Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 20, 1904)
I To Historier om Kattiner. Eiter det tysle ved Caritas. 1 — ( l. DesolgteKaniner. l tEn sandfærdig Vegivenhed). Den lille Theodor boede med sitt Moder og sine to to fntaa Sollte i et fattigt, lille Hug, sont laa i en as Bnen VII stnalle, snavsesde Gyder. ( Familien havde tendt bedre Dage, da Manden entmu levede, og denne havde godt lonnet Atbejde, men ntt saa det rigtignol mangen Gang littnmerlkgt nd for den ital-« tels Ente, sont sei-v maatte tjene Foden til sig oa sine trel Born, hvotaf Theodot, den a:«ldste, endntt tun var syo Aar gammeL i Disse Born lendte derfor itttet til de ntattge stnaa Glcedet og Fotnøjelser, som i bedrestillede Fantilier blioer« detes Jaevnaldrende til Del. De leerte tidligt Livets All vor at tende. Lidt efter lidt havde dereg Moder ntaattet stelge alt, hvad der paa neigen Maade lunde ttndvceres af Bestimmt og nn var kun det allmmldvendigste Jndbo til-; DAM Et havde de dog ettdttu, sont tunde laldeg Lttlsnsze det var de to stnaa dejlitte sitehoide Kanskner, sotn Theodokt engang i de aode Dage havde faaet foræret as sin Fadens Hatt havde gioet dem Navnene Hella og Bella, og diese» smaa Venner haode forkortet hant ntnngen lcsdsommelia Time og spredt mange af de tunge Stock, sont icevnligt basvde formørlet hans Batndotns Himmel. Da Reden oa Faitigdotntnen hadde holdt sit Jnd tog i det lille Hjem, havde Msodeten Vel ofte talt til ham om Nødoendiqheden af at, han stilte stg af tned dissse sinc Yndlinge, da nun tnente, at det var Uret at vedblive at fode: lsaa saadanne unyttitte Dyr, saa længe hun havde ondt oedf at Iasse Foden til sig og Botnene. Theodor lyaode dog stedse gtekdt saa bittenka naar denne Sag var kommen paa Beine, at hans Moder indtil nu havde shaft Medlidenhed med ham, der lun havde faa Glieder, og havde indvilget i, at han behosldt Dytene endmt en lille Tid. Nu var det midlertid blevet Vinter og tilmed en meget streng Vinter. Kartoflerne, de faltige holstensle Falls versentligfte Fede, var tiltned mislylledes den for rige Sommer, og det saa af den Grund trist nd i mange sattige Hiem Dettil lotn, at Vandene dette Aar hurtigt bleve til lagte med Js, liviltet hindrede Tilsørsel as Korn fra So ftden, og alt dette tilsantnten foraarsagede Dsnrtid »Theodor!« iagde Moderen en Daa i en sorgmodig Tone, ,,nu blivek der snart ille engang Kaktosselftrckllini get til dine Kaniner.« Httn sagde ille mete, nten Theodor lckste Meningen as hendesz Okd i det bedrovede Blit, som tnm sendte l)atn; det talte bedre end Ord, og han git udettfok for at stjttte de skembtydende Taaker. Den Tanle, at han flulde blive nødt til at stille sia ved Hella og Bellt-, die-se gntnle, læke Venner, var hatn und hosdeltg, og han græd bitteklint, da han nu lom nd at fe til dem. Hatt lunde dog ilte for Alvor bestemme stg til at stille sitt af med dem, og Moderen nænnede itle at sige det afgsrende Ord. Det bedravede dog dagligtden gode, leer lige Dteng at se, livorledeg hans Moder, naar hun delte det Kostbare Brod, altid med et Stil lagde en Skive til Side, idet hun sagdex »Der, Theodot, det et til dine Kaninek!« Dei slok ham i HierteL naar han gav Dyeene det Beid, som han dog vidfte, at hans Moder selv saa haakdt maatte savne —— men give Aftald paa Kanineone, sont hatt bat-E saa let-, dertil lunde han ilke beslutte sig. Han delte selv cerligt og redeligt den ham tildelte Poetiott med sine smaa Vennet, og han maatte, sont Islge heras, oste gaa sulten til Sengs, men Sulten pla gede ham dog ille i den Grad, som ·han tnente, at Adslil ltlsen iea de taere Dyk vilde gete. En Ästen, da Theodor lom hjem nted et Brod, sont ltan havde hentet has en Bagee i Nabo-laget, fandt han imisdlertid sin Moder liggenlde paa since foran hans smaa Spsires Seng med Hovedet begravet i Dyneene. sJ Vegyndelsen twede han, at hun, ovekvaldet ai Tecthed, var salden -i Savn i denne umagelige Stilling. men han opdagede til sitt store Sorg snatt, at hun Va: sys. Det strenge Arbejde, som hnn daglig maatte nd tette, bavde oversteget hettdes Kur-steh Theodor hjalp hende i Seng, saa goidt han lande. Derester gil han lelv til Hvlle og lov snart en tryg og tsolig Batnesovn ttden at lade stg forstntre af Tanten om, hvad Morgendaaen vilde bringe Jmidlertid da han vaagnede den nteste Morgen ng ilse, sont han plejede, saa Moderen arbejde ved den lille Lampes svage Stin, men detimod hørte hende ynlelig liage og vaantde sig, blev han for Alvor bange. Han vidsie nn, at Moderens Sygdom itke var et lortvarigt Jldebe findende. Huetigt lom han it· chederne, og uden at spilde Tid . ilede han ind til Nabolonen, « den eneste, med hvem hans Moder havde Omgang, sog med hvetn hun delte sine msange Sol-get og saa Eli-den Madam Smith var dog ogsaa sattig og lunlde tun hjælpe med venlige, trsstende Ord. Hatt mente, at det var gnnste nsdvendigt, at der snctest muligt blev heutet en Liege til den sygex men denne tyslede nted Hovedet og sagdex »Welches lan man hente Lage, naar man ingen Penge hat at betale ham med? Med Guds Hjælp blivek jeg ogsaa lnart bedie, naar lun Feberen vilde laegge sitt lidt.« Hun bleo dog ille bedre, men stadigt eingete. Den venlige og tjenstoillige Madam Smitb lom hoc-r Dag flere Gange for at se t?l den syge og de stnaa Born on hiælsve dem med, hvad hun lande, men hvorfka man sittlde siasse Penge til at betale en Liege med, det vidite hun lige saa lidt sont The-oder oq hans Moder, oft hun kendte heller ingen Liege, sont hnn lttnde vente vilde komme nden Be ialing. Rtt ltørte Tlteodor hver Dag, naar han snd ved sitt ane ModerH Leie, lwoeledes denne og Nabotonen kalte ont, part hvillen Maade man dsog skulde staffe te saa Kro. nee, sont behooedeö til at betale en Læge. Hatt tnente til sidst at kuntte sorstaa, at en Læges Komme var ensbetyi F ———s — ldende med hans leere Moders Heil-redele Han grundede over, hsvorledes han stulde hjælpe, og en Dag fik han en lys Ide: det maatte have været noget rigtig godt, som randt ham i Tanler, hvis man stulde ldem-me efter det Ub tryt af "Glcede, lder lyste ud af hans fromme Barneøjne. Han ftjal sig stille nd af Sygevcerelset og git med fafte og hurtige Stridt ned ad Gyden. Hsvor denne endte i en større, befærdet Gade, sagtnede han sine Stridt lidt, ja, blev endogsaa undertsflden staaende helt stille og saa forlegent paa dem, der git forbi. Pludselig syntes det, som om han sasmlede alt It Mod, han straaede hurtigt over Gaben, hilste høfligt paa en tarvelig Mand, som git forbi, og spurgte: »Gode Herre, De hat del ille Lyst til at lobe et Par smutie Kaniner'.3« ,,Tosfede Dreng,« lød Svaret, ,,hvem tror du, der hat Raad til at føtdc saadant unlJttigt Toj i denne Dyrtid, book man har Nod med at flasse Brod til sig og sine Born.« Det fmertede Theodor dybt at høre sine smaa Venner blive laldte for ,,nogel unyttigt Toj'·· Han git lang fomt og bedrøivet d«"deke, helt ned ad Gaden til Slidsbroen Her blev han staat-tilde en lille Stand som hensunlen i Tonm- Det si)ntes, som oni Mandens lolde, afvifendc Svar gansle hat-de taget Moldet fra ham og betaget ham Lyiien til atter at voev et Forspg has en anden af de forbigaaende. Endelig saa hast en celdre Mand tomme gaaende. Dennes venlige og glade Ansigt indgod harn Tillid, og han traadte friinodigt hen til ham og spurgte paany: ; ,,G-ode Heere-, has De irre Lyst tic at købe et Pak ins-J Ielige, hvide Kaniner? Jeg vilde gerne fcelge dem.« · Man-den rystede dog benakgtende med Hovedet, men» svarede i en venlig Tone: »Nei, inskn lille Dreng, jeg hart virlelig ingen Brug for dem, men du trænger vel haardt til Bengel-Z Se her, her er nogle Tit-ter, fom jeg vil give dig: en, to, tre, site, fem. Mere vilde du vist næppe have; faaet for dine Kaniner, og nu kan du oben i Kobet faa’ Lov at beholde dem, Hoad sigev du dertil?« leeodor vilde talte den venlige Giver, men denne var pludselig forfvunsdem Han gik nu hjem med blandede Fo lelser. Han sindsaa jo godt, at han ikte iunde betale en. Las-ges Bespg med 50 Ore, men til Gengceld — slap han for at stille sig ved Kaninerne. Da han tom hjem, vifte han Nasbokonen Pengene og spurgte hende til Raads om, Paa hvilken Maade han stulde anvende dem. De blev enige om, at han stulde hente Brod for dem. Den fyge Moder havde imidlertid hørt Drengens Ord, og de blege Kinder bleo endnu blegere, idet hun fagde: »O, Theodor, min Dreng, du har tigget. Hvor kunde du gore det? Du vidste dog, at det var mig faa meget imod.« Theodor tav dsog. Han tunde ilte sige Moderen, doorledeg han var kommen til Pengene, da han var angst for at tobe, hvad han havde haft i Sinde ined Kaninerne Den folgende Nat tunde lian for sorfte Gang i sit Liv ille fode. Han folte tydeligt, at hans Moders Til stand i hojGrad havde forvcerret fig, og da han næsteMor gen saa’ Taarer i den medfølende Nabotoneö Lier og hor te hende hviste: »Ak, J ftattelg Vorn, lyvad stal der blioe" af Jer?« sasa traadte der en frygtelig Muligshed frem for bans Sjæl, og han mindedes tydeligt den Dag, da hanJ leere Fader var bleven taget bort fta dem. For at iljule sin Angest lob han hurtigt ud i Forttuen og futlede: »Er der da slet ingen Hjaelp mere for os?« faldt derefter paa Una- og ratte de smaa foldede Haender opad, idet han indtrængende bad: ,,Kcere Jesus, vil du da ilet ille hjcelpe os? Jeg vilde gerne give dig mine to smaa sode Kaniner, dersoni du bro tser dig om dem, naar du tun vil gøre min gode Moder rast igen. O, forbarm dia over mig og mine smaa Sie-:l flende. Du ved jo doa saa godt, at vi itte tun-de undværes vor Moder.« l J felvfamme Øjeblil horte han Fodtrin udenfoe, og da han aabnede Den-en saa’ han et velbetendt Ansigt. Det var Monden fra Slidsbroem som spurgte hom: »Er du itke den lille Dreng, som jeg modte igaar, og sont vilde sælge mig et Par Kaninev? Jeg synes, jeg faa dig gaa ind i denne Gyde og i dette Hus, da du gil hieni. Nu bar jeg en Kober til dine Kaniner, og du ital faa dem godt betalt.« Theodor befvarede Mandens Spsrgsrnaal og und slyldte, at han itle Dagen forud havde faaet Lejlighed til at talle hani. »De forspandt saa hurtigt; inden jeg sit mig ret be tcenlt.« »Ja, lad det nu vcere godt, min Dreng,« ivarede Monden. »Na stal dn imidlertid here, hvor det tan gasa un derligt til her i Vetden. Min Vej fette mig imovges, uden at iea tænlte derover, forbi et af Byens stotste Ho teller ude i Bierggade. Da jeg git fvrbi, raabte en af Tie nerne: »Godmsorgen, ht. Weltner, De tommer lige til rette Tid. De lomsmer iaa meget onktring og plejer altid at vide gode Naad Kunde de nu ille idag sige os, hvor vi stal faa fat i et Par fnrritle Kaninetit Der er for nogen Tid siden tommen en tig Fyritinde til dort HoteL Hun bar medbragt sin lille Son, hendes eneste Barn, og nu er det ttusset faa uheldigt, at shan hat faaet Starlagensfeber. Sygdomnien har dog nttet sig i en meget mild Grad, cg han er allerede bedie, men leder sig, fordi han savner da en Adspredelfe, sont han er vant til i Hjemmet Nu er han tommen i Tanter som, at det kunde vcere saa morfomt at faa et Par Kaniner at lege med, og han giver ilte Ro, sørend han faar sit Ønste opfyldt. Hans fyrftelige Frn Moder hat derfor alle-rede i Gaar givet os Ordre til, at vi, for hoillen fom helft Pris, stulde siasse hende et Par; Karten hat dog forgaves aennemsirejfet Byen fta Ende til anden; faa fit jea Die paa dem og tcenlte: der gaar He W«eltner, han oed maasle Raad, De giorde os en overors dentlig stor Tierlein-, dersom De tun-de hjcelpe os. Med saadanne bøie Herrcr dil Alle jo gerne siaa sig godt og vi kende inaen Udvej.« Jeg tænlte nn stratH paa dig, min Dreug, og indsaa, at Herren liavde en Finger med i S-p·llet. ch tav dog en Stund, som osn jeg betænlte mig, og svarede da: »Ja, jeg ded rigtignok en lille Dreng, sont hat et » sPar Kaniner, men han holder meget af dem, og dersosm .han skal sælge dem, saa vtl han have«dem godt betalt. De ’bls3«ver vistnot sor dyte, tht jeg maa da ogsaa have en lille Smule for min Ulejlighed (sorstaar du, det sagde jeg alt sammen tun for at strue Prisen op, jeg vil saamcend ingen Fordel have ud as den Sag). Altsaa under 10 Kronet tror jeg itte, at jeg kan saa dem. Hsoad siger De dertil? jTjeneren fandt dog ilke Prisen for hies, og hdad stger du nu dertil?« ; Theodor sorstod slet itke, hvad Monden sagde, men: Jlst blev ham dog strats klart; det var, at Gud havde hart hans Bøn og vilde modtage Kaninerne og til Gengæld give ham Penge til at betale en Laege med, for at hans take Moder atter lunde blive rast. Hurtigt hentede han dersor Hella og Bella inde fra ,Huset, hvor han samtnen med dem havde tilbragt saa man Iae fornøjelige Timer. Han gav sig ikke engang Tid til at Itage en smertelig Assted med dem, men løb hurtigt med ·de mange Penge i Haanden til den nærmeste Lceges Den-, slwor han rskngede paa. . Hr-. Weltner derimod vandrede veltilfreds til Hat-el »let med llaninerne i sin Kr1w. Det var nu lykkedes han« ,at gøre to Familier alade, og det var en Ting, som han Esatte Pris paa. Da Mad. Heller —— saaledes hed Theodorå Moder — saa’ Ltrgcn staa ved sit Leie, ytrede hun i Begyndelsen slet ingen Forundring eller Glæde derover. Hun syntes at være sløvet for alt, men da han næste Gang kom og nu )t1mde trøste hende med, at Faren var sorbi, saa begyndte ;l)un igen at tcente paa sine Born og spørge efter dem. Da ILaaen ogsaa senere lom med den Bemaertning, at det Var Uret, at de itte tidligere havde sendt Bud ester ham, og at det havde viceret nær ved, at hans Hjælp var kommen for sent, saa svarede hun med sagte Rost: »Ak, Hr. Dol »tor, vi er jo sattige Foll sog havde intet at betale Dem med Widen vor Tat, og der-for havde vi ikte tidligere turdet sende TBud ester Dem.« I ,,Verolige Dem i saa Henseende, min tcere K-one,« var Svaret. »Der blev budt mig Penge, førend jeg endnu bavde begceret dem, men nu da jeg lender Forholdene, maatte jeg jo stumme mig, om jeg tog imod Betaling as ;Dem. Saa megen Hjaelp tunde jeg. da vel nok yde en sattig og syg Moder as Menneskekaerlighed.« ; Lagen saa sig nu om ester Theodor fov at give sig i Enal med horn, men denne havde øjeblikkelig forladt Stuen, da han hørte, at der blev talt om Betalingen. s Mad. Heller spurgte dog ikke videre ud om den Ting. JDet var hende nol at vide, at den kcere Gud, de Faderlø lseg Fader og Enkernes Forsørger, havde sendt hende Hjasl ipen i rette Tid saaledes, at hun sit Lov at blive endnu en »l-«.lle Stand hog sine Born. l Da bun blcv bedre, og Theodor en Dag glcedestraa jlende sad ved hendes Seng og srydede sig over, at hans Here Moder nu snart igen var saa rast, at hun kunde lsiorlade Sengen, spurgte hun: ! »Men Theodor, hvorledes gaaer det med dine Ka ninch Du glemmer da vel ikke at passe dem as Glcede )over, at jeg igen sbliver rast? De har da vel ilke lidt Sult?« Saa saldt den gode Dreng hende om Halsen og stam wede: »O, Moder, dem -har jeg givet til den kcere Her-re Jesus, og han hat til Gengceld atter gjort dig rast. Jeg sawner dem slet itte.« J Begsyndelsen forstod hun ikte, hvad Theodvr tnente, men da han ncerntere sortlarede hende Sagen-Z Sammen hang, saa tattede hun ret indekligt den tcere Gud for den slinke SM, han haode givet hende. 2. De smaa hvide Kaniner ellek Hvortil nytter Bønnenis Usn fand Beg-?·venshed fra den nyere Tid.) J mange af de prægtige Punkten der pryder Hob-ed ftaden Paris-B Gaben var der for faa Aar tilbage ud stillet fmaa nhdelige Naalepuder, som i formindsket Stor relse foreftillede en hvid Kanin, med lange Øren og røde Øjne, hvilende paa et Treppe af blødt, grønt Mos. Da de franste Købmscesnd er driftige Forretnings macnd, saa er det jo meget rimeligt, at de har sendt denne nye Jndustrigren ogfaa ud over Landets Græn«ser, fau ledes at ogfaa du, kære Læser, har sei og beundret dette lille Kunftvcert » Der er dog nceppe nogen, sotn aner, at der knytter fig en hel interessant Fortælling til Fabrikationen af denne lille Nipsgenftand, og jeg har derfor Lyst til at offentliggpre den nu, da den er kommen mig ihcende fra paalidelig Kilde. Det sicr doa ikte alene for at nndevholde Inine Lee— sere en lille Stund, men meget mete, fordi jeg haaber, at mange, som lceser denne Stildring af en troende Kvinde, fom holdt ud i Tillid til Herren gennem alle sine Pro velser og ille heller blev sknffet af hom, vil finde Trost( og Styrke, naar de tommer i en lignende Nod. Denne Fortælling giver desuden et klart og tydeligt Svar paa det sSsppckgsmaaL ssom i vor Tid saa hyppiat lhder i Verden: J Hvortil nntter Bønnen? ; J- .s« . l J en af Forstaden St. Germains mindste Gar-er levede i Aaret 18 . . en tarvelig, men gudfrygtiq Syersie. Hendes Mond var Kommis i en meget stor Msodeforrerst -t ning, hvor shan fik en god Lon, og hun hjalp ham trp flssgt Med at erhverve Udkommet ved at hækle lange Sille punge og bvodere smaa Naalepuder og andre Nipsgenstmi de til B.utillcrne. Hendes Arbejde bar overordentlig fir ligt og net og nogct ncct det smukkefte i sit Staka af. hsvud der blev Udfiillet i de store Butilsvinduer pan den Tib. Hun var tilligc megct opsindsom og kunde aliid finde pqll noget NyL Da hun tilmed var meget singcrnem og hurtig iil fis Arbeits-e samt udoiste en god Smag meb Hensyn til Sanes knenstillingen af Farvekne «i sine Arbejder, soa manglehr -hun sjeldent Afsæining paa dem og sik dem ogsaa ret gcdl —«—.-. betali. Dei var derfor en kon, lille Stilling lnm Ver EMaaned iunde bringe den feelles Kasse Hun var aliid slittig og i Virkswomhed og dog hand Eliun ved denne Fortcellings Begyndelse site smaa Birn, Ehvoras det ældste var en selsaarig Pige, det yngsste en ti Maaneder gannnel Dreng. Hun var aldrig modlss og gnaven, men besad et jcevni godt Hamen Hun slønnede paa de fotskellige Goder, hun var i Vesiddelse af, ikle mindst, at hun havde en ældruelsig, stil leng og sparsommelig Mand, som ved hver Muanch .Slutnina bragte sin hele Gage til Hjemmet. Sein havsde hun nu i slere Aar hast stadigt Arbeij for et as de største Magasiner i Bødtergade — en af Pa ri5’5 Ho«vedgader. . Alle Medlemmerne af denne lille Familie var der sor glade og lykkelige og levere i vedsvarende Solsiin, da Eden pludselig i Slutnsingen asSlonmieren 18 . . blev haatdt hjemsøat med Syg«dsoin. Familiesaderen dlev angreben af en hesika Nervefeber, og hans Lin svævede i flere Uget i Fore. Endelig forlod Feberen ham dog, og Lægen ertleerede Sngdommen sor overvunden, men gjorde samtidig den lyktelige Hustvu opmcerksom paa, at hans suldstcendige Heldredelse Vilde stride meget langsomt frem, og at han endnn i lang Tid vilde komme til at trcenge til en got-, omlihagelig Pleje, ltastig og nackende Føde og skemfor alt Hoile baade til Sjcel og Legeme. Alt saadant er dog lettere at sige end at gere. Hydr ska slulde dog den sialtels Kone i Lcengden flasse Midlerne til at følae alle disse Forskrifter? Enhver Hjælpekilde var udtømt under Sygdosmmen Naar Familiefadeten var rast og tunde arbejde usorirødeni, tjenie han vel saa meaet, at de lunde leve hver Dag, men der var ingen, sons havde tcenkt paa at lægge noget hen til de Dage, som me san uventet var kommen over dem. Den Jndtægt, sont Husmoderen tidligere havde haot, dar jo ogssaa hsri op under denne Shgdom, da hendes Tid aldeles havde været optaaet as at pleje den syge Mand og Bot-neue Dei saa’ trisi ud for den tidligere saa lykkelige Fa milie. Den havde lidt eftet lidt maattet give Askald paa de mange smaa Betvemmeligheder, hvortil den havde ve ret Vani, og alt havde drejet sig om at tilsredssiille den Syges Fordringer og hjælpe ham, at han snart igen Hunde blive rast. Medens Faderen laa paa Sygelejei, havde Moderen jo aldeles maattet osre sig for hans og de smaa Borns Pleje, og nedbøjet, ssom hun var af Belymring og O«veranstrengelse, hasvde det ofte oversteget hendes svaae Kræfter. Hun havde dog hidtil holdt Modet oppe ved Tanten om, at ogsaa denne Provelse var sendt hende as en god og kærlig Fader, der kun tcenker paa sine Bøtns Bel. Men nu rhllede iinidlertid Huslejeterminen med hver Ding nærsmere og nærmere, og hun saa slet ingen Udvej til at faa Huglejen beialt; hun vidsie iillige, at hun og hendes Familie lob den Risiko, støndt det var ved Vintertid, it blive kastei paa Gaden, naar iite Lejen blev betalt i rette Tid: Vækten var en gekrig og haardbjertet Mand, som ille lendte til at have Medlidenshed med nogen Stabning, og han vilde aldrig høke Tale om at vente, indiil Manden alter blev rast og kunde udsøre fin Gerning igen. Som Dagen nwrmede sig mete- og inere, steg den stalkels Moders og Huslrus Hierteangst til det Højestr. Hun klamkede sig til sin store, alnlcegtsge Hjcelper i Von og ttiyglede ham am at hjaslpe hende ud as hendes nwvaerende timelige Red. Hun var et ydmygt, sandt og oprigiigt Guds Baru, fotn levede i et indekligt Samsund med sin Frelset. J darn lig Tillid troede hun paa alle hans Forjcettelser og hone Trofasthed med Hensyn til at opsylde dem. Hun ertendte tilsulde sin egen Uværdighed, men hun hvilede desuagtet tkngt i den B.evidsthed, at hun for Jesu sSIlyld havde en god og barmhjertig Fader i Himlen. J Tsillid hettil vendie hun sig dersot i Bein iil den Almcegtige, fortalte hain al sin Nod og bad hain sen-de hende sin Hieer ad en eller anden Vej, som han i sin Visdom ansaa for den rette. Styrlet ved Bannen tog hun trosiig fat paa et Ars bejde, som allerede længe havde vceret besiilt, og estet at hnn en hel Nat havde arbejdet ved den uBle Lampeg Stin, naaede hun at faa det suldført hen ad Morgenstundem Hun gil derefter strals til Butikten for- at aslevere det, haabende at faa noget andei Arbejde med sig hiern. Hun hasvde givet sin Mond og Bornene deres Motgendtil, in Eden hun gil, og bedt dem blive liggende, indtil hun kom igen. Der var blevet koldt i Stuen, og hun manglede Brandsel at syre med. Slønt hun- alle-rede somd hat-de faaet Vetaling sor det Arbejde, sont hun btagte, faa han« bede hun dog hos Købtnandens Kone at lunne faa saa mange Penge i Forskud paa stemtidigi Arbejde, at hatt baade lunde lebe Brandiel og lidt til Husholdningem Hun havde jo kendt Fouen i siere Aar, og denne havde al tid vist sig som en fortreefselig og hjælpsom Kvindq og hun vilde siktett heller ikie i Dag nagte hende et lille Forstud (Sluites.)s Gode Bøgey som anbefales: Mikjllm vacnbllllm. Es- Iokmuiag in isdiste wes-. 125 Scher, i Omilag, 25 Etat-, isdbunden M com-. Marmko i St. Andkcws. Ei sitt-dem im its-ist« Kirkr. 96 Sidek, iOmslag V Haus« iudbuuben 40 Tun-. Mattyrerne i den lutherfke Kitte. Mspk » Tyik. 224 imaa Süden inbbunden i Shirtingsbinb 40 Conn. Bcn Hut En Isierlanbst Fortælling fra KristiTid. En II Ame-irae bebste Bsger. As Lea-is Wall-m pu Dunst m Bill-. Moll-r. Pris, gebt inbbundcn, Il.26. Din Bruders Blods En Formlling, iom still-m Lin-U Dunste-i, fangstenhe og interessant Paa Dunst oed N. P. Mahlen. 174 Scher, i Omilag, 40 Cemd Herren er mit Skjold. E« Fpkmuing, spm »in-m s kristeltge Lin i Russland 150 S., i Ome Böc, findt-. soe. ) ! ! SIer Roger iner portofrit. Vetaljkmen bedes inbfenbtjgnsmm mev Bemllmgeth Funukrket modtages iom Bernh-g Danish Lutheran Publiihing Horai-, Vlaiy Urkraft-.