L.
st’orrcf:f.ii«i;1:2 lich
Tuxedo Part, Mo.
Da bet nu et lcenge siden, at
»Dan[teren« hat hørt om »den
danste Rirlesag. i Tuxedo Par!"',
vil jeg prøve paa at meddele lidt
om den. »
Spdft, J horte fra den, var jo
om Hiørnestensnedlægqclsen, og ji
den hor Kirten reift sin, Stridt for
StridL
Sondagen den 2(I. Novbr. Kl.
Ldz kaldte for forste Gang Klotlsn
i ,,Bethaitin danft engl. luth. Kir—
te« Dansterne til Kitte.
Mange lnttede sittert med fpændt
Opmærlfomhed for at here de for
tte Toner opftige mod Himlen, sont
for at sige Herren Tat, fordi bei
i Dag hnvde behagct bunt, at de
tunde ovcrgive ham Haset til hans
Pris og Ære Vg til beres O«pby9
gelse og Glasdd
Kl. 10 brgyndte Gudstjeneften
Postor Peter-ten fra Chicago holst
Jndledntnqstalen og Paltor J. M.
Hausen holdt Jndvieltestalen on
Endvtede Kirkrn
Otn Eftermiddogen Kl. 2 W
der Bornequdstjenefte, Dg Kl. 3
Gubstjenefte paa tfnqelft for de
amerikansie Fnlt. hville Meniqhe:
den hovde indbudt. Det var til
ltssl Prcesterne fra flere amerikansle
Kirler. Tre of dem medte og talte
nogle varme Ord for den ny Kir
te vg- ønstede den lanvel fom Me
nigheden Gnds Velsignelse. Kir
ten var ncrften fuld, og at de inter
esserede fiq for Kirlen les veral,
at de gav et qodt Osser.
Om Aftenen Kl. 8 var der Mode
for de unge, og oqsaa det var et
vellyllrt Mode.
Jeg tror vel ncrsten, «eg tør sige,
at for mange var det en Dag, der
oldrig vil non of Glemme, og sit
tert er inenen Lob, Pris, Ære oq
Bat opfendt til hom, der rund-It
for alle Tim, for den Rande, at
han gab dem Lov til at være med
til den-te ftore Fest.
Kzrken tog sig prcrntig nd og
var fmnllet tned Blomster.
Alterbilledet, der fremitiller ,,Je
sus i Bethmia", fnlder hele Bag
grunden af Koret og er et prcegtigt
Forbillede for Meningheden.
De stre eftersplgende Aftener var
der Missionsmøder og disfe Møi
der var godt belegt.
Herren hat qennem det alt sam
tnen visi, at det hat vckret ham
til Behag, ellers havde vi ille haft
san mequ Velsigneltex on ban hat
siuttet »den bantle Kirtesag« fra
den materielle Side set med en
kalt-fort Kirle on en omtrent gelb
frt Menighed.
Herren ital have Tot versor.
Benltg H7lfen og Ønllet om et
godt og velsignet Nntaar fra
Karj G. Peterfen,
Turedo Part, Mo.
Dwight, Jll.
Der et bleoen sagt, ot et Men
nestes Lio fta Vuggen og til Gra
ven er en eneste ftor Randedag, og
bettil er vet intet at indvende.
Dog er det lige faa sandt, ot
der et fortringvis Naadebage og
Stunden betten sckrlig aflcegqer
et Fett, scmvcl fom det enkeltc
Mennefte, et Bewa. Jeg stal itte
her udbrede miq om det, men tun
meddece:
Nsoqte as Disse Readednge havde
vi en Ttd spt Jul i Bethel Menias
bed. Flete Priester var Endbudt,
men Pan Grund of indtrnfne Om
Isckndigheden var tun Prassterne
Seufzen fm St. LoniS, on Rai
missen fta Mc. Nah tilstede cg
Mte Gebet. Som Samtaleemne
indtedede PaftBentzen fOkdspr. 24,
11.) »Nei- bem, der spres til Ida-den«
dem, som vaklende dtage hen at
mäsie Livet; maatte du bog holde
dem tilbage"!
Dei blev as Jndtedeken tlakt be
tonet, at foruden den vantko Ver
den, fyntes han ogsaa, at en and-n
Masse Mennesier, der sikkert vttde
Mist-e LIM, otn de itte blev holdt
tell-age. han ncevnede Uforfonltg
heb msd Brsdrene o.s.v.
Der vat Mode to Gange dagtia
steh Undtagelfe as Lorda·q.
Mg Morgen oprandt stsn og
Ieaafetedex der btev holdt Z Moder
mnctg Hsjmessemtkostjenesie, Ung
dsntsmibe og Stutningsnmde om
I— 1
Asftenen. Ved Aftengudstjenesten
talte Pastor Bentzen ud fra Matth.
.25. Rap. om de 5 tloge og de 5
daarliae Jomfruer; han m«ndede on
alle Lialpedey de hande, ogsaa dette,
at de alle scv ind, og Forflelleu
aatsknba:«::de fig førft, da Anstriget
lod, o. s. V.
Pastor Rugmusfen var tun til
Liede Torgdaq og Fredag. Han
nmdilede ded beaae Aftengudgtjk
kletter. Vi, sont horte Guds Ocd
i dk Dazu-, maatte siltert udbryoet
»Hei er andt at være«. Til vigfe,
de dar i Ordctg fulde Bemdning
,Rkiadedr1ae, da Jndbydelsen om at
jtaae Linsen-H Band uforslyldLlød
lissed llatteklare Toner, og det fmntte
·V«.-jr, der smilte til vg, bidroq sit
ltil at taste FeftalanH over,Møderne.
L«.lkckst Herren sinlder v? en hiertelig
Tal til Herren-it Tjenere, der ind
,l««-d til Konaetønnens Bryllup: ,,J
zajcrde visl i at tomme.«
l Jnledaa blev en Del Mennsr
fler vist bedaaeliat overraftede vcd
at se nnt Trasaulv i lkjuds Hug.
linindefpreninaen llavde aivet et Til
l«ud at betale III-»Im i dette ste
""ed; dette blev modtaaet Ved sidtte
Ukeniahedcsnmde for Jul, oa da vi
tatst to Tømrcr i vor Meniahed
tornden Mr. P. ttjøller atra-stetig
ercderL fom tilbød at gøre Ak—
bejdet frit, optones samme Aftcn
for saa vdt det manglende Beleb.
Om Moraenen Var baade Præst og
Haandvrerlere da flete villige Harn
der i Arbejde; man fik at se, at de
,,mente bussines«, thi de arbejdsede
nættcn daade Nat og Daa lige til
Juleaften Paftor ijller havde
f.-:m sasdvanliaz tillyst Ennqøvelse
Kl. 73 om Torsdag Aften; der
sont lkan itte bavde haft faa travlt,
vilde Tidsen maafte have bleven ham
lang, da de nnae nemlig forst ind
fandt sia ved Ottetiden, da tilmed
erllasrede de saa, at de ilte vilke
bade nagen Zangøvelse denne Akten.
De tog fia nelnlig felv tilrette oa
dcktlede Bord af medbraate Forfrist
klingen Nu ail det op for Præsten,
at de unge havde spillet hain et
Pudsx det var den 22. December,
Pathor ijllers Fsdselsdag. J dennc
Anlednina blev Prcesten af de unae
overralt en Penaegave som Paastøn
nelse for, lwad han ved Gud havoe
verret for dem. Paster stjøller
tom saa over i Hirten og fortalte,
at de unge havde »ajort Strite«, oq
indbød as saa til at nyde en For
friflning i Dagens Anledning. Ved
Bordet tattede Pkeesten i devægede
Ord for den Kerltghed de ung»
kravde vat ham, og nævnede, hvor
haardt det vilde blive for ham at
forlade dem. Han tatlede dem for
Kerrlithdsgavenx han mente tun at
aøre del lort i Alten med Sang
øvclfem da Travlheden med Gudz
Hug cptoa Tiden, oa faa havde han
tanlt, de unae ftulde have haft en
tlop Rasse i Anledning af Fødsels
ragen, da det jo vilde blive den
sidste, og saa samtidia fortælle dem,
det var hans Fødselsdaa; men alt
dette var nn sttandet, nu forftod
han, hvorfor de itte vilde have Jule
træSKlipning Fredaa. ss Jo, Past.
stller blev spillet et Pudsx i hvor
flarpsindig han end monne verre,
anede han intet derom. — Aftenen
tklbragtes pao en sløn Maade med
Jana og Lea; ——- men de statlels
Tonirer maatte paa Grund af den
forestaaende Julehøjtid brnde op fra
Borde oa aaa til Arbejdr.
Julehøjtiden lom, fom sagt, da
Juletrcket blev pvntet Aar for
Aar syneg vi, det bliver Muttert
men aldria, fnnes vi, det har vceret
fmuttere end i Aar.
-- Vi har nu omtalt vor Gudki
Hast-' Forslønnelk vor Bornestoles
Udvitltng og vor Ungdomsfotenings
stedse større og starre Fremgang,
men Menighedeng Vælft i det ydte
er ogsaa tendelig. J- Uarets Lob
er folgende optagne: Mr. og Mrs.
Thom. That-stetem Mr. A. Moder
sen, Mes. Amalte Petersen, Mifs
Margrethe Sprensen
Muligvis disse« mine Oplysninget
fra vor Menighed her er ltdt for
ridtlsftigex i faa Ttlfælde deder jeg
om Overbcerenhed; jeg tæntte, at
Nyheders fra Stifters Menigheder,
telv vm de nu ille er serveret paa
Dronntng Vtctortas Tallerten, des-g
vtlde veere of Interesse for Guds
Fett, tilmed ved Aarssttftet, da vi
alle inster at gaa det nne Aar t
Mode med de liebste Dnsier og
Forhaadntnger. .
—- Bethel Mentqbed har indbudt
ttl Fomarsltedsmtdr. Jnddydelsend
I— =
—
er endnu ille befvaket. —- Jeg kom
mer attek tilbage til Nandedagenez
ved at være stille og ftandfe og sc
tilbage ved Aarssiiftet ncaa vi sige:
Naadel Mandel Ser vi lcengere til
kiage til den Tib, den forenede Kirle
begnndte sin Virksomhed i Dlvight,
san set man en uudsigelig overvcets
teg Rande. Herren fendte Pkæstcr,
der itle alene tnnde prcedike, m«.-n
ogsaa lnnde toge et godt Tag, naax
del qjaldt et Arbejde i Gnds Has.
Vor førfte Præst, Paftor Kinn-, onl
dannede Kirlen, lnvede PrckdilestoL
Dobefont, Alter; senere har vor nu
vckrende Pkcest arbejdet 16 a 17
Tage for et a to Aar siden med at
fan ny, behagelge Bsxnke med nd
ftoppede ander og hat tillige med
enen Hannd nrbejdet paa Hvælvin
nen o·a nn ved Nedlægninqen af det
nve Gnlv bjnlvet ihn-rde —-— A«t
dette er overvcettes Rande og bar
bidraget mosntiat til at nedbkyde
Satans Fckltninaer, Hat vi ikle
sinnnet not derma, da maa det
dnbt beklagt-L Berden saa vaa os
Ins-ed Fort-at. da vi fan, bln on
bannt-, stiftede Betbel Meniabed. Af
Rande nnnner vi nu ved Aaksskiftet:
;,,annter ei de rinne Dane!
»d» lnlles sinL som ssrevet staat:
EVelsianes ssal de beendet fvaae,
lom lnqde Grund med banne Knar,
fde swtte ssal pna Tnnet Kranz
ca folde sig i Lyfets Glanz!
—— Hilsen med Ønslet om glckdeiw
lsat Nntnor til Rednltionen samt
«Danfleren«s mnnqe sterc
N. P. H.
Smaafmfkcr. i
Gusse-jin as Th. Lund). !
i
Den stotfke Prcests
Sjcclesorg.
En Prcrst i Stotland fortalie
folgende: »
tin Aften tout der Bud fra en
from Hnrde, fom laa for Dieben, at
han gerne vilde se Præften.
Da ieg kom til hatn, saa jeg, at
han itie bnbde lccnge tilbage. Han
bab alle gaa ub og sagde saa med
stælbende Stemme: Priest, jeg der
og er bange. Ti de Bibelsteder,
jeg læfte, sagde han bar-e: Jeg kan
dem, jeg san dem! Husier du da
den M. Davids Salme? —- Husiec
den«-? Jeg tunde den« for De var
seht. Iusinde Gange lcefte jeg den.
meng jeg-vogtebe Faae i Bntketne.
Men nu er jeg alligevel bange. —
Men der et ei Vers-, Ou gleinn1e::
»Hm jeg end stal vandre i Døbens
Ztyggeeg Dol, vil jeg ille fkygte
frr ondt, thi du er med mig; bin
Kasp og bin Stab, de sial irøstc
mig.« Du hat været Hyrde i
mange Aar. Du hat ofte sei Skng
get gaa over Dalene og Højderne.
Bleb du bange for dem? «- Al
drig, sbarede ban fast. — Men blev
du aldrig bange, at Solen ikte siulde
komme frem igen? —- Nej, saa dum
bat jeg ikkr. -— Men san bum er
du nu. Dødens Skygge siiuler en
liden Stund Reifærdigbedens Sul,
som bog stinner bog Skyggen, oa
det et kun en Skygge. Og den
et du bange for. —— Den gamle
Hnrde skjulte sit Ansigi i Hcenderne,
lod dem saa falde og sagde san:
Bonge for en Stygnd og saa nd
brav han glad: Nu fer feg dei. De
den er en Siyggr. Bag den er
Krisi1185. Skvaaen vil snakt spinde.
Nu er jeg ikke bange.
is I I
Den størffe Trinke.
Daniel «U’evstee, den ftore ame;
Itikansie Statsmanb on Taler, be;
søate engang New York. Der ind.
Ifandt sin i bang kacrl en hel Dcl
»ansete Mcrnd, sont vilde aflæqqe
nenne Amerikas Demosthenes deres
»Bei-g- Man talte oen dette vg
«hint, ifcer om Politik.
Da tettede en af de tilstedevætenoe
folgende mcerkvækdige Spotgsmaal
til Websten Or. Webssee, tsr jeg
spsege Dem, hvilken er den støtste
Tonle, som har fyldt Deres Hinte?
. Manidem en der-Ins Politicer,
ventede sandsynligi of høte nævnt
en politist Jde. Men Mebsiek drejede
sig nwd den spsrgende og sagde i
dyb Alvort Den sførsie Tonle, som
er kommen op i mit Sind, er Ton
ten om mit personliqe Ansvar for
Gub
- Jn, en stsor TanIeZ Dei er en af
de stote For-stelle mellem Menne
Isie og Dem Ansvatet. Dyret hat
intet Ansvar. stal ilke staa til An
svar for sine Handlinger. Mcn
Mennesket stasl staa til Regnstnb
for alt i sit Liv, for de Tanker, det
gab Runi i sit Bryft, for de Ork,
der udgik af dets Mund, for de
Handlinger, det øvede. Hat du
tænkt over det? Hat du gjort det
tlart, at dn stal staa til Ansvnr
for dit Liv?
Jesn sei-M Guds Siøns Blod ren
ser og of al Synd, derfom vi lie
lender den for heim
st- ste a
Et Jubilceum.
Dei var den belendte Forstander
sfor Opdragcksesanstaltien Brnggcn
(i Baden) Zeller, der holdt Judi
krimi, rigtignol en egen Slags Ju
bilckum: han havde netop i 25 Aar
kmsret sng af GigL
Oan fltev den Don i Anstaltean
Mannedsblnd: Jea fejrer mit 25
Aarg Jubilæum som sng. J 23
Aar hat jeg næppe noget Øjeblit
vcrret uden Sinerter. Men jeg ju
bilcrer over, at Gud hat Vceret mig
naudig i denne lange Tib.
Omtrent Ved den Tid 1888, Ved
et Aargniøde paa Anstalten, for
twller et Dienvidnr. rettede hanc
Bruder, Samuel Zeller iden be
tendte Z. fra Männedorf) i sin Ta
le følqende Spørqsmaal til Forsami
linqen: Er du lyllelig? Devpna
saqde han: Her set J min Bruder
sidde: Han vidner, at hrm er Int
telig.«
Der sad Zeller, helt lam, al
drig fri for Snierter, vg bog —
lnltelin. Still-de han give Tini-er
pnn Stolen, maatte han beeres um
lrinq i sin Stol, og dog — Int
keliq. Breve lunde han ilke siki
ve felv, da hans Hiender var lam
me, og bog — lykkelig. Hans
Ansigt var stedse en Predikem san
enhvek maatte sige: ,,Denne Mund
eier den Fred og Glæde, ssom Ver
den ej ian qive.« Der er Vidnesi
bnrd not am, at Gud paa under
fuld Maade icm udfri et Menne
sie af dets Lisdelfer vg qøre det
fundt. Men er det itte lige san
stort — ja starre « Unden, at han
i den svckrefte og mest langvariquyg
dom itle blot lan give et Mem-!
sie Kraft til at bei-re den taalmos
fig, nien ogfcm gøre det sanledes.
ot Hiertet er fuldt af Lylle og
Glckde?
Eier du den, som lan gøre et
Menneske lykleli·q? Om du, fom
Job brat mistede din Ejendom, di
ne Born, dit Helbred, ejedse du san
det, der kunde ovveje Sorgen oq
Smerten oq qore dig lylleliq? Du
som maasse paa et Sygelefe lceser
dette. du. som maasle ved dit Barns
Kiste lasset dette —-— hat du bette,
der tun gøre et Mennesie lyllelig?
Hvad er det? Jesus!
» Eier du det, der lan give en Inl
»lelig Bod?
T Uden Jesus er Dsden Jndgana
« til evig thtabelfr.
O, sig, lwor sindes pao Jord den
Stat,
fom Hiertet med Fred kan eje?
Tbi Lyllens Blomster en Vinteri
nat
lan vie-ne paa vote Veje.
Pan Knce maa du ned
i Ybniyghed.
Ja, lnæle saa dhbt, at lun et
du ved,
at Jequ døde i Snnderes Sied,
faa faar du Fredl
Nuglands Pengcforhold.
J vet fibft udtomnc Nummer of
»Dir Nation« findes en megci dug
tin on sagliq Afhandling om rui
siske Laon Vi gengivek Stutningem
RnHlnnds Verdenspolitik er illc
sont Tysilands Berdenspolitik et
Udslag af et ptonomisi Kraftovcr-l
stud. Lysten til at spille Stormagt
var Qprindelsen. Til at spille den-.
ne Rolle havde Russland mangc
Penge behov. Det sit diöfe Pengei
ved sine Finansmasndg ypperligc
Operationen Navnlig forstod man
at udnytte, hvad be patriotiske
Franssmcknd thde liggende paa
Kistebunden. Mens Rusland selv
vedvarende var i Pengetrnng, for
stnssede det sig alligevel politis! Ind
ssndelse i Kinn vg Persien ved Tann
te Penqe. CDen kussisiskincsiste
Band -— Men for at knnne fort
sætte denne Mem-, man Landet
vcdvarende være i Stmtd til at
made over Pengr. Dei vil siget
det maa kunne udføre det Korn,
som den russifte Bande burde be
holde for at kunne spise sig nickt;
Inen som han ikte kan beholde, scr
di han trytles as Statterne. Oas
saa i Lcjeblikket seetter Rusland «
Haab til Vestenrcpas Villighed til
at ,,aive hani Sejr«.
Japans Hast og Mariae hat
inndst vist sig Ruslands jtednbhri
dia. Haabet om ligefrem at lunne
overvælde Japan ded at vcelte en
Lavine af Mennefter over det er
alippet Man har nu i Russland
erfaret, at Japan-— der er et Land
Paa ca. 50 Milliioner Jndbyaaere
—-— er i Stand til at stille en Milli
on Soldater oder for sin Fjende,
menkH Russland ilte formaar at hol
de blot Halvdelen i Felten med
den sibirifte Vane sont eneste Hast
vej. Men Russland haaber, at Ja
pau finanfielt niaa bukle under i
denne tätig. J Jndlandet er Ja
pan nu, set fra et sinsansielt Sans
Puntt, ftcerlere end Rusland. J
ntrolia tort Td har det flabt sig
en for-trinli·q Arme og en dnatiq
Flaade, Jerndaner, Masiinfabrits
ker, Skibsvcerfter, Kanonstøberier
o. f. v., faa det i den Henseende
nreiten er uafhrenaiat af Udlandet.
Det hat i den femme korte Tid op
rettet alle sine videnflabeliae Jn
ftitntioner, foin hos os er Udslaaet
as en lang Udviklinq. J Japans
Stoler fidder 433 Millioner Stole-—
been. Dei vil sige, det holder ab
solnt flete Born i Stole end hele
Russland Hvor helt anderledes
let moderne Samkoem er Wde
ftet i Japan, vifer Poftstatistiken.
Den anfører i Millionen
Ritzland (15«)01): Breve 939, Te
learainmer 19,7, Telefonsamtaler
103.
Japan l15)02—4)8): Breve 9513,
Telegrammer 18, Telefonsamtaler
119.
Oa under alt dette hat Japan
nceppe optaget et enefte Laan i
Udlandet. Ved eakn Kraft oar
Landet i Stand til at bære Om
tostningerne ved Udviklingen til
moderne Stormagt, mens denn
lldoitlina i Russland blev haaren af
laant Kapital. Under Krigen har
Japan dcettet den allerstørfte Dei
af sit Pengebehoo i Jndlandet; der
imod hat Rusland tun gjort et
spaat Forsøq paa at rejse Penge
i Jndlandet. Med andre sOrd vil
det sige, at Rusland slaar sin Lid
til, at Japan vil bukte under si
nansielt; tattet vazke Frankrig tJa
eaueg Bonhonnne) og Tyfkland
»lHr. Mittel) vil Russerne Være i
Stand til at holde lcengst igen.
Jacques Bonhomme kan undsihlde
Tia med, at han er fransi Patriot;
"men naar den thste Mittel ftal udi
rede Penae, fot at den hellige rus
fifte Spiridion yderliaere kan sende
Tusindek af Krigsofre til Inants
siuriite Slaginarker, saa sittlde han
dog i det mindste undersøqe Ebrac
liat, oin Risiker itke ftaar i et
alt for skcerende Missprhold til
Renterne
i Hka Rusland itte stulde vcere i
Stand til at eftertomme sine For-—
pliatelfer, vilde Thskerne rigtignok
lide mindre derved end Russernes
aode Venner, Franstmcendene· Men
de, der vilde lide aller-inindst ved
det, er Russekne "selv, da de, fom
anfert, har laant største Delen ai
deres Penge i Udlandet. Disfe
Overvejelfer turde let medføre, at
man i Tilfcerlde af yderliqere rus
siste Nederlaa tunde strasse Euro
pas Mangel paa Sympati, soin
Russland beklaaer sia saa nain
over, ved at afklippe nogle Kupos
net. Naar det først en Gang er
forbi med Ruslands Anseelse, kan
det let beende, at Ruf-ferne lade
Tingene gaa deres naturlige Gang,
og det er i det mindste et Spørgs
maal, oin de under Tingenes na
turlige Udvitling formaar at be
tale deres Reuter til Udlandet.
Modetsmaalet.
Ave-ts« i in fah-. lot-sc
«)·,: ukrcveshsmhkmb
arm-Not its« Niszursl
Anker· Fuss-i Ins i
Osaish Publislsing Heu-c
128 sich-L mild·
M Pris 4oc. Tat
-- « A Ue liest jtlingor
« · ·« « heil-S nu Uhu-mit
hnniksh Publisliing
llt«sme. sum hitr owrmxmt lic-stupla«-es-t
»F halt- l·«s)rhun(llinjzesn Hi msnue yppers
ljgts sing.
W
i Nyc Bogcr
fra Kristelig Forening for den in
dre Mission i Danmark er lige
ankommen.
Fm det mørte Ner York af S.
H. Hadley, oversat af Manier
l Iøjtnant V. Kkohu. 160 Siver
s i Qmslag. Pris 60c.
Hvad tykkes dig om Kristusk Af
F. Bettex, overfat af M. Wom
96 Sider i Omsiag. Ptig 40c.
Ved Afrikas Fleder. Af Annie R.
Butler, oversat af Chr. Stricker.
Læge.
Fra Ziapftaden til Uganda. En
Missioncshistorie cwed imange
l Billet-er rq Kort for de unge.
; Med Forord af Generalsekretær
i for K F. U. M. Oluf Nimm
l 152 Sider «i Omsiag. Pris 70k.
meove og andre Fortællinget for
i Børn. Af Margrethe. 116 Sider
i fint Omslag. Pris 40c.
Et Liv i Zandhed. Af Robert G.
Speer. En Biograsi af Hugh
McAllister Beaver. Autoriiseret
Qversasttelse af K. Rcedet med
Fiotograsi. 208 Sider i Omslag.
Pris 80c.
Kaptajnens Hustru. Af Lauritz Pe
tersen. 148 Sider i Omsiag 40(.
Jndbunden 75c.
Under Fadethaand. Konsis Mons
gave af W« Petersen. 64 Sider.
J Omslag 10c. Jndb. 35c.
Danish Publsshi.ng House,
UND-. Ntrhr
Godc Biblcr.
Da vi ofte hat faaet Klager over
Jndbinding
fra Danmark, hat vi købt et Parti
Bibler i Danmark og faaet dem sind
bundne i Belgien.
Dis-se Bibler er alle
af Bi-bler,
imsporterede
med Oder
faldgsBind, todt Under Guldsnit og
med runde Hjørner,
kort sagt be er
langt de sineste danste Bibler, som er
inmorterede til Amerika. Vi hat dem
i Lommeformat paa
Jndia PapiL
gansie tyndc og bog klart Tryk og
indbefattende de apokryphtste BIgtL
Priferne paa Lommebibler ex sont
folgende:
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr
97: 83.00
65: 3.10
17: 3.20
40: 4.00
. 816: 4.60
Paa de storstilebe er Pksiferne:
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
1797: 3460
1765: 4.80
1700: 5·00
1740: 6.30
17316: 7.00
Disse Bibler er garantekede til os
at Være meget stærkt og solidt ind
bundne og sial være meget bedre end
de i Danmark indbundne
Dis-se er alle med bøjeligt «Ovetfald5
bind med Guldtryk sog ligner de en
gelste Biblek i Udftyr; bog er Mate
rialet, som er «brugt, meget bebte, og
de er heftet ved Haandarbejde og iud
bunden uden Masiinhjækp.
Danlsh Publlshing Haus-.
. : Sizii-. Nebr. : .
Biblek.
DANMARKF KORT.
Sturrclse 231128 Tom-ka Trylu 1
surskcllige Farnkr. vie-er Matt Jeru
hiuusn »Hei-. Kol).—.taktier og kmckketx
Juni alle Ist-ty(lc-lik;e Lmuhdyeh Swrre
t-·-uu·de »k- liirkctx
Tjgscndcs i en l3.c1-rttil(.s purioltit lo
45(:. i Frismrrktsr. Endserdiiusk Man-!
»Mit-do cjss et Hut-! Eis Damitan
i DANISH umt puBL Housh
; Umir, Neid-U
V. S. Jugemanm
M enved g Busens-um
swiftiorisi Roman. J Omstag 80c.
anb. sl.20.
ziong Erik og de frei-Ufe
Historisi Roman. J Omilag soc.
Jndb. 81.20.
Print-« Otto af DaumakI
og hans Samtih
Häftorisi Roman. Jndb. IIAL
Valdemar S-ejek.
Crit
Historist Roman. J Omslag 80c.
Jndb. 31.20.
Do. Fint illustreret Passiv-Mode
J sint Omslag 81.60. Judk
meget stkkrkt 82.50.
Danlsb Padua-hing Iowa-.
: BlattNåbrjX :
