Den lyfe Gud.·
(’"l’l10 Falk Goå««.)
Roma-s om Mexikos Erobring.
Uf Cewis Wallace. Pan Danfk ved Vilh. Zsiolletx
(Fortsat.)
Montezunm kejfte fig over Ende med et Sat. »Hel
lige Guder!« uvbwd han. »Vover J at tale Opkørssotd
berV
,,T)et var ikte min Henfigt, Konge, at lrcenle Eben
Jeg vilde blot i Eber-« egen Nærværelse sige, hvnd jeg
treulich Forsvtigt lommer jeg i Fred og Vensiab og vil
nu fcenvfm mit Ærinde . . . . Jeg tænlek, jeg hat vist,
Kotige, at jeg hnr baade Vilje og Evne til at tjene i Kann-.
Snart vil J faa Anvendelfe for hver en Kriger i jert Rige.
Selv om ieq onscm hat talt Ord, J ille fynteg om, faa
er bog snin Begcering, at J ved en Velgerning vil knytte
tnig fast iil Eder. Jeg hat betaentt, at jeg som en Kvnges
Sein M baade føke Esderg Heere og ftrcebe efter en For
bindelse med Ebers longelige Has. Ved at tage en af
Ebers Dptke til .s)11sttu, Konge, unstet jeg, enten det nu
bliver gode ellek onde Tiber, at gøre min Lylle afhængig
af Edekg!«
Der rørte sig itte en Muflel i Monteznmas Anfig:;
han spnteg ikte ovcrkaflet, og ingen lnnde gastte sig til
haus- Stentning. Han spurgte rolig: »Hvad for en af
mine Døtre bar fundet Rande for jeke Øjne?« —-— »Er
er alle fmnlte,« soakede Jztlih »men en af dem er scerliq
siitfet til at blive en Krigers Huftru.« — ,,J cnener Tala?«
—- Jztlil nitlede. »Hun er mig lær,« sagbe Kongem
»in-me end en Stad; hendes Stemme et mild som Som
mervinden, bendek Væsen er sont felve Somtnerenl . . . .
Hat J talt ined hende?« -——— »Im elsler henide faa III-ji«
faa hendcg Ja eller Nej gælder mig lidet. Vel er hendes
Følelfer hendcs Ejendotn, men hun selv er Ebers Ejeni
dom, Range og J bar ftøtre Magt til at give, end hun til
at nægtc.« — Montezumn sad lidt og tænlte efter. ..:’5a,"
svarede han san, ,,ieg bat Magt til at give. Men jeg
vlejer at overveje med Flid, hvad der ijener til mit Falls
Bedfte, og jeg stylder tnine egne Børn den fnmme -OInhn.
Las mig ovekveje Sagen! Jer Bejlen er jeg venlig stemt
imod, tapre ffyrfte, —- gaa saa med Guderne!'·
Jztlkl bvjede Kna- og gil. Sack raadføtte Kongen
sig Ined sine Randgivere angaaende hang Bejlen Rand
giveme brpd ftg tun faare lidet som de ivindelige Medlem
mer af Kvngefamilien og var forøvkigt altisd af samme
Mening sont Kongen Men Moniezuma selv tcentte, at
det vilde viere llogt at silre sig den tapre og ftinwdige
Tegel-much allertneft nn: man vidste jo nemlig iike, book
dan man Vilde blive stillet over-for ,,de Fremmede«!
ll· Guatamozin i Unaade.
Montekumasz Palabs betraatedes fom en SlagH Hel«
lade-m faa Befoltninaen vidfte i og for sig intet paalidsz
liat om Hafvoldninaem om tlongeng egen Livsførelse eller
am, hvorledes det forholdt sia med sde windelige Med
lemmet af lmnci Hug. Man vaastsod tmidlertib, at Mon
tezmna habt-e to tetmæssiae oa regte Hultruer, Dronnins
aetne Tecalco oa Ilcatlam som med bete-; Familie beboede
en Raslte Værelset, hvcttil tun faa havde Abgang· Begge
Var de stateliae twinder i bereg bedste Alver, oa de begeg
nedes as Konaen med megen Aatelse og Tillid« Med den
ene af dem bavde han en Ton og en Dotter, tned den
anden to Dotte·
Dagen eftek, at Jztlil lzavbe havt Avdieng hos ttons
gen, sad tidlia paa Formddagen de to Dtonninger sank
men i et smaafuldt møbleret Vckrelse, bvor Purpurrode
Gardiner var ttutlet sammen for de aabenftaaende Bin
duer. Fort-den »dem befandt fig i Vækelset nvgle Slavs
inder samt en næsten vvtsen Dkeng, svm sad henne i
en M og stødte de gyldne Kugler i tun-loqu
Brcdtetg Hallen Drengen var Pvins Jo, Søn af Te
calco, deek til Tula. »
»Du maa hjcelpe mig, Acatlan!« sagde Tecalco,
»Halt- mia i min Sorg for den Kærilgheds Styld, Du
lIlet for dine egne Born! . . . Og hun fortaltef »Kon
gen var lige inde hos mig. Han var i bedre Lune, end
hatt bringe hat vaeretz han sagde, at der havve vsist sig en
helvig politisl Udsigt —- Du ded, han taler altid om Po
litik nu, han har jo forandret sig saa meget i den sidfte
Tidl Førft spillede han et Parti mod Jo, og faa satte
han sig hen til mig oa sagde, at han havde en Efterret
ninq, der vilde glæde mig» Vil Du teente Dig: JztliL
veu Gle, stolte Tezcucanek, hat i Aftes bejlet has ham
til män Kælebægae, til Tula!«
«Raa, han er tappet og en Sen af Hualpilli!« sagde
Attila-.
,,Hvad, tager ogsaa Du Patti for ham?!« udbmd
Leach ltdensiabeligt. ,.Jeg siger Dig, at am han saa
var Sen af en Gut-, saa vilde jeg ilte vide af ham at
stie; Ig Tula habet hamt« —-- Acatlan stgte at bew-l
lige heut-e og bad hende fortcelle, hvad der var stet. Hun
fortsatte: ,,Jeg svatede, at Efterretningen overtasiede,
meu clcedede mig itte. Saa tyntede han Pande vg gav
tis til at gaa pp og ned ad Gulvet og talte saa htdsigt,
sa« les blev ganfle angst. Hatt sitng at det Giftermaal
s t ulve sinsde Steh, for der var poltttste henfyn at tage,
sg Utget havde aldnsg vceret saa truet som nu. Ja Du
tue det maaste itte, men jeg tog Mvd til mtg og svarede
htm, at Tula var allerede lot-et dort til Guatamozin.
Neu san blev han sprst rigttg opbragt og udlod sig for
fcerdeltg bittert om Tle Guatatnv. Og han holdt bog
ist san meget af haml Kan Du begribe det?«'
lIleatlam trommede med Fingerspldsetne paa sin smal
le Mund-. ,,Jo,« mente hun, »jeg hat hart adstllligt om
Guatamozin. Han hat jo ogsaa sprandtet sig: før var
hin munter og snatssom og holdt af Selstabeltghed va·
Don-; men nu sidder han altid hjemme, og naat han er
ude, saa ek han vranten og tavs. Kongen hat laat Maulev
deritlz vg, Ssster" lhun hvislede det gantte sagte), »det
heddet sig, at ’Tz-?n Guatamo tragter efter Tronent«
,,Hvad for noget!? Og det lan Du tro — det tun
III-gen tro?!« sputgte Tecalcv, met-e cergerltg end for-»v
kostet
J
,,Jeg siger jo ilke, at jeg tror det!« indvendte Amt
lan. ,,Men Gnatanwzins Antlagere har fortesten ad
stillige Ting at statte sig til. Man stger, at hans Pa
lads er suldt af Krigere, og at han bruger sin Rigdoin
Itil at vindc stg Tilhængerc i Tenoltitlan. Ja Kvngen
mener endog« Cog her hvistede hnn igen), »at den Dag,
da der dar QuetzalsFest, havde Guatamsozin -paa en ellcr
anden Maade været inde i en Stags Samensvcergelsc
-Emod ham! . . . Naa ja ja, ja ja, lad nu det ver-re godt!«
asdrød hun Tecalco, som iaen vilde til at sare op, og ssosn
stampede i Gnlvet tned sin sandal-bellakdte Fad. »Form«-l
mig heller, hvad Konan san videre sagde!«
»Han saade, at han aldria gav Tula til Guatamo
zin! Guatam«o«3in, sagde han, vilde han forvise fra sin
Hovedstadl Saa talte han sig smere og Inere hidssig, og
srsor tilsidst ved (5tuderne, at en as de sørste Aftener Vilde
han holde en Fest, og der vilde han offentlig og i Paa
bøt as alle Riaetss Fhrster trolove Tula ined Tezcucaneren
Det var nødvendigt, saade han, for Rigetg Sktterheds
Slyld; og han taalte ingen Jndvendingert . . . Hvad
slal jeg dog gere, Søster, for« at redde mit staktels
Barn?!«
Aratlan rnstede alvotligt paa Hans-den ,,K-ongen
taaler lettere Underlastelse end Modstand!« mente hun.
»Bil vi itle bringe os selv i Fare, saa tør vi intet foretage
vs inmd ham, allermindst aabenlhst. Jeg for inin Part
ved intet Raad!«
Tecalco brast i Graad og vred sine Hasnden Dei
havde alle Dage vieret hendes inderligste iØnsle og sasie
Haab, at Gnatanwzin og Tnla sknlde have hnanden
Jztlil vilde hun itlc vide as at stge. Stulde hendeik
Datter endelia osres, saa dilde hun heller lade Prcesterne
bringe hende som Slagtosser til Guderne2 . . . Og hun
jamrede og tlagede scg oa hulkede og skceldte.
Jso havde sorladt sit Spil scg var gaaet hen til hende.
Han var itle tøn, han hadde et nltsor lille Hoved paa en
altsor lang Krop; Udtryllet i hans Ansigt var ganste
barnliat endnn . . . . H an sandt paa Raad. »Moder,«
sagde han, ,,jeg har altid hørt as Dia, at Guatamozin
var saa tlog. Hvorsor vil Du saa itte lasde ha m vide,
hvad der er sket?«
Den statlels Dronning greb ivrig Forslaget. Oa
oasaa Acatlan billiaede det, naar man blot kunde sende
Vnd til Tin Gnatanio, nden at Kotigen fil det at vide.
»Ja, döt er let not,« inente Jo, «for jea tan jo tage nd
til ham. Det er lmnge siden, jeg har været i Jztapalan,
og Guatamozin stal have saadan’ nogle dejlige Hader.
Jeg gad ogsaa not se de tre Konger, sam staar og holder
Falter i han«-« Sal, —-- og ogsaa se ham styde ined Bue!«
Langt om lernge gav Moderen ham Lov til at tage
csstedx men han slulde taae noget andet Tøj paa, saa
man ilte lagde Mærle til ham, oa han maatte ikte ro
over Søen i en as de tongelige Baade. — En halv Time
ester listede han sig ud ad en as Paladsets Porte oa
slyndte sig ad en Omvej ned til Ranalem hvor Jztapalas
paner-Baadsørerne havde deres sBaade ligaende. Han gik
hen til en Baadsører og sorhørte sig om Prisenx saa tom
i dei samme en ung Mand aaaende tast, og sprang ned
i Baaden ved Siden as. llvillaarlig saa’ Jso ester ham.
Den smntt llcedte Fremmede saade: »Ja, jeg stal til
Jztadalapam —- lvm J bare med mig! . . . Korn nu,
tom nu!« tilssiede han leende, ,,jeg vil gerne have Sel
slab! J er hjertelig veltsommen!«
Jo solte sig tiltalt as den unge Mands Besen, og
traadte med den ene Fad ned i hans Baad. Men i samme
Nu trat han sorsaerdet Faden tilbage: en Pantertat, som
laa paa Bunden as Banden, havde løftet sit runde Homed
top og gloede paa ham. Men den Fremmede lo og be
stoligede ham, og Jo tog Mvd til sig og steg ned. Baaden
Ystødte sra Land, og roet as tre trastige Slaver gled den
rast hen ad Kanalen Mellem store Huse paa begge Sider,
under Broer oa forbi talrige hjemvendende Baade siød
»den assted, indtil Byen laa bag ved dem, og den himmel
blaa Sø bredte sig rundt om dem. Den Fremmedes Øjne
ystraalte ved Shnet. »Bed vor Moder!« udbrødi han, »det
asør En godt helt ind i Brhstet at se saadan en Søt Vi
har ogsaa Sser hjemme i Tihnacano, og jeg har sejlet paa
dem og drcebt Fist med Sde i dem; men de var tun sat
tige og grimme i Sammenligning me«d denne! J kan
vcere stolt as at vcere født i Tendttitlant der er intet støns
nere Sted end det.«
Ja lnejste lidt med Hovedet: »Jeg er en Aztek!"
svarede han.
Saa saa’ den Fremiinede stin paa ha«m. »Hvorsor
gaar J itte videre og lcrgaets til, at J er en Søn as
Kongen?« sputgte han. —- Jo studsede. — »Der greb
jeg Jet!« u·dbrød den Fremrnede og lo. »Ja, Prins,
-— jeg er Jagerstnandt sdet er gammel Vane has inig at
lægge Meer-te til og husle alt, hvad seg ser, —- et Spor,
et Tra, en Plet; og jeg shat ilte lagt den Vane as, siden
jea lom til Staden, hvad der steie Astenen for Quetzal:
Kampern Den Dag, Festen var, sad J samtnen med
Prinsessekne Tula sog Nenetztn oppe under den stsore Bal
dalinx deras vöd jeg, at J er KongensSvnP
Saa tokn de til at tale om Lampen og orn Dagens
Heli, Guatamsozin. Og Hualpa (tht han var naturligvis
den Fremcnede) sortalte, at han agtede at stge Tjeneste
hos Tin Gnatamo ,,Jeg lcenges ester Matscher og
Krig og Faret!« sottlatede Hualpa «Livet i Lejren,
Kam-d need Fjewdetne —- det vtl viere noget sor mig!
Jeg er cergerrig, jeg vil have Magt, Rang, Rigdoni, —
og til alt dtt et Krigerlivet den bedste Ves. Ser am
der ogsaa er suldt dp paa den as Forhtndringer og Møje
— naa, saa meget desto bedre! Jeg har et rast Hierte
og en krastig Arm, og Besen sører dog altid opad, —«
rpad, —- og opad vil jeg!«
Den Jver eller Begesstring, hvormed Hualpa talte,
og ogsaa hans traftige Skiktelse gjorde et betysdeligt Ind
trhl paa Prins Jst-. Prinsens Liv Var gledet enssormigt
hen i det longelige Palads. Om Krigs-Haandv(erket havde
han tun hørt Tale, iom man talte am saa mange andre
TingF virlelia Lidenstab sor Baadenbrng og sor Krig
havde han aldrig mødt· Samtalen med Hualpa aabnede
nu med Ei hans Øjne sor, hvor tomt hans hidtidige Liv
havde vceret, og den shldte ham smed LErgerriahed og Mod.
Da de lagde til ved Landinngtedet, sagde han til Hnalpa:
»J tager Tjeneste has ’Tzin Guatamo for at leere as ham.
Men jeg ha-a"ber, at J alligevel vil mindes mig som en
Ven.«
»Af mit ganste Hjerte,« svarede Hualspa ,,Og tan
jeg vcere Jer til Nytte, saa raad over mig! Jeg flal tjene
Jcr saa rctslaffen og tro, som Stjoldct tjcncr Krigcren!«
De steg op ad et Par Trappetrin og besandt sig i
en lsrasgtig Blomsterhsave med smutte Gange, rislende
Brette, gitrede Lyst«k)use. Her boede Guatasmozin. J et
mckatigt Part-Anla-g uden for Jztapalapan laa hanz
Pala«ds, som tun var paa en Etage, men som alligevel
havde Plads til en Masse Mennesten strigere Haand
owrkere, Aaerdyrtere, der hver havde sit særlige Knatter,
lmortil tun Fyrstrn havde Abgang. Talrige Slaver holdt
de stsore Fragt- og Blomsterhaver i Orden. Der var Bætke
og Broer og Damme, de sidste indfattede as Pil og Sy
tomorer, som Vinnanker snoede stg op over. Der var
ogsaa smaa Dei-, tyoor der votsede Palmen og hvor der
stod Telte og Løvhytten Springoand og kunstige Band
fald syldte Luften nied melsodist Plasten; lang-s Gangene
stod paa Fodstytter as Sten smaa Asguds-Billeder.
Vld en bred Gang, som løb tvaers gennem Hadern
tonI Jo og Hiialpa op til Paladlset Der stiod bevcebnede
Mcend paa Post ved Jndgangen, men man lod dem uhin
dret træde ind.. En Slave git og meldte dem hog Gama
mo-;in og tom strato ester iilbage og fette Prins Jo ind i
Vlobejdsværelset
Dei Var taroeligt møbleret, med nogle rødbetrutne
Lænestole samt Løjbænte uden Hynd-er. Gulvet var
strøet med Sand, der blintede som smaat hattet Krystal,
Rceggene var itte behcengt Ined Tæpper, men nied Kort
ever Kesserriget, endog over dets sjerneste Provinser. Paa
et Bord laa et Var Stabler Manuskripter tsAztekerneZ
"«Bøger) samt Pergament og Strioemateriale; tat ved hang
en Slagg Harpe.
«Vellomsmen, Jo!« saade Guatamozin med sin dybe
Ztemme, ,,endelig gør J da Alvor af at bespge mig!
: Zidst J var her, var J jo et Bann endnu, og jeg ilte stort
smere end en Drecka Kom nu og sæt Jer!« Og han førte
« l;am hen til en Bank, som stod ved Vinduet, og de satte sig.
»Jeg tan dog godt huste, da jeg var her sidste Gang,«
soarede Jo. »J sad den Gang og st«uderede, da jeg ton!,
«eg det samme gjorde J not nu.«
f Der lagde stg et alvorliat Udtryt over Guatamozins
,;)lkisigt. ,,Ja,« mente han, ,,ester det Liv, man hidtil har
cladet Jer spre, bar J vel vansteligt »ved at forsta«a, at
iman tan føle fig saadan draget til Studeringet. Men
Iser J, —s der er to Slags Mennester: de, som blot leoer
for sig selv, og de, som gerne oil leve for andre, for der-es
;F-olt. Af den forste Slags forlanger man ingen Tanter:
de bare spiser og sover og dør og hat intet Sted i Him
len. Den anden Stags maa tænte og arbejde og øve sig i
.Taalmod; de maa oide meget, om inuligt alt. Bestandig
.maa de søge at leere af Guddommens evig opslagne Bog,
slwori Himlen udgør det ene og Jorden det andet Afsnit.
J e g vilde gerne, Jio, se at blive et as de Mennesier, som
Iever sor andre, for deres Fo-lt. Jeg vilde gerne jjene
Eders Fader med Forstand og ·Jndsigt; men for at kunne
aore det maa jeg stræbe at blive viig, og sor at tunne
blive vviis, niaa jeg studere.«
Prins Jso forstod tun halvvejg Guatamozins Ord.
Men det, som Guatanisozin sagde om at tjene Kongen,
mindede ham om, hvad han nylig havde hørt Dronning
Acatlan bereite hans Moder. Og han fortalte om alle
Bestyldningerne mod Guatamozin. De lod dog itle til a:
gøre synoerlig Jndtryk paa «d-enne: »Dumme Logne!«
soarede han haanligt. Fiørst da Prins Jso sluttelig sor
Italie, at Kongen havde lovet Tula til Tezcucaneren og
havde foroist Guatamozin fra Hosvedsstadem — sørst da
blegnede ’Tzin Guatamo og sprang op og git lcenge uro
lig op og ned ad GulveL Dei tostede ham ojensynlig stor
Llnstrengelse at blive Herr-e over sin Sindsbevægelsr.
»Ant1agerne imod mig,« begyndte han endelig, ,,er
for taabelige, til at jeg vil spildes mange Orsd paa dein.
»He-ad det angaar, at jeg paa Quetzal-Dagen siulde have
strcebt Kongen ester Livet og derfor itte havde mødt i rette
Tid til Kampen, saa hor, hvorledes det forholder sigl
For jeg begav mig til Arenaen, gil jeg op i Quetzals Tem
pel for at ofte. Jlden oppe paa Taarnet lod til at være
gaaet ud; jeg styndte mig derop og fandt tun noigle Gle
der. Der var intet Bed, hverten paa Taget eller i Tem
pelgaarden, og Mualor var itte til at sinde, —- han begyns
der at blive gammeli Jeg frygtede for, at den hellige Jld
stulde sluttes. Saa løb jeg ned, sit fat i nogle Slaver
og noget BrandseL og lob tilbage til Templet. Dersor
tsom jeg saa sent til Arenan, saa jeg var naer blevet nan
æret . . . Kotigen burde tende mig bedie. Men det ser
ud, som om Gsuderne vil slaa ham med Blinsdhed. Han
trot, at de Freinmede ved Kysten er stegne ned fra Solen,
skønt de tun er Mennesker; han vil stitte Udsendinge og
Gaoer til dem, i Stedet for at shan burde føre Krig mod
dem. Mere end nogensinde trænger han til alle sine Ven
sners Understottelsex men han gøri sin Familie splidagtig.
jhan fis-der sme Trosaste fra sig og ftcenter Gunst og Gave
til sine Fjensdert . . . Alligevel holder jeg af hom. Han
hat voeret god ismod mig, ved hans Naade lever jeg usw-I
styrret her i min Fadeks Palads. Jntet tan bringe mig«
til at forlade hom, med mindre jeg stulde se, at han stin
ter Anahuac i Fortvoervelset Naa, men,« tilsojede han og
flog over ien anden Tone, ,,lad os nu itte tænte mere partI
dttl Hvordan var det, tom der itte en samtnen med Jer?«
Prins Jo fortalte, hvad han vidste om Hualpa, og
roste den sremsmede Jæger stsærkt. —- ,,Ja, jeg maa først
fsle jer Jægersmand lidt paa Tænderne,« mente saa
Guatamozin smilende; »men er han den, som J stger, at
han er, saa sial jeg tage ham i min Tjenest·e!«
De git ud i Forhallen, hvor Guatamozin betragtede
Hualspa med et prøvende Blit og lad ham fortoelle om sit
hidtidige Liv. »Ja ja,« sagde han endelig, »Jagten er ittc
den daarligste Forstole til Krigem den hakt-der M«ustlerne,
lcerer En Taalmodighed og Udholdenhed sog skcerper Aan
den. Men folg nu med ned i Haven! Den, der Vil blive
ved at være dygtig, maa holde sig i Øvelse. Nu slal jeg
vise Jer, hvordan baade jeg selv og mine Mir-nd holder os
stsadig beredte til Kampen.«
De git ned i Haven. Ad en tort Gang tom de til en
stor-, med Orange-Buskads indhegnet Plads· Straks for
Enden af Gangen stod der et Par Baute til Tilstuere;
ved den nordlige Kant as Pladsen laa et stensat Paul-en
has, sont var fyldt med alt, hvad en aztekisi steiget W
Brug for. Pladsen benyttedes delvis sont Eifer-sättile
der stod ogsaa nogle smaa Trupper Soldater opsiillet« me
deng andre Krigere øvede stg lcengete dorte. Alle hiksie
crbskdigt Gnatamozin, da han viste sig, og imkde sam
tnen om ham.
»Naa, hour-dem gaar det, min vatre Chinantlaner?«
spurgte han venligt. »Bei vctr not Dig, sont tog Prtsec
ihjem igaar! Faa Mænd i Dalen tager det vift op mes
Diq at taste pyd!« —- »F—jerbusien tilhører mig itte tren
ger,« svarede Krigeren; ,,jeg blev overvundet allerede i Af
te5. Men det var da en Landsmand af mig, der sivs
mig!« »s-— »Ja saa, en Lands-mund! I Chinantlawere et
not fødte SpydtastereZ Hvsor har vi Msanden?«
Sejriherrm traa«dte frem og bøjede sig mbpdigt for
Guatamozim fom med aabenbar Beundring msnfttede
hang fmidige, brunlige Lemmer, hans kraftige Ratte os
lmns kækte Blit. Fra Mandens Hielnt vajede en Dust
fkarlagenrøde Fjer, — Beleuningen for hans Færdighed.
,,T-ag dit Spyd,« sagde Guatamozin. »Hu er en
Mand, som vil prøve Kræfter med Dig.«
Spydel blev bragt og viste fig at vasre ei frygteligt
Baudert Spidsen var of Kn«bber, Staftet sme setzten Fet
langt. »Hm J den SIags Spyd i Tihuacano?« fpurgte
Guatamozin
Hunlpa vejede Spydet i Haanden og similtr. ,,Bi hat
ztun Kastefpyd, og de er tun Siv i Sammenligning nied
idette Dette her kan vcere godi i Haandgemceng, men til
zat kaste med duer det ikte!« — »Siil saa Maalet op, FOR-F
lbesfalede Guatamrozim ,.og lad os vise den Frem-mede,
lwad vore Spyd duer til! Stil Maalet ved Pcelen længft
borte!«
J hundrede Fnds Afstand blev der stillet op en Stipe
af Pinietræ, der Var saa høj og bred smn en Velvoifen
Mand; i Bryfthøide var der fastgjort et Skjotd. ,,«Og fu«
---— Plads for Chinantlaneren!« —-— Manden med Fjekg
ibusken traadte frem og stillede sig op. Han satte den ene
Yffod frem, løftede med højre Hsaand Spydet hsjt over sit
iHoved, vuggede det et iØjedlik i Haanden, og slyngede det
Yafstern Skiven blev truffet en Haandsbred neden for
ISkondet »Vat! vækx giv m i g Spydet;« raubte Gaum
«mozin; ,,nn vil je g vinde mig Fjerbusten!" Han løftede
JSpydet let og slcengte det fra sig, som ern det kunde have
lvaeret en Stof; Spskdsen borede sig ind gennem Stjokdet
og ind i Stiven bag bed. Hans Krigere jublede, —- sel
vendte han sig om til Hualpa:
»Na J!« sagde han. ,,Jægersmanden maa redde sit
Hjemlands LEre!«
»Im lan itte maale mig med Tin Guatarnv!«
fvarede Hualpa besiedeni. »Men hvis J vik tillade, at
der bliver bragt mig et rigtigt Kastespyd, saa vil jeg gerne
vise, hvad jeg fortnaar.« — Fra Vaabenhuset blev der
hentet nogle sirlige Sspyd, der var omtrent halvt saa lange
som O«t1inantlanerens.v Hualpa prøvede dem osmhyggekigt
og valgte sig endelig et. ,,Og flyt saa Stiven tre hundrede
Fold bort!« sagde han. ,,Hvis min Arm ikte har mistet In
Kraft i den Tid, jeg hat ligget og dvvnet hos Xoli. saa
Vil jeg kam-me Stjoldet deri«
Krigerne saa’ forbavset paa hom, thi Opgaven, heutN
bande stillet fig, var saare vanstelig . . Jmidlertid m
Sliven bleven flyttei, og Hualpa havde ftillet stg op. Hatt
lagde Spydskaftet paa den venftre Haandflade, trykkebe
med høire Haand paa Staftet nede ved Spidfen, stsc
Baabnet en Armlcengde tilbage og sinngede det. Spydet
bestrev en Bue i Luften og ramte Sstjoldet crmtreni kige i
Centrum.
,,Sig mig, Hualpa,« udbrnd Guatamozin, ,,er set
flere Jcegere i Tihuacano, der kaster saa godi? For i fm
Fsald vilde jeg gerne hasve dem hmtet!««
Hualpa flog anene ned. »Nei, jeg maa dessvcerire
tilftna,« sparede han, ,,at jeg ved ingen; for til at kase
med Ssvyd var jeg den dygtigstr. Men det tør jeg for
fitre Jer, at Hundreder af Mænd i min Hjemstavn et
taprere end jeg og er beredte til at tiene Jer trofast indttk
Døden.«
Guatamozin fmilte tilfresds. ,,Naa,« sagde han, »det
kan viere nok for i Dag! Jeg havde i Sinde at prtve
Jer ogsaa i Vaabenbrug. Men den, der tan kaste fo
flintt med Spystn forstaar vel ogfaa at spende en Bne
og at bruge en maquahuitt Jeg tagek Jkk i »in
Tjenestc. Følg med!«
Hitalpa var henrykt. Han saa’ sig allerede i Aanden
paa Krigsstien sog bedcelket med Hader og Ære. Alle hans
Dnmnme stulde blive til Virtelighed! Tat-s fulgte hatt
efter Guatamvzin og Prins Jo.
Da de gii osp ad det Par Trasppetrin, fom fsrte ti!
Paladfets Jndgangsdør, vendte Jo sig om vg lagde Hann
’den paa hans Atm. »Hqu paa, hvad J hat Iovei miss
fagde han, ,,at J vil vcere min Vent«
Speisen-ex
Gode Bogey som anbefale5:
thjllm Roscnblllmb Eu Fern-ums m mitk- taki-.
125 Sidet, i Dmiltw 25 Seins, indbundea sc M
Mactytcu i St. Andkkws. m stumm m seist
Kirkr. M Gib-t, l Omilag 20 Text-, indbunben 40 Ents.
Mactyterne i den lutherfke Kitte. Ost-«- «
Tyst· M imaa Süd-t, indbunden i Shiktiugsbind 40 costs
Beil Hut. Ea suecica-oft Fuss-ums ic- tkisti tit. cis-·
Ameritas del-sie nger. If Levis Wallace m Dunst Its
silb. Miller. Pris, Iodt indbunbm, Its-.
Djn Brodcrs Blodo cis For-thing, ios still-tu Ums
Orient-u, fangstenbi es interessant Pan Dunst seh Id. I
Medic-. 174 Süd-t, i Dunst-IV 40 costs.
Herren er mit Skjoldo Eu Form-Mag, fou- sislim d«
krisielige As i Ausland 150 S» i OmIL Isc, iublk soc
Alle Bogek imbes pour-stüt- Betalinaen liebes inbsenbt samme
mcd Beittlliugem Frimanket modtages iom Geteilt-g
Dauish Latr-cum Publiihiug hin-ie. obs-, Reises-.