Es
«Yanslceren«
It Uvugentlig Noch-is- og Qplys
Iingöhkcsd for det dater Folk
kAmcrtku,
udmuu m
DAXIBH Ll !ll. i«l·l;l«. llHUSlsL
Blan.»18
.ansteten« adgaar hoe1 T usdag og erdag.
Ptii pr. Vorgang
s de Fonan Stank 81.50. leandet 02.00.
Bladu heraus i Fokstulx
sesillling, Betaling, Adresfeiotandring og
endet aagaaende Blut-et adresferes:
DANlSA LUTIL PUBL. liOleE.
Blau, Nebr.
Redaktsn A. M. Aal-essen
Ille Bivng til «Dausteken«s Jndhold:
Ifhanvlmger. storkesponvancek og Anme
sf enhver Akt, bebs- adkesfetet -
A. M Andeksen Blan, Nebr
Unten-d et the Pout Orifui at Alsir Neb»
IO second klss matt-Pr
Atlvertiginc Rote-s made html-s upim
Ippllcmiun.
»Danskeren«
blivet sendt til Substribsntek, lud-il udtkyk
selig Opsigelie modmges at lldgiverne, og as
Gold et bemlt i Ovekenssiemmelie med de
Fotenede Staters Postlovr.
Naat Leserue heut-endet sig til »Es-alk, der
svemter i Blut-ek, enten for at kob- hos dem
illet for at faa Lplvsnlng om det werter-ve,
pedes de alnd onnale, at de saa Uvektlsfei
III-met i dem Mod. det oil være ttl gen
sidig Nym.
f
L j
Gaum Avtayams Juleafteu.
(Jndsendt as C. C. KJ
« Det var Juleaftenskng Hu, ikvor
jvac det kotdtk Ei tytt Snetag M
Ykede den free-ne Jst-ID, og der var en
god Portion af Binterens hvide
Dun paa Lager enbnu deroppe i de
tykte Styer.
Paa en ensom Lanoevej fer« vi ud
paa Eftermiddagen den paa hele Eg
nen velfbekendte gamle Handelsmand,
»gamle Abraham«, trasie af Steh
gennetn Sneen. Som sædvanlig hiel
per hans lille tolvaarige Sonnesøn
Samuel ham at bære den tunge
Kurv med mange Slags smaa Han
delsartitler i. —- »Aa, det er en svcer
Tut i Dag, lille Samue1«, ftpnnede
den gamle Jøde — »Am at jeg stol
de blive faa syg i Dag! Vi naat
l"vist itke hje1«n i Aften! Hvor stal oi
Staklek blive i Nat. Disfe Kristne
fejke jo detes Fest i Affen! Hvot
sial vi komme ind uden at se dem gla
de og here dem fynge! Hu, Samuell
det er san pfmføkerisi at høte og se
derpaa. Lad dig ikke bedanke, mir
Dreng! Det er bog Løgn det bele,
hvad de siger om deres store Profet
fra Nazareth!« — Saa satte de Kur
-- j; , lVerden nu but-de sls Wde
LZH F S Ti Med Salmer mangfoldig ad
- X Pia-« bryde;
Vis« .
X—L.,j. » Men mangen har aldng for
« . nummen,
. - I«
« " » At Rosen i Ver-den er kom
men.
Ja, ,,al Verden!«
Det er dog underligt, hvot vi mo
"»et denne Tanke mange Siedet
Weiser Augustus lud uogaa en Be
faling, at »a! Beiden stulde striveg i
Mandtal«, lægges i Stat.
Og han er ikke den eneste vetdsligc
Hex-ster, der hat næcet den Tanke at
faa al Verden under sit Scepter.
Men var det lyttedes nogen of
disse at undetlægge sig den hele Ver
den, saa kunde vi have sunget: Al
Vetden nu burde sig ftygte.
Men vor Fadet i Himlen, han ftod
og staat for Sinken Han havde felv
udset sig den, hvem han vilde under:
leegge al Bei-den
Allerede i Forjaetelsen til Abraham
hed det: i din Sced sial alle Jor
dens Slægter velsignes2 Og»
denne Ærahsams Sæd var Gukss
Spu, der blev fsdi som Menneskej
Julenat.
Den samme, alle omfattende Tanke
msder vi siden attev og atter i For-l
jættelserne til den gcmle Pagts Folt (
Og Engelm, der br nger But-sta
det vm Frelfetens Fsdseh siget, at
Glcden sial vedetsakes »als Follet«.i
Senere siger Jesus seit-: ,,Saa harl
Gud elsiet V e r d e n«, og da han nd
sender sine Ave-file« btuget han Ub
ttykkene »a! Ver-den« og »a-! Stab
ningen«. Han et ille partim
Men Verdens Fyrfke hat vgfaa a!
Ver-den i Sigie. Han visie ZeeUeren
»alle Vetdeng Riger og deres Heilig
hed« og sagde: »Alt dette vil jeg give
Ug, dersom . . . .«« Pan Betingelse,
altsaa! l
Men ban tnftede ille al Vetden paa
den Betingelsr. Han vilde modtage
den af Fadetens Hund, svm der var
sagt: «ng as mig, og jeg vil give
dkg Jordens Ender til Arv og Eim
-«·’ W«
san vside ille have Vetdeng Her-l
« » lcghed i selvisi Øjemed, men han
- Ubepaatagse sig alBetdenz Usseli
. heb for at frelse deu.
- Dei-for spugnet Gnds Mwinghed
MI
,,Ii set-den nn dutde sig fkyde,
" « " Msalwet mangfoldig nddryde.«
»Is- Uns- sen-W ck forscemg
Entwan « sor
Men Julen er mere end en Fol
tefef1, den er en Verdengfest, en Men
nefteherenå Fest for ,,Mennestens
Jst-ists deseL «
Og saa but-de »al Verden« sig fu«
de. Ja, Vor Fadet og Frelfer under
scg fandeliq Glædr. Vor kckre Gut
tendte ver Grund til Sorg. TM
oilde han tage bort og give es Grund
til Glckde i Siedet.
»Men mange bar aldrig spran
- men,
at Rosen i Verden et kommen.«
Det gceldet da first og fremmeft
alle de mange hedenste Folteslag, der
ikle endnu hat hørt om, at der er
fsdt Verden en Fresser-. ,,Hvoriedeg
skulde de tro paa den, om hvem de
1te have hsrt.«
Og saa gældet det deernr. der
hat forkaftet deres Messias. ,,De
vidste ikke, hvad de gjorde«, da de
lorsfctstede dam. Og der hænger end
nu den Dag i Dag et Datte, Van
ttocns Diskre, for detes Øjnr.
Jngen af disse kan jo saa dele ri
Kriftnes Julegsleede.
Men der er mange andre end de
namnte, som ille kan dele den, fokdi
der er mange andre, som itke hat
,,fvrnutnmen, at Rosen i Ver
den er kommeuf
Dei galder jo ille alene dem, der
ille hat shøri om bank, men alle, der
ikke hat modtaget ham som detes per
sonlige Frelser.
Engelen for-net Tanken dm den
entelte med Tanken om det hete, idei
han siger: ,,jeg forlyndet edet«, og
»eder et en Frelset fsdt«.
Eber Hyrder, perfonligt, geeidec
det. Og hytdetne Mev glade, staat
det, »de.prifede og lovede Gud«.
Saadan personlig Juleglæde snsier
«Dansieren« sine Læsem
Julestjeruen 1904.
Vi hat endnu en Del Julefjjernerv
fom vi kunde snsie, vote Vennet vilde
ksbe of os, fordi vi ded, det vil bringe
Juleglæde til detes Hjem at faa en
heftig Julebog med tso saadanne
smukke Billedet, som folget med Inte
stjernen i Aar. Prisen er 50c. Bille
derne er det værd atem.
Danish Publifhing Hause
Paul Peterskir, Bestyrer.
P. S. Tivligere Aufgange fælges
nu for 30c.
ven ned i Sneen et Øjeblit, og gamle
Abkaham saa andægtig op mvd Hirn
len. »Herre, mine Fædres Gud.«
bad ban as et varmt Hjekte. «Din
garnle Tjenet er tritt af Livets Kam-n
og Møje og flal snaet sare hjem til
dia, o Herre! Du ser, hvor svag din
gaknle Aslstaham er i at vandre i dine
Besal"nger, som du aav ved dine Tjei
nere, Moses og Proseterne! O, men
i Dag er jea isakr svaa oa bange-,
Heere Zebaoch Huld mia og lille Sa
muel fast i vote Fædres Ttv sog lad
disse Kristne ille saa os til at vallek
Gelt du vore Øren dpve for deres
Julesnal og Julesang og lad os tonl
me hjem med en uskadt Sanivittigbed,
Jstaels Gud!« — Saa tog de atter
Kurven ag aik videre. Men det ait
tun langsomt, thi Benene ftækvedst
og vatlede under gamle Abrallmn
Lille Samuel saa med dyb Karliabed
ca inderlia Medlidenbed paa si;!
gamle, snge Bedstesader. Men te
Firistnes Jnlesest oa Jnlesanae var
ban just ille saa bange sor; wart-s
imod, ban bavde allercde i sit stille
lSind planet at liste ssa nd Pan WJ
«den, naar de tom hieni, set at titte
lind ad Vindnerne ester de K!i»-n i
Juletrcr Da lntte til dereå Jalssiiscx
Men nu bled der vel ilte ncsact den-«
thi den aamle Beditesader lunde ikte
slrkbe sia as Eier-It mete, og der var
endnu en Mil hieni.
Enkelin naaede de en iniut lille
Guard. Ja, snlul var den i det ydre,
inen der var nasaa stønt on hnggeligt
derinde. Men smullest tm doa Hier
teene detinde, thi dem havde Elle
Mennester, men Jesus selv renset Ia
ptddet, selv den namle Daalejers.
som for bavde vceret en tiatia nan
delig Krop. Ja, dette Hjem var et
iaadant ,,salint Qui-'s som den from
me Spitta snnger om. ----s »Der inaa
vi ind, lille Esamuel,« stennede den
eamle i en yntelia Tone, ,,jea tan
ilte langem Det er et aodt Sied,
Samuel, men oasaa et svrserenst
Sied, ier i Tag, vi maa tage os- i
Agt, lille Samuel! Jehovah tsevare
rs!«
»Gut-dag, gcsddag, aamle Abka
dam, og veltommenl Fiom ind til
Katlelovnen da saa set l·dt opteet
ca taa den lille Knss med!« saaledes
tom Hans- Hansens Hastru dem ven
ligt i Mode, da de stod on spottet-e
Sneen as Fødderne ved Lastende-rein
«Aa, jeg er faa sog i Dag, gode Ma
dam, det isner mig gennem hele
Kropvem og det gar saa ondt for
B.rt)stet." — ,,Staklels gamle,« svas
rede hun i en medlidende Tone
»maaste tan en Kop varm Æggesl
hjælpe nied et Stylle Juletage til.«
—— De to Vandtinassmand sil nu en
Pladg i den lune Säue, cg estek saa
Lljeblilte stod den dampendeMedii
cin og Te lcktre Kager paa Bordei.
Samuel langede til as Hsettenslyst,
thi han var ikke vant til san leite
Sagen men gamle Abtaham tunde
ikte faa meget ned. Dei varede ilte
lange, fst han sank tilbage i Lcenes
stolen og sakdt i en dyb Swm Den
venlige Husmoder stoppede nied For
sigtighed en blpd Pude bag ham Ig
Lød alle være stille, sor at den gatnle
tunde faa lidt Ro. »Har! hat det
haardt behov, gamle Stallel,« sagde
bun. Han er en gammeL alvorliq
Mand, detfor tmllee han haardt un
der Loven, thi Han higet ester Hvile
og Fred og findet den so dog aldria
daa denne Maade; lad as sulke til
Herren for ham i Dag, maaste kunde
lden siaktels gamle Mand endelig saa
Øje paa Jesus som sin Ftelset,« spie-«
de hun til. Hun lendte ham saa
ntje, hendes Mand havde stundotn
talt med ham om aandelige Ting.
vaatdringen til at bede soc gamle
Mkaham støj i Hast sra Mund s.ic
Mund, og snatt witeg der mange
hieriessuk sor Naadeng Twne sor den
gamle Indes udjdels7ge SjaL
Juleastensdag et seedvanlig en
travl Dag, saadan var det ogsaa hos
Hans Hausens i Dag« Alle havde
not at bestille, lyvet paa sin Post. En
deltg var- Juletræet pyntet, Graden
var legt, Gaasen var ins-r, og derude
i Stald pg Lade var der gjort saa
meget Arbeit-e spend, som det var
willigt, saa man kunde have det lidt
nemt og tkle heb-bebe at fotssmme
Gubstienesten i Juledagene. Endelig
svar alle seerdiae, og hele Familien
satte sig til Vode med god Appetit
vg glade Ansigter. Gamle Abrahani
dlundede endnu dertnde i den ltlle
PSM veb Sitten af. Men lille Sa
muel var like bleven lange besinne
san havde sum, ester at Bewa
dexen M fachen i Stdn, fund-i Le
gal-Weiter blandt W hausen
Born, og nu sad han hos dem ved
Julea«ftensnadveren. Da der dan
tede Gaasesteg og ikte Flæslesteg,
hat-de Husmoderen ingen Betcentelig:
hed oed at tage harn med til Bords.
Tit var bleven gansle msrtt nu,
derser satte Husmodeken en Lampe
ind til ganile Abrahani, for at hatt
itle stulde komme i Vildrede, naar
ban blev vaagen. Hun tittede as og
til ind til hom. Han sov saa nro
ligt nn og raabte stere Gange høit i
»Søvne. Blandt de uforstaaeligetDrd
Tsorelmn as og til Ordet »Messias«.
i Eiter Maaltidet sorsvandt Hug:
ssaderen et Øjeblit for at tænde Ly
lsene paa det sniukt pyntede Juletrck.
Saa aabnedes Deren, og End strom
medc bele Flotlen baade store og
smaa. Dis-se sidstnavnte blev ganste
lbetuttede over al den Glans og Her
llialzen men mest dog den lille Sa
LtnneL sont de tog ved Haanden oa
strat nied helt hen til Trakt. Der
sene raabte i Munden paa den anden
ssor at Vise Samuel de smutle Tina,
isom de opdagede i Tretet
i M al den Stej vaaanede den gam
»!e «!lbral7am i Etnen ved Siden as.
«If.:?'ken nicerlelia Drøm havde han
dkj Hast! Der havde staaet en oenlig
lIllkcttd srr hnm med udstratte Arme,
Einst som denne Figur deroppe pag
HiernebrcedteL Da han havde saatt
»Stat- mig ille langere imod, gamle
,Abral1am! Jeg er Messia3, Jedo
grak Zen, hvis Fedselsdaa de Krist
«ne iejrer i Dan! Du tan ikte saa
Fred og blskre salig uden ved mig!
«Taa imod mig sont din Fressen men
nor det snart, thi du stal snart her
srak« Det stod alt saa lnslevende
sor bam endnut ban bavde hørt kg
set det saa klart, sont om det havde
formt Virleliqbed. Nu« sad han oq
.stirrede on ester Kristnåsianrem on
sdet arbejdede voldsomt i bans Jndre.
Toren stod paa Klein ind til den
store Eine-, hvor den jublende Stare
var sorsantlet om Jitletraet. Nu blev
det aanste stille derinde Den celdste
Datter spillede paa Harmoniet og
alle sang med:
Tat og Aste vcere Gad,
Zorn hat fsrt sit Lsste ud
Og til Syndres Saliahed
Lendt sin leere Ssn herneh.
! Hvad de gamle Fædre fig
Ønstede sag hiertelig,
. «Og hvad sordum Spaadcm var,
» Herren herlgt opsyldt har.
i o. s. V.
«Englesangen derude paa Buhle
bems Mart tan ille have gennem
Itrcengt Hnrderne mete, end disse to
Issrste Vers gennemtyængte gamle
iAbraham »Er han virtelig den
MesschSZ Er han da virlelig lein
Imen?« mumlede han. s-- Nu læsie
Hussaderen Juleevangeliet og talte
som Prcest i sit Hus lidt over den
,sørste Julepeædilen, sont var bleven
«k:-oldt as Herrens Engel for de sattis
ge Hyrder paa Matten ved Bethle
hem. Han viste hen paa, hvorledes
alle Herrens Iorjasttelser i den ganile
Pagt sigtede hen Paa Jesus Kristns
rg opsyldtes i horn. Han viste end:
kvidere hen paa, at ingen lunde saa
»Fred og Salighed ved Lovens Op
ssyldelsg sordi ingen Synder er i
LStand til at holde den suldlomsmen
IMM, »Gud vxere looet," tilsejede han
»tilsidst, »f-or dette søde Evangelium,
ssom Engelen sortyndte Julenat: J
ssial ille srygte, men glæder edek, thl
eder er en Frelser ssdt, hvillen er den
lHeere Kristns i Davids Stadt J
sham har vi alt, hdad der er sinns
Ifdent til Salighedz thi han er ded Paa
Korset sor alle vore Synder!«
. Hvad Sangen ille hat-de saaet nd
»rettei paa garnle Abmhams Vierte,
sdel givede disse Ord. Dei saldt sum
ISlcel sra hans Øjne og Js sra hans
Hinte. »Al ja, Jede-va, det er sandt,
ljeg hat vel strebt ester at holde dine
;Btusd, men jeg har dog ille holdt dem
.suldlo1nmen· Tat, at du oasaa hat
laivet mskg en Frelser!« -—- Hang han
ssen tittede netop ind til hom, da han
ndtalte disse Ord. Han traadte hen
ytil harn og trnltede bang Haann
»Gut) veere lovet, at du et kommen
jsaa vidt, sagte, gamle Abrahamx fa,
zJesuz er den Messing, han vtl ogsan
vceee din Frelser og gpre dig glad og
,saltg. — »Ja, nu tvoe ieg det, nu tror
ljegl« raubte den gamle med Eile-des
taaree i Øjnene.
Men han- havde as dar Gliede
glemt, hvoe svag han var. san sank
til-sage i Pudm »Au, jeg er saa
svag, jeg trot, at Dsden nimmer-F
sagde han. »Nei, tkte Bodens til
ssiede han, ,,nef,·s Messiai Inn-mer
Isol- at heute wig Hem, jeg stal sesre
L L
Ida-is vasecedag vcwppe hoc han
selv og alle de hellige Eva-le, som fang»
for Hytderne den stsnne :’;-1tlet"ctng.at
is— Lille Samuel tunde nceppe troj
sine egne Gren, da han harte sin Bed-»
sstefader tale saaledes. Han, som vg
llsaa alle de and-re, var lomne ind i
.den llle Stue, og alles Øjne var
rettede paa gamle Abraham Denne
vinlede lille Samuet hen til sig og trg
lpam ved Haanden, og med den anden
Haanb greb han fat i Hans Hansens
Haana Sia saade han dybt beim-»
get: »Jehovah, tilgiv mig, at jeg hat
bcldt dia, tnin Dreng. tilbage fra
O, bliv en
jztristem Samuel! Jeg har faact
Fred vev ham, han er sandelig vorJ
FrelsetZ Herren hat givet dig gove
Gaver, Samuel. Stil dem i Jefu
»Tieneste, naar du bliver stor. ogi
bring Budslabet otn Jesus til vote
istaeltifte Vrødret Herren hjaklrsei
kia m udruste dig!« Saa vendte
ban de ntatte szne paa Hans Han
sen: »Drengen staat nu ene 1 Vet
zden, naar jeg dørz vil du taae dig If
.ham?« — »,Ja ja jeg vil!« lød SVaH
ret, oa Hans Hausen tryltede varmt:
den lolde Haand med begge sine Hirn-;
ker. Nu faldt den gamles Der paa;
Juletræet derindr. »Lad mig komme:
dekind,« vors han mcv spag Noskj
Strats sprang de Unge Karte til og
bar bam paa Lceneitolen derind ogtz
bele Flotten fulate. »En Julefana«.«"
hviftede Abrabam. -—- »Op, thi Das;
aen nu frembryder,« saade Hans
Haufen, cg atter aenlod Hulet :f
heilig Musik og Sana. Alle fanaj
«med Beaejltrina, og den aasmle Abtei-s
bam nitkede næften uaftadeliq til Bi F
fald. Men da det sidfte, Halleluja« j
tonede aennem Sitten litlkede gamle
Abraham sit trcette Ofe. Han var
aaaet bjem for at fefre Jul i Hinlen.
Julelnfene ssinnede ned paa et gle
deftraalende, fortlaret Anstat. An
deratia foldede de tilttebevarende de
res Hænden og Hans Haufen bad
en varm Tatlebøn for Herrens store
Naade mod gamle Abraham
Julesang.
Tone: Haus gestilly »Hm-et Almen
euer Rast-est Reise-S that with-m
Dei var da den liflfgste Midnat paa
Jord,
da Budstabet led: her et Ftelserens
HIjL
»Frygt ej«, sang de Engle, imens der
de stri.
«Men mangen de trenket kun lidet deri
paa,
joor Frelsek derude i Bethlehem cha.
Pna Straa i en Krybbe, der blev
Frelsen lagt,
og Pialtet og Klude, vi ved, var hang
l Dragt.
Hooifok tom vor Frelfer saa saftig
l til Jord?
ihaakdt er det at tro, hcm er Fresse
I ten stor!
«Men se, han ej steifer med Sslv ellet
I Guid,
men Blodet, hans eget, som raubt
ned i Muld.
Gan du nu til Krrybben, hvok Bar
net blev lags,
oa feig ham til Kot-fet, hvor alt er
I fuldbtagh
ssaa sial du etfake, han er Frelsek pas
Ists-.
.og du stal og smage hans Kætligheb
stot.
Syng heit, ja syng hsjt nu. Guds
stor!
»Juki« lsd det dekude paa Betlehemg
Fell her paa Jord!
for vi vil jo prife vor Guds Sen saa
tes i Kot, i
og Sangen kan tone som bengang paa
, Jord. (
Vi prisek jo Englenes Lovsang og
. But-, ij
vi ved den sial ione i Alvekden ud:
En Falsch en Fteller. en Fresser ei
fsdtk
Se det var det saligste Budstakz som;
- Ist-.
Meg. O. P. Nelsen,
, Vutchinsom Minn.
stot.
Svænd Hart-en, saa Lyden san ht
Uddtag åf Brei-e
Betesford, Ri. 4,, Dec. 19, 1904.
Vi et meget glade ved Bladet
!,,Dansieren«) og faat det ajkkd ke
gelmæsfsz fRavn).
If O i
Jeg sendet hetved Betaling for
Derez Blut-, »Dansieren«. Vi faar
bei bestemt.
(Navn), Hartland, Wis.
I Santa lklaus cller
. Jesus-bannt
lfn Legende om Juletiden
(Ved Rctenne). ;
Der var Jnleaften. En lykkeliq
Stare as nnge og gamle ftrømmene
sind i en sinnt Kitte, hvis klare LVST
sorinden refletterede pnn den froan
Sne ndenfor.
l, J Slyggen i et Hjsrne ved Kirten
;stod cn gammel Mand, hväs Udseende
Tmckrlede hanc fotn en fremmed blanot
- fremsmedr. .
I sont han betragtede Staren, der
gil ind i Kirlen. nynnede han for f;
selts:
’»Iilbage, tilbage tom Tideknes Ew,
Wer Born mig inm. om tun for i
Kvæld."
»Ja, just for i Afterr, da Jesus
barnet, Bornet i slrybbem er Te
maet, der fylder Barnets Sind, spl
det det med Foreftillinqec oIn den
nocrnseløse Kastliqhen der fyldte
tsnglelnteh smn kom fra Himlen til
Jorden for at snnge om den for Men
voller-. Som en Vandringsmand
pna Jprden næfien lEge sipen jeg hou
Inin Moderes sidste Fatvel er jen
liqe ved at hewe glemt Hishi-ten men
nn Vil jeg faa den at here igen.«
« Jdet han saqde dette, git han ind i
stirlen on havde fnart Sckde blandt
Tilbørerne. Et smult Jnletm oq
vakfende Dekoration-It ch Festen fn
Præg.
Jnden lcknge blev Programms-!
cvlckft, oq et lille Kot fang en Jule
lmmne, der toltede Guds undekfulde
llærliabed til Menneslene. Von
kringsmanden forftod ille hveri Ork
i Zangen, men han selte, at den rot-te
red en øm Streng i hans Hinte, der
itle var bleven berørt i mange Aar.
Dernckft vsfte en lille Viele sig for
Xorfamlingen
,,Hnn vil begynde Fortxllingen om
Jesnslmrnet,« fagde Vandringsman
den til sig felv. Men nei, hendeg
Tema var Santa Haus« gode gamle
Ennta (7laus, der lonkmer paa Jule
often og fnlder alle gode Besan
Etrpmper til Overflod. Dekpcsa
fnlgte flere Recitationer og Prokla
nmtionet til Santa Gan-PS Pris,
indvcevet med Marcher vg Fotesiils
Unger, Øvelset med lsymbler on
Dultet of de lmaa, —- alle interes
sante og motsonnne, og Fotsnmlin
nen avplanderede tned Haandllap on
Stimmen i Gnlvet. BandeinggmanE
den lunde itte satte Fokblndelsen
mellem dette og Batnet, fom blev
todt Jnlenat. Endelig vkstr Santa
lslaus sig, llcedt i den ftosne Zones
Dringt, til stor kastab for unge oa
namle, og uddelte sine Gaver med
irund Haand.
Forestillingekne var til Ende, sog
Vandringsmanden gik stotligen stuf
Ifet ud paa Gaden samtnen need Sta
":-en· Det glade Budstab om Jesus
baenet havde itle lndt. En Levninq
af Middelaldetens Ovettw havde ta
get Pladsen for Batnet i Ktybben
»Don lom til sit eget, og hans egel
annammede ham itle.«
Medens Vandringsmanden gil i
digfe Tanter, tsom han til at leegge
IMeer-le til, at en as Wirkens Ein-bedä
»n:ernd, sont havde taget Del i Ledels
sen af Undekholdningem gis ved dass
Side
,,Gode Ven,« sogde Bande-lags
nmnden, idet hqn tiltalte sin Med:
vandket, ,,nnM, feg spitget Den-,
»men tyvotsvt var det, at Hortcellingen
Iins-i kSanta Claus indtog enjsaa frem
ragende Plads i Astenens Unber
holdnsing?«
,,.hvoefor det var?« sparede Kiefe
Itjenetem »Soatei burde ilke vcete
vansteltgt at sinde. De vel sitlett
Ivcere enig med mig ant, at Santa
ECIIUÆ Komme Julenat er en of
de mest gribende Myter for satnet.«
I »Im er ean med Dem m, at
f
f
l
l
l
l
)
l
l
den ex « fvarede Bandringzmansdem
»men det er blot en Myte«.
»Og vilde De bekpve Baume
kdenne Mnte?« spurgte hans Medvani
«dret.
»Nei, det vilde jeg itke,« svarede
"den andenz ,,’heller itle vilde jeg be
fkpve dem Virtengheden — Jesus
;barnet, Barnet i waben -— en
Vielellghed, der i Stonhed og Op
højethed, i Ynde og Sinn-etlich
l Im vg rotende Pathos over
Igaak enlyver Mnte, opfundet af
kMennestert »Gut) nahen-baut i KIW
THE-erkor ikke paatwlle Bametsf
vplnltille Sind denne Mklellqhed ftnn ·«
ladet det siue ned i et bundltlt Dol
af Gnds Kretllghed tll den fatdne