Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 30, 1904)
Aw : Borgere, dette maa foruden i de kri stelige Hjem fortrinsvis sie ved Pra sten, og hvorledes stulde han kunne opdtage der, hvor han selv mangler Opdragelfe2 Det er Herrens- Tjenets Gekning at fske Mensneslesjæle til Kristng est ftelses. Bliver Menneslet et frelst Mennesie, saa miaa det blive moralst, og det er da Præstens Gerning ven Tale og Handling at hjælpc vedlomi niende t«l den bedste niulige Erlen delse i saa Henseende og tillige se til, at der let-es i Overensltemmelfe met Ettendelsem thi en Herrens Tjenei stal jo vaage over Zicklene og af lægge Negnftab for samme. Som saadan et han nioralsl Leder. antet Den rette Vej er cg maa vate: Først tioendie Men. neste og saa nmkalst som Folge beruf, Da ilte onivendt: forst molalsl og taa troende, saa inaa man bog itte Werte at alt Arbejde i Moralenss Tjenefte er godt ca Delfignelseskiat Paa dette Omkaadc maa Pia-steil Væ te vaagen; thi netop her er han Gen stand for den starpefte Jagttaaelfe. Jeg hak felv med Sorg ogHarine fom Nybekmndek i Prwfteactningen været Vidne til, hvorledeg Prckst i Priesters Nætvcrrelfe enstog snnteg at have glemt det Oetrens Ost-: ,,Ut)ln Bas: sen og gætlelig Znat oa letfætdig Stannt sindes itle iblandt eher« . . langt mindre er7ndret Formaninaen til Bislovpem Titus 2, 7 »Bis- Tig selv i alle Maadek som et Minister raa qode Gewinn-G og i al din Leere Reich-eh Vatdighetz fund, ulastelig Tal-» saa at Modstanderne maa be stænimeg, naar de intet ondt bar at sige iom eder«. Vel veb jeg, at en Pkæst tan ofte tillade sig noget blandt Præstebrsdre, som uden om vilde vie re endog siadeligt af Fare for Mis fotstaaellezmen oafaa her gælder det. at Ptcesien sogen at were sia stadig bevibsi, at Guds sze hviler pcia hani, og at han altiv maa ,,søae at tat tes barm« Dersor hedder det om Gudsbatnet, og da saa meget niete om Presse-m at ,,l)an stal vcrrc velbe. bogng for Gud og retftassen for Mennseiler« Mom. 14, 18). Man tot vel antage. at Prassten hat den form-due Ærbarhedgfelelfe, saa han altid fegek at undgaa, hvad der et» anstrdeligt. Uforsiatiqhed i Tale er noget, der tan feste til sletnme Re I sultater. At tale ondt eller nedsckt l tende mn andre Mennefter eller» metchrsdre er jo nn direlte Zynd,T men findet ofte Sted blandt Ordels Tienere alligeveL idet det dattes at» llndslyldningernes Kappe; bet kais være nødvendigt mcner man; nej det et aldkig nødvendigL Hat man no-! get at laste hos sin Einbedgbkoder,i lad det faa vcere lige i Ansigtet, sank Paulus lastede Wedel-; det er mere brodersllgt og bringet vedre Resultat. Ja Brødre her maa der votges, nd viklesx thi veb saasdant taber Pre lten snart sm Jndflydelse, om ikte værte ster. Hvotledes stulde den, der itte er npje med, hvad han siger, tun-? ne »in-malte og irettescette med al« Mepndighen laa ingen foragter ham,« tht. 2, 15) naar han felv -i dette Stnkke lefler med en Slødefynd. Of te herei- msan Knuten over Ptæstenå Deltagelfe i moralfte ArbejDet i. Els. Ived Afholdelfe af belatenbe Fo vedkag, strive Boger ellet Avisartit let o. ln. Nogle mener, at Ptæsten ilte bit have med sackdant at gere, andre, at han ilte hat Tit-. Tor jeg spiege: hvis itte Præsten paa san danne eraaders sagte at føre an el let i hvett Falls at indvirte derpaa ved Kritik baleret paa Kendstaty vil-j be da tkte til Ets. den decaden:e’ Literatues raadne Stanl umnlias gsre at dtaae Windes Priester med Evnet vg Gaver i saa Henseende maa udvktle og afbenytte dem og se til at taa opgtort nied Anssvaret i saa Hen leendr. Stger en, han hat ille Tit-, lad Viere ban ille bat det; men et Grunden ntidig Bestehenhed eller bare Judremissions Almanak 1905. Køb en ordentlig og god Alma nat med kristelige Fortællinger. Jn dre Mkssinns Almanak bar vundet sum-e og støm Udbkedelfe baade i Don-matt oa Amerika. De tun ikke væke bekendt at bruge de simvle MediciiI-91!n1anakter, som uddeles frit. Dei er ingen otdentlig Alma nat at bruge i et Hiern. Jndte Missions Almanak kostet tun 20c i Frimætker. i Danish Pumishing House ! Blair, Nebr. H Magelighed, da hviler et tungt An star paa ham, idet han itke bruger sine specielle Gaver til det Almenes liebste. Doa maa vi jo igen og igen nnderstrege: Hovedsagen er Prædike enebedets Forvaltnina, og alle andre Tina maa IIndersordnes denne. Præstens Optræden blandt Fol« tet er Genstand for megen Kritik; t«,an—:-. Maade at være paa hIemme oa ade, ved festlae Lejligheder, i Set. staber e. l. n., ja enddog hanS Spa teken oa htøren sorbi vor Der er Genstand for siaeragttagelse. Man ae overser digfe Ting,andre synesits le at bryde sig om dem, idet de til lade sia at m-ene, at Foltet alliaevet itke læaaer meaen Vægt derpaa. Jea trot, at de «brede Lag har en meaet sinere Jaattaaelsesevne, end man er tilbøjelia til at mene; ofte kan de ta: ae Mennesler op, som man siaek, saa liet sorbavses· Man taler om ,,god Tone«, da ndad dermed menes behøver vel it le For-Haran Foltet sordret ,,aod Tone« af Præsten, liaemegtt hvordan de selv opsøre sia; dersor og for Jud fludelseng Statt-, lan man ikke not som paa detOmraade have et vaaaent Øje med sia selv. Ester en alminde lia sltrckfteuddannelse tør man del sdrudsastte, at Personen er nogenlun: de dannet, men jeg har dog mærtet soaeliae Manaler i saa Henseende baade hog mig selv og andre. Her trænaes altsaa Udvikl7na, Seid-op draaelse. Det lan ikke nasgtes, at Prcrsten i manae Kredse kommer til at ftaa som en Staas Social:Lede". Man mcrrler feg noje hans hele Op trcrden, ltdorledeg han tlcrder sig, oin lmn er proper eller sjudstet; man mærler sia hans Gang, han«-H Miner, hansh Gebcerder, de snnlige, mere el ler mindre kladeliae Vaner, for ill-: at tale om hang Maade at udtrhtte sia paa, hans Tonefald, om han er ndsøat hoslia eller ej; om han kender noget til thilette ved Bordet da tmndrede andre Ting. En Prcest med daarliae, leitede, stnaae Mauerer aiver intet aodt Jndtthl og lan i saa Henseende itte vaere Monster. Na turliavis maa han meaet voate sia for alt Pedanteri, Snærperi og Lap seri. Follet vil aærne have en pæn dannet Prcest. Man tan here sagt om en saadan med en vis Selbs lelse: Dei er vvr Prcestl i Paulus formaner til at »du-tret et trtsempel for dem somTto, i Tale i Omgaenaelse.« Ogsaa i socialt Henfeende maa betone-Z, at det gælsf der at v E r e. Opdraaelsen maa kam-J me ind fra, saa Aandsdannelsen bli-; ver noget man ejer, iboende, ikle enl Pryden sig med laante Fjerdre, saaj sørst bliver det naturligt og elsem ! plarisl. Dette gælder naturligois forJ Vrcester i deres indbshrdes For-holdi ksgsaa Lad os, mine lære PræstciI -br-dte, som Hjælp til en naturlig sin Optræden indbyrsdes sog udad til, an-: vende den apostoliste Forskristt Aa ter i Ydrnyahed hverandre høiere end eder selv.« fPhil 2, 3). ! Ja Præsten maa aldrig et Øjeblik alemme, at han er Ptæst, det vcere sig ude ellet hjennne, i Selstab elle-« alene; maatte han altid ,,lcegge Vind naa at sremstille sig seliv retslassen for Gud, en Arbejder, som ikte be høver at stumme sig,« da vil han i alle disse Forgteninger af sin dunste lige, men bog herlige Kaldsgerning sage at »opflamme den Gast Naadei aave, som er si ham« (2. Thim. l, 6), sorblivende tro i Gerningen; thi det er dog det, det føtste og sidste det aælder otn. Jeg vil nu slutte disse noget spred te Vemærlninget med ApostelenöOrd Phill. it, 8: »Jøvrigt Brot-te, hvad: somhelst der er sandt, hvad der er at ks—·1rt, hvad der er retscrrdigt, hvad der er rent, hvad der er elsleligt, hvad der hat aodt Lov, enhver Dyd og enlfocr Hex-der derpaa giver Agt « Proveri man det, da ersares Sandheden af det lenrste Qrd as St. Bernhard: ,,Prcrsteembedet er itke Hvile, men Arlsejde over alt Arbeitse, Møje over al Møje«. Da med noaen Erkendel se as vor ean cherdiahed spørger vi med den store Apostel: »Hvo er »der-til dnatia?« l2. Kor. 2, 12). A. H. Jensen. .- ....·..—-..-. » En Kräfte-is Jndtasgfcr og lldgifter. , Af J. de Liefde. J Omslag 1()-...! indbundcn 20c ! DANISH PUBUSHINO HOUSE ti-BLAM. MIR « 1 »-—-..—-..«—.- --- - s— — —-—- - Martyrer i den luth. slsirke Denne lille B-og paa 224 Sitzen indeholdende 4 Fortcellinger om saas danne, som med detes Blod hat vidnet for den evangeliske Sandhed der paann kom for Lyset ved Mor ien Luther, vil efter min Overbevisi nskng leeer med Interesse af enhver, der elster den lutberfke Kirke for den fkelfende Sandheds Skyld. Dei er jo nu paa den Tid of Aaret, da de lange Vinteraftener giver Anledninq til at kunne læse. Til enhver, der hat Sands for god, fund, osplysende og opb1)ggeligLæs-ning, vil jeg varnit anbefale ,,Martyrer i den luthersse Kirke«, der scelges indbunden for den billige Pris af 40 Cents og faaes I Danish Publishing Houfe, Blatt. Nebr. P. S. Big. Zladdct but-de banlyscs. Lea-re Liefer, hat du nagen Sin de rigtig tæntt oder, hvad Betydi nina, der ligger i det Ord, man i Illmindselighed benævner Stadder7 Hat du rigtTg tcenlt over, hvad Stabe det tan foraarsage i Fami liehjem, iniellem Slægt og Venner, mellem Naboer og imellem ens Om aicselser i Almindeliath Men hrad jea nasrmest vil pege paa, hvor Slad der gør en uladelig Stadt-, er i Herreng troende Menighed Hvor tan digse Sladderhiftoriet dcg itle Damme Menighedslivet iblandt os. Diese H·ftorier kan io saa ofte ved Bennndelfen se ganste trofiyldige nd. men efterhnanden, som de flyver im Mund til Mund, faar de san ofte et ganste andet Udseertde, faa Begyndelsen er neeppe fendelig. Vi er jo alle strebelige Men nefter. Vel ved man, at der des vcerre er mange, fom føler ved sig felv, at de er bedre end andre Men nefter, kristelig betragteL De kan san arunime let se andres Fejl men itte deres egne. Vilde det nu TM Vckte stønnere, dersom deres Niedtnennestet kunde se oq pege paa Pers-Z gade Sider og sige: der staat en Mand eller Kvinde, som ek et Monster for vor Menighed. Jeg stal fortcelle en sandfaerdig Historie om en gammel Præst, der ganste sitlert ilte er eneftaaende. Han stod i miange Aar fom Sie-le sørger i en ftørre Menighed. Han var zolig og en Fredens Maul-, men han var, soni de sagde, ligefom Pek Tot, og gjorde hvetsten ondt eller godt. Menighedslivet stod ganer stille; det vifte hverlen Frem ganq eller Tilbagegang t mange Aar. Men dog var Fothopdet i mellem Præst og Menighed godt. Hans Hjem ftod til enhver Tid aabnet for Menigheden og andre, som esnsiede at tale med hom, og de stod heller itte tilbage med at paastønne ham for udvift Gæstfri hed. Der var nu en Fejl ved den gamle Præst, soin Menigheden not lunde se, vg det var, at han lyi tede del meget til Slaidderhistorier. Hans Tilhsrere var nu ille saa gan ste fri for ved enlelte Lejligheder fra Ptceditesiolen oni Semdagen at tunne him, at han havde vcetet nd sat for Nyhedsartiller. Der var entelte i Menigheden, som stod vel hpjt hos Præiten nf den Grund, at de kunde fortælle ham nogle Ny heder. «Blandt dem var der sae lig en Kone, som saa ofte var hans Gæft. Han plejede i Alminsdeligg hed at sige, naar hun koni: »Naa, Mutter, hvad hat De paa Samt-it tigheden i Dag, hat De hart ne gen Nyhedærkk« og dermed var jo der-es Samtale i Gang; thi hun var nu ganste dygtig til at beleeage sine Ord. « Onisider tog den aanile Prceit sin Affked med Pention, og derefter sit Menigheden en ganfie nng Mond sont deres Sjcelesøracr, og felvfølgelig var nn Mutter en af de forfte, der stnlde hen at be spge den ny Prwftefnmilie, da de var anlonnnsen i der-IS ny Vsrksomi bed. Paa Veien sinkde hun indexe for til Nabolonen, hvor hun be-« markede at hun stulde op at hilse paa den ny Præst. ,,Vent til i Morgen«, siget hun, »saa hat vi io Gudstjeneste«. ,,Ja«, siger Mutter, »in-en faa er der saa mange, der sksal hilse paa ham, saa er det faa vanikeligt at faa ham iTale". Vet, Mutter lommer nn ind til den ny Pteeft og hilser not saa ærbødig paa den kommende Præitefamilie og dem-retten at Præstehuset hat i man ge Aar vceret et leert Hjem for heu de. ,,Bel«, siger Præsten«, det haa ber jeg ogsaa, det skal blive herri ter«. Mutter, lder Var flaaret tem melig godt for Tungebaand, var jio nærmest kommen hen til Prceften for ligjcsotn at advare ham for en lelte Personer i Menigheden. Da han var ukendt, n1ente.hun, at en Advarfel var paa sin Plads. Men da Prckften havde hørt paa hende en lille Stund, sigek han: »Hm, Inin gebe KOM, vi er alle sirøbelige Mennesler og fattes Naade for Her-« rcn og har saa let ved at se andres Fejl Jeg flulde af et oprigtigt Hjetle Ønfke, at vi kunde blive saa sortroliae med hinanden her i Me niql)e.:en, at vi lunde lade vnre Medmennesier i Fried for Bagtalels se og skrive alt over i Glemmebogem lwad man hører iblandt Folk, som ifaa ofte er blandet med Ufandl)e der· Da troer jeg, at vi kan ak bejde samtnen til megen mere Bel fignelfe«. Præstenss Bemærkninger pas-sehe ikle saa gansie rsqtig Mut ter, faa var hun fnari fcerdig mel) del Belog. Paa Hjemvejen flulde htm atter ind til Nabolonen. «Hvad«, siger hun, ,,komsmer du un tilbaae, det var en kort Viset. Var Prassten ille Hjemme.« »Jo hanj var, men der bliver man vist ilte sank-an hjemme sotn hos den for riqc. Jeg kan da forstaa, at man slal være lidt fonsigtig med, hvcid man siger.« Nabolonen glædede fig, thi hun havde en Tanle om, at den nne Ptcest interesserede sig ikke for Mu. .·rs Historier. Efter faa Aars Forløb Riste del sig, hvad den unge Præsx ffffwe up rette i Menigheden frem(ff Yzjn For-« gemach saavel -iblandt de linge som iblandt de celdre. Hans Hjem blen ef lært Forsamlingshus, og hans Birlsomhed blev til ftor Velsignel se i Menigheden. Verdens Sjov samt Sladderhistorier tabte efter haanden sin Glanz i Menigheden. Kære Lasset, tror dsu ikke, hvis Sadderhistorier blev bansdlyst i alle vore Menigheden i Sa-mfundet, at det vilde bringe en skørre indbyrdcs Kæklighed imellem os og en større Opofrelse for Guds Riges Sag? En Samfundsven. -—--.-.-.-—-— Tag Korfct ap. Jseg var paa Vejen ved Guds Kraft og Naade, jeg havde funden ham, min Sjcel til Baade; mit Blik var lyst, mit Hierte let og glad, mit Anfigt vendt mod Himlens gyldne Stad. Og mens jeg nu frimodig fremad ilte, cg alt omkring mig listig til mig scnilte, jeg snubled, faldt og stødte mig saa hardh at dybt jeg satte-d og mig ømmed saart. Jeg reiste mig, saa mig forsigtig om, jeg mxmtte vide, hvorfra Stødet kom. Tvergover Vejen saa jeg da heu lagt et Kote-, det havde mig tilfode btagt. Jeg fu« smig om: Mvn jeg sial gaa tilbage? og lade næfte Van . orset tage, ja, uden om jeg kan jo Das-ais ana, maafke jeg saa alligevel dog frem san naa. JDa lød en Etemme endnu, mens jeg tcenkte, Fscm sum dog mild, at dyht den l siq nedfænkte udi mit Hintr, kg szx Ixttesk fpwnt, mit Øre anheim Blitket opadvendt. Tag Kot-set ov, det henlagj er til dig, du sial det bekre, lmis Du elsier mig. IEr ej din Vandrina Gier et Hienie I spind da bær du strseL fass det til diq bind. Jeg bøfed mig oq laghe Skuldte til Ja, Horte tret det sic«, som du det vit, men gaa ej bort oh lud mig kun ! for-stach at du er med mig: frem jeg da kan — naa. j f ! l I Tss IMSEIIEIIS co; er den encstk skanditsaoiske qucanstnlt i AtnrrikI sont xxx jer Bilmndl inn, ng kur us kronifkk og privtV Zimkwmms til specim Fug og brcvvesxmmcdnor-«.e og hauste Paticmirr vaa dcrcs kais-T Spross. Privat-: ir- I netsvofk Sapgdomme Aus- BPVNOHOHUO for«1«-:uag«d« nj Ilmzdus « :·.-.s«s«.«si«;- ;-«s««, unatmtige Bauer med alle dekes fmfærdelizx « Fkuxsxr , s. » Hinz-Urhe, Tak- ai Ltvgkrafh usttkket ttl FA rctning, Nun LITI ;-;ds!::« ! e, Ilcm Izim D. s. v., behandlcss lmrttgt, mnsmq mut« IIilIi I !«, ! Tikzisjigc f wo situ- og nfmlbarligc Mtdler, ufjcndtc as mkdtpe Ist «« I ein-« kI.I:’-.-kii«·i«e«s smdcss over-alt -- : Use-« N Im -·-7:-« " kkiksxewgich ., D« ··"t·«-L-.«Id· JOQOMWWOD ,-«"n :- 7..«1.s- ..1. «:,«««.-I« »Ist«i:1e-ie.cztmm(liq - lud :. Ins-w »Ist, Zu Wut must-m Mann og Knie-ve, « ma. m« Juno II han«-Hi s o« UW s Folger-Iw» oglutkdtlw sic- ni knlnsxr m a Mc s« Just-m skit i sorimch cmflog til knhss sst u Post· · -- »Hu-sendet-intAdrcefciii Dr.N. Rosenbem Co. 30 Deatborn St» D 9- Ehieago -I ui br alminhclig fortsfonnmsnde Hogdomme hidrøxrr Ilti im umis Bind, Ist-r sumihsr Ok- spdlc Organe-L Et Mid - » ,—-. M der ou misss -."ludct, uil hclbrcde Sygdommem Dr. peter’s Kuriko hat ils-: fis-. Liqc i at usnsc Vlodset og byggc op Systeme-i Den hat været i Burg i nur-«- huriwsdc Ämse msnges not· at Devise den-J Vaskdi after vq atter· Trn sum-holdes inw, jnm im njl gjorc digx gukm Hporg ikkr Llpotheteten Jumc jpu ulhs Ilgciucr forlmndlcr d(-n. Strio til DR. PETER FAHRNEY. ctjch(10.ll.l.» der-mer« n2ssn4 so. Hoyne Ave. TM WEEWÆEÆEEEOÆÆÆEEEMET s- « O O · H; Prædctcmamlmgen . BE tuMSll l-l«lkl«. Hoble hor den største Forfyning Ins Prwdikcnsnmlingcr sum nogen Bogsorretning ejer. Reden isforstaacndc Vogt-r faasz kun ihANlSlI PUBL. HOUSE. Derjum Brstilljngcn scndch til andre, kommer den derfra til os. : Tct er bedst at skrmc direkte til lJAleH PUBL. HOUSE « og faa sendt alle edcrs Bogen - Dr. Martin Luther: Zuldstændig Türkei og Inspoflille. Forkmrmg ovrr alle Søni og Festvqgeö qunaksliet og Epifllek Nn lldm«1" vcd Punok Vclh Bett Jned Lan-ers Lencict oa 13 Foneprwdikcnek samt Lun) . Vorn-ast- 580 ogsmi note Ejoen J stækkt Vielfkvind s4.00. Jahre Missiong Urædikcnvog. . En Postille over den Jamlc Te ftrække Udvalgte Pccedikener as »Wer ink« Mksnons Tsdzsuoe«. Saum-l oq uoatvist af Pastor F. h. sweth Med du« - as Paswr July Leck- 516 Ader Zahl-. tun Il.80. ycjkiy Sandycdcn og »Vinet. Fu Aaraang Prasdlkcncr as hauste Pkæfter. holdt over de uye Teksieri »Fab klkmnonst anuæumistac Sannct og udgtvet af F. Engelslva Mep um«-. as thy. Beet. 484 Stock-. Zum-. Jl.80. Uastor G. Moc: Kunden og Sandljedeir. Prasdilener p a alle Hilricaarcts Ssni og Hellcgdage. S. quavr. 760 E · oek. Juvlmudrn 82.40. P. E. Blume: Pkirdikcncr over alle Kirkcaarets Lcktiec og Epistlcr samt Fastcprædikcuer. sos Zins-. Somit mai-. 82.40. Yastor Bim. Bem: Yaa Lim- Yes. Predikenek over den nyc Tckstrække. 793 Slder. Solidt insb· 82.80. R. jrimodtx pro-dünner paa Usrkeaaretg ZW- og Helligdagr. Troste og utrykle. Sau-lebe as hanc eftekladtr. Med Fokianerens Bot tret. 527 Stder. J solibt lestbind G2.20. For vote kikre Landstnnsnd, som bok af ides og nden reaelmæ sig Prwftebe ic— nlng, vtl dct væke lil nu» en Trost oa Glceo at ave en qf ovennævnte P ædik n Iqmlinger at læsc om -pudagen. ngeleves for aadqnae sont ikte kan lomne u Kicke og høre Gilde Ord at andre Grunde. Vl deutet-. at fleke oil seaytte sig If de . rige Udvalg of Prædjteniamlmger og forstoffe fig en ellcc fleke as dem m Brug s ! hjemmet DAlett PUBL. HOUSE Blaic Nebs EWWÆÆÆÆÆÆÆÆÆQ « A M .- . ·.---«-' . » ' et JEAZO «IZIIJIJD»FJLQI’« ·«-:U·«äåø ......l-(:-BE- " J« «p«sd-s4-BI;U,-- Elb lhc Hin-ils iunl ndvxnltrsch uflLsrul by the various mikva lincs hcfmsls purchxlsing lickctsn The Wes-go. isjålssaukee Fi- sl. Paul By. I-« has clcclriulighlc(l trains, solid, vestibulcd. ! thxim l1ciit;i(l. cquippccj with cvcry modern · suldty tin-fu« 11(-:n-»·.s slccl first-dass roa(1—bed, And man-V other «(h·.«inl«ges. VVrite to ’j 7. H. nash. Senkt Westem III-um 1524 famam St. 0maha, Ueb. En gylden Traad i Haanden jegi dig giver, , følg stedse den, du da hos mig for bliver, og vil saa Taage over Zynet dast ke, da kald paa Insg og lad dig ej for Nackte Nu guar jeg let st-) og hjerteglad, Gut-g egnc Okb de er min Sjæle mad. De strækkes ej udover «Vejens Rand, men Veer gaar til THimlens lyfe L Lands Eh » u« « — Jsm Venner lock, tag Kokset, lad os libe, huad her vi lide fkal, og lad os ftride den Kamp, fmn hvek en Etlig Kri sten maa, da siak vi ogfaa Kronen hisfet fan. S. Klyver. »Dansteten'« War to Gange om Ugen 81.50 aatlig. Viktor-Nu krit. DANISH PU BRUNO HOUSE 8’.-.-.MTZ NE R « H
