isYanskerens«
C hulvugemlig Rohr-TH- og OWN
Mgöblad for disk dauske Folk
i Amerika,
udamsv m
DAFISH LlJTH Pl Eil .U«leE
Bisin Ji lu·
.Vausterea« adgaat hvec Tusdag og Fiedag.
Ptic pr. Aakgaag
O II Iotenede States 81.50, Udlaudet 0200
Bladet betales i Fromm-.
Millisssp Bett-sing, Adressesokandriag og
endet angaaenve Blut-et avkesfereg:
DAN lsU LUTIL PUBL. llUUshL
Blatt, Nebr
Redatum A. M. Audc un.
Alle Bivmg til »Danike1en«s Jndhotn:
Ifbaudlmger, Korrespondencet og Anittes
If enhvet Akk, heb-s adresfeket -
M Andetsen Man Reh-.
Intered at the Poe-L Utlfcs at ist«-it Xss k-»
I- Iecond Isla- man-»k
Äklvektisius Rates made kam-n- usw«
sppltcstjocp
»Don i keren«
ilivekfendt ul Subsktibemek, indcil udnuk
keins Opsigetse movtages at Udgiveme, og at
Geld et betalt i Lockensstemmelfe emev d
Foreaede Statets Postlsve
Naar Lcrimn henvendek sitz til F II, b k
tometet i Bl Idet, einen for at Mk has dem
illa fot at san cplggning om det avmereve,
heb-I de altw Donat-, at de san Amme-fe
memet i dem Blut-. Det vil part ttl gen
Idig Nym.
—
Mut-Aut!
Ringer, J- silottey mod Winter-ents
himlenS
mod ilende Styer, moed Klodevrim
len!
Det Aar, fom Tidetnes Hex-re es
Sav
henfynket for evigt i Seklernes
Grav!
Ring ud det gamle, sing ind dct
ny!
ring End en straalende Motgengtyk
Det gamle fvindet! —- fe Stygger
nes Rande! —
Ring nd det falske, ting ind det
fande!
Ring ud den Sorg, fom faa mangt
et Hierte
i hensvundne Daae hat pint med
« Smertr.
Ring ud as Verden de rasende
Krige,
ting ind det evige Fadens Rige!
Ring Kerligheden i Hjetterne ind!
sing Bantwen ud as de sovenoe
S.?nd!
ting ind i Gut-s Sumftmd san
nere Liv,
en Jubel i Hieriet Gudsfolkene giv!
Rings-IV den smaalige Lyst til
Guld!
ting ub al Synd og al Nød og
Kuld’!
ting ind den siammende Aandentz
Gnist,
fing sub den lebende Jesus Krisi!
Axel Madsen,
Boston.
Julcferier.
Alle holder jo af at faa en Jules
festir. Stolebørnene faar den, og
mange andre faar en lille Rrie i
Zielet-Ideen Om det saa forholder
sig fact, at Etsemplet smitter, eller
det et Bannens Magt, der gøk sig
gewende, det er vi ikke rigtig klar
over. Men i hvert Fald — Ar
bejberne her i vor Fokreining vix
de ogsaa have Juleferie, og da For
eetningsfsteten mente, at han ikle
butde nagte dem den rimelige Bes
gwing, blev vi nødt til at ind
stille Tirsdagsnummerei. Tet var
Ist Tanke sidste Fredag, at Bkai
bei stnlde gsaa fm tegelmæssige
Gang ogfaa i Juleugen, og vers-Dr
met-nie vi intet om paa Forhaand,
at der« iniet Nummer vilbe udkommc
paa Titsdag, faa Holderne natur
leg-is er bleven stussede. Dei var
ip tedeligt, og derfok beder vi om
Uosiyldning Men, som sagt, vi
M ikke, det var ret at ncegte
W og andre, som arbejder
pted Mal-et en lille Juleferie.
· Red.
O- ss imd Adveutizmem
Si For-desg- af P Si. Vig. An
W es am Ist-sta. 48 Sack-,
«’Mag 10 Genit.
- Padua-hing llouso
BU- Nebst
c- 1
Ved Aus-Viktor
After staat «-i ved ck Aarsstifte.
Dei er sont en Milepcel pna den ci
Viliserede Verkens Vej og dekmed
mfaa pag den enskeltes Ves. .
Lad osz stand-se et Øjeblik, for»
vi ganr forbi denne Milespcei.
Alle-rede den Omsiændighed, at
Aatkslisfiet falder faa ncek samtnen
’med Svllyvervet, givet Anledning
iil Eftertankr.
Solen, der lod fom vilde den
foklade os med sit Lys og sin Bar
me, den-der sig atter fmilende imoo
os for at drysse Velsignelse over
kvnr Jord.
Vi vesd, hvad del betydet. Kom
Jmer der end til at staa en Kamp
Ymellem Lys og Merk, Vatme og
HKultse, Liv ogDød —- vi ved paa
chrhaanlY at de gsode« Krefter vil
kqaa as med Sejren.
Sau sandt ingen kan standse
Solen i sin Vandring nwd Nord.
saa lan intet hindre Sommerens
Gentomst. — Bat-mens, Lysets og
Livets Seit.
Det minder os om, at heller in
gen kan lfndre lignende gvde Krcess
ters Sejt pack det aawdelige Livg
Omraadr.
Mennefket kan tun hindre dckez
egen Delaatigbed i det godes Seit
Hvo flulde ille ville sitre sig Del
antigbed i Sommerens VelsignelfetJ
Hvad stulde vi da siae om den evtqe
Sommers Velsignelferi
sie E E
Lg faa er der Aarslkifiets Stil
ling til Julen.
De to er for bestandig bleven
lnytteke saminen i den lkiflne Ver
den, idel den regnet sin Beginn-helfe
fra Krisis Fødsei.
Naar vi nu snarl begnnder at
siride 1905, saa ved jo i Reglen et
hvett Stolebarn, hvad det betyder,
nemlig A. D. sanno domini, Her
Iens Aar) eller e. K. fester Kriituk
cller efter Kkifli Fedfelx
Alle andre Begsoenheder i Ver
dens Liv og i de enkelle Folls Lso
et blegnede i Its-hold til denne use
Begivenhed i Sialden veT Amsel-»in
Julenat.
Ethetl Aaråssiifte minder :-:«
derow. Dei er en nn iljlilfpæl
nelov fra Kmbben i Bethlelken
Dei bar den stolle Werden Frist
af at mindes, og del bar alle Kisan
qodi af at mindes: —- fra Kucan
i Beihlehetm fra dei, Englene fain
on for Hex-deme, stammer dei fis-sk
sle, Vetden ensdnu lender.
»Vetden er floll as støeste
Klsgt,« sang H C. Andersen, men
lad den ovvife Dei slørsle og tun
ftigfle, den bar sum-dreigl, —- den
lan inlet cvvile, bvorfm den civi
lilerede Verden regnet sin Alber
Iit III L
Lg flulde vi saa se lilbage paa
det Aar, der spandl, og feemad
imod det, der ligget foran os, —
ja saa lunde vi mcjasle mefl pas
seDe sige med den gamle Sanger:
»hans lGulds) Miflundhed varer
evindelig«.
Ved Guds Mistundhed forstaat
vi netop Guds Godhed, som den
viset sig i, ai han imsdekosmmer do
Teang. -
Og det hat han jo gjocl i del
foundne Aar, og ligesaa vil han
gsre i del kommende Aar, saa sandl
hans Born endnu hat Ret til ni
bede: »Fader vor . . . . glv os i.
Dag vort daglige B.rjd«. «
Hvad mere vil vi saa begæres
Dei gcelder blot om, at di staat l
Barnefsorhold til vote leere Feder i
Hitnlem saa vi’ikke gaat glip Cf
hans Velsignelse.
Guds mangfoldige svrlge Bellin
nelfer sial vi lkke her gaa ind paa
at beitagie, men med del sagte vll
vi tnsie vore Lesen et
godl og velslgnet Nytaael
——.———« h-«—--.
Tit Oplysning af vor Galig
hedg Grund.
Samlet af Th. Land, Minneapoi
lik. Vor tære, gamle Ven Lund
km her Egen samlet nogle of be
—bedfte S«maaforiællinger, som hon
Fbar fundet, og det er ikke til sin
Ican Nytte, Mr. Lund ubgiver disse
Smaabsgek, men for at hjcelpe an
kdre til klar Forskaaelfe af Guds
Ord og Missionen inden for den
forenede Kirke Ovetsiudet gaar ti!
Hedningemisfwnem Bogen er 32
kSider i Omslag Pris 10c.
i M Wildnis M
. VIII-. liess-.
wSkudi izskbi —
og Stcmpliugm
Saa hat man i »Evang. Luth.
Kittetidence« og i »Dansieten« kun:
net læfe Past. J. Johanfens Steg
no, -Cal.) lange Artikel, der stultse
tjene fom Bevis paa, at han hat
talt ovetengftemmende med Bittelia
beden, naat han i Den nsotste Eli
nodes Festsfltift bat streben ,,Te
danske Kirlesamfund het tsl Land-z
have fom Samfund bettagtede eftet
vor Qoetbevisning ilie Attitlen om
en Syndets Retfcetdigaotelse cf
Naade ten og llat i- alle Stylket,
men ete bildete ? oisisse Netninpzet
ellet Anstuelfet enten i Ltte eller’
Braten-IT Med kenne Udtalclsc
et jc ogsaa Ten forenede danile
Ilitle besilet for at føte en fotloai
let Lctre otn »Retfætdiaaote1ie af
Naade alene.«
Jea folet slet innen Tilfltxnldelle
til at beannde paa at mrdbevise de
af Paitot Johanlen aivne Beviset;
det heb-des Tite. Ilsi te l«s««:ise di
Prodsatte af, bvad Passe-r J. ca Eh
noden bat tilsiatei, detie ne:nli;,
Pasi. J. faa lidt som nozten Uhr-.
Znnodemand have ille lmtnei sinkt
Bevåset fot Vtanalaste i den fort
nede Isanfle Kitkkn Nei, der er iktc
fnldet et eneite 3k11d, dct trat taml
Stipen, endsiak at det slnlde ssn
des Pletftud Past. J. ssntede ath
nol eftet Centrum; sthi Laten am
Z»en Stmdetgi Relfcetdiaactelle af
Rande alene« et del centtale i Fltis
stendomrnen, caan i Den foteneoe
dansle Kittel: men det blev itte
kamt Lg liaesom Markt-ten aivet
Sanal under Elykeeoelseh saale
Ist-:- vil jeg sianalisete ud til Sam
Hfundeh i dette Anateb fta den not
fle Syncdes Zike var det itte et
af Angtibetness Stud, som trak;
kei vat ,,«s-thiet« allesammen.
Eiter at have siqnalisetet der-e
haabet jea, at jeg fot mit Vedtocns
mende ital tunne lade denne Saa
teile. Men jeg maa slutteliat fis-e
noale Otd om Stemplingen
oa Levetancen af de Paltonet
Petit. Johansen hat btuat i denn
Tut-inan
Naat man lceset Pall. Johan
sents lange Artikel, da faldet dei
flntg i Øje paa den, det lendet
Fotholdene nogenlunde, at Past. C.
Falct, Milwaulee. Wis. hat vceket
Levetandst for Past. Johansem th:
alle Patronetne date Mattet C.
F. Jeg sitev i mit fsrfte Sinkt-,
at Past. Johansen i Ftesno vist
havde gtutnme lidt Kendsiab til
Fothcldene mellem de danfle Lu
thetanete. Dette indtemmede Past.
C. Falct temmelig ncet at vaete Til
faeldei, mer-. loo oS famtidig for
staa, at han fad inde nie-d det Lend
ssab, foni Past. J. manglede. Osg
dette Rendslab hat Post. Falct faa
gjott saaledes Btua af i dette Til
faelde, at han hat vætet Past. J.
Levetandøt, saa alle de Johanfenfte
Kuglet beete Stemplet C. F. Jo,
jo! han hat hentet dem alle its
Past. C. Falcts Laboratorium Var
tun gansle siltet paa, at Past. Jo
bansen et ilte saadan verfetet i En
telthederne i Fotholdenes Udvitling
i de dansie Kittesamfunid, at han
udenvidete vil væte i Stand til
grabe Udtalelset af Past. Wilh. Beet
Fop af gamle Kittel-lade, hvoti de
have ligget begtavede i 34 Aar. ellet
at han stulde have Oplag af Ci
,tatet fva ,,Kitkebladet« og »Dan
steten« fta nyete Dota. Nei, det
et den fotdums Ptæst i den dansie
Kitte, det hat vaetet i Stand til
det. Dette et faa meget leitete at
fe, naat man mindes, at han tas
leide med den Patronasie ved ad
stillige Lejlighedee, medens han vat
Ptcest has os. Og senere hat han
i ,,Kitketidenden« Nr. 31. d. A.
lpnblssetet to af de Auf-eilen fom
Past. Johansen bruget i sit Stylle.
Men et det« nioget fotlett i en
laadan Levetance Naat man hu
stet paa Past. C. Falth Stilling i
Fortiden iblsandt danssie Luthetanete,
faa fsn den iile billiges. At Post.
Falck fotfod Den fotenede donsie
Ins-te pg hiev Medic-n us Den nos
ste Sigm-de, maa fo blive hans egen
Akt-ere; dettil maattse han have fuld
Jtihedz og« jeg hat heller aldta
listi, at wogen vilde fothindte ham
i as site den-ne Ortsstaan Men
at M faa stiller sig saaledes i
BRANme IjeMY at han mel
tq its sont Mut-et til at levere
Ehe-m »der sta Canonicus Si
Pe , Ists Mc IIan mold dankte
l· , ——I
Luthcranere, nwd Pastor C. Falcts
fotdums Medarbejdeke og Sam
fundsbtpdke det tan man itte an
dg; end migbilligez det ek at støde
an- mov Tkofaftheden og det Vcn
nesind sont man tunde vente, at
den fondums dansie Prasst iblandt
danfte Luthekaneke maatte næte og
bevare ovetfor sine tidligeke Sant
fundssøstende.
Oa hvad sial man siase otn Past.
Johansens Fremganasmaabe i den
ne Sag? Han udtastede sin Bestle
ning og Anklage mod danste Lu
thetanere, da han strev sin Akt"tel
i Ten norste Syncdes Festsirift,
og nu viset det sia, at han itte
havdc andet til Grund for sin
Vesinkdnina end et almindeltat
Skøn ellet Jndtmt, indsuaet af
den i Den noksie Synode hersientse
Vetm.1t11ing: Kendsgetningek for
sine lldtalelser havde Past. Johan
sen stie. Og da ban saa büva
anholkt for sine Bestyldninaer, saa
maa ban aaa til en andens Arse
nal for at hente Styts, for at hente
Bevifer for hvad han Aar og Dag(
fett-V hat strevet oa ladet publifeie
i Snnodens Kitkeh stotie »JS that
Eil PIUV?«
Jvar Marias Hanfem
Chicago, Jll.
Pnrstcns Zelvopdmgclsr.
sSluttetJ
Sen var bet da det anbet, at Prie-i
sten its-: ved fm personlige Opførsclz
kommer til at staa hindeende i Vejen
for Jedets Virkningek. Manne Præ
ste-: undetvukkeree her og tillægget
det jkke den Bet11dning, Sagen hac,
ng sont Folge detaf hindre-J Zelvop
dranelsen Alles Der vogter san at
sige pna Ordets Foktynder i Gelds
hufetx bei-for ssal han vcetc sig fuldt
bevidst, naar han betete-der dei helliqe
Zted, at ban fremfor alt Jendes der
fee »at oplake Mennefkeneg Ane, ai
de mna omvende sig fra Mørket til
Lyset"f’21kia 26,18), at han er
»Hm-holder over« Gut-S Hemmeligbe
der« g"!. Kot. st, 1), at han sta! »He-l
rede de hellige« ((kf. 4. 12), at han«
flal ,,vcgte Guds Menghed« (Akta
ZU, 28), at han ,,ftal frelse sig selo
oq dem, som hsre hom« H. Tim» 4,
My. og at han »sich gøte Regnstab
for Sjælene.« fHebL 18, 17). Den
Pecesi. der alvotlig oveevejee disse
junge Ord, gaat sandelig itke uden
Von og Fotbekebelfe i Guds Has.
Letsindig og stsjende bettcedee how
»itke de heilige Enemækkerz men han
jpmgeg meee og mete af den stille,
jndmyqe Vetdiqhed, der er saa klar-»
»Deli-;.1,fotdiden viset sig lille pnn1
Hsnmme Tib, svm den er sig Anspa
Etet bevidst. J Ast-ten mtdes Pete
ksien nf UJZenighedens og fremmedeg
Esiatpe tritifte Blit, der-for gældek bei
frem for alt at vo: te, ikte at fyne5.
Der er faadanne Kirkens Tjeneee,
som Paaiager sig et fromt Bebetnands
sAnsiqL san snakt de er inden Kitte
.døren, og lægget bei fom en Maske
ltil Side igen, naar de forladee Guds
Hug. Tlhsretkredfen see igennem
Masken, og det hindkek i hsj Grad
Oebetg Bitkning. Jkte helt uden
Grund er ket, at man lægget Pur
sten Okd som disse i Mundem »F
sial ikke ame, fom jeg got, men spin
jeg siger.
As under-ordnet og dog tcmmelig
tsæsentlig Betydning tun nævnes:
Unmut-, saasom selvlavet Hoste ellet
Rømmen for at udfylde de smaa
Pavset; at beuge Lommetørilasdet ti!
Nasen-H og Slæggets Behcv estet hvct
Underafdeling i Pkædikenen; Gn
macer need Ansigtet, Hamen med
Hændeme i Katedeketz voldfom og
vild Gestifulatiom f. Eli-. at gsce
Artnbevægelse, medens man set i fm
Bibel ellee si sit Manustript7 stamp
.agtig Knytten as Hændekne, naat
man taler om bewegende, lærlige
Ting; Stirren ud i det komme Rum
eller uafladefig Vlinten med Øjnene,
alt sandant draqer Tilhøternes Tan
ter hen pna sig og hindret Ordets
«t;elssgnede Virtning pna Tanke ng
ijoerir.
sDa Tit-en et kneipt til-metall, hat
»sec( fanden timelig at farbige-a
,.Prcesfens For-hold som Sie-leist
aer«, da man fo hnvde det fom Emne
ved sidfte Ptæ"stemsde).
Pracsieng Born ee activ de verste,
siget man, og ungtet bei ille viide
vcere vanfkellgt at den-se det ugtuns
dede i mnte Papste-nd faa viser
dei dog san meget, at Man-eben ef
Oerset Peoesieng heutige For-how
Skukde We ogsasa den hiemlige Reue
IT
Danish Luth. Publ. Home,
:- Blrik.Nebr. :
- .
Prcsperty of
THE UUIkEDDAIIIH kVC-LUYH.(·HUKOH
Z : IN AMSROOA.I I
Bleir, Nebr.. Dec.
Zo. 1904.
TlL VORZEEREDEABONNENTER!
Hvis Abonnement paa vore Blade
udlöber til den I. Jan. 1905, henven—
der vsi os med en venllg Anmodntng om
at indsende Betaling for Blade. For
de enke1teAb0nnenter er det kun et Ill
Ie BelOb men for-DanishLuth.Pub1-House
er der ak stor-Betydn1ng, at alle Abou
nementspenge bliver 1ndbeta1t. Vore
Abonnenter kan ved at indsende Beta
11ng for vore Blade sætte Huset 1 en
god financje1 st1111ng.
Paa DANISH LUTH. PUBL. HOUSE’S
Vegne:
Pau1 Petersen.
Bestyrer.
Hisr Mit wan ist Hi- » i Atlriskulasssiisn Mal-ladet Hin-I- fast-uns
ilnst M tits- nsnizss Au shl »i- MJHIHL war Hemkinktisn ksr in sen-it
sktsr um ilsilw n ilcsu m »Juki-. schss liss andern-ftp l)« l.. P ll its-nun
ltet skstl Dir-n- 075 k:tsrt. um ss r-- Almen-unsi- s- Nun-ist L mM zu
ilcs indessinin-r lässt-ihn- k««s« Matt-- Hl tmths Losjlizzhsscttsn ug Ist-s tslts
sing-is J M- Inimgts Hut-« III-geh Vi hin-.
H
kecke stonnest pendet der, hrot Hyriz
ten hat sin stille Bolig. Den apsk i
sxoliste Forfttift angaaende Prasstenj
som Hugfader lydere jo saalede5, z
1. Tim. sk, , 5: »En, som del forc
fkan sit eget Hug cDrn hat lydigrj
Born med al LIErbarhed thi derscdH
nagen ikle ved at forestaa sit ener
H115, hvorlcdeg kan han da besorge
Guts-Z Ijsenighed«. Er dei da its-«
Tilfckldet, at manqe Præfjebørn us
nrter fig? Js.o degværre tan det tust
ilte vermes, on Grund-n dertil kundxs ;
blandt andre vel vckre den, at Her ;
teng Tiener, der jo nma lægge Man
paa at vcere en fiklle Fredens Mand,
ofte bliver for eftergivende med sipe
canc Vorn, san han glemmer den Jst-J
nedne Disceplim on den, som arbei-»
dkk muck- qcais hdsckkhcd IT Mcnncsii
stets Opdrngelse i Meniqheden, staat?
hindrende i Vejen for sin Getning
ved Hjemmets EtsernpeL Den, son
sial cetes i Menigheden, bliver von
a-ret og overset as sine egne Bern.
Hos mange Priester faar man uvils
taaelig det Jndtryt, at alle andre
Hjem er tærere for dem end dere
eget; dette for aarfnger ofte unødven
dig RejselysL Hjemmet maa date
Pkæstens Rirte de 6 Dage om Ugen.
san alle, der aflægget ham et Befm
fnor dct Jndtryt, at han er lige san
meget met der ssom paa Var-dile
ftolen Han man sind-g have for
Lie, at han er Ptcesi for Huftru.
Born og Tyende, otn han flal tun
ne væke det i en videre Kreds. Me
nighedsfoltet knaa fotftaa, at hon
ikke alene i Kirscm men ogfaai
Hjemmet hat Omsorg for deres Sjcrs
le. Skal det i Sandhed faa Lov at
hedde verre, ille synes, da maa
ban saaledes elsle sin Menighed at
Hjemmet Ame bliver den Bedesimn:
mel, hvorfra han beerer sin Hjoeds
Tarv og Trang op for Naadetronem
derved stabes Kerlighed; Kristi Last
lighed kosnnnet til at ftemple ham
som en værdig Hussader, og det in
ver at svce te Pkekst i Hjemrnei.
»Den bedstr Küsten er den bedsie
Borgee«, siger et gammelt Ordspeo,z,
dette durde kunne anvendes paa Pres
sien. Hetnted meneö natutligris ikp
le en Verdensborger efter Nutidens
Smag og For-dring, men eet og flef
strqu i Sein-fund og Stat. Unp
tet Stat og Kirke sial og bsr ver
ua«fhcengige af hinanden, faa bar
Breiten dvg ikke nogen Ret til at
unddrage sig Staren sont Guds An
ordning, og naar det vaaliaqer denl
Kriftne at adlyde Øvtiabeden vg;
Loven, undiagen disse bnde, hvad
Svnd er, iin da man Gud adlydesl
mere end Mennesfene, hvormegeti
mere paaliqaer def da ille Pisa-stets l
der særlig steil være »Mtnfter paa ·
aode Gewinner-« fTii. 2, 7). Bote
Bekendellesstrifter feemsffller dettis
Foehold faasledezt »Den det Homer
lige Fort-old og der verdgllge Regi
mente Ums, at at Øvriohed i Ver-«
den, alt ordnet Reaimente samt allej
Lohe er en god as Gnd siabt og ind-l
skisiet Drden«. .
En reck Præsi mIaa have et andeut
Øie for, at Statens Sag er hans
Saa, og som Medlem af Staren
Meter hun Hg selv ved at Mitte den.
Sinken WM ved bang Person og
Mit-fee- Personfkg Sittte san ver
«
t
s
I
l
Kurs-IS
i Hicmmct
. As lnfe on issnsr Instit lau Arsmldtesp
le v l n te es Wenn »He-n n H pmf
Hil in lst it gknnenn te I ellnmt Wen Jst-tm
Instit lnl H N lonmiilxgt Alls-Hm m
Vom oq llvgc de lnnn Einmal-euer
s) Vlk in vorn-m rulslrs sdovltsowlsrj d n
-« sinnt-I· vute »Im mit-, im « Hl fis-l
liunsksis vort, m se til m- lsm i-irn, hvpz
In meist-ne on nsdh les-Juno disk-se Pariser et.
; sunske ’.’lme1ikullnc, lus- hat IHI c i Ql
« « dnnlle Vom-L dume ltle ssseicsnsmk en
Lijlsnlyen nl Hon- mx lnlapm nun engelite
oq «nu-Iiki1nske Junos-en- lls valgtr Vetter
no llinvllmnuz dlsnkosspviusoz lsscmsnwn
og «l.i-n«)-.in« lasse-:- on - ll nicg pl chne
»Hm-»Im M utsnutlrt Wilsus ml dem
del xlle Inn loJIme lim- Stille
Mel-m Bemlnclscc m- u unt Udbnlte·
Slnv lssoken mulinl enu s »Na-sing mn
Riemganggnmaonk
sigued Anker. A. B» Blan. Nebr
ler Aftjening nf Llætlxepligt, nackt
net trennt-. samt lldførelse af andre
Borgettjenester, eftex fom del maal
u Vckre nødvendlgi. cg lfmbedsget
ningen tillnder del. Ved sme Mid
let smter Pisa-iller nlmn han ishr
til at betale den ham paalignese
Stal, samt efkek Evne at viere
’ned at stelle offentline Foretn
spendet Del forelommer mig, at DE
favner megen Opdrngelse netop her.
Range er tilbøjelige lil at mene, nl
nnat man bete-ler, hvad der med Rel
:e ltæves, lau er del nol, og vldeke
lonnner del ille en vedz andre mener
sig ille at have Tid til at lage Den
fnn lil saadnnne Sagen Jeg ttox
t«o·q, at del gældek her. svm saa man
gse andxe Steder. at del ene stal gis-es
del endet ille forsptnmes. Des «
oel nol en Kendggetning, for at lage
el ElsempeL at manne stiller bestemt
snellem Overtrwdelfe af det syvende
Bud, og saa meget saadant, som at
undlade at opgive for den, der et be
flillet til at vurdere Ejendom for
Slat, ens fulde Ejendotn, Konten
fek n.s.v., og bog, at stiæle et at
schiele, enlen del san et fm klg M»
fntlia, fra Nabo eller SM. Disse
on liqnende Ting kan Prcesien kom
me effet med and og Klem, äfcer
naar han ved sit Elsempel Ufer snx
fom en Bote-eh der elslet og lufetess
ferer sig for sit Samfund on sinStaL
Dnsaa i saadanne Ting bllvet Pras
fsen Forenangömand, maasie uden
selv al ane det; men det fotandtee
ille Sagen, at han ille laldeg poll
tifl Leder, naar ban er del umaevel
Jan maa efter lkvne og Leilinhed
studere disle Saaer, san han von en
intelliaent Maade lan last-e sine Mes
nlghedsfoll del ovetmaade viglnge
Forbold mellem Botgetsland oq Kri
slenstand. Ved Brun of Knlellssens
ca nnd Villie lan da Skalen forde
dreg, oq den man som mornlss Jn
stilulion vckre i Stand til at udvll
les on fordedte3. »Mennesie«ne er M
for binnndens Slnld since Manns
Attreliu3, »der for last dem eller
sbket over med dem.« Dei maa io
doa vcere Prallens Ønske at last-e
dem, faa meget mere' som III-Men
dommen, lwillen hnn teptefenleter.
er Vetdens Lng on Soll, on del bar
nerne veret nndet alvorliae For-dil
ltmree l Stnleme oa Nat-antrete, at
Kitkeng Hin-w bat vle sia mess nsds
vendln. Den bedIOe oq siorsse walp
nder Mker doa Slalen gennem Op
dmgelse af gede, Indien« trisiellqe
