»Danskcren« udkommer hver Cirsdag og Fredag. If redags«mdgavc. « »VMskekM« kostet kUU 8150 pr. Uclkgcmg.
R- 97. biim Reis Wonac- 9 December Mut i3. Rats
Fra Krigsskuepladsem
Japanerne aaae feemdeles1
los pao Port Arthut. (
tset japanft og fleee tus
siskeStibetabtr.
Im russist .5t««lde bekettedes det i
Ottsdags, at en japaan Kiyosetu
Jldsmnm Var lobet paa en Mine i
ettcerheden af Vladivostot, spreengt og
suntet. Der et itte kommen nær
WI· Stodfæstelfe af denne Melding.
Rygtet o«m, at Japanerne ilke var i
Stand til at holde 203 Meter Hill,
blev itke stadsfæstei. Derimod hat
Japanerne veid deees eftektrytkeligJ
Bombardement fra samme Hei statt-(
stiftet, at de et i Stand til baade ot!
holde og benytte den. J siere Tag-(
kkak der veeret bereitet om, hvod Ska-l
de fee er tilfojet Russernes Slibe i
Hahnen. J Dag til Morgen leeser vi
folgende Telegkam fka London:
»Dann Telegraph«s Korrespon
dent foran Port Arthur telegraferer,
at alle de russifte Stagsfsbe og Leyd
feke tilligetned Ranonbaaden Giliac
oa Fusadneck er studt i Saat elle:
soelagt, tun Impedothtgetne er
Mal-te l
. Isolge et specielt Telegtam fral
Totto on Stranghai er Beseetninnen
of slle de russisle Keiasstibe i HAV
nen gaaet i Land, oa der gest-es ttlf·.)
neladende intet for at moveke Esel-e
ne. Joranerne vil nn stcknke Tor
nedolzaads-Jnaertee deres menvaI
sonthed, ca nmr Bisse er odelagte, vits
Kanenerne blioe rette-de fmod Damp
sstbe oa Transrertsstbe i Havnen.
Post-:neddelelter til Japan an
xeaaende (f«ebrtnaen af 203 Meter
Hill sigee, at Japanerne overhkeldte
Lobegravenes Trawcert med Kerosin
ca starteke en frnqteliq Jtd, bvis
Styx-te fort-Jedes ved en steett Bind.
Japanetnes Fremqana var megst
langfom. Te var nedt til at lane
Bett as Satte. fyldte med Jord. Det
tm en buetiq Beflutntnq om at eme
et Ratangeeb, der beagte Jopangne
Seit
Det videg endnu intet ossieielt on
Joponernes Tab. Russetnes er ov
givet til 3,000.
Det særegne, der meldes fta Mul
f des i Dag til Morgen, et, at Rus
teene Elle rigttg san lotatisete Japa
neene, faa de tan faa Stud paa desn
need deeeg Kanonen Ellers tntet
sollst nyt versta.
czaten got Judtsmmelscr.
Dei meldes fta Sit. Petetsbokg, at
Its med god Autotiiei kan sigeö, ct
litten hat vist stor Interesse i de
Mrgsmaah som semftvvs hat tejsi,
dg, medens bei er muligt, at Ideen
øsskszen direkte lovgivende Foksamling
imi indksmmeö, saa hat Czaren til
Minister Mirfty udtalt sin Anerken
delse af fleke of de Pr·ncipper, scm
ei aediugt i Meinorandumet Nu af
Veatet hnn sine to Raabs Retommens
dativner.
Zemstrog Henstillinger er altsait
itke uden videre fotkastet, men De
namens Nesultater maa man ventk
m.
Urolighcdekne i Ziegtcr.
For flcrc Mannedrr sidrn op-«
stod der Furviklingcr ved Chimgo
Millionæren Leitcrs Knlgrubcr i
Zieglcr, Alls-. Hans Folk stritt-de,
og foa lcjcsde han m) FOU, »von
union« Mit-nd. Strikerne fortne
digede disics og Leiter lud da sætte
hsitPlankcvcerk omkring sine Gru
ber. Da detteikke hjalp, fik han
bevæbnede Mcend ira andre Sta
ter til at bevogte fin Eiendvm Men
denne Forholdsrcgel var ulovlig,
oa den 12 Nov- satte enGrandjury
Leiter under Tiltale, og Sagen skal
for Retten til Foraaret·
Kampen fortsættcs fretttdeles.
Striken vksdvarer, og Leiter v·ed
bliver at indspre A bcjbcre fra an
dre Sieben Fornylig kom der 25
Mund im Pennsylvania og 335 fra
St. Louiss
Man skulde cllers tro, at baade
Arbeidøgiverc og Arbcjderforenin
gcr fnart skulde have samlct Erfa
ring nvk tjl at værc kluge-. Det er
jo da en gammelErfarmg, at »af
Skade blwer man klog.«
Chadwick-Sagcn
wissde . ««,——:.«IT .." ..... «
Dagbladene vedbliver at bringe
Meddelelser om den-s Gang. Der stal
være Noter til et Bei-b af 81,250,000
med Andrew Csarnegies Underskrift
paa, blandt be Papirer, hun hat
brugt fom Sikkerhed for sine Laun.
Prcrsident Beckwith og Cafhier
Speat af Oberlin Bank, Obst-, hat
vceret arresteret og er bleven losladt
unider Bunds. J Gaat Motges be
tettedcs der om Mrs. Chadewictxz
Arrest i hendes HoteliLelighed i New
York. og i Aftes om, at hun er sit
under 815,000 Bonds. Om de itke
kan skasses, mener hendes Abt-Utah at
bun gaar i Graden.
Det paastodes i Gaar (hvad der
tidlpiske hat været ytret), at Mrs.
Nndwick er identisi med Lybi.1
Dei-exe, fom for bar vccret i Ohiog
Stoffs-nach Da hnn blcv gift web
Dr. Uhndmich gik hun under New-;
net Acri-. sc. thronen Hendes Sagj
ffal for Neffen den 17. Dec. l
Dei her-stieg i Daa til Morgen, at!
Mrsk Chadmict i Manqu as at kunpeJ
siasse sde NSDOO Bcnds maa gaa il
,fail«. Hendeg Edldvolat anfirængte
sig sorgt-wes for at stasse hende
Bonds.
En fomsnltst Gudotieneftc
andsendt af Past. N. DamskovU
Nev W.21.ii. Haare reiignercr
sont Prcrit for Calvary
Baptistkirke.
Det var en sokqfnlds End-stie
neste, de haode i Calvary Baptist
kirke i Stonx City Søndag For
middag. Da Forfamlingen reiste
sig for at synge den sidste Salme,
efter at Past! W M Hoare havde
oplæst sin Resignation, og med
den-s Ord i frist Minde, brod For
famlingen ned og var itke i Stand
til at fuldføre Sangen l
Den fenere Tidø llbehagelighe-l
der gjordeResignationen særlig cis-l
rende
Pasi. Hoare fagde: Til Med
lecnmerne af Calvary Baptistkirke: l
Tiden er kommen, at jeg maa ind»
give minNesignation iom Prcest ved
denne Ritte. Dt er med blandet
Bedrøvelie og Sorg, jeg tageri
dette Skrtdt Bedrøvelse over, at
mit foriie Haab eder angaaende
ikke har baaret Fragt, — Sorg
over, at min Mission og Sendelse
maa forladeo nfnldfokt. stet jeg
ser tilbaqe over den foundne Tid,
ser jeg marke, tnnge Skyer, blan
dede med gnldent Solskin Der er
ftroct noale faa Blomfter paa oor
Sti, Uq sur deres sjældne Sionlnsd
og Vellnat er jea takiieiitincliq.
Martin-, naar jeg er dorte, Venner
vil stro Vlomster rigelig over niin
Grav, men Vlomster kaster inqu
Bellugt tilbage ooer de tunge Da
ge. Jeg haaber, naar eders ny
Prcest kommen J ikke oil holde
ederö Alabaster Krnkke foriealet,
indiil lian er reist. Fyld hanin Tage
med Ømhed Lad ede d Domain
ringsord falde, .hvor hans Øre kan
have dem. Jeg har ofte sagt, og
jeg taler for Huudreder andre mu
digc, traskendc Præster, at dersom f
mine Venner har lagt Vafer til·
Side, fyldte med Sympatiensz og
Ziærlighcdens Vellugt, som de ag-;
ter at tømmcdem over mit døde Lesz
geme, da vildc jcg langt lJcllere, at.
de sknlde bringe dem frem under«
mine mojsonnnc Tage og aabncj
dem, mens jeg kan nyde dereands
hold ug blive forfrisket dervcd.
Taarcr, der faldcr paa Gravensz
tönende Rand, er en fattig og for
sen Furioning for Mulde, Efterlai
dcnhcd og grusom Selvifkhed gen:
«nem Lioets lange og tunge Aar.
Wlt jeg ikke bar udrettet alt, hvad
ieg burdcbavc udrettet, indrømmtzk
jeg villigL Jeg prøvede at gøre
mit bedfte, og naar jeg manglede,
»tror« jeg, det tildels skyldes Mangel
jpaa mjne Folks Forbønner og
JSympati. Jeg haaber, at de sidstc
Maaneders Følelfer maa blive op-»
slugt af gensidig Sympati. Har
jeg ugrundet krydfct nogens On
sker eller faarct deres Famier saa
beder jeg om Forladelfe. Wenig-I
heben laa mig paa .Hjerte, og denss
Jntereizser var mimc Denne Re-.
signatwn vil trcede i straft l. Febr.
ellcr for.« -
I
l
i
(
i
Cnntccn Echt.
Vi unnallc surlcdcln at dct
Epumsznnml us umso men. Dei
var dulinchy on- 1 lilnl sit Kon
grossen til atassknsfeCasal-merk ogs
der ersinnt-July sum nn arlnssder sor!
at san Eisen aunndimt Vcd Hm- vgl
Flaadiu Tu er dua saadan at for-f
staa, at nasiwntlia m- sannne Musik-«
der (W. C. T U. ), sum dankteer
at Den vlru asskassct, srundelcsz cr«.
knan den oxs arlusjder as al Krafts
imm- dengs lslcnindsurelsu Men·
der er andre Number-, sont nn llar
taaet smpaaxllrlnstcl sur den-Ilsen
indswclse, -— schinden sont paa
nasrthld lsarxllnlcdning til at jagt
taae Folget-ne as Cantecnenis As
stasselse, srcrlig Ossiccrdssntstrncn
Cantecn betnder cgentlig Felt
flaske oa i aslcdet Vetydning en
Markt-teurem Von, lsvor der steige-Z
baaoerdes og Trikkevarer til Sol
Vater, nIcn cftcr strenge Regler og
under Inilitcer Kontrol, saa lpsthm
vende knn kan saa et lille Kvanlum
stærke Dritte, weben-Z beruscde
Personer intet kan saa.
Allerede i Fjor lød der sra Offi
cerer stærkcåklager Um Folgernc as
Canteenens Asskasfelse. Rundt om
de Stederi Lande-t, hvor Sommer
ne ligaer iL:1r,op-.etterMænd, der
speknlerer i Menneskenes Alb-je
ligheder og Svagheder, Saluoner,
og samtnen mcd die-sc en Slags
Bord-eilen Sligt har ledt til stor
Fordærvelse blandt Soldaterne, og
Osficererne staar hielpeløse overfor
Ondet, da de ikte san asskasse Saldo
ner udensor deres Leit.
Nu har, som sagt, foicerssHus
struer taget sat paa et Arbejde for
Canteenens Genindsørelse. De
samler Underskrtster paa en Peti
tion i den Retning til Kongrcøsew
Det paastaas, at det paa W. C. T·
U.’S Mode iWashington forleden
blev indrønnnct, at Loven as A
Feb. 1901 om Canteencnd Asskas
selse harsorsejlct sitMaal, og ats
allercde 800 as denne «,’5-oreninqsl
Medtennner bar nnderstrcuct Peti
tionen. Den lö. Dec. skalPetiti
oncn overlcvcreø til Krigdminister
Tast.
Sinn vi skrev sidst, maa Salonens
A skasselse sølqe Canteenenss Asskaf
selse, om det skal notte noget. Men
det syneö oø underligt, om ikke
samme Mundighed, som sfskaffede
Canteenen, ogsaa kunde hindre, at
andre Udskænkere skulde spekulere i
Soldatetneis Fordærvelse.
I
l
I
Prcesidentens Budskab
til den 58. Kongreses fid
ste Session.
J kort Uddrag.
Prcrsidenten udtaler i sit Budsial)"
bl. m. a.:
(J det han ialer om at forbyde
Borns og gifte Kvinbers Arbeide i
Fabrikker) — En Nation, som itlc
hat ,,plenty« Born, eller hvis Børn
itte vokser op, ellet, om de Votser op,
er svage asf Helbred eller sindstrcentede
i Forsstand, en saadan Nation er t
Forfalb, og ingen Ophobning af
Rigdsoim ingen midlektidig niiateriel
Velstand kan forslaa i nogen Grad
som Modvægt.
Der bør vebtages strenge Love an
gaaentde Bsørnearsbejde, og det er nen
steligi, at gifte Koinder flal arbejde
i Fabriltetx
Mandenå førfte Pligt et at arbei
dc, at ftasse Brod, og Konens sprfte
Pligt er at vasre Moder og Huftru.
Alle Spørgsmaal angaaende Tons-l
satfet og Finanser bliver ubetydelfget
i Sammenlianing med den vældigel
iixsgbetingende Nødoendigskyed afl
at yet-re at stabeForholSsste saa««7«es l
at bis-se to Pligter, Mandens vgl
l?vinsdens, kan opfyldes under gunsI
itiae Oniftckndiaheder. !
Oan pkiser i samme Forbindelse
,,tbe juvcnile coiirts« (en Ret, hvor
Forbrykere i Drenaeaarene forhøres
pa foxmcmeäsiv i Illinois og Colorado.««
For den Mand, der flaar sin Koneu
-«r Fcknasel en uædetvat Straf. T"l)i
Ttkisafel lsetnder cfte intet for hasti.
used-Inf- lWZ Fantaälingi tan Mir-e
LIlarfag t» at ts «3 Kone ca Bohn.
ksrr bar unstet Ofre for hans Brit-« ·
tkiet, ten komme til at lide Maner
n-. bringst-. Fokmodentlia Vilke en
Slaaö lorporlia Revfelse l,,J·3rs-.a!c
i«:af«) viere den mest passende Mast-«
de at mode den Slaas Forbrysclset
lan. - !
Der bot vedtaaes en Lov, som Pai-!
laraqu Jernbanetompagnierne It!
berqu Snsil"tenl1ed5-Apvaraier og
insdstrænle Toamcendenes Arbeidätio,
oa fscm bemnndiaer Reaetingen til ati
fpretage en ossentlig Undersøgselse csf
enhver Ulytte, i hvillen Mem-after
entkommen
Det er tlogt, ja endog nsodoenvigk
for Lonksatbejdere at have Foresnns
ger. Mange af dem hat udtettet me
aet godt for Landen Og Forenings
ins-end hat Ret til at ncegte at ar
bejsdse samtnen med Jlle-Fokenings
mcend. Men ifngen Overlast man it
fra nogen af Siderne.
Korporationser bot styres med ’il
sbnligt Hensyn til den ossentlige sin
teresse i det hele taget. Hvor nett-.
lan ste under de næevcerende Lode,
der sial det ste. Og hvor digse che
er utilstrætlelige, der maa no net-via
ges til at udfylde dem.
Der bar oprettes et Arbeit-ebn
reau til at komptleke alle Staterg
Arbejberlove — saasom angaaende
Lønninger, Arbeitsstimet og saerlig
Barm- og Kvindearbejde —- saa at
Lovaivningen tan blive fa«mfvarende,
om muligt.
VII maa firwbe hen til, at Handlensks
Landeveje tan vcere aabne paa lige
Villaat for alle. For at opnsaa dette
cr det nobvendigt tomsplet at ftandse
al Rabai. Om det er Affenderen el
lee Jernbanem der er siyldig, det gørt
inan Forsiel. Rabatten maa stand-l
fes-, og Misbrugen af private Vogt-e
rg private Binnespor maa ftandses.
Reaeringen waa paa en eller an
bsen Maade regulere Jernbane-Fragt
vrifeky ellers mener Præsidenten, det
Vliver nsdvendiat, at Regeringen
lommer til at eje Bau-erne.
Regetinasomlsoftninaerne bar requ
leres med samme Samvittiqhedsfulds
heb som Omtostningerne ved privat
Forretning. Blandt andet anbefaler
han, at Regensngens Publikationer
reduceres til det halve, da en stor Del
af dem ikle lceses og heller ikle cr
gavnlige.
Der bør vedtages Lode, som for
Pligters Arbejdsgivere overfor Folc,
der lommer til Skade i deres Tie
nefte. Dette skal ogsaa gcelde alle,
der arbejder i Regeringens Tjeneste
Der bør vedtages strenge Lore
imrd Naturalisations- og Balabe
drag og imod Besiiktelser og Kot-rate »
tion ved de føderale Balg. Samme»
Love bør indeholde Bestemmelfer ons?
Ossentllgaørelfe ikle alene af Kandi-j
daternes Valgudgifter, men ogsaa of, «
boad de politifle Partier har mod
Ltaget og spenderet
Som det fremgaar af BxeaversJ
Greens, Grayners og andres Tilfccl-«
de, er det let for Forbrydere, der hat
Benge, at undgaia Straf. Prcesi
denten deder Kongressen om at finde
Naad imscd dette Onde.
Dette Land tager gerne imod alle
de gsode Jndvandrere, det lan faa,
men det man udelnkke Massen af«
dem, der er onde, suntne, og som iklef
vil blive gode Borsiere
Den ny Politik overfor Jn"dianere,
at faa dem tilat arbejde, er den bed
ste Plan, der endnu er prøvet for at
løse Jndianer-Problemet.
Jndtil der findes en Metode, hvor
eftek der lan blive en Grad af inter
national Kontrol over de Nation-er,
der holder Forargelse, vilde det være
slemt gjort af de Inest c«"viliferete
Nationer at afvcebne. Resultatet vilde
Olive, at man øjeblikkelig vilde rekru
tcre Bsarbarisme i en eller anden
Form.
Dei er ønfieliai at have Fred og1
den flal Vi ilke pønfe ind i andre Na- s
tinners Affekt-en inen vi skal fom t;
Tilfaelret tred Kuba ver e rede til at
.a:- Ave irnod Brutalitet oq Overgrebl
af starrte Nationer mod de fvaae. Og
for at vor Fsrrdrsng om Fred og opi
s
i
dentiia Vehandling ikke flal vaere
Van, maa vi vrTe i Stand til at giv
den Rngktød af en stkerl Sømagt kg
af en mere rirkningsdygtig, om end«
ilke starre Landhær.
Philippinerne visser Fremsiridt,
skønt Tiden for deres Uafhcengighed
itle endnu tan øjnes. Og den Til
tan blive ,,udsat ii det uendelige, der
fom vort Falk er daareagtigt not til
at drage Filippinernes Ospmærlsom
hed bort fra Bestræbelserne for at op
naa ·nioralst og materielt Fremskridt
og for en stabil, ovdentlig vg retfcers
dig Regering — hen imsod taabelige
oa farlige Jntriger for fuldftændxg
Uafhcengighed, kyvsvrtil de er fuldstæns
dig ustiklede.«
Det er ille sandt, at United Sta
tes lider af Landhunger. Kvonistc
Misgrer af fydmmerilanste Lande
tan komme til at tvinge United Sta
tes til at Ive Politiherredmnme over
dem. Men, idet vi hat hævdet Mon
roe-Doktrinen i Forhold til Kuh-n
Venezuela og Panama, hat vi ikle
alme handlet i egen Interesse. men
lige san meget ii Mennesiehedens Jn
teresse i sin Almindelighed.
Angaaemde Toldspørgsmaalet vil
Prcesidenten sende et scerslilt Budstab.
O O I
Als-ne af dette Uddrag set man, at
Prcesident Rscvsevelt fremdeles er siqz
selv lig —- den samme qutigbed,l
Aabenhed, Reisførclse og UfokkakdetJ
heb, vi tidliqere hat mødt hos ham.
mais-r svi ogsaa her. Der er intet
Forsøg paa at ,,s1ikke noaet underl
Stol« eller at «,,gaa uden am den
varme Grød«.
Det, »der hat vakt størsst Opsigt, cr
bans Hensfilling angaaende Jernba
nerne, at al Rabat stal asfsiaffeä »Ja
alle skal have naan Abgang til Hand
lens Landeveje paa lige Villacm
Man stulde ellers nceften tro, at det.
ban siger om Msandens og Kvindenss
Pligter og gunstsge Kaar for disses
Udsøvselse fom det vigtigste af det hole,
siulde have flaaet an. Men det ansdet
rammer de store. de mcegtige, og det
er versor, det vækker Opsigt.
Speaker-Cannson er i det Stykke
enig med Præsidenten, og man mean,
at Repmsfentanthuset vil gaa stærlt
for dette M-aal. Derimiod vil et
Forslag i den Retning møde Mod
stand i Sen-nich De store Herrn,
fom det her-steh vil naturligvis priv
vk at gøre deres Jndflydelse gelben-.
de. Men det er kætt at «se, at Pra
sidenten ogsaa her viser, at han visi,
Jst stor og lille sial behanle lige, og
Konkurrancen skal leve!
1——- —
Eftcrslæt fm Udstillinqen
Efter Bestemmelsen fluttede Ver
dens-Udstillin«qen i St. Luis den
den sidfte November. Den Mik
iDaA HEFT J« yave været den mun
Ltkcstc af dem alle
Udfttllingen var i det hele besagt
af 18,767,4;37 Personen J saa
Henseende naaede den ikke op til
Chiqago Udstillingen i 189:s, der
var besøqt af over 27 Mill Meinte
sker. Men ,,Lonifiana-Hurchase«
Udftillingen havde et mere mellem
folkcligt Prceg end denne, og over
gik den baade iUdstrcekning og i
flere andre Henseender Udstil
linqens Prcesident har bøftet for
tjenr Anerkendelse for fin dygtige
Lebe-Hin
Hvordan svarede denfaa Regnings
De fortsnede Stater betalte for sin
Udstilling 83,5)(),t)00. Stater i
Unionen 89,«00,01)0. Udenlandfke
Regerinqer ss,.s')(s(1,()00· PrivateUd
stitlkrc 8.'),»»U,000. lwiulliIth
jclskubet havde en Udgift paa Mö
0()(),()«)U. —Tilsan1men 87)(),000,000.
Der var den samlede Udgiih
siongressen bevilgededs5,00«,000.
Bycn St. Louis gnv s.·),000,000.
Private Borgere ist.Loniss.-3,000
()0(). Villetsalget og Kunceøsioner
til 11dstillere indbragte 81(I,06»«),000.
—- Tilsnnnnen 837),00),000. —
Det vsirJndtægten Af Udstillings
fctskabets Udgift paa 825,000,000
kotn 8I0,0()0,000 fra St. Louis.
Den betalte saaledes dyrt nok for
Æren, men til Gengæld blev den
jo godt averteret. Der var spm
saa tidt Jernbanerne, der sit For
tjenesten
Dcth Bedstefaders Inder
kendte til de udmcerkede Egenlka
ber, Dr. Peter’s Kuriko besidder.
Den er ritberedt af Urter og Niv
der. Den har været kendt i Gene
rationer og har i over hundrede
Aar vist sig at vcere det ideale Mid
deltilatrenseBlodetog regulere Sy
stemet. Mr. C. Orearfra Ort-ar
ville,Mo., striver: »Jeg er fIdti
Kentucky, men har i over 42 Aar
boet i Missouri og er nu i mit 76.
Aar. De maa vcere Peter af tredie
eller fjerde Generation. For over
60 Aar siden harte jcg ofte min Fa
der fortælle om Virginia-Pigen,
squ sendte Bud eftcr gamle Dr.
Peter Fal)rney, og om heudes
mcerkeliqe Helbredelse ved Vrugen
af Kuriko. ch soll-r, at jng bchss
ver Medicin og vil gerne have til
fendt en Prøuekasse af Kuriko.« J
Huudrcder af Tilfcelde har xiuriko
vist sig at vcere uvurdcrlig. De
kan trygt scette Dereo Lid til dette
gasesle prøvedc Husmiddel Den
faslgee ikke af Apotekerne, men
qennem specielle Aue-mer, ausat i
lwert Distrikt. For ncermere Op
lydninqer strio til Dr. Peter Fahr
nelJ, 1:2:114 So..L)oyue Ave» Chi
cago, Jll.
»Danfleren« udgaar to Gange om
Wen. SLDO aarlig. Bunde-Nr fris.
Danish Publ. Haufe, Blatt, Nebr.