. Its-äst
..Yanflceren«
Tit Islvugentlig annstsszi ug Lplys
Mgsblad for dct das-like Foik
i?lt!u-1«jt·n,
lqullON «
bUtsHujHL l-: .-;s.. nulssk«»
le . ««S LI-.
-ch«keken« udgaar hoc-l Linkan og Ftedclg
Ptis vc. Ausgang
Od- Iorenede Stank sl.50. Udlandet I200.
Blau-c becoleg u Forstud
sesiilling, Betulth Adressefomndting og
endet angaaende Vllidpt at les-fests:
DAd ldH LUTlL l'l"131«. llUUSE.
- Blatt, Nebr.
sechste-n A-1Ie.-zt»ve »a.
s - Ille Biomg til «I.’-amkecen«s Jndholo:
Mystik-lutqu Korresponvaucek og Mutter
If enhver Un, heb-s adkegfckek «
A M« Andern-I- ’."lmr, Nebr.
.
.
·
Unten-il m the Post Usiics et Kluft-. Nein-.
II second klug man-m
Adx«ekclsinik Rate-) made knows upon
Inplicaeinct.
»Dan keren«
Ilion findt til Sklvstiilwmeh Indtil udmxk
selig Lphgelje modtageg m llbgtvetne, og al
Geld ek below 1 Loerengstemmelse med d«
Former-e Stanke Poitlovr.
Raak Ost-ferne henvenbssr slg til FIlL dsr
« ( neuem i Blitzen einen for at kobe hos dem
aller for at ssia Lolnszning vm der welkend-,
bedes de nlttv ommle, at de lau Avenisfe
memet i dem Mad. Der vil væte ttl gen
sdig Nycte.
k
Fuxcglæzcn.
Jkg glædet mig over Julen.
Dei hat faa vakler en Klang
at-«høre de Jubeltonet,
Smasabørnenez Julefang,
At sidde under høje Hvælving,
»og høre del stærle Kot
af blandede Frybesiemmer,
som stiget fra Himmel til Jord,
At se hoeri Hoved sig bøje
i Ranuet Jesus Krist,
mens tusinder Tatlebsnnet
stembæres for Tronen gift.
Hvad kan her paa Jord vel lignes
ved denne herlige Stat,
Guds Sm, vor elskede Brodet,
os Lenkt hin Julenat
Thi glcedes vi over Julm
Dei hat saa liflig en Klang
at mindes de Engletoner,
som de for Hordetne fang
ON Himmel og Jord forsonet,
om Batnet i Krnbben lagt,
ott Jud og Frelse paa Jotden
M«Batnet, del lille, bragt.
Sud give os saa at glædes,
sagt-enge vi leve sial
og engang at snnqe med Glæde
blank-l Engle uden Tal.
S. Klvver.
Almtuakken » - anmark« Ismö
Jlluftteret Familie Allmanxxt
,,Danmatl« inbeholoert Kalender
for 1905, Exatgkalencer for Tau
mark, For Landmanoen, Haandboq
for hus og Hirn-« J Iesige Timer,
Btogede Jndtrnk, To Fmællinger,
Markedsfortegnelfe. Bilqu 1: J.
Exnm En Als-mer sont Bila1
2: Simon Zimcinfem «er Komm
hIne. Bilag ti: llkcltbe (anelfted:
Til Klio hvss Jnfpektøren. Bile
gene er sink, færlkg »Gr! Amogeri
del«, 30 bnkk4 Tcmmer. Selve
Almanaken er pag M Zider i Om
stag, Starrelfe 8bv10 T» oq kostet
——— frit tilsendt - meb Bilaq 40
Wö.
DANISH PUBL. HOUSE.
ists-ne xsc me
Ny Forscndelse
af Bsgn fra Danmatl ankommen.
M bar netVP modtaget en ny For
fendelse af Bsger, importerede fra
DaumarL Deriblondt Almanaten
Dank-hatt med Billede-Bilag. Bo
get fta »Ich-selig Forening for den
Jahre Mission i Danmark«, Bib
Iek vg mellemstilede og storftilere
Sacktuch-get o. s. v. Ver saa ven
hs at se Avertismenterne i bette
shh og fslgende Mode.
Mich Pupllshlng sonst-.
: : Zlair.Ne1-r.
Mktestäiet pg Huslivet
Apis til unge Ægtefoll, af
Ny Udgave, sint
W Wsk.
Mk- . .
Livet er Pligt.
’l siespl Widersinn-il tlml llles uns
lieu-ils.
l noli-« ituel fisnnsi lliilt lite« was eliit)-."
Tet Var en orofnifl vaangnen
at Etext-ne sein fort, at hæoes og
Eueres san deiligt gennem Rum
knet tun en rosenfarvet Sty og
linesom Zalami og Julamith at
soæve liqe til Himlens Port on
san nt fole en gennemtrwngenoe
Eolstranle taste sit Slfn paa en,
og vipsl saa var det hele forsvuni
den son-. en Tnage, og man stcd
der med den negne Virlelighxd
foran sig on« flulde til at tage fei
paa den Virteligbedg Arno cg
Pligler. Da njaldt det km at bli
Ve rigtig Wagen. Ten, soin balvl
drommende gnnr til sit Arbejbe.I
gcr det derefter, lun baldi. Ist
er jo som oftest llnqoommen, som
holder as at dromrne; den ser Sy
net, lnse og slønne, og helft med
aabne seine, den lokleg og harre-:
as de stonne Frenitidssnners Jnd
bele. Det derer Unndommen til.
at den bar det lnse Hand oxn digse
Fremtidsdrømmeg Opfnldese, ig)
naar Birkeligbeden ille ale so: sl
rer til Tremmen, san tror og hoa
ber den deg. !
Exil-n nein-is is liut ulnuyss t» l s- hie-sic
Tet er. som oet stnl ockre, nl
tid irr-, «.:itid hast-e, altid frema2,
tun nt innn er dlssoen rigtig bangem
er kommen til en fuld Forstaaelse
ai, brad Pligt er. Er ungt Men«
nesle, som gaar hjemme hos Fader
og Moder og ille hat noget scer
deles, der trytler det, kan vcete
glnd og tilsreds cg munter nied
sine jævnlige, inen stete det saa en
Dag, at Doden kom med sin tol
de Haand og tog Feder eller Mo
der dort, og Zon eller Dotter d-:
maatie trcede i Faders eller Mc
derg Plads, da leerte-H det oel, hvcid
Ordet Pligt dem-der. Vaagnede du
da rigtig op, og syldte du Plod
sen itle netoo som den vorigenan
men dog saalede5, at det bleo ti
Gloede sot do selo og andre, ellii
var det Fattigdom eller anden Neb.
der tom ooer dig fom et Sng :-;.
gjotde dig Lljtenneftelioetg Alogr
tlart, eller var din Looaaqnen di
sunde, dandgtraftige LUZennesleijiFor
staaelse as, at stulde du drioe det tl
noget her i Verden da nmatte d»
icges ded, kwer Mk fiel man-re ci
socendes, hver Tanle goteg fruq«
dringende. Var du saa tiqtiq noc
gen, drev du det til at blioe It
agtet og nyttiqt, ungt Menneslk,.
som alle var glade oed at bod
rellornrnem et Menneslh som altid
var dannen til sin egen Znieregs
Do Fremganq og intet oiorde ti«
at hintre andres-. ja. da bciode hu
vel oq sandet de to LTnjer, sont oer
keanndtes med. Men var du sei-is
oirtelix helt wagen? Jeg lceste »n»
Gang et lille Stnlle, hvoti det bed,:
at hele Livets Jndhold lunde ind l
befattes i de tre Tin«q: vort For
hold til Gud, til vor Neste og til»
es selv. Ret betragiet og beltyst af;
Guds Ord lan jeg tun finde del
to fstftnæonte Forhold sreinbolot!
og sorklaret: tbi er vi forst rigtiq
oaagnede op til en klar Forstaaelse
as oort Forhold til Gad, vor Sln
ber, og hat vi set os selo, som oi
staat oversor ham,nemlig sorn ban
sra Synd og Dom dyreløbte Born
srelste asNaade for Jesu dyreBlods
Skyld, og har v? helt gioet os t-.l
hom, at han moa lede, danne og
gsre med os ester sin Villie og Be
hag, da svinder vort eget Jeg ind
til intet, og tun hans Villke nied
og, og vort Forhold tilNæsten korn-l
rner i Bettagtning. Forst da er vi
rigiig Magne, og saa kan vl oende
Otdene sm: "l stopt and einsame-d
thstliko was day-, Iwnke nnd found
that like was l)«auty«; — —
thi sstst da faar vi Kraft og Mod
og Lyst til at nyde det vielelige
sisnne og Edle, det, der hat betende
Kraft i sig, first da lau vi haabe
med et Heini-, der itle glippet, se
Syner. der ille stünden-, naar Gub
Sttaaleglans stinnee paa benimmt
vi dqgrig tpktez og ims- uf Jesul
rige Kerlighed og sont Bsrn sid··«
der ved hans Fsddetz og han gen
nein sin Aands Udgydelse over oi
ret lcret os, hvad vt som soc-ge
Mennestet lundeosatte og sotstaa og
gste til vott as bang MI Bei
los Rand, da bltvee selv de Haw
leste- Pligiee leere og dytebare for
ps, pg han- Ced til ps: »F have
modtaget del for leitet, gis-et det
set tut-if ee me en streng se
.,
faling. men en Drift, som vi ikte
lcm Mvdstaat "l must b- astt-1tes.sisusts
lu- is as trus. as Use day, nor tue-hure
the Luft- W uns given, tuk lke give-m u
ms atlsway".
Ja, først da læter vi at bele ud
til vor Næste, ikte som vi bljrer
tildelt af Menuester, men fom Gud
Fadet selv i sin kige Kerlighcds
Zylde hat tildelt os; thi hcm gi
ver alle gerne og bebrejder ingen.
Da faa«r vi Lyft tl ligefom Lu
ther at gøre den 118 Salme til
Vor og fynge Herren en Lovsang,
at vi synget scm Digterem «Krist
ne hat kronede Ding Ja, da(
llivet Alderdommen ung og Unpr
Dommen viisx ibi Glitden i Gud
løftet Da bæker os tilsammen fkem I
ad og opad imod en evig Dag, en;
Solsiins Dag, som aldrigi faarz
Ende. S. Klyver.
tssu Baue.
Ter er jo manae Vaner, mange
gove, mange daarliae, men dct »Ja-III
er, at Bauen stal brugeg som lan
strldnina daade for, lroad der »i
npaizisende og tilliae Inn-IN Lki fe
f. Ets» der er rnanae. srrn Haar r:
banden de mener inaen Tlna rned
ret, lslot stn VanZ, andre bedcr Bord
ten ca andre Banner, de rnener ir
aen Tin-; med det — blot en Baue
JtIale er keins-en i Bang med at
fidde hjemme okn Zondagen Da lasse
en Prasdltem andre med at gaa til
dilrte Men dercLJ Liv vifer, at de
mener knan Ting med det, blot en
Bank-. Noale er kommen i Barte
med at sooe om Snndaaen, andre
mer at arbejde. En Kone fortalte
nsiq for noale Aar siden, at det var
aodt, at vi baode Sondaaen tht
ellers oidlte bun ille, bverledes det
rilde bade aaaet hende med at bolde
Klæderne sammen: bun var nn tryn
wen i den aode Vane at aore det orn
Zondaaen Atter andre qoar da
stcelder bele Tiden von Bornene oa
andre, sorn er rundt dem, men de
snener inaen Tinsg med det, blot en
Verne: andre er fulde as sode er
Joa leælenaone wen blot som en
zVJne on saadan lende man vel
blioe oed i det uendeliae. Men der
er noaet af en tanden Zlaag Vene,
iea vilde ftrtoe om denne Gang, oa
det er, at det er bleoen en Vane
for alt for tnanae af vore Fell -.1
holde fremmede Blade og Tidsftrif
ter. Der er itckr manae her, fom
dolder norfle Blade. Jeg okl itte
siae, at det et galt lda vilde jeg
tlaa mia selo poa Wunden, da jeg
felo holder ,,Lutl1eraneren«, sorn er
et norll Blad), men feg holder da
oasaa oore eqne Blade, og derso:n
jen slnlde oogive et nf mine Bleib-,
vilde det da ferft bltoe det norsle.
Men jea mener, at der er mancre,
Tom blot holder norfle Blade. De
bar slet intet Kendllab til vore eane
Blode og derfor heller flet intet
Kendstab til vore Missioner.
Jeg talte for nogle Aar siden Ined
en Mand, som holder »Standina
oten«· Jeg spurgte horn: »Hvorfor
holder du dette ftore Blad? Jea
Fer, du hat en Morngde liagente.
sorn du itle engang har aabnet.«
Han svaredeJ »Vel, jeg har tun lidt
Tid til at lasse, men jeg hat nu
holdt det i saa mange Aar; det er
bleven en Baue for mig at se de!,
og saa tcenter Leg altid, at der tunoe
gerne oære et godt Raad i det, sont
vilde være mange flere Penge verd.
end Bladet toster.« Jeg spurgte, osrs
han havde fundet mange as den
SlagIL Han svarede, at han troede,
der havde vceret mange, men hart
havde fort-net at prooe dem. Jeg
gav harn det Raad at holde et af
vore Blade i Siedet. Han tunde
gerne sinde et godt Rand i det uden
at vente i 30 Aar for det, og orrr
than intet sandt, vilde han jo dog
ftntte Missionen i Stedet for at
gsre en Mond rigere, som var rig
not i Forvejen. En anden Samtale
havde jeg for ttbe leenge siden med
en af vore Menighedsfolt Jeg
spurgte hom, book-for han itte holdt
»Danstenen« saavel sorn »Hätte
-bladet«? Han svarede, at han var
nu kommen t Vane med at holde
,,Decora-Posten, han ,,ltlte« den soa
gotdt, der var saa mange gode Amt-;
doter i den. Jeg fremholdt det artig-l
Eise t at holde dette Blad t Stedet
for me egne vg stitte vor Mis
sion. san fremde, at vt steil-de vg
faa Meloe andre. Jeg niente first
oi fett-; en andeu, sont var-til
Siede, selbst-b den sent-Meini, It
f
vi var vaatligete end de vantro, om!
vi ikke gjokde bette, og det er fandth
thi de vantrv vil itke holde Bei
troendes Blade for at hjcklpe dem»
fremfok deres egne. Djævelen hats
bedre Kommende over sine Folk.l
Monden fremhokvt fact, at der vors
octsaa en hel Dei teligiss Lxsning if
.,Decvka-P«often«, vg det er vel ogscuj
nok sandt; mcm tan jo ncksten ikkei
Sage et Nyhedsblad i Haanden nu;
km Tage uden at sinde en Del tei!
ligTøfe Spøkgsmaal behandlct og ht-l
svaret, og det paa saadan en Maode,f
at enhver, som hat faaet fast Grund«
under Fisdderne, maa barmes der
over. Thi Virkningen udeblivet ik!c;;
bvav Foll læfek, bliver de; dersosnl
en læfers udelukkende demokratifteZ
Blatt, bliver han Demokrat, og omss
rcndh om han lceser republikanstr.j
Og dcst sammt gcklder med de made-«
lige Ting. Dersom nogen Aar ef-«
ter Aar læser saadan en af Løgn
csg Sandhed sammenblandet Verl-;
ling, vlivet de saadanne aandelixe
Krøblinger, saa de ikke kan stehe
«i.-.-llcm Lpgn vg Sandhed. Dercs
Rand vibnet itte med Gnds Aanv;
then deres Aand vitmer med den
Juni-, som gaat igennem den-s
Ljv.5.
Tct er ikte Kruge siden, at en
Mond vilde leere mig, at dersom jeg
boldt »Den dansse Pioneer«, vilde
jeq liqescm han hverken bebsvc
Præst eller Bibel, og bei er meaer
sandt, men nackt Daten nætmer sig.
duet ,,Pioneet"en itke mete, da mag
den of Vejen og Bibelen og Prcesien
i Siebe-L Men i de flefte Tilfælde
et Menneskets Aand da— bleven scm
frrdcktvet af denne Svinemasie, saa
Guds Otd og Aand ikke kcm vitke
vna faadan en. Derfot vil ieJ
bebe alle, som læfer bette, give nisje
Etat paa. lwad de losscrx tbi hvad de
lasset-, bliver de.
A. si. Miller.
Falmoutb. Maine.
l - - . -
Hvo kan iukkc, fom man
gerne vilde.
Min koste Huftru og jeg føler dvb
Trang tkl at takke vor tcrre Gud og
Feder fcr al hans Noade og Gov
hed imod os Gacnle i de henfakne
25 Adr, ftammer da ogsaa derpaa.
Men vi føler tilvigse ogsau
Trang til at bringe vor dybtfølte
Tat til de mange lett-, fom i saa
bøj Grad hat glcedet os pna vor
Tølvbryllupsdog R. Dec. 1904.
Tat saavel for de mange hjertes
Zige Ønsset, som for GaverneL
Ja Gud selv genasxslde saavel VI
Fre take Born som alle de kæte Ven
Ener. Jkte mindft skvlder Vi Tat til
Yror bjertens koste Menighed, scsn
Tag fkønt overmssede rss baade vcd
dercs Nærvætelse ca ftore Gover,
nden at vi fotnd havde Anelfe der
:m.
Stuttel7g bebe vi edet alle mod
taoe vor opriatige oq dybtfølte Tat
i Jesu Navn.
Ebers i Herren sorbundne
JJiatie og H. J. Doblsttom
Des Moines, Ja» P« Jan. 1905
·- s «
«D-ansseren"g Red. ønfker den kas
re gamle Brodes og Embedsbroder
med Huftru bjerteliq til Lykke.
Jndtemicsfwnø Almqnak 1905.
Keb en ordentng og god Alma
nat med triftelige Fortællinget. Jn
dte Missicns Almanak hat vundct
storre og støtte Udbtekelse baode i
Tanrsmri og Amerika. De san ille
Væte betendt at bruge be simple
Medicin-Mmannkktr, fom uddeles
frii. Dei er ingen ordentlig Al
manak at bruge i et Hiern·
ante Missions Almanak kostet
tut-. Mc. i Frimarker.
Danlsh PublishsA -- ’ "
: : l«,·s-s·«
Jnlestierueu 1904.
Vi hat endnu en Del Julestjer
net, som vi kunde ønste, vote Ven
ner vilde lobe af os, fokdi vi ded,
det vil bringe Juleglæbe til detes
hjem at faa en dejlig Julebog med
to soc-bannt smukke Billeder, som
folget meb Julestjernen i Aar. Pri
fen et 50c. Billederne er des ver-d
alenr.
Tanish Publishing hause,
Paul Petetfen, Bestyket.
P.S- Tidligm Aakgange sælgeö
nu for- soe.
FIEDL- WIT IMMÆWEW
En god Samlina
k«l
J Busandagtsbögcr ellkr Vagbögkn
H Nu er det paaTidc at tænke paa at faa en mansandngts
Yl
si. bog for Det kommende nyc Aar· Vi vilde gerne entbeer fol
l !
HE; qcndc, sum vt ljar paa Lager og sonder poktofrjt til dc vcdfojede
II Busen Ruh en ny Bog for ncrstc Aar og glæd eher hver Dag
kjs helc Mater oed Guds Ord.
Ei U. P. Moosan Hugondaglsvog
«IE(DO’1L«-sl«"«q M l« Mutku Ihn sur-n tu Unk- ij 1:«lnn". Inle s
, Exisutnkpslind 521.t'.«s, i ojt Bat-trinkt skl ZU IShunnqstsmd ins-d Wnl mit I!.".0.
Erk »mus. Inm: E« tiuk Skanistc
m hmsp zud daspm pumnhnui Lamm no den nor-c Statius-m vor kunnte
VII Eil-u Iniuh og hindk umbunden Ox- i«
l
l . ) « . . » » .
zL Dk. ZUMm Hamen Kttfleligk Vitmgtmngcr
k- til lmu Lu« i Il« HI. lltsls Inn Ztksk (.f l) nsss hinhde Ztmm soweit-.- as
j[ 1—n-i. 1 »B. O. otlsL sit Zwi( »New tät-n knng Ins VI lIU lkkkrlskvnm MJJL
P 14211muin5v nd n ev spuldwm IN Jst-·
K faas knn i
. DANISH PUBL. HOU8E, Blair. Nebr. s
.--::· TJLPLM.«J«—»JUUMWJLP.»«—· -—::.--i:- ;.--.s-s:
F
F
Pf
Z
Si
Mod Strmnmcn. ;
—--— 1
»Hm med!« raubtes op fta Fln l
tillen —- (
»Am op!« raubte-H ud fta Land —
««Jiej, del Var bog dum Tibsipilben
vi faar ej kostete Band.
De Regnslyl paa Fjeld kg Lier
lan ej oare lcenge ved.'«
»Ja, Verfor er det, jeg biet,«
fagde Monden paa Flobens Bred.
mod Trom, Broet cg Hjem,
del flækler min Lyst til Spasen,
i at komme fortere frem.
zea nndek ej gkumfet Bande
med Hvitvler, Boblet og Stum,
sna naa Bredden vil jeg nu stande
til det stille og klare saar Rum j
l
l
l
« . » .
Wzeg under ej cttømmens Rasen
l
l
!
Da ud paa den blanle Flade
jeg findet min lille Baad,
nu er den mer’ sikker for Stabe,
og for Takt der blinkt vel Rand.
can nyder jeg frydefuld Sluet
.Hf del anre, sont Stabeten gav,
JLg flnber sa« langt som muligt
lJmod Jdealets Hab.«
! Faltigmand.
I Tyskc Kolonistcr og iysic
Missionærer.
Lpstanden blandt bekennean
2.
Miesionærerne.
Mohnodim Nordist Missiongtaleni"
ber: »Varbe Ljus!« 1905). «
Tet er flatt, at de sieste tysie»
stoloniiter iite set med syndetliq
rcnliqe SZer paa Missioncetekne:»
cis-se er i mange Henseender dereJ
Vnde Sanwittiglsed Og Kolonister»
bar fundet god Its-Ue i den tyftei
Este-zie
Vcinircien on Hadet mod Krisien
dominen og Migsicnen bar kostet sig
over de mfte Elscfsssioncrrer i Herein
landet.
J manqe tnske Blade faar des
iksdspm Hex-km Naka as »Und-;
Tyr«, ,,chevle«, »Ubr)rer", »Ihr i
Tllkennesiestittelse«, »Abekatte« o. s.
v. «De burde med en pansreii
chve sloag ned sor Fode«. —- l
Men især satnler den vaniro
Presseg Hab sia mod Missionce-·:
rerne. l
Man er rasende over, at inqen as.
digse under Opkøret hat maaitsxti
dele Ein-hie med nssmge andre Ty«s
stere. Man bestet dem ligeftem
sur Hejforrwderi og fixier, at de hat
gjort falleg Sag med Oprtternei
mod deres egne Landsmann mod«
den tysie Hasr ng den iysie Kessel
Det et, fordi de indsødie er Nenne
saa overbcetende behandlede as Mis
sionasterne, at de hat saaei Mod
til at astaste det insie Aug og satt-«
sig op imob Kolonialtegeringen oql
sekrlig Guvetnst Leuiwein.
,,De engelsie Missionceree — ded
dek det —— hat trods alle der-Z
Fejlgreb altid vertei Velgsrete mod
dekes Fædteland og mod de sorie.
De tysse Mission-tun detimod hat
altid sagt at siade voke Moniale
Bestrebelset De engelsse Missio
nceker ssler sig sont eet med Ath
mændenr. Den iyske Missionæt ft
ler sig derimod ikke solidarisk med
sine Landsmeend, men befragte-: vsig
sont en hvid Deren-, der asstyt de
iyske Nybyggete og Missolk."ss—
Tusindet, Millionet as iysfe Mark
kastes bot-i til Missionem stsnt den
nes Resuitai er lig Nul.
s Stallels enfoldige, senttmentnle
twinder sainleiz om at sy Klætser
til smaa Negekunger, og de lavere
Mag-set as Foltet nærer den Ovei
benignian at de sorte er i Stana
til at inodtcige tindervisning ca
Religion
Tet er Ijiigsiencererne, der holder
stolonieme tilvage i Udvitlinxk be
holder af at optrcede som Fredk
stiftete for at tunne fste et behage
1igt Liv. Alle andre i Koloniernc
ima atbejde med Underbalance
tnn itte Missionærerne.
Missionsnegrene, Escrk den evan·
ocliste Missions, er det mest vætbi
løfe Produtt i Afrika. Mandene
er Sturm og Kvindetne Stogeix
--- Pensienck der gives tit Mis
ssonen i SI)dkestafrita, et tun en
Kriqisfknd mod de hvide —«.
Saalebeg strømniek de tyste Ko
lonialtidsstrifter over af Golde.
Oa ,.Be:liner Tasteblatt« fteinmer
· nied:
»J; Missionstredfene tatet nmn
med Stoltheb oin, at der itte er
bteven trunmiet et Haar paa Miso
fionærekne i Hererolandet. Dette
er en meaet beklagelig Stolthed.
Hvad man i Kotonifttrebfene menet
oin Missioncererne, freingaat ai
et Btev fta en tyst Kolonifi. Deki
heddet bet: «Missionæverne sidder
nfiadte i dens- Huse, og Heteeoeene
findet paa os fra Ritter vg Mis
sionsstaticsner. Der er atmindetigt
Rateri mnd Ijtissionærekne«.«
Man koninier uviltaartg tit at
tcente paa, hvad der blev sagt un
der Botseroprøret i Kina i 1900.
Da hed det — ogsaa i danste
Avifer at det var Mission-trenne,
tee var Stnld i Oprstet: det tunde
man da se af, at saa mange as
dem blev mytdet.
Ncmr nu under Herewoptptet
Missioncererne staanes, hedder det.
at bet er et tydeligt Bevis paa, ct
Missionceterne er Styld t Oprstet
Den gamle Micsionshisioritek
Mai-nett hat taget til Genmæte mod
Besinldningerne mod Missionem
»Den tyste Missioncet gtcedet fig.
naat han tan gaa Haand i Haand
med en tetstaffen Kolonth men
han betattet sig for at have noget
Fallesskab nied. saadanne, sont vans
irrer baade det tysie og det kristne
Navn blandt Hedningetne. han vit
qaa i Frelserens Fodspot og væege
de invfkdte mob samvttttghedglsie
Handels-fett of Kolcnister. De en
gelste Missionmer hat fstt en lis
nende Kamp motv dekes Lands
intend, naae de saa diöse den-to
lisere, udsuge og mishandle de tnd
fsdte —- inan behøvek blot at teenie
paa Lampen mod bet ostindisie
Handelstompagni, mod Stavettet i
Vestindien og Sydafttta, mod Men
nestehandelen paa Sydbavsmh
mod Optmnshandelen —- — .
Juba-sen
Vi hat nvgle fao Eisecnpiarek U
den bekendte rigt udstyket i Pan
mark udtommende Julekofe fo
ms-.4. Pkis ersc.
Anrgang 1902 Ptis SOL» Aar
sang 1902 Pris me Insectqu
for 1903 Pkis 50c.
Danish Publishing House
Hain Ntsbr «
s
Frelst ved en Salmc.
En god Fortællinq· N Sidetc J
Omstag 15 Genic
Mh Muth W
statt-. steht-.
