«—:s
O-—-«-. — - --- —- —
Yed anenz
Tre Juleastenck.
(Fta Svenst.)
1.
Juloaften var atter kommen. Sas
len var sunket bag de vellendte Hake.
Stjernerne begyndte at komme stem,
een ester een, sta den merke Himmel.
Sneen laa som en sølverhvid Maatte
itedt ud over Landslabet.
Alt var saa højtideligt, stille sog
reitst Lyset sta Mennestevaanin
gerne tindrede klarere, og den lille
Zckue ved Estovkanten syntes mere
indbndende den-ne Aften, end den
bade været i lang Tib, forekom det
den gamle, da hun ait feem ad Besen.
Den Gadmildhed, hun i Tagen-:
st haede vceret lsienstand for, hadde
sinkt denke mere deniia stemt end
sedvanliqL Hun, gaxnle Lise, dar af
de smaa Frølnet pag. Herregaatden
Ileven hakt ind i dere-; eget Værelse
Da der trakteret med Kasse Da Kagr.
Tät behagt-Hat Ztnil spillede paa den
Famles Lieber, da hun traadte ind i
sit lille Hie:n. Hnn hadde not og
Eil Oderflod sur llaer. De Penae,
Zzun havde faaet sra ltendes hintena
Iende Sen, kunde hun lægge til Side
jor kommende Bein-U
Hun tændte Lampen og gjorde
de i den lille Kakielovn Kasseleis
len begyndte snart at syde, og Dam
m as det togende Jndhold spredte
Ig nd i det nette og otdentlige lille
Bettelsr. »Hvot aodt endda at have
et eget Hjem", smaasnaklede hun for
Hg selv, da hun med en Kop Kas
fe i Haanden satte sig i den gamle
cyngesivh
—- ,,Jeg maa ikke glemme alle
gode Gavers Giver", sortsatte hun
ig gik derpaa hen til Hjørnestabet og
Los sin Bibel stem.
Hun droa Lyset næemeve til sig,
da hun- atter satte sia i sin kære Grin
gest-pl oa lceste med høj Rost om den
Dte Gabe, givet til Verden og — til
sende. Hun lagde Bogen fea ig,
Hovedet sank ned imod den ene
Hund, Tanter Og Minder lom stem
des ene efter den anden, og viste ben
de Billeder sra hendes svundne Lib.
Hu- saa scg selv fom en lille Psge,
fadet- og wobei-les saa de leere
bei-es bort og gemmes paa den gamle
Kiefegaard saa, hvorledes bun i
sanae Aar blev ndliciteret til den
Mbydende, og saa sig som Jomseu
Ende hans Kæelighed Hvor Anre
ne svandt i Lykte og Fattigdom.
Ssa bares han bjem en Dag, knust
is et faldende Tree i Stoven derborte,
Iares saa fra sit Hjem til det stille
Kammer inde ved Kirtegaaedsmui
gen. Hun og deres lille Sen var
Lade alene tilbaae. Hun havde kvalt
III Sorg i Arbejde. Dette havde gi
Iet saia meget, at hun tunde betale sit
M Aatene bar-de lagt sig, eet
esdet eet, paa hendes Jssr.
»Mit et jeg gammel«, talede hun
Oder Hi til sig selv. ,,Jeg stulde
Oe væeet tilfkeds, om Awkd ikte
Ist keift. Min Son, hvotfor rejste
II fta mig! Pletten her kunde have
M is sbeggr. Guldet, Guldet i det
Mede Land dwg dig bort fea
Mk, fea mig; sea alt!«
Qk bankede wogen paa Deren.
Den gamle aabnede og saa en Pige
sta- udenfoe.
»Im ind!« sagde den gamle ven
1igt. Den tiltalte tkaadte tnd i Ve
ten-et
Lise san, ai hun havde et Nsdens
Dorn for sig. Det unge, blege, tan
Mede Unsigt var indsaldent, pg
Indes Klasdet var intet andet end
i
»Mit kommet du, Bat-M«
Weste hvn venligt.
»Man ieg blive hoc eder Ratten
set, kcte Lise«, spurgte Pigen uden
szsJ Isi- psu Mgtmcaleh der var
Zwist-esse .
MMmabubkiveJceeBarnt
» Inleaften i Aften Jeg stal
:T-:- Mw—mendnftyserfo! Du
del fee We Wetter-,
M Lise· Ptaen grad.
i, fette Bern, ieg
den-. Hun give
l l
hvem hun vak, en fader- vg mode-—
lss, hvorledes hun om Dagen var
bleven haardt behandlet af sine Be
styttete, Fosietforældte laldte de sig,
hvotledes hun var flygtef med det
Forsæt ikte at vende tilbage. Da
Lise horte heades Historie, sagde hun:
»Du maa blive hos mig nogles
Dage! Efter Helgen sial jeg gaa Oils
Herregaatden -—- kanste du kan faaf
en Plads der'«. Den unge Pige tog
den gamles Haand og fagde:
.,Jeg hat ingen Moder —- giv miq
Lov at kalde eder sank-M
J den gamles Økxue glindsede
Tour-erne.
»Jeg hasvde en Son«, sagde han«
,,han reiste bott, — jeg hat ingen,
der staat mig mer, bliv min Datter2«
Pigen bøjede sig dybt, da den gam
lc lagde sin Haand paa bendes Ho
ved. De tilberedte nu deres Wiens
mad, og efter at denne var nydt, og
de havde sagt Tat og læft et Stytke
i den gode Bog, gik de til Sings og
sov, indtil JulemorgensSol lnste ind
i Lsses lille Stur.
l)
Oilda havtse gcnncm Liseg Forml
ftaltning faaet Plads paa Herregacw
ken. Hun var en af diese livsfriste
Junge Mennester, som itte lod sig
Eundertue af barbarisle Mennefker,
men besad Villie og Evne til at bryde
sig frem i Verden, om ej til Rigdom
saa til Agtelse og Hæder paa den
Platte-, hvor de staat. Hun havde
Vundet sit Herstabs Fortkolighed, og
hun viste sig den værdig. Men hun
glemte itte sin beste Ven Lise. Der
var opftaaet en Følelse imellem dem
som Moders og Datteks. Naar Hil
das Kammemter paa deres frieSøni
dage gik til Legeftuer, ftytede hun al
tid sin Gang til Lier Stue, til sin
lMsoder, som hun haldte hende. Bin
tcrmaanederne var spundne. Som
meren var kommen og gaaet. Sneen
bavde atter bredt sit hvide Lagen over
kVetden Gamle Lise havde væeet
singelig hele Sommeren. — »Det ji
»der ad med mig«, plejede hun at si
Ige. »Den Ardid endda kom hjem!«
fogde bun ofte December Mauned
var inde Kramperne, som hun kolb
Ite dem, havde tvunget hende til at
tgaa til Sengs. Hilda var nu Enge
plejersie. —- »Det lider mod Enden
med mig«. sagde, Life en Dag i Ju
leugen.
Hilda flog Armene omtking den
gamle.
,,J man ikke tale saa!« sagde hun,
J bliver snatt rast Jen.
»Nei, Hilda!« Jeg fornetniner det
ber, tom blot Atvid hjem til Jul,
saa stulde jeg itke klage. Han hat i
lang Tid itle strevet. — Men hor!
Hvsd var det?
Deren aabncdes og med Udraabet
»Modet!« laa den lcenge ventede paa
Knck ved Sengem Den gamle lo saa
tilfreds.
»Na tun jeg d- tolig«, hvistede
hun efter en Stund, »du jeg har set
dig igen rnin læte Dteng!«
»Moder, J maa —- J stal itte d
msl Jeg stal blive has jet til Som
meken kommer, vgsaa taget jeg jet
ined derud.«
Den gamle tav. Efter en Stunds
Tavshed sagde hun:
»Jeg twede, jeg itte stulde faa
dig at se niere. Gilde og jeg talede
om dig, da du tom ind. Awid saa op.
Overfot dem stvd den unge Pige
med taarefyldte Øjne
»Hun har«, sagde den gamle, »vie
ret saa god imod mig. Uden hende«....
»Tal itte sau, Moder! Dei er jet,
der hat vceret god imsd mig«.
Arvid sprang op, greb den unge
Piges Hannsd og sagde med Filelse i
sen Sternum
»Fo: den Godhed, De hat bevist
imsod Moder, mvdtag Sonnens Tat!«
Forlegen drog Hilda sig tilbage til
sin Gewin
Santtne Dag blev Legen kalt-L
Hans Kunst tunde bog intet udtettr.
Gamle Lise blev daarltgere for hvee
Dag. Da Solen scnkede sig msob
Hsjene Juleaften, sagde hun
»Refö mig op, Bein-! Lad mig
se Solen endnu en Gangl« De ref
sie hende op.
,,Det var mit Fett-del til Bethenk
Hun sank ned paa Buben. Mien
ltyggmse dtvg sig sengt-e vg Mee
re. Hilda tienvte Julelyfene og sat
te dem paa Bart-et ved Siden of den
fyge
»Det siedet weite hendes Dink« ,
fagde Akt-W
»Nei, wil« hvkflede des sygr. »Ich
mtgsedemfotsidstecans, deteete
LIM«
I Aj
»Børn«, fagde hun, »lees for mig
om Julens Gave«. Hilda txog derfor
den gamle vg nu ogfaa for hende tære
Bog og lceste om det evigt nyk Buo
ftab. —- ..En San er mig givet«», sag
de den driende efter, i det hun drkg
Arvid til sig. Det møtlneL —- Kam
Born! De faldt begge to paa Knæ
ved Sengen. Hun lagde sine Hænder
paa deres Hoveden »Gut-) Velsigne
eder, Bzøknl« En Bevægelse —- oq
hun var ikke mete. Hun døde med en
Modets Velsignelse paa sine Las-»ber
Z.
Atter var et Aar henkundei. Gam-4
le, gode Lise hvilede i det stille ved
Siden af sin Mage. En simpsel Sten
dar reist paa deres Grave, og i Sam
merens Lob var der votset et ungt
Garde pp omiking dem. »Bistnenes
Gærde« fagde de, som gil der farbi.
Arvid var reift tillsage til sit ny
Fedreland og Hilda havde fulgt
Vani. Lia andre fattige Piger havde
bun begyndt at arbejde, saa snart de
var naaet til dere: Bestemmelfessted
sArVid bavde genoptaget tin tidligere
JBeslceftigel ie. Te fleste af sine ledige
Stunder til bragte han, den vellønnede
Formand paa et metanifl Væklfted,
i Selstab med en »Nylommet«, en
Pige, der Var bis-eilen nxoderne ellek
fmul,« safde hans Beninder.
Den dejlige varme Sommer var
forbi og fulgt af Eftetaaret. Sneen
fhavde atter svobt sin hvide Kappe
dmtring den stønne Stad med sine
velpassede Parier. Hildas lastefte
«Adspredelse, at spadfete ved Awids
sSide writan den lille So i Lobing
Part, var stuttet, oa —--- futlede hun
—- maaste ogfaa disk-se Moder mcd
band
l Hun var kommen til at elste hasn
lmed mete end en Softetg Karlighed
Dagen for Juleaften sit btin et Btev
sfra Arvid Han stren: »Ba: fakt
dig til at folge med mig til en Vens
Hjem i Aften, jeg henter dig·« Hvor
alad hun falte sig. Hun havde bedet
om Lov til at gaa og faaet Ja.
Astenen kam og med denne Arbia
De tog en lang Slædet11r. Da de
·havde aaet en Stund, sagde Arvid:
»Mindes du, Hilda, de Omftæn
digheder, hootunder vi tilbtagte sidfte
Juelaften?«
Taateme blintede i hendes LjnU
Tankerne faldt tilbage paa hendes
sidste to Jnleaftener, paa deres Mo-»
det, og hvad hun var for hende. Ar
vid saa de ilare Taarer i hendes
Øjne, og idet han sijulte sine egne
Følelser, sagde han:
,,Jeg stal ilte gen-e dig ted, Hildal
Du var god imod hende, min gamle
Modet.«
»Nej, Arvid, det var hende, der
var god imvd mig,« sagde Hilda.
«Jeg staat i Styld til dig, Hilda,
og jeg unstet at godtgøre den."
»Bei hat du allerede gjott. Tet
et jeg, der stylder d’g saa meget!«
»Vi er jo Bruder og Saiten hildal
Gaa detfot ind paa mit Fortlag: Her
i Vyen er der en Stole med scerslilt
Kutsus for unge, nykomne Piger.
Kurfus’et er halvaatligt. Jeg vil
gerne se dig tage det til en Begyn
del-se,«
Hun saa fsczlegen op paa ham.
»Jeg hat itte saa mange Benge,
at jeg tan ftetventete enStole,« sagde
hun oprigtigt.
,,Btyd dig ikte detom! Jeg hat
dem og vil betale for dig. Gsr mig
nu itte ted ved at sige nej til mit For
flag!«
»Jeg vil,« sagde den tyveaatige
Pige, »saa gerne leere noget mete, saa
tnn du for fnldt Alt-or mener, lpad
»du siger, sam laaner jeg de Benge, jeg
heb-ver, af dig — men jeg stylder al
iletede saa meget.«
»Tal itke betont, Hilda, du er min
lsztet. Nef, du et tieve for mtg end
en SIstert Jeg elster dig med en Im
sog tndetlig sitele der siget til mig
Hendeö Bel frem for alt!«
htlda saa gennem Tanteee op paa
hant. han fortsatte:
«Jeg vil ikke i Dag binde dig ved
noget afgtvet Lsftr. Tag din de
for dine Studier. Eiter detes Sluti
ntng, sont du sinder, jeg er den, du vil
beltnne med dtn Kerlighed, saa er
lieg riqeltg erstattet. Otn du da dek
itnod stulde elste en anden, Hilda, saa
spart det end siulde me for mig at
date Savnet as dig. cedle Ptge, saa
siulde dog mine, en deers varmeste
Fslelsee og bang Lytsnstntngere spl
ge via-«
»New-, tan Brodes, du gsr mia
sorgfuld —- og endda jaa gladl«
sagde htldm »Jeg ded, jeg er tkle
Herd Un tm KERFE og endda,
L
den er all, jeg —mstede, den emsie
Lykke, jeg bad om. Jeg elster digL
Mit Hjerie hat veret dit siden den
Dag, jeg fsrste Gang faa dig kncele
hed din Moder-a Stag.« Taakek
kvalte den lykkelige Piges Rast, og
hun lod ham uden Modstand trykke
det fstste Kys paa hendeö Leder, foin
for føtste Gang talte Karlighedens
Ord til den førfte og eneste, til den,
fom gennem de kommende Aar vifte
hende at han var fuldt vardig heut-es
rene Følelser.
Nogle Timer senere uddeltes Inte
gavetne si det Hjem, hvot de var Gre
stcr. Da de alle var uddelte, traadte
Arvid frem og sagdet
,,Vennet, dette et Julens, After
ncs Affen. Hilda og jeg hat vekslet
chter i Akten. Som et Segl paa
rette Løfte modtag, Hikdm denne
Ring. Hcm fremtog en lille, smut
Ring, fette den til sine Lckber og
satte dep paa hendes Finger-. Hilda
lo, Da Rødmens Skyer spredte sig
oder bendes vakre Trost
»Hil’da, du lille Skælm! han var
min bedfte Ven, du tog ham fra mig,«
Wabe Verriem »von vote bedste Lyk
cnssninaer. Vær lylleliae!«
De følte sig lnllelige, som de stod
der-, amgivne as leende og lyksnssende
Nennen M. P. H
-«-.. .. s-.k. —
Fsra en afKøbcnhavns Kiefer
lfthter Rødby Avis).
Dun var en lille, gammel Kom,
ntixget takveligt paallædt med en miet
tcblaa Hvergatns Kjole og en gam
meldags Kyse med Pibestrimler tæt
inoe ved AnsigteL
Da hnn lokn opad Rirkegulvet,
san Zoll fokbavset paa heade. Hver
fnnle at brede sig san meget fom mu
lint·paa sit Sorde, for at hun ikle
flulde bilde sig ind, at der var Platz
til bende. Der var saamcknd lnapt
nol med Pladfen den Dag, hvok en
snndnn Mond tolle. Hele Kirken
Var fnld af elegante Dame-r og ,,l)e
torfede og bestjernede« Herren Uni
formetne qlimrede, og Masser of
fette chler on hvide Slivs viste, at
Moblesfen var i Ritle den Dag.
Ten Kone maalte Elle Vceke ved
fine fnlde fem.
Hnn git midt ind i Kisten og vilte
satte sig vaa en af de indetste Boenle
i den Stoletælle, som var stillet op
til Kirlens Slib, og hvor der alle
rede sad tre elegante Damen
Bisse Panier vinlede natutligvis
stralg ad Kirlcbetjenten og hvssiede
noget til ham, hvorpaa han i en ydetsst
høflig, Inen bestemt Tone bnd denne
Zone tage et andet Sæde.
» Den gnmle var noget tunghøt og
Iknansle ogfaa noget tungnemz thi
Hbun hviskede sagte: »Tai, jeg sidder
’1«igtig godt herl«
»Ja, men De tan ille sidde her,«
Iindvendte Kirlebetjenten lidt maul
sen-obig.
«Jlle sidde her?« spurgte Konen.
»He: er ilke Plads!«
«Jlle Plads for mig?« vedblev
hun med et Blil ned ad den spinlle,
magte Stilkelsse «Og jeg er reist 10
Mil i Dag for at hsre hom, for jeg
et . . . . . .«
Meskedetjenten afbrsd hende ved at
lage hende blskdt i Atmen, saa for
;ftvd hun omsidet Binsen
Hun tejste sig, og idet hun saa til
bage til de tre elegante Damen sum
hurtigt fykdle Sædet need derez
pragtfulde Klædey fyldtes hendes
Øjne kned Taarer, og hun hvistede:
»Au, i Himlen er der Plads til os
ollefannnen!«
T Og hun fulgte Kittebetjenten ned
»ti( den baaetste Del af Meteo, hvot
lder under del store, praglfulde Orgel
var henfat en Del Danke. Der blev
.hun nu Nase-ten
»Dost- saadanne simple Falk altid
et paastaaelige,« sagde den ene af de
elegante Damen »Bei lan da unm
ligt interesse-re en saadan Bondekone
at hnte Paler X tale om Misstvns
reisen Dei enfoldige Menneste lunde
jo itte en Gang forstaa ham. Hun
ved naturligvig ille en Gang, hvor
de Lande ligget, som han hat ver
ret k.«
»Ja, men saadan et stnsple Fell
nu om Stunden De trænge sig ind
alle Begne. Det et ligefeem stor
artet at se hende komme marfcherende,
cg faa maatte hun fjolle af igen."
,,Tys, der er han! Ragout han
paa Peædttestolem hvor . hnn et
dejlig!«
»Gnddommelig! Tænk dsg, han
spiser M Middag nu hoc es i Dag,
For d,n «Fill «st .« sank-J sum Im L lqucn T«isa1ckq0dts!s.«
« . « « « Not sm- Dumm- smlL m«« nkwm Im Born,
og man er aliud mw nmn nun has us sxmnminq m ·
Dr. petcr’s
Kuriko.
km hsssbrsshr »s-» nam ds s: s.1m«-I-’-«-:» - - : ---1s·x -"i:«h.- »s»
sum drin writ» M :. !1:I’ Hi « »i« qui-« : « «-« : J »Nunan
Vol-Alls Ille THHJLLUH ".u HIHJ « n w I.:s«s.
lll lmnnlxq J- sksxnstsri "1 ! :«.« »O s s-! «
these-« 111211t111H1-H««.««·u
-
,i1t«isk(’.117
DR. PETER FAHRNEY
tust-( so. link-ne Ave. Euchs-«
frit TiI ciaäntie Winden
Tii ··i1s- i( · in«i·: —---.--« · - h —x .-·r·«d·- asUmierlivgtiicache
gcsnds -·· j· c Umih in hil i .- Ili ims· I lku -I······llinkz act « Sim
pel fiscmmckuk sumi «·· is us ss«—« litls II Nil-mit i· Im- ti I »W
XI· li· in· n· · iiiikiixs - z« — us i isk lssr eili· «-·mkj· iiis « Ring-«
l.-i· modeksl idc lsesn iio ·· im· Is· iiirs ·i· t mixz 02 ums-ge ku
Find-« ;«·-I-· H km »L- ii-i- « i-— lx. »Hi« r kiim Us· nimm min An
in- ixiinzz i- « ··.-s ·- sii Fi- ii ! s- i l·-- »in ii)!s-·!ml·-. Amt Hm
IIrrHs onst Hin-;- HU -. i Ass« -··- Hg krimri ri.·-.
MRs. R. D. FRETTER Damit Mich
spx , USE-Jst
sp H Treatment
M sKIN DlsEÄsEs AND cÄNcER
nch IIIII I. III-.
Bis-il i· ist-·- i·«·- ····sl·-·l·Il·I·- lit·ii···I-sl--s lnsiiinssles H -·ii·- I···s····ss·· zu ii···I-V«.·I·-m····-,
i···Il··«·:·i·-st»l·- Ins-is ·"·1·lssn X · Is· ·r ·Ie zisign UiHII »v« r" bin-« n l. ······ · · its-pok
i·-··-·l·— il · M· l·.· hol-« t· snn nd Insikvt H In» ··ll-·-·--·I(t ···- ···- · DI· · ···-I(- k. X
i··-iI-··-·I·-·I·- luini II· ·-·· Lin-. i’··s—inpi. U ·--. luk Kf««« » ·····i· ·- alsi ···«- U - Il· A. I »Um
l.-«·-»«·I·. i id. N. F II. Nu. -iI tut l; · «- nns Ins-f i·««i· l·· « «··-t Nil-. (". II. »An-« n. » so.
« i.··sI( R- i.·· .·k». is« i ( » ···-· I« A. kvnlciksk II- s« ··· s II sit-··-I--··-·. pur ! nur«-ge
fix-s r-( instit it sum In» I eitisi «A ir; dick-. S. ex sc· · n. hist-. I«-·«· (-k I upon-. III-saf- »I
ilcms Ist-»Hm sm· Hi de man-zu skrix Iii m( us « nicsiv Ums-s "-liiI.-· Isle «- IHH u» U· sichs »s·
Fik- Rif
l II· n fort-« iiek sit um BeitakIcIiItiizt n «- Inokledes tmm Its-· i·(«Ii·r(-·l»·. Itvn dcite
Hub.
The Finsen Ligiit institute of America
III-I. D 78 STUQTUL SITKICIZTHCXlIc KIND
«- Itsmct Ok- «-·-··z Bose-so- Pmemxsi » « s.: ums-sk- -.s-« wem- list-K
Bonn on Ihnka
Many-c Um M
o.s v. oqe en
Toswlk ..
To Linn-ach wm V ac
N. ROSENSERG c
OR.
w
Wamcn»
.’ T Au (
Hss
!
«..
Oeamo
J «u’«
m st»
f
og i Morgen hos Pnovst Y» og der
er jeq ogfaa bedt med!«
Prwsten var gaaet paa Prædile
sinken. Hcm var en Mund med dybe,
blau Dim, der lyfte af Tro, Haab og
Kcerlighed.
Nogle Minutter stod han som
tavs Bon, men da Salmesangen stut
tede, lastede han et langt Blit ud
over Forfamlingen. Derpaa hvisiede
.han niogle Otd til Kittebetjenten,
som langsomt banebe sig Vej til Kit
kens Udgang for at adlyde en gkven
Befaling.
Pan et Vink af Ptæsten vedblev
Drganisten at spille.
Omsider saa man Kikkebctjenten
lige saa mijsommeligt bane sig Bejl
gennem hele Kisten op til Izu-vite
stolen, fulgt af den gamle Kone i sin
Hvetganskjolr. Han hvistede nsoglel
Ord ti! de ved Predikestolen siddende
Damm fom pjeblillelig gjorde Plads
for den gamle Dame.
Prcsien nillet smilende til den
gamle; hun hilsie igen. Orgelei for
stummedr. Predikenen begynbte!
Han talte, saa We et Øje var tsrt,
og iite et hjette fotblev utstt.
»Zum et hun?« sputgte de tte
Damer hvisiende til Kitkebetientm
»Da-IS hsjætvcetdigheds Wobei-»
costs to cents und equnls so cents
woru- oi any other klml ol Halm-a
Won’t Free-m spill. Bres
Nok Spot clothes
okfkccfchs sckl VIII
Wie-III Ists-s
»so-mit in »n- weite-Js
AI II wisc- Statut-.
—
Slcofoklnænd
Im uyeste og mest pekiette
Musik«-after paa Martern-L Mo
derne og up—to-dste i enhverdew
seende —- passer fuldstændigt, fer
bta nd og er dutabel --— Mmrlet
paa Ærk baade inwendig og nd
vendig og iyct as tm smeste Lieder
jom have-J.
Jecetz Ssohaadler bat ellet its
iaa Meyer ,,Honokbilk« Sie for
T est-. Emd os band Nqon os mob
mg im vor hauste m) Mode-Bos.
M tuonter mian «Wesum Laby«
ng »Warum Washington« Sko
Hstt U-1te1n(kkke er lagst pat- hon
Saal.
f. MYER BUOIMHUE co.
Mll WAUKIL MS.