L l
Joeden en Klædning, sont passer til
hvet Syndey som git bort, men tom
hjem. Den hedder Snndeknes
Forladels e.
End-m eet vil jeg nakvne, nemlig
det delsignede Ord, sont bliver sagt
til Konfirmandem Den treenigc
Gad, sont forduni antog din
iom ftt Born osv. Hvilten
Wdsigelse, om vi siden stulsde wins
ges til at sige til disse samme Men
netsteu Nu hat Herren fortrudt det
og gjort sin Antagelse til intet. Nei,
priset være Herren, vi lan sige: Gan
, tilbage sog alt stal være vel. P. J.
draget Ordet frem sra Jesus-, at det
er Aand og Liv. Ja er der nogen i
vor Tid, der hnr holdt paa dette, tør
ieg not fige, da er dct V. Bett. Der
c. for lunde han sige til de heje ·f,)errer,
som villde vrage i det: »Paa Knce
for Bibelen«, og jeg lunde ncesten sp
le Trang til at give P. J. et Rand,
foin feg er silter paa, om han fulgte
det, vitde han faa Stadfceftelfe just
af dette: Gør en Reise til Danmari
kg gaa lige ind iblandt de heilige on
bliv der en Tib. Jeg tan i nogen
Maade taste af tsrfaritig, og jeg er
endnn itte blevet fcerdig med at sige
Herren Tat derfor. Jeg hak ogsan
fiaaet ien norst Esnnode Mich-, men»
det er en Del locngere Tid siden end»
de ZU Aar, som J. bar fulgt den litt
tlyerste Kitte, san det tan jo Vcere an-;
der-lede«3. Jeg iiiærlede itte noget til,
at det var Aand sog Liv der. thi naar
der er dette, da maa det jo gøre Men
nesiet levende, og Jesus ftger jo« at
twor det tonnner ind, der flyder le
vende Strsnnne ud. P. J. ncevner
det iorfærdelige i Bectg Leere, ut
Menneilet gaar fortabt med den hel
lige Natur i fig. Jeg vil ilte sige
noget oni den hellige Natur, men det
forfærdeligste for det Menneste, sont
gaar fortabt, er dog vist dette, at det
faar se, at Gudg Naades Arme har
været wdstratt til det igennem Livet
Hatt tue-over titte noget oin det red
somme i at gaa fortabi med de flere
Genfsdelser. Jeg siger stete; thi er
der bo, saa tan der jo godt viere stere.
Han nævner jo Paulus, naar han
siger til Galaterne: Mine Born, soin
jeg atter foder med Srnerte osv.
Stal disse Ord lcere og om Gean
delfen, da er det itte godt at vide,
hvor vi stal standse, nien jeg toin til
at trente paa, de flefte Mennesler har
jo tun een Genfødelseslckre af en
Præst eller Professor-. Herren fit
( aldrig tært dem det, fordi Guds
« Ord blev tagt Pan Hylden Jeg tør
not sige, jeg læste det itte as Mennes
ster, det lød faa nnderligt for inine
Drem da jeg stod i Forbindelse med
den notfle Wirte, naar det iom freut
orn de to Gent-delikt Jeg bad til
Herren og grundede paa hans Ord
og sit hvile. Og er det et eller andet
Menweske, ængitet afczyndem som lck
tes dette, da lces over igen, hvad vi bes
gyndte med, ogHerren vil stænteHvile.
Naar jeg faa stren, var det langt fra
min Tause, at gøre det i Fort-tadel
se med dette. Jeg trentte, naar dei
var frenmie ipaa Aar-Zinsbet, at det
We var itte at tage noget Hen
iyn til disfe Domme. Men da det
te koni, var der en R-sst, som sagde:
tal og ti itie. Saa strev jeg itte
for at overbevise P. J. eller den
nor-sie Symde det, hat jeg haft An
ledning til at leere i de omtring ved
35 Aar-, jeg hat haft Kendsiab til
den. at viere tfvr ringe til. Muatte
beeren togge sit Ord, sont er Wand
og Liv, niere ind i vö, sorn sit Rande
til at tro vore Stint-ers Forladelse,
iaa de lebende Strsmme wette finde
nd til de mange as wre Landsmann
fern er W iOsverteædelter og Stin
der. Maatte vi were komme til Kor
feti Irre med bliebe Kna, som vi saa
ofte blev mindet mn ak en Brot-eh
sont bestgte sos fka Danmart for
Aue siden, Da vil Daten Velsigne os
spnt Sternwald
Og maatte det bog ogiaa komme
til at tendes i den nvrste Synode,
M nt det er Aarid og Liv. Da vilde det
Hsjfjældöpræsten.
Olf Jngeiborg Maria Sirt. Denne
Vers-nie og megetomtalte Bog saas
i Danksip Publishing Houfe for 50c.
192 Sidet i Ostnstag.
kaende Dag.
Af Mathilda Malling. En histo
rist Roman fra Frihedstkigen i Ame
rida· En meget interessant Bog.
256 Sider i Omstaq. Pth 60c.
DAlett PUDLISMNO HOUSE
s ; I BLAIkp bit-· R ; - ;
I I
titke gaa sont en twende Notst Mund
’fortalte mig for Aar tilbage (han var
nemlig lige klommen fra Norge og
,vtlde gerne finde Guds Folt) han
lhat-de spurgt Ptæsten vm der var no
»gen troende Mennester. Præften spa
kede, det vesds jeg ilke, men det maa
»der vel verre, da jeg nu mange Aar
hat forlyndt den rene Leere for disfe
Mennefter. Korn-mer vi paa en Plads,
da vil vi snart være llat over, om
sMennesiene der er døbe eller levende
naturligt talt. Det passet bog vist
i nogen Mdaade ogfaa aandeligt. Lad
faa P. Jolyansen tale og strive om os,
at vi leerer ikte en Synders Ret
fævdiggørclse af Naade alene, jeg ved
intet andet til Salighed og det stam
met jeg Paa til hvcr Dag, og dersor
vil jeg slutte med et Par Vers af en
af Inine Yngltngsange:
Af Nun-de er jeg, det jeg er,
En af vor Herres smaa
Og Bruder til det Born saa kam »
Sosm shist i Kryben lau. -
Af Rande er jeg frelst og fri
Ved Lamments Blod saa tod, .
Mig Mordetenglen gaar fovtji (
Hvor er bog Naaden fod.
O lær mig Jesus, Mester leer,
Ja lige til min Grav,
At leve, aande, fvømme her
J ldette Naadehav.
P. C la u fe n.
zeikkeu og dct focialc
Spotgsmaai.
Foredrag as Professor H a r a ld
We stergaa rw d.24.Nov.190-1.
Ufftcr Talereng Manuflript).
(Fortsat.)
Men medens det saaledes er visi, at
Krislendommeng Maal ille var at
crndre det beftaaende botgerligeSaxn
fund, men at hjcelpe Syndere til Sa
lighed, san er det bog lige faa visi,
at han, der bat sagt, at han vil gøke
alle Ting ny, satte Tanter ind i Ver
ren, der genncmsyrede hele Datldenc
Zamfund.
Naar Jesus bestandig under sin
Færd paa Jorden gil ud paa at lin·
dre Menneslerg Lidelsek, naar han
hclbredle fyge, naar han havbe en
Jndsamling til fattige, vg naak han
alter og atter indsicerpede sme Ti
sciple, at de flulde drage Omforg for
alle lidcnde Mennesier, saa stemmek
det you-sie med de Kristneg Farb
Alle Vlrter af Barmhjertighedsger
ninger blev sat i Gang, Omsorg for
tsnler Dg Bern, for flkøbelige on
sum-, for fattiqe og nødlidende. Lg
ziristendonnueng Sejrsaang igennekn
det store Romerrige frembragte en
hel m) Opfattelfe af Arbejdet Den
Fordom blev undetgravet, at det er
Leu Zlam at paatage sig legemlsigt
«erbejde. Dei bliver tvcertimod en
jÆre at arbejde med egne Handel-,
Isaaledes fom Paulus gjorde det. Kri
jilendommen adlede altsaa Arbeit-L
; Kristendommen vendte Øjnene op
kad til den lvende Gub, fom er alle
IMennesters Faden og den naturlige
JFIlge var detaf, at alle disse Mensnei
Islek i de Krislnes Øjne maatte sta
fom Brsdre, det være nu Slavet ellet
»sei. Denne Gut-, i hvem vi levet og
rotes og eke, ham er det, som hvem
Paulus siget lil Atheniensetne, at han
hat gjokt, at alMenneslensSlægt bot
paa hele Jotdens Krebs af eet Blov.
Og der kan ille viere nagen Tvivl
am, at naat Slavetnes tidligete rett
lsse Stilling lisdt eftet llidt for-bebte
des, faa at Lovglvulngen endog li
gefrem tog dem under sin Gewinle
saa bat de steile Wighedet en stor
Andel beri.
J Menighedens Skfd var-« Slaven
lige faa god fom den fei; han lunbe
f. Els. blive Brust. Bes stn Moll-m
lomsl hae Kirlen stlleri sinkt-met man
ge Skaver Ins-d Mishandling eef be
tes Herren og Ihat ofte, hvot Lejlkxp
heb gaves, ksbt Slaver sri.
Slsnt de Kristne vedblivende inb
okdnede sig under det besinnende
Samsfunds Love, vg sksnt intet for
btd dem selv at holde Slaver, saa
sit bog hele Dissens Stilllng over for
Slaveene en vidtmllende Betyvnina
Men det var ille blot Slaverict
og hele Atbejdets Ordning, der fau
ledes lom under Kristendommethl
Pa«avirlning. W?"ffendommen areb
insd i felve Facnilielivet: LEqiesiabels
Renhed bævdedes sorn en Grundstei
Mng, Batnemokd og Udsættelfe af
Born belMdes.
PMB Saltet ille bar mästet sit
Kraft, mvn Kristendommen da illi
F 1
—
ogsaa i vore Dage ftulde tunne gen
nentsyrie alle de mange Nydannelset
i Samfundet, sont er et Scertende4
Tor Nutidem siulde Kirten itte ogsaa
i vore Dage tunne faa Jndflydelfel
poa Bessvarelfen af de Spørgs«maal,
der ligger for, selv om den file gaar
ud paa at opst-Elle noget socialt Pro
gram
Meget ser anderledes ud i Beiden
nu end dengang. Opgaver, som den
gang tyngede Mennesieslægten, er nuv
længst leiste Ser det ringeste Sam
fundsmedlem nyder i den moderne
Stat enAgtelse og en Reiåbeftyttelse,
scm var ulendt i hine Tiber. Fattig
plejen er ordnet, Hospitaler og Stif
telser af alle Arter sindes i Mængde.
Men paa den anden Side komtner
der under de voldsomme Forstydnsin
ger, som er et Jærlende for vore
Dage, Edelig nye Opgaver op, og det
gcelder oin at have et Øje paa hver
Finger, for at itte ny Uret og nye
Lidelser ftal træde i de gruan Sted.
Havde Oldtiden Slaoeriet at tcenipe
med, saa har vi Arbejdsløsheden og
helc den Miagsefattigdom sont er en
Frugt af den moderne Kulturs rige:
sie B.lomsters, Storinduftriens glim
tende lldvitlinx1.
Dei gcelder da oni itke at hilde siq
i den Tro, at vore Forfcedre hat løst
den Samfundsopgave, der stulde lo
fe5, og at nach det var gjori, tunde
de sidde nied Hasnsderne i Siedet,
uden at behøoe at tage fat paa nye
Opgnoer.
Det gcelder om at hæoe Blittet op
til hasti, der vil gøre alle Ting nn.
og bede ham at hjælpe og til at have
det samme Zindelag, som de førsie
Kriftne, og til at vcrre nsoget for dem,
som er det moderne Sanifnnngted
beru.
Dei har itte inanglet paa Bestra
velser fra littelsjg Side for at gribe
into i diese Forhold Dei gcelder ilte
mindst i de latolfte Lande, underti
den endog i en saa stcertl tilspidset
Form, at den, der herer Ined til den
tatolftesiirte, samtidig betragtes ssom
indrullet i et politist Parti, fault-des
som Tilsfcrldet er i Belgien.
Zom et af de interessanteste For
sog paa at ooe Jndflydelse paa det
»sociale Spørggmaai. lsan anspcm
jPavc Leo den 13·H hemmte Encyllila
af 15. Mai 1891, hvori han hævder
det sont Statens Otpgave at fremme
Almenvelletx dette bevor atter paa,
bvorledes Tilstanden er i den talrige
,ste, uundvcerligste Klasse, den, sont
niest trænger tTl Bestyttelse, neniliq
tArbejdernr.
Bisse-:- nnturlige Menneslerettiqs
leeder trues under de moderne indu
Fstrielle Fortyold, oa derfor irr-enger
Ltlnbejderen til Statens Bestyttelsc.
lDei gælder om at ftaffe Arbejderne
Ssondagshoile og begrænfe den dag
"lige Arbej"dstid, at forbyde eller ind.
strænte ttvinderg og Verns Arbejde,
at sorge for de bygiejnisie Forhold,j
ja ensdogfaa maafle at gribe ind i
Lønningsforholdene. !
Denne Opfattelse af Leo den 13.»
har fundet Gentlang hog mange,
itte nvindft i Vesttystland, hoor den
berømte, i 1877 afdøde Bist-pp Ket
teler i Fovvejen havde sat dybe Spor.
Der fintdes her ftærtt udbredte kri
stelige Akbejderforeninger, snort med
-mete almindelige For-maul; Katolit
terne hat oprettet Ssvewdeforeninger
og Herbei-get for Arbejdere, og de ta
ger Sigte Paa de smaa Lanvbrugeke
og Kreditforhold, de opretter Ar
bejdsanvisningsssvntom, og spget
ved Foredtag og Flyvestrtfter og ved
Folkebillliotelek at utdtbrede social
Oplysning.
Men det tan itke nægtes, at der
lnytter sig en Mangel til alt dette
udasdgaaende Arbeit-. Det begynsder
maaste ssom Kirten5, men efterhaan
den forsiygttigeg dette Ofte mere og
mete, sog det endet Inn altfor let med
at were rent botgerltge Anstalten
Det gcelder itte san sfældent om dis
se Fowntngen at hele Foreningsli
net, dets Selsiabelighed og Fotlystels
fer, hav et fuldstænsdig vetdsligt
Prog. Dei et en Jndvendtng, der
isvrigt med fanrme Grund lan ri
tes «mod tmange af de evangeliste
Arbekderforeningey sont sindeg nd
bredtje i de femme Egne, tdet de ofte
ndvtfer en besynderlig Blawdinq at
Religion og Volttit Denne Blan
ding fandt et karatteriftist Udtryt i
en Festsang, iea entrang berte der
nede, hvor en Sultntngsstrofe i danst
Werscettelte vilde lyde omtrent saa
Wes: ,,Evanaelitke til Beden, tvkte
tndtil Grabens thbth sauledes sinc
de Medlememrne viere. J Bisse
Foreninger vil man hnre velkltngen
I- 1
de Ord om Kætlighed til Guds og
Fckdrealn·d, men til Gengceld vil man
inaasle ikte sinde Ørenlyd, naar det
er Tale om den udødelige Menneske
sjcrls Frelse ved Jesu Bind.
Naar jeg stulde ssvare paa det
SpørgsmaaL hvad vi lcerer af disse
Bestræbelser, saa vilde jeg sige, at
det. som det i denne Sammenhæng
lomsiner an paa, er ikke, hvilke pral
tiste Foranstaltninger der træsseg
sra titlelig sS-si·de, Inen hvad det er
for sen Aand der præger Kirlens
Mænd Det tonitner ikke an Paa,
om der stiftes Former og laves Ram
mer sor et kirkeligt ssocialt Arbejde,
nei, det gcelsder om, at de lidende i
Samsnndet kan vcere visse paa, at
de har Venner iblandt de Kristne,
Vennet, hvis Hierte slaar dnrnit sor
dem, og som med Sandhedslærlighed
uil prøve paa at sorstaa deres Øni
ster og deres Kran. Kristendommen
hat en Evne til at gennemsyre Sams
fundetx saa sandt Jesus Kristus i
Gaar ng i Dag er den samme, ja
til evig Tid, saa sandt vil det kunne
gentage sig nu, om end paa en anden
Maade og under asndsrede For-hold,
lsvad Verden oplevede for 1800 Aar
siden.
Osgsaa i England møder vi en
Rækte mattiste Vestræbelser fra Kir
leng Eide. Men det er gaaet sotn
i Vesltnstland, at hvor digse Bestræ-:
belser er lyttede5, glidcr de let overl
i det rent verdgliae. Dette gcelder"
for Ele manae as de saalaldte »Sei s
tlementg«, blandt de sattige i Stor
bt)ekne, baarne as dannede, unac
Mænd oa lkvinder, undertiden i Til
slutnina tEl et af Universiteterne;
Deltagerne Ved disse Settlements
lever dereg Liv iblandt de sattige,
føqer at lsscelpe dem timeliat og at
ltæve dein til et kwjere Niveau, saa
de lan blioe tilaænaelige for aande
lig Vanvirtnina. J den alminde
lige Beoidsthed vil vistnok ogsaa den
berømte Arbejderhøjskole »Mit-klingt
mens college«, soni i Aar har fejrt
sit 50 Aars Jubilæum, staa som en
verdslig Institution Mange allm
lige Kristne var fra sørst as knist
ted til denne Højsiole, der hat øsvet
en vidtrcekkende Jndflydelse paa Tu
findet as Arbejdete.
Her tan ogsaa nævnes det saakcilds
te Matthæus Gilde, stillet 1877 af
E. T. Headlam, der dengang var
Præst i List-London, og sont var eu
Discipel a«f Maurice og Kingslen.
Denne Forening har dog aldrig op
naaet noget stort Medlemssantal oq
har aldrig spillet noaen Versentlia
Rolle, vistnot for en stor Del paa
Grund af den Ensidiahed, hvormed
den hat tastet sig ind i scerlige poli
tiste SpørgsmaaL alt ester Leder
neLs Standpunkt
En hel Dei størreBetydning har en
anden Sammenslutning, den saakald
te »Chkistian social Union«, der
blandt sine Medleinmer tæller mange
Prcester i den engelste Kitte. Dens
Maal ers at trænge ind i det sociale
Spørgsmaal og at udbrede Kendstab
dertil. Den udgiver et anset natio
nalølonomisl Ti’dsskrist, der er haa
iet as den Grundtanle, at Jesus
Kristus er Samfundets levende Her
re og Kotige, og at Kristendommensi
Sandhed hat Betydning over foki
Nntidens sociale og øtonomisle Van-J
sleligheder. !
i
» En enlelt praktist Foransialtning i
»erbindelse need dette Arbejde stal
have haft megen Jndflydelie i forslel
lige starre Byer, i Retning as at
thaer Samfundsmsovalen, nemlig de
jsaataldte «sair-lists«, Lister over
knætingsdtivendh som overholdet hu
jmane Bestsmtnelser oversor deres
;Undetgi«vne, f. Els. med Hensyn til
JSyevskets Lm vg betes Anbedeag.
»Men Hovethen tutde ligge paa
.et helt andet Punkt, dette at Med
tlemmekne as »Christian socialUnion«
jmed aabent Øje undersøger alle
kSamfundslspIrgsmaaL dtevne stem
iad as Kristi Karlighed, og der kan
;itke svære Tvivl -om, at Foreningen
lhat bidtaget til at udsylde Klosten
jmellem Küsten og de sattige, idet
jmange engelste Priester hat lcett at
»forst-aa Arbejderllassens Ønster og
HKrav og at se smed Deltagelse pasa de
»Lidelser, ssom Fattigdom og Akbejdss
lpöhed sprer med sig. Ogsaa her vi
iserdet sig altsaa, at det ilke er de
Jydre Rammer for et kristelig-socialt
»Arbejde, ssotm dlet komme-: an.paa·
IOg dette viser sogsaa et Studiums as
zselve Iden Bevægelse, der var Forl--l
Jberen for alt dette: den bewmte tri-»
»stelige Socialtsmr.
(Scutteg.) 4
L Esi god Samling
Zusandagtsböger eller Yagbögen
Nu er det paa Tide at tcenke paa at faa en ny Husandagts
Zj bog for det kommende nye Aar. Vi vilde gerne anbefale spl
sl
i gende, sum vi har paa Lager og sender portofrit til de vedføjede
H Priser. Køb en ny Bog for næste Aar og glced eder hver Dag
gis hele Aaret ved Guds Ord.
U. p. Madsrng Dusandqgtgbog
2 Sider Lasning over udvalgie Skrifssieder til hvet Dag iAaiet. Zahlxi
Shirtingsbind Als-MAY i godt Vælskbiud 8180.iSh-ktmgsbind med Gulosnit 2,20.
E Max Bkkiu Eis tiue Saat-am E
til Hin-w ved daglig Husaudagt. Samlet im den stoteSkatkiste, vor gamle
Bibel. Smttkt og iolidt indbunde11s52."7().
Dr. Martin Luthm Ktiflelige Betragtninger
til lwer Tag i Amer. lldvnlgte Siedet of h ng famlede Skkifter. Ovetsqtke as
Pafmt P. H. ’" Ellen 437 Sitten subb. jShntingHvind 81.00, i Vælfkbind 81.20.
i Shiningszbmb med Muldsmt 81 50.
I faas kun i
z DANISH PUBL. HOUSE, Bleir, Nebr.
. .
Prædtkcnfamlmger. ,
DAN lslsl PUBL. HOlTSIL har den slørfte Forsyning ·
- .af Prædikensamlinger sum nogen Bogforretning ejer. Reden
forstaaende Boger faasd kun iI)ANlSI—l PUBL. HOUSE.
-. Dersom Bestillingen sendes til andre, konnner den derfra til os· -
« Det er bedst at skrive direkte til DAMSH Pum« HOUSE —
og faa sendt alle eders Bøgcm :·
»Dr. Martin Luther: Zuldllændig Kirltes og Yltgpollillr.
Fortlarlng over alle Søns og Festdages Enenqelier vq Epistler Ny Ursan
ved Pnnor Vllh Beet med Lnthers Leonet oq 13 Fastepicedtlener samt Lultn
VortrlU 586 og 516store Erden J- fteektt Vælstdiud s4.00.
Andre Missiong yrædilkcnvog.
r skn Poltille over den qmnlc Te’ftrælle. Udvalgte Purdilcner as »Den lud-.
letgnons TedeudeC Samtet oq ndqjvkt of Pastor F. H. zwei-. Med Joror
as Paswr Buh- Oect 516 Adel-. Jndlx tun 61.8·0.
Besen, Sandlxeden og Livct
. En Aargang Pkædjkener af dansle Præstcr. holdt over de nye Teksteri»3nk
MieleS Judtlæumgnak. Samlct og ndglvet af F. Engels-wa Med der-«
as Vlly. Beck. 484 Stdn-. Zahl-. il.ö0.
paflok CI. Moc: Kunden og Inndlledm
Prædikenkr p a alle Illkleaakels Ssns og Helligdage. 2. Udgavr. 760 S:
der. Jndvnndcn 82.40.
P. E. Blume: Prædikcner over alle Kirkeaarets Lckticls
og Epiftler samt Fastcprædikeuer.
508 Sider. Solidt indb. 82.40.
Yastor Billi. Beim Yaa Livels kei.
Prcdilener over den nye Telftkælkr. 793 Slver. Solldt insb. 82.80.
R. Jtimodh pradilfknkt paa Kirkeaarets MU- og Helligdagr.
Troste og utryt1e. Samlede af bans eftetladte. Med Fokfatterens Poe
met. 527 Sider. J solin Vælstlsind 82.20.
For vote leere Landsntcknd, iom bot assideg og uben teaelmce sig Brei-stehen«
nlng, vtl del være til nu-. en Trifft og Glæ de ql leave en af ovennæonte P ædct n
iamllnger at lasse om Sande-gen ngcledes for anvenne,son1 lkle kan Insan «
- · Kiste og hole Gnds Ord as andre Grunde Vi venter. at fleke vll - enytte »stg du de
. eine Udvalg as Prædlteniamlmger og fokstoffe fis en ellrr fleke as dem m Thrug
Djemmet
DANISH PUBL. HOU5E. Blair, Nebe.
W —- « W- «- zwp W «W
THHOVHEYWHXGYHVM HXRYEXX
»i— JHLEBHHEH w
Det Itøkste Udvals at de beckite Julebøgek finde- i
ST-· DAlefl PUBL. HOUSE BLAlR, NEBR.
Li- Julen er Bogetues Ti(1. Da lakses de mangc dejlige Ju1e—
« furticllingct«, sont Bot-neue og de unge samt gamlc g Ikdcr sig saa
III Ins-get verl. Køb nogle af nedenstaaende Boger og glædek edu
»O-’ J selv og edel-s Born, ungc og Venner darnied.
A. Ytpl.plA-e. den bek. Pol satte-n
Tre luleaftencr.
M sitksr. l Onmlns Mc; indi) M.
To Julefortællingetc
40 Sitten l Umsilag loc
Tre Julefottællingetx
92 sidetz i Ums-lag Isc«
Skitser og Digte for
Juletid.
M siden i Omtslask loc.
Bat-nettes Julebog 1904
mcd man-e lllustkstiotscn I Snt
Ums-Ils- 15(-.
En Julegave,
»l-lvq(1M-mnen foktulte.« stäsltletz
ins-f Untat-sk- Mc
Kun en Tjenestepige.
Eli interessant Jtslefoktclling. 47
sidetz i Ums-lag 10c.
For Juleferien.
Ist illnstkeket Julelngfttsz Mk.
Julens Bog.
Ist Hort Julelsitsfte olecl 54 tine
stille-den et Prtiktvmilq Pkis Ac.
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
Juleaften.
Lassning lot Sinn- og san-a sc
of Kristitm Ustetgsskdz et Ast
illustreket Juli-bestes 40 sldee i
etc-sont Omslism Pris We.
Juleneg,
Hat Juletiestu Ptis Mc.
Et- Julegave fka Amerika
As N. P. Grasen su- ktlz Atti insb
IMAL
Juli-grauen tgo4.
Ist Juli-beste lot set dar-site Fett
ist-sekund- Illustkeret used mun
qe 0tisimiltesotnser. Pklsöcc.
Juletanker
for Inmit- ok unge. As N.s.ll.
sælseu M mit-est for Zorne
hieni. 112 siclekx llnt Ulde Ic.
Bat-neues J alt-bog
TidlicekeAats unsc- nedsst ttl the-.
lnclre Missions Almaask
ika las-. Pkls 20c.
Julestjeknen.
Tidlixete Äms-ange. sa- vklt de
have-S. netlsut til-IV
Ovenstasacndc er et godt Udvalg af Juli-bogen De mindre os
liilligc egncr sjg kundig til Uddcling vecl Juletras i sondagsslccp
len. I storrc Panier g ivcs betydelig Rabat.
XX
, O
»He-.
-.
. : FIt Ist-semle as bvcsr Ikog sendes som Prove. naat der til
.’ « ·
XX« sendcs halv Pris. Dette et for, at both som stille lientlchogservc,
-
»O
VI
» -
kam saa klein as sc, inden der des-titles et sum-e Parti
Skriv med det samme- tjl DANISH PUBLISMNC Noli-T VIII-, Hebt-»
f(-r13»x,scr. mm Ue Runde isnskss ak overIStZAendez Erim-erster ind
til 82 W ic)c-dtit;. es sum Neuling-. —- Agenter onsltes.
cstwswkMYXYMHÆAAXHXEXXXXW
X
.
- «
ANH,
