Mindes du?
Ottso Schilling.
Hun —- var en gainmeL iynd Me’rlille, med ei tun
let Unsigi, omgivet af snehvdt Haar. Bornene i Gerat
den taldie hende »den lille Viol«, fotdi hun Aar ud og
Aar ind, Vinier og Sommer, bar en lille bitte Kapoihai,
paa hdis ene Side der tcett siod en violblaa Sløjfe iir
Bett-T Hvor lcenge hun havde boet deroppe paa fjerde
Sal i Baggaarden i dei siore Hug i Berlin, dei vidsie
ingen.
De cetdsie af Leierne hiistede hende allerede fra de
siytiede ind, sont den ,,gamle Freien«. Mange Gange
havde Siedet stiftei Eier, men hun var bleven der, entsom,
iilfreds, altid stille smilende.
J de allersidfie Aar var hnn not bleven lidi løjerlig
i Honedet, dei fagde da Portnertonem Dei hele Aar sad
liun som en Muldvarp begravet i sin Bolig. Kun hver
Frodag Efiermiddag ved Treiiden lifiede hun stille ned
ad sin Trappe, over Gaarden og ud paa Gaben.
»Alle Viol! lille Viol!« raabie de legende Besrn i
Gaarden efter hende, ,,l7vor vil du den, lille Viol?«
Hun smilede stille hen for sig og sagde med sin tynde
glade Stemn1e: ,,Jeg gaar til min Brudgom.«
»O lle Viol, bar du fundet din Brudgom,« fpurgte
Bernenh naar hun ud paa Efteriniddagen iom iilbage.
,,Nej,« svarede hun med dei sanime glade Smil, ,,i
l, Dag itte, men han iommer snnrt.«
lfyvor hun git hen tyver Fredag, vidsie man ilte rigtigt.
Han — Bernene taldie hain Forglemmigej, fordi han
« altid bar et lyseblnat og hvidt Lonnneiørtlæde, hvoraf det
balde, til Ungdommenz Fryd. gerne hangie udenfor Frat
telommen — boede i den ene Sidefløj i Baggaarden, ogfaa
«paa fjerde Sal, ag lige over for den gamle Freiens Vin
; duer. Hans Ansigt var iantei og gammeli, Huden som
samtnentnøllet Siltepapir, dei iynde, hvide Aaar var med
en Slags iotet Omhu lagi i Strsder over den lange Jsse.
Naar han gil ud, saa det ud, som om dei ene Ben tun
daarligi lunde baue dani, faa hans Gang var itte sri for
ai være woget slingrende.
ngaa han havde boei i en Rcette af Aar i det famnie
Sied, mn end itle faa lange som den lille Viol, men
Porineren mente Vog, at det var over tyve Aar sisden,
han iog dei lille, tardelige Varelse i Vesiddelse. Vielen
og Forglemmigejen var de bedfte Nadoet, fom man tunde
icente sig, siønt de i de mange Aar tun en Gang havde
vetslet nogle Ord med hinanden. Dei var en Dag, tort
ester at han var flytiet ind, Majfolen flinnede, og han tog
da Nod til sig og sag-de over iil sin Naboerste: »Bei er
dog et hetligi Vejr i Dag.« Derpaa blev han gloensde rød
i Hat-det. Dg hun fvarede med sin iynde, lille Stemrne:
»Ja, det er en dejlig Dag i Dag,« hvorpaa hun rødmede
til haarrsdderne Siden havde han itte haft Mod til at
fortsettie, og hun siammede fra en Tid, tyvor en Dame var
opdraget til ilte ni iiltale en Herre forst, og hun vid«ste,
hvad hun stybdie stn Herkomsi.
J Someriiiden fiod hun oni Morgenen iidlig, naak
de fstfie Solsiraaler banede sig Vej til Baggaakden, og
vandede sine Blsotnster, der fiod paa et Brcei udenfor Plu
duei. Og han stod da derovre bag dei iynde Forhceng
og Mal sig til ai se paa sm Nasboerste — hun saa dei godt,
ihi hun havde rigtig gode Øjnr.
Raar hun saa var fcerdig med sine Blomster og hat-de
tmttet sig tilbage, aadnede han sagte sit Vindue. Den
garnle blev da fynlig; indhyllei i sin Overfratle og med en
ældgatmnel hue tryttei dvbt ned i Panden, tom han frem
used et gammett rustent Fuglebur, i hviltet en munter sort
Fckillids doppede op og ned, og siillede faa Buret paa
Qteedtet udenfok Vinduet, at hanö lille, fjedrede Ven tunde
nnde gvdi as Solens varine Straaler.
Medeas den gamle var bestceftiget med sin Fugl, sin
huu bag sine sneiyvide Gardiner og Hagtiog hans Færd mcd
en Interesse, der aldrig ivigiede, Dag for Dag
hændie det en Gang, at de samtidig tosm til at se
paa hinan-dem da bsjede shan Hovedei til en dyb Hilfen, og
hun neiede, fvm hun for tredsindsiyve Aar siden havde leert
det, da hun git i Danseftole. Men begge blev de faa for
leqne, sont Var de et Par unge, forelstede Mennester, der
var btevne vpdagedr.
Elstede han hende? Han blev ildrpd trods sine halvi
fjerds Aar, naar han drisiede sig til ai gøre fig selv detie
Spitgsmaal
Og hun? —- Ja, hun tunde godt lide den gantle
Mand, hun vidste selv itte rigtig warf-on Men dei var
andet og mere end dei tilfaldkge Nabosiab. Dei foretom
sende, fom om hun med ei usynligi, hemmelighedsfuldi
saand var bunsden til denne Mand, men elste damit hun
var jo en gammeL gammel Pige, nej, det tunde hun itte
mete, det var der itte Tale am.
W dybi i hendes irofasie Sjeel doede der et Billede,
iotn altid fied levende for hendez det var om Mvrgenen
sendet fsriie Taute. og am Aftenen dad hun, ai deite
nigatte filge hende i hendes Mine, og idette Billede hav
de III Wt tro i halvtredsindsiyve Aar og dei vilde hun
vedbiive at vorne til tin Grad Dei var Billedet af en
sanfte Img Mand, neeppe inve Aas, med friste og runde
Kinder, med et Illle Oberstqu over de blede Leber og need
W twfaste, blaa Ane. san tendte og huitede hver
Linie i detie An-sigi.
» J iii Livö Foraar lmte dun ham at ten-de, hun var
W syiien Aar Hammel. sendes gode Moder, Enten
efbr en tidlig desd Embedsmand, plejede otn Sommeren
Oper Dag, naar Bejret var gedi, at gaa med hende ud i ei
as de fmutte Anlag, Berlinö Omegn hat saa mange af.
os paa hienwejen git de faa ind i en lille, taroelig Be
Mriningslyavg slyvor de drat en Kop wasse. Kager havde
de ser med i en lille Taste.
Der saa hun ham sprsie Gang. Han sad tret ved
dem og drat en magiig stor Kop Kasse; den Gang var Øl
endnu ttte faa moderne. Da hun tilfaldig tvin til at se
paa dam, fis-d Blodet op i hans Ansigi, og da hun saa,
at han havde siddet hensunten i at betragie hende, rødmede
ogsaa hun. Da han tort eftet rejsie sig, tom han til at
dctte sin Kop, han dlev endnu mere for-legen og stynsdie sig
nd af hauen· Hun maatte le, han var faa tosmistl Og
dsgl
« Den ncesie Sendag var han der igen paa den« samme
f—1
.
Plads, denne Gang sad han med et stort Glas Bin foran
fig, hun mente, det var for at tage sig lidt mere mandig
nd, men ligesom han vilde søre Glasset til Leeberne, tabte
han det, og Jndholdet splidtes over den tcernede Dag. Den
nnge Mand blev igen purpurred sog den unge Pige maatte
igen le ad ham. Han var saa tomistl Og dog! —
Den folgende Sandag fort-b uden Uheld.
Han bestilte sig et Glas Linionade, som han med stor
Forstgtighed nippede til. Hun sad lige over for ham Da
broderede paa et Lommetørttæde Naar hun Femmelig
stjal sig til at se over paa ham gennein sine lange, mørte
Øjenhaar, opdagede hun med bantende Hierte, at hans
Vlit itte veg fra hende. Naar hun mødte hans Blit, saa
han vel sty til Siden, men nceste Gang, hnn saa op, mødte
hun atter de varnie blaa Øjne, der lyste as Beundring
for hende
Denne Gang brød Moder og Datter sørst op, og for
at komme nd Inaatte de tcet sorbi Bordet, hoor han fass «
J det samme greb han ester sin Stat, der stod ved Bordet,"
men tabte den ligc foran den unge Pige. Dnne Gansl
var hun nær briftet i Latier, nej, hoor han dog var uhel
dig!
Da hun loni hieni, opdagede hun, at hun havde tabt
sit rosenrrde Haarbaand Fletningen hangte ganste los,
hvor var det cergerligt. Gud ved, om han havde set det?
Nu saa hun ham stet «Ette i lang Tid.« Moideren var
bleven iyg, og Spadsereturene derved afbrutdte Men hun
tæntte paa ham tidlig og silde, hvor hun git og ftod. Hvem
man han var? Mon han tcrntte paa hcnde? Hendes Hjette
bantcde ved den Tante·
En Eftermiddag, det var en Fredag, havde hendesg
Moder bedt hende om at gaa en lang an i Dyrehaven
hun var bleven saa bleg as at fisdde hjemme og pleje hende, !
hun stulde have lidt fristt Lust. i
Hun opsngte sig de enfomlte Steder i Patien, hvor
der var saa spadferende, for hun tæntte i Ro paa han1.
Hun var bange sor Folt, hun mente, de tunde se Paa hcnde,
hvad og hvem hun tæntte paa. Og dct var alt for pinligt.
Pludselig stod han for hende; hun følte, at hun blev
ligbleg as Sindsbeocegelse, og uvilkaarls·g stod hun stille,I
det var, scm mcegtede hun itte at ilytte en Fod. Ogsaa den
nnge Mand blev et Øjeblit staaende, som om han vilde
tate. Men han saade itte et Ord, og git forlegen forbi.
han hilste itte en Gang.
Men tidt efter hørte hun Trin bag sig og en sagte
Stamme der sagde: I
»Min Freien, De tabte forleden Deres Haarbaand t
Restanrationen.«
Han tog det med rystende Fingre srem af sin Lomme
bog og gav hende det. Hun var saa sorvirret, at hun«
glemte at tage »det Da sind Modet op i ham.
,,Tør jeg beholde det?" spurgte han straalende.
»Ja, naar det tan vcere Dem en Glæde,« svarede han«
»Ja, det tan det!'«
Da git de med hsfnandery i Begyndelsen i undselig
Tavshed, men snart blev den brudt, og de fpøgte med hin
anden, som om de var gamle Venner. Han leerte Hansdelent
i en Forretning i Doratheagade, men om et halvt Aar var
hans Leeretid ude, og da var han en fri og setvftaendig
Mand.
Saa sortalte han am sine Forældre, og hun am sin
»Moder; de talte om del-es Moder i den tille Restaurations-;
have, am — om, ja vidlte de egentlig set-o om hvadI Somt
i en sang Des-m gie de, tat ved Siden. as hsuandekp De’
saa itte Vognene, der trydfede deres Vef, itte Fodgam
genne de msdte, itte Bsrnene, der legede omtring dem.
De saa og horte tun hinandem
Da det begyndte at blioe Stumring var den unge
Pige den, der forst vaagnede as Drommen De sad paa en
Bunt, Haand i Haand, vidste itte selv, tyvorledes det var
gaaet til, at de sad det.
»Min Gud, det er bleven for sent, Moder vil sternde
paa ni?g,« raabte hun forstrættet.
De sprang op, og stod længe og saa hinanden ind i
Øjnene med et varmt, indetligt Blit, der lovede mere end
tusinde Eder, ——et tvastigt Haandllag af en varm Haand,
og sasa git de hver sin Vei.
. »Altsaa hver erdag Estetnnddag!« raasbte han ester
heade. -— —
’ »Ja, hvis jeg tan!" svarckde hun, oendte sig mn og
nittede endnu en Gang sortrolig til dam.
Den neeste Fredag sad hun paa Bauten og veniede
paa ham. Han tom itte. havde han glemt hende? Nei,
det var umuligt. han havde io lovet hende, at hun altid
stulde viere i hendes Tanter. Han var naturligvis for
hindret, det var det hete.
Men nceste Fredag tommer han heller ritte, og saaledes
blev det ved at gaa, hver Fredag sad hun og stirrede ester
hom, sog hver Fredag Aften git hun stufset hiern.
Men hun tvivlede itte om hans Trostab. »Da-i kom
mer not en Gang,« teentte hun. Og denne tltppeswste Tra
bevarede hun hete sit Liv usorandret, til haaret hvidnedes,
Ansigtet blev ryntet, Ryggen bejet, og Aanden ilsvet.
»An tommee not samt«
—- ·—— J Dag var det atter Freitag En barm, folrig
Esteraarfmiddag tigefom hin Gang. Da den gamte Pige
netmede sig en Beut, satd der en gewinnt, graahaaret
Mand paa den. But det itte hendei Rat-o sra Vagslntsett
Da hun bestedeni tog Plads ved Siden af dam, faa han W.
san tendte hende, smitede sorlegen og hilste, met-eng
han famtidigt ssgte at genaue et Wi, rosenotdt Baand
i sin Tegnebog. Da for det siqennem hende som en Lysi
straale, trods Atder og Rynter tendte hnn ham ptndseligt.
« Hvad der saa lcnge hat-de vieret dunkelt for hende —
hendes Stympati for denne fremmede Mund —, nu saa
hun det bele, med et eneste Mit.
»Er du endelig der, Albert?" spurgte hun med sit
sædvanslige stille Smil paa Ledernr. Bed du, at det nei
agtigt er halvtredsindstyve Aar siden t Dani-m Han greb
sig til hooedeL Var det en Drmnt
«Grete, er det dig?« stammede han.
»Jeg vidste jo, at du en Gang kom. Men hvorsor
varede det saa lange?«
Han ledte i sin Hutommelsr. Lsangsomt tom Tan
terne en sor en, Erindringerne myldrede frem.
»Ja, vidste du det ilte?« stsnnede han. »Jeg blev
jo overtørt, laa paa Hospitalet halvandet Aar, —- og siden
saa tom jeg borst, til Ausland-, og da jeg endelig tom til
c-—
dage, dsa —- da, ja, da stumme-de jeg mig, og tutde ikke
apssge dig.«
»Ja, Albert, du var altid saa generi, huster du i Re
staurationen, hvvr du as lutter Fotlegenhed mltede alt?«'
»Ja, Kassen og Glasscne, ja, mindes du?«
,,Og Stollen, Int"ndes du det? og da jeg tabte mit
Haarbaand, og da du svilde g«’ve mig det tilbage —- der
henne var det — mindes du det?«
»Og da vi git der under Træetne —- —
»Og satte os her spaa en Bank som denne —«
,,Og da —«
»Og da —- mindes du endnu2«
Hvem der en Fredag Eftermiddag gaar igennem det
Hjørne as Dyrehaven og kommer fsorbi en ensom Baent, vil
der finde et Par gamle, hvidhaarede Folk. Og de er begge
tilsyneladende fordybede i en meget vigtig Samtale. Det
er begge de gamle fra Baghuset inde i den store Gaard i
Berlin. Men hjemtne ladet de, som om de slet itke kendte
hinan-den. Nsaar hun vander sine Blomstet, trækker han sig
scm før tilbage fra Vs"nduet, og naar han fodrer sin Stil
lids, san staat hun stille smilende bag ved sine torte TullHi
Gardiner. De er jo begge to undselige —- de er jo ogsaa
saa gamle! Men om Fredagen —- i Dyrehaven paa Bren
ten — »Mindes du!« — Ssaa drømtner de to lykkelige
gamle deres Ungdomsdrøm iosm igen, og denne Drøm kaster
Æventyrets Glans over deres Livs Akten.
«
KQX
x f -
.(5:t Par Okd om Nos.
Ros er soin et Krydderi. den maa anvendes med
Maade og Forstand; thi oni man l-Z«dsler for meget med den,
oil man tilsidst faa Afsmag for den og vil blive led as den.
Oa sont man itte tan anvende Krydderi til al Slaas
Mad, saaledes kan man heller ille bruge Ros overfor
alle Slags Mennester; der er nogle, som flet sitke vil have
aodt as den.
Gcelder det, her er sagt oni de volsne, da gcelder det
i langt bøjere Grad Børnene Ros er et af de Midler,
som Opdraaere, Jorccldre oa Lærere maa anvende med al
mulig Stønsomhed, sordi det baade lan gavne og stade.
Der gives O«pdragere, som trot, at de handler mig
tigt ved Overhovedet at tildele Born Ros, —- de mener,
at det aør Barnet indbildst og egentcerligt og hcevder, at
det har bedst as altid at gaa i den Tro, at de ille hat
ndet not, at der endnu staar mseget tilbag·e. De trot, at de
derved ansporer Barnet end mere og hindrer det i at slaa
sig til Ro med, hvad sdet allen-de har naaet.
Dette er en fejl Anstuelse, og det vil de hurtig indse,
blot de v««.l scrtte sia i Barnets Sied. Hvad dilde vi tcenle·
naar di med os selv vidste, at vi havde gjort et eller andet,
saa godt, vi lunde, og var glade derover — og det saa blev
sagt til os: »Ja, det kan jo vcere meget godt, men du lunde
dog have gjort det endnu bedre.«
Vi vilde føle, som havde vi faaet en Spansd koldi
Band over Hosvedet, og Bornene, der med Tillid ser osp iil
de votsne, og paa hvem den Slags ofte gor et langt dy
bere Jn-dtryk, de vil blive modløse, tabe Tilliden til sig
selv, til egne Evner og Kræfter og sige: »H«vad nvtter det,
—- jeg tan jo aldrig gøre det gsodt not.«
Børn trænger meget oste tskl Ros for at anspore dein,
og navnlig de Born, i hvis Karatter det ligger at tvivle om
sig ser og hurtigt tabe Moden For dem er Ros ofte det
samme, soni Lys og Luft er for Planten, der er blød og
veg; den bliver stært og fast, fund og trastig. Paa sam
me Maasde styrtes Bornenes Villie og vækles dereg Selv
tillid.
Paa den anden Side sindes der talrige Forældre,
der gaar til den modsatte sterlighed De pdsler med Ros
og Lovtalek over alt, hvad Barnet got —- de findet, at dei
er fejlfrit sog faldet i Forunsdring over alt, hvad det kan og
siget og tænler, —og hvad der er det allerværste, det er
det ulyttelige Barn, der selv maa døje al den Rosdg fenere
maa lide for den. Det ser iilke underligt, at Born Paa den
Maade tan blive fordærvede, det er akkurat, ligesom naar
man anvender for meget Krydderi og bliver syg deraf.
EVi kan se med os selv, hvor villige vi er til at lade
vore Øten tildre af Lovtaler, —- vi har slet ikle Lyst til
at anvende vor Selvtritit og Dommesans til at lcegge en
Bremse paa den Jndbildslhed og Selvbeundring, som slig
Ros fremavler i os.
Og langt mere er det Tilfceldet med Bornene, der l
endnu højere Grad mangler Selvtritit. Folgen dliver da
sogsaa iofte, at de overvukderer idereö egne Evner og Kraf
ter, de bliver selogode og derfor dommesyge og ulcetlige,
de bliver som voksne enten til Nar, eller de dliver siyede as
alle; thi ingen tan i Langden holde ud at omgaas Mennesi
ster af den Att. De lommer i det shele taget til at lide for
den Fejl, deres Forældre har begaaet.
Derser bar vi anvende Ros med Forsigtighesd og For
stand. At give bestemte Regler ud for dette er umuligt,
tHi hvert Barn træver sin sceregne Opdragelse. Medeas
eet Barn er stv og mangler Selvtillid, er et andet viel
somt, tror at tunne udspre alt og stpler pag sig selo. Det
sprste vil i Altnindelighed behsve megen Ros og Opmunt
ring, det andet hat oste not i et venligt Nil elleo Ord.
Kort sagt: Barnet stal opdrages saaledes, at For
celdrenes Ros et dets hsjeste Belsnning og deres Dadet
dets haatdeste Straf. («Flkbl.«).
-! A ds
Kfl
Et Offer tic Afguderue. «
En hsjtftsaende Kvinde i Jndien lom -—— fortæller
,,Sendeibudet« —- til enAfguds-præst, en saalaldet»Bramin«
for at ovcrgivc sit lille Barn som Osser til Flodguoen.
Hun ønflede saa inderlig Fred i sit Hierte og troede nu
at opnaa dette ved at ofre ·dct lcereste, hmi Taube-, sit lille
Barn oq koste det i den hellige Gangesflod. Men da Stun
den tun, blev det en haarb Kamsp for hende.
Førft gil hun hen til Temsplet og ofrede stsore Gaver
til Studen, og derpasa vandrede hun med sine Timere og fn
Born til Floden for at fuldbringe den sprgelige Hand
ling. Pua Vejen derben traf shun Afgwdzpræstem der
t " —
fluttede sig til -F-lget; da hun saa ham, fwldt has II
Jorden med et Jammerftrig og blev af sine Tjenm se
vidstles baaren til Stranden.
Afgudsprcesten tog da Barnet og salvede det. Me
dens han under denne Jndvielse fremmumlede uogle M
ner, kom Moderen til Bcvidsthed og fotstod strals, M
der gik fsor sig. J Fortvivlelfe raubte hun: »Kat! intet
frelse mit Bam?«
,,Jntet,« lagde den hedenfte Præst, »Du hat gjort
det Løfte, at ofre Dit Bam, og Dit Lofte maa fuldbyrdes.
Men Guderne krcesoer et villigt Dis-en Giver Du Dis
Bifald?«
»Nei, nej, det lan jeg ikle!« raabte den cengstende
Moder, ,,o-m jeg ikle holder mit Laste, tsan jeg ilke blive
mere end forbandet. Lad da Forbandelsen komme over
mig. Doden er bedre end dette.«
»Ja,'« sagde Prcesten, fom nu ventede at faa en stor
Sum Penge for at løse hende fra Løftet, »Forbandeler
sial komme over baade Dig og dine Born. Kvinde, vægret
du dig endnu ved at holde dift L-øfte?«
Der tom intet andet Svar end hendes hjettestcerende
Graad, idet hun laa paa sine Knsæ med Anfigtet sijult i
sine Hænder.
»N« «vel, hvis du ikke kan tale, saa ræk Haanden op
til Teng paa dit Bifald,« fortsatte Afgudsvrcesiew
Uden at vente paa Tegnet usdssiødte Foltet. fom stol
osmkring, et højt Raub. Prælten løftede det ufkhldige
Bakn højt paa sine Hænder, idet shan sagde: »O, stot
Gunga, tag det, det er dit,« og dermed slyngede han M
ud i B.el3erne.
Moderen høtte Bsernets Fald i Vansdet, og som ei
Pil tastede hun sig i Flosdew Et Øjeblil efter kom hun
tilbage med Barnet i sine Arme. »Nej, nej, Gunga stal ikle
have dig,« raubte hun, ,.jeg var afsindig da jeg gjorde et
iaadant Løfte.«
Proesten saa forftrættet og truende paa hende; men i
samme Stand kosm den Missionær, som har berettet denne
Tildragelse. Han trcengte sig gennem Follehoben, og ef
ter ham en Stare engelske Soldater, fom Guvernøreit
havde udsendt for at forhindre faadanne Mord. Da den
hebenste Præst saa disse, styndte han sig bott, og Isolie
hoben siiltes ad. Kvinden faldt ned for Missionætens
Fødder og udbvød med inderlig Glcede: »Tat, tak, min
Herre! Du har frelft mit elslede Baru! Du hat gjort,
at dette Moxderhjerte lan frhde sig. Hdorledes stulde feg
kunne leve uden mit Barn!«
For Missionæren og Kvinden sagde hinanden Fak
vel, talte han til hende om den Heere Jesus-. »Der-sum du
vil tro paa ham, fom har gjort Fhldeft for alle Mennefters
Synder ved at udghde sit Blod for at betale vor Styls
for Gud, hvis du vil tro pasa ham og tro, at han for
lader dig alle dine Synder, faa behøver du ilke mere at
komme til denne Flods Band, som dog ikte lan tense fra
Syndew Vor Gud er et Hav af Kerlighed, han vil ilke
krceve dit Barn af dig ligesom dine Afguder og Passiv-.
Han vil blot have dit og dit Varus Hiertr. Vil du tro
paa ham af dit ganste Hjerte, saa er du eoig lhllelig.«
»Jeg vil, jeg vil,« fukkede Kvinden. »Tai, tal!'«
Gode Being som anbefale5:
Mitjam vaeuhmth Eu Fort-ums ir- iewsuws (
125 Sidet, i Milch 25 Centi, iubbundea sc Stati.
Martyren i St. Antwer E. sika m km ji«-w
Ritte. M sit-et, iOmflag 20 Cents, tut-banden 40 ceutb
Manyterne i den lutherske Kitte. omm s-.
Syst. M imaa Ader-, iadbunden i Shirttngibind 40 Gent-.
Bcn Huco ca packt-um Zone-ums m skiiu til-. ca «
Imetikss berste Bega. If Lea-is Wollt-re pas Dunst III -
sich. Miller. Pris, gebt indbunben, sub.
Djn Brodcrs Blodo cu Fortcelling, iom stildtet Liset- «
Orient-w icngstende og jamais-ne- Paa Dunst ved Id. I
Nadiem 174 Cis-eh i Omilag, 40 Ceuts
Herren er mit Skjold. c« Zwqu im san-M i
ltistellqe Liv i Ruslaad 150 S» i Omil. Böc, subb. soe.
Alle dsget sendet weich-it Verniman bedes inbseudtjammes
med Bestillingen. Frimcekket modtages isom Beten-F
Dauiih Lutheran Publiihing sovie, Blatt-, Nehmt-.
Hvad Maanen fortalte.
En Julegave fra —-.
ss Sidek isint Omslag tun 20r. Feimcerter tut-—
nich. Beck:
Erindringer fra mit Liv. .« k«
J fint Symingshiud 81.00.
Des-ne Bog due-de vcte of fee-leg Verm for ci, da M
seit sites den tokt ist sue DIE
To Julefortællinger.
If U. Vollmac.
42 Side- J MU-—
Tre Julefortællinger.
Af A. Vollmar.
U Slder. s M .
kun en Tjenestepige.
En Julefortcelling.
40 Ade-. Z III-I Use
K i tty. «
40 Sirt-. s Duca-s i
Den unge Piges hellige Timer.
Leb-zwingst set Konstrmationen es nd over sites III
m Sider. Z Shittingsbind Oce.
Ungdommens Skatkiste.
sit-etwas is satte-ever- til Im Das i laut
Hist-i Of en Vei- sf de sag-.
Sankt subb. W. Di.gennemtkukken mev hvide Mode til LIer
If Impevcrvige Be wendet-et pqa de iokllellige
Daqe i ele Anat- soe.
Wlsll M Pliss- llcllss stilis- Is