h
I:
s-Yanskkeren«
It halvugentlig Nobel-H og Oplyss
ringshladior der dauste Falk
i I m e r i k a ,
nimmt-r m
DAleK LUHL PUBL. HUUSEL
Block, »He-tm
.Vtsstekm« ubgams hoek Tusdag og Fredag.
Pkii pr. Aufgang
Ue Form-de Stank s 1.50, leandet 0200
Mast betales i Joch-d
seßillinjh Bemling, Adressefokandting og
Indet angaaende Bladst adkesferes:
VAlell LUTlL PUBL. l10U8E,
Blan. Nest-.
Redaktsn A. M. Ande.1en.
Ille Bidmg til «Tansketea«i Jndholdt
sihandliugey Kotresponbanetr og Aktitm
If ther Akt, heb-I adtegfem «
A. M Anders-m Blink, Nebr.
——.—-—-— , .
Insel-ed active Post OMCU St til-tin Neb«
s- teck-send Ins- matten-.
« Ach-crustac Rates made know- upsm
spplicsttmx
,,Danskeren«
Ilion feudt til Substtibemer. inbtil udmzk
til-g Opsigelfe modmges as Udgioeme, og at
Geld et betalt, i Ovekenssiemmelse med de
Fokenede Staeekg Poftlovr.
Ruck Læfetne heut-endet fig til Folc, der
spottet-er i Waden entkn for at kpbe has dem
tlltr for at faa Lplnsning om bei ewmerebc
liebes de alnd ommle, at de san Ave-risse
Iusntet i dette Bind. Der vil vcke ttl gen
Hdiq Nym.
:
»Paa dkt jævnc«
Dei er et gammelt bansi Ord.
Om det frommer fra, at Danmart er
et fsotholdgvig jævnt Land, og Don
sterne san sætter Prisz paa derei) eget,
det ved vi itte. Men der er noget an
det, vi ded, cg Det et, at det er gebt
ved mange Lejligbeder at mindre den
Sandhed, som Udtmkket »Na bes
jewne« minder om.
It Lan viere gebt not til Tiber It
»in-arme op paa Hofberne cq faa Den
vide Udsigt, som gives derer, og der
kvn og leeres noget i Dalene, the
Omgivselferne Gegrcenser Udsiqten
Wien ,,paa det fernre-« taqer nu k de
fleste Tilfællde Przksen
Bi trenker setlig paa bei i Anleh
ning saf, at vi ncermek os Julen
Evangeliet til 4. Søndag i Advent
minder om det ved at henvise til, hvad
Profeten Esaias stget om at ,,jævne
Ve1« for Herren.
Der gis bogsiavelig talt og make
rielt set en vceldig Vejjcevning for sig
fsr Krssti Komme til Bei-den Ro
metne jcevnede Vej for deres Kriqu
heeve og for Samfcetdslen, som de
wente, men uden deres For-stauele
jævnebe de paa samme Tid Vej for
Herren, for Evangeliets Fremgang i
W
Og i Folkehjerterne foregik der
famtidig en Vejjæwning. Der var
Vierge, der stulde nedtrykkes eller
gennemstceres, Dale, der stulde sys
be3, Ktogveje, der- stulde rettes, oq
knudtede Befe, der stulloe gøres flet
ie, om Ftelseten, naar hatt kom, ssuls
de sinde ben rette Modtagelse.
Biergene et her de felvgode
Modstanker, Selvtillid og lignen
de, —- Dalene, det er det lave,
Ksbslystrrne og Lasterne, —- det
steige-de og knudrede, det er
Uctlighebem Hykleriet, at ville halte
til begge Sider. Alle Mge Ting
staat Herren i Beim
Og san det jæsvne, ja det et ret
og siet Sandbedem Herren ty
Iet ille som os, og vi siaxl kkke ltyve
II selv paq wen Den-de og beten-Je o
seh svm vi et. Vi sial væte sand
ka Sa- faar vi Brug for Fres
streic.
Deichhadvifasher viksbesiget
SM Ugmt til Julm spaa det
jense, m dig felv stetige og send
U- Cuksetz som hast et, saa vil J
Mk pca bei ferne, og der M bli
U M, Xndetklig Juleglæde baade
Mk M VII-den se k hinsteu
Caudy sg Pennnts eller
Julebsget og Julekort ?
Dei er Slik og Brug at give Bor
uem en umaasdelig Masse af Sul
settpj vg Ntdder Ved Juletrceet, til
c Stabe for Baums og Tilfnavsning
If Miene og Lokaleh hvor der ha
- ves Juletræ.
Var bei ille meget bedre naar der
have- Juletkc, at give Bot-neue en
sod stille Bpg mied passende Jndhokd.
eller nagte smukke Kort mdd Strifts
spkog og Salmeveth Diöfe kunde
swikle Smag for gspd Lceöniug og
· M Umne, i Siedet for- ved Salter
pt at udvklle deeez Graudighed.
«s « « ·- Log og et Dort san ille stugeg
l
)
)
t
I
Trofaft Samarbeide. i
i
) Det et, hvad det gaeldet om paac
Haa mange Omraadek, ja næsten paa
falle Livets Dmraasder. Saa snaet
Essere sinl dele LT"«vet og vcere sammens
Horn en Gerning var det end tun to,7
saa er det af ftørste Betydning fort
denne Gernings heldige Udsprelse,
at der er trofaft Samen-beide blandt
disse. Mangel paa dette kan deri
msod hindre enhver god Sags Frem
me.
Dette gælder da særlig angaaende
alt vort Samfunds Arbejde, alle vo
re Saufundsopgaver. Naak der stall
lpftes i Flot, saa maa alle tage fai
og lcegge Krafterne til. Ellers fal
der Bekeden for tungt paa de enlelte
villige, saa de bliver o-verslæssede.
Men det er Lyft at lpste. naar alle
nedtomsmende lsfter med.
Denne Tanke pasfer ogsaa an
gaaende Arbejdet med at føre »Dan-;
steten« fremad Not er det vel saa,!
at »Dansieren« ilke saa meget bot
betragtes som et Maal, men mere
som et Middel til at naa et Maul.
Men lige meget. Slal den vare og
blive et godt Middel til at naa
et stort Micval, saa maa der Samar:
beide til.
»Dansteten« hat si lcengeve Tid
kunnet glæde sig ved itke faa lin
Samatbejde elle: Medarbejde fra
Samfundets Side. Den hat haa
Iet ilte saa lidt Prwg af, at der staat
et Stamfund baavesd. Dette er eftek
Vor Mening godt og glædeligt. For
uden Korrespondancet, Betetninger
frsa Moder af flere Slags og Jndlceg
i Sp stgsmaaL som hat vcetet oppe
iblandt os, hat den mvdtaget en
telte Vierdifulde Jndsendelser, hvors
for vi hat føldt Trang til at sitze
Jndfenderne hiertelig Tat. Men der
bliver itte Tid tllovers til at sit-ice
vrivat tskl de entelte, hvorfor vi her
vil sige alle vedlommende Tat un
der eet.
Men lad Samarbejdet blive ded
Venner. Prøv paa, hvem det hat
Evnet til at strive, at sende os Af
handlinatxr ellet Betragtninger over
Hverdagsemnm soeiale Emner, eller
bvad J nu beft tan. Om det er ori
ginalt eller Ovetsættelfe, det et ille
saa nsje «
Og lad os lige nævne det med det.
samme: Saa vidt vedtommende lan
sitive geammatttalsi, saa fee vi helft,
at den faabysie Retftrivning folg-H
men itle bruge Flertalsformer i Ver
beweg Nutid Det var saa stønt at
bade tonlekvent Retsirskvning helt
iaennem Bladet, men dette befvcesp
liggsres i th Gead, naar Manuskrip
terne et fotstelligr.
Men ogsaa de, der ikle lan flririr.
lau sasmarbejde med os, — de lan
bjælpe til at udbrede Bladei.
Det et et Arbede der er lige faa
nesdvendigt fsom noget andet. Tro
fast Samarbejde sial voeee
vort Lesen overfvt den foreliggende
Opgavr. Zauber-, at mange few-den
as vil gjre det til detez.
Julebøgcri Julekott!
Vi hat haft manqe Bestillinger pckH
Julebøger og Julekort; men der et
endnu mange as vore Venner, som
hat glemt at indsende deres Bestillin
get for Julen. Dog det kan naaes
endnu, da Dan. Publ. House et i
Stand til at elöpedete Bestkllingu
samme Dag, de mobtage5. Bi vil
blot minde vote ereide Kundet Um, as
det er nu paa Tisde at faa besiilt alt,
smn Instes til Inten. Tænl eder om,
nmasie at J san komme i Tanker om
et eller andei. J kunbe snsir. Dei
er faa nemt blos at sende et Postlort
til Blatt for Bsger og Koth og del
vil foridaufe edet, hvvk huttigt bef
bestilte vil naa eher.
Vi vilde gerne have en stor Om
feetnlng til Julen, vg det stal glcede
og ai faa be mange gode Beger nd
bredi, som vi hat paa Lager. Dei er
vor Opgave at udbrelde galt-, fund og
ktisielig Stean Hjcelp os, Ven
nersp i denne Getning og got hvet sit
til ai udbtede Yde BIger.
Der et stot Mangel blandt vori
dawste Fell paa gäbe Bsger. Denm
Mangel kan nu Wælpes as Danish
Publishing Hause, som hat faa start
og rigt et Udvalg, at der llle san
llages over, at dansie Btget er von
sielige at fact.
Blei sirkv til Danisiy Publsshing
Dense, Blatt, Nebr» naar der et no
get, Tom MS; vi vkl altid vete glad
veb at tjene edel-.
Paul Petersen, Mut.
Beruehjmpsoageu.
J »Dansteren« for 9. December og
i andre danste Blasde lceses jo i den
ne Tid Opfordring til i Lighed med
dort Falk i Danmarl at holde enl
»B-mehjalpsdag«, det er en Dai,l
paa hvilten der ved færegne Medu
Fester og paa anden Maade samlks
Hjcelp til fattige og forsømte Bern.
Hnnsdredaarsdagen for H. C. Ander
sens Fødsel, d. 2. April 1905, er fo
reslaaet til at blive en ,,Bprnehjcelps
dag« hos os i Ameräikm Den Dag.
sfalder Paa en Sendag. og den kank
Mkert bruges saa godt fom nogen an
den Dag, derfor lad vs tun blive
enige om i den forenede Kirke ogfani
at fejre den Don pag en fand-In
Mande; Sagen er det værd. Naar
Hr. E. J. Ryberg siger i sin Opfor
dring, at Bernehjemssagen bar eksi
steret uwder »uheldige Forhold«, da
kunde der maaste vcere en Bemerk
ning at gøre dertii. dog vil jen ass
bolde mig derfch thi det er ikke sagt
i nogen ond Mening. Kan Vorne
bjemrnenes For-hold end ikte betenne5;
som »uheldige« iblcmdt os. soa kan!
der utvivlfomt geres meget mere mai
det Omraade end thtiL ogsaa i den.
frrenede Kitte. Lord os derfor tun
fejre Bornehjcelpsdagen rundt om i
Sanifundet« fejre den med Gndg
Ord, Bon, Sang og Ofring, san
Gnds Velbehag kan hvile over Fe
»ssen, dn vil hans Vessinnelse ikke udr
kblive
; Ved et Msde, som den forenede
FKirkes Præsier i Cbicago hokdt Man
dag d. 12. December-, bestemte vi, as
svi ved was Naade spk vok Der vine
«beftrcebe os for at faa afholdt et
ftorr kirteligt Mode den Ding her i
cbicaao for Bernebjemssaqen i den
»forenede Kirke. Herren bjælpe os It
Ton Besternmelfen nennemførL
Jvar Marias Hausen.
»Es-. O O-— s—-— ——
En Bøtnklxjcmsdag.
Det vor en slon Tinte-, der bleo
irenilyoldt i »Danfteren« forleden cm
en Bornebjemgcha --- en Tag, bvcr
nsnn frequ laqoe fig de hiemløfe on
cornpldrelofe og venneløfe og bete-Z
3051 paa Hjerte on ofrede for at for
Ihm-Te dem et III-fern oq Livgopbold.
Sandan en Ding knnke blive ji!
Gavn, itke ulene for de Midler. der
kunde tonime Zinnen til Gode, Inen
rasen Ded, at vi Hinweg de Moden
vi nnder, fern diese er bei-Dem, r;
fii Hiertet ftemt til nloorlici Lov og
Tat til Herren. Dei ginar san ganfle
let at inne danke Hieni en Foræld e
sog Vennersoq alle be andre Herrenzs
Velgerninner san omttent smn cr
Selvfølqe, fna dei ilte blivet til no
aet riqtig Alvor nie-d Tritten. Dei-for
lunde en færskilt Daa vcere til Hjaslp
vgfaa i den Henseendr.
Men deite er i Grunden ingen nn
Tante hog os i Den fvrenede Kitte,
thi vi har, fna længe vi hat haft
!Bsrnehjem haft saadan en Dag
Den hat vel ilke væket beugt soin an
tydet af alle vore Menigheder, men
en ftor Dei hat paa denne Dag be
tænkt vcre Bornehjem med klcelkelige
Oste. Jeg mener Zweit-Eg
dagen. Den Dag, da Born, unge
og gamle hat meet samlei om Juie ’
trceetne tundt om i Menighederne.
Havde det ille væket for disse Oste,
saa havde vore Botnehjem ikle tun-·
net bestan. Og den Dag lan vi
Use undvæte for vote Bot
nehjem. Den egner sig ogsaa ef
fee min Mening bedee til en Osseedag
for Bftnehjemmene end Mindedagen
oen h. Chr. Aandetsm Ths vel hat
han meet en Del for danssle Blen,
men dee fotfvindet i Sammenligning
med dann den sioee Este-even Gudg
evige Stm der selv blev hinab-s paa
Jotd for at stasse os hiem i Vimleer.
Saa mens vi vg wte Btrn med
Gedng Tat san famleg otn Jul
ttceet og under bang ubegtibelige
Idealist-ed der foelod sin Himmel og
»steg til os arme ned", saa et det
ikke langt for Tunken at gaa fra
Bethlehemä wabe til de bissige
lyiemlsse Mennesiebsrn og detes Not-;
og er der nagen Tib, Inm- man butde
vcesee gladvg villig til at thlpe dem,
saa maa del vcere den Dag, hvoe vi
selv nydet saa megen Gliede og Mee
lighed Jeg tvivlee hewn ikke paa,
at des hat fvekhsfei Glas-den ved Inte
ineet paa de Stedeep hvot man dar
Mkommet de hjemkssse sog deees M
vg Sahn og givet ei Osset. Dersoe
M ieg siget Lad es behotde
den Dag, og -cad os viere
med kalte Mensgheder i
F
r 1
Dkn kot. Kitke at gste den
til en stnehjemsdag. Og
vil J, Venner i den danste Kitte.
gøte det samme, vil vi faa msegen
Glckbe og Velsignelse.
L. Johnson.
Il- Iic I
Der er vel ingen, der hat tcknkt, at
en speciel »Bsrnehjcrlpssdag« stulde
assøse, hvad Vier er i Gang for Bot
nehjcelp, men Tauten, forstaat vi.
stulde være at stotte netop bette· Og
som saadon er den foreflaaede »Bu
nehjækpssdag« visseMg paa sin Plads
og bst nwdtages med Glau.
R e d.
-—-—-»-....-—-—-—-—
T
» Anledning af
Paftor Zohanscus Gruft-an
»Daß-in vi er utro, bliver han
bog tro.« itz. Tim. 2, 1l). »Vin
aene ftulde o«ae, oa min Freds
Paat stal itte rollesx siaek
Herren, bin Forbarmer«. (Ef. Zit, Jltk
Tisse er toni til at ftaa saa vib
:-noetlia tlart for mia ved at lcese
Past. schauten-:- Genfvak. Ja, lwor
k: dct start at tunne siaeL Denne Guts
ei .-:-r Wid, en Gud, der holder fast
c»:,, hvad ban hat ajort, ved den
Paat, ban har- sluttet med US trodzi
note Afoiaelser. Det tan jo itte an
det end note et GUdS Barn ondt,!
naar en Mand, som ved Herren-!
kltaadr. sont Redftab i hans Haanks,j
hat fort ilere Mennester dort fraj
Utaktet til Lnset, fra Satans Maat
til Guts, end maaste noan anden
Mond i vor Tib, bliver stemvlet som
en Falftlæret oa omttent scrttes lia:
med Ectterne Men naar leg taan
til Rennen, sont jea jo sjcelden ank,
ca niinbsi bavde tasntt iea sittlde aøre
i denne Saa, da er det itle for at
forsvare Wilhelm Beet. Det behovet
ban "itte. Han tan i noaen Maade
siae sont Ylpostelen 2. Kor» si, 2
med Henblit paa de t;elliqe: J er mit
Verv. LIg om der lunde draaes Otd
ud af bang Udtalelser, sont af viie
Mennester tun-de fortlareg, saa de
bliver efiek deteg Menina ubibelste oa
ulutherfte, lad os da mindes Aposte
»leng Ord, at den, som itte siedet an
i ssn Tale, denne er en fuldtommen
»Mand. Men Guds Okd er jo saa
Tundeklig taalmodigt, det tan jo bru
ges paa manae Maader. Maatte
det dog mete blive bruat til det, sent
Paulus bruate det til, og sont den
jMand, sotn et naevnt, bruate det til
Hat Vinde Mennetsiet for Herren, ta
zblev der itte faa meaen Tid at beuge
»iset til det, som det saa ofte bliver
ibruat til, oa fom meaet af vist tithe
llianei ved det, fom Paulus lalder -.t
zfaeate fom den, der slaae i Betret.
I Ja, det var jo itte V. B» jeg faa
lmeget tcentte paa, men det er han«
der taler i Oedene, jea beayndte med,
Daab
li Forbinsdelse med min
Genie-desse. Jeg er glad ved at have
ten Gud fom itte behøvet at gsre om
ziaen, livad han hat gjort en Gam,
og P. Johanfen ca den nokste Sy-»
node maa not have Lov at beholdel
deres og blive ved at ftudere paa a:I
faa Guds Ord til at passe paa en
jaadan Gud. Jea tan nu saa godt
faa alle de S"tr·cftt·teder, han ncevner,
til at pasfe paa min og glædet mia
ved dem alle.
Vi trot, at den hellige Daad er et
Genfpdelsens og FotnyeL
fens Bad, som ftet ved den
Helligaaand, og den Hel
ligaand er Gut-s Aand.
Og vor Kittetfadee siger, at t Dau
ben sicenkes os Syndetnes
Fette-tule og videte siget han,
at hvor Syndetnes Wadelse et,
der et ogssaa Liv og Saltghed.
Jeg files til at sige need Saus-ten
«Stille, hvad snfkee du
inet!« Der kunde jo deages meget
mere frem, men vi tan visst not dltve
entge one, at Syndernes Forladetse,
wigt Liv og Saltghed det et W
puncktet t Krisiendonnnew Naat vt
nu lex-set igem »Nam: jeg eller vi blev
utw, saa fmäliver han bog tro« o. f.
v. euer-: »Mot! mtn Utrosiad stulde
gste hanö Trosfasihed til tntet« —
vi ttoe sont Luther, at Band ask det
Mnot ikke, men Guds M, som et
med og t Bandet, og vt tot not sige
am dette Ord, at det levet og bsivett
windeltg, L- saa felv om et Mennettel
bkyder Posten, staat den ltge fastl
fta Gnds Side. Vt tan sige, ati
IS
taennem dette Otto om Syndetnes
Fortckdelte udrcektet han sine sendet
den gansie Dag af et Mennesies Ltv.
men vt nvaa jo Mc ttl sont den Gang
»ti! et ulydtgt og genäridtgt Fott«.
san fande: »F vtlde Me.« Jeg tun
Danish Luth. Publ. Hause-.
-: Bla».Nebr. :
Pkopekty of
THE UNIfCD DANISH SVO. LUTU. OHUICH
: : IN AMSRIOA.: :
Blatr,Nebr.. Dec.
16. 1904.
TIL VOREJ ÆREDE ABONNEJNTERI
T11 de. hvis Abonnement paa vore
Blade udlöber til den l. Jan. 1905,
henvenders v1 os med en venUg Anmodning
om at indsende Beta11ng for Blade. For
de enkelte Abonnenter er der kun et
11118 Beldb men for den forenede Klrke
er det af stor«Betydn1ng, at alle Aben
nementspenge bitver 1ndbetalt. Vure
Abonnenter kan ved at indsende Beta
11ng Ansvore Blade sætte Huset 1 en
god Julestemn1n3.
Pea den forenede Klrkes Vegne:
DAleH LUTH. PUBL. HOUSE,
Paul Petersen·
Bestyrer.
svsvsffsffffffsvswvwvfsw
Jslullnrrl kunnte-Bibel
.,.
H
,
«
r i TO HELMHO
». - -..
zsfsk o
vi. is
Ili link it qodt lldvnlq
I- ,xniiiilii Bibllr
Tit or anf nor Vitndning
al liavc en Familie Vi
licl i Hirt-must incd Lp
lcgnclicr as Familie Vc
qivenhcch·.
Holisinisis faiinltelsilsler
itz. :Ilnikiilaiiil IIciIiouo andmn » . . . . . MW
M lä. — —- q Iukgindik IkaInei nq Itqg All-ZU
Ils. Il. Entitli og kiInnneIijk invbnndui . · . . . . . . . . ist-Alls
:Ii’1. l.’-. sen unt-ne aniilieGibeL join nndcg . . . . . . . « HUIO
I
A
O
A
ny «
Prifcr paa folgendes
LIikoliii i··-« . . . . Bis-«
,, » 47. . . . IRRLI
:-ii«.-i:«... . . . , . ZW
,,K.......1k.;..3«
.!"... . . . .. IMM
»M... . . . . . Hin-m
ffssst
--s«»,
es
!
?
l
For de, der har Rand dernl, vildc del værc cn stor
Glcedc at ejc en as ovenslaaende Bibler, og en Velsignclse i
de Hiern, som kan have en saadan Stat.
Bibclcn jcnch nicd Exprcssz srit cfter enhver Adresse,
sont opgivcs.
DANlSH PUBL. HOUSE Blaik, Nebr.
wwstsw - s f v f v«""s-s,«vfsstsf f ss"7«-q- fssY ff f s- T fsypskTV
« - . « · , :
i.« » - I ' - . «. « ' .,- » -. , » «
. » « : ( « s
de not tote Trang til at spptge P.j
J» hvor bet staat, at Peter itte tæntteH
paa Daaben, naar hon saa jublendes
udbryder: Lovet vcere Gud vg
vor Verteö Jesu Kttftsäj
Judex-, som eftet fin store
Barmhjettighed hat tgen-v
fsdtostiletlevendehaab
tilen ufokvisnelig ogube-s
ssmittelig Atv i himmelen
til Eber. Jeg menet itte at stge,
at hcm got, men en Ting tst jeg not
sige, han tæntte paa, nemlig Syn J
7dernes Foeladelse, og atl
hans Tantet itte var langt fra Deu
ben, stavfæster bette, at han« sst han«
bliver færdig med sit Btev, toter et
af de mest tydeltge Ord, dette: »Ma
ben frelset os.« Naat han saa nen
ner et andet Sted, at de er »genfødte
ved Gwds Ord«, som levet og prer
evindeliq, da kommee dette jo siet
ikte i Sttid med det weise for og
enfsoldtge Mennester, da vi, som for
wwan trot, at det er Gut-s Otd i
Dauben, der genfsdet Mennestei. Vi
er vist enige om, at fom Osmstcerelsen
var Pagtstegnet i den gamle Pagt,
faa er Dauben i den nye, men jeg
harte alwrtg Tale om to ellet flere
Omstceeelsee5 men Paulus siget,
s—
Rom. Z, 2, Z: »Und et W- For
trin? og hvad gavner OmstcrellmsE
meget i alle Maader, men fvrnemme
lig, at Gubs Ord et dem betweU
Og vi tan stge det sammt med Heu
syn til Dauben: Gubs Ord am Shn
detnes Forladelse et os betroei. hoch
det gelber sm, et, at den sammt
Rand, som genssdte soz, faat Lob at
virke Trer E vore Hierm, Tom vi
ogsaa trot, at den er mægtig til i
det lille Baru, men som for det Meu
nefkes Vedbommende, der gik bort fra
sin Daabs Rande, ster, naak Ort-ei
faat gjori Synden levende, saa Shus
deren tommet paa Knæ ved Korsets
Fad. Bittens Otid er jv bog saa
tlatt paa dette Punkt, blot vi Lager
Fornuften sangen under Twens Ly
dighesa Lad es et Ofeblik Ida-le vek
den bottqaaede Ssn for Wbelsr.
Rast Besiutmingem jeg vi( flaa op o»
gaa til min Judex-, tilbage den sei,
han var gaaej bott, men- det ssore er
bog bette, at bet Barnesiab oa Dame
navn, som han kendte ingen Mulsa
hed for at erholde, Var der, ja sesv
Klædiringem som pasfede, kunde Fa
deken sige til Tjenerne: benier og ist
rer Kam th. Saat-am san vi sige,
hat Herren givet sin Menäthd pas