Yed ancn (
Ell Juleaften i Studen.
As Felix Bungener.
»Zur!
«Hvad er der, min Dteng!«
»Er vi der snatt?«
«Gud ved det.«
De to slæbte sig videte. Sau lød
det tgkm
,.Far!«
»Hvad vil du?«
»Jeg —- jeg ——«
»Du lcm itte folge med. Jeg set
det gebt, min Dreng."
»Du tan snart heller ikte mete
Jos
,,Vl-Dt jeiJ lunde lage dig Pan
thubrenek«
..Nej, nei. Fat·«
..Hsde kplot nd lin enbnuk W
Time, en bald Time snaafte« fes —«
Mer! stxk ftattels Drenqs Kr«1»«-«r
·uarn.1-"«:-: :1Dtø7nte, hkkrt sieh-Tit
stzikssxeks BUT frmrt over en Etm,
inart ists-: sen Turm-IX Th? Beim
var Inst-en Etoven Trek, N«1t:s««r1
.nk1rk.
Skswem sons- omtaleåi Hase-er to
Mi? fsx Neuf, mellem Vers-vix ozx
Topp-eh ;
Ten ekiåilteret delvis endnu. Den
Gaan beste Toppet til Bern, Verscir.
til Franlrig
Det km- Tproteftcmtisie Flygtninge,!
som bapde fvrladt der-es Fædrkland
gg alt det. de ejede, for detes Tros;
Slhld. Faderen bat-de modsiaact
alle Lolkellet og Trusler, og den
tolvaarige Dkeng var liaeledes redej
ttl at kcempe til det ydetfte for denl
hellige Bog. Han v7dste, lwillen di
tebar Etat hcm ejede i den.
Feder oa Zøn sagte nu et anbet«
Steh bvcr de tunde tjene Gub efters
Evanoeliets tene Leere. De hande«
allerede Vandret mange Mil. Lm
Daqen sijulte de sig og gil videre orn
Ratten.
De pik ftzdia i For-: for at blive
sgrelme ist bete-s Fcrfølgere, oq de
barde krkthtst stille deres Sult met-«
ftp-ad de kund-.- finbe vaa Moderne
»Vc-J Fing-! Pakt Knce!« deine
Pfades-en USE-, Essen satt blexmede han«
Mit-EIN M mindedeä en Flngth
nim. fotrs red Innet af Ger havdc
jublet: »He-we, im elflet dig!« III
i ncefte Txeblit havde Soldaterne
Ttyrtet sig oder bam og flæbt haml
bott.
»Nej, nei, mIn Dreng,'« afbrød hakt
verfor fra felv og tral Sonnen ben.
bog et Klivdestvkle hatt mente i sini
Angst at bete Skridt bagved. l
Nu bavbe de allerede met over en"
Mauned 11ndervejs. Oppe fka m;
Biergtap havde de nys set ned i Izu-i
len med den blaa SI. Her laa de
ferneste Protestanters Sinn —- Gruft
Fadenns Kraft var nkesien udsj
W, men Drengens Tro var umkle
ltg. »Holt-et Herren tlle Vagt oket
Ine, Judex-W spurgte han
.,Jp, mit Barn, meu hans Veje et
Ue tote Befe. Hvts jeg var ene,
lade jeg maasie sige: »Sie bin Vil
Url« Men Tanlen m, at du —
Itlde full-e —- i deees banden du
IO wi, han holbt ogsaa Bagt over
—- sg bog —«
Sinnen vidste, hvad Fadeten men
tr. hatt tav lidt, men begyndte saa
tsea at trssie hum. Ttlsidst sit vgfaa
Indem- nyt Mod.
I
I
4
l
De tm atter lonnneu boet fta den
rette bej. Ovab stulde de gere? De
heute ncsien tkke meee Ilkebe sig stem.
De gis-ehe Holdt og strebte en Bunle
Rade fammem lau lagde de sig ned
es Miete ftg til med Fadetens Kap
pe. Det var gebt, at Gud hat-de la
U Mute-en bltve mild, men toldt
ist des alljgeveb De lau bang sen
H- Mtpeblol, som var halvt begra
Uk t Vordem Faderen steg pp pas
Sim, om hau multg runde opdage
— M, wen dem san tun den tcette
kva rundtiom dem og de lyfende
sein«-get over dem.
»Im-, we et du« raubte Dun
ste-m- , du mee
« Izsej m- tomnm keg pp M dig.«
s, «sc",bmtuu. Mausnlt
W liqespm e- M Tag Kap
En garanteret Kur for«
Hæmvtrhoider. Moor-by ind
" baldige, blsdende ellek fremsiubte.
Pay-ne tilbaqe fra« Apotheketem
kat YHZV Okntment" ille tuteter
l s JJU Dase. 50t.
pen med, faa lan vi loegge os her
oppe.«
Dkengen lrøb derop og lagde sig,
men ftratg efter rejfte han sig igen.
»For. vi har glemt at bede!«
»Nei, jeg vilde netop til det.«
»Uden mig?«
»Ja, men for dig og fcr —
»Tror du ilke, vi her-er fra dem i
Gean«
»Det vslbe vcere et Under. Der
tommer intel nd fra disfe Fænqsser
oza Kloftre. Der var en, huflet du
Insek, der fad— sire Aar i Fængsel uten
lot vide, om hans Huflru endnu var i
YLive Ha ban var bog knn ncgle
faa Slridl fra det Kloster, til bvillst
hun var fort.«
»Ja, oq du bar fort-all mig, at ban
en Tag san bende beg ej tikqitret Bin
due m wehte til spendet »Nun-Inn
illi- din Tro.«
»Im hassen im lxmkssc fisre dsft
fassen-h ch er Fell-Or ikle EIN-se for
«
kendex fis-In il bin Erster blm cr
ksm es VII-n —-«
»Es ij —-- bkkks er so ni AND
»Ist !".::! ill-: III-m, OF »Ur-. er
n- ?l.».r.’« Isrdcren fsktikte TOHTTTWL
»JJ, du Nr rigfia nd! dxl en all-:
rcde i den Jlldcn JJlm l):-n --—
,,.me? —— Aa, jeq set bsrske enbnxx
ffaa for-In Mko VALme den War-g
ken lob es benfe bqu to. Jeq rer
kunser —— sank-an en strr Mensc
En Bisses-r —— En Mchy fom bver
Daq sit Konqen et fe! —- Alt det
tcknkte jeg paa, men del Pferde hm
slet ilke. »Nej,« faade hun, »den
rette Religicn er den, som Bibelen
lckrer os.« — »Ja, men vi bat jo
rgfaa Bibelem mit Barn.« — »Nei,
J lcraqer nonet til og lkasller noqet
fre.« Han troede, at det var noqet,
bnn boxde lex-et udenab, oq begnndte
of krndsforbere bende, men bcm Hunde
not merke, at bun vidste geb Bested
i BibelenI Lan to lte renkiat t l hende,
men hun san basn li Je i Zinkne og
spumte: »Ist-erkor Troer De mia ilke
line fiskalis, at Te Vil stte miss( i
Kloster, fcsm De bar gjott ved lna
Manne andre-V s- Jeg fer endm
bonI fnrfjmsrflede Ansiql.«
»Ja.« habe Jst-deren »Es-nd lmr
via-J den Der-J lsrrmt en lslle Tire lkl
at Vikne km ss-:. Men i FisoTteret er
man-de biet-ne fvasek III-len- nt
lpm DJJ farnme Tid Pult-Z DIEka fis-e
Free-Ihre m ssn Tro, er Text-, erk
jea Inn bære!«
Pludfelx tm lmn ssq fxmnsen Ist
laade til Trenqern »Es-in ftaklels
Treuen jeg Aber big et danrlizat Ets
empel meb mine Klagen Men jo nar
mere ni lommer Gtcknfem desto nrete
nma fes- fænle virm dem, vi hat ladet
blive tilbnnr. Hvis du ikle var kris
mi«q, vilke jeq vift vcere vendt om igen.
— Men du hat Ret, lad as bede
Saa bliver vi atter rolige.«
Hcm bad, og Stotmen i hans Jn
bte lagde sig, der drog alter Fred og
Haab ind i hans Hierin
»Hetre,« fluttede han Bsnnem »du
nedttnkket, men du ophøjer ogsaa.
Du flabte Lyset med et Och, du lan
ogsaa stabe Lns i en mole Sjch
Du lod din Ssn fide her pas Jord,
du hat elsiet os sanlebeg, at du gav
os din eneste Ssn — og dkn Rettig
hed varer til evig Tit-. —«
.,Fat,« fagde Drengen glædess
straalende, ,,ved du, hvad del et i
Dag? Dei ev —- det er jo Jul!«
,,Jul! Ja, del er je Jul!«
De regnet-e efter og blev enige om,
at det maatte være rigtigt. De havde
glemt at holde Folge med Tit-ern
,,Jul! Dei et et Ort-, som kan Mc
op i vore bange Säule. an give i
sin Rande, at vi i Morgen san Mk
Jul samtnen med vote seist-P —
Nel«
»Im-, jeg er vis paa, EIN
gsre det!«
»Bei ttot ieg ogsaaX «
»Mei! htt, Far! Ratten CML
lang. Naar du hat hollei II IM,
stal vi saa ille prsve at finde Bejen
til Gean«
»,Jo visindetdeniwll——Ogi
Morgen — men sov me first en Ti
mesttd, lau gaat vix«
»Ja, og das«
»Jeg er im fmig met-e. Sen unl«
W sitz M i WM VI
few i II Hm - —
WI- sub konnt msen ps tonl
)
Og ser om deres Ilugt lntledes,
san var de dog stilt fta deres Kærr.
Det løb ham koldt ned ad RyggeiH
ved Tankm mu, at de var i FængfeL
HDtengen kasjede skg frem cg tålbage
lpaa Lejet og talte højt i Sonne, det
lsamnm fom pinte Fadeten, pinte
løjenfynlig hom.
) Pludselig lagde Faderen sin Haand
Man Drengens Arm »Stille! op!
pnasoldatetne!« Direngen tumlede op
nf Sonnen og sta rnmede et Var Ord,
Irnen after hvislede Feder-en: »Stille!
Derhenne i Skoven lommer de!«
Nu forftod Drengen det hete. Fa
der og Sen tryklede sig tckt op til
binanden og ventede i nandelss
Zpænding.
Der lom site Soldater ganende ad
Eisen, fcm firie fokbk Klippen. Den
fisklte bar en Lngte, med hvilken han
lnfte til bojre og venlirr. -
»Der er innen,« lknrte de ham sige.
,,.(5ellet innen l)er,« sagde en an
den.
»Hm man da set dem het?«
»Ja, i Stumrinqen san man dem.
Tet ve r en Mond og en TrengX
»Ein man de je nme kommen her
skrbi.«
»Det maa de, og her et Penn
stenen.«
»Ein er de jo over Grænsen.«
»Lnd os bare gaa videre. Tit
gældek hnlvtreds Daler —- men hvad
et dette her?'« "
Tet vnr bam, der bar Lyglen, fotn
kom med Udbtuddet. Han var gaaet
tat hen til tSenen og lvste med Lygi
ten over del Leje af Blade kg Mos,
hoc-r de fo Flygtninoe hnvde linan
»De er studne bott! Dei var stam-!
meligil Bote vi bavde faael fal paa
dem her vsed Grænsen.« l
»De hat ikke vidsi. at de var son«
nær ved Gransen Hvis de han
lsgt sig om paa den anden Si
! »Im havde vi dcg taget denin
Bernerne er itke faa vagtsommml
Hugenotten bavde kunnet strige, san
meget han vilde, det havde ikke hjul l
pet hom, lige foa lidt soin —- Tet:
tinger! Hvad er det?« i
»Det er Midnalsmess en i Person-.
chkken er elle:e.«
Alle sicg Kurs for sitz.
,Hmd Var det, du Vi; de fortcelle?«
,.Det var om en fangede ä·
Ism- Hzn ais tredivev Skkidl pcn
den anden Leide Grænfen med et
Born ved Haanden. Jeg raubte til«
nam: .,Bliv ftaaende, ellers findet
jeg Baknet!« — »Bei hnt du ilte
Lov tl,« sagde han »jeg er oret
Grænfen.« »Hvis De ikle bliveks
stockt-by foa stnder jegl« Han bleof
Rasende. »Hm tllbage!« komman
direde jeg. Han lom et Par Sktidl
nætmere, men vilde faa singtt Jeg
Hlagde Gevceret til Kinde-e og tolle
I,,En —- to —- tre!« Saa kom hcmi
endelig.« -
» »Tog du dam?«
s ,»a, felvfslgelia han Dom pos
Galeietne!« Soldaten var meget statt«
saf sin Hellegerning, — og alt kmens
iringede Juleiloklernel
De to ovve paa Klippen havde hart
det hete: de var altfaa ved Grænfen.
Nu gis Soldaterne. Men de var
tun komne nogse faa Strin bott, HCV
man hatte Stridt af mange Meduse-!
sker gennem Studen.
Soldatetne standsede. Der net
mede sig Fallen Var det steife for
de to dekoppe?
Soldaterne vendte un og spejdede i
Retning af Inven. Den ene Muse
vp ad Klippen for U se dedu. Von
M msd o Flygtukvge Og
Ughi-, et ds!« og Kommen-.
· sit-Mi- derop.
s Da bitte man den gamle vekl ae
ISalnm »Hm-e, dig elfler jeq!« Sel
botetne blev et Øjeblik raadvild
stauendr. Faden-n rev sig los, han
greb sin Sm, sprang ned ad Klip
pen og siyrtebe med sin Ssn ved
Haar-den den inngende Stark i
Mode. »Hioelp! Ofen-F
Mange Arme ssmtte siq ud imod
dem, og Soldaterne siyndte sig af«
Sied.
Den gamle Salme, som saa plu
selig vat blevei afbrudt, fluttedes med
Jubel.
Bote to Bennet kunde messen Wes
satte bei-es Ftelsr. Man nimm-H
sammen om dem. Dei var en ftor
Forkølelse helbredet
paa en DagskTag Laxative Bro
nw Quinine Tchletd Pengene fis-«
jage fra alle Wotheketh hvis ikkes
M E. W.- Gut-Es Navn paa -
jspck Gab Mo i
Seer af Meist-, now-m og Vaan
og alle var de tlcwt til Fest. — —
Der blev stillet et Bord op, og pcmi
dette blev der lagt en hel Del smaat
Patlen Det blev helt lyft omtking
dem; Feder og Sisn saa til deteä
Fotundring, at der var fæstet en hel!
Masse Lys paa et stort Gramm, det
var dem, sotn var bleven tændt. Nui
lom de to franste Flygtninge i Tan
lek om, at dette var den Monde, hont
paa man i Tvstland fejrede Jul.
Der kom en Prcest gaaendr. Alle
hilfte Erbødigt og fotte ham hen til
De to ftemmevc. I
Heu gao Faderen Harman rg
lyssede Dkengen
,,Veltommen! J er itke de fotste
tom kommek til os, og J blver ilkc
de sähst-: Betrnnt dort Land- fon
eders Hiern. Vi ssal gøke for jet.
lmad vi kan. Men ri ved ji: file, bvad
J cfterlader i Franlrig -——« i
Prcesten bnvde breit sin lille Das:
ier med. Og Fabre-en san ufmvendtl
No hende. «
»Hu Te este:ladt et Bam?«
»Im on ——«
»Es-Indes Moder?«
»Im«
»Es-Jot- kornmer De fra?«
Fadeken nævnede Byens Nat-n on
sit met, lmn lagde ilke Mecrle til,
at Prceften for samtnen
Pkæften holdt en gribende Gabs
ijeneste og tatleke Gud for de to
Flygtninges Redning. f
Sau gtt han omtring til de enlelte
at Foesamlingen, hvett Born sit cn
Gabe. i
Man trcengte siq omtring vore to
Venner, og alle vilde here om deres
Flugt og Trckngfler 1
»Dek, der smettek mig mest er, cti
jeg itle sit m n Bibel med Hver Side
rg hvert Vers i den haode noget scr- l
ligt at sige mig· Gid, jeg tunde faa
den igen.'« .
Nu tom Præsten hen til de:n.:
»Vilt:e De gerne have den igen? Se
clle hat faoet Gover. Her et ogsaa
en til Dem!«
Han siubbede en ltlle Pige ben imod
hart-» bun holdt en Bibel i Hctanben.i
Han stirrede poaBarnet —- bei
var jo bonI lille Psqe — og bagve d
siq bxsrte- bgn Hullen —- Modet o-.3
Sen laa i binondens Atme.
Da Forsamls ngen var vendt ti bage
til Bezen blev der atter stille i Sto
ven og omtting Penystenen —- Qssev
stenen. g
Hulningen bvori de to Flvgtninge
hat-de liaqet bahde sandfynligvts
betet beugt til Osseret. ;
Stenen med de blodtge Minder
bat-de i Nat oplevet noqet nyt, noget
stott. Den bavde boutet Julegtanen.!
smn var tændt til Æte for Verdens
Ftelser. i
Naat Vkstkrhrvct fpillct op.!
As ’
Past. N.P. Ma bfen, N. Vorwer
(»Kt. Dagbl.«)
Ja, faa gaat det strengt til.
Sitengt detude —- langt ude, hvoH
san binden etVidne til dets grusom-,
me Leg meb Studen, der due-er eg«
fteenget og knagek undetDansen ben
ovet det thiende Hab.
Men strengest vel inde, hvot Rev
letne krummer detes runde Ryg -·1
stutn Protest imod de fremdeltenve
Sirt. Her tejset Hat-et sig sont et.
Bildtdyt i stummenbe «Rasen over
Mvdsionben, og ve den Baad, der
skal over het, og Ws Stytmand
ikke fotsiaat sin Kunst.
Men de fotstaat den — digse dreh
bcekdebe, tunge Skikkelfer. De ten-I
der dette omskiftelige Element, fmn
pna en Gang et detes bedfie Ben oq
deteö fatligfte Fjende. Stvlt at «se
disfe to Manier ptsve en Dyst, en
Tvekamp under Staunens syngende
Allompagnement
Det et Snildheden i Kamp med
den raa Voldsmogi.
Som nn i Dag her ved Bot
upst Landing.
»Far!«
Jeq laa i min ssdesie Swa.
Fari«
Dei var min Hufttu, tdet vilde
parte miq ud.
»Ich bvad et der ved dess«
»Hm-et er saa llemt, og alle Fi
sietne er ude. De Istet med Red
nsnnzbaadenf
Dei var Signalet til hurtig Ub
kykning.
Da jeg tm ab, medic mig det
sadvanlige Syn ved saadanne Lei
lighedet. En Strom af Kvinder
bølgede af Sted hen langs Stiekne
mod Havet Pan alle Klittetnes
grau Kegler ftod Ittynget og spei
dede nd mod Vett. Qg to stnrve
pan Signalstangen. Det betød:
Held Snd paa ——— derhen hvor Fla
get er hejst.
Enart nnaede jeg neb.
Molearbejderne havde ftnndset de
reS Arbejde Da ttcd i Fttnnner bat-(
Hase on Stur for at betrante det
Stuefpih der ndspilledes nede ved
Ziranden Farste Gang sit de en
Forsmaelse af. bookfcr der bygnk—s·
Molen
Henne omtrinq Flagzt var der
lghende Liv. Man itede frem on
tklksazny nonke i tnnne Saftonlesp
cndre i bsm Zotten Man rg
Ftvinder E tun-net Wandina Te ftp
tte rn- dt«?:"vande af Rstftrennen der.
Tit-Ich ncd i ftxrrte VII-m j
c
N-(
JJJH rast-te sJJ I-(f.k!ek-.. ·t««.-.
tzm fn :It.·!·cr beste-: ttsi Rinde-!
k« s dir Ort ssftsk Tit dskssd Ist-. un
«
ch Wen-en fr·1 Te END-rufe »Er-«
Its-set ZE:-".!«·«e 5"": m- MAY 1.it’
Te! i DER-de NOT prer N Ist-»ne
skzi itsksc i .««J«-:-·««:«ktskn TIH Z.erne«
Tanne, Unsinn-de Ists-L Vsrtt
rat det Her .,f-.sndre Knct", lnmrll
alt var et ems» frmende Stian
TIIten Ssd fnr var der en Zmnle
Lan Der ft.1 de Wende-ne lande.
Lige »den for Haaftotten mundt
rerede Nedninnstibaaden frem kg til
l»ap.e, rede til at bjcrspr. om det
me notwendigi. ,,Vetttnften«
Ästedninnkdimreren —- var gema
nende bletsen tiltaldt, men den tun
de itte komme. Den havde for fna
Kut, fand-e man.
To Bande Var allerebe kommen ind.
Der lnn de truttet lidt op fri
Haosiotten sont to Fribnttem det«
var tastet ind paa Land.
pUten Jt var endnn titkrane
tFt Var tcm ti:t, absc, cg fterc
fang nde i trinkt-kein Alle tmn d:
for Vejret m used fnpd jjtnxoxtiaft
inkno mrd Land.
vaetckez Unsre des nic?
Menge Links r l·.1:edk. on mun
z1e Hjexssjr !.s.«--.)t. «Js,’.«)!-:-, smn atjkd
kkhkj rs n"·1t:, s m kztn lsesdsr xid
nnd-Ist -:e LIjlizssucit
Und cum-Idee i .««»1,i«:r:erne. TO
ct et ijixsnnxs..-s-.:s.r — c-: l).1j"1j«:t,
men et utdägt Dir-tie, hocr Hintntl
og Hao vg thxn jemer jin t
en cnægtig Prcedjtskih Nennen alt
Lyde, gennexn zkåxioeng Zug cg
gennexn Sperncis Spät snnes ket
at synge med gelben-Je straft ind
i enhxer Sjask Giv ten sstnre Gan
dit Hierte
Og i det alletstøkfte Øjeblit —
naat den lille Baad glider over
Nevlen «det sidfte lille st, da
et der Andagt over den heic
Strand. Da forstummet al Snat
ten, og Aandedrcettet holdes til
bage —- ja, mange Hiertee synes at
here op med at staa — i Span
ding, i Angst for dem, der ftaar
lidt botte spaa den lille Baad.
Alt, hvad der et af Livstrast,
er toneenttetet i dette ene — at fe,
at stim, at folge Banden over de
faa Imme, hvot den magtige Fjens
de anvendet al sin knusende Kraft
for at tiltntetgsee sin Most-standen
Et Sekund, og Baaden liggek
med Banden -i Besten
Saaledeö gtt det en Baad t Dag.
De fleste var kommen tad, tat
tet vcete Motoren, sotn de alle hav
de indtagt. Uden den vilde sittett
tagen af dem date tommen tnd u
den Kann-ing. Det var alle entge
MU
Men dee var endnu nogle til
dage.
Detude tom en. Sttnnende hvid.
og kant brsd den fee-n for futd
Kraft. Alle Mand stod parat ttl
at springe ud, om noget ßufde ste.
Den naaede nderste Me, og en
spat St tog den et Stykte med «
En anden drsd need Kraft hen overj
den.
Nu var den næsten inde. M
tunde here Muttet fra den arbei
tsende Motor. Da krummede en
St sig pp bagved, gteb den og ta- «
stede den t Bejeet og frem eftees
tom et Stalle Leaetsj. ,
Et Sieblth og det var, sont blen.
lt
I
«
Dr. Mk- AntLPIIII Pillx
II WI, III-n is sum-um act-M so- M elle
amiss pack-mise, stumme-, stammt-. Inst-als
ertssflm, Isntabillikt, Csvnisolied· cis-, Sei-tits.
sum-holder bvertm Optim- ellet M Ifla es einesqu
squ Neunu- cfkmsltkaiager. U Vostr U senkt Im
'c«»ekes illa fes-des is
DI. Als-J Medic-S co.. Ellbskdt hältst-.
s——
—.-.—-- —
Mode-e
Bsnk ellee Pi- s-s,: lctlsseder Me, DIE-?- dsc amde
Wdefa Bis-n Linde Sen-Im- Tek ais-e e« konstitu
tnsuet Unfug derive-, on iN ihn Lende E er en messi
nmn pas en enleli Piektimebeuandling. fom hellstes-U
Im Born es nun-ge under-.
Mas. G. sum-ens.
Bo- D. Nott- Dame, los.
den grebet as en almcegtig Arm og
sinan raubt
O: Ereig, et fkærendez jamrende
Et:i,1, lot fra Stunde-me inde pna
Land, on alle ilcde ned til VandeL
Herde innen of de skibbrudne
faaet et Slag of Banden? Var
nsgen under den? Ellers var der
Heu-In Te such alle Both-er pen.
Leuen spejdede on kalte En, fo,
tre innre man sk. Te lau og da
flehe san nom, de hinde, idef Wol
ke Band. — jjcitn der vor jo fern
mit. Jo, der dukkste H Hovcd
fu«-r ins-J Banden Nr rast Tag «
ez -.;:r;!i«1t. lsselrwndigt Epring i den
tin-se :T,««.":«:«.«k«r·mz1 rg sum fad
Jst-r :-"; Mem-. tsller text-etc bon
L.«: Fknr Un Budeer Hort-lo
«-«1« E:"r: fxsf i km brsde Kel.
ijsits Isisk fe1n2e7 Jo, Tit-s idem
"cr n titsc.
tsn III-en VII-ad kom ti!s.rldi»qt
ins i TI! fcsnnscn Med en kæk Vg
« . Tsxkkkxvi.skc Ostqu Fclich Vckkc
Ukrtkrem dreier-c den til, ins-rede ind
xncslcm de fomlnkkede rakje fre as
desn Tisvksnker on baneksde dem
ier il Land. Jenedensj habt-Je Red
niksgzslsncden fix-met kmm pan Kis
len.
Men den feinte?
Lan from-nett erdnn am i den
flucnsssende andinn Fra Banden
hsvde nsan kalt en Ante nd efiek
bis-un Men den kunde ikke nan.
Bilde hm mo·n dumm? s
Med et ssnrier en unn Fister nd
i Hur-Fersen - on roch ud «
Ud til Livet til Halsen Hvad
til ben dcz17 Ecm kostet knn sig
. nenne-In Eø cq Ein-n oq be
msndisr Jt fknsntne - fremnd s-—
d uden Redninqubasltr.
( TIJn me Ocind les-Der ltan en
Jrzestxt Tsrn Hindeer htnn lidt
Arn FOUV Cskitx det.
Eis-In fis-Er on Hammer Vg den
kst p··er U skxzsrsspzxidez Den de
ksrsss tsr s··1 Ihn Einmbsik
Kj USE-Ac- fziidt Of seid-Ende Ro
«!«.777«Z« TO et fandt on nsnteml
««"r-s-!Ts««-«--' sie-e - rund M for-H
tskkst sk7 en II.Ic’es·ker Tom Aniivsn
III Ists H naaek Himan der
"·P-. Tfn ins-e Rednszosnsand
rast-er Fn Hans-Wut Refva din
kct med Ssnndem on san ljnles de
Les-ne i FUan
lcn Ztmn om den um«-e Pfister
ikke fnnr en Nskdninnsmednille Sil
kert er der ikle man-Je der lsedre
bar forijenf den. Dei vil enhver
indrømnh der forwar, hvcd det
vil sioe pcm en Vinterdag i Stdn-.
nden Redningsbeelte at springe nd i
Venetbaveh
De sidsse Bande siipver End —
ten ene under den ndersie Fort —
og dete spendende Dstama er findt
Langs Kysten ligger alle de M
Bande stangt pp i en uotdentss
Rette. Den kæntrede ev ogfaa die
vet i Land og hevet op paa Sie
ten.
Hen igennem Taktelagerne U
stee Binden sine Sus, og ude Iea
det staalblaa Dyb btuset ps brief
mee det som fca tusinde site-Ie,
merke Strenge.
Seere, tunge Melodien
Men for mig klinger det nu hin
lyse glade Toner, i Stegs med de
Tastesange, der jubler i min SI.
Jeg tentee paa Ordet fta W
Der et Heere baade over Stotm is
dav.
«Jeg levet, og J stulle sein«
·- ih I
J Anledning af ovensiaaende Ir
kiktel under denne Oveksirift hie
Basis-r N. P. Madsen i Von-se
fea en anonym modtaget et Pensi
5eev. pas hvis Bagside stob
,,He. Pasiot N. P. Mal-few II
kupst, bedes levete indlagte 30 st.
: Guid til den brave FULL-, fom
med egen Livsfate eeddede sin Kav
neeat, »den femte«, fta at denk
1e i Beamdingen
Pengene ee leveeei til den unge
Ziffer, der modtog dem med Jst
til den anvnyme Gebet
UHR 06 KJÆDE FRIT
Links-l s-« Ast-s cis-sit Nov-MS kl— Io
tteh nlJcilsslsmss t. R ists-»in- II, Iso- t
l)«Iv-l.;.«t »I- it--«1 bin-le III lIn sak
Iuk «««-- 1«-l www-I g ml Ists-muss «
e« »in-s l l-- »Ein-m- i-« Mut-»Um- ils-Ihn
»Ist-usi- I. H stets-»s- tl m Obst-s
..«.- »Mit Im (-«,s axsslwslkusnwspsxfsvoix
I,«.! its-l Ju 9 Atr
ISLUITUZ MPLL co» VI Mill Str»
cUNCOIUJ JUNCTIONp MASS
IhUls H- -I««V bis-NR Vsuik Muts-»das MI- t.