hom, hvis Fødselsdag
man nu mindedes i Hytte som i Vorg? Ja, troede han
ogsaa vittettg? Hvotfor følte han sig da nu, meng han i
Mottntngen scid i sin Sofe, saa ulyttelig, faa ensom rg
utoltg, sont havde at Tro og Kerlighed form-« hom,
its-it rundt om bam alle Guds Born fang og jublede
·«· Glokdeli Hvad Giæde blomftrede vel mere for hom,
matt han maatte misie, bvad der var bleven ham vytebart
- der paa Jorden? Hun tunde sagtens vcete glad, hun, som
vidste, hun git ind til en Ilvætelse fuld af evig Saligs
bed, men han« som sinkt-e blive tilbage og langes —- maasie
i mange ensomme Aar —?
Han git til Vinduet cg faa med taarebtændet Blit op
mod den nu san Me, stjemetlare Aftenhimmel. Da naaebe
fvage Toner, dckmpede, hsjtideliqe i den dybe Stilheb, bonI-«
tvttende Sten. Det var et Bam, som over fra Naboeng
Vinduek gav sin Glæde over Julen Luft i Sang. hatt
tuade tvdelig here Ordene:
»La«d Vetden mig altlng betage,
Lad Tornene tive og nage,
Lad Hjettet tun daane og btiste,
Miit Rote ieg albkig vil mistet«
K
Saa forstummede Sonnen, men han havde hnrt not.
Var del itle sont talt til ham sra Herren-Z egen Mund?
hvad gsorde det, om Dieb og Stils-misse, der tun hsrer
nenne Syndenz Verden til, rsvede ham hans Livg Lylte
og stsnneste Fochaabninger, om Scrgens og Stufselsens
bvaßse Toner rev i bang brislesckrdige .f»1jerte, naar han
dvg trods alt beholdt sin Rose, sin uvurderlige Stat, sin
herre og Frelser, sm Jesus med hans evige Laster: »Jeg
vil se eher igen, og eders Hierte stal glcrdes, og tngen —
rngen l den hele vide Verden uden J selv —-- stal tunne
sage eders Mel-De sra event« Ja, men havbe ban da sin
Rose endnu, var den itle ved at bleane og vtsne for han1,
var han ttle ved at blive borte sor sin Frelser i Vantroens
og de sordtsle Belnmrinaerg Tnage? Hvor var hans tin
ligere barnliqe Tro, hans srejdige Tillid til ham, hviö
Vese og Tanter vel er lwsere og duntlere end vore, men
lrvis Stier bog alle er Misiundhed og Sandhed, hvis Fo-—
relser bog alle viser nwd det samme store EvighedsmaaR
Veb det LU, som Gud Herren i dette Øjeblit lastebe ind i
han« Sieh saa han med Rckdsel at der havde trængt stg
noget ind mellem han! og hang Falsch noget, som gjorde,
at han ltte mere saa srimodiat som sør tunde se ham ind
i Øsnene, itle mere tunde bebe saa inderligt og hiertevarmt
sorn ellerz. Med unævnelig Gru stod han der og ligesom
samlede bævende ester Troens Vished i sit Vierte, og sing
telsigt lsd Stemmen l hans Jndre: »Der-er du maaste slet
itte med til Herrens Futt, er du maasle tun en as be
lunlne, hvern han vil udspy as sin Mund, bar du ,,sorladt
bin sskste Kerligheb«, og hvor staat du nu?
X Er del dig, sorn hat talt saa slsnt og indtrængende
--«n bin Karlighed.:ti«l Jesus og hans Venner og sormanet
« andre ttl t Troens·Lydighed at bpje frg sor Gnd og lade
hans Vtllte raabe i alle Ttng? Og nn vtl du absolut
lmnmandere ham til at danse ester bin Pibe, og du cr
scrdlg ttl at tnurre, sordi alt ltte gaar, sorn du havde
tcnlt, mens Herren i sin Naade hat andre og hehre Pla
net sor med dig! Er det Karlighed til dln Ssster Emllie,
ct du ncften med Mast vil holde hende ttlbage i denne
l
I =
—
Syndens og Dødens Vetden, mens hendes Hjette higct
mod Lisvets Land, blot du i din Egentcerlghed oil beholde
hende lidt længete sok dig selv? O, hvor dybt staat du
itte under hende, den reite, stamme, selvsotnaegtende Sjæl,s
og hvot lidet lignet du itke ham, som hun hat dotset sig
saa ncet, hom, siom itte spatede sig setv, men gav sig hen
sor os i Døden paa Rotset sor at stelse os, sine Fjendet,
as cheveleng Voldt Hvor er din Opostelse, hvor et din
thliahed2 Bettagt dit Lio og de Ftugter, det hat sat,
taldet du det hetliae Fruqtet, hdotpaa det tan tende5,
at det vat et acht og itte et taaddent, usrugtbatt Irre-«
Det Var, som Jotden aled bott under hain, han sank
ned paa stnce i Mørtet on taabte mod Himlen i sin Sirt-te
tiiødt »Heru, frele min, jeg fotaaart Jesus-, sorbarm
dig aber tnig og drag tnig op as de brusende Bande, son
ttuet med at oversthlle min! Du ved det jo dog, Herre,
min (ttud, du, sont tansaget Hiertedybet, at tun under
dinc Vingcts Stygae lhster min at bo, tun i dit Hug, i
dine helliges Samsnnd - itte derude i den store oantro,
larmende Verden - findet min Sjckl sit rette Hieni, sin
sitte Tilsluat, sit enge Blivested. Du, sont scrjcetter alle
lsine et evigt Liv oa tovet, at innen stal tioe dein nd as din
mægtige Ftelserhaand, seg tlanitet niia til dig sont min
eneste Rednfnagplantex Jesus-! hold min fast, vend dixt
ilte sta Ini«a, jea vil itte slippe dig, jcg tan itte leve uden
dig -— hvothen stulde jeg elletg Vende Inine Fied, ene on
hat det evige Livs Ord. ene du tan ftelse sta Dommenz
Totden og Fortabelsens Kvalt Tag mia, Herre, i dine
Atme, dan mia estet din aode, naadiae Villie, v·tt i mig
den ydmnae Hengivelse, san lagaet alt i din milde, naa
diae Fadethaand i den faste, tillidgsulde Fotvigning, at
alle Ting tjenet dem tilaode, som elstet dia, on at att.
hvad du hat sot med es, det er stedse det eneste rette, det
eneste, der tjener og til lstaon her i Tiden oa hie-set i
Eviabeden Gtet mia stille, ganste stille orersor dia pcu
denne helliae Asten, aand din Fted ned i det utolige, sora
bethnaede Hjette, at jea tan mode alt, hvad der saa end
stal tot-une, med det skejdiaez Lovet bitte den Heere Jesus
Kristus, sor alle Ting --s du maa taade sor og beage to.
sot Emilie oa mig, vi givet os ganste over til d·a! Herre,
det btnser og latmet hetinde, jeg tan itte selv bringe
Sindet til Ro, Herre, stynd dia at hjcelpe mig, ene du scr:
inaat det! Du hat sagt, at den, som beder, han saar:
Jesus, du hat sagt det, du msaa staa ved dit Ord, du inaa
aote det, jea slipper dia, itte, søt du hat velsianet mig!
Der stod en Kamp i det møtte Værelse, la den da
Patriatten Jakob brodes med sin Gild. Denne Kamv
var tottete, men sit dog dct samme hetlige tldsald. Der
sot hoilede det hellig Jnlesred over Vor unge Vens Aasyn,
da han omsider tejste sia sta Bønnen og begab sia hen sor
at holde Jul med Einilif » han havde jo sttidt med
Herren og saaet Qvethaand, oa hans Hjette jublede nied
Man-den sta den aamle Paat: »Jeg hat set Gnd Ansigt
til Anstat, og min Sjsmä et stets.«
Emilie saa blegetc og soagete nd end i FormiddaaI5,
lstsntes han, men hun smilede hain saa teetligt i Mode, da
than tom, og med stedsyldte Hjetter sang de begae Salmen:
’.,Tcent, naat engang den Taaae et sotsounoen.« Nn
tunde ban dele Einilies Glekde helt on suldt, nu tunde han
gleede sig, sotdi hun qlaedede fig, qlckde scg over, at en
Sirel ntaatte saa Lov til »med utildckttet Die« at stue Her
tenH Hetlighed og synge den nye Sang sot Lammets
:Trone, glasde sig ved Gen-synet, det bentede dem begge,
naat hans Time ogsaa kom, uden at Stilsmissens Smette
tog hans Glæde sta ham, sotdi han vidste, at hvot Guds
saa end sotte hacn, der vilde han gaa under Lov og Tat
til dam, han nu havde givet hele sm Villie oa hele sit
Hsettr. De seitede en stille Julesest sammen. Emilie var
saa mat, at de snatt maatte stilles, men sotinden hun toa
Assted med hasm oa med sine Hof-stellen tattede hun dem
med taatesyldt Øjne sot al detes Godhed og Kætlighed
mod hende si den Tib, de haode tendt hinanden, men
tattede ovet alle Ting den ttosaste, naadige Fadet, der
havde ladet hende mode saa megen Kætlighed hetnede, on
sormanede dem alle til at sttide Troens gode Strid til
Ende, at den samme Ftelset, sont nu vilde biete hende
hjem, ogsaa tunde give dem Retscetdighedens gyldne
Krone, naak de havde suldendt LobeL ,,Lev nu vel i
Jesu Norm tun han bed, som vt ses mete hetnede paa
Jvtden.',·
»Seit paa Gensyn t det nye Jetusaleml« svarede
Karl med et lysere Blit, og hun stnilede mat, men lytteligt
til hum
Den unge Kunstnet var sont sotbandlet, da han ban
dtede hjetn under Stiernehimlen. Ratten var ikte til sor
hmn, tbi hettens Hetlkghed oplhste Mortet »J dit Lys
stulle vi se Lhö,« siget Salntisten. Brodte og Sosttet
Saa stot en Lytte er det at bot-e Herren til: J dit Las,
Gud ved sin helligaand tcendet i sine Botns Hinter, se
de tun Lys og Liv, Naade og Karlighed overalt, hvor
Vetden ttte set andet end Msrte og Ded, Ulytte og evift
Juni-nett «
Dei blev en stille, froslklar, festlig, hvid Julemorgen.
Den unge Kunsiner stod ved Bindi-et, fæedic til at gaa i
Kirs« og bang Blik sogte nd over de snedcklte Tage, højere
og højete til Bein-, som Vilde det gennemtrasnge Sknlaget
og stue ind i Lnsel og Glansen om Guds, den allnægtiges,
Trone. Don solle sig saa underlig hojtideligl siemt. J
Glæden over del siote Julebud blandede sig stille, mild
Vemod ved Tanken am, al han sandsynligvig snarl sittlde
stilles fta Emilie, men del var en egen Slags Bebt-vele
tun lenbt af dem, der « som Paulus striver -—- vandeer
genneen Vetden »som bebe-wede, dog altid glade,« og gen
nem de Taaken der blinlede i —Øjenlaagene, san han tun
lau meget klaeeee ind i den himmel, som ejer evig Trost
tll at siukke hvek bitter Viertesorg.
Stille foldede lmn Hænbekne og begyndte at bede:
»Dur· Jesus, min erlsekl Du, sont forlpste mlg ved
din Død paa Kerlen du, som laldle mig ved Navn i den
hellige Bimb, oq fom pna starke, lcerlige Arme hat baaret
mig gennem alle leets Fristelser og Sternse, læt mig
bedke og bebt-e at stsnne spaa dln Kastlighed og Naade,
at ieq Dag for Dag, Time for Time, fuldere og dybeee
maa faa lætt altid at sige Gud og Faderen Tat for alle
Ting i bit helllqe Name, altld at glcede mig i Herren, mkn
Gut-, og juble over hans Mislundhed og inderlige Barm
hjertighed, som jo er ny, rig og overslødig over mig Dagen
lang! Vær du nær hos min Soster Emilie, scet du Eng1e
vagt om hendes Leje og gem hende dybt i din Karlighedss
Favnt Herre, jeg beder dig hverlen om det ene eller det
andet, jeg ved, du hak taget din Besteiinnelse, enten du vil,
vi stal beholde hende lcengere iblandt os, eller du vil taqe
hende hjem til det Sted, hvorester hendes Hjerte langes — —
aør, som du vil, Herre Jesus-, din Villie er ogsaa min,
jeg giver mia helt over til dia! Flun et begcerer jeg. Gio
mia Naade til, trete Herre, hvad der saa end ster, at tage
alt som en Kastliahedggave as min Faders Haand og at
siae som hin gamle Mund m"dt i Sorgen og Ulykkerne:
,,L,)erren aav, Herren tag, hang Navn vcere evig lovet!«
Der blev stille i hanH Hjerte, da Bønnen var endl, ag
Enalestenmier hvislede ham ind i Sjcrlen: »Ved vacns
delse og Stilhed slulle J frelses, i Rolighed og Tillid stal
eders Sthrte vcere.« Hsvad var del sor et Ly5, som paa
en Gang straalede sor ham, hvad var det for en oidunder
lia Klarle og Frev, der shldte hans Jndre? Han vidste
jo slet intet om, hvorledeg Emilie hadde det i Dag, oa
alliacvel fcvltev han nu med en saa urotkelig V’shed, som
liavde Gud selv talt det ind i ham, at hun slulde ille W,
hun slulde leve oa sremdeles vrere til Glcede og Velsignelse
for ham som for saa mangsotdige andre, hvem hendes
selosocnægtende Kastlighed saa tidt havde husvalet ag
trestet.
Han vidste ncepspe, hvad han stutde tro.
»Herre, er det sandt?« spurate han og saa op mod
den hvide Vinterhimmel. »Er det virlelig din Sternw
der lhder til mig, eller er det — o, skas mig Klarhed
lad mia itle bedrage m·a selv —- er det blot Jndbildning
as mig, blot en Stemnina, et Fostek as min egen FantasiZ
Stal Einilie virlelia losmme sia as sm Sngdom ca lebe?«
Ja, Visheden var der endnu, tun end mere grund
scestet oa stark, nu lunde han ilke tvivle om, at Herren
rittelig havde talt til ham som i sordums Tid til HI
vedsmandem »Es-at hart, din Søn lever!« — ,.Og Man
den troede det Ord, Jesus havde sagt, og ail bort.«
En Strom as Salighed og Fred genuemstrømmede
bam, han sølte sig greben as hell«g Afresryah som Moses
Vel maa have vceret tilmode, da han var ene paa Biergct
med Herren, oa Jehova talte med ham, Anstgt til Ansigt,
som en Mand med stn Neste.
»Jesus har lovet mia det!« hvistede han sagte hen sor
sta· »Herr-en har i sm Naade gjemt det bedste sor mig
tilsidst.«
Og han sanl ned paa sme Knre og opsendte en Takte
bon uden Ord, men bog saa dyb, saa indholdsrig i Gud
Faders Øjne som maaste saa as de mangsoldige Banner,
der nu aennem Aartusindere har svunget sig sta syndige
Mennestelaber op imod ham, der er alle Tings Staber
og Ovholder.
»Det er not bedre med Emilie i Dag,« saqde Karl, da
ban efter titudgtjenesten var inde for at sporge til den
inqeg Besindende.
»An-d De det allerede?« spurate den gamle Kone,
bcndeg Plejersle, forundret. ,,At, ja! Gud vcere looet!
Hvem stolde tro det? J Formiddags-, mens Klotterne
ringede til Ritte, flog det pludselig om, hun faldt i en blid
Slmnmer, sov en Timegtid og er nu som foroandlet. Jn
aen Feder, innen Zmerter, rast oq loit —- nu gaar det
fremad mod Livet, dct saade Lceqen ogsaa, han var her,
liae for De low Hvor bor vi dog voere glade og tat
nemmeline, fordi vi sit Lov at bebolde hende!«
»Bist er nist,« foarede Kunftinaleren, mens det jublede
i bang Hjerte med Tal on Tro
»Da mcrrlede Monden, at det var siet i den sammt
Time, da Jesus havde saat til hom: Dit Born leverl —
Og han troede selv oa hans hele Has.«
»Mir-delikt Jul!« raabte (En1ilie, der fad oprejst i
Senaen oa faa san fund og rodmusfet ad, ham fmilende i
Mode. ,,Lovet vcere Stud! Alt, hvad han got-, er herlig
ajort, ban vil, at vi flal leve med hinanden endnu nogen
Tid og hjcelpes ad at forlynde hans Dydere, sorn kaldte
os fra Mørlet til sit beundringsværdige Lys. Jeg føler,
nu bliver jeg snart rast og lan reife mig fna Lejet·«
»Ja, lovet være Herren!« svarede han. ,,Jnden jeg
lorn herhen vidfte jeg, at du vilde lomine dig, Herren
havde lovet mig det.«
Og saa fortalte ban hele den underfulde Tildragelse.
Der steq Lov og Pris mod Himlen fra talnemmelige,
troende Hinten Den namle Rom-» der plejede Einilie,
bøjede Hovedet under Karls Fortælling, og da han tad,
var der en vildfarende Eitel, som fandt Vej hjcm til Fa
derhuset, hvor Guds Enale tog imod den med glade Jule
fange
,,Herren er bleer mig for stærl,« sagde hun stille,
mens Taarerne randt hende ned over Kindernr. »Bed at
se Fri. Entslies Glæde paa Dødslejet og ved at here om
det underfulde Miratel, den unge Herre fortæller om, er
ieg for stedse bleven overbevift om Gudg Magt og hans
Evangeliums eviae Sandhed Nu tan jeg itle andet, jeg
tnaa opaive alle Betænteligheder og give rnig helt over i
Jesu Frelserarrne.«
»Saa har Herren forladt mig min Synd,« udbrød
Emilie med et glcedesstraalende Blit. »Jeg var for lige
ved i Trodg og Egenraadighed at lnursre mod min Gut-,
og jeg følte tnig saa stusset, da det blev mig llart, at jeg
endnu tlte stulde opnaa, hvad jeg havde laengtes efter og
glædet mig saa usigeligt til, at lotnme hjem og se Jesus
Ansigt til Ansigt· Jeg var vantro og tortsynet, nu set jeg
hans Villie med mig, og ieg einer et svagt Glimt af hans
Bisdoms og Naades Herlighed. Han lan endnu beuge mig
i sin Tjeneste trods min cherdighed. Nu vil vi alle flutte
oö tættere og inderligere sammen om vor dyrebare Frelser
cg tatte ham af Hjertet for hver enefte Dag, han i Naade
forunder os at leve hernede.«
,,Arnen!« svarede de to andre lyllelige Mennesier, og
saa sang de den gaimle Sangeres fromme Julesalnm
»Im fom et Barn Inig glæde vil
Og juble i det høje,
Ej Sorg i Dag paa Jord et til,
Som lan min Sjeel nedbtje,
J Dag et fattigst Bettes rig,
Et Paradis er Jorden mig,
Til mig Guds Engle Wart-h
J Dag er mig en Frelset f-d«
J Dag al Vetdens Sorg er dsd
Og født al Verdens Glæde.«
O s If
»Hm-r lkgger der ikke en dyb Sandhed i be Ord, It
Velsignede Herre og Frelser kalte til Martha ved Lazarllkt
Grav,« saade Emilie altid senere, naar de com m at talk
om heut-eg- sidste S1)aeleje. »Sagde jeg dig iste, at der
som du kunde tro, siulde du fe Guds Heriisheb?« O,
erfarer vi ikke daglig, at Grunden til, at det tidt gaat soc
daarliqt med Dort Trosliv, saa langfomt med dir Heut
gørelse, at der siet faa lidet inden for Guds Mgh es ck
vi i det hele taget faar faa lkdt at se as Herrens Verlighed
og Evangeliets Lys Dg Kraft, baade i vort eget Lin og i
den sinke Vantro Verden uden om os, at Grundeu detM
ene er at siege i Vantro hos os selv, Mangel fu« Tu,
barnlig tillidäsfuld Fortrøftning til ham, fom del et mä,
at vi over alle Ting fragten elster og forlader os pas
haan Hvor der er Tvivl og Vantro i Hiertet, der san
Jesus —- nu som i sit Køds Dage — ingen kraftige Ger
ninaer ging-, men hvor Trer er tkl Stehe, der til bei sltib
vise sig, at ,,alle Ting er mutige for dem, som tror«, der
Dil Herrens Herlighed aabenbares i overvcettec Sksnhed
og Storhed: J hans Børns hellige Kaeriighed og tttfsstr
Sammenbold og i bang store Undergerninger blandt alle
de aandelige Krøsblinge og syge i Verdens store Svgehus.
O, lad det være vor daglige Bøn til Herren, at Isaa
rsil fylde os, han«-s hellige og dyrekøbte, med mere lese-de
Tro og inderlig Karlkghetz faa vi aldrig staat hans Ser
ning imod, men dygtiggøres til ftadig at kunne taule at
stue mere og mere af hans himmelsie Heklighed — indes i
som uden om os — indtil vi en Gang af ham siyttes bis
op, hvor vi ftal se ham, der er Guds Herlighedz Glanz II
hans Væfens udtrnkte Billede, med utildcekket Ansigt os
selv vorde forvandlede — indvorteå som udvorteg —- VIII-e
som Guds Engle i Himmerig, ja, som vor Frelfet fes-,
hvem vi da stal se for os, Jotn han er".
Den unge Piges hellige Timer.
Betragmmgek des Konsitmstionen es ad over Liset- I—
III Stdn. Z Shm ngöbiad 40r.
Ungdommens Skatkiste.
slbklsptos is san-met- til Im Das i Inst
fest-I ss on ve- sf de sag-.
III-U Umb- 80. ds. geaatmtkukken med hmdt Vlade til Restes-CI
If wadete-disk Beginn-weder psq de fotstelltgi
Dag- O bete Unten We.
Wiss LUTlt PUSL MEle ZU-. III
Hvad Maancn fortalte.
En Julegave fka -—a.
di Sider Innt Omsmg tun Zuc. Firma-riet mod—
VFEM
Erindringer fra mit Liv.
Z Imt Smnmgsbmd sum.
Denne Bog burde uæke ai fertig Verm for us, da III
Beck stkev den tokt ist fiu Ost-.
To Julcfortællingen
Af U. Voll-nat
42 Sim- —’ J ones-« Its-«
Tre Julefortællinger.
Au U. Voll-nat
02 Stdn ------ »- J VIII-i II
kun en Tjenestepige. :
En Julcfortælling·
40 W J VII-s JO
Kitty.
wen- Josua-ans
Homer De a s
c o. vore Blaue-?
»Don keren«.
X f
Ryhedsblad, udksmmtk to cause Ist-Mk
kostet tun Quid um sqrti. Vtt tatst
hauste Nyhedsblad, der udcosnutk
..-zf———. to Gange out Use-.
NZN
so-—
l ,,Dansk luthersk Kirkeblad«.
I
J
I
I Ossiritlt Organ for Den fortuede dsufst C
« lach. Mut i Austritt-, udkonmctk agent
l liq oq kostet tun Ihm M statt.
(
l
l,
i
!
,,De Unch Blad i Amerika«.
Scklig for tlsqdommtu, ndkommtt tu Cis-I
om Mann-den pp kostet soc um Itsrtt
—.-.
?
.-——
;,Børnebladet.«
M It Mast-tret sind for statut, et M
IF M for Smdqgiiwtktz not-m
natutlis as kostet soc t- M
III-I Scud Alle Bestillingn til
DAleH LUTlsL PUBL. HOUSE.
I a O BLAIR.NSBI. I s .