Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 06, 1905, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Den lyse Gud.
("l’tiv Futt- 00(i«.)
Romas oin Mexikos Erobring.
As Lewis Wallacc. Pera Dunst ved Vith Iiiøller
tFortsat.)
Ill. Unktionen over Præstittden.
Otn Aftenen den selv samme Dag lcm Xoli paa en
Ltjboent henne ved Zitteinqvandet i Forhnllen til sit Hass
Versra, hoor han lan, tunde hon overse omtrent alle de
strnalende opltsste Lotnlen Hist henne havde en Gruppe
samlet sig oni en Erinner; lidt lckngere borte opsangede hon
fru Tid til anden et Glimt as dansende Piaerz sra Spille:
varelscrne lod der hvert Lieblit lhstig Lotter. J selve
Forhollem til højre og venitre for Xoli, sav en Del for
nemt klcedte Personer, som dels passiarede, delg i Tons-—
hed saa’ nd Paa Tor-net lige sor.
Ldt ester lidt blnndede Xoli ind. De fleste Gestcr
i Fothallen git deres Vej, og Tempeldogterne sortyndte
Tinternes Flitgt, nden at den lntkelige Ehalcaner harte
det . . . Sca toin en namntel Mond og en ung Pige
ind i Fort-allen Den ttjaltet llcedte Gantle satte sig paa
Trappetrinet strotö indenfor Jndgnngenx et tyndt hvidt
Haar hang i Tiovser ned om hang Anstgt, han holdt nied
tiegge Hernder ont Enden as en Etot og stottede trakt Oa
gen incd Handerne Den unge Pige git Engstelig hen til
Xoli. Over en hoid Scrrt dar hnn nogle torte, brodetede
Stettey «cg over disse igen hang, ncrstcn helt ned til Fød
deme, et todt Stiers, sont vor slhnget overiors otn Halse-n
eg sont endte i en Elans tivastein Oder Banden, midt par
det Bind, der tvnng hendes sorte Hat tilbage sra An
sigtet, blinlede en nægte Sten; ellerg bar hnn ingensom
belst PynL
Da hun var totninet hen til Xoli, blev hun stanende
og talte, men granste sagte, ligesom om himfsorslrcrttedes
over Lyden as sin enen ctemme. Xoli vaagnede ilte. Hun
vetcentte sig et Ziehlih saa’ hen paa den Gamle, tog Mod
til sig, og talte iqen. Xcli vaagnede.
»in-ad er det hvad er det?« brummede han ærgerlia.
Zaa sit hnn Øje pna den unge Pine, rejste sitt over Ende,
og saa« sorbnoset pnci hende. »Ja jeg er Xoli!« sagde
han. »Hvad vil Du mig?"
,,(ituderne velsinne Jer, om J vil gøre godt mod en
Landsknandt« svarede hun. »Don er en Chalcaner sont
J selv, men han er sattg on blind· Saa lcenge Moder
levede, havde han altid, hdad han behovede; nien nu er
hsn ded, on han maa tigge stg sit Underhold til, hvio itte
jeg san hjcelpe liam.«
Xolt havde hørt ester ined et vrantent Ansigt: »Hier
lsber saa mnnge og tigger!« brnmmede han. ,,Hvad hedi
dek Dit?« spurqte han den unge Pigr.
,,Yeteve.«
»Besten« ?tete·c«e!« gentog han langsontt, soin orn
Nat-net vatte ganile tfrindrinner hcs hatn . . . »Naa asJ
M mente Du med, nt D u vilde hjaelpe din Faden-W
»F er riq,« svarede hun, »F hor Brug sor mangc
Slaven On, Leuen tillader den Fattige at seklge stg selv.
Jeg vil gerne varre jer Zlnvinde. Jeg sorlanger intet af
Jer, uden at J steil give Faden hvad han lieh-ver tkl at
lese.«
Xoli reiste sig op fra Bæntem
»Du vil scrlge Dig selv!?« udbrød han sorbavset.
»Sie se! . . . Du er sinnt, Yetevei Kan Du danse? og
ils-ges og vceve blsde «Slør? og baldhte gyldne Blomster,
sont Vanierne i PalndserneZ Hvig Du tan det, vil ingen
Slavinde i Anahuar tunne niaale stg med Dig. Saa vil
di bltve rig!«
Hun lob hurtigt hen til den gatnle Mand, lagde
Atmen otn hans Hals on toite tærligt til hom. »Vi
faar Brit-, v? blioet rige!« sagde him· Derpaa vendte
httn tilbage til Xoli: ,,?llt det leerte jeg i Templet,«
fortlarede hun, ,.hvor de vilde have beholdt mig sorn
Preestinde.« -— lei indvendte, at hun burde være blevet
i Zenit-let det dar gcdt at ver-re Preestinde. —-—- Ja, men
heade- Fnder havde innen andre havt end hende, og saa
bavde ntan ladet hende goa. —— »New og nu vil Du sæki
ge Dig selv? · . . Ja, jeg har not Brug sor Slaver, Pete
ve, men tun for Cis-laden sont tan stide og arbejde! .
Og desuden er Du mere vcerd, end som jeq hat Raad til
at asse. Nei, jeq vil gøre bedre end selv at tsbe Dig, jeg
isil srtte Diq til Avttsom on det lige med det samme. Dn
stal dnnse her i mit Hus for d e m, svin Vil bhde poa Din.
Jeg tender dein nllesanimen. Og topper og rig og ten stal
den viere, som steil saa Dig!" Han tlappede t .f,)a-nderne,
en Slove toin ind. «Taq on giv den Gamle derhenne no
get at spise!« Matede han: »men led ham, —- han er
blind. Korn saa Dit, mit Barn, og sølg med!«
Hart besalede sine Tjenere at betendtgøre Avltionen s
ale Lotalerne, oq git selo nied Yeteve ind i den Sal, hvor
Danserinderne, sont han havde boende hos stg, plejede at
optrerdr. Salen var stor og stcektt oplhst; Gulvet var as
poleret Marmor; et blaat erheeng stflte den as i to Dele;
i den ene Del stod slere Raetter Stole med Hynder til.
Ttlstuerne. l
»Ja en Præstinde behover jo ingen Undervisning i«
Deus as mig!« sagde Xcli og klappede Yeteve paa Kin
deu- ,,Gsr Dig nn istand, Koberne er her strats. Post4
paa, Du itte qlidet paa Marmorett Og naar jeg klapper
i hernderne, saa begynd!«
Hirsets Gæster strpmmede til. Det hændte ille sjcel
deut i Tenottitlam at Medlemmer as de sattige Klasser
seh gav Assted paa deres Frkhed Men en saadan Ant
tiu i Xolis Hns var noget .ganste nyt, og sman var meget
nygqerrtg vix spendi. Adelsmoendene stillede sig op lige
over for Forhoenget eller tog Plads paa Stolene. Man
tunde læse paa deres Ansigter, at Yeteve tsmn havde as
stet sig stn Dragt) saldt stcertt i dereö Smag.
Xolt traadte srem og vilde til at give Tegn til Mu
sihn om at «begynde. Saa sottyndte en hsj Dorn-Fan
stre, at der tom sorneinme Hosembedsmeend. Jblandt
«s Den rttetiste Mont besiod i ’l’-so»nede cinsttpktm i Rot tned
Ouldstjo og i Kolognsddeiz sont indeholdt et beste-at Untat Korn.
idem var Jztlil og Befalingsmanden over Kiongens Liv:
vagt, Maxtla. Den sidstncevnte var prcrgtigt llcedt.
z »Hvad gaar hör for stg?« spurgte Jztlil og mønstrere
LPigebarnet starpt. »Hm- den gamle Slvngel til Xoli
nu verret ude og plhndret Paladset?«
; ,,Nej, Temsvlet, Fyrst Jztlil, — han har plyndtet
»Templet! Ved alle thderl det er Prcrstsznden Yeteve!«
Fsvarede Maxtla destt)rtet. »Men er Du forrytt, Chal
caslerZ Hvad hat en as Vor Moder-·- Prcestinder at stasse
;i din vanhellige Hule?«
; Xoli fortlarede, hvorledes Sagen hang samtnen
! ,,Bravo! Bravo!« blev der raubt, ,,lad hende san
spegynde Xoli!« »Tnsend ttctogh for Priestinden Dg
ttnsend Gange tusend Styller Brod for Tiggeren!« bis-d
».Utaxtla. — ,,Hvad for noget! Kun tusend!« raabte
LJztliL »Fetn tnsend til at beghnde med, -—— og mer,
lnaar hun har danset!«
Xoli gav Signal, Musiten spillede op, og Yeteve be
tayndte at danse. Det havde vccret hendes Bestilling at
Idanse ved de religiose Ceremonier i Templet, og Pabaer
ine, sont stod omtrina Alteret, havde mer end en Gang set
Jvaa hende E Stedet for paa det blodige Osser. Men
Jsor en egenlig Tilslnertreds som her havde hun endnn
Jaldrig vist sin sinnst Tansen, hun valgte, var den, som
lblev danset til Tat for niilde Gaver til Guderne. Trine
zne var vansielige ca Ineget sorstellige: Stillinaerne stif
’tede hver Dieblih Hoved, Arme og Fødder havde hver sin
ttttolle og slnlde doa virle harmonist samtnen. Forst var
shun lidt benanet, men efterhaanden rev Mnsilen Og Dan:
Ysen hende med. Hnn sprang, som om hun havde Vinaer,
nu srem og nn tilbaae, bun svajede som et Zin, bun
hvirvlede assted som et Vlad i Storni. Lg Ildtryltet i
Elendes Ansiat var saa betaact, saa sortryllende, saa støntk
Tra hun endelia stansede, stieg Tilstuerne op i Mundn
paa hverandre. Manne ajorde Bud, de fleste var saa heu
rytte, san de foreløbig tun lunde give dereg Bifald
tiltende.
En af dem, der bød ivrigst, var Jztlilz han var saa
cptcendt as Attraa ester at totmne til at eje Yeteve, at
han vist gerne havde aivet hele sin Provinz for hende.
Lilien Martla bed hain bestandig over. ,,Tnsend Guld
penge!« streg Jztlilz ,,jeg vil have l;ende!« — »Bal)!
tnsend til!« raalite Martla haanligt, ,,og itte Brod, nei
Baqvcert t"l den (ita1nle!« - ,,.5)øjere! højerel J inaa
bøjere ov, ckdle Fiyrster!« optnuntrede Xoli sie-beme; han
stælvede af Spcrndina, der vilde jo neinlig falde en anta
gelig Fortjeneste as til hacn selv. Men i det fannne saa’
han, at Fort-usw« for Jndgangsdøren blcv draget til
Side, og i Aabninaen lom et tendt Ansigt freni -—- det
bedste tendte oa mest asholdte i hele Tenottitlan. — »Ah,
’T·zin GuntamoI Tzin Gnatamo!«
Gnatamozin stod derhenne, verbnet og i suld Ruft-:
ning Et Lieblit stirrede han forbavset paa Scenen sor
an hani. Saa ndbrød han: »Hoad! Petrus-, Præstinden?!«
Og han akt frem, helt hen til Danferinden, og lagde
Haanden paa hendez Hur-ed »Er Meteor slhgtet fra
Templet for at blive Slavinde?« spurgte han.
Den unge Pige lod itte til at have havt Tænte for
andet end stn fattige Finder vg itte Sang for andet end
Mnsitem Nu ligesvm lom hun til sig sclv, og hun sant
ned for Guatamozins Fødder og brast i Graad.
Tilstnerne lod til at føle Medledenhed —- undtagen
en. »Hvem er det, der sorstyrrer Avttionen?« udbrød
Jztlii. ,,Ved alle Guderl gaa videre, Chalcaner, bliv
vedt"
Han havde tnap talt no, -— saa sticd Guatamozin
foran ham, tncd loftet Spnd vg Sljoldet i Beredslab, oa
stirrcde paa ham tned suntlende Dink. Tezcucaneten var
abevæbnet; men han syntes itte forstrcrtlet og maalte sin
Fjende med et hvast Bl·t. Saadan stod de et Ziehlit
Ansiat til Ansigt. et Ztød as Guatamozins Spyd
vilde have cendret megei. Men sprungen ss de Jilstede:
varende havde faaet befindet sig saa vidt, at han innre
trcede intellem, havde ’Tzin Guatamo genvundet Herre
dsmmet over sig selv:
,,Xoli,« sagde han, »en Præstinde tilhører Templct
og tan itte sælgeg. Saaledes byder Loven. Hvis Salget
havde fundet Sied, vilde baade J og Koberen have været
hjemsalden til Vor Moder-J Vrede. For Pigen bortk jea
stal sorge for, at hun bliver bragt til et sillert Sied. Ost
giv den gatnle Tigaer, hvad han trcenger til, rg behold
Iham soreløbig fi dit Hast . . .« Han vendte sig om til
Selstabet: »Da J, Edle Finster, — veer overbevist ein«
at ieg sntsiede itte at trænle nagen. Bote Vaaben stal oi
tun bære moo Landetg Fjender, sorbandet veere dencs
)Haand, som i en Strid om inaenting udgyder en Landg
mands Blod! Jeg beder Jer, glern alt, hvad her er stet!«
Han hilste errbødigt, og trat sia tilbaae·
Han var lige lotnmet ind til Staden sra sit Palads
ndenfor Jztapalapan. !
lV. Ven swmmende Hade.
Allerede den folgen-de Morgen mødte en tongelig
Herold i Jztapalapan og meddelte Guatatnoztn, at det
var forbudt ham at vise sig i Tenottitlan, for Nonnen
selv stitlede Bud efter heim. Samt-bin blev det betendt,l
at der ont et Par Dage slulde holdes et stort Festmaals
tid i Montezumas Palads, hvor Tezcueaneren Jztlil
stulde troloves med Prinsesse Tula . . . . Selv blandt
Kongens ncrrmeste Omgivelser vaite disse to Beflutninger
stsor Uvilje. Man mumlede i Krogen otn den Forandring,
der- var soregaaet med hom, og harmedes og spottede over
den raadvtlde Angst, der sit her-m til at tro alt, hvad »en
Straalhals asf en Priest« bildte ham ind.
Dm Astenen, sont Guatamozins Landsforvisning
var blevet sortyndt ham, havde Prinsesse Tula, Dran
ning Tecalros Dattel-, samtnen med Prinsesse Nenetzim
Datter as Dronning Acatlan, ladet sig ro ud til dercs
chinmnpa eller lvømmende Hat-, der laa for Anker
nde paa Sten, Ist for Vejen til Tepajaca. Himlen var
fuld af Stierner, en sagte Vind dannede Smaabvlger paa
Soenö Flade. Den as solide Malt-er indsattede og un
derbyggede Have tog sig ud som en Blomster-Ø. Midt
paa den var der reist en Stags hvid Pavillon, ellers saa"
man lun blomstrende B«uste. Rundt omtring hang taendie
thter. Jnde i Pavillonen laa de to Prinsessser i en
Hangetsje, der ligefom hele Hoden vuggedes sagte af det
vuggende Band.
L
Title batbenet og havde ingen
l
l
l
Begge Ptfnsesserne vat smutte. Tulas Ansigt vatli
ovalt, den fine Hub olivensarvet. Øjnene var lysebtune,l
stote og sttaalende, men med et tungsindigt Udttnt; heu-;
des tytle sotte Haar, der var stilt paa Midten, saldt nedj
oder Tindingetne og dar i Ratten bund-et samtnen i en
Finudr. Figuren var høj og yppig, hendeg Vctsen som en
Deo-Mittag Derimod littede der en Stettin ud af Ne
netzins mørle —Øjne; hun talte ined en spxd cg indsnii
atende Sternum der vat, noget Hutisagtiat oder hende.
Fotgcedeg havde Nenetzin søgt at opmuntte sin Ven
inde. Saa blev hun omsidet ted af Opholdet detude
Paa Cljnampaen da fttesloa, at de stnlde lade sig ro l)jein.
,,Det er sent,« saade hun, »Fab» hat maaste alleteoe
spntat estet DS.« —-— »Kat! Du itte have en Sinnle TaaLJ
niodighed?« svatede Tala. Og estet et Øjeblils Be ;
tasntning tilføjede hun nelente: »Guatainozin toinmet
lietnd Han hat lovet det, og Du v6d, han holder altid
sine Lestet.«
Nenetzin bøjede sig tilbage og flog nied Haanden til!
en Rina, hvcti det sad en stot Papegøje. Fuglen, sont
næt havde tabt Liaevasgten, gav et atrigt Sktig sra sig
oa hugaede rned Ræbet efter hendes Haand.
»Ja, D u hat let not ved at tale om Taaltnodigl)ed!«
saade Nenetzim »fot Du et jo saa viis og sotstandig!
then hdct tan Du sorlange Taalmodghed af mig, sont
trare et et Barn?«
»Jeg sotstaat Dig ikte
Nenetzin tca Haanden bort sta Ringen, hvoti Pape
aøjen sad, oa laa lidt uden at sige nogeL Saa vendte
lnin sia plndselia tned et Ryt otn inscd Halvsøsteten og
saa’ hende liae i sznenen
»Jo,« saade hun, »sec; vöd godt, at Dn et viis eg
tltnler saa meaet. Tidt detlijemnie eftet Festmaaltiderne,
naar alle andre danselse og lo, hat jeg set Dig staa tavs
ca sot Dia selv. ca se nu! saa tanlesnld Du ligget oa
set paa mial . . . Sig mia engang, et det nnaensinde sal
det Dia ·nd, at jea et da . . . . en Kvinde lige som Tu?«
Der lmn et lille Sinil oin Talag Mund; hnn svarede
itte.
,,Nej naturlig, natntlig! jeg et tnn et Batn i dine
Ljne!« — Hnn reiste sia odetende, sad lidt ligesom witzl
rciadig, da sortalte saa i slyvende Fakt: »Men nn stal
Du Don liste! Foraanaen Nat havde jeg en Dtøin, sau
tan en underlig Drein! Jeg dtømte, at der tom ind ad
Deren dethjennne en Stiltelse, hvis Ansigt var hvidt oa
Inst, og Haar da Slæg vat gnle sont den tnodne Mai-Z
og Ljnene dat blaa, inen saa blanke, saa blanke, saa jeg
blev helt fotsltcellet, da han saa’ paa mig . . . oa alligevel
saa undetlg glad. Han saa’ ud som en Gud, Tula,
men jeg ttor, det vat en Mand. Han tom ind i det state
Beete-Ue tht Fadet sad med sine Høvdinge; men han var
nesqupn paa, og han tal
te, som om han vat Heere og Fadet en Slave . . .
Zet Du, fra det Dieblit hat jeg hele Tiden haabet, atz
jeg vittelia slnlde saa Monden med det lyse Ansigt og de1
blaa Ljne at se, ca sra det Øjeblit et ieg ogsaa holdt ov
at,v(tte Batn!«
Tula havde føtst hatt smilende eftet, men saa vat
hun blevet alvotlig igen. Hun laa en Stand tavs eg
saade saa:
»Ja, det var en besyndetlig Drmn, Nenetzinl sit
lett hat det vcetet en Gnd og intet Mennesle, Du hat
set . . . Men nu stal jeg betto D i g noget, det et ligesaa
sotundetligtl Du hat del aldtig ttnsset Mualor, soin et
Paba E det aamle QnetzalcTempeR Nej jeg lan tcenle
det! Man ssaet om ham, at han et Proset, og at han
ined et eneste Blit tan jage Rcedsel i hver en Ktiget. Han
et Ven as Guatamoziin som flittigt bringet Oste til Hans
Alter. Naa, nu s-- for nnlig git oasaa jeg hen til
Templet for at ofte. Jeg tom ind i Kamtet, hvot det
lielliae Billed staat, cg lagde mit Offet paa Altetet ag
vilde gaa igent saa stod det i Deren en Mond i hvkd
Zleeåsescett og med lanat hvidt Steg, og han stirrede paa
niia og tncelte ned oa tyssede Stenen sotan mine Føddet.
Jea blev anasL Men han sagde: »Vcrt ikle bange, Tit-—
la! ieg tncelet sot Edet, itte iom den, J et, men sont
den« J slal blive. Thi J stal blive Dtonning i Ebers
Fadets Paladsl Detined tejste han sig og ttaadte til
Side og lod mig gaal«
Nenetzin stndsede ltdt, men det næste Øjeblil klap
pede hun i Heendetne oa lo oa pludtede: »Dtonnina!
Dtonningl Nej hvot det slal blive dejliat, naar Du bli
net Dtonning! Hvor Vi stal blive lylleliae! Vi vil flet
itle se andre end tapte Da smutte Mænd omlting os; Da
Anahuac slal blive soin en eneste bloinsttende Hade;
og . · .«
Hun afbred sia selv. thi Gnatamozin traadte i dlt
samme ind i Padillonen Nenetzin bilste ham sotnøjet
Veltommen og gav sia sttats til at spøtge ham ud oin
allebaande. Tula vat merk tilbageholden, —— tun Smilet
osin hendes Mund da hendes Øjnes Glanz sortaadte, hvor
leert Beseaet var hende.
’Tiin Gnatamo satte sig ved Siden as Hangeløjen
ca aynaede den, liaesom i Tanket. Han talte om lutterl
Baaatellet og med paataaen Lnstiahed Det vat let et
staune, at han var utolia og splidagtig nied sig selb. Dels
vidste han stie, orn Titla alle-rede havde saaet Nys om
s«
«
Teicncanetens gnnstigt optaane Vejlen, vg dels havde
lian sot lidt siden havt en sotunderlig Samtale tned
Mtcalox.
Fee han beaav sig nd til den svømsmende Habe, havde
han — fortleedt -— ladet sia ro ind til Tenoltitlan og
havde spat op i det gamsle Michal-Tempel Mualox vib
ste Besied om, at han vat blevet fotvist sra Staden; da
—— meerleligt not! — han var ilte bedrøvet eller for
bittet detover, men tilsteds. »Det var mig,« sagde han
til Guatamozin, ,,som dtev Dig til at lcegge Vind paa
Videnstab og Studetinget, sløndt jeg fotndsaa, at naat
Du saaledes sad stadig hjemsnie og studetede, vklde det til
sldst blive udtydet salst og vælle Kongens Mistw. Jea
tæntte imidlettid, at Visdommen, som Du vandt, stulde
have Dig ovets Modaang og Ulytke og —- ovet Kongetl
Forstaat Du mig? Ogsaa Quetzal et blevet ttcenlet oa
spottet og sotvist, alligevel vil Quetzsal seite, on
Quetzals Sejr v"il date din Sejtl Beet sotnustig
oq taalinodia, taal alt, begaa ingen Fejl, og lad itle dit
Mod nedslaa as smaa Betymringerl Jeg siget Dig, Ana
hnac et i Fau, og detg Magi. o·g Verm-weise ashænget us
«
din Tcenkemaade og dine Handlingert hvad hat m M
de, er hun Dig end not saa kæt, at betyde i Scmmetliss
ning med dit Folk og med de mange Foslkesiag, fes et des
1111derlagte?!«
Dei our digse og lignende Ord af Padua-, fsm -——
mob haan Vill"c —- optog Guatmnozin nu. Nenesin bles
hurtigt ked af hans Undekholdning og fortangtc isem at
man sittlde tage hjem. Det var vitkelig ogsaa blevei Ilbh
Ab en lille, af Appelsintrceer ncesten ovetsiygget Gsttg gis
man da neb til Baadene. Dörnede sind Slaven, sum
pagsebe Hauen, med en ffor Kurv fuld Blomsier, es U
Prinseskserne var traadt ned i beres Baad, dryssede has
Blomsierne nd over dem, fom et Tegn pasa LErbødighes
m Hennirenhed Sau knsrklte han ned og bettrte Jst-des
mcd sit Anfiqt on blev liggende saadan, til Baaden sen-de
fjernet ssg.
Guatatnozins Band fulgte et Stykke Bej Sibe oln
Side Ineo PrinsesferiIes. Medens Baadene huckgi gles
frem qennent Emmringen, fortalte han de unge Piger
om Proz-Rinden Yeteve. Og Tala, fom følte sig ritt over
ljendes Skæbne og bendes Opoftelfe, lovede, at hun vilde
Sage Yeteve i sin Tjeneste, ialfald saa længe fom Mlet
ilke forlangte hende tilbage.
V. Kotigen-: Fest·
Endelig tom saa Aftenen for den Fest i PladseL
hvokom der et Par Døgn var blevet talt usophsrligt i
og udenfor Tenoktitlan, og hvortil der travlt var blevet
trusset store Forberedelser. Jiie blot de fornemste Klas
ser, men ogsaa mange Kunstnere, Kobmaend og Hautb
Vasrtere var blevet indbndte. Som ingen samtidig her
ster i hele Kritenltseden forstod Montezuma stg pna at
ndsolde kongelig Pragt. Han var del as Religion Ded
niria, men han havde psaa ingen Maade en Barbars Til
bejelialieder cg Sinnen Hast holdt af ved festlige Anleds
ninger at se talrige Gasster hos fig, og der var da aaben
leaana baade til anlchuset og Menageriet, til Haderne
Da til Patien, som kunde rumme en 30,000 Spadsetende.
Paladfet dannede en mægtig Firtant rundt otn en
Del lntkede Gaarde. Den Del as Bygningen, der var
fordeholdt Kotigen rg hans Familie, var saare prægtig
ndstnret. En anden Afdelskng optoges af Hofstaten, If
bang Einbedsmænds Kontorer, af Vaaningsrum for Liv
vaaten, endelig as Rigets Ariiver, som bestod as Koth
Lade, Hast- og Finins-Jndberetninger samt as en Mas
se Zeer-Trosæer. Fra den uendelige Rcekke Værelset
tom man ud i Hadernc, hvis Gange var belagt med Mus
linaestaller, hois Vuslads var behængt med knlørte LUS
ter, og hvser Springvand plaskede, medens Luften var
mattet med Blomsterduft, —- Blomster var nu enge-US
Andern-es Svaetmeki.
Ved Fester havde man Lov at vise sig for Kongen a N
net-now — Altsaa saa’ man Borgere i derez Lak
Draater, Krigere i Prægtige og forstelligt fardede M
unger, Præster i Kutte, i Messesmk, i Tatar, Sangete i
lange Kapper og med Harpek, —- sor ikke at tale ons de
mange og sprcegtigt ilaedte smukke Kvinder. Det has-de
vocret et herligt Sluespil for den fnnplere Befolkning at
se alle disse pyntede Gæster begive sig til Paladset. Oe
nnake Mænd gil, Kvindekne saavel som de celdte MCII « ,
lod sig gerne bcere i Bærestole. Men mest havde m
været scsptaaet af at se de kige Fyrster fta Qmegnen los-—
nie roendc over Seen. Deres lette, med kunstfætdigi
Træskckrerarbejde ndftytede Baade var pyntede med Bis-Ip
ler, Baand og Guirlander, i Aarerne sad der Krystaset
og Rosen og man kom wende Under Musik as Trepan
og Horn.
En god Stund efter at de vorige Geister var W,
rg da det allerede led ud paa Ratten, kom to Maend gea
ende op ad Hooedgaden niod Paladset, ssporbi de mai-se
Bærestole, som ventede paa deres Eierr. Den ene m
i en lang Tatar og bar Sanger-Hatpe; under Heetteth
som lsan hat-de paa Hovedet, hang hvide Lsoliee frem, II
han støttede sig møjsommefgt til en Stol. Den andeu,
som var yngre, bar med synlig Tilsredshed militttt
Dragt. —-- Hofbetjenten, som stod oed Jndgangen, visle
dem paa dereg Begceking ned i Haven. Mange af de
Gckstey sum de der kom fokbi. saa’ niedlidende efter des
Gamle; nn og da blev han opfordret til at synge.
»Blin og syng en Sang!« blev der ogsaa sagt if
en una Png som siod i Jndgangen til et Lysthuz Hm
var meget sinnt. Den Gamle saa’ paa hende, satte II
paa en Bann-, der var anbragt udenfsor Lysthuset, og
svarede: »Um Sang er mild Lægedom sok Sorgen. Me
FJ er jo nna, saa kan J have Sorg?« —-— Den unge Pige
stndsede oa saa’ paa ha1n: ,,J er ikke Sanger!« slap det
lsende nd af Munden. -—— ,,Jkke ·Sanger?« gentog den
Gamle »J« ser jo min Harpe; en Krigsmand tendes paa
dank Stjold.« --—— »Men jeg hat høtt jer Stemme fort«
blev ljun ded. - -- »Na ja, inange Born og mange, som II
er namle, har hørt mig synget . . .'«
(Fortsætte3).
Gode Boger, som anbefalest
Mitjam Rofcnbllllm. E- Juki-am m ist-ists kam
125 Sidek, i DmilaO 25 Eint-, iudbundea sc Etat-.
Marmko I St. Audkkws. m stumka sks floqu
Kitte. 98 Stdn-, iOmslag 20 Gent-, iudbuadm 40 Seins.
Martykcrne i den lutherfke Kikkr. OW, »
Tosk. M smaa Gibt-, indbundm i Shirtinglbiad 40 Ce su- s
Beil Hut. Eu minnt-I zpkmaiag m mißt Tis. Es «
Amerikas hevste VII-t. If Levis Wallau pas Dunst us
Hilfs. Willen Pris, seht iudbuade-, USE
Din Brodcks Blod. c- soktellins, ions still-m stets
Drinnen, feugilends es interesicnt. Pan M Its R. I
Madieu. 174 Sum, I Ort-stag« 40 Statt
Hecken ck mit Sklollh cyzpktkksiuz sm mum- u
tristeuge sc- i Anstand uo s» doma. Its-, ins-. we.
Bogetjmdes ziemt-frie- lsetslinaea heb-I iudjmdt Hemms
nicd Beinllsugem Frimckkker modtages som Braut-H
d
J
Dauish Luther-u Hauskin mie. suc. sahns-. J
F .