Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 23, 1904, Page 5, Image 5

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    H
Stwgt i Siedet for- at under-holde det
kned en Myte? Eiter mange Aar-s
Fort-b kam jeg hungkende for at here
den-ne Historie i Aften, men den blev
itle fortalt.«
»Jeg er led af, at De blev siusset,«
svatede hans Medvandtet. »Megen
Tid vg- Flid ofkedes for at gøre
lIldelserne sasa underholdende som
muligt, men vi lan itle behage alle.
Godnat!« Og han dreiede ind i en
anden Gabe og lsod Vandringsman
den fortsætte sin Gang og sine Medi
tationer alene.
Snatt valte Lyset fra en anden
Kitle og Musiklen derssnde hans Op
mætlsomslped Han standsede. Hei
var uden Tvivl ogfaa ·Juletjeneste.
Bilde Historien otn Barnet blive for
talt her? Han tøvede et ØjkbliL gik
detpaa ind.
Musillen vaar fokltummet, og m
lille Pige fremfagde Englenes Bud
flab til Hykderne: »Se, jeg forlynder
eder en stvr Glcede; tlii eder er i Daa
en Frelser født!« Derpaa fang et
Kot af unge Stemmer den himmelfle
Hast-states Sang: ,,Ære ver-re Gud i
det højelte, Fred paa Jvrden og i
Mennefler Velbehageliglyed!«
Nu fortaltes. ilprkknat med Loos
Prisnings- ca Tatlesange, H·ftorien
km dam, der var født i Aften, en
Frelser for den hele Beiden.
Beayndende med Guds førfte For
jaettelse til det faldne Mennefte og
endende med Ratten i Bethlehem for
taltes Historien as unge Lrber og med
alade Stemmer, der robede Hinter,
fom til Overflod var fnldt af den
Eilede der var detes underfulde Te
ma. Lejlighedssvis iiidvasvedes batn
lige Fantasier om Juletiden i Histo
rien, og Juletrcret og detg Betydning
fortlaredes; men det centrale Emiie,
bvototn alt andet lredsede, var Je
susbaenet »
Vandkingsmanden inddral Histo
rien, som den totst-smcegtende thi-«
let det lsolde Band i en Biergftrønhl
og Taaeerne flsd ned ad hans Kin-:
dek. Jlle Sotgs Taater, nien Tan
tet, der flydet, naar Sjcelens Kildess
væld aabneg som ved Guds Rettig
hedz milde Berøring og flydet ud
gennetn det Mille Øjes Kanaler.
»Men det Band, som jeg vil give
hom, stal i ham blive en Kilde med
Band, sotn opvcelder til evigt Liv.«
Tjenesten var til Ende, Vandrings
manden Hat tilfreds, for han havde
set Miit-us. Han gentog Simeonsl
Ord: »W, nn lade du« — han!
ftandsede, than havde ille meet Gudsi
Tjenek, fagerg runde hcm im im-!
vende Ordene paa sig felv. Dog, oml
ljan ilke havde hattet Guds Tjener il
den svundne Tid, han vilde blive det;
bereftek, vg ban fokandrede Ordene;
til at passe Paa sig: »Heru, nu lades
du mig. en Stint-en fare i Frev, thik
mine Øjnen have set din Frelse.«
Højfloletankkr.
t. Redatlørl Vær aa venlig
H
at give mlg en lille Plads i Deres
Avis til at fremføre nogle faa Ord;
om Hsfslolen og dens Betydning for
de unge WANT Jeg læsle i »Don-»
steten« Nr. 98 en Artikel som var«
indfendt af A. C. H» og der staar,:
at unge Mcend siulde sttive lidt af
og til i »Dansteken« og itle lade de
gamle gøre det alt samtnen«. Det er
nogel, jeg er med paa, selv om del
Vkl vulde mig lidt Hovebbkud og Be
fvcer med at faa nogle af mine Tan
ler fremhcevet og nebslreven her paa
Pay-litt saa vil jeq dog gerne, og til
Gen-gelb bliver Tiben ille faa lang.
Min Tanle var at strive lidt om
den dansle Højslole baade her og der
hjemsme, vg hvad Belydning jeg trot,
den hat for unge Meend. Og da
jeg nu shal- læsl A. C. H.s Artikel,
og set dekaf, at ban stiller, at unae
ngsaa sial strive deres Mening, saa
vil ieg lage fat meb dobbelt Jver.
Naar A.(k..c). flriver, at unge Mænd
Iulde strlve lidt engang imellem, san
Jndremissionö Almqvuak 1905.
Ksb en ordenllkg og god Almanck
med krislelige Fortællinget· Jndre
Missions Almanal bar vundet starre
og sløkte Udbrebelse baade i Danmakl
og Amerika. De kan ikle vcm be
lendt at bxuge de simple Medicin-Al·
manaller, fom nddeles krit. Dei er
ingen» ordentlig Almanal at beuge i
et hieni.
Jndre Mission-Z Almanal kostet
luu We i Frimærler.
Danllh Publishing Hause
Paul Peter-few Beftyrer.
s J
vil jeg gerne sige dette som Sva::
Mange unge Mænd tst ikte strive,
sanng i en Apis, og stem, svm not
Lan stri-ve, hat ille Evner til at frem
føre dereg egne Tanker og langt min
dre til at fcefte dem paa PapireL
Der et ogsaa unge Mem-, som man
ste atbejder haardt om Dagen, og de
hat maaste tun deres Tanker venbi
paa deres daglige Gekning, og naar
de saa tommer hjem om Aftenen, faa
er det første, de ser efter, ,,Piben«, og
den stoppesz og der ryges saa auf
.brudt til Sengetid for attet igen om
Morgenen at staa op og røgte deres
»daglige Getning, og faadan rinder
jLiwek bott.
! For faadanne unge Mcend trceder
Højstolen frem og siger: »Kom og
keng os en Vinteri Bi vil forny
dine Stoletundstaber. Du vil fa-:
noget at se log horc, som du ikke har
anei. Du vil faa dine Oer aabnede
for mange af de Ting, som ins-der
biq her i Livet.« Derfor er det min
bedfte Anbefaling til dig, unge dansie
Broder, som vil blive til noget her i
Livet, at benvtte Højfkolen en Vinter,
det vil du aldtig fortrybe.
Venlig Hiler til Læsernr.
A. J. L» Chccaga
Ptæftcns Selvopdmgclfr.
Jndledningsforedrag, holdt ved
Priestern-de under Pacific Kredfens
Efteraatsmøde 16.—20. Nov. 1904.
Jndsendt paa Opfsordring af
Kredsens Præfter.
Naar man slal desinere Order
»Opdragelse«, maa det vel nærmesi
bli-ve: Lin Udvitling af de i Jndividet
nedlagie Ebnen Denne Udvitling
niaa tage Sigte paa et bestemt Maul.
Taler man om et Varus Ospdragelfe
f. Ets» inener man jo dets Evners
Udvitling i alle eller i entelte bestemte
Retninger, forbunden med en Aflcegs
gelfe, Fjernelsen eller, am man vil,
Tilintetgseelse af de Hindringer, der
soin stadelige Udvcekster paa den unge
Plante maatte stille sig i Vejen for
det attraaede Maals Opnaaelse. J
denne vanftelige Gerning maa der
scerlia lægnes Væat paa de forstellige
Naturanlæg, saa man studerer disse.
Med andre Ord, man maa kende
Barnets Naturel.
Af alle maa det vist indrønnne5,
at her staat vi over-for en af Livets
alvortigfte ag vanlleligste -Opgaver.
Men itle mindre Vansteligt blivere
det, naar vi med vort opgivne Tenia
stiller det lille Otd »selv« foran —
Selvopdragelse. Opdragelse fordrer
Kendsiabx Selvopdragelse fordrer
Selvtendsiab, og at tende sig selv er
det vansieliaste af al Kenden. »Kend
dia selv!« saaledes begyndte ofte de
gamle grwste Visincrnd Vi vil ogsaa
gerne have Lov at pege derpaa, idet r-i
fort-get at indlede det forelagte En-:
ne: ,,Præftens Selvopdtagelse.«
Bette: ,,ttend dig selv!« et en
ufkavigelig Betsingelise for al Selvoip
dragelse, thi uden i nagen Maade at
tende sig felv, vil Selvopdragelse
feile
Det er Prasteng Selsoopdtw
gelie, der stal vcere Genitand for vore
Bemætlninger, han stal opdrage sig
felv. Jfølge vor Definition af Op
dragelse maa han da fotspge at nd
ville sig selv i Retning af et bestenit
Maals Opnaaelfr. Hvad er da dette
MaaPs Det er itte, simn det franfle
Orsdspeog har det, »at vcete en Heere
i satte chedet, der siger pyntelige
Tina«; men derimod paa bebst mu
cige Mkmde at finde den sig tin-site
Plads i Samsfundet, og en Præstg
Platt- i Samfundet er ingenlunde
den snFndst bett)dningsfulde. Der er
vel næppe nvgen Livsstilling, sein
stiller saadanne Fordringer til alle en
Mands Aandsevnet, og i hvilken
saa mange forstellige Slags Kund
staber lan nt)ttig·qsres, som netop
Priesterw.
En ret Ptaest maa førft as alt verre
en Kristen, et twende Mennesle, der
tilhssrer det »lonaelige Prcestieftab«,
Apostelen Peter omtaler, l. Pet. 2,
5, og dert er der ilke Fsotstel paa ham
og andre teoende Mennesterx men
alligevel ftilles der færegne ftore For-s
dringet til Poe-Osten fom Ptæft.
,.Hvem meaet eke betroet, af ham stal
man trwve mere«, Lut. 12, 47. Prac
sterne taldes »Vejledeke«, Hebe. M
17, vg de bydes at viere ,,Msnst·re«
for Hierdem 1. Pet. 5, Z. Er det oa
underiltgt, at ban, der er tat til at
vceee mangeö Optdeagee, uden i egent
lig Forltand sprn Prarft selv at have
nvgen iotdtst Opdkager, mere end de
L
—-s
·fleste andre treenget til at Ive sig i
Selvopdragelse2
Ved den sen-sie flygtige Tanke kun
de man let komme til det Resultat, at
Pkcestens Selvopdtagelfe tun gik i en
bestemt Retning, den« nemlig, der am
Hfatter Prcediten og Sjælesorgz men
ved dybere Betragtning asf Sagen
lser man Feltet brede Tig. Proesten
lmaa epdrages eftet sit særegne Natu
tel til det fuldlonmeft mulige i sin
Kristenstand, sont Prceditant, Seele
«sprger, Hugfader, Borger, Moral
cg Social Leder Disse forstellige
Sider af Sagen burde behandleg hver
fors sig i fpecielle Foredrag; men da
de falder under dort Tenta, maa de
lnejeg med en noget afftumpet Be
handling her i denne Jndledning, da
Fdet ellers vilde føre os for vidt. Vi
rendek os da igen til det ans-rie:
,»Kend dig selv!« Du Mennefke, der
,er sat i den anspargfulde Stilling, at
du itte alene stal gaa Kengens Mein
de ved at ,,uddele Sandheds Ord
rettelig,« men ogsaa ved hele dit ydre
Backen stal udove eandflydelse, hviks
lendeliae Resultater aldrg tan op
agree før den store Opaørets oa
Reanftabetgs Dag tommer; for dig
acelder det frem for alt, at du ten-»
der dig selv saaledes, at den Ten
dens, der hos etbvert Menneske søacr
at gere sia aældende til at ,,synes«
ikte at »Vcere«, bliver forandret til»
altid at »va-ke«, ikle at ,,fynes«. »
Hat nn vi Prcksster da saa megen
Selvlendslab, at vi set vore ftørre
eller mindre Manaler Paa disfe for-«
flellige Ommadet; thi ellers tan der
jo itte vcere Tale om Udoitling til
det bedre. Jeg mener naturligvis
tke en faadan stendstab i sin store
Almindelighcd; thi hvilten Pkcest hats
vel ille det; men derintod mener jeg»
har vi nu ogsaa et aabent Øje for des
oansteligfte, fordi de saa let overfesk
og derved bliver de farligste. Har»
man førft et aabent Øje for Mang
len, da foregaar allerede Selvovss
dragelsen ubemcektet, og lidt eftek
Iin ex man ved Hjoetp as artig Vinie’
over det dpde Punkt. En ret Præst
vil derfor altid vcere glad ved al del-J
ment Kritik, fordi den er ham en des
tydelkg Hjælp i Retning af Kendftao
til sig felv. (Det er vel ille fornø
dent at bemerkte-, at oed al en Præsts
Selvopdragelse nnderforftaaes nas
turligvisz den opdraqende Hjcelp i
Helligaandens Stole) «
Hvor beindningsfuld end enPraeftH
Gerning er, og hvor ftort hans An
spar over-for den dam anbetroede
Hjord, saa er dog Betydningen af og
Ansparet overfosr hans egen Sjcels
Frelse det vigtigfte, at itte den, »fom
prcediter for andre selv ftal blive for
fludt« enten fra Hyidegerningen eller
fra Saligheden For ham gcelder
det »at arbejde med Frygt og Ba
oen paa sin egen Sjcelg Saliggmselv
fe«. Hvor ligger det ikle snublende
naer fork den, der stadig stal uddele
til andre, at glemme sig selv. Lu
thers betendte Ord: »Von, Studiuiti
og Anfeegtelse got en til Teolog«,
tager vel nærmest Sigte spaa Pras
sten som Priest; men itte mindre get
digse Ting Præsten til god Kristen
Naar en Herrens Tiener forbeteder
sig til sin Gerning ved Studiet under
Bøn og Anfcegtelfse, maa han« itte
glemme at anvende Resultaterne paa
sig selv. Naar Pralditenen er udar
beidet, da hold den forst for den lille
Tilhøkertredg, dig selv; that du oft
af Visdomsiskildem det evige Livs
Lcesledrit, da sniag den selv sprst na·
bring den i Andendelse paa din egtn
Tilftand Naar du under Studtet
ofte maa eregetist bebandle Herreng
Idyee Ord, glem da itte igen iog igen
Iat lcese det samsme sont ensoldig, tro
jende Kriften, sog scet om muligt Tro
leg-sen tilfide saalaenge Naar du fra
»LontanuneketgForberedelfe skal i den
fvansielige Sjcelesørgergerning og da
prøvet at ftudere Jndividets Elen
doan elighedek for at trcede hin-spen
zde til enten med Veiledning for en
lSie-el, der stal føres ind paa Livets
»Vej, med AdvarfeL Jormaning eller
)Osp1nuntr-ing for friftede sog anfcegte-l
»de, cller du gaar Trosterens Ærinde
itil betyinrede og sorgende, glem da
litte, at du ftedeö i lignende Vanstez
lighedet felv; nyd felv for du Wdee
and-re den lægende Dr-«l. Glem al
drtg, at den førsie Betingelfe for en
velsignelsestig Herrens Tjeners Bi1 l
le er, at han selv har en fand, leven .
de Tro, faa han ikle prøver at ledei
andre, hsoor han itle felv hat gaaeh
Jkke fsor intet siger vor state Leere
Paulus til sin DttscipeL Bttllöosppens
Thitnoteuöst »Ein Agt paa dick selvj
og paa Undervisntngem bliv ved der-«
H
med! thi, naar du gsor dette, skal du
frelfe baasde dig felv og dem, fsom ho
re dig.« J. Tim. 4, 16.
Jeg sial itle indlade mig paa En
teltheder i dette vort fosrfte Punkt, da
PræftensForhold her jo væfentlig fal
der samtnen med en Kriftens i Almin
delighed, og tillad mig at berore
blot en Ting, hvdr, faa forekommer
mig, vi alle trcenger til megen Op—
dragelfe, neinlig i vort indbyrdes
FOrhold, Priester oaPrcefter imelleni.
Jlte fjcelden findet man hos enDel
ufrrfvarlg Omtale af hinanden,
man tiltager fia Rettiaheder, der fletl
ille tiltommer en, færlig maaske med
Hmsyn iic Pkæstehksdkes Weide-!
maade o. l.; der avles ofte i Broder-·
lijertet en Slaas kirkelia «Skinfyae,
man bliver Rivaler paa det aandeli:
ae Omraade, man bukker under for
Fristelfen til at foge Folkeaunft, ca
ofte desvcerre gaar det faa vidt, at
Herrens Sag fis«lles i Skyaae, og de
personliae kirteliae Jnteresser faar
sorsie Plads. Mine Brodre, det bot
ilie faa at vcere, det faarer dybt Var
fioreOsoerbyrdes Hierfe og fiader den
Saa, vi vier vort Livs bedite Kraft,
nemlia Mennefiesjceles Frelse.
J 1. Tim. Z, 1——7, gives os
Realer for Biskopper eller Priester
for, fom Apostelen siger, at vide,
,,l)oorledeg man bor omaaas i Guds
H115.« Hvad det her gælder am, tan
vcl ncermeft famles i to Dele. Forfth
at Prceften med Trostab og Nidkær
heb ,,fortynder alt Guds Naad til
Saliahed.« For det andet, at han sittci
red sin perfonliae Opforfel kommer
til at ftaa h·ndrende i Vejen for Or-!
dets Virkninaer. ngaa her, og det.
ikke mindst, bor det heddex »Kend
Maalet, og kend dig felv,« da forft
kan du opdraae dig felv.
Ost da Vræften itte efter fuldendt
Studium (atademifk og teol-rgisk) vg
indviet til det hellige Praediteembede,
opdraget til at foriynde Guds Ord:
ardt nol? Eller for itke at misfonj
ftaa5: Behosver han da at ftudere:
mete? Og vi svarer et ubetinget Ja!
han behover det, og en daatlig Prcest
bliver det, der læaaer Studiet paa
Hylden. Studiet er naturligvis et«
«dol)belt: Bogftudiet da Studiet uden
Bogen »Naturen oa Livet omkring
os, den dagliae Omgang med Men
nefiet, Erfatingen er ogfaa en Skole,
Fixvori vi hat meget at lære, meget,
fom aldrig kan leeres af Boget.« Man
ftuderer viftnsoi faa meget nu om
Stunden man har en formelig Synd
flon af Vogel-, og man lsaefer maafke
for manae af dem, faa mange, at
Jndsholdet næppe altid tommer en til
gvde. Med Henfyn til Studiet for
Prædikenndarbejdelfe vil jeg geerne
have Lov til stærit at betone: Studer
Bibelent J et Tidssirift fandtes
folgende traessende Sskildring, der nied
tytte Linier under-finge: dette. En
Praeft fad vaa sit Studereværelfe,
bestæftiget med at forberede fin Pras
diten. Foran ham laa en Maengde
cpflagne Boger, der bar folgende
Titlert «Great Meisters of modern
Pulpit oratory.« »Themes for Pul
pit treatment.« »Social Pr-oblems.«
»Reform Movements.« »Stories and
Anecdotes for the Pnlpit.« »Cyclo
redia of Quotations.« «Elocution.«
,,Rules for Geftskcul-atison« o. a· lgn.
Øverft paa en Hylde i en affides
Kroa laa Bibelen enfom og ftovet.
Manden fyntes at være urolig oa
utilfreds, tilfyneladende i Mangel
paa »Geif«. Ei sorgeliat Billede,
mine Brodre, af en Nutidstendens,
der griber mere og mere om sig oa
bærer nd i det, der kildrer Ørene, i
Siedet for Forkyndelfen af det aanilc
men dog evig nsy Korsevangelium·
Nef, ftuder den gamle, velsignede Bi
bel, ikke blot lass den, men ftuder den.
Brua Kommentar deriil, ja natur
liavis, men lces kritisi, tag ikke alt
for aode Vater. Præften bor Vm
muliat altid forberede sig famvittia
bedsfuldt, for han trceder ind i
Guds Hug, forft da er han ved Aan
dens Hfælp ftiklet til at forkynde ,,alt
Guds Rasasd til Saliahed." Kender
man nu sig fer fom en, der her
manaler meaet, faa i Gnds Navn
begynder Selvapdraaelsen paa dette
Omraade. Jo mere Gudshufet bli
ver det Sted, hvor man maa drage
fine Sier af, thi det er heilig Grund,
fo meke samtvittiahedöfuld bliver
man i sin Pmdikenforberedelfe.
(Slutteg).
»Dansseren« udgaar to Gange om
Ugm 8150 aarlig. Prøve-Nr. frit.l
DAleH FUYHUSMNG HAka s
,.»., ·
WMEÆDÆMM
E n god Samling
ts
Zjusandagtgbogkr ellkr Zagt-aged
Nu er dct paaTide at tænke paa at faa en nyHusandag
bog for det kommende nye Aar. Vi vilde gerne anbefale spl
gende, som vi har paa Lager og sendet portofrit til de vedføjede
Priser. Køb en ny Bog for næste Aar og glæd eder hver Dag
hele Aaret ved Guds Ord.
U P Madskng Kugandagtgbog
z Stdn v- sning ovsi tskvnlgse Esiis stehn til hvet Tag IAareL Kadix i
Shirtmqsbiud st.(i(s,1« ott Misthnd 8180 iehntmgsbtnd med Guldsnit 2 20
Z.1illj. Bem: En lillc Skatlkistc
til Hicrlp vsd daglig .f·mE-.mpdoat. Snmlct fm den sum- Skatkiste, vor gamle
Bibel Sumkt og jondt indbunden 82.70.
Dr. Martin Luther: Rriflkligc Betragtningrt
tut hvek Tag i A(·-1et. lldvsslgte Eint-ei of h us samlkde Sktifter. Lvetfatke af
Past- r P H. s »Um -:37 Sidn Dunst-. I Shntingsvind 81«0, chtlstbmd 81.20.
i Shiningsbmd ner Wuldmn 81 5(s«
faas kun i
DANlSH PUBL. HOU8E, Blaiky Nebr.
f
B
E
Z
E
UIQWYFEÆEEEEEWTEEEWEKMM
Prædikcnfamliugcr.
DANSH lleL I-l()l·SE hat den største Forsyning
—;, af Prwdikensamlinger sont nogen Bogsorretning ejer. Reden- ;"
,forstaaende Bøger faasZ kun ilmxlsll PUBL. Hocle I
Deksom Bestillingen sendes til andre, kommer den derfra til os. -
«Det er bedst at skrme direkte til IJANISU PUBL. HOUSE E
og faa fcndt alle eders Bis-gen ·
Zlr. Martin Lamm Zuldljændig Kirlkcs og ngpolliile
Fortxannq over alle Sen-— og Festhaqu Enanas lier og Epcftler Nu lldgux
« vers meor Wilh Ljeck »m.d Yamets Ist-ones on Ist Naseweisdskencr famc Lum «
huxuam sue og sm- nvke cwcr. J steckt Vælssvind s4.()0.
Andre Mission Vrcrdiikkuvog.
En Bonille over den qumle Te strcktke Udvalgte Prædttenet af »Den ind
Mwstonz Dornen-C Saum-i on nimmt us Paftor F. H. zwec. Meo »Um
as Panor Butp Beet. 516 :jder. Juni-. tun Eil-HO.
Mien, Sandljcden og Tinkt.
En Aaranng Prasdttenek of dansce Prasster holdt over de nne Temeri »Ian
Mkzsnssvw thvmruucikiian Saum-: oq nogwet of F. END-Kost Med um«
aj Vilh. Beck. 4vl Swer. Jud-h st.80. «
Doktor Cl. Moc: Banden og Sandneden.
Prasdjkcnek p a alle siirkcaacets Ssns og Helugdage 2. quavr. 760 E
ven Dudbuuocn 82.4u.
P. E. Blume: Prrrdikcncr over alle Kirkcaarets Lcktics
og Epiftlcr samt Fastcprædikeucr.
508 Sider. Solidl indb. 82.40.
Vaflor klim. Denn Vaa Linetø Bei.
Prædikenek over den nye Tetstrætte. 793 Siver. Solidt insb. 82.80.
R. jrimodk pradikcner paa Rirkkaarcts sym- og Helligdagr.
Troste og ntrykle. Samlede af baue rftekladtr. Med Fokfattekens Pot
Met· 527 Sitzen J folidt Bclstbiud 82.20.
For vore kckre Landgmcend, fpm bot assives og uben reaelmæ siq Præstebe Ie- 's
ning, vil det vasre til me en Trsst oa Glæde at have en as opennævnte P ædtk n -
iqmlinger at lese om :s11dagen. Ligeledes for iaaoanne iomntte kan tanne tt
Kitke og hste Guds crd as andre Grunde. Vi venter. at ffere vu senyne ·ng U de :
rige Udvalg of Prævikensamtmgek og forstofie iiq en eller flete as dem tu Brug · Z «
Dammes
DANssn putzL nousE. mai-. New »«.....,. .
JMWDVGMEIWMMMTWTEEETETEE«
Godc Buhler.
Da vi ofte har faaet Klaget over
Jndbinding af Biiblers, importerede
fra Danmatt, hat vi købt et Partij
Bibler i Danmark og faaet dem sind-;
bundne i Belgien. »
Disfe Bibler er alle med Oder
falds-Bind, rødt under Guldsnit og
med runde Hjørner, kort sagt de et
iangt de sinefte dansie Bibcer, som er
importerede til Amerika. Vi hat dem
iLommeformat paa Jndia Papir,
ganske innde og dog tlart Tryk ug
indbefattende de apokryphiske Bøger.
Prifetne paa Lvmmebisbler er som
følgendec
Nr. 97: 83.00
Nr. 65: 8.10
Nr. 17 : 3.20
Nr. 40t 4.00
Nr. M sit 4.60
Pan de siorstilede er Prsisernet
Nr. 1797: 8460
Nr. 1765: 4.8()
Nr. 17()0: 5.0()
Nr. 1740: sk
Nr. 17216: 7.00
Dis-se Bibler er gamnterede til os
at væte meget stærkt og solidt ind
bundne og stal være meget bedre end
de i Danmark indbundne Bibler.
Dsigse er alle med sbøjeligt Overfalds
bind med Guldtryt m ligner de en
gclste Bililer i Udstyr; dog er Mate
rialet, sont er bringt« cnegct bedre, og
De er heftet ved Haanoarbejde og ind
banden uden Masiinlzsjcelp.
Danish Publishing Hause-,
: : Blatt-. Nebr. : :
Juleboger.
Det glæder os, at vi kunde med
dele i sidste Nr. af ,,Dansieren", at
Julebøgerne var ankomm. Vi hat
ogsaa udsendt alle de Besiillinget, vi.
hande, for samme. Skulde nogle af
vore Bestillinger sikke naa ærede Kun
der til Julen, bedes de lade «os vide
desangaaendr. Vi hat gjort alt, vi
formaar, for at faa alle Bestillinger
ekspederet hurtigt og akkurat, og vi
venter, at alle Bestillinger vil naa edec
i god Tid for Julehøjtiden.
Ærbødigst
Paul Petersen.
Modersmaalet..
Avelse i at tate. lass-:
ozz skrivel1atislc,ttd—
arbejdet as sigurd
: Anker. Faun nu f
Deus-h Publlshing Hause
12«, Zielet-, mal-.
IS- Prjs 4oc. Ost-.
Alle liestillinxxer
beides un tjlsendt
Danish Publisltjng
Hist-Mk sum hul- nvertazwt liestoplaget
»F Its-le Pol-handhan at« üonne »wer
lige Ung.
..:anish Psxbtighing Hostie
Blalk. steht-.
i-- nokes kotkomiogok hos klom,
dot- nvoktokok l vort. l mel.
DANMARIC KORT.
Sud-sehr 231128 Tom-Iler- Tkyht i
1"»(.-kk-11igc Pan-en viser klart Jern
han«-r. Ihm-. Kobstæder os Eli-ekka
»Mit kulc lietydclige Landsbycr. starre
txiixmlc ok- Kirkcn
Tiscndes i cn Piqirulle poktokkit for
4.-·s(-· i Iris-merken Cum-et- danslt Mam!
Inn-de ejo et Kost af Damms-IN
oANtsn ums-. putzt. non-L
Mast-, Naht-.