ercn"
yhedsi og Oplyg
or det danske Folk
A In e kika,
upgivek III
phdlsll LU 'llt. l l til-. HUUSE,
Blau, Jcevr
Mstecust udgaok hvek Tirövag og Froh-g.
Ptti pr Ictgcmg
· di sum-de Stank il 50 Uvlandet stoc.
Mal-et beratet i Form-L
Demut-m Zeinling, shkessefokandttug og
endet angcaende Bladet unstet-h
DAdlsll LUTPL PUBL. UOUSE
Blatt, Nebr.
Redaktskx I· M. Indem-h
sue Bin-II til .Daafkmu«s Judhptvx
»dennan Komspondcnm es Anim
si tut-mer An, bebst adresfetet·
I, M Anvetieth Blutk, Rest-.
Ente-»Ihr « he Post Osics It leit.—Neb..
a Mond Uns matten
Aaveinssms liste- wul- Lan-s upon
spottet-min
,,Danikeren«
M k icavt Iil Substkibuueh instit udktyk
s Jägern met-takes at Udgivekne, og al
:k bemit, i Ovekeussiemmelfe med de
Fokenede Stute-I Posilovr.
aak Lasseme dem-endet sig til Falk, der
km- i Blut-eh einen for It kij hos dem
for at faa Oplysning out beI averIekede,
W de aluv kommt-, at de san Alt-mitf
mpmt i dem Brud. Dei vil vers m gen
Ists Nym.
I szds Haand i Krigeir.
At gerig er et ofstyligt Onde, der
om ko«n der itte være to Meninger
M knistnc og mennestetckrlige Men:
tiefen
Dei-for hstes der ogsoa nejop
under Krisen soo monge og staat
Ie RIJIK for Frev, ja for Rabens
ford.
Og M Krisisn kon soa --— un
der Wie of Rennesters Afmagt
M of III- Fred — lade være Jt
III- pso vor Gut-Li, vor olmcegtige
II» satt-enge zahm Fokhotd :i1
It Iris et Irr-»so bonI Ville,
Ists beruf, o: don hat sendt sin
M til Jotd sum »Fredsfyrfte«,
oft-f Jokjættelserne om et tilkoms
M evigt erdsrige s. . . ,,et Foit
N kkke lsfte Svckrd imod et on
deL og de siulle itte ddermere exe
Hs i Krig,« Ef. 2, 4: . . ot«
fes maa blive Fred nden Ende«
des-p. Es. 9, 7: Iceö videre Ef. ITJ
1——s pg Sok. 9, W.
Im kkke desto mindre tilloder
U Ktig under den nuvcerende
Mutes Tilsiand Og hvorfor gør
M UT
Issl fike udgive VI for at væ .
te"su«d3 »Gehejmeraad«, men en
MAY vi hat fanden i »Jll.
M Journal«, sinder vi vækd at
W used i Betrogtning.
" »Den alwkligste THI: f:k Ver
Wtebens Soo, oq den drydesfe
W fosk Krig omftøder ikte dei
Jottum at monge Krige under
Guds sinken-de Hoond er fQIden nd
til forundetlig Velsiqnelse for Men:
»Mit-L
Vi ved nu, at vor Borderkrig f.
EDI. blev Begyndelfen til national
Utwikllng og Storhed
B·.. vcd ogfoa, at vor sidste Krin
— vczk til ubetegnelig Belsignelfe forl
Spanien, Ruba, Potto Rico og del
silippinste Vet. (
Japan vil uden Tvivl goo ud;
of den nærværende Konflikt med»
Julestierneu l904.
Vi har endnu en Del Juleftjer-·
net, som vi Hunde snsie, vote Ben
ner vilde ksbe af os, fordi vi ver-,
det vil bringe Juleglæde til dereä
Hjem at faa en dejlig Julebog med
to saadanne fmukke Billedeh fom
Pilger med Julestjernen i Aar. Pri
sen er 50c. Billederne et det værd
aleue.
Danish Publishing Hause,
Paul Peteksen, Bestyter.
P.S. Tidligere Aakgange sælgeg
nu for soc.
stiftend-sing Alma-tat 1905.
ist-b en ordentpig og gpd Uma
med krisielige Fortællinger. Jn
dte Missions Almanat hat vundet
W og Yer Udbredelse baade i
Damm-IT og Amerika. De san ikke
være betenvt at bruge de simple
MdioinÆmanaserp sann uddeleg
sitt. Dei er lagen ordentlig Al
msnak at btuge i et dient
Andre Mssisns Ulmanak kostet
kun we. i Frinmser.
sum- Wshlus W
san-» net-.
stsrte Modtagelighe for Evange-!
liets Udbtedelse og for dets med
fslgende Velsignelse·.for dets Fell
Allekede paa dette Tidspuntt hat
Ivi uimodsigeligt Bevis for, at Kri
gcn hat spkedt Lys i det russiste
Folt. (
; Den hat bragt en Tilstand i
Russland til en Krise, som Fteden
Evilde have sat Bnteauktaterne og
Mattionærerne i Stand til at ud-;
sætte i det rtendeligr. !
Under den nationale Faves Til:
styndelse er det russistc Falls Na
tionalfølelse vaagnct. Afhængig i.f
Foltet for militær Styrte er Den
regercnde Klasse, dels af Frygt cig
dels asf Tilbøjeligheb, bleven ftemt
for at lytte til Folkets Nødraakx
s Raabene er svage men bestemte,
·r-g Bedagelsen ek ftært not til at
gøte Krav paa Opmcettsomhed.
Det er ikte et revolutionært For-—
langende ont at asstumpe Czarens
Magt, men et ftcertt Begær om
Delagtighed i Regeringen, om For
andring i Borgernes Tilst’and, om
Anerkendelse af den enteltes Ret.
om Lejlighed til at udvitle Initia
tiv, otn folleligt Styre af lokale
Assærer, og endelig om en lovgi
vcnde Fotsamling.
Folket snfkers legislativ Magi· De
hat taget Anledning af Reigen, el
ler Krigen ha: aivet dem Anlebi
Iningen til at fremfcette deres On«
stet med Eftertryt.«
Efter en Del Bettagtninaer an-;
gaaende Udsigterne til Reform it
Rusland stutter Artiklem
,,Af ftøtre Interesse end Udfal
det af Krigen med Japan et den-te
Bevægelse i Ausland der sigter paa
Frihed og argumenteret for Begna
delsen af en national Tilværelfe.
sont Rus«land aldrig hat tendt."
Hospitalcrnc ousicdk
ham jttc.
J ,,The Tenvee Post«g Epndch
nummer for ZUde Nov. sinbes fol
gende Meddelelse:
»Tusinder as Mit-: sra sit Hjcr
bebe i Gaar Mr. Haken Gold-Vers
- en i Pirtzburzx Pa. oeltendt
Forrctninqknkann Hnn VIr f::
fnne: med Loerftod as Penge men
Its-Hatte Von VI i et lille Telt i er
Baagaarn tilhørente Mkå Robe.t
H. Ralfton. 2951 Bculematd F.
Hang Liq vil i Aften blive sendt til
Hjenxnxet i Pittsburq.
For to Uger siden begao han fu
pag Vej til Denoet i den Hen
fig: at lade sia behandle vaa et If
be dckværende Hofpitaler eller So
nntsrier for brtsitfnzte than nku
eDe imidlektid tun til Wattins s
ZZ Mil oft for Denvek, da han blev
farlig sug. Der sendteH Bud efter
Tr. E. A. Wheeler, 624——14th St
To Dage fenere naaede den syge
Mond Denven Forqæves blev tex
gjort Forsøg Pan at faa ham lagt
End paa et af Byens Hospitalee el
ler Sanatorker. stettalelfer var
frugtesløfe. Tilbud om høj Be:
taling for bank- Pleje hjalp intet.
Alt blev forsøgt, men det maatte
medbeles den døende Mand, at han
var uhelbredelia og nsdsaget til at
finde en anden Pladsx thi det var
mod ncevnte Jnftitutioners Realer
at modtaae faadanne Patienten
Da var det saa, at Mes. Ral
ston tilbsd et Telt i hendes Bag
gaard til Ly for den ulyttelige unge
Mand·
»Jeg vil helft itte sige noget om
Hospitalspatten i denne Assære«.
sagde De. Wheeleri i Gam. »Alt
jeg vil sige et, at det er stammeligt,
naar dizse Jnstituttvner, der fette-«
giver at komme fattige og syge til
»die-M ikse svaket til, hvckv de gir»
thav paa at verte. !
I De simpetthen sigek, at de iu
tkan modtage uhelbtedeltge btysifygej
,Pattentet, fordi der er saa mange
jhelbtedeligy hvtlke fttssi stal hiel
pes —- men jeg fusthvlber«. fort
satte Doktoren, »at en, Wde Mand
stulde mit-es med samme Banns-jet
tighed tpm den, der hat beginnt-et
M out Wie-della
Me. Goldberg modtvg den bedste
Pleie og W. san W Mc
alme og satte-by seen det met-belie
-— men tlle beste mindre et det
sandt, at et Despite-It seit-emine
lltghebet W hast'.
Jndsenvt af set-. J. Mahle-,
l M, Mo.
Nebkaftatheds. f
Med inderlkg Gliede og Taknem
melighed icenkers jeg paa den Bel
oillighed og Kætlighed, hvormed J
aabnede Ebers Hierter for den Sag
der bragte Inig iblandi Eva-. Me
re end een sagde til mig: »Hetren
hat været god imod os«, og det
hat han; men han hat vcetet god
imod faa mange, som aldrig stcrni
ter det en Tankr. Denne Reise er
den kortefie, jeg hat-« gjott. Jeg
var kun fra Brufh i io Uger og
befogte tun 4 Menigheder i den
Hensigt at samle Midler til at
bygge for.
Kun fta de ire hat jeg faaei
Resultatei. men det viset tæt ved
1000 Dollats. Dette er det nieste,
der endnu er givei mig paa saa
kort Tid Herren gengcklde eder
det med et nyt Aar, fuldt of Nan
de — i aandelig saavelsom timelig
Henfeende· Han velsigne eders sco
velfom Vore Hcknders Gernina. Hm
give os alle med Gliæde at knnne
cvofre oa oprfres i Vor fiore MI
fiers Tjenessr.
Endnu en Gang: Taf til ed:r«
trete Præfiebrsdre, on iil bvet, sorn
vdede miq en .öoandsrceinina.
Eber-Z Brot-er og Medtjener
J. Madsen.
Eben Gier«, Bruka Colo.
WH-——
Livor dritter det hcns
For sa. tre Ugek siden stod et:
Beretning i «Minneapolis5 Journal«
-:s» et ,,7fpotknll Gerne-« mellem
Etstguniversiteterne i Wigconsin og
·.I.I.’innefota.
Blandt anbet lckses ssg.:
’«.thm«s»ta is singinjx:
"Wis’ll diese-r sur Munde-sum
Uns nlti Mart-un nndHnch
WoYH kliwr sssr Hintre-sum
In »ne- Nimm whe-« INer (-«l(1.
Ansl Mit-n kner up in heim-Mk
le give- H»- gssphesr yole
AM ji« wo ari- not do summieren
le give- it duwn jn - «
En bedean, ja gudsbespotteliq
Anna der gis-at igennem denne
Sang.
anen fkfvol Frktænker kunde
bade gjort det bebte.
Hviö den bøjere Ilddannelfe red
de fejtede Lætmnftalter i vor Ttd
fnemelstek en soadan Aond, maa vi
kede Gud fki os fra den. Et Men
nefte, besjælet af slig Aandsretning,
Vil intet qodt udrette, hvor saa si
den bang Livgqerninq maotte falde.
Ncmr Troen er tabt, naar Sjæs
len hat tevet sig los fm Gud, og
Lnfxighed Da Zoot over alt helligt
sidder til Højbordg, gaar det med
buttige Fjed ben mod det Sied, over
bvis Port Dipteren satte den be
tennende Ovekissriftk
»Den der gaar herind, ladet Haa
bet fare«. Mange bliver smfttet of
bis-se bedensie, gudløfe Tankee og
endet fom aandelige Prog. Tids
aanden er Evanger med dens Slags
Jdeer.
»Hm) fom ftaar, se til, at han
ille falder«·
Ktiftne Fædre og Modu: hvot
sendet J eders Sonner og Døtre til
Stole? Dei er triftelig uforfvarligt
at fende dem til Anstaltek, hvot en
gudløs Aand bliver fosttet. Hvis
deite gutes, hvad bliver den gade
Sæd til, som blev nedlagt i Hier
tet ved Kirkens og Hjemmetö Ar
bejde? Ofte kvæles den
J Siedet for Tro, Sjælefted oc:
Frelfe findes TvivL Bantro, Hod
mod o.s.v.
Hvem bat-er en ftor Del of An
svaret? Tcnk over dette Punkt.
Men ikke Vlot ved Satssivletne
see det msrkt nd med Studentetneö
Aandsliv. J Stolen der betet
tirkeligi Samfundz Navn, dullet
Tidsaanden pp med pralende Frei
heit« J Chicagcks Dagblade siod
forkeden flg. Akt-heb
»Doxologien« fLovptisningeO er
bleven afstasiet ved Chicago Unster
sitet. Iatultetet og Seuseutetne er
bleven enige om at »Gollege Sange«
gtr meee for at fremelfle en fand
religiti og College-and end San
ge i hville Læreattiklet as den krist
ne Tro sotekvmmer. Bed Morgen
tjenesien spiegel un Gollegesangen
»Um Mater« i Siedet for Doze
logieiu — Gasse-UND et Massen
der W ved Moment-umg
ten (I) i MIMU
I Dei er vel ..Dst».:»)? je »
Ihvad der menes med Do -
IJ Almingelighed tænles pas. Eg.
site Linien
Waise God from whom all blos-lass
l floss· l
Frasse Him all creatures list-s hslom l
Prnisg liim above-. ye-. itsavenlf hostl
Pmise Pathe-h son mal lloly Glied-U
Der er altfaa for meget Dogm,
for meget om Gud, for megen Krisijl
Fstendom i disfe Linjer til at sum-«
isteme med den Bank-, som tandek —
-og som man Inster flal raade ——
lved Baptiftetnes berømte Stole i
Chicago.
. Hvad mon ,,College Spirit« er
for noget? Den synes at spille en
stot Rolle. Alt flal ofkes Pan denss
iAlleiz selv Troen paa den treenige
TGud
Hvor dtiver det ben?
Bori fra Gub, bori fka Kirien
og ind i Raticnalismi, Vantw vg.
Fritcenleri et Resultalet. Et meget
daakligt Resultat af mange Aars
Skolegong.
llngdommen vil paa Slole, den
bot paa Stole, Evnerne maa udsg
oitleg til den hsjefte Brugbarhed il
Lisets Opgaver. Hvor flol den ganz
paa SkoleI z
Der, hvot Guds Aanb i nogenI
Maade kauder, der, bvor den hel-?
liae Sltift blivet holdt i Hævd og
Mise, der, hvor »den Tro, fom blev
ovenantvordel de hellige«, anbefales,
der bot Ungdommen gaa paa Sid
le.
Saadanne Stoler sindes i vorv
lluthetsie Kitte. Send Ungdommen
paa vor egen Kirles Stolen
! Chr. Hauskn.
l
) Tuer Kolonistek on tysie li
Missionækcr. !
— 1
l
l
Ovltanden blandt LIeiservetnr.
1.
Flolonisterne.
lZom belendt hat næsten hele;
Hererofollel i Zyovestafrila reist sig
for at afslaste bet lrnllenbe lysle
Jetnaaa.
lsn Tel Krisme har til Missis
nærerneg Sorg qjort falleg Sag
Ined Oprørerne, for en fjor Del
fyneg de at være tvungne dertil cf
Hedningerne Jmidlertid er lnap
en Tiendebel af Oprørerne uristne
J del fljulte gjordeg der fra bel
Kristnes Zide nieget for at reddH
be forfulgte, og de gjotbe ARE-floan
ftationetne til Tilflugtgfteder for?
livinder og Born, ja, selv for lld (
landinge.
Dei rhinsle Missiongfelslab stri
Der: ,,De indfsdte Krfftne faldt i
ten Vildfarelse at anfe voldsom
Eelvtckgl for dereH nationale Pliat.
Deri liggek beres ftcre ZEIle Als
be berimod siulde have gjort siai
ssnldig i de hebensle Gtusomheder,
er endnu ille bevist, vi tror det i
bvert Fald ille. Men de sial til
ligemed de øvrigeOptørert not loms
me til at erfare, at »den, som gri
ber til Svætd, slal ornlonmie ved
Sværd.«
Optøret tog sin Begyndelse i
Olahandja, en Mode-, hvot der
baade sindes en Missions- og en
Militærftation. Der stod ved An
rets Beayndelse 60,000 Here-ever
mob 800 Mand tysle Rappen
Ziden den Tid er der afsendt be
tvdelige Forsteerlningeks fra TM
land, men del synes at siulle lo
ste ille lidet Belvær at lue Opt
ret.
De indfsdte hat hævnel sig seyn
telig paa Tysketne· Kun ANY-l
l
fwmmne et blevne staanede. En
Mk Ksbmand, ved Navn Marten3,
blev ligeledes staanet og eskoeterel
til Missionsstationen i Otjofazm
del vak, fotbi han altid havde be
handlet be indfsdte humant og var
elstet af dem. Optikekneö Forese
havde straks fra Begyndelsen ladet
den Befaling Waa: ,,!lltissioneerer,
Krinder og Bien, Boeee og Eng
landere stal J lade i Frevl« Men
««ved Qprstels Begandelst vldfteMls
sioneeretne intet bekom. l
De Mke Missionaeret i Sydvest-l
dafrila hat i lange Tiber paatalt
zek uretfærdigt System, som maalle»
deage siegellge Fslsr est-er sig.
det saataldte Mi- ellet Hager
snsiem, vev hvls Viel-v Ema-ende
ne esfteehaanden Iom l Besibddelle
af de lutes-dies Hase oa helle Elen
dom. De folgte dem, ja, mail-ans
dem Baker l laa stor Udstrælnlng,
,
MWMQMR
En god Samling K
Btcsandagisbögcr cllcr Dagbögen z
Nu er dct paaTide at tænke paa at faa en ny Huöandagtk
bog foI dIt kommende nyc Aar Vi vilde gerne anbefale fal- .
qende, sum vi var pcm Lager og sonder portofrit til de vedspjede
Priser. wlI III III) Bog for næfte Aar og glæd ed» hvcr Tag ;
hele Ante-: ved End-Z Ord
zi. II IIIIIdskns Yugandagtgvog
LSIbeI Lusninq non ndvlllale Eins siebet til hvek Tag I Islmkk Judh .
Sbtttingsbiuts Jl. M i Inn LalttlIIId H SI- sphmmgsbmd med Wulis sIIit 2 Ho
VIII- M: EII Iiuk Skatkiae ?
til Hieklp ved lsaglig Husandaqt -mII1I1 im den store Stamjte, vor gemu
Vlbel Smuct og ioltdt indbunden s ' .».
Di. Martin Luther: Kristkligk Bktkqgtningct
« tsl boer Tag i staut Udvalgte Sude -f h Im samlebe katec Lvemme q(
PIqIIIk P H sue-. 037 Sidet JIIdh I Hin tingsmnd s100, t zcrlstvmv Bl. DO
i Shmusggbmv III-d Guid Im it III
« z faas tun i I
L DANISH PUBL« HOU8E, Bleir, Nebr. F«
» Cis-HEFT Mk III-us exk- kaj U äxx i-: Iphiqu pp
at de ej lunde detale dem, og tog
san senete fta dein alt, hvad de
ejede on hande.
Tette direditsyftem nicmtte nnd
oendigns spie til de indfsesdtes sto
nomifte llndergang og note disfe
til retislose Da ejendomsløse Slaver.
Tete almindelig betendte LJnde hat
i innnge Aar vceret en alvorlig Kil
De til en volsende Forbitrelse blnndt
te indfødte og hat nu til sidft tvuni
net dem til cit hejse Oprøksfnnen
lffter Missionætetnes Oberbeviss
ning er dette Systemtilligemed man
ne andre Uretfætdigheder fra de
hvides Side, Aarng til Oprsrei.
Tyfte Vlnde hat forlængft taqet
dette Zporgsmaal op til Forhands
linq. ,,7frankfuttek Leitung« bar
nied al ønsielin Tydeligded stildret
deiine tvfle Købmnndstrasit
’ »Bei er dævet over ol TvivL at
.f)eterofolt«et ev blevett udplyndket
Joennem dette Handelssystem Der
sent-es vel blandt de tnste Købmcend
Jprckgtige Karatterer, men ogsan
itiogle over alle Gretnser raa og
dolosmnme Sturte.'«
! ,,.Kglnische Icitnng«å Korrespon
dent i Hereinlandet sttiver: »Der
reiser en Mængde sisbmænd otn
tring i Landet, hvis tidligere Lir
Ei Europa tidt er Anrng til des;
reg Nekrvcerelse her, on disse Mtkndl
er itle innderlig nsiereqnende i
Valget as Midlet«. .
Enkelin i Tiden for Oprsretsi
lVennndelse git disse Kebmcknd i»
sbøi Grad voldsomt og hensynesl
lløit stem. l
i Niqgtangleten havde udstedt en
Foroidninn as N. Juli 1903 fots
at benyttk de sahn-die J demuj
var det vaabudt, at den 1. April·
1904 stulde de indfsdtes Galds
Nester væte annuleiede, MS Gæl
den itte inden den Tid var ind
dreven efter en deftemt Fotinular.
Folgen as dene Forordning blen,
at de tyste Ksbmcend nu satte Jli
Kraft ind paa at inddrive bete-Z·
Tilgodehavende nied det onde eller
gode. J bvor stor en Udstrcrlning
Fikiditfystemet var anvendt,ton man
danne sig en Forestilling em, naar
man heter, at de tyste Købmænd i
Hererolandet itle bestilte mindre end
1l)6,00» af nædnte Foundat
Hereroerne gteb da til Banden-l
magten: dekes Ejendonnne from
vedeg dem med Vold ellet List, de
forjogee fm Hus og Hiern. De
gjokde tun, hvad Tyfterne og en
bver anden Nation under lignende
For-hold vilde have gjort.
Dct er dog ikte blothdmændene,
som hat bidraget til at fremtalde
Optpk. Dei var lige saa fuldt an
dre Kolonilter, og Kolonialregetin
gen selv maa bcere sin tunge Del
as Skylden .
I Kolonialtegekingens Mænd hat
ille glemt »den panötede Name« i
Tollwut-, wartirnod behandler de
iofte de indfidte darbot-ist og unten
Inelletligh fa, Kolonialpolitiken staat
»bag ved og retfærdiggtt Ast-men
;deneg og Kolcnisternesudptesningk
HogUdryddelsesspstem ovetfot de ind
sfsdte ,
) ·Og man stiller ilke det under
;Stolen, man prallametek det ident
sitnod for hele Bei-den.
l Sidste Foeaat kunde man faule
Ideg i sdet tyste loloniale Tidssttift
læse fslgendn
»Er den indfsdte like billig til
at He sig est-e vor Visite laa bru
gee vt hdtde ogsaa Voll-. Don hat
at tispasfe sig efter de moderne
Fort-rinnen eller ogsqa for bestan
dig. forfrinde frei Sluevladssen.
Dei Mtddel, sont wugoftaten de
nyttek til Negtenes Opdragelfe, be
hevet vi itte at betjene os af her·
en jernhaard Strenghed man
være den tiatalteregenslab, uden
hvilten ingen indscktes i Gut-er
nørvætdiekhedm
Vi hat itle ftaffet og Kolonier
for at Vkive Mission blandt de sokte
ej heller for dereg Vel i førftse Lin
ie, m««n for og holde. Enhver
sum helft, der vil hindre os i bis
sc vore .Hensigter, ham maa vi tyd
de af Vejen.« Ut. Ztschr. 1904 Nr.
79.)
Korrespoudanccr
Rakine, Wis.
Mr. Lonis Mogensm fhv. Fo
tografz hat paabegyndt Real Estatc
Fc Jnfurance Fortetning samtnen
med den danste County Kasseker
Nelfon, Fader til lsitn Mayot T.
B. Nelson. Vi snste til Lyklel
s— anenfor Jmmclnnels Menighed
agtet man at oprettc en Fotbrugts
fotening; man vil førft begynde met
en Eolonialforretning, senere mn
ligvis tilføje Slagterbutit Mai-u
factuthandel etc., og oprette en De
partementftore.
——- Mr. Berlel Sondergaaris. et
as de celdre Dansie her i Bym er
dsd paa St. Lukas hospital
—- Ved det sidst afholdte Stole
mode paa Luther College blev fol
gende Styrelse valgt: Paslot It
P. Simonsen, Waupaca, Ptafidem,
Mr. C. D. Stov, Racine, Scheren
Mr. W. Nielsen, Racine, Kassetet,
Pastor J. N. Jersild, Neenah, Mk.
H. P. Jensen , Cedat Falls og Mr.
G. Hemmingsen, Oconto, blcv gen
valgtr.
Luther College hat et fothpldsvizi
stortElevantaL der stadtg for-ges,saa
det hat vatet npdvendigt at titlde en
Læret mete. Professor A. Strum
B. A» fra LaCkosse, Graduent fes
Statsuwitevfttetet i Madifom Witz.
et ansat og vil begynde sin Gerntng
d. Z. Jan. Luther College vil da
have 8 Leute Arbejdet gaar gilt
og Stolen vindee stadig sior Til
stutning.
Luther Eollege onstek at udtale
sin Tatnemlighed til Mk. Chr.
Lotsen, Racine Fuel Co. for den
Hjctlp og Jmsdelommenheb han
hat udvtst mod det. M.
Juletoser.
Vi hat nvgle san Eigempiaret us
ren bekendte tiqt udftytet i Dem
nicer udtommenbe Jnlekose for
mat. Per M.
Aatgang 19055 Prig Mc» Aar
smqu 1902 Pris Mc. Juleaibum
for 1903 Brig 50c.
Æxzteikahkt pg Huscim
Et Ord til unge Ægtefoll, as
Th. Klauness. M) Udgave, sint
indb. 74 Sider, Pris 250
Danish Publishing House.
Blaitz Nebr.
I «Modeksmaslet.
»von-« i at kalt-. los
- og skrivoldmislt,usi
,- »Nicht at Signal
; G, Ante-L Kum- an i
· vsnlshpudllihlnsllquse
128 stam, mitb.
· Ast-fis wen
" Alle lkestillingsk
·. dem-S cst til-somit
Damal- l«..’slishiss
ji«-use, vom hat ovoktqgot lcenmplssst
og hslo Foklmullimkon at cis-me yppop
Use Bus.