!
U::gdotntuen og moderne Literatur.
Estet et Fotedrag as T h. B r e d S d o r f s.
Mangfoldige af de aainle hat stillei sig i et rent for
lert Forhold til den nioderne Reining: som om dens Re
prassentanier flei iniei Nyt havde ai bringe vg. ille en
Gang havde Begreb om sand Kunst. Thi Sandlyeden s.r
just den, at Genneindrnddetg Mænd daade hat nddybet Vor
Fokflaaelse paa meget vceseirtlige Omtaader og udvisi et
Mesterstab i Ordets Kunst, der staat paa Højde nied,
hoad Roinantilens Foll naaede. Ved som ganste nna
Teolog at here Georg Brandesv Forelcesninget sad jesi
med Fornennnelser, som om Der efter Tot i dei runde
lige sprang on ind til herliae Eale, itraalende as elettrill
Los, og ved at lytte til de Drachmannsle Toner saa jen
fOk sssrsie Gang Natursiden has Menneslei, sont Roman
titetne tun havde haft ioage Beareber om. Stildringer
af Naturen havde jeg vel trnssei paa hos Romantileme,
paa een Maade gansle suldlomne Elildringer som f. Ets.
Chr. Wätithers. Men den lfdne at lnnne lade et Land
slads stiftende Sienminaer belae iaennem Sprogets
Rytmer havde aldrig lietaaet mig soxn het. Jeg maaiie
sande, ai Falt, der saaledes tnnde male, maaiie selv
,.l)ave vaetet med dekude«.
Og hdori stal dei betaqende2 Dei dar Renaissansen
am vTgem Heevdelse af, at Menneslet ilte er Aand alene,
men tillige Kød ca Blod, at Menneslelsvets Øniler og
Krav itle indstranler sia til visse traditionell sasisatie
Former-, men siadig brndet ni) Beil-, spranger forasldede
Anstnelser da staber nn Verrdiet. Dei var Mennestealce
dens Net, hele vor Natier riae Manafoldighed, som jza
her blev stillei Ansiai til Vlnssgi med. Dei Var vor eacn
Tit-, de ny Mernd besltrstigede sia med; jnst deri laa deteå
besynderlige Maat over llngdonnnen, der liae saa absolut
Vil tende Nutiden, sein den et sorslngen paa Ldei selb.
Dei havde værei aodi for vor Unadom, om den crldre
Zlcegt tunde have sei noget mete fctsiandigt og reife-Ir
diat paa den moderne Literatur, hvis Magt detved strals
var sbleven sicettet.
Og man havde da tned virlelig Myndighed lunnei
siae den Del as Ungdommen, der btyder sig Dm Forstaaelse,
hvad der laa baa ved den bele Bevcegelse.
Den brerende Tanle sor Gennembruddeis Mitnd var
Naturalismen, den LPfaiielse, at Aand ag Natur et ei
og samme Begreb, at Sanseoerdenen er den enesie dikt
liae Verden, oa at Mennestei inaen anden Fornnfi hat end
de sein Sanser, ingen anden Sainvittighed end de Love«
efiet hville ildvillingen i Naturen soreaaar, ingen anden
Gud end sin egen nbændige Levei og Nydeitana.
Herinwd tan der jo reises de sicerteste Jndvendinger.
Fast tenl historist. Saa dist, sont iniet er nyt under So
len, et Naturlismen jo easaa en meaei gamniel Freini
toning, svm til Tider bar vnndet Tilslntnina, til andre er
kleven siaaet ned as Personlighedet, hvis Jndslnd vejer
tnngt i Mennesteslcegiens lldvillina· Men oasaa begtebssi
messigt staat Naiutalismen paa svaae Fedden Hvot
ireget lender vi i VTtteliaheden til de meget omialte Na
tutlwe, s. Els. til Psylologiens Lode? De sande Ren
dete er villiasi til ai indrøinme, hvot begtcensei vot Vi
den et. Maasle lan der vides en hel Del oin iusinde Aar,
men dei nyttet ilte mig.
Jeg taader alle til at stndere de sidste 30 Aars Historie,
ihi heras leeres grundigsi, hvor lidt den naturalististe Tan
legang et i Stand til ai llare Tilvcetelsen
De vilde holde sig sitasngt til Bitteligheden, de nn
Meers-; alt Faniasteti flulde med dem viere banlysi. Men
--— Lyritete vlev de, Brandes saa vel sont Drachinann,
og ilte Realiftet. Hvem der et stsrst Lytitet as de to.
lan der tvisies om: deriinod ved alle Gransiere, at Widerr
slasbsmand et Brandes ille. Dei git saa vidt i Fitsetne,
at Atedsens dygiigsie Prosaforsaiiet Hentil Pontoppidan
saa fg spranledtkget til at vise Fetekne srem i en alt andet
end fnrigrende Belysning. De vat begyndi nted at hejse
Livets og Livsglcedens, Vaatens og Sommerens Fane; i
Hattsenesetne saa man det Stetsym at flete end Studen
dekg sit oder til del ganste modsatte: at ptise Efteraatet,
Binteten og selve III-den« Men da var Fowirtingen l
Leisten tet tsjnesaldende; ud as Kredsen iraadte saa den
pp ts- en anden med Vaaben i haand og Sindet fuldi
as Hat-te tmod egne Kampfeeller.
— Sandt et det, at de sem Sansetö Vetden og dens
Lohe Ist kespeltetes, nien lige saa sandt er det not ogsaa,
at Sen-reitet sit ti Tusinde Sanset ind itnod en indte og
evis senden, ai Lioei leves bedft paa den gamle, evtge unge
Anstelse om Gud sont Liveis Kilde og om Sarnvittighe
den hin band Risi. Vi lan ganlle vist itle bevise denne
Aus-ach men de andre tan ligesaa lidt bedtse dereT
Namattsmens Lys hat tun varet sotbigaaende; den Klar
hed, seen den lristelige Ansluelse giver, hat spredt Mittel
i Isbndtedet og gaaet sejtrigt gennem enhvet Mod
stand
- sen lad as endelig halle, at Fettenterne ogsaa er
Mmefet og stadte as Gud; detsoe lan de se meget og sor
ttsse et oa andet om Sansevetdenen og deng Lode, om
Mt sont Naturw-sen og vott statte Ashængig-heds
foeistd til den Jord, hvis Ban Vi et —- —— — alt sam
msn met. som di andre hat godt as at spre oö tii
hinste
cs det et Iu min Mentng, at den Ungdom, der lan
tase Leere sea begge Leite, vil liaa dedft tusiet til Frem
tidess Uebejde og lomtne til at ijene sit Sanrfnnd bebst-.
—.—.-—§§.—-——
Tit Himlen
O f t o T u o m i.
Pia en Reise gennem den dybe Odestov tyede jeg en
GI- ind i en Goal-d for at spge Ly mod Regnen Jeg get
ins i Stuetummeh De mprte Styer derude gjorde den
flWeL saa at jeg fsrft slet ikke faa nsogen derinde; men
plusselig opdagede jeg længst henne i Hytten et Mennestes
habet-, men et hat-Av, hvis Lige jeg aldtig havde fet. Fore
stii edet en onwendt Kirkeklolle og ovenpaa den nsvget
silttet haar.
wette Syn jog en Gysen gennem mit hele Legemr.
J
—
IJeg var i den dybeste Zedemarth der, hvor Oderttoen ran
det, hivors Born maaske saelges til den sonde, og hvor der
findes underlikge Stistningey slabte, som man trot, ved
chovelens Troldlunster.
Det var, sosin om jeg for-an Inig hasode et saadcint
naturstridigt Ver-sen, hvis øverste Del havde saaet For-n
som et Mennestehoded. -—- Jeg fattede Mod, hcengte inin
Oderfralle paa et Søni og git hen for ncrrmere at tagc
Forvridningen i Øjcsyn.
Dei forscerdeliqe Hoved rejste sig fra en uhyre mager
og fetgelig vanfør Krop, sont tunde tilhøre et otte Aar5
Bern. - — --— —
i Rimgen vnnsiredeg as en stor Pnttel, Hernderne med
Tuscedvnnlig lange, ninqre Fingre Var unaturligt indodi
vredne, denstre Isod var næsten fnldsticrndig oinvreden,
Ansigtgtrwttene var liarnlisge, inen trukne nd paa Længs
den pna Grund as det srygteligt forvoksede Hoved Meo
strceklcligt stelende Øjne gloede Væsnet paa mig, sont det
sad pnci Banken nden noget andet paa end en fort, snavs
set Stjorte.
Jeg liegnndte san snmat at sele mig oengstelig til
Mode vcd at viere pem tonmnds Haand med dette Rceds
selgbillede
»Er der en frennned herinde?« spurgte han tilsidst.
Det gav et Eæt i mig, da han begyndte at tate, nie-n
den bløde Barnestennne beroligede mig·
»Ja, vist er jeg en frennncd,« svarede jeg.
,,Blev dn da itte vand derude i den øsende Regn?«
»Jo, lidt. Er du et as Guardens Born?«
»Ja, det er jeg, on jeg er den alleryngste. Vi er
feig tilsomninz Heittn, Immu, Jafet, Stna . . . . ja,
hdem er det nn, sorn toinmer derefters Jeg kan itle
rigtig hnsle det nn, nien nanr Stina lommer hjem fra
Engen, san lan di spørge hende. Tilsidst lommer jeg, so!::
er den yngste.
De holder incre as mig end as nogen and-en. Far
og Mo’r og alle holder mest af mig. Jeg saar Lov at
sen-e med Fest og Mo’r i Kaniret, nien det maa ilte de
andre; og Fa’r tog niig med til Marled, og der sit jeq
Lov at spise en Mengde Nødder og Kringler.
»Ha: din Fa’r vceret med dig hos Daktoren Z«
»Ja, Paa den Markedstur bragte han niig ogsaa til
Doktoren.«
,,Naa, hvad sagde san han?«
»Dein bantede bare paa Inst Hoved og sagde til Fa’r,
at as det Stast blev der ingen Kost.«
Jeg vilde itte spørge mere, as Frygt for at gøre ham
bedrøvet, men han begyndte strals selb, barnligt aabent
og smilende at forttrlle om sin egen Vanførhed.
»Mit aned er san stott, at selv Faders store Stinds
l«-ne lan itke sidde paa det, og det er saa haardt og tunqt
som et Findung Bank paa det, saa tan du sein meerle.«
,,Jeg tror det gerne uden at banke.«
»Im steil dunte det mod Vieggem saa stal du here,
hvor haardt det er.«
Han slog Hovedet mod Bjcellevægnen, saa det dun
dredc. « Jeg sordød hani at note det mere og betragtede
heim medlidende.
Han seid tavs en lille Stand og klippede med Øj«
nenc, men begnndte scia igcn at snakte med en barnlig
og sornsjet lille Latier-.
,,J«eg er ogsaa blind. Jeg lan slet ille se dig. Før
tunde jeg not se, men det er lcenge, lange siden.«
,,Fandt du ilie, at det var morsotnt, da du endnu
lunde se?«
»Jo, det gjorde jeg r?gtignot,« udbrød han. »Den
Gang tnnde jeg ogsaa se vores Hingst; den hedder Ki
pala, og den har hvid Manke og er voldsom vild, men
den lebet saa stsorattet. Jeg ejer en Klolte sta Kapalas
Hals. Her er den, og den ringen tili, tili. Lyder det itte
tent?«
»Jo.«
Der koin nogen ind ad Demn. Drengen lyttede og
-spurgte:
»Er det Stina?«
«J«1!«
»Der er kommen en sum-med Stina, og han sidder
ved Siden as mig paa Bauten. —- Jeg hat ogsaa en
Bjælde Sig mig, sremmede, hvorsot ringer Bjeelder saa
sint7«
Jeg sortlatede ham Grunden.
»dem du, Stinal Jnden i Bjcelden ligger der en
lille Kugle, og dersor ringet den saa sini. Den Bjcelde
banger nu om Halsen paa Hingsten.«
Von sad en Stand lang stille, medens stiftende FI
lelser spejlede sig i Ansigtet. Jeg spurgte ham, hvot gam
mel han var. ·
»Paa tredivte Aak!«
»An nei, han gaar t sit trettende," rettede Stina.
«Jeg var paa mit ottende Aar, den Gang jeg blev
klind,« sortsatte Drengen ltsdligt. »Na gaak jeg tnd og
seget eftek en anden Klokke inde i Knmret, saa jeg tan
vise den fremmede den.«
han lod sig glide ned sra Bæntem og fsvst nu lunde
man tydelig se hans pullede Ryg vg de wagte, ncesten
ledlsse Ben. Han tunde itte gaa, men stnbbrede sig stem
ad i siddende Stilling sont et halvtaars Barth
Han var dog Lille kommen langt, sprend han faldt
omtuld paa Ryggen, handerne knyttede Tig, og det store
hoved og Pullen dunlede mod Gulvet. Med samtnen
bidte Tender stønnede han som et Dyr.
Hans Sester for til, toesede sig og holdt fast ved
Batnet, som vred sig i Krampetrælninger, til Ansaldet
igen git over.
»Im at gsre Ulnkten suld, rider den onde ham alt
imellem som nu — den Statlel,« sagde hun og tsrrede
Fraden as hans Mund.
Drengen tsom straks til sig selv igen, men udmsattet
as den sorsærdelige Spænding blev han liggende en Stand
paa Ryggen.
»Lest mig op Pera Bauten, Stina,« bad han med
svag Stemmr.
Sbm han sad der paa Denken med de magre Ben
hangende ursrlige ned, saa det nd, som om han vilde til
bagetalde noget t sit Minde og tom ogsaa ttilsidst i Tgnlet
bekom. "
»Er den sremmede her etwer
»Ja- ice til-des du«
»Saa du, hvor den onde re·d mig? Han dunker mit
Hovek i Gulsvet.«
Nr det itke ondt?«
Dei kan jeg ikke huskr. Henne «fra Krogen ved Dørcn
komnser en fort Karl frem cg hugger Tag i mig, og eftet
det kan jeg sset ikke husie meve.«
Jeg tun-de ingen Ting sige, men følte mig blsot dybt
bedtøvet for hans Sinkt-.
Regnen blev ftadig voldsommere, saa at det tilsidst
begyndte at dryppe igennem Tagen Man kunde høre
Tordenen bukdre. Drengen lyttede opmcerksomt og sagde:
»Bei var slemt som det regner og tordner! Gud
ladet det regne fra Himlen, saa at Høbjergernie bliver al
deles vaade. Men Gud er god alligevel. For fer du, det
maa regne og tordne"om Ssonnneren og sne om Vinieren.
Gud er meget, meget god.«
,,Hvorfra ved du dei?«
»Mo’r har sagt, at Gud er god, og at han tager
mig op ·tEl Himlen, naar jeg don«
»Vilde du gerne dø?«
»Ja, det vil jeg rigtignokZ Saa faar jeg Losv til at
kommen ind i Himlen! Gud vil give mig et nyt, Iille
Hoved, en ny Krop, og nn, raste Fødder, og sder ban den
onde ikke ride rnig mere. Jeg har i en Sparebøsse to
Penns, og dem vil jeg siden give til Gud.«
Selv denne Stattel ansaa Penge for at vcere det dyn
bareste of alt.
Da jeg iog bort, lagde jeg et Vklle Pengeftykke i hans
Hat-nd Han sicelvede over hele Kropspem og Haanden dir-.
rede, da de lange, magre Fingre krummede sig om den
kostclige Stat. Hans Ansigck udtrykte den mest udelte,
barnlige Henryklelse, der behersiede ham saa fuldftcendtgt,
at han ikke engang kunde tale.
Jeg gik ud af Sturm men kam straks ind igen soc
at jage min Stol, som jeg havde glemi.
Drengen holdt Haanden presset fast om sin Stilling,
prøvede paa at strcetle sin ufuldstcendige Arm ud imsod
mig, og antagende miq for en af Gaardens Folk sagde
Linn glædesffraalende:
»Heikti, HeilkU Se bate, jeg hat« Penge! Den
fremmede gav mig Penge. Dem gskver jeg kun til Gut-,
naar jeg en Gang dør og kommer ind i Himlen og faar en
nyKrop og....
Dybt rørt kørte jeg fra Gaarden og øn«siede, at det
sfaklels Born sncrrt maatte slippe til fm Himmel, hmor
ban ftulde faa et nyt, lille Hcvede og en ny Krop, og hvor
»den onde ikte mere stulde ride« ha-m.
,,Mm.s Sbl.«
Egoismc og Altrnisme.
liaoizsxkc t.nn:er as det latinste Eies ,,-.1o«, i. .. l-«
t«-)der »iea«, « tfnoigine betyder altisxi Jesuan Det k-e
fu« i, ai der inde i et lille bitte Hjerts er et Lille- lsikte
Rum, oa deri sidder et lille bitte Versen, sdni beddek »Jea'«.
Dei er tun ganstc lille, Inen det sum-S, det er vældig stott,
sor det ftslder hele anmei.
Altenisme tommer af det latinsic Ord ,,aitck', san-.
bettyder »en anden« eller ,,Næste«, oq Altrnignie betnder
altsaa Ncestehed Det bestaar i, at ,,Jeg« siddee i et stott.
an ined Vinduer ud til alle Sider, saa at ,,Jeg« føler sig
meaet lille, sordi det langtsra sylder Rumnies, og fokdi
det aennem Vinduerne ser, at der er andre, soni der stcl
tages Hensyn til.
Ordet Altrnisme er, saa vidt jeg haften først sat i
leød as den engelste Tcenter Scuart Mill; men det e:
bleven belt moderne, og en hel Rcette humane Tcentere ff.
Ets. Professor Hossdina der hjemsme) hat gjort det til en
Stags ny Religion. De 1nener, at de ad Tantens Vej
tan vise, at det er bedst sor ,,eqo" at tage Heniyn til
,,altet«.
Men det tan de nu egentlig itte. Det bliver tun en
Stagg Bercgning ester Formelem jeg giver dig et LEble
si det Haab, at du vil give mig en Pære i Siedet.
Og det tan let ,,bevises«, at denne beregnende Neste
tcksrsligbed et uden Verdi. Sozi, at der er site Pers—onet,
iom ester denne Regl stal vise hinanden Kæriighed Alt
saa: A. skal elste B» B. slal elste C» C. stal elste D» og D.
stal atter elste A. Men saa tan hver især jo lige saa godt
elste sig selb. Resultatet blivet det samme — ligessoin,
naar 1 Kr. stal vandre sra A. til B·, derfra til C» derfra
til D. oa derfra igen tiisl A.
Eilet hvis vi tager det paa en anden Maade: A·
stal nde 1 Pund Kærslighed til B» et Pund tjil C. og et
Pund til D. Men saa stal B. ogsaa yde 1 Pund til hver
af de andre-, C· og D. ligesaa. Saaledes saar A. sine 3
udlagte Pund tildage igen. «
Nei, Kcetligheden lader sig itke begrunde eller bevise
(i saa Fald tan den soasaa modbevisses). Den overgaar at
Forstand Det onde tan Vi itte sorstaa, fordi det ligget
under vott Versen; vi tan fole det sotn nsoget stemmed.
Men Kætligheden tan vi itte forstaa, fordi den liigger over
os; vi tan føle den som noget, vi hat hjemsme i.
Den begnnder just der, hvor Forstanden heiter op.
Just saa langt, som vi tan forstaa Mennestenes Hand
linger, er de Bregning og itte Kætlighd
Sect, at et Mennesie øver en Kætligshedshandlina
imod mig. Og stet, at jeg tan sorstaa, hvorfor han got
det. Dei tan verke, fvtdi han venter Gengceld Det tan
veere, sordi han vil toses dersvn Det tan verte, fordi han
nydet sin egen Godhed, som Manden siger i Hefbergs
,,P«ottemaget Walther": »Jeg tan iitte siae Dem, hvor glad
jeg blivet, tyver Gang jeg blivet bedrøsvet over min Næstes
Ulytte. Eiter det tan viere as ’en anden Grund. Men
saa længe der sindes en saadan »Grund«, saa er det itte
Melighed Førsi naar jea itte tan finde en Gram-d til
hans Handling, saa udbrvdet jeg: »Ja, saa maa det jo
viktelig viere as Kækltgbed, han give det.«
Kækligheden tan itte sorstaasz men den tan ersares
soin en ftydesuld Virtelighed, at naar jeq lever et Kantin
bedsliv, bit-ver jeg lyttelig alt ester D G Monrads Vers:
Jeg sagde en Gang: »jeg vil Lytten ej-«;e
da singted’ den for rnig paa alle mime Bese.
Saa sagde jeg-: »nu vil jeg Lytten bringe«;
da daled’ iden til mig paa Englevinge.
i
Vi kan etfare, at det er godt at udvide sit M , «
En Gang standsede en Mand, som kørte for mig, ved et
Høier og gav ham en Flasie for at faa den fykdt mes
Petrosleum. »Sta! det være 2 Potter2« sputgte Hob-reib
— ,,«Ja——a«, svarede Manch, ,,det er en Psotflasie; met -
kan De faa 2 Potter i den, saa maa De get-ne.«
Lige faa visi, som der tun ian gaq en Pot Pettoleuut «
i en Potssasle, lige saa vist kan der kun rusmmes lädt AkaF
i et snævert .Djerte. Bette Lan vi for saa vin regne os til.
Men det Liv, vi faar merk ved at optage andres Ve ps
Bel i vort Hinte, tun jo — naar vi stal regnse det nd —- M
saa vcl vckr Smerte som Glæde.
Derfor kommer vi vist egentlig aldrig rigtig til at tu
paa Altkuismens Foririn for Egoismen, før vi komme-: is
at tro paa, at vi af Kcrrlighedens Gud er stabt til at lebt
et Fiærlighedsliv, san at vi Z et aabent Liv er i vori Ele
ment sorn Fisieren i VandeL
K. B. i e r r e.
———§§ —.————
Leg itke med Hinten
i (Jndsendt.)
Grundlaaet for Ægtestab er Raerlighed; nien hvot
ofte syndes der ilte imod ldenne Dette Spørgsmaal,
lsvoraf for en meget vcesentlig Del vor jordiske Lykke eEer
Ulylke aslxcrnger, Praltiseres af faa mange paa en saa heu
snnsløs og letfindia Mande, at det er opwrende at tcenke
Psa.
Diette SpprggmaaL fom hurde vcere et af de belligstr
paa Jordan dehandles Ofte sum en Leg. Mangt et knust
Hinte, manat et adelagt Lfvsbaab oa megen Livsulykse
slxar netop sin Aarsag deri, at man sveg sin ,,udkaatede«.
Vlasidt Dei-interne paa Zindssngeanstalterne og kan
sle ogsaa baa Faenaslets Mute sind-es vikknot Her-e, sont
vil tunne spare, at ulyklelia zeaerlighed var for en vix-sent
lia Del Aarsagen til deres sørgelige Livs·siæbne.
J Finiilier, i Hinter ca Laus trxsses ogsaa mange,
sont savner Hiertevanne, Hengivenhed, Opossrelsen —- den
sande Livslykte « ii Ægteflabet, netop fordi Kærligheden
ilke var Drivltaften for Jndgaaelsen i Ægtesiabet.
,,Li-vet har vist os, at Ægteskabet mangen Gang er
gjort til en Spekulation Man giftede sig for Pengenet
Styld; men Astgteskabet er ilke et Spekulationsc eller For
retningsforetagende; derfor ftaffer heller ille Mennesketz
tolde Fornuftsregnina den fande, livssvariae Lykte i LEgti
skabet.
Hvor ofte hat ilke en Drena eller Pige sveget den«
bvem Kastlkgheden bavlde drevet til Løfte om Trosiab ind
til Boden, for at indgaa Samliv med en anden, tun fort-i
man derved vandt Rigdom oa Anseelse og dermed den for
mentlige Lytle. Men Rigdom oa Anseelse --- den ydke
Glans eller Stin af Lytke formaar slet itte at siasst
den indre Hiertetg Tilfredsltillelse, lden indre Hygge, den
indre Hengivenhed, den indre Opofrlse, hvilket er absolut
nedvendigt for Lyllcn -i et Ægteskab.
Her Inange har ikke ftaaet foran Herrens- hellige Al
ter og løjet for Gud oa Menighseden, idet man vel med
Munden hat fvaret Ja til at elfke hsverandre, men Hier
tet hat sagt Nei.
Hsvilket stott Ansvat man paadmger sig med en fli
Letsindighed og Leg metd Kerlighedenl
Husi det, unge Karl og Pige, at Kerligshedens Lop
ladet sig itle overtrcede, med mindre der Ubønhørlig fil
aer Straf her i Livet.
Det er karakterløft og hjerteløst at bedrage sin Forli
bede. Og »det kan blive farllgt, fondi man derved tan Ide
lcegge et Mennestes Livslytte.
Et helt Liv Uden Lytke: et Liv uden Beerd, udet
Jndhold, uden at have nvget eller nogen at leve for, udet
Glccde, uden Hjertevarme.
Dei er bedre at følge sin Fotlsosvsede til Graveu, hvot
dette List-s Lidelser endet, end at den — den Forlovede —
maatte leve et ulytleligt Liv.
Dei-for vogt dig for Letsindigshed og Leg med Müss
heden! Gør heller ilke Ægtesiabet til et Spelulationss
foretagende bare for at opnaa vtonsomiste Fordelet Du
vil aldrig føle dig lylkelig derved.
Hvad Maanen fortalte.
En Julcgavc fra — n
bs Stdek Ihm Omslag Inn Juc. Fknuærtet umfing-.
MAY Beck:
Erindringcr fra mit Liv.
J fmt Shimngsbmb sum
Denne Bog vukve være as iærug Bei-di for ---z. da »Hast-c
seck strev den kort spr sin Ist-.
To Julcfortællinger.
M U. Voll-nur«
42 Siser. F Omilaq M
Tre Julefortællinger.
M U. Vollmar.
02 Scheu — J Oasilas II
Kun en Tjenestepige. Mk
En Julefortælling.
40 Stdn. J Osstog M
R i tt y. «
co Sim· s Dust-s Ei
Den unge Piges hellige Timen
Bringt-singe- Ied Ums-mitteilen es nd tm cis-h I
lss Gibt-. J Shittingsblub M
Ungdommens Skatkiste. «
sit-Mai II Col-arti ill hier Du i Inst k·
M If m VII Of II lass-»
Ists Ist-b. so. Do. sen-umwittert med hold-· Blqu tu Mit sp« k
, If states-tust se wen der mss istselliqs « »p
- - DIS- I Zel- mt: soe.
Wlsll Wil- PUIL llollss III-k- NE