- Wed Birnen -
Lodfetn
»Ja, jeg hat nu den faste Tro.«
sagde den gamle Stibskaptajn, »a?
Vor Heere hat en Mening med alt,
hvad der moder os her i L’vet. Ja,
han regnet endog med Setunder. Ja
—- J wen-er, det hat Vi alttd vidsst —
men tw det —- lid paa det —- i der
Øjeblik, da det lan se ad, som otn
alting styttet sammen otn os, — se
derpaa er det, at det kommer an.
Jeg for fokn Jungmand med en
Stonnent, der gil pasa Vestindien.
Hele Mandskabet paa »Tropefuglen«
ridfte godt, at den engang havde sei
lset med »Jbenholt«, det vil sige Ne
gerflaver — og overtroifle som alle
Sømænd var di ogfan vis paa, at det
not engang git galt med Fartøjet.
Men Vi bcpde sket ja godt — Flag
tajnen var en Hakdersmand og Hy
ken var got-.
Dagen for Jnleaften laa »Trope
fuglen« til Anters udfor den lille
By Rosean paa Den Dom?nica, en
af de frnaa Antiller. Jeg og en Man:
til havde toet Kaptajnen i Land oa
laa nu med Baaden ved Kajen ogT
ventede paa ham. l
Mens vi fad der og halvftegtes i
Solen, saa vi en Person komme!
lpadferende langs Kajen henitnod aszs
Han var tlæsdt med en vis flusket Ele
ganee Straahatten lidt paa Sum,
en btoget Halstlud, der bang ned paa
den aabentstaaende Stjorte, et bald
snvi Sirt-stets om Livet, hvide But-l
set, darfodet, med Cigar i Mundens
Ansigtet var meget msttladem og"
vi gættede paa en Blanding af Kar- !
rather vg Regen l
Ansigtstrættene var langtfra ildeH
men Mittei, det glemmer jeg aldrig,l
del var baade vildt vg lmnstt. l
»Gut-dag, Gen-kleinem« hilste den
ftetnimede, cg tog til Hatten. «Sej
let snatt?«
»Tror det,« svarede vi·
»Fin Last? hel«
Vi fvarede itte, men maalte hanc.·
Uden at cknse vor Uhøflighed
spurgte han igen ,,Rom og Tobat?«
Det lod til. han havde god Rede
paa os.
»Jerntratn,« oplyste Harry og be
tragtede sine Male.
»Jetntram; ah! jahaZ jaha!« sag
de den fremmede, idet han liaespni
tattede for Underretningen
- J det samme kom Kaptajnen
Han saa alvorlig ud.
»Jeg fynes itte om dette her«
sagde han, ,,Llnterpladsen her et
dyb svm en Afgrund, da Brandiu
gen er i Stand til at tnuse Far
tøjei. om det skulde blive Uvejr. Ia
tometret falder nemlig voldsomt,
som det jo ellers aldtig plejer paa
denne AarstidL Jeg ved, der er en
ptaegtig lille Halm paa Notdsiden af
Den, men jeg dristet mig itte til at
gaa ind uden Lods —- og Lods er her
its-«
.,Lods,« faldt den fvensmede ham
i Talen, »der et en.«
«Jaf-aa,« fvarede Kaptajnen mun
tert, »Mit-er J Farvandet vmtring
Heut«
»Hm jeg ten-der Flali«
Kaptajnen faa fotftende paa Man
den, sein om Tonen i hans Svar
havde betttt W ubehageltgt. Men
Omiotgen for Farthet sit Ovettaget,
pg nosie Minuttet est-er var det af
giptt, at den fremmede stulde lodle
vi.
J dette Øjeblit gik en Mund in
defmØenfvtbips,vi saa hant
sptlnge i en Band og w Mee.
VotLodilovedeatvcteved Far
Uet pm en Zweit-tin hatt hat-de
first lidt at Als-ne i Dank-, men W
not felv bis-Mk sis nd til Stil-et.
Da U tot-de Kaptajnen ad, torn
vi forbi en engelft Krydfet. Vi sa:
IFoltcne ombcrd gøxe tlat til at scj!(.
Z To Vor Lkds var fu«-Netz g;k:d
Ivi es cxfaa sejltlar, Epillet gi
rundt, Anteret biev onntct op, o:
snart udbtedte »Tropefuglcn« fzne
hvide Vinger, der fnntes magtesløse
i den stille, trytkende Luft.
En Luftning fra Nord-Ist satte
dog lidt Fart 7 os. Lidt senere hat-re
vi Binden fra Oft og sit nu ket god
Fakt. Saa sttlnede det as igetL sog
Stonnerten laa og plastede. En Od«
de af Len havde sijult Havnen for
os, men ude over Odden kunde vi se
Kvydserens Stor- og Fortsp.
Da Lodsen entrede op i Stowan
tet, saa jeg, at en Revolver ftak frem
under hans Kavaj.
Paa engana Var Solstinnet dorte,
mens en underlig meister Sty
"bante fteg op over Horifonten i Syd
vest Knptajnen sendte et Var Mond
ben at bjerae Raafejlet paa Fottes
matten, medens samtidig Klnveren
baledes ind. Vejeet lod dog endnn
en Stand vente vna sig, men samtis
dig med Mørket brød det los-.
Straldene lød uafbrudt, ildevarsi
ltende, dumpe, men man ænsede dem
inew-pe, saa blendet, fotvitret, ja li
Haesom lamslaaet følte man sig ved
V7ttningen as de uophsrlia, flam
;mmde, gnistrende Lyn. Luften over
cg omkring en var fom et Jldhav.
Et sandt trospift Uvejr Var det, end
itte de nætmeste Ting kunde man
have Rede Paa. Saa endelig tom
Regnen s—- ikte i Strom-kne, nej i
Skyfakd, og efter Regnen tog Orka
lnen fat i Stsd paa Stsd
Vor staktels »Tropefugl« duttede
IREltngen i Vandet. det var. som den
Edilde fynte med det samme, men
lfpludselig nejfte »den sig attet, og nu
jugean sprang den mere over end
Lgennem Spernr.
L Dei var tæt MIM omtring os,
lmen i Ists-riet tunde vi se fosfoetaw
Hdede Stumkamme stige frem her og
det, lyse op og sluttes·
« Vi havde sasmlet os ved Luvartg
Rcelkng — i Stilhed beredte vi ok
vaa det verste.
En Mand og Lodsen stod tilrors,
og bagved dem tnnde jeg liqe stimte
Kaptajnen on Stnrmand Peters. As
og til flyttede Kaptajnen sig nogte
Stridt - men Stnvmanden bleo
stadig staaende lige ved Lodsen·
»Es eftek, om det itte er en Lan
terne der aater ude,« sagde Fiaptajs
nen og rattc mig Kittekten.« Jen fau
o·a saa.
»Ist tan liae san aodt være Jok
forsiin som Lanterne,« mente jeg.
Oktanen drog sig mere mod Nord
vest, og Vor Redning betsoede pac,
cm tonnerten tunde holde sia sa
lænae Paa ret Kol, til Vi kom højere
Vp om Zen, faa det tunde lntkes og
at snmtte intd i Hahnen.
,,Ttopefug«l'en« var et lille Stib
af bedfte Sort, men stete det, at blot
et af Gasselsejtene strog ned, da var
der ingen Redningt Sac- blev vi
uhjcelpelig deevet intd paa Land.
Medens Lyetene lyfte op. havde -.i
set Dominicas veeldige Klippeformw
tioner Mge os som Swgelfer. Kam
vt dem for net, da vidste vi, hvad der
ventede os. Dei-for spejdede vi Eng
steltgt eftet det Fens, der stulde vife
os Mdlsbet
Nu endelig opdagedes et starpt
W inde fta Kyftew »Ihr-L Ih
tet!« raubte vi WITH
«J«a,« rathe Msen endnu htjere.
»Er det JOHN bitte jeg Styx
manden med haanlig Tomfald made
ind i Øtet paa Lodsen. Sparet
biete jeg tktr. Kun nogte koste Kom
nmsndoord fra Kaptajnen og »Ja-pe
fuglen« for som en Furte tnd t W
ket med Kurs Use mod Land.
Vt aandede ncsten Ette, men tentte
skun paa den freuten-de Mund ved
zRoteL der hat-de sei alle i sin Dann-d
! List heb mit Øke hstte jeg Stipe
III. I. Icsksskllc cis-,
er den eneste standinaviske Lægeansmlt i Amerik
fom gjør Behandling og kur as Ironier og priva«
Sygdomme til specielt Fug og brcuvujlcrmed noli-e
og danske Patientek vaa derei- egct Zprog.
Private og nervøse Stmdomme
WW-m
fstasthgede of Ungdvme Ubsfindi h(d(r, m: nturljge Bauer med alle dereg
forfærdelige Folger, sausom Stank-elfe, ch cs LiiiikiasL uffikket til For
tetuillg, Nykcs vg Vkl chgdvmmih sch Rim, o f v behanle hurtigt,
vmsorgsfuldt billigt Oq i dnbeste Tausheo med sikre km miilbarlige Midler,
ukjendte af andre, lieivxkrcnde Argen Medicin« senkt-« ovekalt.
Ungdommcns Runda-very
WMD
en as as uoaivct sog paa IN -idek, on1!.. - L-« Links- fscmmelsgi
hebe-, Ida-enorm For-solch met-km stand oq sum-Im
e citat Zug omme oq vere- zst » oft-» og durch-k
rsq end-set tut-I aus« Sonst-»O sit kniest-s cis-staunt
entwer. ists Is- ·«Issnm-« « si km made- nosdwusiit
Or. It. seien-ers co. 80 Dearboru st» D 9- Eh eas
An »Um Ists
- stt sstt IM shel tat Iyq «- k
Hi m .. es , M ssistsone Rsnmlsna
H- I m - ssd Grin, Jesuite
. I .- L« u elle- M rsin oa the-klatsc
mnk Eh contain-en WkssissscentQ Isa
«e- euer ten-Ie- If
s uns-« wen-II cy» know-Oh lustig-.
mandens Stemme: ,,S-pting ned ef
tcr Inin Revvlvek.«
Faa Zetundet efter havde han
Vaabnet.
Lnsstæret ftvd ubevægeligt der for
ude i det uigennemtrwngelige Marte.
Alt laa ligefom paa en Lur under de
tunge Stymasfer over vme Hoveder.
Dei var umulkgt at visde, hvor langt
vi var fta Land, men der var intct
at gere, kun lade staa til. Da lsd
et Raab fra en as Mandstabett
,,Bra-«nsdingen!« Et vældigt Sind
nede fra, oa vi blev alle iaftede am
tnld; Forftavnen lsftedes Here Fod
vp — for saa strats efter at hugge
sia fast, som am den i et Kampetaa
vilde vætae sig mod Soernes vilde
«3tormlød. —- Gennem Stottnen her
tes et Skriqr »Lodsen!« —- En rød
ledstraale ssar gennem Mist-let oa
Knalsdet af et Sind lød aennem
Stormens Braa. Mod en Lvsnina
af Himlen saa jeq Styggen af en
Mond ligesom glide hen lanas Rek
·lingen, svm oIn han vilde singte eller
"aemme sig, men saa blev Dallet op
Flnft af Glimtet af et andet Stud, oa
«ieg faa Stngaen paa Nalinaen falde
lsamtnen og fotsvinde udovet. Dei
svat Stykmand Peters, som stsd dette
Stud.
Fartsjet var dsdsdpmt, men vi
havde Lövet at redde. Ssetne spo
;lede Dosten men vi holsdt vs fast paa
Bkagei. Otlanen gik Konwasfet
haslvt rundt og holdt faa ganste platt
Ifelig op· Studen holdt, men Dtden
lutede paa os fra alle Stdn-.
Stille ventede vi og haabede pas
DoggtUeL
Paa en Gang hstte vi Aaresiaa
lige ved Furt-jet. Kaptajnen Mede
sig nd over Relingem men nu var
Idet ganste stille. Lidt after hortes
Aareslagene fra den anden Side.
Kaptajnen fnnteg nu at stimte nogle
bemankede Baade, han raabte dem
an. —— cvaret Var —— en Kung der
for liae fcrbi hanc- Ansigt
,,Vraaplnndker!« raabte han« » tax
ined Revolverne.« Dei var tde
ligt bank- Hensigt at blkve bott ft
Baaden, for der sandte-s tun 2 Einbe
vaasben om Bord, Kaptajnens on
,Styrmandeng. - - Men Bawrene for ’
vaandt lndløst. I
, Endelia beanndte det at dageg. »
Vers der ferste rede Danng saas førsti
)Dominikas høfe Fieldtoppe -—- Ja
Idernckst den engelske Rtydfer, der:
Ylangsonn stnrede ben imosd os.
Jnden Juledagene var for-di havde
man grebet en Bande længe efterspgtc
Bunditter, der havde siaaet sig neb
paa Den i den Hensigt at Annerl
Vrag. Deres Auf-ter, vor Lods,
var nylig stuppen ud af Fængslet.
Han bkev studt af vor Styrmand lige
eftet det Stud, han havde assytet ssom
Signal til de andre Banbitter, dem.
der ogsaa havde tendt falssi Fyr for
at lotte os i Iclden
At vi alligevel blev reddede, var
en Folge af, at htn Mund —- en
Lodö ftsa Den —- i det Müh han
gis fowi tnde paa Laien, havde
tendt Banditten og anet Ukaad.
han bavde saia faaet Wetenz
Mtajn til at ssge eftet os.
»st. FU«
Hedegaarden.
Ei Virtelighedsbillede af Ernst Trier.
Warens Batndomshjem var en
Gaard paa de jydste Heder. Jlle
langt fra den ljb »der en lille Au forbi
med Enge paa begge Sidet, og det
hjakp Opdytkningen af hebetne met
mesi ved Saat-dem J den-des Born
dom var det bog endnu tun en lille
Plet, der var opdyrket. Gaarden laa
hsjt med fri Udsigt til alle Sider.
Milevidt saa’ man Ud over de msørke
Heder. Langt ude kransedes Ermä
lredsen af Hofe og Volkes-.
Sckille gled Livet den unsder hendes
Opvcefstx ensformigst raubt Dagene
Vsnter iog Sommer. Yderst sjceldent
faa’ man en Fremmed, mest kun, naat
.der kom en for at købe cheg.
En saadan Handeksmand var
Sans. Han var født langt borte
ssfee paa, var una, kraftig og smuk
Ha ban fstFe Gang kom vertil. Se
sseee km ban- Here Gange igem o-«
Um Men han pg Waren ovde Renne
Hun var en alverlig, stille Pkge oo
:ci"e.ig wrt Hun talte til ham nd
H xg om jin etc-, og da lunde Hans
blire helt beweget derved En Dag
I:«ødtes de are paa Heden syd for
Vlaen og sit talt saa lxænge samtnen
srm aldrig for-. Da talte hun megez
"r"ed ham om den store Ensomhed
der ude og det enssormtge strenge Ar
bejde, der vedholdensde stulde gøres,
om Gaarden stulde blive til noget.
sKunde han sinde sia i at bo og bygae
tek da taae Del I alt -dette? Hun bad
bam saa bonlin tcenle over alt dette,
set de gav hinanden deres Ja ved
Brudestamsmelen, og han sagde, at
med hensde lunde han alt, og han
mente det wrlig og godt.
Saa dode hendes Faden De to
slvttede da sammen og sil Saat-den
Hendes Moder blev hos dem.
Negle Aar randt ben i st·lle Lylte.
Gn Søn da en Datter sit de og ester
flere Aars Forlesb atter en Son. Det
rsar i de Aar, at tsngvandinqerne der
ude beanndte. Da kam der rigtia
Furt i Artsejdet, oa Hang tog dygs
list filt.
Men saa tom den Ttd, hvor det
klev ham for tranat derudr. Laren
starrte-de det og varede denn ad. Hun
mindede bam om, bdad ban bavde le
Uet bende, da de sad der ude paa He
den, altid at dele med hende saavel
Ztilheden som Arbejdet paa Gam
den. Men han svarede, at det netop
dar for den-Z Styld, at han ikke havde
No paa sig. »Du tan jo dog se,«
sagde han til hende, ,,at det er Dristss
tcwital di sattes. «
Saa drog han atter ud som Han
delsmand for at stasse den.
Fra den Tid syntes Karm, at
hun havde mistet sin Mand. Der
for en Slræl igennem hende, da hun
meertede, at Hans ofte ille undgit de
starrte Dritte paa de lange Reisen
Og Aarene git. Saa var det en
Gang vsd Vintertide, at han endelig
atter vilde ud. Vejret var strengt,
og han var ikte rast,rnen Stilheden
spaa Gaarden lunde han ikle holde ud.
Karen trnglede ham om at blive
hjemmex han vilde dog itte. Men saa
i det samme blev han voldsorn syg.
Fra Sygelejet rejste han sig aldrig
merk, da da fit Karen ham igen.
Zaa talte de atter samtnen sont i den
Isid, da de førft blev lemdt. Hun
kalte nd as og om fm Tro, og han
dlev saa sckrt bevæaet deroed. Tids
liat Da sent var hun Im han1. Der
car en underlig stille Fred udbredt
ever Gaardem da saa lom til sidst
den Dag, da han luttede sit Die i
Toben
Narrn sad laenae og gtæd oesd band
Eig, oa aldrig senere sortalte hun om
bang ssdste Tid, uden at Taarerne
nndt ever hendeiz Linden Men
sitter var hun under alt dette paa,
at det dar godt, at han forholdgvig i
saa ung enAlder var taldt hersta«
oq at Gud Fader havde gjort det»
godt dewed for dem, sor ellers var
Hans bleden borte i Verdenstums
melen
Atter randtDagene ensformig hen
med det vante Arbejde, der udholden
de slulde posses, og imens blev den
ckldste Ssn helt volsen vg kunde not
ttl Moderenö Glcede snart styre det
bele.
Men samtng dkrmed votsedb i
bom de starrte Længsler ester at kom
me ud Der dlev hmn ligesom saa
indesteengt der himme. hart var:
nieset Veso-net gtl med nsange Fremd
tidsplaner og syntes han maatte udJ
for at leere noget; himme dlev det
ingen Trug til ellerö. Moder-en mente,
bun lunde tkle undveetre hat-n. spor
;ledes siulde det gaa med Gaarden,
Inaar han ikle vtlde hielpe hende med
at bei-de den! Men han paastad, at
netop for den« Styld miaiatte hau
ad, for at leere at drive den bedre
seen-. Enden paa det blev da, at
han reiste paa W langt dorte, og
blev lcnge dorte. For Karen var
det i den Tib, san hat-de hun mistet
Dam.
Da han saa entdeltg Tom hieni, var
han spa
Qtter hat-de Karen en syg at
passe der -kyjem-me, og da var det, sont
hun havde saaet stn Ssn tgen. Hast
lunde tkle sinde sia i, at hun gil Vort.
DIren fra Sovelammeret til Kitte
net maatte altid staa andern naar
kmn arbeidede der, sor at han alttd
lunde have hende at tasle med. Des
blev et lanat Snaeleie. Oste vaa
Daaen talsdte ban vaa bende oa havde
da ttt meaet at sortalle otn sine man(
se state Mauer oa Falte DrMe
Forbavset lnttsde lmn M. Men hats
maestte Man fort-ekle W weget om
Hans Feder ca den Std, da de mid
Urbeids Sho
Msdet Fortunens sperielle grav. Dgiau Mitmens
Timmetmandkns og andre Arbeidsmasud sont behuoer
smle govt sokarbetdcde Sto
Ttlvirict af det liebste Docklasder Tom Wut-S for dvtte Rath og
tykke sei-Je Zank-L De blmrr Mc haarhc ksllcr trank-den Under nlmmdeliq
Vorklage-lit- Exmkg est» Mauer Sko ozx se einst om Vnrcnmsrtct er paa
Saaten.
Som Zondagiz ellck Drei-z Sko, bricq «.8·)onnrbilt« for Mcrnd.
F. MAYIER BOOT G sHOE CO.
MILWAUKEE. Wls.
QA
tes første Gang der ude paa Hedein
sAlletgladeft var han deg, naar hun
tolle ud af sin Tro paa Jesus Kri
stuLs. Da ftkaalede ret hans Øjne.
Tit sidst udaandede han i hendes
Arme.
« Hun bat sin Sorg stille; dybt
kbvjede hnn sig i sin Tto og Ben:
Gud Fadeks Villie sie! Ja, det var
hun vis paa, at det var gebt, at
.Ssnnen saa ung var bit-, for ellerö
Jvar han bleven reven hen af sine stot
TPlaner og til sidsi gaaet til Grunde
der ude i Vetdenstummelen.
Nu, eftek at Datteken er bleven
gift, lever hun ene paa Gaatden med
Oben yngste Son, der tet et en heilig,
hastige ung Karl, og saa med den
gamle Moder, der nu gaar i Born
dotn. Hun vil ille tw, at Tiden ex
gaaet og Heden dytlet op.
Dei et soc-et for Sonnet at holde
Sttlhed ud. Til Tiden san han sei
san sbsnlig paa sin Moden »Du vit(
Eva itte reife fra mig« —- sigek hun
sha. Og han tan itte bete det over
sit Hiette at sige heade, hvot saace
han langes ud.
Dagene tindet enesfotmigt heu.
kOfle san man se ham staa udensoks
Waarden og se langt ud. Milevidt
Her man over de nu opdyrlede Hedek.
I
Der liqqer en Aruns af Hofe vg Bak
fer i Svnskredsen, de synes ligefom
at strenge for hanc til alle Tiber
»Dans!e1en« udkommer hvek Tas
dog og Frebag og kostet tun BLJH
DURCH
Feka Fika »
anL frusnsn Lake « J
:1ii-.«1·Ior Esld ni Enlq chqt Urle
Zum-tut Ojud mmlttctgnrakktr.sres.
Hmu mer PUS tl
T. (5.t)rtstomrfon,
Its Et. Eroix Ave» Duluth, Minn.
citat-s for svage Mantis
swa- sssu ten
oee mais-u ssm i vm
Dr It svekteke vnksjek ey steckt-sc selt
s- las-»Die dem sue States-, bvok de e
n entste. sen-let vl enhver. soc-I »so e
kle-Ul. et sc Cis-e holt-- Idee-tut mis- c
Uft lot sodtssetew
jene et et sahst Tllhml sc It solicit sit
Is. send its-en Pest-; set ist-di holte- s
tumlis en Ums-.
Its-Ils- ve Usstkskh et Erst o sed
slmh Its-Ils- os new-I. tut mlst Uns
flomsseos cis-de o- bllvkk tot titili III-I
sqh Uelet Do If syst-neuen its-Its s Rot
ctk elspo blodtwsestlonek os et tret si
o use eme miet- Nyue c- Iss De
Ist-se hethk et sea se du«-e ice-sey stoc
m bel.
It ves. sc De vil bit-e helbkedet os sa
hst-l- vmi dsue txt unsre Cz sssledcs vix
Ilsve erst-net lot von Ittv lllsse mit-ts
fi mem- anop hvsc ritt k· melo- e
tssNoivn o Achse-se mstl mit-Ich- us
Uns vil d vk somit Imn stoss
IIRSBY sPEclAL TY. c0.,
» M A Isido- sss.. Jersey city. N- Y.
Alter-Materin - -
og andre Kunst-anheim fo- psnkætvy
Btomstek fast Statistis- sql IIer
Steuer sit-» udfm imuit es di Ist. sh
fte og flucste impoktekede Jan-eh CM
Eos-m es sammt muss-I sen-m - ·
Bestillingkk modmses pu Tigninset b
ten-Immer sto. H« JF Use N«
II. stets-II com-ev Zins-. loss
Roger er i Weien.
Lnu Ists-tin mmmu bit Hi lldse«(-11bc viscr du.
l«.s---tu -'t ««,l «:«?-’t(«.1,«11-«ht«-1r(l««:l)m
mun-, nun l-« u-! usw« »u! Noth um duscitsrigu
Dr. pctcr’s
Kuråko,
Im inth Ic-: mli snn U« ·;
btg godk. Ten unier Utsdct innnths - in · i ( es lux « » n!«s «
' II sii «.«.:-7!s"
det garnic, velpmoede Unsnxiddel
Kraft vrb at ltggr pon Esuwlprtksrnw .s;-sslbu. »Ah-much Un
Agentek ellec can etholviss im .?(abcs.kaittesi,
DR. PSTSR FAHRNEY.
III-tu So. floyao Ave. cttchOO. ZU»
Diana-r
og Graus-.
Nun giv mig sales
ning til at give Op
tugmnget enge-umso
»Unser og Betatin s
vilkaat, og man at
finde, at ingen hat
bedre Vetinqelfek at
iilbode. Oplys statt
De sskivey hoch De
tust-h
Many ellet VII-L
THE
ICKTU IMIN
AUSlc NOUSQ
Oskl Lin-has. MU
M Nicollet Ave.
lass-wild Hin-.
Pelsværk købes.
Yl lizln l««l;tl(« (l·« lmthslr l"I·l
swr l«-rili Vl splv lsmr (l(-l. Yl
.s--«t-l;I-·r(lireslxt(«lll anrlirlsgpnq
gen-« In u« is uslkilrnlxlss Fili
:Ilt«l' l :1ll(« ertlpnulislts («r Vl
ist«-M til nt Hisllp wir-« Varu
ttl li«j(-.—l(s )l·-nli(—(l:-prl.— Im«
dst Zlnrlinl ln«--r l«Jl-l(-t«-I««»U
Hslesn til ruhn-r lisl isr Hund-l
Sasnil «l(-rl·(-r llcsresi l«(-l.-"v««rl(
uzz llynnkklnsl til »H. llvis l)(·
vil hin-(- dsn hojeste Pris cg reel
Zehandljng« Alles l«·()r.-««n(lt«l
gis-· lmltlws :«l.-(«l-(ilf. lnsltil De
lmr Umllwmlt wir Alrcsgnlng;
ist-den ilckcs tillnkclsstillenile
rclnrnpnss skj-I(l·-n(- ji«-s lkur
lange-»lis. PIIV 08 Ul? Osekbcs
viel-· Torblndslscr sue-Los over
alt
Um. V. CRAESER co
27s31 so. clinton st» Rocke-ten N.Y.
«- lI JEIELII
Feind-sue Uhr
W esslttst..6.ussg.d.2
e. is . Io
Its-Um
Ihn- aum es i
III
v t ten
-:-·.I.ss-:.«Jkssk-ss
sen III- u rot pi
Is sei-Dust l et su- Ml lss til
u usw«-se et dvls claim tems-w esse-l
I II mittletmet Mes si.
se Inst- sas delsuw Mut-e
m tism k« ones Ism- »so-mess- e- ist-il
Mc iud- emtei »W
Isr i seh ethvmv k.
III- IIIII UND-I ——·—
—.· « W- .
